PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2002-03
EUU Alm.del Bilag 575
Offentligt

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget

(Alm. del - bilag 575)

landbrugsministerråd

(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EU-sekr.

6. februar 2003

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 14. februar 2003 – dagsordenspunkt rådsmøde

(landbrug og fiskeri) den 20. februar 2003 - vedlægges Fødevareministeriets notat om de punkter, der forventes

optaget på dagsordenen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

8. kontor

6. februar 2003

FVM nr. 011

AKTUELT NOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. februar 2003

Forslag til Rådets forordninger om reformen af den fælles landbrugspolitik

1. den horisontale forordning og andre horisontale spørgsmål

2. udvikling af landdistrikterne

3. markafgrøder, herunder kartoffelstivelse

4. ris

5. tørret foder

6. mælk og mejeriprodukter

KOM (2003) 23 endelig

Drøftelse

Side 3

Henstilling til Rådsbeslutning om at bemyndige Kommissionen til at

indlede forhandlinger med henblik på en ændring af toldsatserne for ris

UDGÅET

KOM dok. foreligger ikke

Vedtagelse

Side 18

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til Rådets beslutning om afvisning af at indsætte aldicarb i bilag I

til Rådets direktiv 91/414/EØF og om tilbagekaldelse af godkendelser af

plantebeskyttelsesmidler, der indeholder dette aktive stof

KOM (2002) 734 endelig

Beslutning i henhold til komité-procedure

Side 18

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om officielle

kontroller af fødevare- og fodersikkerhed.

KOM dok. foreligger ikke

Præsentation

Side 21

GMO-frø/sameksistens

KOM dok. foreligger ikke

Redegørelse fra Kommissionen

EFTERSENDES

Side 24

Forslag til en rådsforordning om en 10-årig godkendelse af tilsætningsstof

(avilamycin) til foderstoffer.

KOM dok. (2003) 39 endelig

Beslutning i henhold til komité-procedure

Side 24

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

DEN 20. FEBRUAR 2003

Forslag til Rådets forordninger om reformen af den fælles landbrugspolitik

1. den horisontale forordning og andre horisontale spørgsmål

2. udvikling af landdistrikterne

3. markafgrøder, herunder kartoffelstivelse

4. ris

5. tørret foder

6. mælk og mejeriprodukter

KOM (2003) 23 endelig

Nyt notat.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2003) 23 af 21. januar 2003 fremsendt forslag til Rådet om reform af den fælles

landbrugspolitik. Forslagene er oversendt til Rådet den 22. januar 2003.

Forslagene er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring

af Europa-Parlamentet.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet forslaget er et led i den fælles landbrugspolitik.

Formål og indhold

Det Europæiske Råd traf med Agenda 2000 i 1999 i Berlin beslutning om den finansielle ramme samt om en reform af

den fælles landbrugspolitik for perioden 2000-2006, idet Kommissionen samtidig blev anmodet om at udarbejde en

midtvejsevaluering i 2002. Kommissionen fremsendte ved KOM (2002) 394 af 10. juli 2002 en meddelelse til Rådet og

Europa-Parlamentet om midtvejsevalueringen af den fælles landbrugspolitik.

Kommissionen anfører i forslagene til reform af den fælles landbrugspolitik, at det er nødvendigt at gå videre end blot en

midtvejsevaluering af den fælles landbrugspolitik for at leve op til målsætningerne om et Bæredygtigt Landbrug og

Udvikling af Landdistrikterne og pga. den ramme for udgifterne til landbruget, der blev fastlagt på Det Europæiske Råd i

2002 i Bruxelles. Det er i følge Kommissionen nødvendigt med et klart perspektiv for den fremtidige udvikling af den

fælles landbrugspolitik. Som det allerede blev indikeret i midtvejsevalueringen, er det derfor nødvendigt med yderligere

reformtiltag, der kan

1. forbedre EU’s landbrugs konkurrenceevne ved blandt andet at gøre intervention alene til et sikkerhedsnet

2. fremme et mere markedsorienteret og bæredygtigt landbrug ved at indføre en afkoblet bedriftsstøtte

3. sikre en bedre balance mellem støtten og styrke landdistriktsudviklingen gennem modulation og udvidelse af de

nuværende instrumenter i landdistriktspolitikken med henblik på fremme af fødevarekvalitet, opfyldelse af

standarder og forbedring af dyrevelfærd.

Cross compliance

Udbetalingen af den afkoblede støtte samt anden direkte støtte skal ske på betingelse af, at en række EU-bestemmelser

inden for miljø, dyrevelfærd, fødevaresikkerhedsstandarder (såvel folkesundhed som dyre- og plantesundhed) samt

arbejdsmiljø og -sikkerhed overholdes. I et bilag til forordningen fremgår de direktiver og forordninger, hvori reglerne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

findes samt de præcise artikelhenvisninger, som kræves overholdt af landmændene. Det drejer sig om bestemmelser i i

alt 38 direktiver/forordninger, som hører under flere ministeriers ressort i Danmark.

Endvidere vil udbetalingen være betinget af, at "god agronomisk stand". Der er i forslaget udarbejdet en EU-ramme for

"god agronomisk stand", som koncentrerer sig om jordens beskaffenhed, idet det derudover i øvrigt er medlemsstaterne,

som skal fastsætte den nærmere definition af begrebet "god agronomisk stand". Endelig skal medlemsstaterne sikre, at

vedvarende græsarealer forbliver vedvarende græsarealer.

De obligatoriske regler, der skal overholdes af landmanden som betingelse for at opnå støtten vedrører således både den

dyrkede og den udyrkede jord.

Hvis ovennævnte regler om cross compliance ikke overholdes, reduceres eller fortabes støtten i forhold til, hvor

graverende den manglende overholdelse har været, omfanget, varigheden og eventuel gentagelse. Hvis der er tale om

uagtsomme overtrædelser foreslås det, at sanktionen ikke skal overskride 10 % af støtten. Sanktionen kan øges til 20 % i

gentagelsestilfælde. En forsætlig overtrædelse skal som minimum medføre 50 % reduktion af støtten og eventuelt tab af

hele støtten i et eller flere år.

Beløbet, som fremkommer ved anvendelse af cross compliance skal tilbageføres til landbrugsbudgettet (søjle I) – dog

kan medlemsstaterne beholde 20 % af beløbet som kompensation for udgifterne ved opkrævningen.

Degressivitet og modulation

Kommissionen foreslår degressivitet af den direkte støtte med virkning fra produktionsåret 2006, således at den

omhandlede støtte optjenes i 2006 og udbetales i regnskabsåret 2007, hvor en ny aftaleperiode begynder i medfør af

budgetaftalen fra Det Europæiske Råd i Bruxelles i 2002. Der er foreslås en sats for degressivitet stigende fra 1 % i 2006

til 19 % i 2012. Det fremgår af forslaget fra Kommissionen, at stort set alle direkte støtteudbetalinger omfattes af

degressivitet.

Kommissionen foreslår, at en andel af provenuet skal overføres til landdistriktspolitikken (modulation). Det vil sige fra 1

% i regnskabsåret 2007 stigende til 6 % i regnskabsårene 2012 og 2013. De resterende midler skal anvendes i søjle I til at

dække fremtidige markedsbehov. Eksemplevis agter Kommissionen senere i 2003 at fremsætte reformforslag for sukker,

olivenolie, bomuld og tobak - og sandsynligvis frugt og grøntsager og vin. Degressivitet og modulation vil ikke gælde

for de nye medlemsstater, førend indfasningen af de direkte betalinger er nået op på det normale EU-niveau.

Støttebeløb under 5.000 € kompenseres fuldt ud med en udligningsstøtte. Støttebeløb mellem 5.000 € og 50.000 €

kompenseres med en udligningsstøtte på halvdelen dog reduceret med den del, der overføres til landdistriktspolitikken.

Dvs. 1 % i produktionsåret 2006 stigende til 6 % i 2011 og 2012. Støttebeløb over 50.000 € kompenseres ikke. Det vil

med andre ord sige, at støttebeløb under 5.000 € fritages for degressivitet, støttebeløb mellem 5.000 og 50.000 €

udsættes for en reduceret degressivitet og støttebeløb over 50.000 € rammes af fuld degressivitet.

Satser for degressivitet og modulation (Hertil kommer en national reserve på max. 1%)

Intervaller/år

- 5.000 €

5.000 € - 50.000 €

> 50.000 €

2006

0,0 %

1,0 %

2007

0,0 %

3,0 %

4,0 %

2008

0,0 %

7,5 %

12,0 %

2009

0,0 %

9,0 %

14,0 %

2010

0,0 %

10,5 %

16,0 %

2011

0,0 %

12,0 %

18,0 %

2012

0,0 %

12,5

19,0

Kommissionen forslår, at omfordelingen af midlerne til landdistriktspolitikken mellem medlemsstaterne sker efter følgende

tre objektive kriterier:

1. landbrugsareal

2. beskæftigelse i landbrugssektoren

3. BNP pr indbygger i købekraft.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen foreslår endelig, at både satsen for degressivitet samt den endelige omfordeling mellem medlemsstaterne af

midlerne til landdistriktspolitikken skal fastlægges og kunne justeres i forvaltningskomitéregi. Det vil sige, at hvis der ikke er

kvalificeret flertal imod forslaget, kan Kommissionen vedtage forslaget.

Afkoblet støtte

Kommissionen foreslår at indføre en samlet afkoblet præmie pr. bedrift som indkomststøtte. Denne præmie skal baseres på

historiske betalinger i 2000 til 2002. Beløbet skal imidlertid justeres og ajourføres for at tage højde for den fulde

implementering af Agenda 2000 på fx oksekødsområdet samt de nu foreslåede reformer, hvor fx hektarstøtten øges. Hertil

kommer, at kommende reformer (fx mælk, sukker, olivenolie og nogle former for frugt og grønt etc.) også vil blive inkluderet

i den afkoblede støtte i takt med, at de gennemføres.

Udbetalingen af den afkoblede støtte vil være betinget af overholdelse af cross compliance-betingelserne, jf. afsnittet om

cross compliance.

Den afkoblede støtte skal omfatte alle afgrøder, som indgår i hektarstøttesystemet (korn, durumhvede, oliefrø,

proteinafgrøder, hørfrø og fibre, hampefibre, græsensilage og rotationsbrak) såvel som bælgplanter, kartoffelstivelse,

oksekød, mælk, ris, tørret foder, markfrø og får.

For de omfattede produkter vil den nye støtteordning erstatte al eksisterende (eller nyligt introduceret) direkte støtte til

producenterne – dog med en række undtagelser:

1. Den nye højkvalitetspræmie til durum hvede

2. Den nye supplerende betaling til proteinafgrøder på 55,57 €/ha

3. Den afgrødespecifikke støtte til ris

4. Arealbetaling til nødder

5. Støtte til energiafgrøder

6. Afgrødespecifik støtte til kartoffelstivelse

7. Støtte til tørret foder, som dog udfases over 4 år

Selvom det nye støttesystem ikke umiddelbart dækker alle sektorer, vil landmænd som modtager den nye afkoblede præmie

have mulighed for at dyrke alle afgrøder på deres arealer inkl. de afgrøder, som stadig er dækket af en ikke-afkoblet støtte.

Den afkoblede støtte skal fastsættes først på bedriftsniveau og dernæst per hektar. Den eksakte beregning af den afkoblede

støtte i de enkelte markedsordninger pr producent fremgår af et bilag til forslaget. Ved fastlæggelsen af den afkoblede støtte

er der åbnet op for muligheden for at tage hensyn til særlige – dog afgrænsede – omstændigheder, som har påvirket den

enkelte producents produktion i referenceperioden 2000-02 eller tidligere. Dette gælder blandt andet i tilfælde af udbrud af

mund- og klovesyge eller lignende. Medlemslandene kan også tildele midler til landmænd, som har startet produktionen efter

31. december 2000, på baggrund af objektive kriterier. Til dette formål skal der etableres en national reserve med midler til

udbetaling af afkoblet støtte. Af den afkoblede støtte i hvert land skal der allokeres maksimalt 1 % til denne reserve.

Støtten pr bedrift vil dernæst blive fordelt på de hektar jord, som er indgået i den produktion, hvorfra støtten i 2000-2002 er

oppebåret. Det vil generelt sige, at der vil være knyttet en støtte til såvel jord i rotation som vedvarende græsarealer (dog

undtagen arealer med frugt og grønt). Denne støtte pr hektar benævnes en betalingsrettighed, som vil kunne overføres til

andre producenter indenfor de enkelte medlemsstater, eller rettigheden kan arves. Rettigheden kan sælges med eller uden

jord. Hvis der derimod er tale om leje/bortforpagtning eller en lignende overførsel af støtterettigheden, skal der følge jord

med.

Såfremt medlemslandene måtte ønske det, er der åbnet mulighed for, at betalingsrettigheden (støtte/ha) fastsættes på

regionalt eller nationalt niveau i stedet for på bedriftsniveau.

Særlig afkoblet støtte

Producenter, som har modtaget kvæg- og fårepræmier i referenceperioden eller modtager præmie for malkekøer fra 2004

uden at have et areal, eller uden at der har været krav om at anmelde det foderareal, som disse dyr har brugt, skal have ret til

en særlig støtterettighed, som ikke fordeles på jorden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det vil ikke være muligt at overdrage denne rettighed undtagen i forbindelse med arv. Dog kan en fåre- eller gedeavler

overdrage rettigheden til en anden fåre/-gedeavler, som også har en sådan særlig støtterettighed.

Bedriftsrådgivning

Kommissionen foreslår, at hvert medlemsland i offentlig eller privat regi skal etablere et rådgivningssystem med fokus på

forvaltningen af jorden og bedriften, således at reglerne for cross compliance opfyldes. Det vil være obligatorisk for

professionelle landmænd at deltage i rådgivningen, mens det står andre frit for at deltage. Professionelle landmænd definerer

Kommissionen som landmænd, der modtager mere end 15.000 € i direkte støtte pr år eller har en årlig omsætning på mere

end 100.000 €. Systemet skal starte i 2005, hvor mindst 15 % af de professionelle skal deltage i systemet og modtage

rådgivningen. De resterende producenter skal indfases i ordningen i løbet af de følgende 4 år. Der vil kunne opnås støtte

under landdistriktsordningen til rådgivningsbesøg. Private udbydere af rådgivning kan komme på tale, men skal godkendes og

myndighederne skal føre løbende kontrol med rådgivningsaktiviteterne. Såfremt en landmand ikke vil medvirke til

rådgivningen eller i forbindelse hermed afgiver falske oplysninger, skal der ske en reduktion af eller udelukkelse fra den

direkte støtte.

Markedsordningerne

Korn

Kommissionen foreslår en nedsættelse af interventionsprisen (med delvis kompensation), afskaffelse af de månedlige tillæg til

interventionsprisen, afskaffelse af intervention for rug, afskaffelse af produktionsrestitutioner til stivelse, ændringer i

importbeskyttelsen for hvede og byg samt afskaffelse af minimumsprisen for stivelseskartofler. Forordningen skal ifølge

forslaget træde i kraft fra markedsåret 2004/2005 – dvs. fra 1. juli 2004.

Kommissionen foreslår en generel nedsættelse af interventionsprisen for korn med 5 % til 95,35 €/t (fra markedsåret

2004/2005), hvorved det samlede prisfald i forhold til situationen før 1999 bliver på 20 % som oprindelig foreslået af

Kommissionen ved Agenda 2000. Kompensationen sker ved, at hektarstøtten øges til 66 €/t fra 63 €/t. Hensigten med

prisnedsættelsen er at holde priserne på Det Indre Marked på niveau med verdensmarkedspriserne for at undgå afhængighed

af eksportstøtte og for at sikre at intervention alene bliver et sikkerhedsnet. Med det formål at forenkle forvaltningen af

markedet, forslås endvidere de månedlige tillæg til interventionsprisen fjernet.

Det Indre Marked for rug er præget af stor ubalance (store interventionslagre), idet rugen ikke kan finde afsætning, og enten

må sælges til offentlig intervention eller eksporteres med meget høje eksportrestitutioner. Derfor foreslås

interventionsordningen for rug fuldstændig afskaffet. Det er ensbetydende med, at der fra markedsåret 1. juli 2004 alene kan

opkøbes blød hvede, durum hvede, byg, majs og sorghum til offentlig intervention. Der er dog som hidtil åbnet mulighed for

at der, hvis markedssituationen gør det nødvendigt, kan træffes beslutning om særlige interventionsforanstaltninger.

Produktionsrestitutioner til stivelse (korn og kartofler) og visse afledte produkter vil blive afskaffet.

Efter indførelsen af importkontingenter med faste toldsatser for hvede af lav/middel kvalitet samt for byg foreslår

Kommissionen at tilpasse bestemmelserne vedrørende importbeskyttelsen. Forslaget indebærer, at henvisninger til de

kornarter, hvor der er fastsat importkontingenter, fjernes fra de hidtidige bestemmelser om beregning af importtolden, idet

disse kornarter nu er underlagt faste toldsatser inden for og uden for importkontingenterne. For de øvrige kornarter forbliver

den hidtidige beregning af importtolden den samme. Denne ordning gælder allerede midlertidigt efter to rådsafgørelser i

december 2002. Desuden drøfter Rådet allerede et forslag om tilpasning af Rådets forordning nr. 1766/92 med henblik på at

gøre ordningen permanent.

Kartoffelstivelse

Der ydes i dag direkte støtte til producenter af kartofler bestemt til stivelsesfremstilling. Støtten ydes for den mængde

kartofler, der medgår til fremstillingen af et ton stivelse. Beløbet er fastsat til 110,54 €/t. Kommissionen foreslår, at halvdelen

af støttebeløbet på (dvs. 55,27 €/t) inkluderes i den afkoblede støtte på basis af historiske leverancer til industrien. Den anden

halvdel opretholdes som en afgrødespecifik betaling for stivelseskartofler. Desuden er der i dag fastsat en minimumspris for

kartofler bestemt til fremstilling af kartoffelstivelse på 178,31 €/t. Kommissionen foreslår denne minimumspris afskaffet.

Durum hvede

For durum hvede foreslås det, at reducere den eksisterende specifikke støtte fra de nuværende 344,50 €/ha i traditionelle

produktionsregioner til 250 €/ha. Disse betalinger vil i stedet blive inkluderet i den afkoblede støtte. Endvidere foreslås det at

udfase den særlige støtte på 138,90 €/ha, som efter de nuværende regler ydes til andre regioner end de traditionelle

produktionsregioner med en veletableret produktion af durum hvede over en treårig periode begyndende i 2004. For at

fremme kvaliteten foreslås der samtidig indført en ny særlig præmie ved anvendelse til semulje og pastaproduktion. Præmien

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vil kunne ydes i traditionelle produktionsområder til landmænd, som anvender en vis mængde certificeret frø af bestemte

sorter. Sorterne vil blive udvalgt med henblik på bedre at imødekomme krav til kvalitet fra forarbejdningsindustrien til

semulje og pastaproduktion. Præmien, som ikke afkobles, foreslås fastsat til 40 €/ha inden for et maksimalt garantiareal

svarende til det eksisterende for traditionelle produktionsområder.

Ris

For ris foreslår Kommissionen en nedsættelse af interventionsprisen (med kompensation), reduktion af garantiarealerne og

indførelse af mulighed for privat oplagring. Hele ordningen skal ifølge forslaget træde i kraft fra markedsåret 2004/2005 –

dvs. fra 1. september 2004.

Kommissionen foreslår en halvering af interventionsprisen i ét trin til en effektiv støttepris på 150 €/t for uafskallet ris fra

markedsåret 2004/2005. Begrundelsen er, at rismarkedet uden indgreb, vil være totalt destabiliseret i slutningen af dette årti

primært pga. effekterne af "Everything But Arms"-initiativet og forbrugernes præference for ris af indica-typen. For at

stabilisere producenternes indkomst vil der blive ydet en kompensation for prisfaldet, således at den eksisterende betaling til

producenterne øges fra 52 €/t til 177 €/t. Heraf vil 102 €/t blive integreret i den afkoblede støtte, mens de resterende 75 €/t

ganget med et historisk referenceudbytte vil blive betalt som en afgrødespecifik støtte.

De nationale garantiarealer vil blive reduceret til niveauet for det gennemsnitlige dyrkede areal i årene 1999-2001 eller det

nuværende garantiareal – idet det laveste finder anvendelse. Det er ensbetydende med et mindre garantiareal for alle

producentlande med undtagelse af Spanien, dvs. Frankrig, Grækenland, Italien og Portugal. Sanktionerne ved overskridelse af

garantiarealerne forbliver uændrede.

Der foreslås indført et system med privat oplagring, som udløses, når markedsprisen falder under den effektive støttepris

(150 €/t). Niveauet for støtten til privat oplagring bestemmes efter forvaltningskomiteprocedure, og mængderne kan

fastsættes efter licitation. Hvis markedsprisen falder under 120 €/t, kan der træffes foranstaltninger til offentlige opkøb af ris

(intervention).

Importbeskyttelsen forbliver den samme som hidtil, men det præciseres i forslaget, at Kommissionen har mulighed for at

åbne importkontingenter.

Tørret foder

I henhold til de gældende regler ydes der støtte på 68,83 € pr. tons til kunsttørret foder til en samlet produktionsmængde på

4.412.400 tons. Danmarks garantimængde er på 334.000 tons, medens den danske produktion i 2001/2002 kun var på

147.136 tons tørret foder. Til soltørret foder ydes en fast støtte på 38,64 €/t til en produktionsmængde på 443.500 tons.

Støtten ydes til forarbejdningsvirksomhederne.

Kommissionen har i sit forslag taget udgangspunkt i, at den nuværende støtte til tørret foder reelt fordeles 50/50 mellem

producenter og industrien. Kommissionens foreslår, at støtten til producenterne integreres i den afkoblede støtte, medens

støtten til industrien afvikles ved hjælp af en enhedsstøtte over 4 år med en lineær reduktion fra 33 €/t i 2004/05 til 8,25 €/t i

2007/08. De respektive nationale garantimængder for henholdsvis kunst- og soltørret foder vil blive slået sammen. Samtidig

indføres en nedre grænse for det maksimale vandindhold i tørret foder på 11 %.

Støtten til tørret foder, som skal indgå i beregningen af den afkoblede støtte i Danmark, andrager i alt 5,424 mio. €. Dette

beløb skal fordeles på basis af den mængde tørret foder, som er produceret på basis af leverancer fra landmanden. Arealet

fastsættes på basis af de arealer, der i referenceperioden fremgår af de enkelte kontrakter.

Markfrø

Der ydes efter de gældende regler støtte pr. ton producerede frø af udvalgte frøsorter inden for en maksimal garantimængde.

Kommissionen foreslår, at støtten til markfrø bliver integreret i den afkoblede støtte på baggrund af den enkelte landmands

produktion af markfrø i referenceperioden.

Proteinafgrøder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen foreslår, at det hidtidige tillæg til hektarstøtten til proteinafgrøder (ærter, bønner, lupiner m.m.) på 9,5 €/t

opretholdes, idet den dog omdannes til en afgrødespecifik støtte på 55,57 €/ha, som ikke afkobles. Støtten ydes inden for et

maksimalt garantiareal på 1,4 mio. ha.

Oliefrø

Ved Agenda 2000 blev støtten til oliefrø nedsat gradvist, således at den fra 2002/03 svarer til hektarstøtten for korn, dvs. 63

€/t. Kompensationen for prisfaldet på korn vil medføre en forhøjelse af støtten for oliefrø svarende til forhøjelsen for korn,

dvs. 66 €/t. Oliefrø vil indgå i den afkoblede støtte sammen med de øvrige reformafgrøder.

Nødder

Til erstatning for de nuværende foranstaltninger foreslås et "flat rate" standardbeløb på 100 €/ha. Herudover foreslås det, at

medlemslandene får mulighed for at give et nationalt tilskud på op til 109 €/ha, og således suppleres op til maksimalt 209

€/ha. i alt. Det foreslås, at det maksimale garantiareal fastsættes til 800.000 ha., som vil blive splittet op i nationale

garantiarealer mellem medlemsstaterne. Arealbetalingerne bliver ikke en del af den afkoblede støtte.

Mælk- og mejeriprodukter

For mælk foreslås et prisfald på 28,3 % til 22,21 €/100 kg. Prisfaldet gennemføres i 5 etaper i perioden 1. juli 2004-2008. De

reducerede priser gælder herefter, indtil Rådet træffer anden beslutning.

For produkterne smør og skummetmælkspulver foreslås en asymmetrisk reduktion af interventionspriserne.

Interventionsprisen for smør foreslås nedsat med ca. 5x7 %, svarende til 34,8 % (fra nu 328,20 €/100 kg til 213,95 €/100 kg),

mens interventionsprisen for skummetmælkspulver foreslås nedsat med 5x3,5 %, svarende til 17,4 % (fra 205,52 €/100 kg til

169,74 €/100 kg).

I forhold til priserne vedtaget under Agenda 2000 foreslås en uddybning med to yderligere prisnedsættelser, svarende til et

samlet yderligere prisfald i målprisen for mælk på 11,3 %, og en kvoteudvidelse på 2 % samtidig med at starttidspunktet

fremrykkes med 1 år fra 2005 til 2004. I Agenda 2000 er endvidere aftalt et lineært prisfald på 15 % gældende for både smør

og skummetmælkspulver.

For smør foreslås, at opkøb til intervention begrænses til perioden 1. marts til 31. august i de medlemsstater, hvor

markedsprisen ligger under 92 % af interventionsprisen. Opkøbsprisen er fastsat til 90 % af interventionsprisen, hvilket

svarer til den nuværende effektive opkøbspris. Hvis mængden af smør tilbudt til intervention i perioden overstiger 30.000 t,

kan Kommissionen suspendere opkøbet til fast pris. I dette tilfælde kan Kommissionen fortsætte med opkøb til intervention

gennem licitation. Der er ikke fastsat nogen mindste opkøbspris for opkøb ved licitation.

Der ydes kompensation i form af en præmie og national konvolut for prisreduktionen beregnet på samme måde som i

Agenda 2000. Niveauet for kompensationen er uændret i forhold til Agenda 2000. I takt med mælkereformen inkluderes

kompensationen i den afkoblede støtte.

Kompensationen udbetales i forhold til producenternes kvote pr. 31. marts 2004. I modsætning til Agenda 2000 foretages,

der ikke nogen årlig justering af præmieberegningen i forhold til den mælkekvote, som er til rådighed på bedriften den 31.

marts i det pågældende kalenderår. Præmiebeløbet er 5,75 €/t mælkekvote det første år og gennemføres i 5 etaper i perioden

1. juli 2004-2008, hvor præmiebeløbet er 28,74 €/t mælkekvote i 2008. Hertil kommer beløbet i den nationale konvolut, som

for Danmarks vedkommende det første år udgør 11,5 mio. € (svarende til 2,58 €/t) og forhøjes i 5 etaper i perioden 1. juli

2004-2008, hvor beløbet i den nationale konvolut i 2008 vil være 57,5 mio. €.

Mælkekvoteordningen foreslås forlænget fra 1. april 2008 til 31. marts 2015. De aftalte kvoteforhøjelser under Agenda 2000

fremrykkes med 1 år, således at den første forhøjelse af kvoterne gennemføres i kvoteåret 2004/05. Dernæst foreslås

mælkekvoten forøget forholdsmæssigt i alle medlemsstater (EU-15) med i alt 2 % fordelt med 1 % i hvert af kvoteårene

2007/08 og 2008/09.

Oksekød

I forhold til Agenda 2000 er der ikke lagt op til ændringer af markedsordningen for oksekød i form af nye mindstepriser og

udløsningspriser for privat oplagting og intervention. Derimod er den direkte støtte i oksekødssektoren omfattet af afkobling.

Braklægning

Det foreslås, at producenter, som p.t. har en udtagningsforpligtelse under hektarstøtteordningen fortsat vil være forpligtet til

at braklægge 10 %, men i en tiårig periode, som betingelse for modtagelse af den afkoblede støtte. Økologiske producenter

foreslås dog fritaget for braklægning. "Små producenter", som søger støtte til mindre end 20 ha, vil heller ikke være omfattet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af braklægningsforpligtelsen. Det udtagne areal vil ikke kunne indgå i rotation, og skal dermed langtidsbraklægges fra 2004.

Medlemsstaterne vil dog i helt særligt begrundede tilfælde og især af særlige miljømæssige årsager kunne tillade, at

landmanden ændrer sine parceller, underlagt braklægningsforpligtelse på betingelse af, at antallet af hektarer og betingelserne

for støtteberettigede arealer respekteres. Jorden skal opretholdes i god agronomisk stand.

Støtte til energiafgrøder

Kommissionen foreslår en ny støtte, en "CO

-kredit" – til dyrkning af energiafgrøder. Støtteniveauet foreslås til 45 €/ha til

energiafgrøder for et maksimalt garantiareal på 1,5 mio. hektar, og vil kun blive ydet til producenter, som har indgået kontrakt

med en forarbejdningsvirksomhed, medmindre forarbejdningen foretages af landmanden selv på dennes ejendom. Støtten er

ikke omfattet af afkobling. Den 31. december 2006 skal Kommissionen afgive en rapport til Rådet om implementeringen af

støtteordningen, eventuelt ledsaget af forslag, som tager hensyn til implementeringen af EU's initiativ vedrørende

biobrændstoffer. Forslaget skal ses i lyset af, at den nuværende ordning med adgang til at dyrke non food afgrøder på udtagne

arealer fjernes.

Kontrol

De eksisterende bestemmelser om integreret kontrol videreføres stort set uændret, idet kontrollen dog skal fokusere mere på

arealerne. På grund af introduktionen af den afkoblede støtte skal der dog udarbejdes nye supplerende regler.

Landdistriktspolitik

Kommissionen foreslår ændringer af Rådets forordning nr. 1257/1999 med henblik på en styrkelse af landdistriktspolitikken,

idet der under landdistriktsprogrammet vil kunne ydes støtte til en række nye indsatsområder. De nye støtteområder retter sig

mod landmændene og omfatter støtte til:

• forbedring af fødevarekvalitet,

• opfyldelse af standarder,

• forbedring af dyrevelfærd og

• etablering af rådgivningssystemer og kvalitetsordninger.

Derudover foreslår Kommissionen mindre præciseringer og tilpasninger for en række foranstaltninger vedrørende skovbrug,

efteruddannelse, forbedringsordningen og miljørestriktioner.

Kommissionens forslag skal ses i sammenhæng med de forenklingsforslag, der har været behandlet i forvaltningskomiteregi

vedrørende især procedurer for forelæggelse af ændringer til de nationale programmer. Disse forenklinger vil lette den

praktiske gennemførelse af nye indsatsområder.

Opfyldelse af standarder

Der foreslås tilføjet et nyt kapitel om "opfyldelse af standarder" med mulighed for

1. at yde midlertidig, degressiv støtte for at hjælpe landmænd med indførelse af standarder, der er krævet i

fællesskabsregulering inden for miljø, dyre- og plantesundhed, dyrevelfærd og arbejdsmiljø. Målet er at tilskynde til

hurtigere gennemførelse af EU-krav. Der vil kunne ydes tilskud til

nye

EU-krav i op til 5 år efter, at disse er gjort

obligatoriske. Der vil endvidere i 5 år kunne ydes støtte til opfyldelse af

eksisterende

EU-direktiver, som ikke er

gennemført i medlemslandet inden for den gældende frist. Der vil ikke kunne ydes støtte til landmænd i medlemslande,

der har gennemført gældende direktiver i national lovgivning. Det samlede tilskud pr. bedrift kan ikke overstige 10.000

€ det første år.

2. endvidere begrænses mulighederne for at indregne investeringer ved fastsættelse af den årlige støtte under MVJ-

ordningerne.

Fødevarekvalitet

Kommissionen foreslår også et nyt kapitel om "fødevarekvalitet", hvor der gives mulighed for

1. at give landmænd støtte for frivillig deltagelse i EU- eller nationalt baserede kvalitetsordninger, oprindelsesordninger

og økologiordningen. De EU-tilskudsberettigede kvalitetsordninger fremgår af forslaget og omfatter

certificeringsordningerne for økologiske fødevarer, fødevarer med geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser,

fødevarer med specificitetsattestering og kvalitetsvin. Derudover vil der kunne ydes støtte under nationale

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kvalitetsordninger, der er underlagt særlige produktionsmetoder og produktspecifikationer, har bindende

produktspecifikationer, som kontrolleres, er åbne for alle producenter, er transparente og sikrer sporbarhed og endelig

svarer til markedets muligheder. Der vil blive tale om en fast årlig støtte pr. bedrift på maksimalt 1.500 €/bedrift i op

til 5 år.

2. at give støtte via producentsammenslutninger til produkter under ovennævnte EU- og nationale kvalitetsordninger.

Støtte kan gives til information, promotion og markedsføring og kan udgøre op til 70 % af de tilskudsberettigede

projektudgifter.

Udvidelse af miljøvenligt jordbrug med forbedring af dyrevelfærd

Formålet er at tilskynde landmændene til at implementere høje dyrevelfærdsstandarder, som ligger ud over de lovbefalede

minimumskrav. Der er ikke nogen nærmere præcisering af indholdet af denne udvidelse af kapitlet om miljøvenligt jordbrug.

Det fremgår dog, at omkostninger til investeringer – bortset fra ikke-afkastgivende investeringer - ikke kan inkluderes i

grundlaget for beregning af tilskud under forordningsafsnittet om miljøvenligt landbrug. Støtteloftet foreslås fastsat til 500 €

pr. dyreenhed.

Særlige landdistriktsforanstaltninger (artikel 33)

Kommissionen foreslår at udvide det eksisterende kapitel om generel landdistriktsudvikling (artikel 33) til at omfatte tilskud

til etablering af systemer for bedriftsrådgivning og kvalitetsordninger. Derudover foreslås støtte til "management of

integrated rural development strategies by local partnerships" føjet til listen under artikel 33.

Bedriftsrådgivning

Som tidligere omtalt foreslår Kommissionen, at der etableres en bedriftsrådgivning, hvor man specificerer de elementer, der

vil kunne opnå støtte i forbindelse med etablering og brug af bedriftsrådgivningen. Vigtige rådgivningsområder vil være miljø,

fødevaresikkerhed, plante- og dyresundhed, dyrevelfærd og arbejdsmiljø. Der kan ydes støtte op til 1.500 € per

bedriftsrådgivning, dog maximalt 80 % første gang.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Gældende dansk ret

De nugældende forordninger om de enkelte markedsordninger er umiddelbart gældende ret i Danmark. I det omfang, der er

mulighed for supplerende nationale regler, er disse foretaget med hjemmel i lov om administration af Det europæiske

Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 285 af 8. maj 2002

(Bemyndigelsesloven).

Landdistriktsforanstaltningerne på landbrugsområdet er gennemført ved lov nr. 338 af 17. maj 2000 om støtte til udvikling af

landdistrikterne (landdistriktsstøtteloven).

Skovbrugsforanstaltningerne på landbrugsområdet er gennemført ved skovloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 2.

november 1996.

Konsekvenser

Beskyttelsesniveauet skønnes at blive forbedret grundet den bedre integration af fødevaresikkerhed og –kvalitet, dyrevelfærd

og miljø i den fælles landbrugspolitik.

Kommissionen har fået udarbejdet 6 analyser af konsekvenserne af de ideer, som Kommissionen skitserede i dens

meddelelse fra juli 2002 om midtvejsevalueringen. Kommissionen forventes senere at udarbejde konsekvensanalyser på

baggrund af de egentlige forslag.

Analysernes resultater varierer, men der er generel enighed om, at kornarealet bliver reduceret (mellem 2 og 8,7 %), mens

produktionen vil falde lidt mindre (mellem 0,4 og 7,4 %). De væsentligste ændringer i enkelt-sektorer indenfor vegetabilia

sker for durum, hvor produktionen forventes at falde med mellem 4 og 19 %. De negative konsekvenser må dog reelt

forventes at blive afbødet af, at der nu foreslås en specifik arealstøtte til durum. Dernæst forventes rugproduktionen at falde

betragteligt med mellem 7 og 46 %. Alle analyser når også frem til, at der vil ske en forøgelse på mellem 5 og 27 % af de

ubrugte arealer. I absolutte tal er der dog tale om mindre tal, idet det største tal er ca. 800.000 ha, hvilket udgør omkring 2 %

af kornarealet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Oksekødsproduktionen vil komme ud for betydelige ændringer som følge af reformen, idet produktionen i dag er meget

styret af de høje direkte kvægpræmier. Produktionen forventes at falde mellem 2,8 og 9,3 %, hvilket vil udløse en prisstigning

på mellem 5,6 og 8,1 %. Det forventes særligt at være antallet af ammekøer, der vil falde (mellem 11 og 19 %). Et enkelt

studie viser, at også de lette handyr (som svarer til den danske produktion) vil opleve et større fald end gennemsnitligt.

Produktions-trenden af kornprodukterne (svinekød og fjerkræ) forventes ikke at blive ændret væsentlig som følge af

reformen. Disse produktioner forventes i forvejen at stige, - en eventuel afsmittende effekt af reformen - er positiv (op til 0,6

%), hvilket skyldes den forbedrede konkurrence i forhold til oksekød og lavere kornpriser.

Indkomsterne i landbruget forventes ikke at blive ændret væsentligt (mellem -0,9 og +0,8 %). Måles indkomsten imidlertid i

forhold til antallet af beskæftigede i landbruget vil indkomsten stige lidt (1,7-3,3 %) i forhold til en situation, hvor den

nuværende landbrugspolitik fortsætter uændret.

En vedtagelse af forslagene vil have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Ifølge forslaget vil en finansiel styrkelse af landdistriktspolitikken ikke ske før ved udløbet af indeværende programperiode i

2006. Forslaget til ændring af landdistriktsforordningen har således ikke på kort sigt statsfinansielle konsekvenser. Ved en

uændret national finansiering af landdistriktsprogrammet vil der som følge af introduktion af nye indsatsområder imidlertid

opstå behov for at omprioritere programmets indsatsområder.

Der vil eventuelt være samfundsøkonomiske konsekvenser som følge af allokering af de via degressiviteten genererede

midler.

En vedtagelse af forslagene vil have ikke ubetydelige statsfinansielle konsekvenser grundet øgede administrative

omkostninger til fx kontrol af cross compliance bestemmelserne, og udvikling af it-systemer ikke mindst med henblik på at

kunne håndtere den afkoblede støtte. Omfanget heraf kan endnu ikke opgøres.

Kommissionen anfører, at forslagene i EU-15 vil medføre en skønnet besparelse på 337 mio. € i regnskabsåret 2006 på EU’s

landbrugsbudgettet (søjle I) og 186 mio. € i 2010. Dette følger af, at Kommissionen antager, at besparelser af forslagene

vedrørende markedsordninger er større end de ekstra udgifter til direkte støtte, der er skønnet til 729 mio. € i 2006 og 1.610

mio. € i 2010. For de nye medlemslande skønner Kommissionen, at der vil være en merudgift i søjle I på 88 mio. € i

regnskabsåret 2010, der stiger til 241 mio. € i 2013, som følge af den gradvise indfasning af den direkte støtte. For at holde

udgifterne under loftet vedtaget på Det Europæiske Råd i Bruxelles i 2002 for søjle I i de 25 medlemsstater foreslår

Kommissionen, som beskrevet tidligere, degressivitet fra regnskabsåret 2007 i EU-15.

Kommissionens skøn over udgifter i EU-25 (søjle I)

Søjle I (mio. €)

EU-25 loft

EU-25 udgift

Heraf EU-15

Heraf EU-10

Margin

Degressivitet

Heraf søjle II

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

42.979 44.474 45.306 45.759 46.217 46.679 47.146 47.617 48.093 48.574

41.681 43.642 44.395 45.156 46.123 47.568 48.159 48.805 49.451 50.099

41.320 41.339 41.746 42.183 42.802 43.569 43.513 43.513 43.513 43.513

361

1.298

2.303

832

2.649

911

2.973

603

228

3.321

751

475

3.999

-889

2.030

741

4.646

2.420

988

5.292

2.810

1.234

5.938

3.200

1.481

6.586

3.343

1.481

-1.013 -1.188 -1.358 -1.525

Høring

§2-udvalget (landbrug) vil blive hørt om de enkelte delelementer i takt med, at disse behandles i Rådet (landbrug og fiskeri).

Udvalget havde på baggrund af foreløbige oplysninger en drøftelse af de forventede forslag på mødet den 15. januar 2003.

Landbrugsraadet fandt overordnet, at timingen ikke er optimal i forhold til WTO-forhandlingerne og fremhævede

afkoblingens sammenhæng med den blå boks som eksempel herpå. Endvidere anser man ikke den 1. januar 2004 som en

realistisk dato for gennemførelse af afkoblingen og påpegede behovet for at foretage sektoriale konsekvensanalyser. Man

forventer ikke en afvikling af kvoterne, da disse tjener til at holde prisniveauet. Mht. cross compliance er der behov for en

ensartet administration i EU, og størrelsen af modulation kan drøftes, og Landbrugsraadet er positiv overfor elementet af

degressivitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Kvæg støttede Landbrugsraadets bemærkninger, endvidere kunne man ikke støtte det asymmetriske prisfald for fedt

overfor protein, idet smørprisen i Danmark er højere end i andre lande. Afkoblingen bør afvente reformer af de enkelte

markedsordninger, resultatet af WTO-forhandlingerne (navnlig den blå boks) og tillige afspejle graden af markedsorientering

inden for de enkelte sektorer.

Kødbranchens Fællesråd anførte, at den manglende afklaring om afkobling af den direkte støtte allerede nu skaber

usikkerhed ved produktionen af handyr grundet den lange produktionstid.

FødevareIndustrien tilkendegav i forhold til eksportstøtten især for varer udenfor bilag I, at der bør sikres tilstrækkelig

afkobling i EU-regi til reduktion i eksportstøtten i WTO-regi.

Dansk Landbrug påpegede foreløbigt, at omlægningen i landdistriktspolitikken ikke harmonerer med de øvrige initiativer på

miljøområdet (eksempelvis habitat- og vandrammedirektivet), samtidig med at der bør sikres national medfinansiering, idet

rammerne i dag ikke anvendes fuldt ud grundet manglende national medfinansiering. Om cross compliance tilkendegav

Dansk Landbrug en positiv holdning under forudsætning af, at en gennemførelse sker på EU-plan ud fra principperne

ligestilling, retssikkerhed, proportionalitet, og endelig at reglerne skal være lette at administrere.

Danmarks Naturfredningsforening anførte, at de forventede forslag indeholder mange positive elementer, men udtrykte

skuffelse over, at ambitionen for modulation er blevet mindre i forhold til Kommissionens meddelelse i juli 2002. EU bør

endvidere afkoble støtten og ad den vej afskaffe den blå boks.

I forbindelse med rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-21. februar 2003 havde §2-udvalget (landbrug) en drøftelse af

Kommissionens forslag.

Danske Slagterier fandt det vigtigt at få afklaret alle elementerne i Kommissionens forslag nærmere. Umiddelbart fandt

Danske Slagterier, at det var dårlig timing i forhold til WTO-forhandlingerne, at Kommissionen præsenterede så omfattende

et forslag nu. Endvidere var det vigtigt, at der i Danmark var de nødvendige nationale midler til at medfinansiere

foranstaltningerne under søjle II. Danske Slagterier understregede, at cross compliance åbenbart skulle opfattes som en

efterfølgende sanktion og ikke en støttebetingelse. Det var for Danske Slagterier en forudsætning, at cross compliance

byggede på ensartede og fælles regler samt med en klar kontrol. Det var nødvendigt for at sikre landmandens retssikkkerhed.

Danske Slagterier understregede, at det med hensyn til bedriftsrådgivning var vigtigt at anvende de allerede eksisterende

nationale systemer blandt andet for at sikre, at bedriftsrådgivningen blev etableret så enkelt og billigt som muligt

Landbrugsraadet fandt, at fremlæggelsen af et så omfattende forslag var dårlig timing i forhold til WTO-forhandlingerne.

Endvidere var Landbrugsraadet skeptisk over for Kommissionens forslag til en reform af mejeripolitikken. Landbrugsraadet

var endvidere meget skeptiske overfor en lang række af elementerne i forslaget i særdeleshed forslaget om afkobling allerede

fra 2004. Med hensyn til forslaget om afkobling var det særligt konsekvenserne for oksekødssektoren samt frugt- og

grøntsagssektoren, der bekymrede Landbrugsraadet. Landbrugsraadet foretrak indførelsen af degressivitet frem for, at der

blev indført afkobling. Landbrugsraadet var endvidere skeptisk overfor Kommissionens forslag om cross compliance. Særligt

hvorvidt at den enkelte landmand skulle kunne gøres ansvarlig for forhold, der ikke direkte kunne tillægges landmanden.

Eksempelsvis i forbindelse med opfyldelse af krav i nitratdirektivet og habitatsdirektivet.

Dansk Kvæg understregede, at en eventuel dansk holdning om afskaffelsen af mælkekvoterne burde overvejes nøje, da ville

det have stor betydning for hele kvægsektoren. Endvidere ville afkoblingen kunne medføre alvorlige konsekvenser for den

danske kvægsektor, hvorfor Dansk Kvæg var meget skeptiske over for forslaget. Med hensyn til cross compliance var det

vigtigt ikke via skrappe krav at binde landbrugssektoren.

FødevareIndustrien støttede grundlæggende Kommissionens forslag til reform af den fælles landbrugspolitik og fandt det

positivt, at Kommissionens konsekvensanalyser tilsyneladende viste, at forslagene var forsvarlige og uden alvorlige

konsekvenser. Det ville selvfølgelig være nødvendigt at se nærmere på særligt følsomme sektorer, såsom oksekød og

kartoffelstivelse.

Dansk Erhvervsgartnerforening og Dansk Erhvervsfrugtavl understregede de store problemer, der ville være for de

nuværende producenter af frugt og grøntsager i forhold til en afkobling, hvor frugt og grøntsager ikke var omfattet.

Økologisk Landsforening støttede forslaget om afkobling og hilste forslaget om økologiske landmænds fritagelse fra

braklægning velkomment.

Mejeriforeningen understregede, at en forudsætning for afvikling af mælkekvoterne var fuld kompensation, men

Kommissionens forslag lagde kun op til en kompensation på 50 %. Derfor var Mejeriforeningen umiddelbart imod

Kommissionens forslag samt en eventuel afskaffelse af mælkekvoterne allerede fra 2008. Mejeriforeningen udtrykte

endvidere bekymring for konsekvenserne af forslaget om afkobling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

De juridiske tekster har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Det forventede indhold af de juridiske tekster

blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 24. januar 2003 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri)

den 27.- 28. januar 2003, jf. aktuelt notat af 17. januar 2003.

Kommissionens oprindelige meddelelse om midtvejsevalueringen af den fælles landbrugspolitik af 10. juli 2002 har været

forelagt Folketingets Europaudvalg ved grundnotat den 23. juli 2002 og 3. september 2002. Meddelelsen har været forelagt

Folketingets Europaudvalg den 12. juli 2002 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. juli

2002, jf. aktuelt notat af 5. juli 2002. Sagen har endvidere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. september 2002

og den 11. oktober 2002 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 23.-24. september 2002 og 14.-

15. oktober 2002, jf. aktuelt notat af 13. september 2002 og 3. oktober 2002. Meddelelsen har senest været forelagt den 20.

november 2002 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27- 29. november 2002, jf. aktuelt notat

af 14. november 2002.

2. Henstilling til Rådsbeslutning om at bemyndige Kommissionen til at indlede forhandlinger med

henblik på en ændring af toldsatserne for ris

KOM dok. foreligger ikke

UDGÅET

3. Forslag til Rådets beslutning om afvisning af at indsætte aldicarb i bilag I til Rådets direktiv

91/414/EØF og om tilbagekaldelse af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder dette

aktive stof

KOM (2002) 734 endelig

Nyt notat.

Baggrund

Kommissionen har den 16.12.2002 fremsendt forslag til Rådets beslutning om afvisning af at indsætte aldicarb i bilag I til

Rådets direktiv 91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om tilbagekaldelse af godkendelser af

plantebeskyttelsesmidler, der indeholder dette aktive stof.

Forslaget er fremsat på baggrund af bestemmelserne i artikel 8, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF.

Forslaget blev behandlet i en IIIa-procedure i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundheden den 18. december

2002, hvor det ikke kunne opnå kvalificeret flertal. I henhold til procedurereglerne forelægges sagen herefter for Rådet. Rådet

kan herefter vedtage forslaget uændret med kvalificeret flertal eller ændre det med enstemmighed. Handler Rådet ikke inden

en frist på højest tre måneder, kan Kommissionen udstede beslutningen.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen har ikke redegjort for nærheds- og

gennemførelsesforanstaltning til en allerede vedtaget rådsretsakt.

Formål og indhold

I følge plantebeskyttelsesmiddeldirektivets artikel 8, stk. 2 skal alle aktivstoffer, der var på markedet i EU før den 26. juli

1993, vurderes med henblik på optagelse på direktivets bilag I (aktive stoffer, der må indgå i plantebeskyttelsesmidler).

Aldicarb er i den forbindelse blevet vurderet af medlemsstaten Det Forenede Kongerige og derefter behandlet i forskellige

mindre ekspertgrupper og endelig i arbejdsgrupper under Kommissionen, hvor alle 15 EU-landes pesticidmyndigheder har

deltaget.

proportionalitetsprincippet.

Der

tale

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen begrunder forslaget med, at der i henhold til vurderingen ikke er vist sikker anvendelse af produkter med

aldicarb til de ansøgte anvendelser særlig for små fugle og regnorme. Stoffet er søgt optaget på bilag I til anvendelse mod

nematoder (jordlevende rundorm) i sukkerroer og løg. Stoffet anvendes dog i dag i adskillige afgrøder i de lande, hvor det er

godkendt, og efter en evt. optagelse på bilag I, vil landene kunne give godkendelse i andre afgrøder, hvis der er sikker

anvendelse.

Forslaget pålægger medlemsstaterne at tilbagekalde godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder aldicarb som

aktivt stof, senest 6 måneder efter beslutningens vedtagelse.

Medlemsstaterne bliver endvidere pålagt fremover ikke at give godkendelser, eller forny sådanne, til plantebeskyttelsesmidler

med aldicarb efter direktivets overgangsregel i artikel 8, stk. 2. Endelig skal medlemsstaterne give en frist for afvikling af salg

og anvendelse, der er så kort som mulig og ikke længere end 18 måneder efter beslutningens vedtagelse.

Beslutning om tilbagekaldelse udelukker ikke, at stoffet senere kan søges vurderet med henblik på optagelse på Bilag I, eller at

stoffet senere optages på forbudsdirektivet.

Udtalelser

Forslaget kræver ingen udtalelse fra Europa-Parlamentet eller andre institutioner.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser:

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske og administrative konsekvenser:

I Danmark har der ikke været godkendt produkter med aldicarb siden december 1990, og forslaget vurderes derfor ikke at få

økonomiske konsekvenser af nogen art.

Som følge af forslaget vil aldicarb skulle optages på bilag 9 til bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler senest 18 måneder efter

forslagets vedtagelse. Bilag 9 er listen over aktivstoffer, for hvilke der er vedtaget en kommissionsbeslutning om ikke-

optagelse på bilag I til plantebeskyttelsesmiddeldirektivet.

Beskyttelsesniveau:

I Danmark er der ikke godkendt midler med aldicarb. Såfremt forslaget vedtages vil det have positive konsekvenser for

beskyttelsesniveauet, idet det vil sikre, at importerede fødevarer ikke har et eventuelt restindhold af stoffet.

Høring

Det oprindelige forslag, der blev fremsat til behandling i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den 18.

oktober 2002, har været sendt i høring i specialudvalget (miljø), og der er modtaget følgende høringssvar:

Det Økologiske Råd, Danmarks Naturfredningsforening og SiD anbefaler, at Danmark stemmer for forslaget om ikke-

optagelse af aldicarb på bilag I.

Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) anbefaler ligeledes, at Danmark stemmer for en ikke-optagelse af aldicarb,

idet udenlandske undersøgelser peger på, at stoffet og dets metabolitter (nedbrydningsprodukter) er hyppigt forekommende i

grundvandet.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er tidligere fremsendt notat om sagen til Folketingets Europaudvalg den 17. juni 2002.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om officielle kontroller af fødevare- og

fodersikkerhed.

KOM dok. foreligger ikke

Revideret genoptryk af aktuelt notat af 5. december 2002. Ændringerne er markeret i marginen.

Baggrund

Kommissionen forventes snarest at fremsætte forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om offentlig kontrol af

foder og fødevarer. Forslaget skal udfylde foranstaltning nr. 4 i Hvidbogen om fødevaresikkerhed.

Forslaget forventes fremsat med hjemmel i TEF artikel 37, 95 og 152 og skal behandles efter proceduren for fælles

beslutningstagen i TEF artikel 251.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Forslaget forventes alene at rette sig mod medlemsstaternes myndigheder. Forslaget forventes ikke at indskrænke danske

myndigheders muligheder for kontrol af foder- og fødevarevirksomheder. En nærmere vurdering af forslagets konsekvenser

vedrørende nærheds- og proportionalitetsprincippet må dog afvente fremsættelse af det endelige forslag.

Formål og indhold

Udkastet til forordning forventes at fastlægge de generelle principper for udførelse af offentlig kontrol for at sikre, at

fødevarer og foder overholder fællesskabs- og nationale regler.

Kontrolstrategien forventes baseret på jord til bord princippet og at omfatte både foder- og fødevareområdet. Forslaget

forventes desuden at omfatte dyre- og plantesundhed og miljøet, i det omfang foder og fødevarer kan have indflydelse herpå.

Der forventes at blive tale om horisontale regler, som alene retter sig til myndighederne i medlemsstaterne og definerer deres

opgaver og forpligtelser i relation til kontrol med foder og fødevarer.

Et udkast har været drøftet på arbejdsgruppeniveau, og det forventes, at forslaget vil tage udgangspunkt i, at virksomheden er

ansvarlig for dens produkter. Den nationale kontrols opgave er at udføre en regelmæssig, risikobaseret og behovsorienteret

kontrol, der sikrer, at lovgivningen overholdes. Kontrollen skal forebygge risici for menneskers og dyrs sundhed, og hvad

angår foder også risici for miljøet. Kontrollen skal sikre lige konkurrencevilkår og beskytte forbrugeren mod vildledning.

Det forventes endvidere, at udførelse af den offentlige kontrol skal tage hensyn til virksomhedens HACCP (Hazard Analysis

of Critical Control Points)-baserede egenkontrol. Myndigheden skal sikre, at regionale kontrolopgaver bliver udført effektivt

og i et samarbejde mellem det centrale og regionale kontrolorgan.

Forslaget forventes at indeholde bestemmelser om medlemsstaternes offentlige kontrol og myndighedsudøvelse, herunder:

1. kontrollens udførelse

2. kompetente myndigheder

3. kontrolpersonale

4. kontrolprincipper og -metoder

5. uddelegering af kompetence

6. prøveudtagning og analyse

7. laboratorier

8. beredskabsplaner og samarbejde

9. import fra 3. lande

10. finansiering af kontrollen (afgifter og gebyrer)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. certifikatudstedelse

12. flerårige kontrolplaner, dataindsamling, årsrapporter og indberetning af kontrolresultater

13. uddelegering af kontrolopgaver

14. rammer for sagsopfølgning, herunder straffebestemmelser

Forslaget forventes at indeholde bestemmelser om kontrol og andre aktiviteter udført af Kommissionen, herunder

1. evaluering af medlemsstaternes kontrol

2. kvalitetsstyring af kontrollen med egentlig systemauditering fra Kommissionens kontrolorgan, FVO. Der lægges op til

sanktionering af de medlemslande, som ikke opfylder kontrolbestemmelserne

3. fastsættelse af kontrolniveau i medlemsstaterne

4. kontrol udført i 3. lande

5. bistå 3. landes kontrol i EU’s medlemsstater

6. oprettelse af EU-referencelaboratorier

7. oprettelse af træningscentre for kontrolpersonale

8. støtte til udviklingslande

Forslaget forventes at lægge op til en gennemgribende ændring af indberetning fra medlemsstaterne og EU’s inspektioner og

indførelse af flerårige kontrolplaner.

På flere måder forventes forslaget at overdrage kompetence til Kommissionen. Kommissionen vil i forskriftsprocedure

kunne fastlægge bestemmelser for blandt andet specifikke kontrolprocedurer, grænsekontrol af ikke-animalske fødevarer,

prøveudtagning og analysemetoder, certifikater og retningslinier for beredskabsplaner.

Udtalelser

Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg skal udtale sig om forslaget, når det foreligger, idet der er tale om

vedtagelse efter proceduren om fælles beslutningstagen.

Gældende dansk ret

Fødevareloven – lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m.

Foderstofloven – lov om foderstoffer jfr. lovbekendtgørelse nr. 80 af 2. februar 2000.

Konsekvenser

Forslaget forventes at afspejle de eksisterende kontrolprincipper for fødevarekontrollen i Danmark.

Forslaget lægger op til ændring af foderstofskontrollen i Danmark i retning af mere risikobaseret kontrol. Forslaget forventes

samlet at føre til en bedre kontrol af foder og fødevarer i Fællesskabet og dermed et højere beskyttelsesniveau for forbrugere,

dyr og miljø. Der forventes krav til omlægning af kontrol på visse områder og Kommissionens mulighed for at fastsætte

højere kontrolfrekvenser end de eksisterende forventes at øge de samlede udgifter til kontrollen.Forslaget kan betyde, at

Danmark skal udvide sanktionsmulighederne ved overtrædelser af foder- og fødevarelovgivningen. Kommissionen lægger op

til en femdobling af budgettet for Kommissionens aktiviteter på området - fra 3 til 16 mio. Euro årligt.

Det endelige forslag foreligger endnu ikke, og det er for tidligt at vurdere samtlige lovgivningsmæssige, statsfinansielle og

samfundsøkonomiske konsekvenser i forslaget. Det kan ikke afvises, at forordningen kan have andre konsekvenser for

kontroltilrettelæggelsen og dermed medføre statsfinansielle konsekvenser eller finansielle konsekvenser for erhvervet end

hvad der er nævnt ovenfor. En nærmere vurdering af omfanget må afvente det endelige forslag.

Høring

Fødevaredirektoratet sendte i juni/juli 2002 et foreløbigt udkast til forslag i en foreløbig høring af en bred høringskreds.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landbrugsraadet er som udgangspunkt meget tilfreds med udkastet, fordi der sker en yderligere harmonisering og

opstramning af kontrolområdet i EU. Landbrugsraadet er overordnet positiv overfor, at hyppigheden af kontrollen skal være

proportional med risikoen, at kontrolopgaver kan uddelegeres til uafhængige kontrolorganer og organisationer, at der

fokuseres på auditering af egenkontrol, og at der er tiltag til harmonisering af kriterier for brugerbetaling.

Mejeriforeningen finder forslaget fornuftigt. Især med hensyn til den offentlige kontrols rolle og integrering af

kontrolstrategier på foder- og fødevareområdet, fokus på auditering af egenkontrol, proportionalitet mellem

kontrolressourcer og risici samt harmonisering af kriterier for brugerbetaling.

Den Danske Dyrlægeforening mener ikke, at udkastet beskriver kontrollen fra jord til bord, da kun dele af

primærproduktionen er omfattet af forslaget. Overvågning og kontrol i primærproduktionen skal være lige så systematisk

som i forarbejdningsleddet. Foreningen beklager desuden, at dyrevelfærd kun er nævnt i en hensigtserklæring.

COOP har ikke bemærkninger til udkastet.

Økonomaforeningen udtrykker tilfredshed med udkastet, da det ensarter kontrollen i medlemsstaterne.

Plantedirektoratet sendte det foreløbige udkast i foreløbig høring i Foderstofudvalget til mødet den 10. september 2002.

Udvalget havde ikke bemærkninger til arbejdsdokumentet. Udvalget vil blive holdt løbende orienteret om udviklingen.

Når det egentlige forslag foreligger, vil det blive sendt i høring i §2-udvalget og Det Rådgivende Fødevareudvalg.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen indgik i aktuelt notat af 5. december 2002 vedrørende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.- 19. december 2002.

5. GMO-frø/sameksistens

KOM dok. foreligger ikke

EFTERSENDES.

6. Forslag til en rådsforordning om en 10-årig godkendelse af tilsætningsstof (avilamycin) til

foderstoffer.

KOM dok. (2003) 39

Revideret genoptryk af notat af 18. december 2002. Ændringerne er markeret i marginen.

Baggrund

Kommissionen har den 29. januar 2003 ved KOM (2003) 39 fremlagt forslag til Rådets forordning om tilladelse til et

tilsætningsstof til foderstoffer. Forslaget er oversendt til Rådet den 30. januar 2003.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 9 i Rådets direktiv 70/524/EØF om tilsætningsstoffer til foderstoffer.

Kommissionen har tidligere i komitéprocedure ved SANCO/3806/2002 fremsat forslag til en kommissionsforordning om

godkendelse af avilamycin som tilsætningsstof i foderstoffer i henhold til Rådets direktiv 70/524/EØF. Avilamycin er et

antibiotikum. Forslaget (rev 3) var udateret og modtaget den 10. december 2002.

Forslaget blev behandlet i en III b-procedure i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed – Sektion for

Dyrefoder den 20. december 2002, hvor det ikke kunne opnå kvalificeret flertal. I henhold til procedurereglerne forelægges

forslaget herefter for Rådet. Rådet kan herefter forkaste forslaget med simpelt flertal, vedtage forslaget uændret med

kvalificeret flertal eller ændre det med enstemmighed. Handler Rådet ikke inden en frist på højst tre måneder, kan

Kommissionen udstede forordningen.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der redegøres ikke for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet der er tale om gennemførelsesbestemmelser til en

allerede vedtaget retsakt.

Formål og indhold

Tilsætningsstofferne godkendes til bestemte anvendelsesformål og bestemte dyrekategorier. Godkendelsesproceduren

omfatter blandt andet en undersøgelse af stoffernes identitet, virkningsmekanisme og sikkerhed. Endvidere må stofferne ikke

have negativ effekt på miljøet. Stoffernes effektivitet overfor de pågældende dyrearter eller anvendelsesformål skal være

dokumenteret.

Antibiotika, vækstfremmere, samt coccidiostatika og andre lægemidler tilhører grupperne af tilsætningsstoffer, der er knyttet

til en ansvarlig for markedsføringen, og for hvilke der kan gives en foreløbig tilladelse for højst fire år. Efter denne periode

kan stofferne godkendes endeligt (knyttet til en juridisk person) for en periode af 10 år fra den dato, den endelige

godkendelse træder i kraft. Tilladelsen kan i henhold til gældende regler senere fornyes for yderligere tiårsperioder.

Antibiotika anvendes som vækstfremmere. Der er i Danmark et frivilligt stop for brugen af antibiotiske vækstfremmere. Det

bemærkes, at der i Kommissions forslag KOM(2002)153 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsætningsstoffer

i foderstoffer er indeholdt et stop for brugen af antibiotiske vækstfremmere i EU fra 1. januar 2006. På rådsmødet (landbrug

og fiskeri) i december 2002 blev der opnået politisk enighed om forslaget med kvalificeret flertal.

Det foreliggende forslag omhandler en ændring af bilagene til direktiv 70/524/EØF, idet godkendelsen af avilamycin (E717)

til kalkuner flyttes fra listen over foreløbigt godkendte antibiotika til listen over antibiotika med 10-årige godkendelser. Den

10-årige godkendelse gælder indtil den 20. januar 2013.

Avilamycin (E717) er godkendt i EU indtil 30. september 2009 til smågrise, slagtesvin og slagtekyllinger.

Den Videnskabelige Komité for Foder (SCAN) har afgivet en udtalelse om brugen af avilamycin i foder, hvoraf det fremgår,

at stoffet muligvis kan give anledning til resistensproblemer.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres om forslaget.

Gældende dansk ret

Området er reguleret ved bekendtgørelse nr. 863 af 20. november 1997 om tilsætningsstoffer til foderstoffer, som senest er

ændret ved bekendtgørelse nr. 701 af 22. august 2002.

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget har ingen samfundsøkonomiske konsekvenser.

Det foreliggende forslag skønnes at have en negativ effekt på beskyttelsesniveauet i EU. Der er i Danmark en

frivillig aftale om ikke at anvende antibiotiske vækstfremmere i dyrefoder.

Det bemærkes, at der i Kommissions forslag KOM(2002)153 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

tilsætningsstoffer i foderstoffer er indeholdt et stop for brugen af antibiotiske vækstfremmere i EU fra 1. januar

2006. Et stop for brugen af antibiotiske vækstfremmere i EU skønnes at ville kunne forbedre beskyttelsesniveauet

i Danmark.

Høring

§2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalg er senest den 11. december blevet hørt om forslaget.

Landbrugsraadet kan ikke støtte forslaget, og finder det uhensigtsmæssigt at forlænge brugen af antibiotika set i lyset af,

at Kommissionen har foreslået et generelt stop for brugen af antibiotiske vækstfremmere i EU fra 1. januar 2006.

Forbrugerrådet kan ikke støtte forslaget om antibiotikummet avilamycin, idet Den Videnskabelige Komité for Foder

(SCAN) har afgivet en udtalelse om brugen af avilamycin i foder, hvoraf det fremgår, at stoffet muligvis kan give

anledning til resistensproblemer. Forbrugerrådet støtter Danmarks fortsatte arbejde for et stop for brugen af antibiotika

som tilsætningsstof og vækstfremmere til dyr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

HORESTA finder ikke godkendelsen af tilsætningsstoffet avilamycin hensigtsmæssig set i lyset af den frivillige aftale

om ikke at anvende antibiotiske vækstfremmere i dyrefoder samt vurderingen af, at et generelt stop for brugen af

antibiotiske vækstfremmere i EU vil forbedre beskyttelsesniveauet i Danmark. HORESTA vurderer, at denne holdning

også underbygges af Kommissionens forslag om stop af antibiotiske vækstfremmere fra 2006.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er tidligere fremsendt notat om sagen til Folketingets Europaudvalg den 18. december 2002.