PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2002-03
EUU Alm.del Bilag 595
Offentligt

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget

(Alm. del - bilag 595)

udenrigsministerråd

(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EU-sekr.

13. februar 2003

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 21. februar 2003 – dagsordenspunkt rådsmøde

(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 24. februar 2003 – vedlægges Udenrigsministeriets notat

om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

UDENRIGSMINISTERIET EU-sekr., j.nr. 400.A.5-0-0Nordgruppen Den 13. februar 2003

Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 24. februar 2003Aktuelt notat

• Status for arbejdet i Konventet om EU’s fremtid

(side 2)

•

Status for arbejdet i de øvrige rådsformationer

(side 2)

•

Forberedelse af Det Europæiske Råds møde i Bruxelles

(side 3)

• 2. fremskridtsrapport om Økonomisk og Social Samhørighed

(side 4)

• Orienteringsdebat om effektiviteten i Unionens eksterne relationer

(side 5)

• Første diskussion om Wider Europe – Nye naboer

(side 6)

• Det vestlige Balkan

(side 6)

• Mellemøsten

(side 7)

• Europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik

(side 8)

• Forholdet mellem EU og Rusland

(side 8)

•

(Evt.) Samarbejdet mellem EU og OSCE

(side 9)

•

Finansforordning for Den 9. Europæiske Udviklingsfond (EUF 9)

(side 9)

15. Forberedelse af associeringsråd med Marokko

(side 10)

Moldova

(side 10)

15. Grønland: Kommissionens meddelelse om midtvejsevaluering af

fiskeriprotokollen mellem EU og Grønland

(side 11)

I. Eventuelt

1. Status for arbejdet i Konventet om EU’s fremtid

Nyt notat.

I overensstemmelse med Laeken-erklæringen om EU’s fremtid skal konventformand Valéry Giscard d´Estaing

på hvert møde i Det Europæiske Råd aflægge mundtlig rapport om status for Konventets arbejde. Af Laeken-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

erklæringen fremgår endvidere, at Det Generelle Råd holder sig orienteret om forløbet af Konventets

drøftelser. Formandskabet har på den baggrund besluttet at invitere næstformand i Konventet Giuliano Amato

til at give en briefing om status for Konventets arbejde inden mødet i Det Europæiske Råd i Bruxelles den 20.-

21. marts 2003. Der ventes ikke nogen substantiel debat om næstformandens afrapportering.

Konventet om EU’s fremtid er efter nu at have drøftet strukturen til en forfatningstraktat som præsenteret den

28. oktober 2002 gået ind i sin afsluttende fase med udformning af artiklerne i forfatningstraktatens del I.

Præsentationen af den første gruppe af artikler (artikel 1-16) fandt sted primo februar og bliver genstand for

drøftelse på Konventets møde ultimo februar. Næste gruppe af artikler skal drøftes i marts.

For så vidt angår tidspunktet for afslutning af Konventets arbejde besluttede Det Europæiske Råd på sit møde

i København den 12.- 13. december 2003, at Konventet afslutter sit arbejde i juni 2003.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet vurderes ikke at være relevante i forhold til dette

dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmødet

(udenrigsministre) den 28.-29. januar 2002.

2. Status for arbejdet i de øvrige rådsformationer

Nyt notat.

Formandskabet ventes at give en kort status for arbejdet i Rådet generelt, herunder i de øvrige rådsformationer med

henblik på at give et generelt overblik. Der vil siden sidste rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser)

have været afholdt en række rådsmøder, herunder rådsmøde (Uddannelse, ungdom og kultur) den 6. februar 2003,

rådsmøde (Økonomi og finans) den 18. februar 2003 samt rådsmøde (Landbrug og fiskeri) den 20.-21. februar 2003.

Formandskabets initiativ, der er blevet videreført fra først det belgiske formandskab og senest det danske, er en

opfølgning på Trumpf/Piris-rapporten om effektivisering af Rådets arbejdsmetoder og har til hensigt at medvirke til

kontinuitet i arbejdet mellem Rådets forskellige formationer.

Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet vurderes ikke at være relevante i forhold til dette

dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmødet (generelle

anliggender og eksterne forbindelser) den 27.-28. januar 2003.

3. Forberedelse af Det Europæiske Råds møde i Bruxelles

Nyt notat.

Det græske formandskab ventes at præsentere sin kommenterede dagsorden for Det Europæiske Råd i Bruxelles. Det

Europæiske Råd forventes at have Lissabon-processen, herunder Kommissionens synteserapport og Konventet på

dagsordenen.

Konventet

I overensstemmelse med Laeken-erklæringen om EU’s fremtid skal konventformand Valéry Giscard d’Estaing på hvert

møde i Det Europæiske Råd aflægge mundtlig rapport om status for Konventets arbejde. Som følge heraf gør

Konventformanden status for Konventets arbejde på mødet i Det Europæiske Råd. Redegørelsen ventes efterfulgt af en

debat blandt stats- og regeringscheferne.

Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevante i forhold til dette

dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om Konventet, senest forud for rådsmødet

(udenrigsministre) den 28.-29. november 2002.

Genoptryk af aktuelt notat forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 27.-28. januar 2003. Nye

afsnit er markeret med fed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens synteserapport

Det Europæiske Råd besluttede i Lissabon den 23.-24. marts 2000, at der hvert år skal afholdes et møde om

økonomiske og sociale spørgsmål, det såkaldte forårstopmøde, og opfordrede Kommissionen til forud for

hvert forårstopmøde at udarbejde en sammenfattende rapport (synteserapport) om fremskridtene vedrørende

beskæftigelse, innovation, økonomiske reformer og social samhørighed på grundlag af strukturelle indikatorer.

Som led i forberedelsen af Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 21. marts 2003 har Kommissionen

fremlagt sin synteserapport om Lissabon-processen.

Synteserapporten omfatter fremskridtene vedrørende

beskæftigelse, innovation, økonomiske reformer og social samhørighed og miljømæssige tiltag på

grundlag af strukturelle indikatorer.

Synteserapporten blev præsenteret på rådsmødet (generelle anliggender og eksterne relationer) den 27.-28.

januar 2003. Den drøftes op til forårstopmødet på følgende rådsmøder: Uddannelse, ungdom og kultur den 6.

februar, Konkurrenceevne den 3. marts, Miljø den 4. marts., Beskæftigelses- social- og arbejdsmarkedspolitik,

sundheds- og forbrugerpolitik den 6. marts samt transport, telekommunikation og energi den 7. marts 2003.

Rådet (økonomi og finans) drøfter rapporten på møderne den 18. februar og 7. marts 2003. Rådet (generelle

anliggender og eksterne relationer) drøfter sagen igen den 18.-19. marts 2003.

Kommissionens påpeger i rapporten, at EU står overfor et klart valg. Tre år efter Lissabon-processens start, et

år efter euroens indførelse, og i kølvandet på udvidelsesbeslutningerne fra København, må EU enten fortsætte

det nuværende lave reformtempo eller ’vælge at vokse’. Reformprocessen skal fremskyndes, såfremt Lissabon-

målsætningerne til stadighed skal være inden for rækkevidde i de kommende år.

Dette års rapport lægger særligt vægt på viden og innovation. De vidensbaserede industrier er hårdt ramt af det

nuværende økonomiske klima, og rapporten påpeger nødvendigheden af at skabe bedre rammevilkår for disse.

Produktivitetsforskellen mellem EU og USA – en central problemstilling i Lissabon-processen – er vokset,

ikke reduceret.

Danmark får sammen med de andre nordiske lande flere rosende bemærkninger i rapporten. De nordiske

lande ligger som de tre bedst placerede lande på de strukturelle indikatorer.

Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevante i forhold til dette

dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (økonomi- og

finansministre) den 21. januar 2003, rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 27.-28.

januar 2003 og rådsmødet (uddannelse, ungdom og kultur) den 6. februar 2003 og rådsmødet (økonomi- og

finansministre) den 18. februar 2003.

4. 2. fremskridtsrapport om Økonomisk og Social Samhørighed

Nyt notat.

KOM (2003) 34 final.

Kommissionen afgiver - i overensstemmelse med TEF art. 159 - hvert tredje år en rapport om fremskridtene i

forbindelse med virkeliggørelsen af den økonomiske og sociale samhørighed. Kommissionens seneste

fremskridtsrapport blev fremlagt den 31. januar 2001. I den mellemliggende periode fremlægger

Kommissionen årlige fremskridtsrapporter om Fællesskabets økonomiske og sociale samhørighed.

Kommissionens anden fremskridtsrapport udkom den 5. februar 2003. Rapporten opdaterer den analyse af

den økonomiske og sociale udvikling i fællesskabets regioner, som Kommissionen fremsatte i den anden

samhørighedsrapport i 2001 – særligt i lyset af EU’s udvidelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen understreger, at skellet mellem EU’s rigeste og fattigste regioner fordobles som følge af

udvidelsen. Fællesskabets fattigste regioner er koncentreret i de nye medlemslande, hvor arbejdsløsheden

tilmed er højere end i EU15. Modsat oplyser Kommissionen, at den økonomiske vækstrate er højere i de nye

medlemslande end i EU15, og at de sydeuropæiske medlemslande (Portugal, Spanien, Italien og Grækenland) -

også efter udvidelsen - tegner sig for Fællesskabets laveste uddannelsesniveau.

Fremskridtsrapporten behandler endvidere en række centrale temaer i den igangværende debat om den

fremtidige samhørighedspolitik. Sammenfattende konkluderer Kommissionen, at den fremtidige

samhørighedspolitik bør sigte mod at:

• sikre en omfordeling af strukturfondene, der begunstiger fattige medlemslande og regioner

• styrke den politiske og økonomiske integration (grænseoverskridende samarbejde)

• bidrage til målsætningerne i Lissabon-processen (om flere og bedre arbejdspladser, fremme af social

integration, lige muligheder og udviklingen af vidensamfundet)

• bidrage til en bedre forvaltningskultur i Fællesskabet

På den baggrund rejses i rapporten en række spørgsmål i relation til den fremtidige samhørighedspolitik,

herunder om støttekriterier og fordeling, administrativ forenkling, finansiering og samklang med andre

fællesskabspolitikker. Kommissionen oplyser, at disse spørgsmål vil blive besvaret i den tredje

fremskridtsrapport, som forventes fremlagt i sidste kvartal af 2003.

Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevante i forhold til dette

dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.

5. Orienteringsdebat om effektiviteten i Unionens eksterne relationer

Nyt notat.

Rådet vil holde sin årlige orienteringsdebat om effektiviteten af Unionens eksterne relationer. I opfølgning af

drøftelserne på rådsmødet (udenrigsministre) den 13. maj 2002 forudses en bred drøftelse af spørgsmålet.

Der forventes gjort status for fremdriften i arbejdet med at styrke effektiviteten og sammenhængen i de eksterne

relationer, herunder opfølgning på nogle af de centrale temaer fra Rådets debat den 13. maj 2002 vedrørende bl.a.

tværsøjlekoordination, styrkelse af EU’s rolle i internationale organisationer, finansiering, kvalitet i udviklingsbistanden

samt styrket koordination mellem EU og medlemslandene. I den forbindelse ventes forbindelserne mellem indsatserne på

det udenrigs- og udviklingspolitiske område berørt, ligesom spørgsmålet om, i hvilket omfang Unionens eksterne

aktiviteter afspejler de geografiske prioriteter, kan forventes drøftet.

Endvidere har Kommissionen foreslået formandskabet en drøftelse af bl.a. nye temaer i samarbejdsstrategier, herunder

opfølgning på visse af de emner, der blev fokuseret på under Verdenstopmøde for Bæredygtig Udvikling i Johannesburg i

2002: Vand, sanitet, energi, migration, handel og udvikling, konfliktforebyggelse og bekæmpelse af terrorisme. Rådet

forventes i den forbindelse at nå til enighed om en vurdering af de aktuelle landestrategipapirer.

Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevante i forhold til dette

dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har senest modtaget aktuelt notat om drøftelserne vedrørende effektiviteten i Unionens eksterne

relationer forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 13. maj 2002.

6. Første diskussion om Wider Europe – Nye naboer

Nyt notat.

På rådsmødet forventes formandskabet at orientere om status for EU’s politik over for de nye naboer mod øst.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I lyset af EU-udvidelsen er der enighed i EU om at formulere en samlet politik over for EU’s nye nabolande,

Ukraine, Belarus og Moldova. Formålet med initiativet er at bidrage til, at EU bliver omgivet af stabile

nabolande, hvilket bedst opnås ved, at EU’s kommende grænse ikke bliver ny skillelinie i Europa. Der

påtænkes samarbejde inden for en bred vifte af områder, ikke mindst demokrati- og menneskerettigheder samt

økonomi og handel. På rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) i november 2002 blev det

besluttet at anmode Kommissionen og Den Høje Repræsentant, Solana, om at udarbejde et forslag til

udvikling af initiativet. Forslaget forventes ikke at foreligge før marts-april 2003.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincipperne er ikke skønnet relevant for dette punkt.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet

(udenrigsministre) den 15. – 16. april, (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 30. september – 1.

oktober 2002 og den 18. – 19. november 2002.

7. Det vestlige Balkan

Nyt notat.

Forbundsrepublikken Jugoslavien: "Serbien og Montenegro".

Efter forudgående vedtagelse af forfatningscharteret og implementeringslovgivningen i begge FRY-

parlamentets kamre, blev statsunionen "Serbien og Montenegro" , den 4. februar 2003 proklameret i den

føderale parlamentsbygning. Samtidig ophørte Den Føderale Republik Jugoslavien, FRY, formelt med at

eksistere. Ændringen var nødvendig, fordi FRY i realiteten var blevet til en union alene af de to stater, som for

at tilnærme sig EU måtte have en reel folkeretlig status. Samtidig søgte såvel den serbiske premierminister som

kosovoalbanerne, hver fra sin side at fremprovokere en debat om Kosovos fremtidige status, der er omfattet af

FN’s Sikkerhedsrådsresolution 1244. Den høje repræsentant Solana besøgte den 6. februar 2003 Beograd, og

ventes på rådsmødet at redegøre herfor. Der ventes dog ikke afgørende nyt, hverken om den nye union eller

om Kosovo. EU agter fortsat at støtte den særlige repræsentant i Kosovo, Steiner’s synspunkt, at opnåelse af

"standarder før status".

Kroatiens ansøgning om EU medlemskab.

Kroatien ventes inden rådsmødet at indgive ansøgning om EU-medlemskab, og har ved rundrejser på stats-,

udenrigs-, og Europaministerbesøg i EU-hovedstæderne og de 10 tiltrædende lande samt i øvrigt regionens

hovedstæder opnået bekræftelse på, at EU’s dør hen ad vejen vil være åben for fremtidige ansøgerlande.

Betingelsen er dog, at de opfylder betingelserne herfor, i Kroatiens tilfælde ganske særligt samarbejdet med den

Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag (ICTY). Kommissionens årsrapport om Stabiliserings- og

Associerings Processen ventes således til marts.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet vurderes ikke at være relevante i forhold til dette

dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (almindelige

anliggender og eksterne forbindelser) den 27.-28. januar 2003.

8. Mellemøsten

Nyt notat.

På rådsmødet ventes en drøftelse af, hvordan EU kan bidrage til at bedre situationen, fremskynde den

palæstinensiske reformproces og sikre fremdrift i fredsprocessen.

Situationen i Mellemøsten er fortsat spændt. Størstedelen af de palæstinensiske områder holdes genbesat af Israel, og der er

daglige sammenstød med sårede og døde til følge. Den seneste palæstinensiske terroraktion fandt, efter seks ugers pause, sted

den 5. januar i Tel Aviv. Ved aktionerne, der blev udført af Al Aqsa brigaderne, blev 23 dræbt og over 100 såret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det israelske valg den 28. januar resulterede i et skred mod højre og en sejr for premierminister Ariel Sharon’s

Likud-parti. Sharon’s erklærede mål er at skabe en national samlingsregering omfattende Arbejderpartiet, det

sekulære midterparti, Shinui og eventuelt en række religiøse højrepartier. Arbejderpartiets leder Mitzna har

afvist deltagelse i en Likud-ledet regering, mens Shinui har sat en række betingelser for deltagelse. Ifølge den

israelske forfatning har Sharon til den 22. marts til at danne ny regering og det kan ikke udelukkes, at Sharon

vil trække regeringsdannelsen i langdrag i håb om, at der opstår et folkeligt pres på Arbejderpartiet for at indgå

i en national samlingsregering i lyset af Irak-konflikten.

På Mellemøst-kvartettens møde den 20. december 2002 blev der vedtaget en fælles køreplan, som fremover vil

blive det centrale referencepunkt for fredsbestræbelserne i Mellemøsten. Der opnåedes enighed om, at den

endelige version af køreplanen vil blive præsenteret for parterne efter afholdelsen af det israelske valg den 28.

januar, hvorefter implementering vil blive påbegyndt. Med Irak-konflikten står det imidlertid uklart, hvornår

denne proces vil blive iværksat.

Der forventes desuden en drøftelse af den seneste udvikling i Irak-spørgsmålet.

Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevant for dette punkt.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmødet

(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 27.-28. januar 2003.

9. Europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik

Nyt notat.

Drøftelsen på rådsmødet ventes at fokusere på EU/NATO-samarbejdet og mulige EU-ledede operationer.

Der forudses en drøftelse af status for den nærmere implementering af samarbejdsaftalen mellem EU og NATO

("Berlin+"), der overordnet faldt på plads i forbindelse med Det Europæiske Råd i København i december 2003. Der

ventes i den forbindelse truffet beslutninger bl.a. vedrørende indgåelse af en sikkerhedsaftale mellem EU og NATO om

udveksling, håndtering og opbevaring af klassificerede informationer.

Der ventes også en drøftelse af den forudsete EU-overtagelse af NATO’s militære operation i Makedonien, herunder evt.

beslutninger i forbindelse med forberedelserne. Forberedelserne skrider planmæssigt frem, og EU vil muligvis allerede

kunne overtage operationen i marts 2003. En EU-overtagelse af NATO’s operation i Makedonien er omfattet af det

danske forsvarsforbehold.

Herudover vil HR/SG Solana give en foreløbig rapport til Rådet vedr. en evt. EU-overtagelse af NATO’s militære

operation i Bosnien-Herzegovina (SFOR). EU’s evt. overtagelse af SFOR vil ligeledes være omfattet af det danske

forsvarsforbehold.

Rådsmødet ventes også at vedtage øvelsesspecifikationer for EU/NATO-øvelsen i november 2003. Danmarks deltagelse

i øvelsen vil ske i overensstemmelse med forbeholdet.

Folketingets Europaudvalg har senest modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (almindelige anliggender og

eksterne forbindelser) den 27.-28. januar 2003.

10. Forholdet mellem EU og Rusland

Nyt notat.

Det ventes, at formandskabet vil redegøre for planerne om i løbet af foråret at gennemføre en grundig drøftelse af

forholdet EU-Rusland bl.a. til forberedelse af udformning af en revision af den fælles strategi for Rusland. Den gældende

fælles strategi for Rusland fra 1999 udløber i juni 2003.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincipperne er ikke skønnet relevante for dette dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. (Evt.) Samarbejdet mellem EU og OSCE

Nyt notat.

Der ventes en drøftelse af mulighederne for at styrke samarbejdet mellem EU og OSCE. På en række områder

foregår der allerede et godt og tæt samarbejde mellem EU og OSCE. Det er nødvendigt løbende at vurdere,

om samarbejdet finder sted på den mest hensigtsmæssige måde. Hertil kommer, at EU efter udvidelsen vil

have endnu større mulighed for at påvirke OSCEs arbejde og dermed øge synergieffekten i forhold til EUs

egen politik. Under det danske EU-formandskab blev der gennemført en række initiativer med henblik på at

styrke og optimere EUs rolle i OSCE. Initiativerne er blevet godt modtaget i både EU og OSCE og har givet

anledning til en fornyet drøftelse af samarbejdsmulighederne.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet vurderes ikke at være relevante i forhold til dette

dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.

12. Finansforordning for Den 9. Europæiske Udviklingsfond (EUF 9)

Nyt notat.

KOM (2002) 290 endelig.

Udviklingssamarbejdet under Cotonou-aftalen mellem de 77 udviklingslande i Afrika, Karibien og Stillehavet

(AVS-landene) og EU finansieres af EU gennem Den Europæiske Udviklings-fond. Til finansiering af den

første finansprotokol til Cotonou-aftalen er der med den interne aftale af 18. september 2000 oprettet Den 9.

Europæiske Udviklingsfond. Folketinget har den 30. maj 2001 givet samtykke til Danmarks ratifikation af

Cotonou-aftalen og af den interne aftale.

De nærmere mere teknisk prægede regler for forvaltningen af midlerne i de enkelte europæiske

udviklingsfonde fastlægges i særlige finansforordninger for fondene. Kommissionen har derfor fremsat forslag

til finansforordning for Den 9. Europæiske Udviklingsfond.

Forordningsforslaget følger de generelle forvaltningsprincipper i finansforordningen for Fællesskabets budget

med tilføjelser, som følger af samarbejdet under Cotonou-aftalen. Forordningsforslaget indeholder bl.a. regler

om bidrag til Den Europæiske Udviklingsfond, forvaltning af midlerne, regnskab og revision.

Der er fællesskabskompetence for Fællesskabets udviklingspolitik, hvorfor sagen, for så vidt angår nærheds- og

proportionalitetsprincippet, ikke giver anledning til bemærkninger.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat i sagen.

13. Forberedelse af associeringsråd med Marokko

Nyt notat.

Rådet vil vedtage en fælles holdning til det 3. associeringsrådsmøde med Marokko den 24. februar 2003.

I forbindelse med Euro-Middelhavssamarbejdet (Barcelona-processen) er bilaterale associeringsaftaler indgået, eller er

under forberedelse, mellem EU og partnerlandene i det sydlige og østlige Middelhavsområde. Disse associeringsaftaler

dækker politiske, økonomiske og sociale/menneskelige forhold. Som et led i associeringsaftalerne afholdes der med

mellemrum bilaterale associeringsråd og associeringskomiteer mellem EU og de enkelte partnere. Associeringsrådene

foregår på ministerniveau, hvorimod associeringskomiteer afholdes på embedsmandsniveau.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU-Marokko associeringsaftalen blev undertegnet i 1996, og aftalen trådte i kraft den 1. marts 2000. Seneste

associeringsråd afholdtes den 9. oktober 2001. Næste associeringsråd afholdes den 24. oktober 2003 i Bruxelles

Emnet for det 3. EU-Marokko associeringsrådsmøde er primært at gøre status over den politiske og økonomiske

situation i forhold til EU-Marokko associeringsaftalen. Associeringsrådet vil tillige skulle træffe beslutning om

oprettelse af en række underkomitéer under associeringsrådet.

EU’s indlæg (den fælles holdning, der afgives af formandskabet) i associeringsrådet med Marokko beskriver bl.a.

forskellige politiske aspekter, herunder at EU lægger afgørende vægt på god regeringsførelse, styrkelse af demokratiet og

involvering af civilsamfundet. Migrationsspørgsmål vil ligeledes blive omtalt. Drøftelsen af generelle og specifikke

menneskerettighedsspørgsmål i relation til Marokko udgør en vigtig og integreret del af den politiske dialog mellem EU

og Marokko. Kommissionen vil på sin side gøre status for samhandelen og samarbejdet mellem EU og Marokko

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet vurderes ikke at være relevante i forhold til dette

dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat i sagen.

14. Moldova

Nyt notat.

Formandskabet forventes at lægge op til en principiel beslutning om visumrestriktioner over for en kreds af

ansvarlige i udbryderrepublikken Transnistrien. Visumrestriktionerne vil ikke effektueres med det samme, men

vil afhænge af de kommende forhandlinger den 26. februar 2003 mellem Moldovas regering og repræsentanter

for Transnistrien. Formålet er derved at lægge pres på Transnistrien forud for forhandlingerne i et forsøg på at

finde en fredelig løsning på konflikten i Moldova.

Situationen i Moldova, det fattigste land i Europa, er bekymrende. Landets stabilitet trues af konflikten med

Transniestrien. De politiske forhandlinger om en løsning står stille på grund af transniestrisk modstand, og der

er risiko for at konflikten fastfryses. De transniestriske myndigheder har betydelige økonomisk fordele af at

bevare status quo, idet konflikten og den deraf følgende mangel på grænsekontrol giver mulighed for smugling

og illegal handel med våben, mennesker og narkotika.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincipperne er ikke skønnet relevant for dette punkt.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (almindelige

anliggender og eksterne forbindelser) den 9. – 10. december 2002.

15. Grønland: Kommissionens meddelelse om midtvejsevaluering af fiskeriprotokollen mellem EU og

Grønland.

Nyt notat.

KOM (2002) 697 endelig.

Kommissionen præsenterede på rådsmødet december 2002 sin meddelelse om midtvejsevaluering af fiskeriprotokollen

mellem EU og Grønland. Rådet besluttede, at meddelelsen skulle behandles på arbejdsgruppeniveau, således at Rådet

kunne træffe beslutning i sagen på sit februar 2003-møde.

Den 4. fiskeriprotokol mellem EU og Grønland gælder for perioden 2001-2006. Som modydelse for en række

fiskerirettigheder ved Grønland betaler EU hvert år 42.82 mill. EURO. EU’s betaling har i nogle år været udsat for kritik

fra bl.a. Europa-Parlamentet, idet fiskerirettighederne ikke skønnes at stå mål med den finansielle kompensation. Det

blev derfor et aftalevilkår ved sidste genforhandling, at fiskeriprotokollen og relationerne mellem parterne skulle tages

op til evaluering og mulig genforhandling i foråret 2003. Evaluering og genforhandling skal være afsluttet inden 30. juni

2003.

Kommissionens meddelelse gennemgår relationer mellem Grønland og EU med udgangspunkt i fiskeriaftalen.

Herudover gennemgås Grønlands økonomi, og der peges på en række strukturelle svagheder på det økonomiske område.

Samtidig peges også på, at grønland er en vigtig partner inden for "the Artic Circle". Kommissionen angiver i sin

udtalelse:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. at der er et klart behov for at tilpasse den aktuelle protokol for at sikre større transparens og konsistens med

EU’s politikker vedrørende budget og udvikling;

1. at der også er et strategisk behov for at styrke og udvide de fremtidige relationer mellem EU og Grønland på

basis af en fælles interesse i at sikre bæredygtig udvikling i det arktiske område;

1. at det kortsigtede behov for at justere fiskeriprotokollen i lyset af Grønlands strukturelle problemer skal

baseres på en langsigtet fælles politisk forpligtelse mellem EU, Danmark og Grønland.

Der foreslås derfor i papirets afsnit 2 et "New partnership on sustainable development between the EU and

Greenland". Basis for dette partnerskab vil være, at:

1. fiskerirelationen fortsat er et emne af fælles interesse, men hvor den finansielle komponent bedre skal

reflektere det reelle fiskeriniveau;

1. Grønlands vækst og beskæftigelse skal søges fremmet via en flerårig udviklingsplan, som er konsistent med

fælles dansk-grønlandske politikker;

1. der søges sikret en effektiv Grønlandsk deltagelse i samt sikring af EU’s interesser inden for rammerne af

international arktisk samarbejde.

Det foreslås videre, at Rådet, allerede nu over for Danmark og Grønland, men gældende for perioden efter

den aktuelle protokolperiode, afgiver et "political commitment", hvorefter:

1. det fremtidige forhold til Grønland efter 2006 baseres på globalt "partnership for sustainable development" i

lyset af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitiks hovedprioriteter efter udvidelsen af EU.

1. den finansielle overførsel til Grønland opretholdes samtidig med, at der skal tages hensyn til Grønlands

specielle behov samt finansiel støtte fra andre kilder.

På kort sigt foreslår Kommissionen, at Grønland overvejer en betydelig tilpasning af fiskeriprotokollen (med

virkning fra 2004 og for den resterende protokolperiode, som udløber 2006) gående på:

1. at acceptere fiskerikvoter, som er realistiske i forhold til fiskerimuligheder;

1. at opretholde samme finansielle overførsel til Grønland, som man kender i dag i den nuværende

protokolperiode;

1. at dele overførslen op i en ren fiskeribetaling samt en supplerende betaling af udviklingskarakter til

Grønlands fiskerisektor.

Den samlede overførsel skal ikke ændres.

På længere sigt, dvs. efter 2006 bør overvejes:

1. på hvilken måde, der kan bistås finansielt,

1. at bane vejen for en fortsat relation mellem Grønland og EU med øget vægt på de udviklingsrelaterede

aspekter.

Størrelsen af den finansielle overførsel efter 2006 bør ifølge Kommissionen orientere sig mod at opretholde samme

overførsler, som de kendes i dag.

Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet skønnes ikke at være relevante i forbindelse med

rådsdrøftelsen.

Folketingets

Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (almindelige anliggender

og eksterne forbindelser) den 9. – 10. december 2002.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files