Europaudvalget 2002-03
EUU Alm.del Bilag 594
Offentligt
1460855_0001.png
PDF udgave (355 KB)
mmerne af Folketingets Europaudvalg
stedfortrædere
Journalnummer
Kontor
400.C.2-0
EU-sekr.
13. februar 2003
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 21. februar 2003 – dagsordenspunkt
rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 27.-28. februar 2003 – vedlægges Integrationsministeriets
notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen fsva. integrationsdelen.
MINISTERIET FOR FLYGTNINGE,
INDVANDRERE OG INTEGRATION
Dato:
Kontor:
J. nr.:
7. februar 2003
Internationalt kontor
2002/4050-301
- 1 -
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460855_0002.png
Bidrag til aktuelt notat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
27. – 28. februar 2003
DAGSORDENSPUNKT 13): KOMMISSIONENS FORSLAG TIL RåDETS DIREKTIV OM FASTSæTTELSE AF
MINIMUMSSTANDARDER FOR ANERKENDELSE AF TREDJELANDSSTATSBORGERE OG STATSLøSE SOM
FLYGTNINGE ELLER SOM PERSONER, DER AF ANDEN GRUND HAR BEHOV FOR INTERNATIONAL
BESKYTTELSE (KOM (2001) 510 ENDELIG)
5
1.
2.
3.
4.
5.
6.
INDLEDNING
INDHOLD
SPECIALUDVALGET VEDRøRENDE ASYL- OG INDVANDRINGSSAMARBEJDET
EUROPA-PARLAMENTET
NæRHEDSPRINCIPPET
LOVGIVNINGSMæSSIGE OG STATSFINANSIELLE KONSEKVENSER
5
5
6
6
6
6
7.
TIDLIGERE FORELæGGELSER FOR FOLKETINGETS UDVALG FOR UDLæNDINGE- OG
INTEGRATIONSPOLITIK OG FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
DAGSORDENSPUNKT 14): RåDETS DIREKTIV OM RET TIL FAMILIESAMMENFøRING, KOM (2002) 225
ENDELIG
1.
2.
3.
4.
5.
6.
INDLEDNING
INDHOLD
SPECIALUDVALGET VEDRøRENDE ASYL- OG INDVANDRINGSSAMARBEJDET
EUROPA-PARLAMENTET
NæRHEDSPRINCIPPET
LOVGIVNINGSMæSSIGE OG STATSFINANSIELLE KONSEKVENSER
7
8
8
8
11
12
12
12
7.
TIDLIGERE FORELæGGELSER FOR FOLKETINGETS UDVALG FOR UDLæNDINGE- OG
INTEGRATIONSPOLITIK OG EUROPAUDVALG
13
DAGSORDENSPUNKT 15): STUDIE ANGåENDE BYRDEFORDELING I FORBINDELSE MED YDRE GRæNSER
14
1.
INDLEDNING
14
- 2 -
2.
3.
INDHOLD
SPECIALUDVALGET VEDRøRENDE ASYL- OG INDVANDRINGSSAMARBEJDET
14
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460855_0003.png
4.
5.
6.
EUROPA-PARLAMENTET
NæRHEDSPRINCIPPET
LOVGIVNINGSMæSSIGE OG STATSFINANSIELLE KONSEKVENSER
14
14
14
7.
TIDLIGERE FORELæGGELSER FOR FOLKETINGETS UDVALG FOR UDLæNDINGE- OG
INTEGRATIONSPOLITIK OG FOR FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
14
DAGSORDENSPUNKT 16): OPFøLGNING På KOMMISSIONENS MEDDELELSE OM FæLLESSKABSMIDLER
TIL BRUG FOR TILBAGESENDELSE, FORVALTNING AF YDRE GRæNSER OG MIGRATIONSPROJEKTER I
TREDJELANDE (KOM (2002) 703 ENDELIG)
15
1.
2.
3.
4.
5.
6.
INDLEDNING
INDHOLD
SPECIALUDVALGET VEDRøRENDE ASYL- OG INDVANDRINGSSAMARBEJDET
EUROPA-PARLAMENTET
NæRHEDSPRINCIPPET
LOVGIVNINGSMæSSIGE OG STATSFINANSIELLE KONSEKVENSER
15
15
16
16
16
16
7.
TIDLIGERE FORELæGGELSER FOR FOLKETINGETS UDVALG FOR UDLæNDINGE- OG
INTEGRATIONSPOLITIK OG FOR FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
DAGSORDENSPUNKT 17): GENNEMFøRLIGHEDSSTUDIUM ANGåENDE SøGRæNSEKONTROL
1.
2.
3.
4.
5.
6.
INDLEDNING
INDHOLD
SPECIALUDVALGET VEDRøRENDE ASYL- OG INDVANDRINGSSAMARBEJDET
EUROPA-PARLAMENTET
NæRHEDSPRINCIPPET
LOVGIVNINGSMæSSIGE OG STATSFINANSIELLE KONSEKVENSER
17
18
18
18
18
18
18
18
7.
TIDLIGERE FORELæGGELSER FOR FOLKETINGETS UDVALG FOR UDLæNDINGE- OG
INTEGRATIONSPOLITIK OG FOR FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
18
DAGSORDENSPUNKT 18): FORSLAG TIL RåDETS FORORDNING OM æNDRING AF FORORDNING (EF) NR.
539/2001 OM FASTLæGGELSE AF LISTEN OVER DE TREDJELANDE, HVIS STATSBORGERE SKAL VæRE I
BESIDDELSE AF VISUM VED PASSAGE AF DE YDRE GRæNSER, OG LISTEN OVER DE TREDJELANDE,
HVIS STATSBORGERE ER FRITAGET FOR DETTE KRAV (KOM(2002) 679 ENDELIG)
19
- 3 -
1.
2.
3.
4.
5.
INDLEDNING
INDHOLD
SPECIALUDVALGET VEDRøRENDE ASYL- OG INDVANDRINGSSAMARBEJDET
EUROPA-PARLAMENTET
NæRHEDSPRINCIPPET
19
19
20
20
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460855_0004.png
6.
LOVGIVNINGSMæSSIGE OG STATSFINANSIELLE KONSEKVENSER
20
7.
TIDLIGERE FORELæGGELSER FOR FOLKETINGETS UDVALG FOR UDLæNDINGE- OG
INTEGRATIONSPOLITIK OG FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
DAGSORDENSPUNKT 19): FORSLAG TIL RåDETS FORORDNING MED HENBLIK På æNDRING AF
SCHENGEN-REGLERNE VEDRøRENDE UDSTEDELSE AF VISUM VED GRæNSEN, HERUNDER
UDSTEDELSE AF VISUM TIL SøFOLK I TRANSIT, EFT C 139 AF 12.6.2002
1.
2.
3.
4.
5.
6.
INDLEDNING
INDHOLD
SPECIALUDVALGET VEDRøRENDE ASYL- OG INDVANDRINGSSAMARBEJDET
EUROPA-PARLAMENTET
NæRHEDSPRINCIPPET
LOVGIVNINGSMæSSIGE OG STATSFINANSIELLE KONSEKVENSER
20
21
21
21
22
22
22
22
7.
TIDLIGERE FORELæGGELSER FOR FOLKETINGETS UDVALG FOR UDLæNDINGE- OG
INTEGRATIONSPOLITIK OG FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
DAGSORDENSPUNKT 20): RåDETS KONKLUSIONER OM FLEKSIBILITET I FORBINDELSE MED
UDSTEDELSE AF VISUM TIL DELTAGERE I EURO-MED MøDER
1.
2.
3.
4.
5.
6.
INDLEDNING
INDHOLD
SPECIALUDVALGET VEDRøRENDE ASYL- OG INDVANDRINGSSAMARBEJDET
EUROPA-PARLAMENTET
NæRHEDSPRINCIPPET
LOVGIVNINGSMæSSIGE OG STATSFINANSIELLE KONSEKVENSER
22
23
23
23
24
24
24
24
7.
TIDLIGERE FORELæGGELSER FOR FOLKETINGETS UDVALG FOR UDLæNDINGE- OG
INTEGRATIONSPOLITIK OG FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
24
DAGSORDENSPUNKT 21): KOLLEKTIV EVALUERING: UDKAST TIL REVIDERET LANDERAPPORT OM
MALTA
25
- 4 -
1.
2.
3.
4.
5.
6.
INDLEDNING
INDHOLD
SPECIALUDVALGET VEDRøRENDE ASYL- OG INDVANDRINGSSAMARBEJDET
EUROPA-PARLAMENTET
NæRHEDSPRINCIPPET
LOVGIVNINGSMæSSIGE OG STATSFINANSIELLE KONSEKVENSER
25
25
26
26
26
26
7.
TIDLIGERE FORELæGGELSER FOR FOLKETINGETS UDVALG FOR UDLæNDINGE- OG
INTEGRATIONSPOLITIK OG FOR FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460855_0005.png
DAGSORDENSPUNKT 22): STYRKELSE AF PROCEDURERNE FOR PASKONTROL VED
SCHENGEN-OMRåDETS INDREJSESTEDER
1.
2.
3.
4.
5.
6.
INDLEDNING
INDHOLD
SPECIALUDVALGET VEDRøRENDE ASYL- OG INDVANDRINGSSAMARBEJDET
EUROPA-PARLAMENTET
NæRHEDSPRINCIPPET
LOVGIVNINGSMæSSIGE OG STATSFINANSIELLE KONSEKVENSER
27
27
27
27
28
28
28
7.
TIDLIGERE FORELæGGELSER FOR FOLKETINGETS UDVALG FOR UDLæNDINGE- OG
INTEGRATIONSPOLITIK OG FOR FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
28
- 5 -
Dagsordenspunkt 13): Kommissionens forslag til Rådets direktiv om
fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af
tredjelandsstatsborgere og statsløse som flygtninge eller som
personer, der af anden grund har behov for international beskyttelse
(KOM (2001) 510 endelig)
Revideret notat.
1. Indledning
Kommissionen fremsatte den 31. oktober 2001 forslag til direktiv om fastsættelse af
minimumsstandarder  for  anerkendelse  af  tredjelandsstatsborgere  og  statsløse  som
flygtninge eller som personer, der af anden grund har behov for international beskyttelse.
Kommissionens direktivforslag er fremsat med hjemmel i afsnit IV i Traktaten om
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460855_0006.png
oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, artikel 63, stk. 1, litra c, og stk. 2, litra a.
Direktivet skal i henhold til Traktatens artikel 67, nr. 1, vedtages med enstemmighed
efter høring af Europa-Parlamentet.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets
vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge
protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette
afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
Det fremgår af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Sevilla den 21. – 22.
juni 2002, at Det Europæiske Råd opfordrede Rådet til at vedtage direktivforslaget inden
juni 2003.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. – 28. februar 2003 forventes en drøftelse af
udestående spørgsmål vedrørende det niveau af rettigheder, der i henhold til direktivet skal ydes til
personer, der er meddelt flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus.
2. Indhold
Direktivforslaget angiver, hvilke kriterier en person skal opfylde for at kunne anerkendes
som flygtning eller som en person, der af anden grund behøver international beskyttelse.
Herudover indeholder direktivet en række kriterier, der indgår i vurderingen af, hvorvidt
den enkelte asylansøger kan anerkendes som flygtning eller som en person, der af anden
grund behøver international beskyttelse, herunder bestemmelser om hvilke aktører der
kan  udøve  forfølgelse  eller  anden  uberettiget  overlast  samt  nærmere  kriterier  for
vurderingen af, om der foreligger et internt flugtalternativ.
Direktivet  angiver  endvidere,  hvilke  rettigheder  der  ydes  til  de  to  persongrupper,
herunder  bestemmelser  vedrørende  udstedelse  af  opholdstilladelse,  adgang  til
arbejdsmarkedet og adgang til undervisning. Visse rettigheder er differentierede, således
at  personer,  der  er ydet  subsidiær  beskyttelse,  først  får adgang  til  den  pågældende
rettighed efter en vis periode.  
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
Sagen har
senest
været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og
- 6 -
Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den
4
.
februar 2003
Rådet  for  Etniske  minoriteter  støtter,  at  der  fastsættes  EU-regler  om  opnåelse  af
flygtningestatus.
4. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet fremlagde den 22. oktober 2002 sin udtalelse om direktivforslaget.
Europa-Parlamentet har tilsluttet sig grundlinierne i direktivforslaget og har herudover
blandt andet udtalt, at direktivets udelukkelsesbestemmelser bør omfatte personer, i
forhold til hvem der er udstedt en europæisk anholdelsesanmodning, og personer, der
har været involveret i terroristvirksomhed.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen har i sit direktivforslag som begrundelse for at indføre fællesskabsretlig
regulering  på  området  anført,  at  der  eksisterer  divergerende  beskyttelsesordninger  i
medlemsstaterne, og at etableringen af ensartede beskyttelsesordninger vil reducere de
sekundære bevægelser. Kommissionen har endvidere anført, at den fortsatte mangel på
tilnærmede regler for anerkendelse af flygtninge og personer, der af anden grund har
brug  for  international  beskyttelse,  vil  have  en  negativ  indvirkning  på  andre
asylinstrumenters effektivitet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460855_0007.png
Forslaget   vurderes   på   denne   baggrund   at   være   i   overensstemmelse   med
nærhedsprincippet.
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget  til  direktiv  om  fastsættelse  af  minimumsstandarder  for  anerkendelse  af
tredjelandsstatsborgere og statsløse som flygtninge, eller som personer, der af anden
grund  behøver  international  beskyttelse,  har  hverken  lovgivningsmæssige  eller
statsfinansielle konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke
deltager i vedtagelsen.
Såfremt tilsvarende regler ønskes gennemført i dansk ret, antages dette ikke at ville kræve
ændringer i udlændingeloven eller at ville medføre statsfinansielle konsekvenser.
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge-
og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets
Europaudvalg er blevet orienteret om sagen forud for rådsmødet den 14. – 15.
oktober 2002.
Dagsordenspunkt 14): Rådets direktiv om ret til
familiesammenføring, KOM (2002) 225 endelig
Revideret notat.
Indledning
Kommissionen har den 11. januar 2000 fremsat et forslag til Rådets
direktiv om ret til familiesammenføring.
Forslaget blev forud for den officielle fremsættelse præsenteret af
Kommissionen på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2.
december 1999.
Det Europæiske Råd opfordrede på sit møde i Laeken den 14. – 15. december
2001 Kommissionen til senest den 30. april 2002 at fremsætte et revideret
direktivforslag vedrørende familiesammenføring.
På denne baggrund har Kommissionen den 3. maj 2002 fremsat et
revideret forslag til Rådets direktiv om ret til
familiesammenføring. Ifølge konklusionerne fra Det Europæiske
Råd i Sevilla skal forslaget vedtages inden udgangen af juni 2003.
Kommissionens direktivforslag er fremsat med hjemmel i afsnit
IV i EF-traktaten, artikel 63, nr. 3, litra a, samt artikel 63, nr. 4.
Direktivforslaget skal i henhold til traktatens artikel 67, stk. 1,
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460855_0008.png
vedtages af Rådet med enstemmighed efter høring af
Europa-Parlamentet.
Ifølge  artikel  1  i  Protokollen  om  Danmarks  Stilling  deltager
Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i
henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2
er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette
afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. – 28. februar 2003
forventes sagen drøftet og om muligt med henblik på at opnå politisk enighed om
hele forslaget.
Indhold
Formålet med
det oprindelige
direktivforslag om familiesammenføring
var   at   etablere   en   ret   til   familiesammenføring   for   de
tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt på en medlemsstats
område, samt for de unionsborgere, der ikke udøver deres ret til fri
bevægelighed. Målet var, at retten til familiesammenføring kunne
udøves efter fælles kriterier i alle medlemsstater.
Forslaget indeholdt en fastlæggelse af, hvilke referencepersoner der
kunne  opnå  familiesammenføring,  samt  en  angivelse  af,  hvilke
8
familiemedlemmer der kunne familiesammenføres.
Endvidere indeholdt forslaget en opregning af de betingelser, der
kunne stilles for meddelelse af tilladelse til familiesammenføring.
Medlemsstaterne  kunne  således  som  udgangspunkt  blandt  andet
stille krav om, at referencepersonen skulle råde over en passende
bolig,  en  sygeforsikring  samt  stabile  og  tilstrækkelige  midler.
Herudover  kunne  medlemsstaterne  som  udgangspunkt  kræve,  at
referencepersonen havde haft lovligt ophold i medlemsstaten i en
periode   på   op   til   to   år,   inden   der   kunne   meddeles
familiesammenføring.
Det reviderede direktivforslag omfatter ikke unionsborgere, der ikke udøver deres
ret til fri bevægelighed.
Det følger af artikel 3 i det reviderede forslag til direktiv, at en
tredjelandsstatsborger, der opholder sig lovligt på en medlemsstats område med en
opholdstilladelse på mindst et års varighed og samtidig har en velbegrundet udsigt
til at opnå varig (tidsubegrænset) opholdsret, skal have adgang til
familiesammenføring efter direktivets regler. Medlemsstaterne kan dog efter
artikel 8, stk. 1, kræve, at den pågældende har haft ophold i medlemsstaten i op
til to år, før familiesammenføring kan finde sted.
Det følger endvidere af artikel 3, at asylansøgere og personer, der søger om eller
nyder subsidiær beskyttelse eller midlertidig beskyttelse, ikke er omfattet af
direktivet.
Efter artikel 4 har kernefamilien, dvs. referencepersonens ægtefælle og
mindreårige børn ret til familiesammenføring. Medlemsstaterne kan for så vidt
angår børn over 12 år undersøge, om barnet lever op til et kriterium om
integration, før der gives adgang til familiesammenføring. En sådan bestemmelse
kan dog kun anvendes, hvis medlemsstaten allerede på tidspunktet for
direktivets vedtagelse har en sådan bestemmelse i national ret.
Endvidere kan medlemsstaterne efter artikel 4 også meddele
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460855_0009.png
familiesammenføring til slægtninge i medlemsstaterne efter forslaget meddele
myndige ugifte børn. Endelig kan direkte opstigende linie i første led og til
familiesammenføring til ugifte samlevende, herunder registrerede partnere, og til
disses mindreårige ugifte børn i overensstemmelse med direktivets regler.
Efter artikel 4, stk. 6, kan medlemsstaterne fastsætte en minimumsalder, som
ikke må være højere end myndighedsalderen, for referencepersonen og dennes
ægtefælle som en betingelse for, at familiesammenføring kan finde sted.
Artikel 5 fastsætter regler for indgivelse og behandling af en ansøgning om
familiesammenføring. Det er op til den enkelte medlemsstat at beslutte, hvorvidt
ansøgningen skal indgives af referencepersonen eller af familiemedlemmet.
Medlemsstaterne skal behandle en ansøgning om familiesammenføring inden ni
måneder efter ansøgningens indgivelse, medmindre sagen er særlig vanskelig eller
kompliceret.
Artikel 6 og 7 fastsætter, hvilke betingelser medlemsstaterne kan stille for at
give adgang til familiesammenføring. Det fremgår af artikel 6, at
medlemsstaterne kan give afslag på familiesammenføring, hvis familiemedlemmet
udgør en fare for den offentlige orden og sikkerhed eller for den offentlige sundhed.
Medlemsstaterne kan stille som en betingelse for familiesammenføring, at
9
referencepersonen råder over en passende bolig, en sygeforsikring og tilstrækkelige
ressourcer til at forsørge familien. Der kan endvidere stilles krav om, at
tredjelandsstatsborgeren efterkommer integrationsforanstaltninger i
overensstemmelse med national ret.
Direktivforslagets artikel 8, stk. 2, giver mulighed for, at medlemslandene kan
bruge en karensperiode på op til tre år under henvisning til medlemsstatens
modtagelseskapacitet. En sådan bestemmelse kan dog kun anvendes, hvis
medlemsstaten allerede på tidspunktet for direktivets vedtagelse har en sådan
bestemmelse i national ret.
Reglerne vedrørende familiesammenføring af flygtninge er i det reviderede forslag
udskilt til behandling i et særskilt kapitel, jf. artikel 9 –12.
Efter artikel 9 finder reglerne om familiesammenføring, hvor referencepersonen er
flygtning, anvendelse, når medlemsstaten har anerkendt den pågældende som
flygtning. Det følger af den samme bestemmelse, at medlemsstaterne kan
begrænse anvendelse af reglerne i det særskilte kapitel om flygtninge til flygtninge,
hvis familiemæssige relation eksisterede allerede på tidspunktet for flygtningens
indrejse i medlemsstaten.
Det følger af artikel 10, stk. 3, at medlemsstaterne skal give en uledsaget
mindreårig anerkendt flygtning familiesammenføring med sine forældre.
Artikel 12 i direktivforslaget bestemmer, at medlemsstaten ikke kan kræve, at
flygtninge opfylder betingelserne om passende bolig, sygeforsikring, tilstrækkelige
midler til forsørgelse og om integration.
Det fremgår af artikel 13, at medlemsstaterne til personer, der har fået
familiesammenføring, skal udstede en opholdstilladelse af mindst et års varighed,
og som kan fornyes. Varigheden af opholdstilladelsen må i princippet ikke
overstige varigheden af referencepersonens opholdstilladelse.
Efter artikel 14 skal familiemedlemmerne have adgang til uddannelse,
sprogundervisning og til arbejdsmarkedet.
Familiemedlemmerne skal efter artikel 15 senest efter fem års ophold have en
selvstændig opholdstilladelse, således at de ikke længere er afhængige af
referencepersonens ophold. Medlemsstaterne kan selv fastsætte de nærmere
betingelser for og varigheden af den selvstændige opholdstilladelse.
Medlemsstaterne kan efter artikel 16 give afslag på
familiesammenføring, nægte fornyelse eller forlængelse af en
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460855_0010.png
opholdstilladelse med henblik på familiesammenføring samt
indrage denne, såfremt familiesammenføringen er opnået med
falske eller forfalskede dokumenter eller på anden ulovlig måde,
eller hvis ægteskabet er indgået alene med henblik på, at den
pågældende person opnår opholdstilladelse i medlemsstaten. Ved
vurderingen af, om et ægteskab er indgået alene med henblik på
opnåelse af opholdstilladelse, kan der lægges vægt på, om
ægteskabet er indgået før eller efter referencepersonens indrejse i
medlemsstaten.
Artikel 20 fastsætter implementeringsfristen. Kommissionen
10
foreslår implementeringsfristen fastsat til den 31. december 2003.
Specialudvalget vedrørende
Indvandringssamarbejdet
Asyl-
og
Sagen har
senest
været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og
Indvandrings-samarbejdet (SPAIS)
den 4. februar 2003.
Udvalgets medlemmer er endvidere skriftligt blevet hørt over
det
oprindelige direktivforslag.
Høringssvarene blev i forbindelse
med fremsendelsen af grundnotatet om
det oprindelige
direktivforslag fremsendt til Folketingets Europaudvalg og
Folketingets Retsudvalg den 3. april 2000.
Udvalgets medlemmer er endvidere blevet hørt over det
reviderede direktivforslag. Neden for er angivet et resume af de
indkomne høringssvar.
Dansk Flygtningehjælp har i sit høringssvar af 31. juli 2002
anført, at de ændringer, der er foretaget i det reviderede
direktivforslag i forhold til det oprindelige direktivforslag,
svækker direktivet på en række punkter.
Dansk Flygtningehjælp har særligt peget på, at direktivforslaget
ikke fastsætter regler for familiesammenføring for en person, der
har subsidiær beskyttelse eller midlertidig beskyttelse, ligesom
direktivforslagets regler om familiesammenføring for flygtninge
kan begrænses til alene at omfatte familierelationer, der
eksisterede på tidspunktet for flygtningens indrejse i
medlemsstaten.
Dansk Flygtningehjælp har endvidere anført, at de finder, at
direktivforslaget skal give ret til familiesammenføring af en ugift
partner.
For så vidt angår indgivelsen og behandlingen af ansøgningen
beklager Dansk Flygtningehjælp, at det reviderede forslag lader
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460855_0011.png
de enkelte medlemslande afgøre, ifølge det oprindelige udkast
ansøgningen, når referencepersonen hvem der skal indgive
skulle kunne indgive ansøgningen om familiesammenføring.
Flygtningehjælpen finder, at betingelsen om, at
referencepersonen skal have opholdt sig to år i medlemsstaten,
før ansøgningen kan indgives, er at foretrække frem for den
danske lovgivning. Flygtningehjælpen kan endvidere ikke støtte,
at der indføres en karensperiode under henvisning til
11
medlemsstatens modtagelseskapacitet.
Dansk Røde Kors har i sit høringssvar af 30. juli 2002 anført, at
der generelt må udvises varsomhed, når der indføres regulering
af de materielle betingelser for familiesammenføring, som kan
have indflydelse på den beskyttelse, der internationalt gives
familien.
Dansk Røde Kors er af den opfattelse, at direktivet også skal
omfatte personer, der har subsidiær beskyttelse eller midlertidig
beskyttelse. Dansk Røde Kors har endvidere anført, at man er af
den opfattelse, at ugifte samlevende og registrerede partnere også
efter direktivet skal have et retskrav på familiesammenføring.
Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet fremlagde den 6. september 2000 sin udtalelse
om Kommissionens
oprindelige
direktivforslag.
Europa-Parlamentet støtter den generelle fremgangsmåde og
hovedlinjerne i Kommissionens
oprindelige
forslag, især
indførelsen af en ret til familiesammenføring for
tredjelandsstatsborgere, der allerede har ophold i
medlemsstaterne. Europa-Parlamentet vedtog 17 ændringsforslag.
Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet vedrørende det
reviderede direktivforslag, og udtalelsen forventes ikke at foreligge forud for
rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. – 28. februar 2003.
Nærhedsprincippet
Såvel det oprindelige som det reviderede direktivforslag
findes at være i
overensstemmelse med nærhedsprincippet. Indførelsen af et område
med  frihed,  sikkerhed  og  retfærdighed  indebærer,  at  der  skal
vedtages fælles regler vedrørende indvandringspolitikken.
Det specifikke formål med Kommissionens
oprindelige
forslag er at
indføre en ret til familiesammenføring, som kan udøves efter fælles
kriterier i alle medlemsstaterne, idet reglerne for indrejse og ophold
for  tredjelandsstatsborgeres  familiemedlemmer  på  nuværende
tidspunkt varierer fra den ene medlemsstat til den anden.
Fastsættelsen af fælles kriterier vil kunne begrænse risikoen for, at
tredjelandsstatsborgere   udelukkende   vælger   bestemmelsesland
afhængigt  af, hvor  de gunstigste  betingelser findes,  og  de fælles
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460855_0012.png
kriterier må således kunne begrænse bevægeligheden af personer
mellem medlemsstaterne.
Det fremgår af
det oprindelige
direktivforslag, at forslaget fastsætter en
række rammeprincipper, mens det overlades til medlemsstaterne at
12
vælge den form og de midler, der er mest hensigtsmæssige, når
principperne skal gennemføres inden for de nationale retlige rammer
og i den nationale kontekst.
Kommissionens reviderede forslag er fremsat med samme begrundelse
som det oprindelige forslag.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Direktivforslaget    har    hverken    lovgivningsmæssige    eller
statsfinansielle  konsekvenser,  da  Danmark  efter  Protokollen  om
Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen.
Såfremt tilsvarende regler ønskes gennemført i dansk ret, vil det
kræve  ændringer  i  en  række  love,  herunder  udlændingeloven,
uddannelseslovgivningen, lov om social pension og lov om aktiv
socialpolitik, ligesom en gennemførelse i dansk ret vil medføre visse
statsfinansielle konsekvenser.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik og Europaudvalg
Folketingets  Retsudvalg  og  Folketingets  Europaudvalg  er  blevet
orienteret  om  sagen  forud  for  rådsmøderne  (retlige  og  indre
anliggender samt civilbeskyttelse) den 2. december 1999, den 29. maj
2000, den 28. – 29. maj 2001 og den 27. – 28. september 2001.
Herudover er Folketingets Retsudvalg og Folketingets
Europaudvalg den 3. april 2000 tilsendt et grundnotat om
det
oprindelige
direktivforslag.
Folketingets Retsudvalg og Folketingets Europaudvalg har endelig
den 24. april 2001 modtaget besvarelse af spørgsmål nr. 143 stillet af
Folketingets Europaudvalg den 16. marts 2001.
Det reviderede direktivforslag har ikke tidligere været forelagt for Folketingets
Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik eller for Folketingets
Europaudvalg.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460855_0013.png
13
Dagsordenspunkt 15): Studie angående byrdefordeling i
forbindelse med ydre grænser
Nyt notat.
Indledning
Af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Sevilla den 21. - 22.
juni 2002 fremgår, at Kommissionen inden juni 2003 skal udfærdige et
studie om byrdefordeling mellem medlemslandene og unionen vedrørende
forvaltning af de ydre grænser.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. – 28. februar 2003
forventes Kommissionen at give en redegørelse for de foreløbige resultater
af de undersøgelser, der skal danne baggrund for den endelige rapport.
Indhold
Rapporten foreligger endnu ikke. Det forventes dog, at rapporten vil lægge
vægt på finansiering af fælles tiltag i forbindelse med grænsekontrol frem
for en egentlig finansiel byrdefordeling.   
Specialudvalget
vedrørende
Indvandringssamarbejdet
Asyl-
og
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og
Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 4. februar 2003.
Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres i denne sag.
Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet har ikke relevans for nærværende sag.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen skønnes hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik og for Folketingets
Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik eller Folketingets Europaudvalg.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460855_0014.png
14
Dagsordenspunkt 16): Opfølgning på Kommissionens
meddelelse om Fællesskabsmidler til brug for
tilbagesendelse, forvaltning af ydre grænser og
migrationsprojekter i tredjelande (KOM (2002) 703
endelig)
Revideret notat.
Indledning
Af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Sevilla den 21. -
22. juni 2002 fremgår, at Kommissionen
skulle forelægge
en rapport
om de finansielle fællesskabsmidlers effektivitet for så vidt angår
tilbagesendelse af indvandrere og afviste asylansøgere, forvaltning af
de  ydre  grænser  og  asyl-  og  migrationsprojekter  i  tredjelande  for
Rådet.
Kommissionen forelagde den 3. december 2002 en meddelelse
(KOM (2002)
703  endelig),  som
 består  af  to  dele.  Del  to  omhandler  de  finansielle
fællesskabsmidlers effektivitet, mens første del vedrører sammenhængen mellem
migration og udvikling. Meddelelsen under et er tænkt som et bidrag til at
opfylde den af Det Europæiske Råd i Tampere fremsatte og siden flere gange
gentagne opfordring til at integrere migrationsspørgsmål i EU’s eksterne
anliggender.
Kommissionens meddelelse kan på et senere tidspunkt medføre vedtagelse af
foranstaltninger inden for EF-traktatens afsnit IV, herunder retsgrundlag for
fordeling af midler under nuværende eller nye budgetlinier.
Efter Protokollen om Danmarks Stilling, der er knyttet til
Amsterdam-traktaten, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af
foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i Traktaten om Oprettelse
af Det Europæiske Fællesskab. Danmark vil således ikke deltage i konkrete
retsakter med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV, der vedtages som udmøntning
af Kommissionens meddelelse.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. - 28. februar
2003 forventes meddelelsen drøftet.
Indhold
I forordet til den samlede meddelelse opstilles fire nøgleprincipper, som efter
Kommissionens opfattelse må være afgørende for, hvorledes migrationsspørgsmål
kan integreres i EU’s eksterne relationer:
Dialogen med tredjelande må være positiv i forhold til lande, som
samarbejder uden at sanktionere lande, der ikke gør det .
EU’s udviklingsmidler bør (som hidtil) koncentreres om
fattigdomsbekæmpelse, institutions- og kapacitetsopbygning samt
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460855_0015.png
konfliktforebyggelse.
Migrationsspørgsmålene bør først og fremmest håndteres ud fra de
eksisterende landestrategier i EU. Disse skal underkastes en halvvejsvurdering i
2003, og her vil der være mulighed for nogen omprioritering.
Det synes endvidere oplagt, at der må tilføres yderligere ressourcer. Dette
bør foregå via en betydelig styrkelse af den budgetlinje (B7 – 667), som er
tilknyttet Arbejdsgruppen på højt Niveau vedrørende Asyl og Indvandring
(HLWG), således at der kan foretages specifikke, målrettede aktioner.
Meddelelsen om finansiering gennemgår de eksisterende fælleskabsprogrammer.
ARGO (styrkelse af administrativt samarbejde mellem EU-landene) og ERF
(Flygtningefonden) nævnes. Dernæst nævnes, at en række programmer er sat i
værk i fortsættelse af Tampere-topmødet for at etablere partnerskaber med
tredjelande. Fra Middelhavsområdet nævnes MEDA-rammen (heraf er der givet
40 millioner € til Marokko til forbedret grænsekontrol), fra Balkan nævnes
CARDS-programmet, hvorfra der er givet 37 millioner € til bekæmpelse af
ulovlig indvandring og 48,7 millioner € fra budgetlinjen om
”hjemstedsfordrevne” til reintegration af flygtninge og fordrevne i Afghanistan.
Endelig nævnes også HLWG budgetlinjen.
Meddelelsen forsøger også at identificere nye behov. Der rejses således spørgsmål
om, hvorvidt det vil være relevant at oprette et fællesskabsinstrument til
understøttelse af udsendelser af ulovlige migranter. Det nævnes, at der eventuelt
vil kunne flyttes midler hertil efter 2004, hvor Flygtningefonden udløber.
Endvidere nævnes behovet for en byrdefordelingsmekanisme til styring af
udgifterne ved at kontrollere de ydre grænser i EU.
I sin opsummering anfører Kommissionen, at byrderne er store, og at flere er på
vej. Samtidig er midlerne i vidt omfang disponerede. En styrkelse af
bekæmpelsen af ulovlig indvandring kan kun ske via store omallokeringer af
midler, hvilket vil skulle besluttes af EU-Parlamentet efter en indstilling fra
Kommissionen.
Efter udvidelsen er gennemført i 2004, vil der skulle ske en revision af ”det
finansielle perspektiv”, og her vil Kommissionen sikre, at migrationsrelaterede
spørgsmål kommer højt på dagsordenen.
Specialudvalget vedrørende
Indvandringssamarbejdet
Asyl-
og
Sagen har
senest
været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl-
og Indvandringssamarbejdet (SPAIS)
den 4. februar 2003.
Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres i denne sag.
Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet har ikke relevans for nærværende sag.
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460855_0016.png
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen   skønnes   hverken   at   have   lovgivningsmæssige   eller
statsfinansielle konsekvenser.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik og for
Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
og
Folketingets Europaudvalg
forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 28. – 29.
november 2002 og forelagt for Folketingets Europaudvalg forud
for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser)
den 9. - 10. december 2002.
17
Dagsordenspunkt 17): Gennemførlighedsstudium
angående søgrænsekontrol
Nyt notat.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460855_0017.png
Indledning
Rådet (retlige og indre anliggender) vedtog den 28. februar 2002 den
samlede  plan  for  bekæmpelse  af  ulovlig  indvandring  og
menneskehandel i EU. Af planen fremgår, at Kommissionen inden
juni 2003 skal udfærdige et studie om søgrænsekontrol.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. – 28. februar
2003  forventes  Kommissionen  at  give  en  redegørelse  for  de
foreløbige resultater af studiet.
Indhold
Studiet forventes blandt  andet at indeholde en beskrivelse  af de
operationelle forhold og juridiske rammer for søgrænsekontrol og
disses effektivitet. Det forventes endvidere, at studiet vil indeholde
forslag til ændringer af eksisterende regler og operationelle forhold,
udarbejdelse  af   nye  regler  og   endelig  en  opregning   af
omkostningerne herfor.     
Specialudvalget vedrørende
Indvandringssamarbejdet
Asyl-
og
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og
Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 4. februar 2003.
Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres i denne sag.
Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet har ikke relevans for nærværende sag.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen   skønnes   hverken   at   have   lovgivningsmæssige   eller
statsfinansielle konsekvenser.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik og for
Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Udvalg for
18
Udlændinge- og
Europaudvalg.
Integrationspolitik eller Folketingets
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460855_0018.png
19
Dagsordenspunkt 18): Forslag til Rådets forordning
om ændring af forordning (EF) nr. 539/2001 om
fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis
statsborgere skal være i besiddelse af visum ved
passage af de ydre grænser, og listen over de
tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav
(KOM(2002) 679 endelig)
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
Indledning
I  den  samlede  plan  for  bekæmpelse  af  ulovlig  indvandring  og
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460855_0019.png
menneskehandel 28. februar 2002 på  rådsmødet  (retlige  og  indre
anliggender) den  i  EU  vedtaget fremgår det, at visumlisten knyttet
til Rådets forordning nr. 539/2001 som et led i sikring mod ikke
autoriserede  personers  indrejse  til  medlemsstaternes  område  bør
tages op til fornyet overvejelse hvert år.
På det Europæiske Råds møde i Sevilla blev der henvist til nævnte
plan,  og  stats-  og  regeringscheferne  opfordrede  Rådet  og
Kommissionen  til  inden  årets  udgang  at  gennemgå  listen  over
tredjelande,  hvis  statsborgere  er  visumpligtige  eller  fritaget  for
visum.
På den baggrund har Kommissionen den 28. november 2002
fremsat et forslag til Rådets forordning om ændring af forordning
(EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande,
hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af
de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er
fritaget for dette krav (Visumforordningen).
Forslaget  til  forordning  om  ændring  af  Visumforordningen  er
fremsat med hjemmel i EF-traktatens artikel 62, nr. 2, litra b), punkt
i),  og  skal  vedtages  med  kvalificeret  flertal  efter  høring  af
Europa-Parlamentet.
Danmark deltager, jf. artikel 4 i Protokollen om Danmarks
Stilling, i vedtagelsen af Rådets forordning om ændring af
Visumforordningen.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender)
den 27. – 28. februar 2003
forventes forslaget til forordning om ændring af Visumforordningen vedtaget som
et a)-punkt.
Indhold
Kommissionen anmodede den 23. juli 2002 medlemsstaterne om at
besvare  et  spørgeskema  vedrørende  ønsker  i  forbindelse  med
20
eventuelle  ændringer  af  tredjelandenes  placering  på  listerne  over
visumpligtige (bilag I) og visumfritagede tredjelande (bilag II).
Kommissionen  har  på  baggrund  af  medlemsstaternes  besvarelser
vurderet, at der er et behov for at flytte Ecuador fra listen over
tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for visum, til listen over
tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved
passage af de ydre grænser.
Herudover indeholder forslaget tekniske tilpasninger som følge af
udviklingen i folkeretten, herunder at Østtimor nu er en selvstændig
stat,  samt  at  EU  og  Schweiz  har  indgået  en  aftale  om  fri
bevægelighed for personer, der trådte i kraft den 1. juni 2002, og
som nu udgør retsgrundlaget for visumfritagelsen for statsborgere
fra Schweiz og fra EU’s medlemsstater. Schweiz skal derfor ikke
længere figurere på bilag II til forordningen.
Endelig indeholder forslaget en opfordring til Kommissionen om
senest den 30. juni 2003 at forelægge Rådet og Europa-Parlamentet
en rapport om implikationerne af gensidighedsprincippet og i givet
fald  fremsætte  relevante  forslag.  Rapporten  skal    blandt  andet
omhandle spørgsmålet om visse tredjelandes krav om visum over
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460855_0020.png
for  enkelte  medlemsstater,  skønt  det  pågældende  tredjeland  er
placeret på bilag II i Visumforordningen. Herudover skal rapporten
omhandle spø
t om gensidighed i relation til længden af det
rgsmåle
visumfri ophold.  
Specialudvalget vedrørende
Asyl- og In
dvandringssamarbejdet
Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og
Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 4. februar 2003.
Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet vedtog den 11. februar 2003 en
betænkning, hvori parlamentet støtter forslaget.
Nærhedsprincippet
Ændring af et fælles retsinstrument kan kun ske i fællesskabsregi,
hvorfor nærhedsprincippet ses respekteret.  
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget  til  forordning  om  ændring  af  forordning  (EF)  nr.
539/2001  har  hverken  lovgivningsmæssige  eller  statsfinansielle
konsekvenser.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændin
ge- og
Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integ
rationspolitik og
21
Folketingets Europaudvalg blev orienteret om sagen
forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender)
den 19. december 2002.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460855_0021.png
22
Dagsordenspunkt 19): Forslag til Rådets forordning
med henblik på ænd
r
n
g af Schengen-reglerne
vedrørende
udstedelse af visum ved grænsen, herunder udstedelse af visum til
søfolk i transit, EFT C 139 af 12.6.2002 (
Revideret notat.
Indledning
Den 23. januar 2002 fremsatte det spanske formandskab forslag til
forordning  om  udstedelse  af  visum  ved  grænsen,  herunder
udstedelse af visum ved grænsen til søfolk i transit.
Forslaget til forordning er fremsat med hjemmel i EF-traktatens
artikel 62, nr. 2, litra b), nr. ii) og skal vedtages med enstemmighed
efter høring af Europa-Parlamentet.
Ifølge  artikel  1  i  Protokollen  om  Danmarks  Stilling  deltager
Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i
henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2
er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette
afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller
initiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i
afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i henhold til artikel 5 i
Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder afgørelse om,
hvorvidt  det  vil  gennemføre  denne  afgørelse  i  sin  nationale
lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460855_0022.png
en  folkeretlig  forpligtelse  mellem  Danmark  og  de  øvrige
medlemsstater.
Det fremgår af forordningsforslagets præambel, at der er tale om et
forordningsforslag
til udbygning af Schengen-reglerne.
I forbindelse med rådsmødet (retlige og indre anliggender)
den 19. –
20. december 2002 blev der i Det Blandede Udvalg på ministerniveau med
Norge og Island opnået politisk
enighed om forslaget.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. – 28. februar
2003 forventes forslaget vedtaget som et a)-punkt.
Indhold
Forslaget  indeholder  en  forenkling  af  reglerne  for  udstedelse  af
visum ved grænsen, idet reglerne fra flere retsakter sammenskrives i
en  retsakt.  Endvidere  skabes  mulighed  for  at  udstede  kollektivt
transitvisum   ved   grænsen   til   sømænd.   For   at   få   et
gruppetransitvisum skal sømændene rejse i en gruppe på mellem 5
og 50 personer og være af samme nationalitet.
Forslaget  skal  erstatte  reglerne  i  Schengen-Eksekutivkomiteens
afgørelse af 19. december 1996 om udstedelse af visum til søfolk i
transit og reglerne i Schengen-Eksekutivkomiteens afgørelse af 26.
23
april 1995 om udstedelse af visum ved grænsen, der svarer til bilag
14 i Den Fælles Håndbog.
Forslaget   indeholder   endvidere   nærmere   instruktioner   til
grænsemyndighederne  for  deres  udstedelse  af  visa  til  sømænd  i
transit. Endvidere indeholder forslaget en skabelon
formular til
til en
brug for sømænd ved ansøgning om visa ved grænsen.
Specialudvalget vedrørende
Asyl- og Indvandringssamarbejdet
Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl-
og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 4. februar 2003.
Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet vedtog den 11. februar 2003 en
betænkning, hvori parlamentet blandt andet
foreslår, at det skal være muligt at udstede
gruppevisum til personer af forskellig nationalitet.
Nærhedsprincippet
En ændring af fælles regler kan alene besluttes af medlemsstaterne i
fællesskab.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget til forordning har hverken
lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om
Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen.
En tilknytning til forordningen på mellemstatsligt grundlag skønnes
hverken   at   have   lovgivningsmæssige   eller   statsfinansielle
konsekvenser.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460855_0023.png
Tidligere forelæggelser for Folketingets  Udvalg for Udlændinge- og
Integrationspolitik
og Folketingets Europaudvalg
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrati
onspolitik og
Folketingets Europaudvalg blev orienteret om sagen
forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender)
den 19. – 20.
december 20
02.