Europaudvalget 2002-03
EUU Alm.del Bilag 454
Offentligt
1460993_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 454)
rådsmødereferater
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
8. januar 2003
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministeriets redegørelse for rådsmøde
(landbrug og fiskeri) den 16. - 20. december 2002.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
8. kontor
J.nr. 2000-521-0057
Den 6. januar 2003
LFM 0708
Referat af møde i Rådet (landbrug og fiskeri) den 16. - 20. december 2002
1. Reformen af den fælles fiskeripolitik
Rådet vedtog med kvalificeret flertal, idet Sverige og Tysklande stemte imod, et kompromisforslag vedr. reformen af den
fælles fiskeripolitik. Hovedpunkterne i kompromisforslaget er følgende:
Bæredygtig forvaltning
Flerårig forvaltning vil blive indført for alle væsentlige bestande med første prioritet for truede bestande.
Indsatsregulering vil blive anvendt som supplerende tiltag udover TAC/kvoter og tekniske bevaringsforanstaltninger, når
dette er nødvendigt for at opnå de opstillede mål for genopretning af truede bestande.
Rådets kompetence til at fastlægge de årlige fangstmængder og andre vigtige politiske beslutninger, herunder
forvaltningsbeslutninger fra internationale fiskeriaftaler, fastholdes.
Adgang til farvande og ressourcer
Den relative stabilitet fortsætter uændret. De faste fordelingsnøgler for fordelingen af kvoter mellem medlemslandene
fastholdes.
De særlige beskyttelseszoner inden for 12 sømil fra kysterne videreføres uændret de næste 10 år.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460993_0002.png
Spanien og Portugal får adgang til Nordsøen, Skagerrak/Kattegat og Østersøen. Dette indebærer udelukkende rettigheder
til fiskeri på ufordelte arter. Fiskerimønstret vil blive overvåget for at sikre at der ikke opstår øget fiskeritryk på
regulerede arter, og Kommissionen vil gribe ind hvis det sker.
Der vil i løbet af 2003 blive gennemført en revision af de forskellige havområder, hvor der gælder særlige
adgangsrestriktioner for at belyse, om disse stadig kan begrundes i et behov for særlig beskyttelse.
Kontrol
Kommissionen får stærkere muligheder for at overvåge medlemslandenes kontrolindsats og sikre, at den er
tilfredsstillende. Kommissionen får også mulighed for udføre selvstændige kontrolbesøg i medlemslandene under
forudsætning af, at den inspicerede part ikke modsætter sig inspektionsbesøget.
Der indføres retningslinier for bedre samarbejde og koordination mellem medlemslandenes kontrolmyndigheder
indbyrdes og i forhold til Kommissionen.
Satellitkontrollen udvides til at omfatte fartøjer ned til 18 meter pr. 1. januar 2004, og ned til 15. meter pr. 1. januar
2005.
Beslutningstagning
Der etableres regionale rådgivende råd tilpasset de regionale forhold med det formål at sikre et bedre
beslutningsgrundlag. Fiskerierhvervet er sikret en fremtrædende plads i de rådgivende råd.
Flåde og –støttepolitik
Flådeprogrammerne med detaljerede regler for hvert enkelt medlemslands flådestørrelse og fordeling af flådekategorier
afskaffes.
Hvert medlemsland får ansvar inden for generelle regler for at foretage de nødvendige indgreb for at sikre balance
mellem landets fiskerimuligheder og fangstkapacitet.
Der fastsættes et kapacitetsloft med udgangspunkt i det seneste flerårige udviklingsprogram. Ved indførelse af nye
fartøjer i flåden skal der altid udgå mindst lige så stor kapacitet, som der sættes ind. Kapacitetsloftet reduceres i takt med,
at der tages fartøjer ud med støtte.
Der indføres en åben procedure, hvor alle medlemslande skal redegøre for tilpasningen af kapaciteten til
fangstmulighederne, og Kommissionen kan pålægge medlemslandene at nedsætte fiskeriindsatsen indtil en nødvendig
kapacitetsreduktion er gennemført, såfremt balancen ikke er til stede.
Støtten til nybygning stoppes ved udgangen af 2004.
I 2003-2004 udfases støtten til nybygning, idet støtten betinges af, at der tages mindst lige så meget kapacitet ud, som
der sættes ind for fartøjer under 100 GT (den generelle regel, 1:1). For fartøjer mellem 100 og 400 GT skal der tages
135% kapacitet ud i forhold til det, der sættes ind og støtten kan ikke ydes til fartøjer over 400 GT.
For de lande, som benytter sig af støtten til nybygning under udfasningen gælder et krav om, at den samlede kapacitet af
landets flåde skal reduceres med 3 % i perioden 2003-2004.
Reglerne for modernisering af fiskerfartøjer strammes op for at sikre, at støtten ikke øger fangsteffektiviteten. Der ydes
kun støtte til formålene: forbedret sikkerhed, øget kvalitet og forbedring af arbejdsforholdene ombord.
Støtten til udflagning af fartøjer og eksport af fartøjer stoppes ved udgangen af 2004.
Der etableres en særlig ophugningsordning med henblik på at fremme reduktionen af kapaciteten. Finansieringen af
ordningen søges skaffet gennem omprioriteringer af støtteordningerne i løbet af 2003.
2. Handlingsplan for Middelhavet
Rådet vedtog konklusioner vedr. Kommissionens meddelelse om en handlingsplan for fiskeriforvaltningen i
Middelhavet.
3. TAC/kvoter for 2003
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460993_0003.png
Der henvises til vedlagte oversigt i bilag 1 over TAC/kvoter 2003, der viser ændringer i forhold til 2002.
Det generelle billede er præget af bestandssituationen for torsk i Nordsøen og Skagerrak, hvor reduktionen er ca. 45%. I
Kattegat er reduktionen for torsk ca. 17%, og i Østersøen er der en mindre stigning for torsk på grund af større kvoter til
EU i de baltiske republikkers farvande. I alt reduceres fiskerimulighederne efter torsk med ca. 6.400 t.
Bestandssituationen for torsk i Nordsøen påvirker også kuller, der reduceres sammen med torsk. Sej og kulmule i
Nordsøen, Skagerrak/Kattegat øges med ca. 1.400 t. I alt mister danske fiskere torskefisk på ca. 9.900 t.
Fiskeriet efter rødspætte og tunge i Nordsøen reduceres ca. 770 t, hvilket dog opvejes af stigningen på rødspætte i
Skagerrak/Kattegat på ca. 6.800 t, i alt en nettogevinst på ca. +5.600 t
Fiskerierne efter jomfruhummer og rejer er uændrede.
Fangstmulighederne for sild i Nordsøen øges væsentligt med mere end 25.000 t, mens kvoten for atlanto-skandisk sild
reduceres med ca. 13.000 t og østersøsilden med ca. 3.000 t, d.v.s. en samlet gevinst for sildefiskeriet på ca. 9.000 t.
Makrelkvoterne er reduceret med ca. 4.700 t.
For industrifiskeriet er der små forskydninger, men de samlede fangstmuligheder er stort set uændrede (tobis, sperling,
brisling, blåhvilling og hestemakrel).
Fangstmulighederne i norsk zone er uændrede.
Betingelser knyttet til fiskeriet
Særlige foranstaltninger vedr. fiskeriet efter torsk
Som en del af TAC/kvotebeslutningen indføres der fra 1. februar 2003 til 31. december 2003 særlige bestemmelser for
indsatsregulering og kontrol i forbindelse med fiskeri efter torsk i Skagerrak/Kattegat, Nordsøen og farvandene vest for
Skotland.
Antallet at havdage i Nordsøen samt Skagerrak/Kattegat fastsættes i forhold til anvendt redskab. Kriteriet for tildeling af
havdage er beregnet efter hvor meget det pågældende fiskeri påvirker torskebestanden. Reduktionen i indsatsen bliver
herefter som følger, målt i dag pr. måned:
Trukne redskaber med mindst 100 mm maskestørrelse: 9 dage
Bomtrawl med mindst 80 mm maskestørrelse: 15 dage
Faststående garn: 16 dage
Langline: 19 dage
Trukne redskaber med mellem 70 og 99 mm maskestr.: 25 dage
Trukne redskaber med mellem 16 og 31 mm maskestr.: 23 dage
Antallet af havdage i førstnævnte kategori (9 dage) kan justeres for at tage højde for sejltid til fiskepladserne og som
kompensation for gennemførte og planlagte ophugningsordninger i 2002 - 2003:
For landinger over 1 ton torsk indføres meldepligt (landingshavn, ankomsttid, mængde torsk om bord og som skal
landes) og landinger over 2 ton torsk må kun finde sted i udpegede havne.
Tobiskassen ved Skotland
Tobiskassen ved den skotske østkyst videreføres i 2003.
4. Genopbygningsplaner for torsk og kulmule
Forslaget vedr. genopbygningsplaner for torsk og kulmule blev ikke vedtaget selvstændigt, idet Rådet vedtog
foranstaltninger for genopretning af torsk for 2003 i forbindelse med vedtagelsen af TAC/kvoter for 2003.
Kommissionen skal senest 15. februar 2003 fremsætte supplerende elementer til forslaget om flerårige
genopbygningsplaner for torsk og kulmule, som Rådet skal vedtage senest 31. marts 2003 med henblik på, at det kan
træde i kraft 1. juli 2003.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460993_0004.png
5. Fiskeriforvaltningen i vestlige farvande
Kommissionen præsenterede et forslag til Rådets forordning om forvaltning af fiskeriindsatsen i Fællesskabets vestlige
farvande.
Hjælp til spanske fiskere ramt af Prestige-ulykken
Rådet vedtog et forslag om særforanstaltninger for at yde erstatning til den spanske fiskeri-, skaldyrs- og
akvakultursektor for de tab, olieudslippet fra Prestige har forårsaget. Forslaget blev oversendt til Rådet den 19. december
og Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse under hasteprocedure.
Beslutningen indebærer, at der stilles 110 mill. € til rådighed, hvoraf 80 mill. € tilvejebringes ved en omprogrammering
inden for det spanske FIUF program for fiskerisektoren og de resterende 30 mill. € tilvejebringes ved at udvide formålet
for den særlige, midlertidige kompensationsordning for fiskere, der tidligere har drevet fiskeri under en - nu bortfaldet -
fiskeriaftale med Marokko til også at omfatte de foreslåede støtteforanstaltninger.
Beslutningen indeholder endvidere en række undtagelser fra bestemmelser i forordning 2792/99 om de nærmere regler
og betingelser for Fællesskabets strukturforanstaltninger for fiskeriet, der alene gælder for foranstaltninger i anledning af
Prestiges forlis. Der kan således ydes støtte til oplægning og erstatning ud over de lofter og periodemæssige
begrænsninger, der ellers findes i strukturforordningen.
6. Særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (II) (åben debat)
Rådet vedtog med enstemmighed politisk enighed om forslaget vedr. særlige hygiejnebestemmelser for animalske
fødevarer (hygiejnepakkens del II), der fastsætter de særlige regler, der knytter sig til de enkelte animalske fødevarer,
som fødevarevirksomheder med animalsk produktion skal opfylde. For at opnå enstemmighed afgav Kommissionen i
den afsluttende drøftelse en erklæring om at ville genoverveje reglerne for vildt og for transport af fiskeriprodukter i
koldt vand.
7. Officiel kontrol af fødevarer og foder (åben debat)
Punktet var ikke på dagsordenen.
8. Fodertilsætningsstoffer (åben debat)
Rådet vedtog med kvalificeret flertal politisk enighed om forslaget om tilsætningsstoffer til foder, der bl.a. indeholder en
forenklet og mere grundig godkendelsesprocedure for fodertilsætningsstoffer samt et forbud mod antibiotiske
vækstfremmere pr. 1. januar 2006. Danmark afgav sammen med visse andre lande en erklæring om, at man kunne støtte
forslaget, men dog gerne havde set, at coccidiostatica og histomonostatika var blevet overført til reglerne for veterinære
lægemidler med en allerede nu fastsat udfasningsdato fra foderreglerne.
9. Dyrevelfærd
Rådet vedtog med enstemmighed konklusioner baseret på Kommissionens meddelelse om dyrevelfærd i 3. lande. Rådet
henviser i sine konklusioner bl.a. til, at forbrugerne i stigende grad stiller krav om fremme af dyrevelfærd og anerkender
sammenhængen mellem dyrevelfærd og fødevaresikkerhed og fødevarekvalitet. Rådet støtter endvidere Kommissionens
bestræbelser på at indarbejde dyrevelfærdsstandarder i bilaterale og multilaterale aftaler, herunder inden for WTO og
glæder sig i den forbindelse over, at Det Internationale Kontor for Epizootier (OIE) i forbindelse med sit femårige
arbejdsprogram har nedsat en arbejdsgruppe om dyrevelfærd bestående af repræsentanter for alle geografiske områder
under OIE, og at man i den forbindelse i første halvår af 2004 planlægger en international konference om dyrevelfærd.
Rådet noterede endvidere med tilfredshed, at OIE har anerkendt, at dyrebeskyttelse er "et spørgsmål af generel interesse,
der omfatter vigtige videnskabelige, etiske, økonomiske og politiske aspekter", og at dette bør integreres i en samlet
strategi, og finder det derfor hensigtsmæssigt at bekræfte den betydning, som dyrevelfærd har som en integrerende
bestanddel af den fælles landbrugspolitik. Rådet vedtog desuden med enstemmighed konklusioner baseret på et
memorandum fra formandskabet om gensidig bistand i forbindelse med kontrol m.v. Konklusionerne vedrører bl.a.
iværksættelse af et styrket samarbejde mellem veterinærtjenesterne i forbindelse med kontrol af dyrevelfærd.
Kommissionen orienterede endelig om arbejdet med det kommende forslag om dyretransport, herunder om en offentlig
høring resulterende i over 4000 henvedelser via internettet. Kommissionen forventer at fremsætte sit nye forslag i foråret
2003.
10. Identifikation af får og geder
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460993_0005.png
Punktet var ikke på dagsordenen.
11. Landdistiktsudvikling
Punktet var ikke på dagsordenen.
12. Økologisk produktionsmetode (syntetiske vitaminer m.v.)
Formanden kunne konstatere, at der i Rådet hverken var kvalificeret flertal for forslaget eller enstemmighed imod,
hvorfor Kommissionen nu i henhold til komitéproceduren kan vedtage forslaget, som foreslået af Kommissionen, ved
udløbet af 3 måneders fristen fra forslagets fremsættelse.
13. Aktionsplan for økologisk landbrug og økologiske fødevarer
Med henvisning til Rådets anmodning af 19. juni 2001 til Kommissionen om at undersøge mulighederne for at udarbejde
en europæisk aktionsplan til fremme af økologiske fødevarer og produktionsmetode med hertil hørende forslag blev
Kommissionens netop fremlagte arbejdsdokumentet præsenteret. Kommissionen lovede at fremsætte konkrete forslag til
aktionsplanen i løbet af 1 år. Kommissæren forklarede nærmere om den økologiske sektors særlige problemer, herunder
fravær af stordriftsfordele, manglende afsætningsmuligheder m.v. Efter Kommissionens opfattelse var der bl.a. brug for
at overveje følgende instrumenter: EU-logo, kontrolforanstaltninger, importkontrol, forskning, dataindsamling og
forbedret forbrugerinformation. Medlemsstaterne burde derfor efter Kommissionens opfattelse overveje indførelse af et
obligatorisk EU-logo, der kunne stå ved siden af de nationale offentlige eller private mærker. Logoet skulle endvidere
anvendes på importerede fødevarer på linie med fødevarer produceret i EU således, at der sikredes fri bevægelighed.
Tredjelandes produkter skulle via ækvivalensaftaler sikres adgang til EU-markedet. Forskningsindsatsen skulle bidrage
til at forbedre muligheden for at skelne mellem økologiske og konventionelt producerede fødevarer. Kommissæren
skitserede afslutningsvis den videre proces, idet han fremhævede, at konsultationsprocessen ville fortsætte og at der ville
blive afholdt en offentlig høring i foråret. Alle delegationer hilste handlingsplanen velkommen og fandt, at det
foreliggende dokument indeholdt de vigtigste elementer i en kommende aktionsplan. Fra dansk side blev det fremhævet,
at arbejdet skulle fremskyndes, og man opfordrede Kommissionen til at inddrage medlemslande og organisationer i
færdiggørelse og implementering af aktionsplanen. Der var således stor og næsten enstemmig enighed blandt
medlemslandene om, at der skulle satses på den økologiske sektors muligheder fremover og Kommissionen hilste da
også medlemsstaternes positive modtagelse af Kommissionens foreløbige arbejde velkomment. Formandskabet
afsluttede debatten med en opfordring til Kommissionen om at fremskynde arbejdet mest muligt.
14. Ny importordning for korn
Rådet vedtog med kvalificeret flertal Kommissionens forslag til en ny importordning for korn i form af et nyt
toldkvotesystem, hvor der på forhånd er fastsat specifikke kvoter for USA og Canada. Fra dansk side blev det
understreget, at det er yderst vigtigt, at EU bevarer et godt forhold til sine handelspartnere, og at det derfor var
nødvendigt at finde en løsning, der kunne tilfredsstille alle parter. Det foreliggende forhandlingsresultat var således
tilfredsstillende for nogle, medens der på nuværende tidspunkt ikke var fundet en løsning, som kunne tilfredsstille andre
af EU’s vigtige handelspartnere såsom Rusland og Ukraine. Fra dansk side blev det fremhævet, at disse lande havde
væsentlige interesser i sagen. Danmark var derfor ikke i stand til at støtte den foreslåede løsning og stemte derfor imod
forslaget. Kommissionen erklærede sig rede til at give både Ukraine og Rusland nationale kvoter. Kommissionen var
nået langt i forhandlingerne med Ukraine. Kommissionen lovede systematisk at afrapportere fra de videre forhandlinger
og oplyste desuden, at man gerne snart ville skulle have et mandat fra Rådet til at forhandle en tilsvarende aftale på
risområdet.
Øvrige spørgsmål
Tyskland
henviste til problemerne vedr. tilstedeværelsen af akrylamid i fødevarer i Sverige. Fundet var stærkt
bekymrende, idet børn og unge havde et højt forbrug af de fødevarer, hvor der var påvist akrylamid. Tyskland
opfordrede til en forebyggende forbrugerbeskyttelse, hvor man identificerede akrylamidkilder og fandt alternative
tilberedningsmetoder, der kunne reducere akrylamidindholdet. Et vigtigt skridt i løsningen af problemet var hurtig
iværksættelse af en database for hele EU, der samlede tilgængelig viden og sikrede information til alle berørte parter. Det
var i denne alvorlige sag vigtigt, at ressourcerne blev anvendt bedst muligt, hvorfor en koordineret indsats var påkrævet
både på nationalt og EU-niveau. Kommissionen skulle være koordinator for dette initiativ. Tyskland understregede
videre, at tyske undersøgelser viste, at akrylamid både var til stede i industrielt fremstillede fødevarer og i mad tilberedt i
private husholdninger. Tyskland redegjorde herefter for den arbejdsplan, der var iværksat i Tyskland. Andre lande
redegjorde ligeledes for initiativer/undersøgelser siden akrylamidfundene i Sverige i foråret og støttede Tyskland fuldt
ud i opfordringen til at gennemføre en koordineret indsats på fællesskabsniveau.
Danmark
støttede ligeledes de tyske
synspunkter og understregede også vigtigheden af at frembringe viden samt at koordinere EU-forskningen. Danmark
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460993_0006.png
oplyste om et større forskningsprojekt om viden om dannelsen og forekomsten af akrylamid.
Kommissionen
oplyste, at
den nævnte database var operationel i løbet af få uger og var afhængig af input fra medlemsstaterne. Det var i den
forbindelse vigtigt at arbejde videre med spørgsmålet om, hvorledes akrylamidindholdet kunne reduceres via
tilberedningen. På baggrund af databasen kunne Kommissionen udarbejde passende retningslinier for forarbejdning og
tilberedning af de berørte fødevarer. Kommissionen henviste i øvrigt til andre initiativer, herunder en workshop om
emnet, der ville finde sted i det nye år samt, at emnet var prioriteret under forskningsrammeprogrammet.
Italien
udtrykte bekymring om at visse GMO-frø ville blive optaget i det fælles katalog fra begyndelsen af 2003, hvorved
de kunne anvendes i den almindelige planteproduktion. Uden fælles regler for sameksistens var der risiko for
kontaminering af det konventionelle og økologiske landbrug. Italien rejste sagen af hensyn til både landbrug og
forbrugere, der efter italiensk opfattelse skulle sikres frit valg. Italien påpegede, at hovedparten af forbrugerne fortsat
ikke ønskede GMO-fødevarer. Italien fandt, at følgende tre initiativer var nødvendige: 1) Etablering af regler for at sikre,
at konventionelt og økologisk landbrug var beskyttet mod den del af landbruget, der producerede på basis af GMO. 2)
Omdefinere de grænser for frø som den videnskabelige komite havde foreslået i lyset af nedsættelsen af
tærskelværdierne for utilsigtet kontaminering af endelige fødevarer. 3) Udskydelse af optagelsen af GMO-frø i det fælles
katalog indtil der var etableret fælles regler for sameksistens mellem de forskellige landbrugstyper. Italien understregede,
at såfremt disse initiativer ikke blev gennemført måtte Italien anvende sikkerhedsgarantien og således forbyde disse
såsædssorter i Italien. De italienske synspunkter blev støttet af en række lande.
Fra dansk side
blev det fremhævet, at der
med den politiske enighed om grænseværdier for mærkning af foder og fødevarer, samt om sporing var der taget et
væsentligt skridt i den rigtige retning. Der blev henvist til, at man fra dansk side arbejdede med en strategi for
sameksistens mellem GMO-afgrøder, konventionelle og økologiske afgrøder. En af de konklusioner man allerede nu
kunne drage fra dette arbejde var, at en væsentlig forudsætning for sameksistens var en såsæd, der var så ren som mulig.
Danmark opfordrede på den baggrund Kommissionen til at revurdere grænseværdierne for mærkning af utilsigtet
iblanding af GMO. Danmark fandt det desuden vigtigt, at der på europæisk plan blev arbejdet med tiltag med henblik på
at sikre økologisk såsæd. Danmark lagde også stor vægt på, at der både nationalt og i EU var stor åbenhed og dialog i
forbindelse med forhandling af nye regler og strategier af betydning for den bioteknologiske udvikling. Danmark fandt
det væsentligt, at der ved forhandling af grænseværdier for utilsigtet indhold af godkendte GMO’er i frø blev anvendt en
beslutningsprocedure, der sikrede offentlighed om forhandlingerne. Danmark så gerne en forhandling af Kommissionens
forslag i Rådet. Spørgsmålet om ansvar og erstatning var væsentlige problemstillinger i denne forbindelse. Nogle af disse
problemstillinger ville kræve løsninger på europæisk niveau. Danmark noterede sig derfor med glæde, at Kommissionen
overvejede behovet for initiativer i relation til sameksistens og så frem til at høre nærmere om Kommissionens
overvejelser i Rådet.
Kommissionen
oplyste, at Kommissionen var i gang med at analysere spørgsmålet om
sameksistens. Spørgsmålet drejede sig ikke udelukkende om risikovurdering og –håndtering. Kommissionen henviste til
resultatet af rådsmødet (landbrug og fiskeri) i november 2002 hvad angik GMO og den nye tærskelværdi på 0,9%.
Kommissionen ville se nærmere på Italiens anmodning om, at de foreslåede grænseværdier for GMO i frø blev justeret i
forhold til de generelle grænseværdier for GMO på 0,9%. Endelig bemærkede Kommissionen, at kun GMO-frø der var i
overensstemmelse med gældende regler kunne optages i kataloget. Kommissionen kunne endvidere anmode om
overvågningsplaner og anmodning om forelæggelse for det videnskabelige udvalg, hvorefter det ville kunne afgøres om
de pågældende typer kunne optages i kataloget. Endvidere blev det understreget, at medlemsstaterne ville blive
informeret løbende.
Italien
var ikke tilfreds med Kommissionens svar og bemærkede, at kernen i problemstillingen var at
sikre producenterne og forbrugerne, der ville blive udsat for en slags "passiv rygning". Hvis Kommissionen ikke greb
ind, var det almindelige landbrug i fare.
Kommissionen
bekræftede afslutningsvis, at man var i gang med udarbejdelse af
en "fælles ramme", der kunne tage højde for sameksistensproblematikken, således at man undgik den "passive rygning",
som Italien havde beskrevet. Kommissionen ville på det næste rådsmøde (landbrug og fiskeri) kunne informere nærmere
om det videre forløb.
BILAG 1
Oversigt over TAC/kvoter 2003:
TAC'er, EU-rådighedsmængder og Danmarks kvoter (initialmængder) for 2002 og 2003. Tallene for 2003 er baseret på
det endelige resultat fra rådsmødet den 16.-20. december 2002. Kvoter (levende vægt i tons - laks i stk.).
2002
Kvoter (levende vægt i tons)
TAC
EU's
Danmarks
TAC
2003
EU's
Danmarks
Ændring
i
DKs
kvote
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460993_0007.png
rådigheds-
Fiskeart/farvand
mængde
[*9]
Torsk
Svalbard, IIb
Nordsøen, IIa, IV
Skagerrak, IIIa
Kattegat, IIIa
Østersøen
IIIbcd
Estisk farvand
Lettisk farvand
Litauisk farvand
(EU-farvand),
13.667
49.300
7.100
2.800
76.000
13.667
41.420
6.870
2.800
46.284
-
350
350
Kvote
rådigheds-
mængde
[*9]
kvote
fra 2002
til 2003
( i tons)
[*1] 100
8.473
5.680
1.728
20.872
-
130
130
13.667
27.300
3.900
2.323
75.000
13.667
22.659
3.773
2.323
47.125
[*11] 0
[*11] 0
[*11] 0
[*1] 100
4.635
3.119
1.433
21.137
0
0
0
-3.838
-2.561
-295
265
Kuller
Nordsøen [*2] IIa, IV
Skagerrak/Kattegat
IIIabcd
[*3],
104.000
6.300
77.055
4.680
5.618
3.937
51.735
3.150
39.521
2.143
2.881
1.802
-2.737
-2.135
Mørksej
Nordsøen/Skagerrak/Kattegat
135.000
64.800
5.598 165.000
79.200
6.842
1.244
Hvilling
Nordsøen [*4], IIa, IV
Skagerrak/Kattegat [*5], IIIa
41.000
2.000
32.358
964
3.726
868
16.000
1.500
12.294
723
1.626
651
-2.100
-217
Kulmule
Nordsøen (EU-farvand), IIa,
IV
Skagerrak/Kattegat, IIIabcd
946
813
946
813
547
749
1.053
904
1.053
904
609
833
62
84
Rødspætte
Nordsøen, IIa, IV
Skagerrak, IIIa
Kattegat, IIIa
Østersøen, IIIbcd
77.000
6.400
1.600
3.200
73.110
6.272
1.600
3.200
14.622
4.983
1.424
2.700
73.250
13.280
3.320
3.200
69.282
13.014
3.320
3.200
13.856
10.339
2.955
2.700
-766
5.356
1.531
0
Tunge
Nordsøen, II, IV
Skagerrak/Kattegat, IIIabcd
16.000
500
16.000
500
610
420
15.850
347
15.850
347
604
291
-6
-129
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460993_0008.png
Dybvandsrejer
Nordsøen (norsk farvand)
Nordsøen (EU-farvand), IIa
Skagerrak, IIIa
Grønlandsk farvand (øst)
4.980
10.150
900
4.880
5.420
2.025
900
3.626
3.523
1.012
4.980
10.150
900
4.880
5.420
2.025
900
3.626
3.523
1.012
0
0
0
0
2002
Kvoter (levende vægt i tons)
TAC
EU's
rådigheds-
Fiskeart/farvand
mængde
Danmarks
kvote
TAC
2003
EU's
rådigheds-
mængde
Danmarks
kvote
Ændring
i
DKs
kvote
fra 2002
til 2003
( i tons)
Jomfruhummer
Nordsøen (EU-farvand), IIa,
IV
Skagerrak/Kattegat, IIIabcd
16.623
4.500
16.623
4.500
870
3.307
16.623
4.500
16.623
4.500
869
3.308
-1
1
Laks - stk
Østersøen
IIIbcd
Estisk farvand
Lettisk farvand
Litauisk farvand
(EU-farvand), 450.000
339.377
-
12.000
3.500
91.479 460.000
-
4.668
1.362
346.918
0
8.000
4.000
93.512
0
3.112
1.556
-1.556
194
2.033
Makrel
Nordsøen/Skagerrak/Kattegat
[*7]
Norsk farvand nord for 62'N
Færøsk farvand
72.944
25.558
14.100
4.566
14.462
14.100
4.566
62.465
22.063
12.020
3.893
12.485
12.020
3.893
-1.977
-2.080
-673
Sild
Norskehavet, I, II (atlanto- 851.500
skan) [12]
Nordsøen (inkl. Kanalen)
- bifangstkvote
Skagerrak/Kattegat
265.000
36.000
80.000
73.840
188.150
36.000
[*8]
68.830
25.750 710.000
38.456 400.000
34.462
33.379
54.000
80.000
35.000
284.000
54.000
68.830
12.378
64.026
51.693
33.379
-13.372
25.570
17.231
0
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460993_0009.png
- bifangstkvote
Østersøen (EU-farvand)
Estisk farvand
Lettisk farvand
Litauisk farvand
21.000
200.000
21.000
106.400
-
-
1.800
17.949
21.000
21.000
78.770
0
0
1.800
17.950
8.227
0
0
859
1
-3.251
11.478 143.349
-
-
859
0
Brisling
Nordsøen (EU-farvand), IIa, 257.000
IV
Kanalen, VIIde
Skagerrak/Kattegat, IIIa
Østersøen
IIIbcd
Estisk farvand
Lettisk farvand
Litauisk farvand
12.000
50.000
220.000
12.000
46.250
149.860
-
-
11.000
200.202 257.000
3.900
33.500
9.600
50.000
240.000
9.600
46.250
112.468
0
0
10.000
218.515
3.120
33.504
27.497
0
0
5.817
-582
18.313
-780
4
-6.208
(EU-farvand), 380.000
33.705 310.000
-
-
6.399
Blåhvilling
Nordsøen (EU-farvand), IIa,
IV
Nordsøen (norsk farvand)
Vest for de britiske øer, Vb,
VI, VII
Færøsk farvand
Grønlandsk farvand, øst
-
-
-
27.650
-
107.281
[*10]
15.000
26.846
-
2.218
[*10]
1.500
-
-
-
27.650
19.000
107.281
16.000
15.000
26.846
18.050
2.218
7.040
1.500
0
0
0
Sperling
Nordsøen (norsk zone)
Nordsøen/Skagerrak/Kattegat
198.000
50.000
173.000
47.500
172.840 198.000
50.000
173.000
47.500
172.840
0
0
2002
Kvoter (levende vægt i tons)
TAC
EU's
rådigheds-
Fiskeart/farvand
mængde
Danmarks
kvote
TAC
2003
EU's
rådigheds-
mængde
Danmarks
kvote
Ændring
i
DKs
kvote
fra 2002
til 2003
( i tons)
Hestemakrel
Nordsøen (EU-farvand)
-
51.000
33.630
-
41.667
28.273
-5.357
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460993_0010.png
Vest for de britiske øer
150.000
143.000
12.975 130.000
130.000
11.796
-1.179
Tobis
Nordsøen (norsk zone)
Nordsøen (EU-zonen)
918.000
150.000
863.000
142.500
814.067 918.000
131.000
863.000
124.450
814.067
-18.050
0
Andre arter
(norsk zone)
11.000
5.500
11.000
5.500
0
Grønlandsk farvand
Lodde, øst
Lodde, vest
Skolæst, øst/vest
41.497
25.000
3.350
[*6]
41.497
[*6]
25.000
0
49.285 [*6]
49.285
25.000
3.350
[*6]
25.000
0
Glashvar
Nordsøen (EU-zonen)
2.700
2.700
7
2.700
2.700
7
0
Havtaske
Nordsøen (EU-zonen)
10.500
10.500
818
7.000
7.000
546
-272
Pighvar og slethvar
Nordsøen (EU-zonen)
6.750
6.750
1.058
5.738
5.738
899
-159
Skader, rokker
Nordsøen (EU-zonen)
4.848
4.848
32
4.121
4.121
27
-5
Ising og skrubbe
Nordsøen (EU-zonen)
27.060
27.060
2.772
23.001
23.001
2.356
-416
Pighaj
Nordsøen (EU-zonen)
7.300
7.100
691
5.840
5.680
549
-142
Rødtunge og skærising
Nordsøen (EU-zonen)
Noter:
1. Til rådighed for medlemsstaterne undtagen Tyskland, Sverige, Finland, Spanien, Frankrig, Portugal og Det Forenede Kongerige.
1. EU's rådighedsmængde i 2003 er eksklusiv 2.634 t afsat til bifangster i industrifiskeriet. (2002: 5.220 t.)
1. EU's rådighedsmængde i 2003 er eksklusiv 874 t afsat til bifangster i industrifiskeriet. (2002: 1.355 t.)
9.720
9.720
1.450
8.262
8.262
1.232
-218
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460993_0011.png
1. EU's rådighedsmængde i 2003 er eksklusiv 2.106 t afsat til bifangster i industrifiskeriet. (2002: 4.732 t.)
1. EU's rådighedsmængde i 2003 er eksklusiv 750 t afsat til bifangster i industrifiskeriet. (2002: 1.000 t.)
1. Til rådighed for medlemsstaterne.
1. Inkluderer en særlig mængde på 1.865 t i Nordsøen pga. svensk medlemsskab af EU.
1. Eksklusiv 500 t til Færøerne jfr. fiskeriaftalen mellem EU og Færøerne.
1. Eksklusiv mængder overført til EU på baggrund af nabostatsaftalen mellem Sverige og Norge
1. Der blev ikke indgået en aftale om blåhvilling i 2002.
1. Mængderne fra de baltiske lande (650 t fra Estland, 350 t fra Letland og 450 t fra Litauen) er overført til fiskeri i EU's farvand. Danmarks
andel af overførslerne udgør 540 t (1.450 x 0,372537).
1. Foreløbig, vil blive revurderet senest april 2003. Foreløbig ingen adgang til norsk zone