Europaudvalget 2002-03
EUU Alm.del Bilag 464
Offentligt
1460982_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 464)
økonomi- og finansministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
2
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
13. januar 2003
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 17. januar 2003 – dagsordenspunkt rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 21. januar 2003 – vedlægges
Finansministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.
Samlet aktuelt notat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 21. januar 2003
8. januar 2003
12 NHB
Dagsorden
1. Formandskabernes og Kommissionens
arbejdsprogram for 2003 side 2
2. Stabilitets- og vækstpagten
1. Vurdering af opdaterede stabilitets-
og konvergensprogrammer side 7
2. Proceduren for uforholdsmæssigt
store underskud vedr. Tyskland side 23
3. Proceduren for ’early warning’
vedr. Frankrig side 26
3. Skattespørgsmål
4. Skattepakken side 28
5. Energibeskatning side 33
6. Administrativt samarbejde om moms side 35
4. Kommissionens forårsrapport
og implementeringspakke side 36
Dagsordenspunkt 1: Formandskabernes og Kommissionens arbejdsprogram for 2003
1. Baggrund og indhold
Som følge af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Sevilla og Rådet nye forretningsorden, der trådte i kraft i juli 2002, skal de kommende to formandskaber - for 2003 Grækenland og Italien
- fremlægge et fælles étårigt program for Rådets arbejde. Dette sker bl.a. på grundlag af Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram for det kommende år, der baseres på Kommissionens årlige
politik strategi og konsultationer med Europa-Parlamentet og Rådet herom.
På den baggrund vil det græske formandskab på rådsmødet (ECOFIN) den 21. januar 2003 at fremlægge et fælles etårigt arbejdsprogram for det græske og italienske formandskab vedrørende Rådet
(ECOFIN)’s arbejde.
Det græske formandskab ventes at offentliggøre et særskilt program for første halvår af 2003. Følgende gennemgang baseres på det forventede indhold heraf samt de prioriteter for det økonomiske og
finansielle område, der fremgår af det fælles græsk/italienske formandskabsprogram, som blev fremlagt i december 2002.
De konkrete forslag, rapporter m.v., der ifølge Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram for 2003 ventes fremsat og behandlet under de græske og italienske formandskaber, vil indgå i
gennemgangen af formandskabernes ECOFIN-arbejdsprogram for 2003.
De græske og italienske formandskabers arbejdsprogram for 2003 på det økonomiske og finansielle område
Det overordnede mål for det fælles formandskabsprogram på det økonomiske og finansielle område vil være at sikre økonomisk stabilitet, øge tilliden til den europæiske økonomi og dennes
konkurrenceevne samt styrke potentialet for bæredygtig vækst, beskæftigelse og social samhørighed, jf. det fælles græsk/italienske formandskabsprogram. Dette vil først og fremmest at skulle ske
gennem sund makroøkonomisk politik, øget økonomisk-politisk koordination og finansielt samarbejde samt strukturreformer som led i Lissabon-processen.
Dette overordnede mål vil iflg. det fælles græsk/italienske formandskabsprogram udmøntes i specielt følgende prioriteter:
1. Økonomisk-politisk koordination
2. Skatter og afgifter
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460982_0002.png
3. Finansielle tjenesteydelser
1. Økonomisk-politisk koordination
Økonomisk-politisk koordination vil i første halvår af 2003 primært at ske ved behandlingen af medlemslandenes opdaterede
stabilitets- og konvergensprogrammer,
herunder proceduren for
uforholdsmæssigt store underskud vedrørende Tyskland og proceduren for ’early warning’ vedrørende Frankrig. De overordnede økonomisk-politiske retningslinier ventes vedtaget i juni efter
forelæggelse for Det Europæiske Råd.
I den forbindelse vil ECOFIN sende et ’key-issues’ papir om de overordnede økonomisk-politiske retningslinier til Det Europæiske Råds forårstopmøde i marts 2003. Processen vil skulle gennemføres
efter den nye strømlinede koordinationsmetode, hvorefter tidsplanerne for vedtagelse af de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer og den årlige beskæftigelsespakke er synkroniseret, og der
fokuseres på gennemførelse snarere end på nye mål. Rådet ventes i andet halvår at afgive en foreløbig vurdering af den nye strømlinede koordinationsmetode for de relevante processer.
I opfølgning af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Barcelona har Kommissionen fremsat forslag til en
styrket koordination
af den økonomiske politik. Rådet ventes på dette grundlag at drøfte
emnet i løbet af 2003, herunder i lyset af et udvidet EU med 25 medlemslande. ECOFIN ventes at vedtage rådskonklusioner om styrket koordination af den økonomiske politik som bidrag til Det
Europæiske Råds forårstopmøde.
Foruden ’key-issues’ papiret og rådskonklusionerne om styrket koordination af den økonomiske politik vil Rådets og Kommissionens fælles
rapport om reform af pensionssystemer
samt Rådets
rapport om
reform af sundhedsvæsnet og ældreplejen
med vægt på adgang, kvalitet og finansiel holdbarhed indgå som led i ECOFIN’s bidrag til forårstopmødet i overensstemmelse med konklusionerne fra Det
Europæiske Råd i Barcelona. Kommissionens
implementeringspakke og synteserapport
til forårstopmødet vil ligeledes blive genstand for drøftelse i ECOFIN. Endelig ventes ECOFIN at bidrage til
forårstopmødets
opfølgning på Verdenstopmødet
om bæredygtig udvikling.
2. Skatter og afgifter
Det er en prioritet for det græske formandskab at få vedtaget
skattepakken
(rentebeskatningsdirektivet, direktivet om rente- og royaltybetalinger samt adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning) og
energibeskatningsdirektivet
forud for Det Europæiske Råds forårstopmøde.
For så vidt angår selskabsbeskatning ventes Kommissionen under italiensk formandskab at fremsætte forslag til modernisering af de eksisterende
moder-/datterselskabsdirektiv
og
fusionsdirektiv
fra 1990, så
de udvides og forbedres med henblik på i højere grad at undgå dobbeltbeskatning af udbyttebetalinger fra et selskab i et EU-land til et forbundet selskab i et andet EU-land og fjerne skattemæssige
hindringer for selskabsfusioner m.v. over landegrænser. Formandskabernes målsætning er vedtagelse af disse forslag inden udgangen af 2003.
En fremskridtsrapport om dobbeltforslaget vedrørende grænseoverskridende
fradragsret på moms
og harmonisering af momsfradrag ventes behandlet under det græske formandskab med henblik på
eventuel vedtagelse af forslaget inden udgangen af 2003.
Formandskaberne ventes at søge at opnå politisk enighed om forslag til ændring af særordningen for
moms på rejsebureauer
i maj 2003 og efterfølgende vedtagelse.
Formandskaberne vil have som målsætning at vedtage etablering af et
system for edb-registrering af punktafgiftspligtige varers bevægelser og kontrollen hermed (EMCS)
før 1. april 2003, som der blev opnået politisk
enighed om under dansk formandskab.
Under dansk formandskab blev det vedtaget at forlænge ordningen om
nedsat moms på visse arbejdskraftintensive tjenesteydelser.
Ordningen udløber den 31. december 2003, og der ventes under
græsk/italiensk formandskab fremsat forslag til revision af reglerne for nedsat moms og forhandlinger i Rådet herom.
En fremskridtsrapport fra Kommissionen om
revision af artikel 9 i 6. momsdirektiv
(bl.a. vedrørende bestemmelser om beskatningssted for leasing af transportmidler) ventes behandlet i maj 2003. Desuden
ventes et forslag til konsolidering af 25 års
ændringer i af 6. momsdirektiv
behandlet under græsk/italiensk formandskab.
Der forventes på grundlag af Kommissionens meddelelse fra september 2002 en drøftelse under græsk formandskab af
registreringsafgift og årlig vejafgift for motorkøretøjer.
Herefter ventes Kommissionen at
fremsætte forslag om revision af reglerne herfor.
Der forventes i første halvdel af 2003 vedtaget ny forordning om
administrativt samarbejde på momsområdet.
Herudover ventes Kommissionen at fremsætte forslag til ændring af
direktiv om gensidig bistand
mellem kompetente myndigheder inden for direkte og indirekte beskatning under det græske formandskab. De græske og italienske formandskabers målsætning er vedtagelse af forslaget inden
udgangen af 2003. Endelig ventes arbejdet med Kommissionens forslag om forebyggende
toldsamarbejdsforanstaltninger mod hvidvask af penge
fortsat under græsk formandskab.
3. Finansielle tjenesteydelser
De græske og italienske formandskaber vil fortsætte arbejdet med det indre marked for finansielle tjenesteydelser, herunder gennemførelsen af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser og
handlingsplanen for risikovillig kapital. F.s.v.a.
direktivet om arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger
ventes Europa-Parlamentet at behandle Rådets fælles holdning i første halvår af 2003, hvorefter Rådet
ventes at vedtage direktivforslaget. F.s.v.a.
direktivet om prospekter
vil Rådets fælles holdning i begyndelsen af 2003 blive oversendt til Europa-Parlamentet med henblik på 2. læsning, hvorefter Rådet
ventes at vedtage direktivforslaget.
Herudover har Kommissionen under det danske formandskab præsenteret forslag til
direktivet om investeringsservice
og ventes endvidere i begyndelsen af 2003 at præsentere forslag til modernisering af
reglerne i
direktivet om oplysningsforpligtelser.
De græske og italienske formandskabers målsætning er politisk enighed om forslagene inden udgangen af 2003.
4. Andre emner
For så vidt angår
sund finansforvaltning i EU,
ventes det græske formandskab på grundlag af en fremskridtsrapport fra Kommissionen at begynde arbejdet i ECOFIN med evaluering af OLAF efter de
første tre år af institutionens levetid samt eventuelle forslag til ændring eller udvidelse af kontorets opgaver. Kommissionenen vil under italiensk formandskab at præsentere sin årsberetning for 2002
om beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser og
bekæmpelse af svig.
For så vidt angår
forbedret statistik om aktiviteterne i EU,
vil formandskaberne fortsætte arbejdet i ECOFIN med videreudvikling af fælles statistikker. ECOFIN ventes i den forbindelse under græsk
formandskab at vedtage en fælles rapport fra Rådet og Kommissionen om statistikker for euroområdet. Endvidere ventes ECOFIN at vedtage fælles holdning vedrørende forslag til forordning om
"Statistics on Income and Living Conditions" (EU-SILK), forslag til ændring af forordning om det europæiske national- og regionalregnskabssystem (ESA95) samt forslag til forordning om
harmonisering af beregningen af bruttonationalindkomsten (BNI).
ECOFIN vil fortsætte arbejdet med en række emner relateret til
IMF,
herunder vedrørende den private sektors involvering i kriseløsning og etablering af en gældsomlægningsmekanisme (Sovereign
Debt Restructuring Mechanism – SDRM).
Endelig ventes ECOFIN fortsat at drøfte bekæmpelsen af finansiering af terrorisme.
5. ECOFIN (Budget)
Der ventes under græsk formandskab vedtaget rådskonklusioner om Rådets prioriteter for
budgettet
2004. Den endelige aftale ventes indgået under italienske formandskab.
Endvidere ventes gennemførelsen af budgettet for 2001 godkendt under det græske formandskab.
For så vidt angår
udvidelsen
af EU, vil Rådet (ECOFIN) og Europa-Parlamentet under græsk formandskab skulle træffe beslutning om justering af de finansielle perspektiver i overensstemmelse med
aftalen fra Det Europæiske Råd i København.
Muligvis vil ECOFIN under græsk formandskab skulle træffe beslutning om
forhøjelse af Euratom-lånerammen.
Tilsvarende er det muligt, at Kommissionens 3. rapport om
strukturfondene
og EU’s regionalpolitik, der ventes offentliggjort i slutningen af 2003, vil blive behandlet i ECOFIN under italiensk
formandskab, herunder evt. budgetforslag for strukturfondene i budgetperioden efter 2006.
2. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Forelæggelsen af de græske og italienske formandskabers ECOFIN-arbejdsprogram vurderes ikke at have statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.
3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460982_0003.png
Forelæggelsen af formandskabets arbejdsprogram sker i henhold til Edinburgh-konklusionerne om øget åbenhed og i overensstemmelse med Sevilla-konklusionerne og Rådets nye forretningsorden.
Formandskabets arbejdsprogram er et centralt led i EU’s økonomiske samarbejde og åbenheden omkring dette, hvorfor arbejdsprogrammet mest hensigtsmæssigt formidles og drøftes på
fællesskabsplan.
4. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
De græske og italienske formandskabers arbejdsprogram for ECOFIN i 2003 har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Dagsordenspunkt 2: Stabilitets- og vækstpagten
Vurdering af opdaterede stabilitets- og konvergensprogrammer for Tyskland, Frankrig, Italien, Finland, Grækenland og Sverige
Baggrund
Med det formål at fremme samordningen og overvågningen af medlemslandenes økonomiske politikker og budgetter fremlægger eurolandene og landene uden for euroen henholdsvis
stabilitetsprogrammer og konvergensprogrammer. Det sker som et led i udmøntningen af stabilitets- og vækstpagten. Stabilitets- og konvergensprogrammerne skal opdateres årligt.
Medlemslandenes programmer drøftes i Den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC), der afgiver en udtalelse til ECOFIN. ECOFIN afgiver på baggrund heraf en udtalelse om programmet.
På ECOFIN-rådsmødet den 21. januar 2003 behandles de opdaterede stabilitetsprogrammer for Tyskland, Frankrig, Italien, Finland og Grækenland samt det opdaterede konvergensprogram for
Sverige.
Stabilitetsprogram for Tyskland
Tyskland vurderer i sit stabilitetsprogram fra december 2002, at underskuddet på det offentlige budget steg fra 2,8 pct. af BNP i 2001 til 3,75 pct. af BNP i 2002, og at underskuddet vil falde til 2,75 pct.
af BNP i 2003 for herefter at falde gradvist indtil der opnås balance på budgettet i 2006.
Skønnet for udviklingen i det offentlige budgetunderskud er justeret i negativ retning i forhold til det forrige stabilitetsprogram fra december 2001, hvor der i det forsigtige scenario ventedes underskud
på 2,5 pct. af BNP i 2002, 1,5 pct. af BNP i 2003 og 1 pct. af BNP i 2004 og 2005. Det nu foreliggende stabilitetsprograms skøn for udviklingen i de offentlige finanser vil indebære, at den
konjunkturrensede budgetsaldo forbedres med godt 0,5 pct. af BNP per år.
Den offentlige gæld skønnes at være steget fra 59,5 pct. af BNP i 2001 til 60,9 pct. af BNP i 2002 og at stige yderligere til 61,5 pct. af BNP i 2003 for herefter at falde gradvist til 57,5 pct. af BNP i 2006.
Tabel 1.a. Makroøkonomiske nøgletal for Tyskland
Offentlige finanser, pct. af BNP
Offentlige indtægter (inkl. renter)
Offentlige udgifter (inkl. renter)
Primær budgetsaldo
Renteudgifter (netto)
Budgetsaldo
Offentlig gæld
2001
45,5
48,3
0,5
3,3
-2,8
59,5
2002
45,0
48,5
-0,5
3
-3,75
60,9
2003
45,0
48,0
0,5
3
-2,75
61,5
2004
45,5
46,5
2
3
-1,5
60,5
2005
44,5
45,5
2
3
-1,0
59,5
2006
Tabel 1.b. Makroøkonomiske nøgletal for Tyskland
44,5
Øvrige nøgletal
2001
44,5 BNP-vækst, pct.
3 Beskæftigelsesvækst, pct.
3
0
57,5
Inflation, pct. (BNP-deflator))
Output gap
Konjunkturrenset
budgetsaldo
(Tysklands stabilitetsprogram, 2002)
Konjunkturrenset
budgetsaldo
(Kommissionen, baseret på det tyske
stabilitetsprogram 2002)
0,6
0,4
1,4
0
-2,75
-2,75
2002
0,5
-0,5
1,5
-1,25
-3
-3,1
2003
1,5
0
1,5
-1,25
-2
-2,1
2004
2,25
1
1,5
-0,75
-1
-1
2005
2,25
1
1,5
-0,25
-1
-0,8
2006
2,25
1
1,5
0,5
-0,5
-0,2
Kommissionen vurderer, at der eksisterer et uforholdsmæssigt stort underskud i Tyskland. Kommissionen ventes derfor at fremlægge en henstilling m.h.p. en Rådsbeslutning om, at der eksisterer et
uforholdsmæssigt stort underskud i Tyskland, samt en henstilling m.h.p. på en rådshenstilling om at bringe denne situation til ophør, jf. dagsordenspunkt 3.b.
Kommissionen finder, at stigningen i budgetunderskuddet til 3,75 pct. af BNP i 2002 i forhold til det tidligere forventede underskud skyldes flere forhold, herunder en lavere end forventet økonomisk
vækst og strukturelle forhold på både indtægts- og udgiftssiden. Kommissionen vurderer, at den lave økonomiske aktivitet især har påvirket skatteindtægterne, selv om de lave indtægter fra
erhvervsbeskatning i nogen grad skyldes en undervurdering af den tyske selskabsskattereform i 2001. Den ventede stigning i momsindtægter fra en styrket indsats mod svig er udeblevet og sociale
bidrag har givet markant lavere indtægter en oprindeligt skønnet. Der er endvidere sket overskridelser af udgiftsmål, især på sundhedsområdet. Budgetanalyser peger på, at den strukturelle forringelse af
budgetunderskuddet har fundet sted på forbundsregeringens niveau og ikke i delstaterne.
Kommissionen finder det sandsynligt, at diskretionære tiltag vil kunne reducere det konjunkturrensede underskud med klart mere end 0,5 procent af BNP i 2003, men at der eksisterer en vis risiko for,
at det faktiske budgetunderskud i 2003, der i stabilitetsprogrammet skønnes til at udgøre 2,75 pct. af BNP, også vil overskride referenceværdien på 3 pct. af BNP.
Kommissionen vurderer, at den planlagte forbedring i den konjunkturrensede og faktiske saldo fra 2002, der skal lede frem til et balanceret budget i 2006, afhænger kritisk af en række forhold. Det
drejer sig bl.a. om en fuld gennemførelse af de annoncerede tiltag i forbundsregeringens konsolideringspakke, herunder den et-årige udskydelse af 2003-fasen af skattereformen, stigningerne i
beskatningen af især energiprodukter og reduktionen af erhvervslivets skattefradrag. Herudover, at både forbundsregeringen og delstaterne overholder de aftalte udgiftsmål for 2003 og 2004 og
vedtager nye ambitiøse udgiftsmål for 2005 og 2006, samt om effektive arbejdsmarkedsreformer. I modsat fald er der risiko for, at Tysklands budgetposition i 2005 og 2006 vil blive klart værre end
skønnet i stabilitetsprogrammet og således ikke komme tæt på balance. Kommissionen vurderer endvidere, at Tysklands skøn for den økonomiske vækst er optimistiske, idet den skønnede vækst på
2,25 pct. per år i gennemsnit i 2004-2006, der er forudsætningen for opnåelsen af et balanceret budget i 2006, er væsentligt højere end i de senere år (1,4 pct. per år i gennemsnit i 1995-2002).
Kommissionen finder, at hovedparten af den planlagte budgetkonsolidering finder sted på udgiftssiden, mens indtægterne er nogenlunde konstante, og at stort set hele tilpasningen udgøres af det
skønnede fald i sociale udgifter i slutningen af programperioden, hvilket er udtryk for en muligvis urealistisk optimisme m.h.t. effektiviteten af arbejdsmarkedsreformer.
Kommissionen vurderer, at der er en klar risiko for, at Tyskland i hele programperioden ikke vil kunne overholde referenceværdien for den offentlige gældskvote på 60 pct. af BNP, hvis den skønnede
vækst eller den planlagte reduktion af budgetunderskuddet ikke realiseres.
Kommissionen finder, at stabilitetsprogrammets vurdering af de offentlige finansers langsigtede holdbarhed er optimistisk og at man - på basis af den nuværende politik - ikke kan udelukke risikoen for
uholdbare offentlige finanser. Opnåelsen af et balanceret budget i 2006 vil give et vigtigt bidrag til finansieringen af udgifterne forbundet med den aldrende befolkning, men vil ikke i sig selv være
tilstrækkelig til at sikre de offentlige finansers holdbarhed. De tyske myndigheder bør sigte på en stor reduktion af den offentlige gæld og reformer af pensions- og sundhedssystemerne, der afspejler
omfanget af de demografiske ændringer.
Stabilitetsprogram for Frankrig
I forhold til sidste års stabilitetsprogram, hvor der ventedes et budgetunderskud på 1,4 pct. af BNP i 2002, venter det opdaterede program nu et underskud på 2,8 pct. af BNP i 2002.
Frankrig venter, at der vil ske en forbedring af den offentlige budgetsaldo til et underskud på 1 pct. af BNP i 2006,
jf. tabel 2.a.
Programmet baseres på et BNP-vækstskøn på 2�½ pct. i gennemsnit fra
2004 til 2006. Der er alternativt regnet på et vækstskøn på 3 pct. i 2004-2006, hvilket i 2006 leder til et budgetoverskud på 0,5 pct. af BNP. I det efterfølgende omtales udelukkende scenariet med en
vækst på 2,5 pct., der af Kommissionen anses for at være det mest realistiske.
Tabel 2.a. Makroøkonomiske nøgletal for Frankrig
Offentlige finanser, pct. af BNP
Offentlige indtægter (inkl. renter)
Offentlige udgifter (inkl. renter)
2002
51,2
54,0
2003
50,8
53,4
2004
50,7
52,8
2005
50,6
52,2
2006
50,5
51,5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460982_0004.png
Primær budgetsaldo
Renteudgifter (netto)
Budgetsaldo
Offentlig gæld
0,4
3,2
-2,8
58,7
0,6
3,2
-2,6
59,1
1,0
3,1
-2,1
58,9
1,5
3,1
-1,6
58,3
2,1
3,1
-1,0
57,0
Anm: De opgivne tal er for scenariet med en gennemsnitlig vækst på 2,5 pct. i årene 2004-2006.
Den overordnede strategi for den franske finanspolitik er at reducere de offentlige indtægter og udgifter og samtidig understøtte den økonomiske vækst gennem strukturelle reformer. De offentlige
udgifter ventes reduceret fra 54 pct. af BNP i 2002 til 51,5 pct. i 2006.
Tabel 2.b. Makroøkonomiske nøgletal for Frankrig
Øvrige nøgletal
BNP-vækst, pct.
Beskæftigelsesvækst, pct.
Inflation, pct. (HICP)
Output gap (Kommissionen) , pct. af
BNP
Konjunkturrenset
budgetsaldo
(Komissionen), pct. af BNP
2002
1,2
0,7
1,8
-1,3
-2,8
2003
2,5
1,1
1,6
-1,0
-2,6
2004
2,5
1,1
1,5
-0,8
-2,1
2005
2,5
1,1
1,5
-0,5
-1,6
2006
2,5
1,1
1,5
-0,3
-1,0
Den offentlige bruttogæld i forhold til BNP ventes at stige i 2003 til 59,1 pct. og derefter falde svagt til 57,0 pct. af BNP i 2006.
Kommissionen vurderer, at det opdaterede stabilitetsprogram for Frankrig ikke opfylder de væsentligste betingelser i stabilitets- og vækstpagten. Kommissionen vurderer, at den største del af forskellen
i skønnet for det offentlige underskud i 2002 i det opdaterede program (2,8 pct. af BNP) og sidste års program (1,4 pct. af BNP) skyldes højere vækst i de offentlige udgifter .
Kommissionen vurderer, at denne udvikling udgør en signifikant afvigelse fra en udvikling i offentlige finanser, der er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagtens mellemfristede målsætning
om offentlige finanser tæt på balance eller i overskud, og at den også indebærer risiko for at referenceværdien på 3 pct. af BNP overskrides i 2003. Kommissionen har derfor i november 2002 rettet en
henstilling til Rådet om at rette en henstilling til Frankrig om at træffe de nødvendige foranstaltninger, som beskrevet nærmere dagsordenspunkt 3.c.
Kommissionen vurderer, at det forudsete budgetunderskud i 2003 på 2,6 pct. af BNP indebærer en betydelig risiko for, at referenceværdien på 3 pct. af BNP overskrides, set i lyset af at
vækstforudsætningen på 2,5 pct. er optimistisk i forhold til Kommissionens skøn for væksten i 2003 på 2,0 pct. i 2003. Med dette vækstskøn forudså Kommissionen i dens efterårsprognose fra
november 2002 en stigning i det offentlige underskud på 0,2 pct. af BNP (fra 2,7 pct. af BNP i 2002 til 2,9 pct. af BNP i 2003).
Endvidere anfører Kommissionen, at der er risiko for, at gældskvoten i 2003 vil kunne overstige referenceværdien på 60 pct. af BNP i lyset af nyligt vedtagne finansielle overførsler og privatiseringer,
såfremt væksten bliver lavere end ventet eller budgetunderskuddet bliver højere end forudset.
Kommissionen vurderer, at Frankrig bør reducere det konjunkturrensede budgetunderskud i 2003 med 0,5 pct. af BNP for at mindske risikoen for overskridelse af referenceværdien på 3 pct. af BNP
og for at igangsætte den nødvendige tilpasning mod den mellemfristede målsætning om offentlige finanser tæt på balance eller i overskud, så denne målsætning nås i 2006, hvilket kræver en reduktion i
det konjunkturrensede budgetunderskud på mindst 0,5 pct. årligt. Kommissionen anfører, at det opdaterede stabilitetsprogram ikke lever op til stabilitets- og vækstpagtens mellemfristede målsætning,
idet Frankrigs stabilitetsprogram forudser et underskud i 2006 på 1 pct. af BNP.
Kommissionen bemærker, at Frankrigs stabilitetsprogram derfor heller ikke lever op til anbefalingerne i de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer som sagde, at Frankrig skulle sikre en
tilpasning i det offentlige underskud i 2003, så det var muligt at nå offentlige finanser tæt på balance i 2004.
Kommissionen bemærker endvidere, at tilpasningen i de offentlige finanser som forudset i programmet vil være mindst i 2003 og størst i de efterfølgende år. Kommissionen bemærker endvidere, at
tilpasningen i de offentlige finanser fra 2002 til 2005 er mindre end forudset i sidste års program, hvilket delvis skyldes skattelettelser.
Kommissionen bemærker ligeledes, at selvom den forudsete realvækst i det offentlige forbrug fra 2004 til 2006 er det samme som ventet i sidste års program, giver dette anledning til bekymring på
baggrund af de senere års erfaringer med større end ventede udgiftsstigninger til sundhedssektoren, og på det seneste tillige i statens udgifter samt udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse.
Kommissionen anfører, at Frankrigs manglende tilpasning til den mellemfristede målsætning om offentlige finanser tæt på balance eller i overskud tillige er utilstrækkelig i lyset af udfordringen fra det
stigende antal ældre. Kommissionen vurderer, at der er behov for en mere ambitiøs tilpasning, således at denne målsætning holdes også på lang sigt, og at gælden nedbringes inden de budgetmæssige
konsekvenser af det stigende antal ældre indtræffer, samt at der er behov for at overholde tidsplanen for gennemførelse af reformer af pensions- og sundhedssystemerne, som er annonceret.
Stabilitetsprogram for Italien
Italien vurderer i sit opdaterede stabilitetsprogram, at der vil ske en løbende bedring af den offentlige budgetsaldo fra et underskud 2,1 pct. af BNP i 2002 til nær balance i 2005 og 2006,
jf. tabel 3.a.
Den
offentlige gæld ventes reduceret fra sit nuværende niveau på 109,4 pct. af BNP til 96,4 pct. i 2006.
De italienske skøn for udviklingen på den offentlige saldo inkluderer endnu ikke specificerede budgetforbedringer. Disse udgør hhv. 1,6 pct., 1,4 pct. og 0,8 pct. af BNP i årene 2004-2006 og er således
af ikke-ubetydelig størrelse. Det fremgår ikke om disse forbedringer vil ske på indtægts- eller udgiftssiden. I fravær af disse budgetforbedringer ventes underskuddet at blive på hhv. 2,2 pct. 1,6 pct. og
0,7 pct. af BNP i årene 2004-2006. Udover de uspecificerede budgetforbedringer forventes de offentlige udgifters andel af BNP at falde fra 48,1 pct. i 2002 til 45,4 pct. i 2006. Faldet skyldes lavere
udgifter til transfereringer og lavere nettorenteudgifter. De samlede offentlige indtægter ventes at falde fra 46,1 pct. af BNP i 2003 til 44,9 pct. af BNP i 2004, hvorefter der ventes et fald på 0,2 pct. om
året.
budgetforbedringer budgetforbedringer budgetforbedringer
Tabel 3.a. Makroøkonomiske nøgletal for Italien
Offentlige finanser, pct. af BNP
Offentlige indtægter (inkl. renter)
Offentlige udgifter (inkl. renter)
Ikke specificerede budgetforbedringer
Primær budgetsaldo
Renteudgifter (netto)
Budgetsaldo
Offentlig
gæld
2001
45,9
48,1
…
4,0
6,2
-2,2
109,9
2002
46,0
48,1
…
3,6
5,8
-2,1
109,4
2003
46,1
47,6
…
4,3
5,8
-1,5
105
2004
44,9
47,1
1,6
4,9
5,5
-0,6
100,4
2005
44,8
46,3
1,4
5,2
5,4
-0,2
98,4
2006
44,6
45,4
0,8
5,3
5,3
0,1
96,4
Tidspunktet for hvornår der opnås balance på budgettet er udskudt et år i forhold til stabilitetsprogrammet i 2001. Dette skyldes, at 2002 har udviklet sig betydeligt ringere end ventet. I 2001 var det
således ventet at budgetsaldoen for 2002 ville blive på -0,5 pct. af BNP. Forklaringen til denne afvigelse skal ses på baggrund af en ca. 1,7 pct. lavere vækst i BNP end ventet, men også lavere
skatteindtægter, samt højere vækst i det offentlige forbrug inden for sundhedssektoren.
Tabel 3.b. Makroøkonomiske nøgletal for Italien
Øvrige nøgletal
BNP-vækst, pct.
Beskæftigelsesvækst, pct.
Inflation, pct. (HICP)
2001
1,8
1,6
2,7
2002
0,6
0,9
2,6
2003
2,6
1,3
1,9
2004
2,9
1,6
1,3
2005
3,0
1,6
1,2
2006
3,0
1,6
1,2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460982_0005.png
Output gap
Konjunkturrenset
budgetsaldo
(Italiens stabilitetsprogram, 2002)
Konjunkturrenset
budgetsaldo
(Kommissionen, baseret på det
italienske stabilitetsprogram 2002)
-0,3
-2,1
-2,2
-1,9
-1,2
-1,4
-2,0
-0,5
-0,9
-1,3
0,0
-0,2
-0,5
0,0
0,0
0,2
0,0
0,1
Anm: Output gap angiver den faktiske produktions procentvise afvigelse fra den produktion, som er forenelig med en stabil pris- og lønudvikling.
Italien forventer at have en BNP-vækst på 2,6 pct. i 2003, en nedjustering på 0,4 pct. i forhold til sidste års stabilitetsprogram, som følge af den generelle nedgang i verdensøkonomien. Væksten
ventes at blive 2,9 pct. i 2004 og herefter 3 pct. Output gap’et, som opgøres til –2 pct. i 2002, ventes først positivt i 2006.
Beskæftigelsen ventes at vokse med 1,3 pct. i 2003 og 1,6 pct. årligt fra 2004-2006. Inflationen ventes at falde fra 2,6 pct. i 2002 til 1,9 pct. i 2003 og 1,3 - 1,2 pct. i 2004-2006.
Kommissionen kritiserer det italienske stabilitetsprogram for ikke at specificere de fremtidige budgetforbedringer, som inkluderes i programmet, og som er nødvendige for at opnå balance på de
offentlige finanser. Herved er det reelt ikke muligt at evaluere holdbarheden i programmet. Samtidigt kritiserer Kommissionen Italien for ikke at fremlægge en finanspolitisk strategi på
mellemlangt sigt, hvilket bør ske i henhold til retningslinierne for hvorledes stabilitetsprogrammerne skal udarbejdes. Kommissionen kritiserer også Italien for ikke at efterleve anbefalingerne i
de overordnede økonomisk-politiske retningslinier for 2002 angående forberedelse af finansloven for 2003.
Kommissionen er kritisk overfor Italiens forventning i stabilitetsprogrammet for 2002 om et offentligt budget tæt på balance i 2004 og vurderer tværtimod, at der en risiko for at Italiens
budgetunderskud overstiger 3 pct. af BNP inden for perioden, hvor særligt 2004 er det kritiske år.
Dette skyldes en kombination af flere faktorer. Dels vurderer Kommissionen, (på basis af erfaringerne fra 2001, hvor underskuddet blev nedjusteret med 1,1 pct. enhed i forhold til
stabilitetsprogrammet for 2001), at underskuddet i 2002 kan vise sig at være større end –2,1 pct. af BNP, som antaget af Italien. Hertil kommer, at der i budgettet for 2003 er inkluderet
væsentlige engangsindtægter ved salg af offentlige aktiver, samt fremrykning af skatter, som kan vise sig vanskelige at gentag i 2004 og frem. Endelig vurderer Kommissionen, at BNP
vækstskønnene for 2003 og 2004 er for optimistiske, idet Kommission særligt finder, at skønnet for beskæftigelsesvæksten er højt. Samlet bidrager disse faktorer til et yderligere pres på den
italienske offentlige saldo i perioden, som kun kan modstås ved reelle budgetforbedringer.
Kommissionen ventes endvidere at finde, at der er en risiko for, at den offentlige gæld ikke reduceres tilstrækkelig i perioden, ligesom at denne nu først vurderes at komme under 100 pct. af
BNP i 2005 mod tidligere 2003. Såfremt der ikke kommer strukturelle forbedringer på budgettet, vurderes det endvidere, at der en risiko for at gælden vil begynde at stige igen.
På linie med de foregående år ventes Kommissionen at påpege, at Italien kun kan modstå udfordringen fra det stigende antal ældre, såfremt gældsbyrden reduceres betragteligt. Dette kræver
store primære overskud på den offentlige saldo i adskillige år frem.
Det ventes, at der vil blive udtrykt bekymring for at 3 pct. grænsen ikke kan overholdes, såfremt de ikke-specificerede budgetforbedringer i stabilitetsprogrammet ikke gennemføres. Det ventes
derfor, at Italien vil blive opfordret til at fremskynde de strukturelle forbedringer af det offentlige budget planlagt for 2003, således at der som minimum kan opnås en forbedring på 0,5 pct. af
BNP på den strukturelle saldo i såvel indeværende år, som de kommende år.
Stabilitetsprogram for Finland
Den finske finanspolitiske strategi sigter mod at skabe et strukturelt (konjunkturrenset) overskud i de offentlige finanser. Man søger at forberede de offentlige finanser på en aldrende befolkning.
De offentlige indtægter forventes at falde som andel af BNP over perioden for stabilitetsprogrammet (2002 – 2006),
jf. tabel 4.a.
Ifølge stabilitetsprogrammet skyldes dette, at skatteindtægterne i
hele perioden forventes at stige mindre end det nominelle BNP, især i 2003 og 2004. Forventningen om den beskedne stigning i skatteindtægterne forklares bl.a. ved en lav vækstrate for
skatteindkomster fra virksomheders indtægter og produktion som følge af øget skattekonkurrence.
Tabel 4.a. Makroøkonomiske nøgletal for Finland
Offentlige
BNP
finanser,
pct.
af
2001
52,0
47,1
5,6
0,7
4,9
43,4
2002
51,3
47,5
4,2
0,4
3,8
42,5
2003
49,9
47,1
2,9
0,1
2,7
41,9
2004
49,1
46,9
2,3
0,2
2,1
41,9
2005
49,0
46,4
2,6
0,0
2,6
41,4
2006
48,9
46,1
2,7
-0,1
2,8
40,7
Offentlige indtægter
Offentlige udgifter (inkl. renter)
Primær budgetsaldo
Renter (netto)
Budgetsaldo
Offentlig gæld
Fra 2003 til 2006 forventes de samlede offentlige udgifter at falde som andel af BNP,
jf. tabel 4.a.
Det skyldes for det første en forventning om at efterleve beslutningen taget i 2002, om at en ny udgift
for de statslige myndigheder skal finansieres ved en nedskæring af eksisterende udgifter – de statslige udgifter forventes således at forblive på 2003-niveauet realt set. For det andet forventes de lokale
myndigheders udgifter ikke at stige som andel af BNP. Det skyldes forventningen om, at de finansielle udsigter vil medføre en stram udgiftspolitik på lokalt plan i de kommende år.
Den samlede forventning om et fald i både indtægter og udgifter som andel af BNP, hvoraf førstnævnte forventes at blive størst, medfører en overordnet forventning om et fald i overskuddet i de
offentlige finanser, fra 4,9 pct. af BNP i 2001 til 2,8 pct. i 2006. Overskuddet i de offentlige finanser muliggør fortsat en nedbringelse af den offentlige gæld, fra 43,4 pct. af BNP i 2001 til 40,7 pct. af
BNP i 2006.
Den finske økonomiske udvikling forventes at have livet lidt op i 2002, mens den, sammen med det øvrige EU’s økonomiske udvikling, forventes i lidt højere grad at forbedres fra 2003.
Tabel 4.b. Makroøkonomiske nøgletal for Finland
Øvrige nøgletal
BNP-vækst i pct.
Beskæftigelsesvækst i pct.
Inflation i pct. (HICP)
Outputgap
Konjunkturrenset budgetsaldo (Finlands
stabilitetsprogram, 2002)
2001
0,7
1,4
2,7
2,1
3,7
2002
1,6
0,2
2,1
0,5
3,5
2003
2,8
-0,1
2,0
0,3
2,5
2004
2,6
0,4
1,0
0,2
2,0
2005
2,5
0,4
2,0
-0,1
2,6
2006
2,4
0,3
2,0
-0,1
2,9
På det mellemlange sigt vil den aldrende befolkning medføre et fald i personer i den arbejdsdygtige alder. I perioden 2004 - 2006 forventes antallet af personer i arbejde samlet set dog at stige en smule,
grundet et fald i arbejdsløsheden.
Det kommende udgiftspres forårsaget af en aldrende befolkning vil blive imødekommet ved en styrkelse af de statslige finanser via en stram udgiftspolitik, opsparingsbaserede pensionssystemer samt
udvikling af vækstpotentialet i økonomien.
I 2002 godkendte de sociale parter den fremlagte pensionsreform, hvis formål er at styrke holdbarheden af de offentlige finanser. Elementer i reformen er bl.a.
1. ordningen for tidlig pension erstattes af en ordning for fleksibel alderdomspension
2. aldersgrænsen for deltidspension sættes op med to år til 58 år
3. fra 2003 en midlertidig forøgelse af opsparingen til fremtidige pensionsforpligtelser for at imødekomme babyboom-generationens tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
4. gældende metode for beregning af pension med udgangspunkt i de sidste 10 arbejdsår ændres til at tage udgangspunkt i hele arbejdsforløbet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460982_0006.png
Pensionsreformen alene forventes at sænke pensionsudgifterne som andel af BNP med 1,5 pct. point på lang sigt (2050).
Foruden pensionsreformen enedes de sociale parter om en ændring af arbejdsløshedsforsikringssystemet for yderligere at styrke holdbarheden af de offentlige finanser (ikrafttræden hovedsagelig fra
2005).
Det er ifølge stabilitetsprogrammet forventningen, at de to ovennævnte reformer vil give incitament til at blive længere på arbejdsmarkedet. Det er et mål for den finske regerings arbejdsmarkedspolitik
at opnå en beskæftigelsesfrekvens på 70 pct.
I lyset af det opdaterede stabilitetsprograms estimerede overskud for Finlands offentlige finanser samt størrelsen på den offentlige gæld vurderer Kommissionen, at programmet opfylder stabilitets- og
vækstpagten.
Kommissionen vurderer endvidere, at programmet i det store hele efterlever de budgetpolitiske anbefalinger givet i de overordnede økonomiske retningslinier 2002, men at der dog er behov for
yderligere indsats f.s.v.a. kontrol af de statslige udgifter og overvågning af de lokale myndigheders finanser.
Hvad angår beskæftigelse, vurderer Kommissionen, at programmets aktive arbejdsmarkedspolitiske initiativer vil afhjælpe Finlands problemer med høj arbejdsløshed.
F.s.v.a. holdbarheden i de offentlige finanser vurderer Kommissionen, at Finlands muligheder for at imødegå de budgetmæssige konsekvenser af en aldrende befolkning er gode. Det vurderes, at dette i
høj grad skyldes opretholdelsen af overskuddet i de offentlige finanser mhp. en fortsat nedbringelse af gælden ifht. BNP.
Stabilitetsprogram for Grækenland
Grækenland venter, at den offentlige budgetsaldo vil udvise et underskud i 2003 på 0,9 pct. af BNP som vil falde til 0,4 pct. af BNP i 2004,
jf. tabel 5.a.
Den primære budgetsaldo (budgetsaldo før
nettorentebetalinger) vil stige fra et overskud på 4,4 pct. af BNP i 2002 til 5,2 pct. af BNP i 2006.
I forhold til sidste års stabilitetsprogram har Grækenland ændret opgørelse af de offentlige finanser efter konsultation med Eurostat. Dette medfører en revision af den offentlige budgetsaldo, således at
der var underskud i 2001 og 2002 på hhv. 1,2 pct. og 1,1 pct. af BNP i modsætning til de tidligere ventede overskud på 0,1 pct. og 0,8 pct. af BNP.
Tabel 5.a. Offentlige finanser og gæld, Grækenland
Offentlige finanser,
pct. af BNP
Offentlige indtægter
Offentlige udgifter (inkl. renter)
Primær budgetsaldo
Renteudgifter (netto)
Budgetsaldo
Offentlig gæld
2001
46,1
47,3
5,1
6,3
-1,2
107,0
2002
45,7
46,8
4,4
5,5
-1,1
105,3
2003
45,1
46,0
4,4
5,3
-0,9
100,2
2004
44,5
44,9
4,6
5,0
-0,4
96,1
2005
44,4
44,2
5,0
4,8
0,2
92,1
2006
44,3
43,8
5,2
4,6
0,6
87,9
Den offentlige gæld vil falde jævnt fra 105,3 pct. i 2002 til 87,9 pct. i 2006. I forhold til Grækenlands stabilitetsprogram fra 2001 er også gældskvoten justeret efter ændrede statistiske opgørelser, samt
revisionen af opgørelsen af den offentlige budgetsaldo. Med den nye opgørelsesmetode er gældskvoten for 2001 steget til 107 pct. af BNP i forhold til 99,7 pct. af BNP som var ventet i sidste års
program. Grækenlands budgetmæssige målsætning er at reducere den offentlige gæld ved at have overskud på gennemsnitligt 4,8 pct. af BNP på den primære budgetsaldo.
Grækenland venter, at de offentlige udgifter falder med 3 pct. af BNP fra 2002 til 2006, hvor de faldende renteudgifter bidrager med 0,9 pct. og reduktion af offentligt forbrug bidrager med 1,4 pct.
Som led i Grækenlands finanspolitiske strategi gennemføres skattelettelser med henblik på blandt andet at simplificere skattesystemet og lette beskatningen på arbejdskraft. Grækenland estimerer
provenu-tabet af dette til at være mellem 0,8 pct. og 1,0 pct. af BNP fordelt på 2003 og 2004.
Tabel 5.b. Makroøkonomiske nøgletal for Grækenland
Øvrige nøgletal
BNP-vækst, pct.
Beskæftigelsesvækst, pct.
Inflation, pct. (HICP)
Ledighed, pct.
Output gap, pct. af BNP
Konjunkturrenset budgetsaldo pct.
af BNP
2001
4,1
-0,3
3,7
10,4
1,0
-2,1
2002
3,8
0,3
3,9
10,0
1,2
-1,5
2003
3,8
1,2
3,9
9,1
1,8
-1,6
2004
4,0
1,2
3,2
8,4
2,4
-0,8
2005
3,7
1,0
3,0
7,7
1,2
0,0
2006
3,6
1,0
2,9
7,1
1,0
0,0
Grækenland venter, at væksten i 2003 bliver 3,8 pct. og 4 pct. i 2004,
jf. tabel 5.b.
For de efterfølgende to år baseres skønnet på OECD’s skøn, hvor væksten ventes at blive lidt lavere, blandt andet som
følge af bortfaldet af visse midlertidige faktorer såsom de Olympiske Lege i 2004.
Kommissionen anfører, at målsætningen i denne opdatering af Grækenlands stabilitetsprogram er væsentligt forskelligt fra sidste års program, selvom vækstskønnene er sammenlignelige. Dette skyldes i
særdeleshed revisionerne af nationalregnskabstallene efter ændrede statistiske opgørelser.
Kommissionen vurderer, at udviklingen i de offentlige budgetter i Grækenland med de reviderede tal og den langsomme afvikling af gælden er stærkt bekymrende i lyset af den relativt høje vækst der
ventes i perioden. Kommissionen anfører endvidere, at de primære overskud i Grækenlands stabilitetsprogram er væsentligt under de 6 pct. i gennemsnit som man ventede i sidste års program.
Kommissionen anfører, at tilpasningen i de offentlige finanser i Grækenland er usikker. Tilpasningen i de offentlige finanser forudses at komme fra et stort fald i statens underskud, som ventes at falde
støt over perioden, som mere end opvejer faldet i overskuddet fra de sociale forsikringsordninger.
Kommissionen vurderer, at det er tvivlsomt, om Grækenland kan sikre det nødvendige fald i de offentlige udgifter i pct. af BNP i hvert år frem til og med 2006, baseret på de hidtidige erfaringer.
Endvidere finder Kommissionen, at det svækker programmets troværdighed, at tilpasningen i de offentlige finanser kun forventes at blive 0,2 pct. i 2003, men derefter ventes at vokse til 0,5 pct. i de
efterfølgende 3 år. Dette skal også ses i lyset af den større usikkerhed omkring vækstskønnene for 2005 og 2006.
Kommissionen noterer sig endvidere, at Grækenland ikke har sørget for en troværdig regel for vækst i de offentlige udgifter ekskl. rentebetalinger, som anbefalet i 2000 og 2001. Kommissionen
gentager derfor sin anbefaling til Grækenland om at iværksætte effektive udgiftskontrolmekanismer i forhold til de offentlige udgifter.
Endvidere anfører Kommissionen, at selvom det græske stabilitetsprogram indeholder tal for den konjunkturrensede (strukturelle) budgetsaldo, der udviser balance fra 2005 og fremefter, med
markante forbedringer i 2004 og 2005, så viser Kommissionens beregninger på baggrund af programmet en anderledes jævn tilpasning, der slutter med et konjunkturrenset underskud på 0,6 pct. i 2006.
Kommissionen anfører derfor, at der i lyset af den hidtidige tilpasning er behov for en stærkere mellemfristet tilpasning.
For så vidt angår de budgetmæssige konsekvenser af de stigende antal ældre anfører Kommissionen at en uholdbar udvikling med stigende budgetunderskud ikke kan udelukkes. Dette skyldes helt
overvejende de høje ventede stigninger i udgifter til pensioner.
Kommissionen bemærker endvidere, at selvom der er sket fremskridt i de senere år, er der yderligere behov for implementering af strukturelle reformer i arbejds-, produkt- og kapitalmarkederne for at
sikre effektive markeder.
Konvergensprogram for Sverige
Sverige vurderer i sit opdaterede konvergensprogram, at overskuddet på de offentlige finanser falder fra et overskud på 4,8 pct. af BNP i 2001 til 1,7 pct. af BNP i 2002. Faldet i budgetoverskuddet
skyldes primært konteringen af skatter i nationalregnskabet, hvor høje skatteindtægter fra virksomhedsprofitter og kapitalgevinster fra 2000 først blev rapporteret i nationalregnskabet i 2001, men også
skattesænkninger og øgede udgifter samt lavere økonomisk vækst end forventet. I 2003 og 2004 forventer konvergensprogrammet budgetoverskuddet stabiliseret på henholdsvis 1,5 og 1,6 pct. af BNP.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460982_0007.png
Konvergensprogrammet er baseret på en antagelse om vækstrater på 2,1 pct. i 2002 og 2,5 pct. i både 2003 og 2004, forholdsvis tæt på skønnene fra 2001-konvergensprogrammet på henholdsvis 2,4
pct., 2,6 pct. og 2,3 pct. Konvergensprogrammet indeholder ikke tal for 2005, da budgettet for 2002 på grund af det nyligt afholdte riksdagsvalg ikke som vanligt strækker sig over tre år, men kun til og
med 2004.
Regeringen fastholder målsætningen fra budgettet for 2002 om et overskud på den offentlige budgetsaldo over konjunkturcyklen på 2 pct. af BNP. At 2002-konvergensprogrammets skøn for
budgetoverskuddet for 2002-2004 ligger under 2 pct. af BNP forklares ved lavere aktivitet end gennemsnitligt over konjunkturcyklen og konvergensprogrammets skøn for det strukturelle
(konjunkturrensede) budgetunderskud er da også væsentligt tættere ved de 2 pct. af BNP.
På baggrund af de forventede budgetoverskud og den forudsatte vækst i BNP ventes den offentlige gæld i forhold til BNP at falde fra 56,6 pct. af BNP i 2001 til 49, 3 pct. af BNP i 2004.
Tabel 6.a. Makroøkonomiske nøgletal for Sverige
Offentlige finanser,
pct. af BNP
Offentlige indtægter
Offentlige udgifter (inkl. renter)
Primær budgetsaldo
Budgetsaldo
Offentlig gæld
2000
58,4
54,7
4,7
3,7
55,3
2001
59,2
54,4
6,0
4,8
56,6
2002
56,5
54,8
2,3
1,7
53,6
2003
55,9
54,5
2,0
1,5
50,9
2004
55,4
53,8
2,1
1,6
49,3
Tabel 6.b. Makroøkonomiske nøgletal for Sverige
Øvrige nøgletal
Real BNP-vækst, pct.
Beskæftigelsesvækst, pct.
Ledig, pct. af arbejdsstyrken
Inflation, pct.
1
Output gap (Sveriges konvergensprogram, 2002)
Konjunkturrenset
budgetsaldo
konvergensprogram, 2002)
2
(Sveriges
2000
3,6
2,2
4,7
1,4
0,3
4,0
3,1
2001
1,2
1,9
4,0
2,9
-0,8
2,8
1,5
2002
2,1
0,0
3,9
2,2
-0,9
1,8
0,6
2003
2,5
0,2
3,8
2,4
-0,5
2,0
1,0
2004
2,5
0,5
3,8
2,0
-0,2
1,8
1,2
Konjunkturrenset budgetsaldo (Kommissionen,
baseret på det svenske konvergensprogram)
2
1)
2)
Ændring i forbrugerprisindekset (CPI).
Den store afvigelse mellem det svenske stabilitetsprograms og Kommissionens vurdering
af det konjunkturrensede offentlige budget skyldes hovedsageligt forskellige vurderinger af
"output gap", dvs. forskellen mellem det faktiske BNP og den underliggende
langsigtstrend.
Beskæftigelsen forventes, efter flere års fremgang, at have stagneret i 2002, fulgt af svag opgang i 2003 og 2004. Ledigheden forventes at ligge forholdsvis konstant lige under 4 pct. Efter inflation i 2001
på 2,9 pct. forventes inflationen at falde til 2,2 pct. i 2002 og henholdsvis 2,4 pct. i 2003 og 2,0 pct. i 2004.
De offentlige indtægter ventes at falde fra 59,2 pct. af BNP i 2001 til 56,5 pct. i 2002. Faldet skyldes dels den tidligere nævnte kontering af skatter i nationalregnskabet og dels sænkede skatter som følge
af en indkomstskattereform vedtaget i 2000, der gradvist øger fradraget for private bidrag til pensionssystemet og forhøjer bundgrænsen for statsskatten. Statens indtægter ventes at falde yderligere til
55,4 pct. af BNP i 2004. Skattelettelserne på blandt andet arbejdsindkomst skal ses i lyset af den svenske målsætning om en beskæftigelsesfrekvens på 80 pct. inden 2004.
Kommissionen vurderer, at det svenske konvergensprogram er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten.
Kommissionen bemærker, at konvergensprogrammets antagelser omkring BNP-væksten er mere positive end Kommissionens egne antagelser, hovedsageligt fordi det svenske konvergensprogram har
mere positive forventninger til privatforbruget og nettoeksporten. Kommissionen venter derfor mindre budgetoverskud og en langsommere reduktion af den offentlige gæld i programperioden. Men
selv ved lavere vækst end forventet i det svenske konvergensprogram er der ifølge Kommissionen næppe risiko for at bryde stabilitets- og vækstpagtens målsætning om en offentlig budgetsaldo tæt på
balance eller i overskud.
Kommissionen bemærker dog, at den ekspansive finanspolitik i 2001 og 2002 formentlig betyder strukturelle budgetoverskud i programperioden, der ligger under den svenske regerings målsætning om
et overskud på 2 pct. af BNP over konjunkturcyklen og at stram udgiftsstyring, herunder udgiftslofter og krav om balance på kommunernes budgetter, derfor fortsat er væsentlige elementer i den
finanspolitiske konsolidering.
Kommissionen konstaterer, at Sverige opfylder konvergenskriterierne vedrørende prisstabilitet og den lange rente, men at konvergenskriteriet vedrørende valutakursstabilitet ikke opfyldes, idet kronen
har udvist markante fluktuationer i forhold til euroen.
Kommissionen vurderer holdbarheden af de offentlige finanser positivt, med kun en begrænset risiko for problemer. Medvirkende hertil er de solide budgetoverskud og reduktionen af gældsbyrden.
Kommissionen henleder dog opmærksomheden på flere risici, dels i forbindelse med usikkerheden omkring den demografiske udviklings betydning for statens indtægter og udgifter, dels hvorvidt
strategien om overskud på 2 pct. af BNP over cyklen kan fastholdes i lyset af problemer hermed i programperioden og slutteligt det høje og stigende skattetryk i Sverige sammenholdt med
produktionsfaktorernes øgede mobilitet.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Proceduren vedrørende medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer har ikke statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark. Danmark fremlægger sit eget
konvergensprogram, der indeholder en vurdering af udviklingen i de offentlige finanser i Danmark.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Finanspolitik er det enkelte medlemslands eget ansvar inden for rammerne af de overordnede økonomisk-politiske retningslinier, traktatens bestemmelser om finanspolitik samt stabilitets- og
vækstpagten. Medlemslandene skal på grund af den gensidige påvirkning mellem landenes økonomier betragte deres økonomiske politikker som et spørgsmål af fælles interesse og samordne dem i
ECOFIN-rådet. Eurolandene fremlægger stabilitetsprogrammer og de øvrige lande fremlægger konvergensprogrammer som et led i den multilaterale overvågning og koordination af den økonomiske
politik, der gennemføres på fællesskabsplan.
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget notater om dette års opdaterede stabilitetsprogrammer for Tyskland, Frankrig, Italien, Finland og Grækenland samt konvergensprogrammet for
Sverige.
Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud vedr. Tyskland
Baggrund
Tysklands offentlige budgetunderskud blev i Kommissionens efterårsprognose af 13. november 2002 vurderet til at udgøre 3,8 pct. af BNP i 2002, hvilket er klart over referenceværdien for
budgetunderskuddet på 3 pct. af BNP. Kommissionen iværksatte derfor i overensstemmelse med traktaten og stabilitets- og vækstpagten proceduren vedrørende forholdsmæssigt store underskud
over for Tyskland i kraft af vedtagelsen af en rapport den 19. november 2002. Kommissionen konkluderede bl.a., at overskridelsen af referenceværdien for budgetunderskuddet i 2002 ikke var
en følge af en usædvanlig begivenhed uden for Tysklands kontrol eller et alvorligt økonomisk tilbageslag, og at det endnu ikke var muligt at vurdere, om underskuddet ville komme under 3 pct.
af BNP i 2003. Kommissionen konkluderede endvidere, at den offentlige gæld steg over referenceværdien på 60 pct. af BNP, idet gælden måtte skønnes at stige fra under 60 pct. af BNP i 2001
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460982_0008.png
til 60.9 pct. i 2002 og tæt på 62 pct. i 2003 med risiko for yderligere gældsforøgelse. Den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC) fremlagde den 29. november 2002 en udtalelse, der støttede
Kommissionens rapport.
Tyskland fremlagde den 18. december 2002 et opdateret stabilitetsprogram, der bl.a. skønner, at det offentlige budgetunderskud vil udgøre 3,75 pct. af BNP i 2002, jf. kommenteret dagsorden
om opdaterede stabilitets- og konvergensprogrammer.
Gennemførelsen af proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store budgetunderskud har hjemmel i traktatens artikel 104EF og stabilitets- og vækstpagtens forordning 1467/97.
Indhold
Kommissionen har den 8. januar 2003 - med hjemmel i traktatens art. 104(5)EF - vedtaget en udtalelse, hvor det konkluderes, at der eksisterer et uforholdsmæssigt stort underskud i Tyskland.
Kommissionen har den 8. januar 2003 som følge heraf - med hjemmel i traktatens art. 104(6)EF hhv. art. 104(7)EF - vedtaget dels en henstilling m.h.p. en Rådsbeslutning om, at der eksisterer et
et uforholdsmæssigt stort underskud i Tyskland, samt dels en henstilling m.h.p. på en rådshenstilling til Tyskland om at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør.
Kommissionen ventes at foreslå, at det henstilles til Tyskland, at
1. den tyske regering bringer situationen med et uforholdsmæssigt stort budgetunderskud til ophør så hurtigt som muligt;
2. de tyske myndigheder gennemfører sine budgetplaner for 2003, der indebærer, at budgetunderskuddet reduceres til 2,75 pct. af BNP i 2003. Kommissionen ventes at foreslå, at Rådet
fastlægger en frist til den 21. maj 2003 (4 måneder efter nærværende henstilling) for Tysklands iværksættelse af virkningsfulde foranstaltninger m.h.p. at bringe det uforholdsmæssigt store
underskud til ophør. Kommissionen ventes endvidere at foreslå, at Rådet anbefaler de tyske myndigheder at sikre, at stigningen i den offentlige gældskvote bringes til ophør i 2003 og
vendes til et fald herefter;
3. de tyske myndigheder sikrer, at momentum i budgetkonsolideringen opretholdes gennem hele stabilitetsprogrammets periode, nemlig gennem en reduktion af det underliggende
budgetunderskud på mindst 0,5 pct. af BNP per år, hvilket kræver strukturreformer;
4. der sker en styrkelse af koordinationsmekanismerne for budgetpolitik i Tyskland m.h.p. at sikre konsolideringsprocessen. I denne henseende ventes Kommissionen at lægge op til, at Rådet
hilser det velkommen, at man har vedtaget og implementeret en ny lov om budgetprocedurer, der sigter på at styrke den budgetmæssige koordination og disciplin i forhold til forskellige
regeringsniveauer. Kommissionen ventes at foreslå, at Rådet opfordrer de tyske myndigheder til at sikre, at gennemførelsen af de næste faser af skattereformen i 2004 og 2005 er
forenelige med fortsat tilpasning i retning af budgetbalance.
På mødet den 21. januar skal ECOFIN - der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på grundlag af Kommissionens henstilling m.h.p. en Rådsbeslutning - fastslå, om der foreligger et
uforholdsmæssigt stort underskud. ECOFIN - der træffer afgørelse med et flertal på to tredjedele af sine medlemmers stemmer som vægtet i henhold til traktatens artikel 205(2)EF, idet
Tysklands stemmer ikke medregnes - retter i givet fald henstilling til Tyskland om at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør på grundlag af Kommissionens
henstilling.
Såfremt ECOFIN den 21. januar 2003 retter en henstilling til Tyskland, og Tyskland undlader at efterkomme henstillingen - og således ikke inden for 4 måneder iværksætter virkningsfulde
foranstaltninger - kan ECOFIN inden for yderligere en måned (d.v.s. inden den 21. juni 2003) pålægge landet at træffe foranstaltninger til nedbringelse af underskuddet.
Hvis Tyskland ikke efterkommer pålægget om at træffe foranstaltninger til nedbringelse af underskuddet inden for 2 måneder (d.v.s. inden den 21. august), kan ECOFIN pålægge Tyskland
sanktioner. Sanktionen vil normalt bestå af en ikke-rentebærende deponering, der afhænger af underskuddets størrelse i henhold til en nærmere fastsat regel, men som dog ikke kan overstige 0,5
pct. af landets BNP. ECOFIN kan ifølge proceduren konvertere deponeringen til en bod, hvis det uforholdsmæssigt store underskud ikke er blevet korrigeret to år efter deponeringen. ECOFIN
vil omvendt kunne ophæve proceduren i det omfang det uforholdsmæssigt store underskud efter ECOFIN’s opfattelse er blevet korrigeret.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Der er ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Finanspolitik er det enkelte medlemslands eget ansvar inden for rammerne af traktatens bestemmelser om finanspolitik samt stabilitets- og vækstpagten. Medlemslandene skal på grund af den
gensidige påvirkning mellem landenes økonomier betragte deres økonomiske politik som et spørgsmål af fælles interesse og samordne dem i ECOFIN. Medlemslandene skal i henhold til
traktaten og stabilitets- og vækstpagten undgå uforholdsmæssigt store budgetunderskud.
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Proceduren for ’early warning’ vedr. Frankrig
Baggrund og indhold
I henhold til stabilitets- og vækstpagtens forordning 1466/97, artikel 6, gælder det, at hvis Rådet påviser en væsentlig afvigelse i budgetstillingen fra det mellemfristede mål om en budgetsaldo
tæt på balance eller i overskud eller fra den tilsigtede tilpasning i retning af dette, advarer Rådet den pågældende medlemsstat ("early warning") for at undgå fremkomsten af et uforholdsmæssigt
stort budgetunderskud, og retter i overensstemmelse med traktatens artikel 99 stk. 4, en henstilling til medlemsstaten om at træffe de nødvendige tilpasningsforanstaltninger. Rådet kan endvidere
træffe beslutning om at offentliggøre henstillingen.
Kommissionen skønnede i sin efterårsprognose 2002, at Frankrigs underskud ville udgøre 2,6 pct. af BNP i 2002, mens Frankrig i stabilitetsprogrammet fra 2001 skønnede, at
budgetunderskuddet ville udgøre 1,4 pct. af BNP i 2002. Kommissionen vurderede i november 2002, at den budgetmæssige udvikling udgjorde en signifikant afvigelse fra budgettilpasningen i
stabilitetsprogrammet fra 2001 og vedtog derfor en henstilling til Rådet om at rette en henstilling m.h.p. at give Frankrig en tidlig advarsel for at undgå fremkomsten af et uforholdsmæssigt stort
underskud, samt et forslag om at offentliggøre denne tidlige advarsel. ECOFIN ventes den 21. januar 2003 at træffe afgørelse vedrørende Kommissionens forslag om at rette en tidlig advarsel til
Frankrig og forslaget om offentliggørelse heraf.
Efterfølgende har Frankrig i sit opdaterede stabilitetsprogram fra 2002 skønnet, at budgetunderskuddet udgjorde 2,8 pct. af BNP i 2002, hvilket således er højere end det budgetskøn, der lå til
grund for Kommissionens henstilling til Rådet om at rette en tidlig advarsel til Frankrig.
Kommissionen vurderer, at knap halvdelen af forringelsen af budgettet for 2002 skyldes konjunkturmæssige faktorer, mens den resterende del repræsenterer en forringelse af den
konjunkturrensede saldo. Det konjunkturrensede budgetunderskud på godt –2,5 pct. af BNP i 2002 er klart for højt til at sikre, at det offentlige underskud ikke overskrider referenceværdien på 3
pct. af BNP under normale konjunkturudsving. Kommissionen vurderer endvidere, at budgetunderskuddet for 2003, der af Frankrig skønnes til 2,6 pct. af BNP og af Kommissionen skønnes til
2,9 pct. af BNP, er på et niveau, der kan føre til et uforholdsmæssigt stort underskud, hvis væksten ikke øges som forventet eller der fortsat sker overskridelser af udgiftsmål. Kommissionen
vurderer derfor, at den væsentlige afvigelse i 2002 ikke adresseres i Frankrigs budgetplaner for 2003, således at risikoen for at overskride referenceværdien på 3 pct. af BNP ikke fjernes.
Kommissionens henstilling om en tidlig advarsel til Frankrig kan ventes at indeholde anbefalinger om at
1. de franske myndigheder sikrer, at budgetunderskuddet i 2003 ikke overstiger referenceværdien på 3 pct. af BNP; tiltag, der forbedrer den konjunkturrensede budgetsaldo med mindst 0,5
procentpoint vil dels reducere risikoen for en overskridelse af referenceværdien på 3 pct. af BNP i 2003 og dels bidrage til en budgettilpasning i retning af en saldo tæt på balance;
2. der gennemføres en fortsat tilpasning i den konjunkturrensede budgetsaldo på mindst 0,5 pct. af BNP i de efterfølgende år m.h.p. at opfylde den mellemfristede målsætning om en saldo
tæt på balance eller i overskud senest i 2006.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ikke statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460982_0009.png
Finanspolitik er det enkelte medlemslands eget ansvar inden for rammerne af traktatens bestemmelser om finanspolitik samt stabilitets- og vækstpagten. Medlemslandene skal på grund af den
gensidige påvirkning mellem landenes økonomier betragte deres økonomiske politik som et spørgsmål af fælles interesse og samordne dem i ECOFIN. Medlemslandene skal i henhold til
traktaten og stabilitets- og vækstpagten undgå uforholdsmæssigt store budgetunderskud.
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Dagsordenspunkt 3: Skattespørgsmål
Skattepakken
EU-landene aftalte i december 1997 en skattepakke med direktivforslag om beskatning af renteindtægter fra opsparing (rentebeskatningsdirektivet), adfærdskodeks for erhvervsbeskatning og
direktivforslag om rente-/royalty-betalinger mellem forbundne selskaber i forskellige EU-lande (rente-/royalty-direktivet). De tre dele skal gennemføres samlet.
ECOFIN ventes den 21. januar 2003 at drøfte skattepakken m.h.p. at nå til politisk enighed om en endelig aftale vedrørende skattepakken i fortsættelse af Rådets møde den 11. december 2002.
ECOFIN skal særligt drøfte rentebeskatningsdirektivet, herunder forhandlingerne om anvendelse af tilsvarende foranstaltninger i de vigtige 3.-lande (især Schweiz) og anvendelse af samme
foranstaltninger i EU-landenes tilknyttede territorier samt direktivets ordning for rentebeskatning i EU.
Der henvises generelt til aktuelt notat forud for ECOFIN den 3. og 11. december 2002.
I. Rentebeskatningsdirektivet
1. Baggrund og indhold
ECOFIN ventes på mødet den 21. januar 2003 at søge at opnå politisk enighed om en endelig aftale vedrørende rentebeskatningsdirektivet på grundlag af det danske formandskabs forslag til
rådskonklusioner til ECOFIN den 11. december 2002 samt drøftelserne herom.
Det kan ventes, at en endelig aftale vil indeholde følgende elementer:
Rådet kan ventes at fastholde konklusionerne fra DER i Feira om, at udveksling af information på et så bredt grundlag som muligt er EU’s endelige mål i overensstemmelse med den internationale
udvikling.
Rådet kan ventes at opnå enighed om, at en aftale mellem EU og Schweiz skal baseres på følgende pakke:
1. EU og Schweiz indgår en aftale om:
1. Kildeskat
: Schweiz opkræver kildeskat af rentebetalinger til personer hjemmehørende i EU-lande, og Schweiz anvender samme satser for kildeskat som Belgien, Luxembourg og Østrig.
2.
Provenudeling
: Schweiz deler provenuet fra kildeskatten med det EU-land, hvor rentemodtager er hjemmehørende, så de to lande får hhv. ca. 25% og 75% af provenuet
1. Frivillig udveksling af information
.
3.
En revisions-klausul
(om at parterne skal forhandle om eventuelle ændringer af aftalen - under hensyn til den internationale udvikling).
Schweiz forpligter sig til at acceptere bilaterale aftaler med EU-landene baseret på følgende elementer:
4. Schweiz forpligter sig til over for EU-lande ikke at anvende dets forbehold over for artikel 26 i OECD-modellen for dobbeltbeskatningsoverenskomster (OECD Model Tax Convention on
Income and on Capital, April 2000). Det medfører, at i det omfang schweiziske skattemyndigheder har adgang til oplysninger fra schweiziske banker, skal de udveksle disse oplysninger med EU-
landenes skattemyndigheder, og
5. Schweiz vil udveksle oplysninger i sager om skattesvig og lignende, forudsat at
6. schweiziske selskaber kan nyde godt af de bestemmelser om afskaffelse af kildeskat på udbyttebetalinger samt rente- og royaltybetalinger, som er indeholdt i hhv. EU’s
moder-/datterselskabsdirektiv og i skattepakkens rente-/royalty-direktiv (ligesom Schweiz skal yde tilsvarende fordele til selskaber i EU-lande, når disse selskaber modtager udbytte eller
rente/royalties fra selskaber i Schweiz).
7. Direktivet om beskatning af renteindtægter baseret på udveksling af information som det endelige mål skal træde i kraft den 1. januar 2004 og indeholde bestemmelser vedrørende
rentebeskatning i EU, der (på basis af det danske formandskabs udkast til rådskonklusioner til ECOFIN den 11. december, tilsendt Folketingets Europaudvalg den 17. december som bilag til
referatet af ECOFIN den 11. december 2002) kan ventes at sikre, at
• 12 EU-lande vil anvende automatisk informationsudveksling fra 1. januar 2004.
• Østrig, Belgien og Luxembourg vil fra 1. januar 2004 anvende en ordning med kildeskat og provenudeling, og de tre lande vil
• indføre automatisk informationsudveksling, hvis og når EU-landene opnår enighed om, at Schweiz og de andre tredjelande har forpligtet sig til udveksling af oplysninger efter anmodning, som
defineret i OECD-aftalen, f.s.v.a. renteindtægter. Udveksling af oplysninger efter anmodning som defineret i OECD-aftalen indebærer, at der på anmodning herom skal udveksles oplysninger i såvel
civile skattesager som skattestraffesager. Fra dette tidspunkt vil disse medlemslande ophøre med at anvende kildeskat og provenudeling,
2. Nærheds- og proportionalitet
Der henvises til aktuelt notat forud for ECOFIN den 3. december 2002, idet der ikke er sket nogen ændringer af relevans for nærheds- og proportionalitetsprincippet.
3. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle virkninger
Der henvises til aktuelt notat forud for ECOFIN den 3. december 2002, idet der ikke er sket nogen ændringer vedr. lovgivningsmæssige og statsfinansielle virkninger.
4. Tidligere forelæggelse
Rentebeskatningsdirektivet har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg, senest i en skriftlig procedure forud for ECOFIN den 11. december 2002. Den samlede skattepakke blev forelagt
Folketingets Europaudvalg m.h.p. forhandlingsoplæg forud for ECOFIN den 3. december 2002.
1. Baggrund og indhold
Adfærdskodeksen
er en politisk aftale mellem EU-landene om et sæt fælles spilleregler med det formål at undgå skadelig skattekonkurrence på selskabsområdet som følge af særregler om
skattebegunstigelse, der skal tiltrække investeringer fra udlandet. Hovedprincippet er, at EU-landene ikke må have særordninger, som medfører et betydeligt lavere effektivt beskatningsniveau, herunder
nulbeskatning, i forhold til de skatteregler, der normalt gælder i det pågældende land, og som derfor er isoleret fra landets egen økonomi. Kodeksen opstiller kriterier for, hvornår en ordning anses som
skadelig. Landene skal afvikle deres nuværende ordninger i strid med kodeksen, og de må ikke indføre ny sådanne ordninger.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460982_0010.png
ECOFIN ventes den 21. januar 2003 at tage den rapport fra adfærdskodeks-gruppen, som blev præsenteret på ECOFIN den 3. december 2002, til efterretning. ECOFIN vil muligvis enten anmode
gruppen om at foretage en indledende vurdering af afviklingen af de skadelige aspekter af skatteordningerne, som gruppen identificerede i sin rapport fra 1999, og af en eventuel forlængelse af visse af
disse ordninger ud over 2005, eller tage stilling til spørgsmålene om afvikling og forlængelse af skadelige skatteordninger som led i en endelig aftale vedrørende skattepakken.
2. Nærheds- og proportionalitet
Der henvises til aktuelt notat forud for ECOFIN den 3. december 2002, idet der ikke er sket nogen ændringer af relevans for nærheds- og proportionalitetsprincippet.
3. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle virkninger
Der henvises til aktuelt notat forud for ECOFIN den 3. december 2002, idet der ikke er sket nogen ændringer vedr. lovgivningsmæssige og statsfinansielle virkninger.
4. Tidligere forelæggelse
Adfærdskodeksen har tidligere været forelagt Europaudvalget, senest i en skriftlig procedure forud for ECOFIN den 11. december 2002. Den samlede skattepakke blev forelagt Folketingets
Europaudvalg m.h.p. forhandlingsoplæg forud for ECOFIN den 3. december 2002.
1. Baggrund og indhold
Direktivet skal begrænse skattemæssige hindringer for samarbejde mellem virksomheder på tværs af lande-grænserne, især dobbeltbeskatning. Direktivets ordning går ud på, at et EU-land ikke må
opkræve kildeskat af rente- og royalty-betalinger, der betales fra et selskab i dette land til et tilknyttet selskab i et andet EU-land. Forslaget omfatter i første omgang alene betalinger mellem forbundne
selskaber.
ECOFIN den 26.-27. november 2000 blev enig om de udestående punkter.
Grækenland, Portugal og Spanien skal have overgangsordninger, så de alligevel kan opkræve kildeskat af betalinger fra disse lande i en periode efter direktivets ikrafttræden. Grækenland og Portugal kan
opkræve kildeskat af renter og royalties, men skatten må højst være 10% de første 4 år og højst 5% de næste 4 år. Spanien må opkræve kildeskat på højst 10% af royalties i en periode, som efter
ECOFINs konklusioner den 26. – 27. november 2000 var indtil 31. december 2008.
3 år efter vedtagelsen skal Kommissionen redegøre for erfaringerne ved dets anvendelse og evt. foreslå en udvidelse til andre foretagender.
2. Nærheds- og proportionalitet
Der henvises til aktuelt notat forud for ECOFIN den 3. december 2002, idet der ikke er sket nogen ændringer af relevans for nærheds- og proportionalitetsprincippet.
3. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle virkninger
Der henvises til aktuelt notat forud for ECOFIN den 3. december 2002, idet der ikke er sket nogen ændringer vedr. lovgivningsmæssige og statsfinansielle virkninger.
4. Tidligere forelæggelse
Direktivet om rente- og royaltybeskatning har tidligere været forelagt Europaudvalget, senest i en skriftlig procedure forud for ECOFIN den 11. december 2002. Den samlede skattepakke blev forelagt
Folketingets Europaudvalg m.h.p. forhandlingsoplæg forud for ECOFIN den 3. december 2002.
Energibeskatning
1. Baggrund
Kommissionen fremsatte i 1997 et forslag til Direktiv om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter (KOM(97) 30).
I
DER’s konklusioner fra Barcelona den 15. og 16. marts 2002
henstilles det til Rådet, at det sideløbende når til enighed om åbning af energimarkederne og om vedtagelse af direktivet om
energibeskatning senest i december 2002, idet der tages hensyn til vejgodstransport-virksomhedernes behov. Henstillingen blev bekræftet i Sevilla den 21.-22. juni 2002.
Under det danske formandskab blev alle tekniske problemer løst. Der udestår dog fortsat følgende politiske spørgsmål: :
1. Muligheder for at fastsætte nationale satser ned til nul,
2. Ordninger for diesel til vejtransport, herunder især midlertidige ordninger for Frankrig og Italien
3. Minimumssatsen for landbrug, gartneri, dambrug og skovdrift.
Det danske formandskab stillede løbende forslag til løsning af disse spørgsmål, herunder til det ekstraordinære møde i
ECOFIN den 11. december 2002.
Der kunne imidlertid ikke opnås endelig
enighed under det danske formandskab.
Det græske formandskab
forventes at genfremsætte det danske formandskabs forslag til løsning af de udestående spørgsmål til mødet i
ECOFIN den 21. januar 2003,
eventuelt i en lettere justeret
form.
2. Formål og indhold
I forhold til ECOFIN den 11. december ventes det med hensyn til spørgsmålet om beskatning af energiprodukter anvendt af landbrug, gartnerier, dambrug og skovbrug
foreslået, at landene gives lov til at anvende hele eller delvise undtagelser.
Der henvises generelt til de aktuelle notater vedrørende ECOFIN den 5. november, 3. december og 11. december 2002.
3. Europa-Parlamentets udtalelser
Med hensyn til Europa-Parlamentet udtalelser er der ikke sket nogle ændringer, og der henvises derfor til aktuelt notat vedrørende ECOFIN den 5. november 2002.
4. Gældende dansk ret
Med hensyn til den gældende danske ret er der ikke sket nogle ændringer, og der henvises derfor til aktuelt notat forud for mødet i ECOFIN den 5. november 2002.
5. Høring
Kommissionens forslag om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter blev sendt til høring den 11. juni 2001. Med hensyn til resultatet heraf henvises til aktuelt
notat forud for ECOFIN 20. juni 2002. Formandskabets reviderede forslag til energibeskatningsdirektivet har ikke været i høring.
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Med hensyn til de lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser er der ikke sket nogle ændringer, og der henvises derfor til aktuelt notat forud for mødet i ECOFIN den 5. november
2002.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460982_0011.png
Herudover skal det nævnes, at direktivforslaget ikke forventes at ville medføre øgede administrative byrder, da direktivets tre nye energityper kul, gas og el ikke bliver omfattet af de fælles
regler om administrative ledsagedokumenter og sikkerhedsstillelse med videre.
7. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Med hensyn til de samfundsøkonomiske konsekvenser er der ikke sket nogle ændringer, og der henvises derfor til aktuelt notat forud for mødet i ECOFIN den 5. november 2002.
8. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Med hensyn til nærheds- og proportionalitetsprincippet er der ikke sket nogle ændringer, og der henvises derfor til aktuelt notat forud for mødet i ECOFIN den 5. november 2002.
11. Tidligere forelæggelser i Folketingets Europaudvalg
Energibeskatning har senest været forelagt Europaudvalget til forhandlingsoplæg den 29. november 2002 forud for mødet i ECOFIN den 3. december 2002. Forud
for det ekstraordinære møde i ECOFIN den 11. december blev Europaudvalget orienteret ved skriftelig procedure. Grundnotat blev oversendt den 16. april 1997.
Supplerende grundnotat blev oversendt den 18. december 2001.
Administrativt samarbejde om moms
Punktet var på dagsordenen for ECOFIN 5. november, 3. december og 11. december 2002 til politisk enighed, men blev på alle møder på opfordring fra et medlemsland udskudt. Der er ikke sket
noget nyt i sagen, hvorfor der henvises til aktuelt notat forud for ECOFIN den 3. december 2002.
Dagsordenspunkt 4: Kommissionens forårsrapport og implementeringspakke
Baggrund
ECOFIN og Rådet (beskæftigelses- og socialministre) vedtog den 3. december 2002 en fælles rådsrapport om strømlining, som bl.a. anbefaler, at Kommissionen fremlægger synteserapporten
vedrørende forårstopmødet og implementeringspakken (bestående af rapporten om implementering af de overordnede retningslinjer, den fælles beskæftigelsesrapport og rapporten om
implementering af strategien for det indre marked) så tidligt som muligt i januar hvert år.
For så vidt angår
synteserapporten
besluttede Det Europæiske Råd på sit ekstraordinære møde om 'Beskæftigelse, økonomiske reformer og social samhørighed' i Lissabon den 23.-24. marts
2000, at der hvert år skal afholdes et møde om økonomiske og sociale spørgsmål, det såkaldte forårstopmøde, og opfordrede Kommissionen til forud for hvert forårstopmøde at udarbejde en
sammenfattende rapport (synteserapport) om fremskridtene vedrørende beskæftigelse, innovation, økonomiske reformer og social samhørighed på grundlag af strukturelle indikatorer.
Kommissionen har tidligere forud for Det Europæiske Råds forårsmøder i 2001 og 2002 fremlagt synteserapporter: Forud for Det Europæiske Råds møde i Stockholm den 23.-24. marts 2001
fremlagde Kommissionen rapporten "Realisering af Den Europæiske Unions potentiale: Konsolidering og udvidelse af Lissabon-strategien" og forud for Det Europæiske Råds møde i Barcelona
den 15.-16. marts 2002 fremlagde Kommissionen rapporten "Lissabonstrategien – gennemføre forandringer".
For så vidt angår Kommissionens
rapport om implementering af de overordnede retningslinjer
har denne hjemmel i artikel 99 EF og har til formål at beskrive de økonomisk-politiske initiativer
som medlemslandene har gennemført for at leve op til anbefalingerne i retningslinjerne i retningslinjerne for 2002 og vurdere den overordnede gennemførelse af anbefalingerne.
For så vidt angår
den fælles beskæftigelsesrapport
har denne hjemmel i artikel 128 EF. Udkastet til
den fælles beskæftigelsesrapport
skal på baggrund af de 15 medlemslandes
implementeringsrapporter (NAP'er, nationale handlingsplaner for beskæftigelse) give en overordnet såvel som individuel vurdering af, i hvilket omfang landene har implementeret
retningslinierne for beskæftigelse for 2002 og taget Rådets henstillinger for 2002 til efterretning i den nationale politik. Derudover skal rapporten indeholde en status for den overordnede
beskæftigelsessituation i EU.
For så vidt angår implementeringspakkens rapport om
implementering af strategien for det indre marked
blev Strategien for EU's Indre Marked, KOM (1999) 624, vedtaget af Det Europæiske
Råd den 10.-11. december 1999. Strategien indeholder langsigtede, strategiske mål samt målrettede aktioner med tidsfrister for, hvornår disse skal være gennemført. Kommissionen har én gang
årligt evalueret og tilpasset strategien i overensstemmelse med bl.a. prioriteringer om strukturreformer fastsat i de overordnede økonomiske retningslinier, den årlige Cardiff-rapport om
økonomiske strukturreformer samt konklusionerne fra Det Europæiske Råds forårstopmøder. I overensstemmelse med Kommissionens strømliningsmeddelelse vil Kommissionen i 2003
præsentere næste trin af strategien efter forårstopmødet, som vil indeholde mål for de næste tre år, der er tæt forbundet med Lissabon-strategien. Fremover vil Kommissionen hvert år i Januar
præsentere en implementerings-report om Indre Markeds-strategien samtidig med synteserapporten og implementeringspakken.
Medlemslandene og Kommissionen har siden 1998 udarbejdet årlige rapporter omhandlende reformer af produkt- og kapitalmarkederne. Rapporterne beskriver udviklingen i det indre marked
og peger på områder, hvor fællesmarkedet endnu ikke er integreret i ønskværdig grad eller hvor reguleringen af pågældende marked trænger til ændringer. På baggrund af landerapporterne
udarbejder Kommissionen en samlet rapport om implementering af strategien for det indre marked, som tillige indgår som et vigtigt baggrundsmateriale for det strukturpolitiske afsnit i de
overordnede økonomisk-politiske retningslinjer.
Som led i forberedelsen af Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 21. marts 2003 ventes Kommissionen at præsentere synteserapporten og implementeringspakken på ECOFIN den 21.
januar. Synteserapporten og implementeringspakken forventes først drøftet på ECOFIN den 18. februar 2003.
Indhold
Kommissionens synteserapport 2003 og implementeringspakken 2003 forventes først vedtaget på Kommissionens møde den 15. januar 2003 og indholdet af denne er ikke på nuværende tidspunkt
kendt. Folketingets Europaudvalg vil blive informeret, når dokumenterne modtages.
Kommissionen ventes dog i synteserapporten 2003, i lighed med tidligere synteserapporter, at fremhæve behovet for opfølgning på Lissabon-strategiens målsætninger og tidsfrister, både for så vidt
angår beslutninger på fællesskabsniveau, men også på de områder hvor ansvaret hviler på de enkelte medlemslande.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Præsentationen af Kommissionens synteserapport 2003 og implementeringspakken 2003 har ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser. Det er på det foreliggende grundlag ikke
muligt at vurdere, om der på Det Europæiske Råds møde i Bruxelles vil blive truffet beslutninger, som vil have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionens synteserapport er i medfør af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon et vigtigt grundlag for forårstopmødet i Det Europæiske Råd, som skal bidrage til samarbejdet
om økonomiske og sociale spørgsmål i EU. Synteserapporten vedrører den åbne koordinationsmetode, som skal hjælpe medlemslandene til gradvis at udvikle deres egne politikker med henblik på
opfyldelsen af medlemslandenes fælles mål.
Implementeringspakken er en del af det økonomisk-politiske samarbejde i EU, der sigter på at udnytte de gevinster, der er ved at samordne og koordinere medlemslandenes økonomiske politikker, som
inden for rammerne af de overordnede økonomiske retningslinjer og stabilitets- og vækstpagten er de enkelte landes ansvar.
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen vedrørende Kommissionens synteserapport 2003 og implementeringspakken 2003 har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
6. januar 2003
12 NHB
Oversigt over løbende ECOFIN-sager og initiativer i 2003
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460982_0012.png
Bilag til notat om Kommissionens arbejdsprogram for 2003 og arbejdsprogrammet for de græske og italienske formandskaber
Sag/initiativ/hjemmel
Forløb/status
De
græske
og
italienske De græske og italienske formandskaber fremlægger det fælles
formandskabers arbejdsprogram arbejdsprogram på det økonomiske og finansielle område på
ECOFIN den 21. januar 2003.
De overordnede økonomisk- Den centrale procedure i den økonomisk-politiske samordning
politiske retningslinier
i EU.
Traktatens artikel
(kvalificeret flertal)
99
EF De overordnede økonomisk-politiske retningslinier for 2003
bliver udarbejdet af ECOFIN i første halvår af 2003,
forelægges Det Europæiske Råd den 20. juni 2003 i
Thessaloniki og vedtages herefter endeligt af ECOFIN.
Processen følger den nye strømlinede koordinationsprocedure.
Samarbejde om
politik – løbende
økonomisk Proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud og
stabilitets- og vækstpagten.
Eurolandene afleverer stabilitetsprogrammer og de øvrige
medlemslande konvergensprogrammer. ECOFIN den 21.
januar, 18. februar og 7. marts 2003 behandler programmerne
og afgiver en udtalelse.
På baggrund af den nye strømlinede koordinationsprocedure
og på grundlag af Kommissionens meddelelse drøfter
ECOFIN styrket økonomisk politik koordination, første gang
på ECOFIN den 18. februar 2003.
Offentlige finanser i ØMU 2003, præsentation
Kommissionen: ECOFIN den 13. maj 2003.
af
Traktatens artikel 104 EF
(kvalificeret flertal; Forordning
1466/97 og 1467/97 om
stabilitets- og vækstpagten
Rapport om reform af pensionssystemer: ECOFIN den 18.
februar 2003.
Rapport om reform af sundhedsvæsnet og ældreplejen:
ECOFIN den 18. februar 2003.
Samarbejde om beskæftigelse Medlemslandene udarbejder nationale handlingsplaner for
(Luxembourg-processen)
beskæftigelse. Som led i den nye strømlinede
koordinationsprocedure sker dette om efteråret som led i en
Traktatens afsnit VIII, artikel 128 pakke af nationale implementeringsrapporter.
(kvalificeret flertal)
Som led i den nye strømlinede koordinationsprocedure vil
beskæftigelsespakken skulle fremlægges hvert forår.
økonomiske Medlemslandene afgiver rapporter om reformer på produkt- og
kapitalmarkederne. Som led i den nye strømlinede
koordinationsprocedure sker dette om efteråret som led i en
(Cardiff-processen)
pakke af nationale implementeringsrapporter.
Samarbejde
reformer
om
Makroøkonomisk dialog
(Køln-processen)
Møde med deltagelse af repræsentanter fra ECOFIN, Rådet
(social- og arbejdsministre), ECB og arbejdsmarkedets parter.
Dialogen afholdes i forbindelse med ECOFIN den 13. maj og i
slutningen af 2003.
Forberedelse af Det Europæiske Forberedelse af Det Europæiske Råd den 21.-22. marts 2003:
Råds forårstopmøde i 2003
ECOFIN den 18. februar og 7. marts 2003.
0. Kommissionens implementeringspakke og
synteserapport (Som følge af den nye strømlinede
koordinationsprocedure fremlægger Kommissionen sin
synteserapport vedrørende forårstopmødet og
implementeringspakken - bestående af rapporten om
implementering af de overordnede retningslinjer, den
fælles Beskæftigelsesrapport og rapporten om
implementering af strategien for det Indre Marked - så
tidligt som muligt i januar hvert år. Kommissionens
præsentation: ECOFIN den 21. januar 2003.)
1. De overordnede økonomisk-politiske retningslinier: Key
issues papir og gennemførelsesrapport
2. Rapport om reform af pensionssystemer
3. Rapport om reform af sundhedsvæsnet og ældreplejen
4. Styrket økonomisk politik koordination
5. Opfølgning på Johannesburg-topmødet
Forberedelse af Det Europæiske Forberedelse af Det Europæiske Råds møde i Thessaloniki den
Råds møder i juni, oktober og 20. juni 2003 (bl.a. de overordnede økonomisk-politiske
december 2003
retningslinier): ECOFIN den 3. juni 2003.
Udvidelsen af EU
Kandidatlandene vil pr. 1. maj 2003 have observatørstatus i
ECOFIN med deltagelse og taleret.
Opfølgning på Verdenstopmødet Rapport om ECOFIN-opfølgning på Johannesburg-topmødet:
om bæredygtig udvikling
ECOFIN den 7. marts 2003.
Budgetsager
EU’s budget for 2004. Rådets prioriteter: ECOFIN den 7.
marts 2003. Første læsning: ECOFIN den 13. maj 2003. Anden
læsning: ECOFIN i november 2003.
Decharge-proceduren for 2001: ECOFIN den 7. marts 2003.
Kommissionens årsberetning om beskyttelse af Fællesskabets
finansielle interesser og bekæmpelse af svig: ECOFIN i andet
halvår af 2003.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460982_0013.png
Kommissionens fremskridtsrapport vedr. OLAF: ECOFIN i
første halvår af 2003.
Revisionsrettens årsberetning for 2002: ECOFIN i andet
halvår af 2003.
Statistik
Rapport om statistikker for euroområdet: ECOFIN den 18.
februar 2003.
Kommissionens meddelelse om bedre kvalitet
budgetstatistikker: ECOFIN den 18. februar 2003.
af
Fremskridtsrapport om informationskrav i ØMU: ECOFIN
den 18. februar 2003.
Forordning om statistik for indkomster og levevilkår (EU-
SILK): ECOFIN i første halvår af 2003.
Ændring af forordningen for det europæiske system for
national- og regionalregnskaber (ESA95): ECOFIN i første
halvår af 2003.
Forordning
om
harmonisering
af
beregning
af
bruttonationalindkomsten (BNI): ECOFIN i første halvår af
2003.
Forordning om ’labour cost index’: Vedtaget af europa-
Parlamentet i 2. læsning den 18. december 2002.
Skatteområdet
Sag/initiativ/hjemmel
Skattepakken -
består af (1), (2) og (3)
- Beskatning af opsparing,
Traktatens
artikel,
(enstemmighed)
94EF
- Beskatning af renter og royalties og
- Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning.
Medlemslandene har i kraft af konklusioner fra Det
Europæiske Råd og ECOFIN’s tidsplan aftalt, at skattepakken
skal vedtages som helhed senest ved udgangen af 2002. Dette
lykkedes ikke, men vedtagelse ventes at finde sted under græsk
formandskab.
Sagen er på dagsordenen for ECOFIN den 21. januar 2003.
Det
endelige
mål
er
at
indføre
et
informationsudvekslingssystem, så landene kan sikre
Direktiv (KOM(2001)400) af 18. beskatningen af private renteindtægter i andre EU-lande ved at
juli 2001.
indsamle og udveksle oplysninger om disse indtægter. Enkelte
lande vil i en periode opkræve kildeskat og dele provenuet.
Traktatens
artikel
94EF
(enstemmighed)
ECOFIN skal vedtage direktivet, når der er opnået
tilstrækkelige garantier for anvendelse af tilsvarende
foranstaltninger i tredjelande og af samme foranstaltninger i de
tilknyttede områder.
Det danske formandskab har fremlagt forslag til
rådskonklusioner, der sammen med drøftelserne herom ventes
at ville udgøre grundlaget for det videre forløb.
Forhandlingerne om indholdet af dette direktivforslag, der skal
begrænse skattemæssige hindringer for samarbejde mellem
Direktiv (KOM(1998)67) af 4. virksomheder
på
tværs
af
lande-grænserne,
især
marts 1998.
dobbeltbeskatning, er stort set afsluttet, men direktivet kan
først
vedtages
sammen
med
gennemførelsen
af
Traktatens
artikel
94EF adfærdskodeksen og opsparingsforslaget.
(enstemmighed)
(3)
Adfærdskodeks
erhvervsbeskatning
Mellemstatlig aftale
december 1997.
for Arbejdet med adfærdskodeksen, der skal bidrage til at
forhindre
skadelig
skattekonkurrence
inden
for
selskabsbeskatningen, varetages af EU’s adfærdskodeks-
af 1. gruppe, der løbende påser, at EU-landene ophæver eller ændrer
deres ordninger, som er i strid med kodeksen (Rollback), og at
EU-landene ikke indfører ny ordninger i strid med kodeksen
(Standstill). Desuden ser gruppen på EU-landenes regler og
praksis for transfer pricing og udveksling af information.
(2) Renter og royalties
(1) Beskatning af opsparing
Forløb/status
EU-landene indgik den 1. december 1997 principaftale om
skattepakken, dvs.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460982_0014.png
Gruppen har undersøgt 271 skatteordninger i forhold til
kodeksen og har udarbejdet en rapport, som blev forelagt
ECOFIN den 29. november 1999. Flertallet i gruppen mener,
at 40 ordninger i EU-landene (og 26 ordninger i EU-landenes
afhængige områder) strider mod kodeksen og derfor skal
ophæves. Nogle lande er ikke enig i vurderingen af deres
ordninger. ECOFIN har den 26. november 2000 opstillet en
tidsplan for afvikling af de skadelige ordninger.
Den endelige rapport fra adfærdskodeksgruppen blev
præsenteret på ECOFIN den 3. december 2002. En aftale om
adfærdskodeksen ventes indgået som led i vedtagelsen af den
samlede skattepakke.
Energibeskatning
Direktiv (KOM(97)30) af 1997
Traktatens
artikel
(enstemmighed)
Gensidig
bistand
skatteområdet
Traktatens artikel 95 og 280
Fremskridtsrapport: ECOFIN den 3. juni 2003. Fremsættelse
af forslag samt evt. vedtagelse: ECOFIN i andet halvår af 2003.
Selskabsbeskatning
Traktatens artikel 94
Forslag
til
modernisering
af
direktiv
om
moder-/datterselskaber. Fremsættelse af forslag samt evt.
vedtagelse: ECOFIN i andet halvår af 2003.
Forslag til modernisering af direktiv om selskabsfusioner.
Fremsættelse af forslag samt evt. vedtagelse: ECOFIN i andet
halvår af 2003.
Beskatning af biobrændsler
Traktatens
artikel
(enstemmighed)
Der blev på ECOFIN den 20. juni 2002 opnået enighed om at
vedtage direktivet om biobrændstoffer, når der er fundet en
93 tilfredsstillende løsning på direktivet om kvoter for
biobrændstoffer.
Forslaget
er
indarbejdet
i
energibeskatningsdirektivet.
93
Forslaget om et rammedirektiv om energibeskatning har været
drøftet løbende i ECOFIN siden 1997, senest på ECOFIN
den 11. december 2002. Vedtagelse ventes at finde sted under
græsk formandskab samtidig med vedtagelsen af skattepakken.
Sagen er på dagsordenen for ECOFIN den 21. januar 2003.
på Forslag til ændring af direktiv om gensidig bistand mellem
kompetente myndigheder inden for direkte og indirekte
beskatning.
Forordning om administrativt Forslaget til den forordning, der skal styrke og modernisere det
samarbejde på momsområdet
administrative samarbejde på momsområdet, navnlig for at
forbedre indsatsen mod momssvig, ventes vedtaget under
græsk formandskab samtidig med vedtagelse af skattepakken
og energibeskatningsdirektivet.
Sagen er på dagsordenen for ECOFIN den 21. januar 2003.
Moms på rejsebureauer
Der ventes under italiensk formandskab endelig vedtagelse af
forslaget om ændring af EU’s særordning for moms på
rejsebureauers ydelser.
Orienterende debat: ECOFIN den 7. marts 2003. Politisk
enighed: ECOFIN den 13. maj 2003.
Dobbeltforslaget
vedr.
grænseoverskridende fradragsret
for moms og harmonisering af
momsfradrag
Dobbeltforslaget vedr. grænseoverskridende fradragsret for
moms og harmonisering af momsfradrag, bl.a. med det formål
at forenkle EU’s momsregler til gavn for erhvervslivet, ventes
behandlet under græsk formandskab med henblik på evt.
vedtagelse i andet halvår af 2003.
Fremskridtsrapport: ECOFIN den 13. maj 2003.
Revision af 6. momsdirektiv
Kommissionen ventes at fortsætte arbejdet i 2003 med revision
af 6. momsdirektiv, herunder f.s.v.a. artikel 9 (bestemmelser
om beskatningssted).
Fremskridtsrapporter: ECOFIN den 18. maj og 3. juni 2003.
Nedsat moms
Traktatens artikel 93
Orienterende debat: ECOFIN den 3. juni 2003.
Nedsat
moms
på
visse Ordningen om mulighed for nedsat moms på visse
arbejdskraftintensive ydelser
arbejdskraftintensive ydelser udløber ved udgangen af 2003.
Forinden ventes fremsat forslag til revision af reglerne, jf.
foregående punkt.
Forordning
om Arbejdet med Kommissionens forslag til forordning om
toldsamarbejdsforanstaltninger
forebyggende
toldsamarbejdsforanstaltninger
mod
mod hvidvaskning af penge
hvidvaskning af penge ventes at fortsætte i 2003 i såvel Rådet
som Europa-Parlamentet.
Traktatens artikel 135 og 251
Registreringsafgift
og
årlig Kommissionen ventes i anden halvdel af 2003 at fremsætte
vejafgift for motorkøretøjer
forslag til revision af reglerne for registreringsafgift og årlig
vejafgift for motorkøretøjer.
EDB-registrering
af Fælles holdning: ECOFIN den 21. januar 2003.
punktafgiftspligtige
varers
bevægelser og kontrollen hermed
(EMCS)
Traktatens artikel 95 og 251
Afgift på diesel
Traktatens
artikel
(enstemmighed)
Beskatning af alkohol
Forslag om harmonisering af afgiften på diesel til kommerciel
anvendelse har været drøftet én gang i Rådet (10. september
93 2002), hvor der ikke var opbakning hertil. En ændring af
dieselafgifterne (ikke harmonisering) er i stedet indarbejdet i
forslaget til energibeskatningsdirektivet.
Kommissionen skal fremlægge en rapport og evt. forslag om
alkoholafgifter hvert andet år. Seneste rapport blev fremlagt i
Der ventes i 2003 en drøftelse af revision af reglerne for nedsat
moms.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460982_0015.png
Traktatens
artikel
(enstemmighed)
93 1995. Kommissionen har udarbejdet udkast til rapport og
forslag, som imidlertid er blevet forsinket pga. intern uenighed
i Kommissionen, særligt om behandlingen af vin.
Det finansielle område
Handlingsplanen
finansielle marked
KOM(1999)232
for
det Kommissionens handlingsplan for de finansielle markeder
indeholder 42 forslag, hvoraf 30 er vedtaget.
Ifølge Det Europæiske Råds møde i Lissabon i marts 2000 skal
handlingsplanen være gennemført i alle medlemsstaternes
lovgivning senest 2005, dog for så vidt angår
værdipapirmarkedet senest i 2003.
Som led i opfølgningen af denne handlingsplan forventes det,
at følgende direktiver vil blive fremmet i 2003:
0. Direktiv om arbejdsmarkedsorienterede
pensionsordninger
1. Direktiv om prospekter
2. Ændring af direktivet om periodiske oplysninger
(oplysningsforpligtelser)
3. Ændring af investeringsservicedirektivet
Den 8. fremskridtsrapport vedrørende handlingsplanen
forventes forelagt ECOFIN den 3. juni 2003.
Forslag til direktiv om tilsyn med Forslaget skal sikre
arbejdsmarkedsrelaterede
• en beskyttelse af medlemmerne af ordningerne
pensionskasser
• at fordelene ved anvendelsen af den fælles valuta opnås
• at udbyderne af pensionsordninger ligestilles
KOM(2000)507
konkurrencemæssigt
• der kan ske gensidig anerkendelse af ordninger og
Traktatens art. 47 EF, stk. 2, art udbydere.
55 EF og art. 95 EF
Direktivforslaget berører ikke skatteforhold. Kommissionen
Fælles beslutningstagen med EP har udsendt en særskilt meddelelse herom.
(artikel 251EF).)
Forslag til
prospekter
direktiver
Der blev vedtaget fælles holdning om forslaget under dansk
formandskab. Mulig vedtagelse: ECOFIN den 7. marts 2003
om Forslaget skal erstatte de nuværende direktiver om såvel
børsprospekter som "almindelige" prospekter. Udgangspunktet
er, at der skal gælde samme regler for de 2 typer prospekter.
KOM(2001)280
Som noget nyt foreslås et system, hvorefter dokumenter
(prospekter), der er godkendt af tilsynsmyndigheden i
Traktatens artikel 47 EF, stk. 2. udstederens hjemland eller "det primære noteringssted",
gensidigt skal anerkendes i andre medlemslande. Der stilles
Fælles beslutningstagen med EP. alene krav om notifikation til myndighederne i det
medlemsland, hvor værdipapirerne skal noteres.
(artikel 251EF).
Der blev opnået politisk enighed under dansk formandskab.
Mulig vedtagelse: ECOFIN den 3. juni 2003.
Ændring af direktivet om Kommissionen ventes at foreslå en ændring af
periodiske
oplysninger betingelsesdirektivet
(oplysningsforpligtelser
/periodisk
rapportering), der indebærer regler, som moderniserer de
(oplysningsforpligtelser)
nuværende krav til de oplysninger, som udstedere af
børsnoterede værdipapirer skal afgive. Det drejer sig konkret
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460982_0016.png
om krav til, hvilke oplysninger et børsnoteret selskab skal
afgive til offentligheden.
Præsentation ved Kommissionen: ECOFIN den 7. marts 2003.
Mulig politisk enighed i andet halvår af 2003.
Ajourføring
investeringsservicedirektivet
Direktiv 93/22/EØF
af Kommissionen har den 15. november 2000 udstedt en
meddelelse
om
ajourføring
af
investeringsinvesteringsservicedirektivet.
Der
er
4
hovedområder, hvor der skønnes behov for revision af
direktivet: Et effektivt pas for investeringsselskaber, nye former
for tjenesteydelser, effektiv konkurrence mellem børser og
handelsplatforme og den stigende grænseoverskridende
dimension af clearing og afvikling. Meddelelsen har været
underkastet en grundig høringsproces.
Kommissionens forslag blev præsenteret under dansk
formandskab. Der ventes fremlagt en fremskridtsrapport på
ECOFIN den 3. juni 2003. Mulig politisk enighed i andet
halvår af 2003)
Finansiel tilsyn, overvågning og ECOFIN den 7. maj 2002 inviterede den Økonomiske og
stabilitet
Finansielle Komité (EFC) til at udfærdige en rapport om
ændringer i den finansielle regulering og tilsynet med
institutterne. En foreløbig rapport blev forelagt på ECOFIN
den 12. juli og den endelige rapport endosseret af ECOFIN
den 3. december 2002, hvor det blev besluttet at styrke det
finansielle tilsyn og iværksætte konsultationer med Europa-
Parlamentet om udbredelsen af Lamfalussy-modellen til andre
sektorer på det finansielle område (bank, forsikring og
finansielle konglomerater).
Arbejdet med finansielt tilsyn, herunder etablering af niveau 2
og niveau 3 komitéer for bank- og forsikringsområdet, ventes
at fortsætte i 2003.
Corporate Governance
EU-kommissionen nedsatte i 2001 en ekspertgruppe på
selskabsret, som fik til opgave at undersøge mulighederne for
og komme med anbefalinger til forenkling og modernisering af
selskabsretten på europæisk plan. Ekspertgruppen fik ved
beslutning på det uformelle ECOFIN møde i Oviedo i april
2002 udvidet sit mandat til også at behandle corporate
governance og revisorspørgsmål set i lyset af Enron-sagen.
Under det danske formandskab vedtog Konkurrenceevnerådet
konklusioner, hvori Kommissionen inviteredes til at drøfte
rapporten med medlemslandene og udarbejde en handlingsplan
for
selskabsret,
herunder
corporate
governance.
Ekspertgruppens rapport blev offentliggjort den 4. november
og var genstand for en drøftelse blandt Kommissionen og
selskabsretseksperter fra medlemslandene kort før jul.
Forinden havde rapporten været på dagsordenen to gange i
Konkurrenceevnerådet og to gange i ECOFIN, hvor EFC’s
afrapportering om Corporate Governance-afsnittet i rapporten
indgik som bidrag til Kommissionens videre arbejde på mødet
den 3. december 2002. Kommissionens handlingsplan ventes
offentliggjort ultimo marts 2003, og der ventes en drøftelse
heraf på ECOFIN den 13. maj 2003.
Handlingsplanen for risikovillig Handlingsplanen for risikovillig kapital indeholder initiativer
vedrørende:
kapital
KOM(1999)493
0. Tilsyns- og investeringsregler for
arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger
1. Standardisering af prospekter
2. Reform af patentsystemet
3. Skattemæssig tilskyndelse til investeringer i innovative
virksomheder
4. Reform af reglerne vedrørende insolvens
5. Fremme af nye ejerskabsformer, herunder
medarbejderaktieoptioner
Gennemførelsen af handlingsplanen for risikovillig kapital har
frist ved udgangen af 2003.
Indikatorer for integration og Kommissionen præsenterede på ECOFIN den 3. december
efficiens
2002 resultaterne af de foretagne studier vedrørende
indikatorer for måling af integration og efficiens på de
finansielle markeder.
Der ventes en orienterende drøftelse af indikatorer for
integration og efficiens og Kommissionens videre arbejde
hermed på ECOFIN den 13. maj 2003.