PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2002-03
EUU Alm.del Bilag 619
Offentligt

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget

(Alm. del - bilag 619)

industriministerråd

(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EU-sekr.

20. februar 2003

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 28. februar 2003 – dagsordenspunkt rådsmøde

(konkurrenceevne) den 3. marts 2003 – vedlægges Økonomi- og Erhvervsministeriets notat om de punkter,

der forventes optaget på dagsordenen fsva. industri-/indre markedsdelen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Økonomi- og

Erhvervsministeriet

20. februar 2003

Eksp.nr. 62045

/TAF

Rådsmøde (Konkurrenceevne) den 3.

marts 2003

- Industri-/Indre markedsdelen

Samlet notat

1. Konkurrenceevnerådets forberedelse af

forårstopmødet

2.a. Rådskonklusioner om fremme af

iværksætterkultur og små

virksomheder

2.b. Kommissionens meddelelse

"Industripolitik i et udvidet Europa"

KOM (2002) 714

5. Kommissionens meddelelse om opdatering

og forenkling

eksisterende fællesskabslovgivning KOM

(2003) 71

6. Fællesskabets kemikaliepolitik

7. Forslag til Rådets forordning om EF-

patentet - KOM(2000)412

8. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv på

selskabsrettens område vedrørende

overtagelsestilbud, KOM (2002)

534.

9. Direktivforslag om håndhævelse af

intellektuelle

ejendomsrettigheder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konkurrenceevnerådets

forberedelse af forårstopmødet

Nyt notat

Resumé

Rådet (Konkurrenceevne) har analyseret

Kommissionens

forårsrapport,

implementeringsrapporten

indre

markedsstrategien og Cardiff-rapporterne for

at komme med anbefalinger til Det

Europæiske Råds topmøde i Bruxelles den

21. marts 2003.

I udkastet til Rådets bidrag understreges nødvendigheden af ny drivkraft for at levere de strukturreformer, som er blevet

besluttet i Det Europæiske Råd især i lyset af den usikre økonomiske fremtid. De udfordringer og muligheder, som

globalisering og udvidelsen giver for vækst og konkurrenceevne, skal optimeres.

Bidraget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

1. Baggrund og indhold

Det Europæiske Råd i Sevilla den 22. juni 2002 besluttede at sammenlægge en lang række rådsformationer,

herunder blev de tre rådsformationer indre marked, industri og forskning sammenlagt til Rådet for

Konkurrenceevne.

Kommissionen vedtog den 3. oktober en strømligningsmeddelelse, hvorefter Kommissionen efter

forårstopmødet i 2003 vil præsentere en ny og revideret strategi for det indre marked, som hvert år i januar vil

blive fulgt op med en rapport om status for implementeringen af denne strategi.

Rådet (konkurrenceevne) har analyseret Kommissionens forårsrapport, implementeringsrapporten om indre

markedsstrategien og Cardiff-rapporterne for at komme med anbefalinger til Det Europæiske Råds topmøde i Bruxelles den

21. marts 2003.

I udkastet til Rådets bidrag understreges nødvendigheden af ny drivkraft for at levere de strukturreformer, som er blevet

besluttet i Det Europæiske Råd især i lyset af den usikre økonomiske fremtid. De udfordringer og muligheder, som

globalisering og udvidelsen giver for vækst og konkurrenceevne, skal optimeres.

Konkurrenceevnerådet vil påtage sig en horisontal rolle for at sikre en integreret styrkelse af vækst og konkurrenceevne i

forhold til Lissabon-dagsordenen.

Konkurrencedygtige og effektive Europæiske virksomheder

Rådet opfordrer til hurtig implementering af handlingsplanen om forenkling og forbedring af lovgivning, herunder hurtige

fremskridt med den interinstitutionelle aftale. Forenkling af lovgivning skal fortsættes på EU og nationalt niveau.

Medlemsstaterne og Fællesskabet bør intensivere bestræbelserne på at konsekvensvurdere.

EU skal forbedre rammerne for innovation. Især forskning er vigtig. Europa skal styrke iværksætteri ved at afhjælpe barrierer

og afbalancere risiciene med udbyttet. Der skal lægges vægt på effektiv involvering og konsultation af små virksomheder,

uddannelse, stimulering af innovation og teknologioverførsler og tiltag til at tilskynde investeringer og risikovillighed.

Industripolitikken, som er horisontal og handler om rammevilkår, skal tage højde for individuelle sektorers særlige behov og

karakteristikker. Der skal særligt fokuseres på udviklingen af den industri-relaterede servicesektor.

Rådet opfordrer til, at medlemsstaterne skal forfølge bestræbelserne på at reducere statsstøtte, og orientere støtten mod

horisontale formål. Der skal gives prioritet til effektiv håndhævelse af konkurrencereglerne samt vedtagelse af

fusionsforordningen.

Opbygning af den Europæiske videns-baserede økonomi

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bestræbelser på at fremme innovation, forskning og udvikling skal fortsættes især styrket koordination mellem fællesskabets

og de nationale forskningspolitikker vha. åben koordinationsmetode vedr. målet om 3 pct. BNP til forskning, mobilitet,

netværk og RTD programmer og infrastruktur.

Investeringer i forskning og udvikling skal øges. Kommissionen opfordres til at præsentere en handlingsplan om opnåelse af

3 pct. målet. SMV'ers konkurrenceevne afhænger af innovation. Derfor opfordres medlemsstaterne og Kommissionen til at

udnytte potentialet i det 6. rammeprogram og de nationale programmer.

EU skal forbedre rammerne for nye frontlinje teknologier. Kommissionen og medlemsstaterne skal aktivt implementere

handlingsplanen for bioteknologi i overensstemmelse med den "road map", som rådet vedtog i efteråret 2002. EF-patentet

skal vedtages, og EC/ESA rum-strategi skal vedtages inden udgangen af 2003, og der skal gives prioritet til at øge kapaciteten

for videnskabelige bredbånds netværk.

Forbedret markedsadfærd gennem styrket konkurrenceevne og vækst

Et indre marked for tjenester er en afgørende strategisk udfordring for fællesskabet, og Rådet henstiller, at Kommissionens

hurtigst muligt præsenterer lovgivningsforslag til at fjerne barrierer for tjenester i det indre marked. Medlemsstaterne skal øge

deres indsats med at fjerne de barrierer, som er national kompetence.

Beslutningerne om udeståender i den finansielle handlingsplan skal tages, og gennemførelsen af det, som allerede er vedtaget,

skal optrappes. Rådet bekræfter vigtigheden af fuldstændig gennemførelse af lovgivning. Medlemsstaterne skal optrappe

gennemførelse af lovgivningen for det indre marked og overholde Barcelona-målsætningen for fortsat at reducere

gennemførselsunderskuddet.

Fællesskabet skal accelerere arbejde med nøgleforslag, herunder endelig vedtagelse af udbudsdirektiverne inden udgangen af

året. Der skal gives høj prioritet til intellektuelt ejendomsret isæt EF-patentet.

Der skal også findes en balanceret løsning på take-over direktivet. Kommissionen skal præsentere handlingsplanen for

"corporate governance" snarest muligt.

Barcelona-målene om integration af energi, transport og kommunikationsnetværk skal gennemføres under hensyn til tjenester

af generel økonomisk interesse. Rådet ser frem til Kommissionens grønbog om disse tjenester.

Rådet vil årligt evaluere konkurrenceevnen og komme med anbefalinger herom til det Europæiske Råd.

2. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om syntese-rapporten.

3. Nærheds- og proportionalitets princippet

Formandskabets udkast til Konkurrenceeevnerådets bidrag vurderes at være i overensstemmelse med nærheds- og

proportionalitetsprincippet, da forårstopmødet vedrører den åbne koordinationsmetode.

4. Gældende dansk ret

Der eksisterer ikke umiddelbart dansk ret på området.

5. Høring

Udkast til konklusioner er sendt i høring i specialudvalget for tekniske handelshindringer, der blandt andet består af følgende

medlemmer: Det Danske Handelskammer, Dansk Standard, Dansk Industri, Dansk Handel og Service, Elektronikindustrien,

Forbrugerrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Landsorganisationen i Danmark, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk

Metalarbejderforbund, FTF, Akademikernes Centralorganisation og Ledernes Hovedorganisation.

Dansk Industri, Forbrugerrådet og Dansk Handel og Service har haft bemærkninger.

Dansk Industri påpeger, at rådet godt kunne være mere selvkritisk om, hvad rådet har tænkt sig at gøre fx i forhold til EF-

patentet. Dansk Handel og Service støtter, at konklusionerne fokusere på rammebetingelser for virksomheder generelt.

Dansk Handel og Service stiller sig dog undrende overfor forslaget om industripolitik, som i stor udstrækning fastholder en

meget konservativ industripolitik. Dansk Handel og Service mener, det bør fremgå af konklusionerne, at

Konkurrenceevnerådet ikke ønsker at gøre EUs erhvervspolitik til traditionel industripolitik

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forbrugerrådet mener, det er ambitiøst, men problematisk at bruge kemikalieområdet som test for konsekvensvurderinger.

Man kan let ende i en konflikt situation. Forbrugerrådet støtter, at Kommissionen fremmer arbejdet med strategien for

tjenester, og at færdiggørelsen af den finansielle sektor er en prioriteret for at styrke konkurrencen.

6. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Udkastet berører ikke umiddelbart lovgivningen eller statens finanser.

7. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Udkast til konklusioner har ingen direkte samfundsøkonomisk effekt.

8. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

2.a. Rådskonklusioner om fremme af iværksætterkultur og små virksomheder

Nyt notat

Resumé

Det græske formandskab har fremlagt udkast til rådskonklusioner på baggrund af en såkaldt SMV-pakke fra

Kommissionen.

Med udgangspunkt i den årlige rapport om medlemslandene og Kommissionens implementering af Charteret for små

virksomheder ("Beretning fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om gennemførelsen af det europæiske charter

for små virksomheder" KOM (2003)21) indeholder udkastet til rådskonklusioner en række specifikke anbefalinger til

medlemsstaterne inden for charterområderne f.eks. bedre regulering, inddragelse af SMV-er, adgang til finansiering og det

indre marked. Samtidig opfordres landene blandt andet til at anvende kvantitative og kvalitative målsætninger for at fremme

charterimplementeringen, og Kommissionen og medlemsstaterne opfordres til på frivillig basis at organisere "peer reviews"

inden for charterområderne.

Konklusionerne baserer sig desuden på Kommissionens Grønbogen om iværksættere

"En

iværksætterkultur i Europa" (KOM(2003)27), som Kommissionen offentliggjorde d en 21. januar 2003 i

forbindelse med SMV-pakken. Grønbogen skal starte en debat om, hvorfor så få starter egen virksomhed, og

hvorfor så få virksomheder vokser eller kun vokser moderat. Grønbogen om iværksættere er i høring frem til

udgangen af juni, og Kommissionen må forventes efterfølgende at komme med en meddelelse eller handlingsplan.

Rådskonklusionerne er sat på dagsordenen for Rådsmødet (Konkurrenceevne) den 3. marts 2003 med henblik på

vedtagelse og åben debat.

Sagen skønnes ikke i sig selv at have konsekvenser for dansk ret.

1. Baggrund og indhold

Det græske formandskab har fremlagt udkast til rådskonklusioner på baggrund af en såkaldt SMV-pakke fra

Kommissionen. SMV-pakken består af meddelelsen "at tænke småt i et udvidet Europa" (KOM(2003)26)

med tilhørende arbejdsdokumenter.

Det centrale dokument i SMV-pakken er den årlige rapport til det Europæiske Råds forårstopmøde om implementeringen

af Charteret for små virksomheder. Det Europæiske Råd vedtog i juni 2000 Charteret for små virksomheder som et af

midlerne til at nå Lissabonmålet. "Tænk småt først" er hovedprincippet i Charteret, der indeholder ti indsatsområder,

hvor der skal gøres en indsats for at tage hensyn til små virksomheders særlige behov.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den centrale konklusion i Charterrapporten 2003 er, at der er sket lovende fremskridt, men at reformtempoet yderligere

skal forstærkes.

Kommissionen fremlagde desuden den 21. januar 2003 i forbindelse med SMV-pakken en grønbog om iværksættere "En

iværksætterkultur i Europa" (KOM(2003)27). Grønbogen skal starte en debat om, hvorfor så få starter egen virksomhed,

og hvorfor så få virksomheder vokser eller kun vokser moderat. Grønbogen om iværksættere er i høring frem til

udgangen af juni, og Kommissionen må forventes efterfølgende at komme med en meddelelse eller handlingsplan.

I udkastet til rådskonklusioner understreges, at Grønbogen om iværksætteri er startskuddet på en vigtig og omfattende

debat om fremtidens iværksætterpolitik. EU har behov for flere iværksættere og flere virksomheder med vækst samt for

en koordineret tilgang til iværksætterpolitik, der involverer alle relevante politiske aktører på europæisk, nationalt og

regionalt niveau for at skabe et sammenhængende svar på iværksætternes behov. Denne tilgang skal koncentreres om tre

søjler:

• at fjerne barrierer for erhvervsudvikling og vækst

• at balancere risiko og belønning ved iværksætteri

• at skabe et samfund, som værdsætter iværksætterånd,

Derefter understreges betydningen af at lære af god praksis, at lade små virksomheder udtrykke deres interesser,

uddannelse, reduktion af administrative byrder, lettere adgang til finansiering, information og viden samt overdragelse af

virksomhed.

På den baggrund opfordres medlemsstaterne blandt andet til:

• aktivt at bidrage til debatten om Grønbogen for at fremme iværksætterdagsordenen i Europa,

• at styrke implementeringen af Det Europæiske Charter for små virksomheder og at lade sig inspirere af bedste

praksis; at lukke forskellene mellem medlemslandene samt at informere om de tiltag de påtænker og til særligt:

1. at forbedre de små virksomheders mulighed for at udtrykke deres interesser,

2. at fremme uddannelse i iværksætteri på alle niveauer af uddannelsessystemet og lade sig inspirere af bedste praksis

på området,

3. at forbedre lovgivningen ved at introducere regelmæssig konsekvensvurdering af lovgivning,

4. yderligere at simplificere og reducere omkostninger og tid ved opstart af virksomheder særligt gennem on-line

registrering og udnyttelse af bedste praksis,

5. at forbedre adgang til risiko- og startkapital for små virksomheder, herunder gennem garantiordninger, venture

kapitalfonde og banksektor mikrolån, på områder med markedsfejl ved i højere grad at fokusere på incitamenter og

risikodeling,

6. at stimulere innovation og teknologioverførsel gennem samarbejde mellem universiteter, forsknings- og

udviklingscentre og små virksomheder,

7. at fjerne hindringer på det indre marked ved at afhjælpe fragmenteringen af det indre marked for tjenesteydelser og

overholde de opstillede mål for gennemførelse af direktiver, samt at sikre at nye barrierer ikke bliver skabt gennem

juridiske og administrative tiltag,

• yderligere at udvikle kvantitative og kvalitative mål på frivillig basis inden for charterområderne.

Kommissionen opfordres blandt andet til:

• som opfølgning på den offentlige debat om iværksætterpolitikken at fremlægge en passende handlingsplan for

iværksætteri ved udgangen af 2003 under fuld hensyntagen til høringssvarene og eksisterende instrumenter og

programmer,

• at etablere projekter, overvåge udviklingen og stimulere politikimplementering samt hjælpe medlemsstaterne med at

forbedre deres indsats på en række SMV-relaterede områder,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

• at skabe grundlaget for fortsat dialog med de små virksomheder og at bevare hensynet til SMV-er i de relevante

Fællesskabspolitikker,

• at fortsætte fremskridtene med en effektiv implementering af handlingsplanen for forenkling og forbedring af de

lovgivningsmæssige rammer.

Endelig opfordres Kommissionen og medlemsstaterne til:

• at fortsætte arbejdet på frivillig basis med at opstille kvantitative og kvalitative mål med henblik på at integrere deres

brug i implementeringen af Charteret,

• at fortsætte med at involvere kandidatlandene i charterprocessen og opmuntre dem til at udnytte god praksis og

frivillige kvantitative og kvalitative mål som instrumenter til at opbygge en iværksætterkultur,

• at styrke gennemgangen af udviklingen på nationalt niveau ved at udvælge en række prioriterede charterområder

hvert år og afrapportere om fremskridt via indikatorer, således at Rådet (Konkurrenceevne) forud for forårstopmøderne

kan vurdere fremskridt over tid og drøfte den fremtidige strategi for iværksætter- og SMV-politik,

• at fortsætte og forstærke deres arbejde med at identificere, benchmarke og udveksle bedste praksis om iværksætteri

og charterområderne inden for en mere koordineret og konsistent tilgang samt at etablere synergi med andre relevante

fælleskabspolitikker,

• at intensivere spredningen og drøftelserne af medlemsstaternes SMV-politik på charterområderne ved fra 2003 at

organisere årlige erfaringsudvekslinger mellem medlemsstaterne samt ved at overveje muligheden for at organisere på

frivillig basis "peer reviews" som en gensidig læringsproces.

Rådskonklusionerne er sat på dagsordenen for Rådsmødet (Konkurrenceevne) den 3. marts 2003 med henblik på

vedtagelse og åben debat.

2. Europa-Parlamentets holdning

Rådskonklusionerne skal ikke oversendes til Europa-Parlamentet, idet rådskonklusionerne alene skal vedtages

af Rådet.

3. Nærheds- og proportionalitets princippet

Rådskonklusionerne berører ikke nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet der alene er tale om

opfordringer til medlemsstaterne. Endvidere baserer EU’s erhvervspolitik sig på den åbne

koordinationsmetode, hvor landene gennem fælles analyseaktiviteter og udveksling af bedste praksis lærer af

hinanden, men hvor medlemsstaterne alene er ansvarlige for udvikling og igangsættelse af erhvervspolitiske

initiativer i de enkelte lande.

4. Gældende dansk ret

Rådskonklusionerne har ikke konsekvenser for gældende dansk ret.

5. Høring

Rådskonklusionerne med tilhørende dokumenter har været i en indledende høring i Specialudvalget for

Industri og Regionalpolitisk samarbejde.

Der er modtaget svar fra bl.a. Finansrådet, Dansk Handel og Service, samt Dansk Industri, som alle kan

tilslutte sig konklusionerne. Dansk Industri har dog givet udtryk for, at opfordringerne skal koncentreres om

færre områder og påpeget, at de anser bedre regulering, uddannelse og adgang til finansiering som de områder,

der bør fokuseres særligt på.

6. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

7. Samfundsøkonomiske konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådskonklusionerne har ikke umiddelbart samfundsøkonomiske konsekvenser, men bedre forhold for iværksættere og små

og mellemstore virksomheder må forventes at påvirke samfundsøkonomien positivt.

8. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

2.b. Kommissionens meddelelse "Industripolitik i et udvidet Europa" KOM (2002) 714

Nyt notat

Resumé

Kommissionen har fremlagt en meddelelse om "Industripolitik i et udvidet Europa" KOM (2002)714. Blandt andet i

lyset af udvidelsen revideres EU’s industripolitik, således at den i samspil med andre politikker kan bidrage til at opfylde

EU’s målsætninger fra topmøderne i Lissabon og Gøteborg om konkurrenceevne og bæredygtighed i et udvidet Europa.

I meddelelsen fremhæves, at EU i lyset af Lissabon- og Gøteborgstrategierne skal forstærke det politiske fokus på de

tværgående faktorer, som er de direkte drivkræfter bag industriens vækst og produktivitet. Det drejer sig om innovation,

viden og forskning samt iværksætterånd og en bæredygtig industriel produktion.

EU’s industripolitik skal fortsat være horisontal og fokusere på at forbedre rammebetingelserne for

virksomhederne. Det skal ske i tråd med handlingsplanen for bedre regulering og EU’s ny metode til

lovgivning i det indre marked. EU’s politikker skal integreres bedre for at skabe synergi og sikre, at

de bidrager til at forbedre industriens konkurrenceevne – såkaldt screening af deres virkning på

konkurrenceevnen - hvilket ligeledes er afgørende for at sikre en bæredygtig udvikling. Det påpeges,

at der skal tages hensyn til de særlige behov industrien i kandidatlandene har. Endelig skal den

horisontale tilgang kombineres med analyser af dens sektorielle virkninger.

Rådet (Konkurrenceevne) tilskrives en nøglerolle som forum for at fastlægge en "køreplan" for industripolitikkens bidrag til

Lissabonmålet og i at overvåge fremgangen. Rådet (Konkurrenceevne) skal desuden sikre sammenhæng mellem de forskellige

politikker samt vurdere den generelle konkurrenceevne og konkurrenceevnen i de enkelte industrisektorer.

Meddelelsen er sat på dagsordenen for Rådsmødet (Konkurrenceevne) den 3. marts 2003 med henblik

på præsentation og udveksling af synspunkter.

Meddelelsen har ikke i sig selv konsenvenser for dansk ret.

1. Baggrund og indhold

Kommissionen har fremlagt en meddelelse om "Industripolitik i et udvidet Europa", som behandler fremtidens

industripolitik.

De overordnede retningslinjer for EU’s nuværende industripolitik blev fastlagt i en meddelelse, som blev vedtaget i

1990. Målet var at skabe rammevilkår for erhvervslivet, som forbedrede konkurrenceevnen og kompenserede for

markedssvigt, gennem en række andre fællesskabspolitikker. Den politik er siden blevet finjusteret, men det

grundlæggende fokus på rammevilkår er bevaret.

Siden 1990 har EU forandret sig væsentligt. Det indre marked er blevet etableret, den fælles valuta indført og

verdenshandelsorganisationen WTO oprettet. Samtidig har EU vedtaget to ambitiøse målsætninger af afgørende

betydning for industripolitikken. Det drejer sig om Lissabonmålet fra 2000 om, at EU skal være verdens mest

konkurrencedygtige videnbaserede økonomi i 2010, samt EU’s strategi om bæredygtig udvikling fra Gøteborg 2001.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Desuden vedtog Det Europæiske Råd i Sevilla 2002 at samle indre marked, industri og forskning i ét Råd –

Konkurrenceevnerådet - for at styrke fokus på EU’s konkurrenceevne og skabe synergi mellem politikker af betydning

for konkurrenceevnen. Udvidelsen af EU i løbet af de kommende år med op til 10 lande vil desuden medføre konkrete

udfordringer for EU’s industri.

Kommissionen mener i lyset af ovenstående, at tiden er inde til at revidere EU’s industripolitik, således at den i samspil

med andre politikker kan bidrage til at opfylde EU’s målsætninger i et udvidet Europa. Meddelelsen skal skabe debat

om, hvordan industripolitikken kan forbedre industriens konkurrenceevne, og hvordan samspillet mellem EU's

forskellige politiske instrumenter af betydning for industriens konkurrenceevne kan optimeres. Kommissionen

planlægger på baggrund af denne debat i udgangen af 2003 at komme med en beretning og evt. foreslå nye initiativer.

Indholdet:

Meddelelsen indeholder indledningsvist en status over industriens konkurrenceevne, følgerne af udvidelsen, og der

opregnes en række industripolitiske udfordringer i et udvidet Europa. Fokus rettes herefter på fremtidens industripolitik –

"Vejen frem".

Industriens konkurrenceevne:

Industri forstås i meddelelsen primært som fremstillingsvirksomhed. Selvom servicesektorens andel af den samlede EU-

produktion er steget fra 1971-2001, mens fremstillingsindustriens andel er faldet, spiller fremstillingsindustrien en

afgørende rolle i vidensøkonomien og servicesamfundet. Fremfor et modsætningsforhold mellem de to sektorer er

service- og industrisektoren blevet mere afhængige af hinanden. Væksten i serviceerhvervene skyldes således i høj grad,

at industrien har outsourcet en del af sin virksomhed.

Den europæiske industri er i mange henseender moderne, men alligevel præget af en langsommere produktivitetsvækst

end USA's. I anden halvdel af 1990’erne var EU’s vækstrate 3,2%, mens USA’s var 5,5%. Det skyldes blandt andet

uløste strukturproblemer såsom fragmenterede markeder og ringe geografisk mobilitet samt for lav innovation, IKT-

udbredelse og en for svag position inden for mere højteknologiske industrier.

De små og mellemstore virksomheder fremhæves som en dynamisk kraft ved at være innovative, tilpasningsdygtige og

anses for at være af afgørende betydning for udviklingen af vækstorienterede erhvervsklynger (clusters) og

produktionsnetværk.

Følger af udvidelsen for industrien

Kandidatlandene har gjort store fremskridt, men der er behov for yderligere omstrukturering i visse sektorer f.eks.

stålsektoren. Omkostningerne ved at overholde Fællesskabets regelsæt vil være store, særlig på miljøområdet, og

produktiviteten er kun omkring 50% af EU-gennemsnittet. Udviklingen af en iværksætterkultur og nye SMV-er har

desuden været træg i de nye medlemslande, og deres rammebetingelser skal forbedres over en bred front.

Det konstateres, at udvidelsen generelt allerede er en realitet for industrien, idet de fleste industriprodukter har haft fri

adgang til EU's marked siden 1995. Mange tilpasninger har derfor fundet sted. Udfordringen for kandidatlandene er at

udvikle de kvalifikationer og rammevilkår, som kan forbedre virksomhedernes muligheder for at indgå i de

internationale produktionsnetværk.

Industripolitiske udfordringer i et udvidet Europa

Her peges på en række faktorer. I fremtiden skal der konkurreres på viden og på at være et attraktivt produktionssted.

Globaliseringen fordrer desuden større konvergens globalt på lovgivningsområdet. Bedre udnyttelse af IKT og andre nye

teknologier ligesom innovation og iværksætterånd vil være helt afgørende for at styrke konkurrenceevnen og væksten.

EU skal derfor øge sin forsknings- og udviklingsindsats og fremme omsætningen af viden til værdiskabende nye

produkter og tjenesteydelser. Endelig skal industrien kunne imødekomme kravene om bæredygtighed og socialt ansvar

på en konkurrencedygtig måde.

Vejen frem: Revision af EU’s industripolitiske foranstaltninger

1. Tværgående faktorer til støtte for konkurrenceevne og vækst

I overensstemmelse med Lissabon- og Gøteborgstrategierne skal EU forstærke det politiske fokus på de tværgående faktorer,

som er de direkte drivkræfter bag industriens vækst og produktivitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU bør fremme

innovation, viden og forskning

samt

iværksætterånd.

FoU skal udgøre ca. 3% af BNP inden 2010, og det fælles

europæiske forskningsrum skal fremmes. Industri- og FoU-politikken skal skabe de rette betingelser for innovation i

overensstemmelse med handlingsplanen for FoU, som fremlægges på DER’s forårstopmødet 2003. Kommissionen vil

desuden fremlægge en innovationsstrategi i en kommende meddelelse.

Der skal skabes gode rammebetingelser for etablering, vækst og udvikling af SMV’er og iværkssætteraktiviteter. Det er et

tværgående mål, som kræver en indsats på en lang række politikområder. Grønbogen om iværksættere vil sætte fokus på,

hvordan iværksætterånden forstærkes.

I forhold til fremme af en bæredygtig industriel produktion fremhæves, at dette kan skabe ny vækst og øget produktivitet ikke

mindst hos fremsynede virksomheder. EU skal udvikle og styrke sin politik for bæredygtig produktion i samarbejde med

industrien og berørte parter.

2. Revurdering af EU's industripolitik

Hovedformålet med industripolitikken er fortsat at

skabe gode rammebetingelser

for virksomhederne. Det indre marked

og ØMU’en fremhæves som helt afgørende for virksomhedernes konkurrenceevne og vækst.

Indførelsen af det indre marked har medført en række helt afgørende strukturreformer, men der er fortsat behov for

liberalisering af visse sektorer og fremskridt på konkrete områder som f.eks. EF-patentet, det finansielle marked,

tjenesteydelser, selskabsbeskatning og markederne for offentlige indkøb.

I forhold til de erhvervspolitiske instrumenter er der brug for en

mere systematisk EU-tilgang til forbedring af

rammebetingelserne.

På EU-niveau skal lovgivningen forbedres via gennemførelse af handlingsplanen for bedre og

enklere regulering samt yderligere anvendelse af den ny metode til lovgivning, hvor det overlades til industrien at finde

de tekniske løsninger inden for direktivets rammer. På de områder, der falder ind under medlemsstaternes kompetence,

er der inden for rammerne af Lissabonprocessen igangsat den såkaldte åbne koordinationsmetode med henblik på at

måle, sammenligne og forbedre rammebetingelserne i de enkelte lande. Instrumenterne er udveksling af bedste praksis,

opstilling af kvantitative mål og overvågning af fremskridt – såkaldte "peer reviews". Den metode har potentiale til at

udvides til flere områder af betydning for konkurrenceevnen.

Der skal desuden ske

en bedre integrering af EU-politikker, der påvirker industriens konkurrenceevne.

Virksomheders

konkurrenceevne påvirkes af mange faktorer. EU bør derfor sørge for, at alle politikker, der påvirker konkurrenceevnen,

integreres og udnyttes til fulde for at fremme konkurrenceevnen. Det gælder også i forhold til bæredygtighedsstrategien,

hvor balancen mellem de tre søjler – den økonomiske, sociale og miljømæssige – skal sikres. De tre dimensioner skal

følges ad på en måde, der fremmer konkurrenceevnen, og den ene søjle må ikke udvikle sig på bekostning af de andre.

Flere politikker, bl.a. handelspolitik, indre marked, energi- og transport, FoU, konkurrencepolitik, regionalpolitik samt den

makroøkonomiske politik er allerede godt integreret i industripolitikken. Det skal dog ligeledes sikres, at f.eks. social-,

beskæftigelses-, forbruger-, folkesundheds- samt miljøpolitikken og kravene om socialt ansvar spiller fornuftigt sammen med

industriens konkurrenceevne. Der skal findes

det rette "policy-mix",

og såfremt der er tegn på ubalance mellem de forskellige

politikker "bør det føre til passende korrigerende foranstaltninger".

Det rette policy-mix vil afhænge af de konkrete problemstillinger, men ifølge meddelelsen findes instrumenterne til at

afbalancere de forskellige hensyn i forhold til hinanden i handlingsplanen for bedre regulering (konsekvensvurderinger,

høring, cost-benefit analyser), ligesom den ny metode til lovgivning sikrer inddragelse af interessenter i den konkrete

udmøntning. EU vil derfor finjustere disse metoder.

I forhold til

de kommende medlemslande

kan erfaringerne med at forbedre rammevilkårene for erhvervslivet i de nuværende

medlemslande bruges, og visse foranstaltninger kan eventuelt gennemføres som et særligt intensivt forløb. Kommissionen

mener desuden, at der bør gives støtte fra strukturfondene til gennemførelse af de industripolitiske prioriteringer.

Endelig er den europæiske industris konkurrenceevne afhængig af, om det lykkes at

forbedre den globale styring.

På visse områder

er der sket fremskridt, men på områder som miljø- og forbrugersikkerhed samt sociale og arbejdsmæssige standarder skal

udviklingen af globalt accepterede principper videreføres. Fremgang skal sikre, at omkostningerne ved behandlingen af

globale problemer ikke i uforholdsmæssigt stort omfang bæres af EU's virksomheder. Det skal bl.a. ske inden for rammerne

af DOHA-dagsordenen, men EU skal også i andre sammenhænge søge at promovere sine erhvervsvenlige metoder til

produktlovgivning og standarder.

Kommissionen understreger, at EU's industripolitik fortsat skal bygge på en horisontal strategi (forbedring af rammevilkår),

men

industripolitikken skal forene et horisontalt grundlag med en sektorbestemt anvendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen bør derfor gennemføre analyser og regelmæssig overvågning af konkurrencesituationen inden for de

forskellige sektorer – en såkaldt "statuskontrol" - for at vurdere om "policy-mixet" er hensigtmæssigt i forhold til en given

sektor. Som annex til meddelelsen gives en række eksempler på statusanalyser af policy-mixet i forskellige sektorer. Det drejer

sig om stålsektoren, den kemiske industri, luft- og rumfartsindustrien, bioteknologi og telekommunikationssektoren.

Konklusion:

Det konkluderes i meddelelsen, at industripolitikken skal:

• fastlægge forudsigelige retlige rammer for industrien og iværksætterne

• sikre de rette rammebetingelser for et konkurrencedygtigt og innovativt erhvervsliv f.eks. kvalificeret arbejdskraft,

tilgængelig teknologi og en positiv holdning til risikovillighed,

• sikre at de rammer, institutioner og instrumenter, der er nødvendige for et godt erhvervsklima, er til stede og fungerer.

Kommissionen påtænker i de kommende måneder at undersøge, hvordan dens vigtigste politikker fungerer sammen med

EU’s industrielle konkurrenceevne. Medlemsstaterne og de øvrige EU-institutioner opfordres til at gøre det samme.

Rådet (Konkurrenceevne) tilskrives en vigtig rolle som forum til at fastlægge en "køreplan" for industripolitikkens bidrag til

Lissabonmålet og i at overvåge fremgang. Konkurrenceevnerådet skal endvidere sikre sammenhæng mellem politikkerne

både på EU- og medlemsstatsplan, samt vurdere den generelle konkurrenceevnesituation og konkurrenceevnen inden for de

forskellige industrisektorer.

Meddelelsen er sat på dagsordenen for Rådsmødet (Konkurrenceevne) den 3. marts 2003 med henblik

på præsentation og udveksling af synspunkter.

2. Europa-Parlamentets holdning

Meddelelsen er oversendt til Europa-Parlamentet, men der foreligger ingen udtagelse.

3. Nærheds- og proportionalitets princippet

Meddelelsen berører ikke i sig selv nærheds- og proportionalitetsprincippet.

4. Gældende dansk ret

Meddelelsen har ikke i sig selv konsekvenser for gældende dansk ret.

5. Høring

Meddelelsen har været sendt i høring i Specialudvalget for Industri og Regionalpolitisk samarbejde. Der er

modtaget høringssvar fra Dansk Handel og Service og Finansrådet. Finansrådet kan tilslutte sig dansk

holdning.

Dansk Industri (DI) mener, at meddelelsen er en udmærket analyse af den rolle EU’s industripolitik kan spille i

forhold til den overordnede målsætning om at forbedre EU’skonkurrenceevne. DI er enig i, at der primært bør

lægges vægt på forbedring af de generelle rammevilkår og en horisontal tilgang til industripolitikken. DI

påpeger dog, at der i mindre grad er tale om en handlingsplan for, hvordan de nødvendige resultater

tilvejebringes, samt at den store udfordring er at få medlemslandene til at forpligte sig til konkrete forslag til at

forbedre EU’s konkurrenceevne. For at skabe mere dynamik i beslutningsprocessen opfordrer DI derfor

Danmark til at gøre en indsat for at få det nye Konkurrenceevneråd til at fungere efter hensigten.

Dansk Handel og Service er overordnet positiv overfor meddelelsens formål om at forbedre rammevilkårene

for virksomhederne. Dansk Handel og Service mener imidlertid, at meddelelsen fastholder en meget

konservativ industripolitik, der på mange måder virker bagudrettet og ude af trit med de erhvervsudfordringer,

som bl.a. Danmark står over for. De støtter indstillingen om ikke at gøre EU’s erhvervspolitik til traditionel

industripolitik, primært baseret på fremstillingsindustrien. EU’s erhvervspolitik skal tage udgangspunkt i

Lissabonmålsætningen. Der skal derfor fokuseres på de sektorer, som repræsenterer videnøkonomien, og som

har den største værditilvækst. Dansk Handel og Service påpeger, at det har vidtrækkende konsekvenser for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU’s konkurrenceevne, at man ikke kan samles om en horisontal erhvervspolitik baseret på de sektorer, der

har vækst.

6. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Meddelelsen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

7. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Meddelelsen har ikke umiddelbart samfundsøkonomiske konsekvenser, men en styrkelse af industriens konkurrenceevne må

forventes at påvirke samfundsøkonomien positivt.

8. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

5. Kommissionens meddelelse om opdatering og forenkling eksisterende fællesskabslovgivning KOM

(2003) 71

Nyt notat

Resumé

På rådsmødet den 3. marts 2003 vil Kommissionen præsentere sin meddelelse om opdatering og forenkling af eksisterende

fællesskabslovgivning. Meddelelsen er en opfølgning på handlingsplanen for bedre regulering, idet den er første skridt til

implementeringen af den af de 16 aktioner, der vedrører opdatering og forenkling af eksisterende EU-lovgivning.

Handlingsplanen er et led i den samlede strategi med at forbedre og forenkle de lovgivningsmæssige rammer i EU.

Meddelelsen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

1. Baggrund

Det Europæiske Råd (DER) i Lissabon i marts 2000 pålagde Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne at udarbejde en

fælles EU-strategi for bedre regulering inden udgangen af 2001. Strategien skal fremme "klare og effektive

lovgivningsmæssige rammer for at sikre borgernes beskyttelse og virksomhedernes konkurrenceevne og derved begrænse

omkostningerne i forbindelse med lovgivningens eventuelle dårlige kvalitet". Strategien skal ses i sammenhæng med

Lissabon-processen, hvis formål er at gøre EU til verdens mest dynamiske og konkurrencedygtige økonomi i 2010.

Kommissionens handlingsplan skal endvidere ses i sammenhæng med hvidbogen om Nye Styreformer, der blev vedtaget af

Kommissionen den 25. juli 2001 (KOM(2001)428 endelig) samt Kommissionens meddelelse til Det Europæiske Råd i

Laeken om simplificering og forbedring af lovgivning (KOM(2001)726 endelig).

Kommissionen offentliggjorde sin samlede pakke om bedre regulering den 5. juni 2002. Pakken blev fremlagt på DER Sevilla

den 20.-21. juni 2002 og indeholder tre elementer:

0. Handlingsplan om "bedre og enklere lovgivningsmæssige rammer" (bedre regulering) (KOM(2002)278)

1. Meddelelse om konsekvensvurderinger (KOM(2002)276)

2. Meddelelse om en styrket høringskultur og dialog (KOM(2002)277)

Rådet (Konkurrenceevne) vedtog den 30. september 2002 rådskonklusioner, der følger op på Kommissionens

handlingsplan. Rådets konklusioner støtter arbejdet med at forbedre lovgivningen og understreger behovet for en

systematisk, effektiv implementering af handlingsplanen, herunder at der bør udpeges konkrete områder, hvor der kan

sættes en regelforenklingsindsats i gang.

Kommissionens meddelelse om opdatering og forenkling af eksisterende fællesskabslovgivning (KOM(2003)71), der

blev vedtaget af Kommissionen den 11. februar 2003, er første skridt til implementeringen af den af de 16 aktioner, der

vedrører opdatering og forenkling af eksisterende EU-lovgivning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Parallelt hermed arbejder Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet på at indgå en interinstituionel aftale med henblik på

at gennemføre handlingsplan og sikre kvaliteten i lovgivningen, herunder at indføre en hurtigt beslutningsprocedure for

vedtagelse af forslag om forenkling og kodificering.

2. Indhold

Kommissionens meddelelse om opdatering og forenkling af eksisterende fællesskabslovgivning blev vedtaget af

Kommissionen den 11. februar 2003. Meddelelsen redegør for de initiativer, Kommissionen foreslår igangsat som opfølgning

på den del af handlingsplanen for bedre regulering, der vedrører opdatering og forenkling af eksisterende EU-lovgivning. Det

nærmere indhold i handlingsplanen for bedre regulering er beskrevet i aktuelt notat oversendt den 19. september 2002 til

Folketingets Europaudvalg.

Meddelelsen foreslår initiativer, der kan sikre et pålideligt, opdateret og brugervenligt EU-lovkompleks. Kommissionen

anfører i meddelelsen, at den samlede eksisterende fællesskabslovgivning består af retsakter, som kan være indtil flere årtier

gammelt. Siden oprettelsen af De Europæiske Fællesskaber har der hidtil aldrig været gennemført en gennemgående revision

af den eksisterende EU-lovgivning.

I overensstemmelse med intentionerne i handlingsplanen for bedre regulering foreslår Kommissionen i sin meddelelse, at

opdateringen og forenklingen af den eksisterende EU-lovgivning sker gennem:

• Fjernelse af overflødige og utidssvarende retsakter. Dette forventes at medføre en betragtelig reduktion i omfanget af

EU-acquis’et, uden på nogen måde at indebære retlige ændringer.

• Omskrivning af retstekster med henblik på at gøre dem mere sammenhængende og lettere forståelige, igen uden på

nogen måde at medføre retlige ændringer.

• Forbedring af præsentationen af EU-acquis’et og udvikling af mere brugervenlige adgange til at konsultere og anvende

fællesskabsretten på.

• Iværksættelse af en langsigtet proces til modernisering og forenkling af det eksisterende regelsæt. Kommissionen

understreger i sin meddelelse, at der her ikke er tale om at afregulere eller skære ned på EU-acquis’et, men om at

erstatte forældede tilgange og mekanismer med nye, der er mere tilpassede til nutidens behov.

Kommissionen foreslår i sin meddelelse iværksættelsen af seks konkrete initiativer, der kan opfylde ovenstående

målsætninger:

1. Forenkling af det eksisterende acquis:

0. Kommissionen opstiller en række indikatorer til prioritering af regelforenklingsarbejdet og udfører efterfølgende

screening af acquis’et m.h.p. at identificere og prioritere de områder, hvor regelforenkling med fordel kan iværksættes.

1. På baggrund af denne screening præsenterer Kommissionen en liste over prioriterede regelforenklingsområder.

Prioriteringen vil forløbe i tre faser, og for fase 1, som løber frem til september 2003, har Kommissionen udarbejdet

en liste over mulige indsatsområder. I annex 3 anfører Kommissionen, hvilke initiativer som er vedtaget af

Kommissionen. Kommissionens prioriterede politikområder for første fase omfatter følgende lovgivning:

2. Industrielle produkter: Et system for typegodkendelse af motorkøretøjer, markedsføringsgodkendelse af medicinske

produkter og forarbejdede landbrugsprodukter

• Landbrug og den fælles landbrugspolitik: Reform af den fælles landbrugspolitik – et langsigtet perspektiv for

bæredygtigt landbrug, gennemførelsesbestemmelser i landbrugspolitikken, og fritagelsesforordninger for statsstøtte

• Sundhed og fødevaresikkerhed: Foderstoffer, materialer og genstande for fødevarer samt nye fødevarer

• Skat og told: direktivet om formueafgifter

• Beskæftigelse og socialpolitik: Sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen samt ligestilling mellem mænd og kvinder

• Narkotika: Europæisk overvågningscentre for narkotika

• Konkurrence: Gennemførselsbestemmelser for fusionsforordningen, Gennemførselsbestemmelser for

konkurrencereglerne og statsstøtteprocedurer og regler

•

Miljø: affaldslovgivningen og lovgivningen om luftkvalitet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

Europæisk aftaleret: Fælles referenceramme

• Kommissionen har oprettet en høringsmekanisme, hvorved der kan kommenteres på ovennævnte. I den forbindelse

anmoder Kommissionen Rådet og Parlamentet om hurtigst at vedtage fast-track procedurer for behandling af

Kommissionens regelforenklingsforslag.

1. Konsolidering af acquis’et

0. Konsolidering integrerer den originale retsakt og efterfølgende ændringer i denne i et dokument, der ikke har juridisk

bindende status. Formålet med konsolidering er bruger-venlige tekster til offentliggørelse på EUR-LEX.

Kommissionen anfører, at konsolidering er forudsætningen for kodificering, og at man derfor satser på, at

konsolideringsarbejdet er gennemført i juni 2003.

1. Kodificering

0. Kodificering samler i en ny retsakt alle bestemmelser inklusiv efterfølgende ændringer til en eksisterende retsakt.

Kommissionen vil prioritere sin kodificeringsindsats, så den så vidt muligt afspejler de opstillede indikatorer.

Kommissionen forventer at kodificeringsprocessen er afsluttet ved udgangen af 2005.

1. Organisering og strukturering af acquis’et

0. Siden etableringen af De europæiske Fællesskaber har acquis’et aldrig gennemgået en gennemgribende strukturering.

Det giver brugerne indlysende problemer, at acquis’et dels indeholder forældet lovgivning, dels ikke er inddelt på en

overskuelig og lettilgængelig måde. Kommissionen vil derfor fjerne de retsakter, som er åbenlyst forældede. Derudover

vil Kommissionen i samarbejde med en interinstitutionel task-force gennemføre en systematisk gennemgang af

acquis’et med henblik på at fremkomme med forslag til en reorganisation af præsentationen af acquis’et.

1. Kommissionen vil forbedre kvaliteten og brugervenligheden af CELEX-databasen og EUR-Lex.

2. Fra 2004 vil Kommissionen udarbejde årlige redegørelser med henblik på at opretholde strømliningen af acquis’et.

1. Åbenhed og effektiv overvågning

0. Kommissionen vil oprette en resultattavle over udviklingen i EU-lovgivningen og fremskridtene med implementering

af initiativerne i denne meddelelse.

1. Kommissionen vil derudover inkorporere information om fremskridtene i sin årlige redegørelse om bedre regulering.

1. Etablering af en effektiv implementeringsstrategi

0. Kommissionen fremhæver, at gennemførelse af ovennævnte initiativer vil kræve Rådets og Parlamentets aktive

medvirken.

1. Kommissionen understreger, at de tre institutioner hurtigst bør vedtage den interinstitutionelle aftale, som DER Sevilla

i 2002 opfordrede til blev indgået inden udgangen af 2002. Det haster især med aftalen om en hurtigt

beslutningsprocedure til at vedtage forslag til forenkling og kodificering.

2. Kommissionen vil forstærke den interne koordinering under generalsekretariatet.

3. Kommissionen nævner muligheden for at anvende revisions- og udløbsklausuler, i de tilfælde hvor det vurderes at

være hensigtsmæssigt.

4. Derudover opfordrer Kommissionen Rådet og Parlamentet til at afsætte de fornødne ressourcer til implementeringen

af ovennævnte handlinger.

Gennemføres initiativerne, venter Kommissionen, at det kan udmønte sig i fjernelsen af over 1000 siders forældet lovtekst.

Gennem konsoliderings- og kodificeringsprogrammet forventer Kommissionen endvidere, at EU-lovgivningen kan

nedbringes med ca. 35.000 siders lovtekst ved udgangen af 2005. Det bemærkes i den forbindelse, at EU-lovgivningen ved

udgangen af 2002 udgjorde ca. 97.000 siders lovtekst.

3. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om Kommissionens meddelelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionens meddelelse om opdatering og forenkling af eksisterende fællesskabslovgivning forventes ikke i sig

selv at få betydning for nærheds- og proportionalitetsprincippet.

5. Gældende dansk ret

Arbejdet med bedre EU-lovgivning er ikke reguleret i gældende dansk ret.

6. Høring

Kommissionens meddelelse om opdatering og forenkling af eksisterende fællesskabslovgivning vil blive sendt i høring i

Specialudvalget vedrørende tekniske handelshindringer.

7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens meddelelse om opdatering og forenkling af eksisterende fællesskabslovgivning har ingen umiddelbare

lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Der er i sig selv ingen påvirkning af gældende dansk ret. Regelforenklingsprogrammet vil dog kunne medføre

forenklinger af den del af dansk ret, der udspringer af regulering på EU-niveau. I det omfang EU-regelforenklings-

initiativer fører til ændringen af eksisterende fællesskabslovgivning, som således får betydning for gældende dansk ret,

vil de pågældende EU-forslag gennemgå den almindelige EU-beslutningsprocedure og dermed den almindelige hjemlige

EU-procedure.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det er hensigten at forbedre kvaliteten af lovgivningen i EU, bl.a. med henblik på at lette borgeres og virksomheders

administrative byrder og dermed bidrage til at styrke erhvervslivets konkurrenceevne og evnen til at skabe beskæftigelse.

Kommissionens meddelelse om opdatering og forenkling af eksisterende fællesskabslovgivning forventes således at give

afledte positive samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens meddelelse om opdatering og forenkling af eksisterende fællesskabslovgivning har ikke tidligere været

forelagt Folketingets Europaudvalg

6. Fællesskabets kemikaliepolitik

Revideret notat. Ændringer markeret med kursiv.

Resumé

Kommissionen fremlagde den 28.februar 2001 sin hvidbog om en strategi for en ny kemikaliepolitik (KOM(2001) 88

endelig). Et væsentligt punkt i hvidbogen er et forslag om et enhedssystem, der fremover vil sikre den samme procedure

for nye og eksisterende kemiske stoffer.

På Rådsmødet (miljø) den 7. – 8. juni 2001 blev der vedtaget rådskonklusioner, hvori Rådet opfordrer Kommissionen til

inden udgangen af 2001 at fremlægge sine vigtigste forslag til et enkelt klart og gennemsigtigt regelsæt med henblik på

iværksættelse af strategien.

Der er endnu ikke fremkommet konkrete forslag fra Kommissionen.

På rådsmøde (Konkurrenceevne) den 26. november 2002 orienterede Kommissionen Rådet om status på forslag til

gennemførelse af kemikaliestrategien.

På rådsmøde (Konkurrenceevne) den 3. marts 2003 vil Kommissionen først orientere om status for forslag til

gennemførelse af kemikaliestrategien, hvorefter Rådet vil udveksle synspunkter om sagen.

Da Kommissionen endnu ikke har offentliggjort forslaget, kan det på nuværende tidspunkt ikke vurderes, hvorvidt

forslaget vil få konsekvenser for dansk ret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Baggrund og indhold

Kommissionen offentliggjorde den 28. februar 2001 sin hvidbog om strategi for en ny kemikaliepolitik. Hvidbogen blev

drøftet af Rådet ( indre marked) den 6. juni 2001 og af Rådet (miljø) den 7-8. juni 2001.

Grundnotat om hvidbogen er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 12.marts 2001 forud for samråd om sagen i

Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 14. marts 2001.

Hvidbogen har været forelagt Europaudvalget den 23.maj 2001 til orientering.

På Rådsmødet (miljø) den 7. – 8 juni 2001 blev der vedtaget rådskonklusioner, som bl.a. opfordrer Kommissionen til senest

ved udgangen af 2001 at fremlægge forslag med henblik på at at iværksætte kemikaliestrategien.

Kommissionen nedsatte i perioden oktober 2001 til februar 2002 en række arbejdsgrupper med deltagelse fra

medlemslandene, de grønne organisationer og industrien med henblik på at få input til udarbejdelse af den nye

kemikalieregulering.

Herudover er der udarbejdet en Business Impact Report, og der har været arrangeret adskillige Stakeholder-møder, hvor

EU’s kommende kemikalieregulering har været diskuteret.

I Formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Gøteborg i juni 2001 slås det fast at den nye kemikalielovgivning

skal træde i kraft senest 2004.

Et konkret forslag til gennemførelse af kemikaliestrategien har været ventet siden årsskiftet 2001/2002. Kommissionen har

endnu ikke fremlagt noget forslag.

På rådsmøde (Konkurrenceevne) den 26. november 2002 orienterede Kommissionen Rådet om status på forslag til

gennemførelse af kemikaliestrategien.

På rådsmøde (Konkurrenceevne) den 3. marts 2003 vil Kommissionen først orientere om status for forslag til gennemførelse af kemikaliestrategien,

hvorefter Rådet vil udveksle synspunkter om sagen.

Kommissionen har endnu ikke fremlagt forslag til gennemførelse af kemikaliestrategien. I konklusionerne fra Rådet (miljø)

7.-8. juni 2001 blev Kommissionen opfordret til i forbindelse med sine kommende forslag at:

• undersøge sammenhængen med anden lovgivning på andre områder med henblik på at undgå dobbeltarbejde

• at undersøge om der indenfor REACH systemet skal indføres et enkelt register der skal omfatte stoffer der produceres

i mængder under 1 ton

• at undersøge hvordan man kan udvikle screening procedurer til en effektiv identifikation af kemikalier med potentielt

skadelige egenskaber

• at undersøge hvordan man kan udarbejde kriterier for klassifikation af stoffer i problemkategorier

• nærmere at undersøge datakrav for stoffer produceret i mængder under 10 tons

• at udvikle procedurer der kan anvendes at myndigheder og industri til at forenkle identifikationen af

undersøgelsesstrategier og reducere behovet for dyreforsøg

• undersøge realistiske midler til at forenkle proceduren og udnytte de oplysninger der er til rådighed

• at tilføje PBT (persistente, bioakkumulerende og giftige stoffer) og VPVB (meget persistente og stærkt

bioakkumulerende stoffer) til de gruppe af problematiske stoffer der skal godkendes

• at overveje at lade kendte hormonforstyrrende stoffer være omfattet af godkendelsesordningen, når der er fastlagt

videnskabeligt gyldige undersøgelsesmetoder og kriterier

• at samordne bidraget til det internationale arbejde med det globalt harmoniserede klassificerings - og mærkningssystem

og analysere dets konsekvenser for fællesskabslovgivningen

• at undersøge hvordan et centralt kontor som f.eks et udvidet ECB bedst kan oprettes og finansieres

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

• at udvikle mekanismer og fastsætte praktiske regler der skal være klare når systemet gennemføres , gennem hvilke

industrien gør testddata og andre oplysninger tilgængelige

• at undersøge mulighederne for at sikre effektiv gennemførelse

Det forventes, at disse elementer vil være indeholdt i Kommissionens forslag.

På baggrund af en debat på Rådsmødet (miljø) den 9. december 2002 om de overordnede principper for den fremtidige kemikalielovgivning i den

Europæiske Union fremlagde formanden sine konklusioner, hvor Rådet:

• bekræftede sine konklusioner vedtaget på Rådsmødet den 7. juni 2001.

• var enig om, at en ny autorisationsordning også skal omfatte PBT og vPvB stoffer og lægger vægt på, at det overvejes at lade andre grupper

af problematiske stoffer så som hormonforstyrrende stoffer omfatte af ordningen.

• anerkendte vigtigheden af at erstatte farlige stoffer med mindre farlige alternativer og vigtigheden i at fremme nyskabelser herunder udvikling

af mindre farlige stoffer og alternative teknikker.

• lagde vægt på behovet for effektive og passende sanktioner, og at mangel på tilstrækkelige data med henblik på registrering fører til, at de

pågældende stoffer ikke kan markedsføres.

• understregede betydningen af effektiv overvågning, gennemførelse og håndhævelse.

• var enige om behovet for særlig vejledning for små og mellemstore virksomheder og "downstream brugere" (d.v.s. professionelle brugere), og at

der skulle gøres en indsats for at bistå disse virksomheder i deres gennemførelse af lovgivningen.

• var desuden enige om, at det nye system skulle dække alle problematiske anvendelser af kemiske stoffer i produkter (artikler).

•

bekræftede, at Rådet (miljø) ville prioriterer sagen højt.

2. Europa-Parlamentets holdning

Da Kommissionens forslag endnu ikke foreligger, har Europa-Parlamentet ikke udtalt sig.

3. Nærheds- og proportionalitets princippet

Kemikaliereguleringen er et område med delvis fællesskabskompetence og nærhedsprincippet og

proportionalitetesprincippet skønnes derfor opfyldt ved en fællesskabsregulering på kemikalieområdet.

4. Gældende dansk ret

Da Kommissionens forslag endnu ikke foreligger, kan der på nuværende tidspunkt ikke siges noget om konsekvenser for

gældende dansk ret.

5. Høring

Da forslaget fra Kommissionen endnu ikke foreligger har der ikke været foretaget høring heraf. Kommissionen har i

arbejdet med et kommende forslag indhentet synspunkter fra en bred kreds af høringsparter, som udover

medlemslandene omfatter NGO'er og industrien.

På møde i specialudvalget (miljø) d. 7. februar 2003 i forbindelse med forberedelsen af Rådsmøde (miljø) den 4. marts

2003 opfordrede Forbrugerrådet, Det Økologiske Råd og Danmark Naturfredningsforening regeringen til at gå i

offensiven for at præge debatten om den europæiske kemikaliepolitik.

Dansk Industri opfordrede til, at der i første omgang satses på at etablere et håndterbart system, så det sikres at man

overhovedet kommer i gang med et system. Man kan herefter løbende i lyset af de indhøstede erfaringer løbende

revidere, forbedre og udvide systemets anvendelsesområde.

6. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Da Kommissionens forslag endnu ikke foreligger, kan der ikke på nuværende tidspunkt ikke siges noget

konkret om de beskyttelsesmæssige, økonomiske og lovgivningsmæssige konsekvenser af en ny

kemikalieregulering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Da Kommissionens forslag endnu ikke foreligger, kan der ikke på nuværende tidspunkt ikke siges noget konkret om de

beskyttelsesmæssige, økonomiske og lovgivningsmæssige konsekvenser af en ny kemikalieregulering.

8. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget

Grundnotat om hvidbogen er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 12.marts 2001 forud for samråd om sagen i

Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 14. marts 2001.

Hvidbogen har været forelagt Europaudvalget den 23.maj 2001 til orientering.

Folketingets Europaudvalg er desuden tidligere blevet orienteret om sagen forud for Rådsmøde (miljø) den 7. – 8 juni 2001

samt Rådsmøde (Industri) henholdsvis den 5. december 2001, Rådsmøde (Konkurrenceevne) den 6. juni 2002

samt rådsmøde

(Konkurrenceevne) den 26. november 2002 og rådsmøde (Miljø) den 9. december 2002.

7. Forslag til Rådets forordning om EF-patentet - KOM(2000)412

Revideret notat. Ændringer markeret med kursiv.

Resumé

Forordningsforslaget fra august 2000 tager sigte på at skabe et effektivt system til beskyttelse af patentrettigheder, som samtidigt er

billigt og let tilgængeligt for brugerne af systemet. Det foreslås, at samtlige EU-medlemsstater skal være dækket af én

patentansøgning. Ifølge forslaget skal EF-patentsystemet i ansøgningsfasen bygge på det allerede eksisterende system etableret via

Den Europæiske Patentkonvention (EPK). Det foreslås, at Den Europæiske Patentorganisation (EPO) skal udstede patenterne

med umiddelbar virkning for samtlige EU-medlemsstater. Patenterne skal herefter foreligge i deres helhed på ét af de tre EPO-

proceduresprog (fransk, tysk, engelsk), og patentkravene på alle tre sprog. Efter patentmeddelelsen skal patentet reguleres efter de

regler, der fastsættes i forordningen.

Til blandt andet at afgøre spørgsmål om EF-patenternes gyldighed og krænkelse heraf, foreslår Kommissionen oprettelse af

en ny retsinstans benævnt "EF-retten for intellektuel ejendomsret", som skal bestå af både førsteinstans- og appelafdelinger.

Endelig foreslår Kommissionen, at samtlige gebyrer for EF-patenterne skal tilfalde EPO, til forskel fra i dag, hvor gebyrerne

deles mellem de nationale patentmyndigheder og EPO.

Vedtagelsen af forslaget medfører, at patentloven skal ændres. Herudover kræver forslaget om etablering af en enekompetent

retsinstans en ændring af den danske retsplejelov.

Da der er tale om suverænitetsafgivelse, skal proceduren i grundlovens § 20 iagttages.

På rådsmødet (Indre Marked, Forbruger og Turisme) den 30. og 31. maj 2001, blev der opnået enighed om en fælles strategi for

det videre arbejde vedrørende sprogordningen, de nationale patentkontorers rolle, domstolssystemet og gebyrsystemet. Under

rådsmøderne den 26. november og 20. december 2001 blev det forsøgt at opnå enighed om en præcisering af den fælles strategi fra

maj 2001, hvilket dog ikke lykkedes. På rådsmødet den 21. maj 2002 var sagen på dagsordenen med henblik på at opnå

enighed om en præcisering af den fælles strategi (common political approach) om de væsentligste elementer i forordningsforslaget,

hvilket dog ikke lykkedes. Der var alene enighed om, at de fortsatte drøftelser skal tage udgangspunkt i det forslag, det spanske

formandskab havde udarbejdet til rådsmødet, og at der særligt skulle ske en drøftelse af domstolssystemet på baggrund af et

dokument fra Kommissionen. Det blev samtidig slået fast, at intet er aftalt før der er enighed om alle elementerne i forslaget. På

rådsmødet den 14. november 2002 drøftede landene de overordnede principper for domstolssystemet uden dog at nå til enighed

herom.

På rådsmødet den 26. november 2002 drøftede landene strategien for det videre arbejde.

1. Baggrund og indhold

Baggrund

Kommissionen fremsatte den 1. august 2000 et forordningsforslag om EF-patentet, KOM(2000)412. Hjemmelen til forslaget

er artikel 308 i Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Kravet til vedtagelse er enstemmighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forordningsforslaget blev fremsendt til medlemsstaterne den 25. august 2000 og blev præsenteret af Kommissionen på

rådsmødet (Indre Marked, Forbruger og Turisme) den 28. september 2000.

Forordningsforslaget var på rådsmøderne (Indre Marked, Forbruger og Turisme) den 30. november 2000, 12. marts 2001,

30.-31. maj 2001, 27. september, 26. november 2001, 20. december 2001, 1. marts 2002, 21. maj 2002, 14. november 2002 og

26. november 2002 til drøftelse. På rådsmødet den 30 og 31. maj 2001 blev der opnået enighed om iværksættelse af

proceduren for ændring af Den Europæiske Patentkonvention. Derudover blev der vedtaget en fælles strategi (common

approach) med en struktur for de kommende forhandlinger. Strategien fastlagde meget brede principper for EPO’s rolle, de

nationale patentkontorers rolle, sprogspørgsmålet, gebyrstrukturen og domstolssystemet.

På rådsmødet den 21. maj 2002 var der lagt op til at opnå enighed om en udbygget fælles strategi (common political

approach) om de væsentligste elementer i forordningsforslaget, nemlig sprogordningen, de nationale kontorers rolle, de

finansielle aspekter og domstolsordningen, hvilket ikke lykkedes. På rådsmødet den 14. november drøftede landene de

overordnede principper for domstolssystemet

uden dog at nå til enighed herom.

På rådsmødet den 26. november 2002 blev strategien for det videre arbejde drøftet. Formandskabet

konkluderede, at Rådet bør sætte alt ind på at opnå politisk enighed om hovedprincipperne inden Det

Europæiske Råds forårsmøde 2003. Målet er med udgangspunkt i den overordnede politiske enighed at

færdigbehandle og vedtage EF-patentet så hurtigt som muligt.

Indhold

Forslaget er udarbejdet på baggrund af henholdsvis Kommissionens grønbog om EF-patentet og det fremtidige europæiske

patentsystem KOM(97)314 af 16. juni 1997 og opfølgningen på grønbogen KOM(99)42 af 5. februar 1999. Herudover

danner Aftalen om EF-patenter (1989) baggrund for en del af forordningsforslagets bestemmelser.

Opnåelse af patentbeskyttelse kan i dag ske på to måder i Europa. Den ene måde er ved indlevering af en ansøgning til de

nationale patentmyndigheder, hvorved der opnås et nationalt patent. Den anden mulighed er at søge om et europæisk patent

via EPO, der forvalter EPK. Ansøgningen behandles og patentet udstedes centralt af EPO. I ansøgningen udpeger

ansøgeren de medlemslande, som ansøgeren ønsker, at patentet skal have gyldighed i. Når et europæisk patent bliver meddelt,

skal patentet i oversat form fremsendes til de udpegede nationale patentmyndigheder, og der skal betales et

publiceringsgebyr. Sker dette inden for de fastsatte frister, bliver det europæiske patent gyldigt i det pågældende land, og har

samme virkning og reguleres udfra samme nationale regler som de "rene" nationale patenter. Retstvister afgøres af de

nationale domstole med virkning for hvert enkelt land.

Det nuværende system er både langsommeligt og dyrt. Det er således væsentligt dyrere at få patent i Europa end i Japan og

USA. Omkostningerne til at forsvare patentet mod krænkelser, dvs. ved at anlægge retssager ved alle nationale domstole, kan

endvidere være økonomisk uoverkommeligt for små og mellemstore virksomheder.

Formålet med forordningsforslaget er at etablere et effektivt og billigt EU-system med central udstedelse af patenter med

umiddelbar virkning i medlemslandene og en central domstol. Sigtet med dette er at fremme den europæiske innovation og

konkurrenceevne i forhold til især USA og Japan.

Enhedskarakter

EF-patentet skal have enhedskarakter, det vil sige, at det får samme virkning for hele EU under ét. Det kan ligeledes kun

erklæres ugyldigt, begrænses, overdrages eller ophøre med virkning for hele området. Licens kan dog meddeles for de enkelte

lande.

Regulering

I ansøgningsfasen vil patentansøgningen om et EF-patent være undergivet reglerne og procedurerne i EPK, dog med respekt

af den gældende EU-ret. For at skabe mulighed for, at EPO kan behandle ansøgninger om EF-patenter, foreslås det, at

Fællesskabet tiltræder EPK. EF-patentet vil efter meddelelsen være reguleret af forordningens bestemmelser.

Sprog

I det nuværende EPK-system skal patentet for at opnå gyldighed i de enkelte medlemsstater oversættes til medlemsstatens

sprog. For at EF-patentet skal være økonomisk overkommeligt, foreslås der indført et sprogregime, som adskiller sig fra det,

der findes i EPK-regi.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Når EF-patentet er meddelt på ét af EPO proceduresprogene (engelsk, tysk og fransk), skal kravene (den del af patentet, der

fastlægger beskyttelsens omfang) ifølge forslaget oversættes til de to andre proceduresprog. EF-patentets gyldighed skal

således ikke være afhængig af oversættelse af patentet eller dele deraf til samtlige nationale sprog.

Hvis der bliver anlagt sag mod en formodet krænker af et EF-patent, kan yderligere oversættelse dog blive nødvendig. Som

udgangspunkt formodes en påstået patentkrænker, der ikke har haft adgang til patentteksten på det officielle sprog i den

medlemsstat, hvor han har bopæl, ikke bevidst at have krænket patentet. Der er således en formodning for god tro,

medmindre ond tro kan bevises. For at beskytte patentkrænkeren i god tro, er det foreslået, at patenthaveren ikke kan få

tilkendt erstatning for den periode, der ligger forud for patentkrænkerens modtagelse af en oversættelse af patentet.

Domstolssystemet

Ud fra argumentet om størst mulig retssikkerhed og ensartet retspraksis, samt under hensyntagen til hensigten med at

skabe et effektivt og billigt patentsystem, foreslår Kommissionen, at der oprettes et centraliseret og specialiseret

domstolssystem til behandling af patentsager. Kommissionen foreslår i forordningsforslaget, at der oprettes en ny

retsinstans benævnt "EF-retten for intellektuel ejendomsret", som skal omfatte både førsteinstans- og appelafdelinger.

Domstolen skal have enekompetence til at pådømme spørgsmål vedrørende et EF-patents gyldighed og krænkelse, og

domstolen skal have mulighed for at nedlægge fogedforbud, tilkende erstatning m.m. Hvis en sag om et EF-patents gyldighed

anlægges ved en national domstol, indebærer enekompetencen, at den nationale domstol skal erklære sig for inkompetent og

afvise sagen. De nationale domstoles kompetence foreslås begrænset til sager vedrørende retten til patentet eller aftalte

licenser.

Efter Nice-traktatens ikrafttræden den 1. februar 2003 er der med artikel 229a skabt hjemmel til,

at Rådet ved enstemmighed kan

vedtage bestemmelser med henblik på at tillægge EF-Domstolen kompetence til at afgøre tvister vedrørende anvendelsen

af retsakter om enerettigheder, herunder patenter. Yderligere følger det af bestemmelsen, at de nationale

forfatningsmæssige procedurer vil skulle følges til vedtagelsen af disse bestemmelser.

Kommissionen har på baggrund af konklusionen fra rådsmødet i maj 2002 udarbejdet et arbejdsdokument vedrørende

forslag om oprettelse af et centraliseret domstolssystem. Dokumentet indeholder anvisninger til 1) de juridiske

instrumenter til oprettelse af den specialiserede domstol, 2) oprettelse af en central afdeling af domstolen med mulighed

for efterfølgende oprettelse af regionale kamre, 3) oprettelse af en central appelinstans, 4) udpegelse af dommere, 5)

retssproget og 6) øvrige processuelle regler.

Før Rådet kan træffe endelig beslutning om domstolssystemet, kræves der et formelt forslag med hjemmel i Nice-

traktatens art. 229a.

Gebyrer

Det foreslås i forordningsforslaget, at de årsgebyrer, som skal betales for, at patentet vedbliver at være i kraft, udelukkende tilfalder

EPO. Dette er nyt i forhold til i dag, hvor indtægterne i forbindelse med europæisk patentbeskyttelse deles ligeligt mellem det

pågældende land og EPO.

I den fælles strategi fra rådsmødet den 30. og 31. maj blev det imidlertid vedtaget, at en vis procentdel af årsgebyrerne for EF-

patentet skal tilfalde de nationale kontorer, således at de nationale kontorer forsat kan udøve innovationsfremmende aktiviteter i

nærområderne.

Nationale kontorers rolle

Kommissionens forslag indrager ikke de nationale kontorer i arbejdet med EF-patentet. Det er

vedtaget i den fælles strategi af 31. maj 2001, at de nationale kontorer skal indtage en væsentlig rolle i

arbejdet med EF-patentet, herunder at udføre nyhedsundersøgelse (dvs. undersøge om en opfindelse

er ny i forhold til kendt teknik). Et sådant arbejde forudsætter overholdelse af fastsatte fælles

kvalitetsstandarder.

2. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets holdning forelå den 10. april 2002. Europa-Parlamentet godkendte Kommissionens forslag med ændringer

(18 stk.). Hovedelementerne i Europa-Pparlamentets udtalelse er, at 1) sprogordningen bør være lig den, der finder anvendelse for

EF-varemærket (engelsk, tysk, fransk, spansk og italiensk), 2) der bør tildeles de nationale patentmyndigheder en rolle i relation

til behandlingen af ansøgninger om EF-patenter, 3) nationale domstole med erfaring i patentsager bør være 1. instans domstole i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

søgsmål vedrørende EF-patentet, og 2. instansen skal være en central EF-domstol og 4) en vis del af gebyrindtægterne for EF-

patentet skal tilfalde de nationale patentmyndigheder til finansiering af videnformidlingsaktiviteter.

3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen vurderer, at målene om at fremme innovationen og væksten i Det Europæiske Fællesskab, samt at give

fremstilling og distribution af patenterede opfindelser EF-dimensioner, bedst opnås via en forordning. Kommissionen

henviser til, at de opstillede mål ikke kan opfyldes af medlemslandene hverken hver for sig eller samlet, hvorfor de som

følge af deres grænseoverskridende virkninger skal gennemføres på EF-plan.

Kommissionen henviser ligeledes til, at Domstolen har fastslået, at der ikke kan indføres intellektuelle ejendomsrettigheder på EF-

plan gennem en harmonisering af de nationale lovgivninger.

I betragtning af rettighedernes enhedskarakter mener Kommissionen, at systemets iværksættelse ikke kan overlades til

medlemslandenes skøn. Den foreslåede retsakt, en forordning, begrænser sig ifølge Kommissionen således til det minimum, der er

nødvendig for at nå de tilstræbte mål, og går ikke længere end nødvendigt.

Kommissionens forslag indebærer en høj grad af centralisering ved behandlingen af patentansøgninger i Europa. Som

påpeget af Kommissionen kan de betydelige positive følger af et fælles patentsystem imidlertid ikke opnås uden indførelse af

et centraliseret patentsystem reguleret ved forordning.

Det er derfor regeringens vurdering, at Kommissionens forslag er i overensstemmelse med nærheds- og

proportionalitetsprincippet.

4. Gældende dansk ret

Reglerne om patenter findes i lovbekendtgørelse nr. 781 af 30. august 2001. Herudover findes bekendtgørelse nr. 374 af 19.

juni 1998 om patenter og supplerende beskyttelsescertifikater. Danmark har tillige ratificeret Den Europæiske

Patentkonvention.

5. Høring

Kommissionens oprindelige forslag har været sendt i høring i august 2000 hos følgende organisationer: Advokatrådet,

Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk

Arbejdsgiverforening, Dansk Forening for Industriel Retsbeskyttelse, Dansk Forening for Industriens Patent- og

Varemærkespecialister (DIP), Dansk Forening til Fremme af Opfindelser (DaFFO), Dansk Handel & Service, Dansk Industri

(DI), Dansk Patent- og Varemærkekonsulentforening af 1953, Dansk Teknologisk Institut, De Danske Patentagenters

Forening (Patentagentforeningen), Det Danske Handelskammer, Formanden for Det Rådgivende Udvalg for Industriel

Ejendomsret, professor dr. jur. Mogens Koktvedgaard, Håndværksrådet, Ingeniørforbundet i Danmark, Ingeniørforeningen i

Danmark, Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark, LEGO Holding A/S, LIF Lægemiddelindustriforeningen,

Løvens Kemiske Fabrik, Novo Nordisk A/S og Teknologirådet.

De danske standpunkter vedrørende sprogordningen, Fællesskabets tiltrædelse til EPK, domstolsspørgsmålet, de nationale

kontorers rolle og gebyrspørgsmålet blev endvidere den 12. september 2001 forelagt og koordineret med Specialudvalget for

Tekniske Handelshindringer for Industrivarer.

Der er modtaget høringssvar fra følgende:

Dansk Patent- og Varemærkekonsulentforening af 1953, Dansk Forening for Industriens Patent- og Varemærkespecialister,

Formanden for Det Rådgivende Udvalg, professor, dr. jur Mogens Koktvedgaard, Landsbrugsrådet, LEGO Holding A/S,

LIF Lægemiddelindustriforeningen, Dansk Industri, Patentagentforeningen, Løvens Kemiske Fabrik, Dansk Forening til

Fremme af Opfindelser, Novo Nordisk A/S, Dansk Forening for Industriel Retsbeskyttelse, Advokatrådet og

Håndværksrådet.

De fremkomne høringssvar kan opdeles på følgende måde:

Enhedskarakter

LEGO Holding A/S anfører, at det formentlig er den eneste rigtige løsning med en enhedskarakter, hvorefter et patent,

såfremt det bortfalder, bortfalder for hele Fællesskabets område. Dette kan dog tænkes at få den effekt, at man udtager

nationale patenter eller et europæisk patent, idet man ikke nødvendigvis mister sin ret i alle lande gennem disse systemer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Håndværksrådet, Advokatrådet, Dansk Forening for Industriel Retsbeskyttelse, DIP, DaFFO, Patentagentforeningen, DI, og

LEGO Holding A/S støtter, at der indføres et enhedspatent.

Sprog

DIP og LIF er positive overfor ethvert tiltag, der kan nedsætte omkostningerne til patentering og kan tilslutte sig forslaget,

men LIF og Novo Nordisk A/S så allerhelst, at behandlingssproget blev engelsk, og at der kun skal ske oversættelse i tilfælde

af krænkelse. DI har efterfølgende udtalt sig positivt overfor en ét-sprogsløsning. Patentagentforeningen kan tilslutte sig

sprogløsningen, såfremt muligheden for at opnå erstatning gøres betinget af det objektive kriterium, at der foreligger en

oversættelse af hele patentskriftet til dansk. DaFFO finder, at alle EF-patenter skal findes på minimum engelsk, og såfremt de

findes på fransk eller tysk, bør Kommissionen gives fuldmagt til at oversætte patentet til engelsk. Betaling for dette skal

dækkes af Kommissionen som en serviceydelse. Håndværksrådet er betænkelig ved, at der kun skal ske oversættelse af

patentkravene til engelsk, tysk og fransk. Advokatrådet finder det betænkeligt ud fra et retssikkerhedssynspunkt at indføre et

patentsystem med rettigheder, der har virkning for Danmark, uden at en fuldstændig oversættelse af patenterne er

obligatorisk.

Domstolssystemet

DIP anfører, at det er afgørende, at der etableres et retssystem, der sikrer en hurtig, effektiv og ensartet behandling af

patentsager ved domstolene, og tilslutter sig gennemførelse af det domstolssystem, der er foreslået i forordningsforslaget. DI,

Håndværksrådet og DaFFO giver udtryk for samme holdning. LIF og Novo Nordisk A/S er tillige tilhænger af, at både 1. og

2. instansretterne bliver europæiske, men mener at 1. instansretterne bør kunne sættes nationalt.

Professor, dr. jur Mogens Koktvedgaard anfører, at et fælles domstolssystem vil skabe den fornødne retssikkerhed, men

sætter spørgsmålstegn ved nødvendigheden af at oprette en speciel domstol til behandling af patentsager.

Patentagentforeningen finder, at bevarelse af et nationalt retssystem i første instans er af afgørende betydning ved

behandlingen af krænkelsesspørgsmål, men kan tilslutte sig, at der oprettes en overnational appelinstans.

Dansk Forening for Industriel Retsbeskyttelse anfører, at domstolen bør have en høj grad af lokal tilstedeværelse, særligt i

relation til midlertidige retsskridt og første instans. Dansk skal kunne anvendes som retssprog. Den lokale tilstedeværelse og

anvendelsen af dansk vil efter foreningens opfattelse sikre en nærhed mellem danske sagsøgte og domstolen og dels sikre, at

der i Danmark vil kunne opretholdes lokal kompetence hos dommere, advokater og patentagenter. Advokatrådet mener, at

det foreslåede system er forbundet med betydelige praktiske, sprogmæssige og omkostningsmæssige gener, navnlig for

personer og små og mellemstore virksomheder. Rådet er af den opfattelse, at fogedrets- og førsteinstansbehandlingen skal

være henlagt til de nationale domstole, og at alene appelinstansen skal være central.

Gebyrer

DIP og Novo Nordisk A/S anfører, at det er nødvendigt at bevare de nationale patentmyndigheder, hvorfor en del af

afgifterne fra EF-patentet bør tilfalde disse, og taler desuden for, at EPO uddelegerer nogle af sine opgaver til de nationale

patentmyndigheder. Håndværksrådet finder, at det er vigtigt, at de samlede gebyrer for opretholdelse af et EF-patent bliver

de samme som for et europæisk patent, således at der ikke geografisk set bliver registreret flere patenter end nødvendigt.

Øvrige forhold

Provisorisk beskyttelse (beskyttelse også for tiden før patentmeddelelsen):

DIP og LIF anfører, at provisorisk beskyttelse ikke skal være afhængig af, at krænkeren har modtaget en oversættelse af

patentet, men mener at det bør være tilstrækkeligt, at der er indleveret en oversættelse til den nationale patentmyndighed eller

EPO. Patentagentforeningen mener, at erstatning for krænkelse bør gøres betinget af, at der foreligger en oversættelse af

kravene til dansk, og at det skal præciseres, at provisorisk beskyttelse bortfalder, med mindre der foreligger en oversættelse af

hele patentskriftet (beskrivelse og krav) til dansk i forbindelse med udstedelsen af EF-patentet. LEGO Holding A/S mener

ikke, at reglerne om provisorisk beskyttelse og erstatning er hensigtsmæssige og mener, at krænkeren som et minimum bør

fralægge sig en eventuel berigelse, men så helst at reglen udgik. Novo Nordisk A/S er af den opfattelse, at reglerne i EPK om

provisorisk beskyttelse bør finde anvendelse i stedet for de foreslåede.

Foreløbige foranstaltninger (fogedforbud):

DIP anfører, at en EF-patentdomstol skal kunne håndtere midlertidige foranstaltninger hurtigt og effektivt, og at det kunne

være ønskeligt med en harmonisering af reglerne om bevissikring. Professor, dr. jur Mogens Koktvedgaard, LEGO Holding

A/S og LIF efterlyser klarere regler vedrørende fogedforbud.

Sammenhæng med Bioteknologidirektivet:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landbrugsrådet anfører, at det ikke fremgår af forordningsforslaget, i hvilket omfang det får betydning for

bioteknologidirektivet, herunder de nationale ordninger om "farmers privilege".

Kommissionens adgang til at intervenere og meddele tvangslicens:

LEGO Holding A/S anfører, at Kommissionens adgang til at intervenere synes meget vid, og at reglerne om

tvangslicensmeddelelse er meget vidtgående og bredt formuleret. Novo Nordisk A/S er af den opfattelse, at meddelelse af

tvangslicens ikke skal henhøre under Kommissionens kompetence, med derimod domstolens. Det samme gør sig gældende

for så vidt angår fastsættelse af licensafgifter.

Samordning med nationale patenter og patenter udstedt af EPO:

Patentagentforeningen finder, at det er afgørende, at nationale patenter, patenter meddelt af EPO og EF-patenter medfører

samme retsvirkninger. Novo Nordisk A/S mener, at de eksisterende muligheder for patentbeskyttelse skal bevares, herunder

at det skal være muligt at konvertere en ansøgning om EF-patent til en ansøgning om nationalt patent i de lande, hvor det er

muligt at opnå beskyttelse.

Ugyldighedssager ved den centrale domstol og indsigelsessag ved EPO:

Løvens Kemiske Fabrik finder det uholdbart, hvis der skal være mulighed for at føre en ugyldighedssag ved den centrale

domstol samtidig med, at der føres en indsigelsessag ved EPO. Desuden ønsker de, at der blev indsat yderligere en

ugyldighedsgrund, således at patentkravenes omfang også skal kunne tages op til revision af den centrale domstol.

6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Vedtagelse af forslaget medfører, at patentloven skal ændres. Herudover vil forslaget om etablering af en enekompetent

retsinstans kunne indebære en ændring af retsplejeloven.

Forslagets bestemmelser om gebyrer vil få konsekvenser for de nationale patentmyndigheders økonomiske grundlag. Der

forventes dog ingen statsfinansielle konsekvenser, da Patent- og Varemærkestyrelsen er en selvfinansierende statsvirksomhed.

En fremtidig dansk tilslutning til oprettelsen af en central domstol vil endelig kræve anvendelse af grundlovens § 20.

7. Samfundsøkonomiske konsekvenser

En billigere europæisk patentbeskyttelse vil særligt komme små og mellemstore virksomheder til gode, og det skønnes,

at et EF-patent vil have en gavnlig effekt på innovationen. Det vil styrke europæiske virksomheders konkurrenceevne, og

en positiv effekt på samfundsøkonomien forudses.

8. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget

Sagen har været forelagt Europaudvalget den 23. november 2001 (særligt ordførermøde pga. folketingsvalget) til

forhandlingsoplæg forud for rådsmødet (Indre Marked, Forbruger og Turisme) den 26. november 2001. Sagen har været

forelagt til orientering den 17. december 2001 forud for ekstraordinært rådsmøde (Indre Marked) den 20. december

2001, den 22. februar 2002 forud for rådsmødet (Indre Marked, Forbruger og Turisme) den 1. marts 2002, den 17. maj

2002 forud for rådsmødet (Indre Marked, Forbruger og Turisme) den 21. maj 2002, den 8. november 2002 forud for

rådsmødet (Konkurrenceevne) den 14. november 2002

og den 22. november 2002 forud for rådsmødet

(Konkurrenceevne) den 26. november 2002.

Notat er senest fremsendt den 21. november 2002.

8. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv på selskabsrettens område vedrørende

overtagelsestilbud, KOM (2002) 534.

Revideret notat. Ændringer markeret med kursiv.

Resumé

Forslaget har en generel målsætning om integration af de europæiske finansielle markeder i overensstemmelse med

handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser og om harmonisering til fremme af virksomhedsomstruktureringer. Herudover

sigter forslaget dels på at styrke retssikkerheden i forbindelse med grænseoverskridende overtagelsestilbud for alle parter, dels

på at sikre minoritetsaktionærer i forbindelse med sådanne tilbud.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Baggrund og indhold

Kommissionen har den 2. oktober 2002 fremsat sit forslag til direktiv om overtagelsestilbud. Forslaget er fremsat dels på

baggrund af et tidligere fremsat forslag, der i juli 2001 blev forkastet ved afstemningen i Europa-Parlamentet, dels på

baggrund af de anbefalinger en gruppe af højtstående selskabsretseksperter, sammensat af Kommissionen, offentliggjorde i

januar 2002 (den såkaldte Winter-rapport).

Forslaget fremstår således som en blanding af bestemmelser fra det tidligere forslag, der er videreført i uændret

form og nye bestemmelser, som tager højde for ekspertgruppens anbefalinger. Forslaget er fremsat med

hjemmel i TEF, art. 44, stk. 2, litra g, og foreslås gennemført i overensstemmelse med traktatens art. 251 ved

fælles beslutningsprocedure med Europa-Parlamentet.

Det er tredje gang inden for de seneste godt 13 år Kommissionen fremsætter et forslag til regulering på området.

Kommissionens første forslag blev fremsat i januar 1989. Der var tale om et meget detaljeret forslag som bl.a. på den

baggrund mødte stor modstand blandt medlemsstaterne. Efter vedtagelsen af subsidiaritetsprincippet i 1992 besluttede

Kommissionen at revidere sit forslag.

Kommissionens andet forslag, der blev fremsat i februar 1996, var et rammedirektiv, der i langt højere grad end det

foregående alene indeholdt mere generelle principper for regulering med mulighed for, at medlemsstaterne i deres nationale

lovgivning og administration kunne fastlægge reguleringen af mere detailorienterede spørgsmål. Rådet vedtog fælles holdning

i juni 2000, hvorefter forslaget gik til Europa-Parlamentet med henblik på dets anden læsning.

Europa-Parlamentets anden læsning resulterede i en række ændringsforslag, der markant ændrede teksten til fælles

beslutningsprocedure. Nogle af forslagene kunne umiddelbart tiltrædes, mens andre mødte modstand hos såvel

Kommissionen som Rådet, hvormed direktivforslaget måtte i forligsprocedure.

Forligsudvalget vedtog den 6. juni 2001 en fælles tekst, der blev sendt til afstemning i Europa-Parlamentet. Ved Parlamentets

afstemning den 4. juli 2001 var der stemmelighed (273 stemmer henholdsvis for og imod), og forslaget faldt derfor på grund

af manglende flertal.

Det nye forslag dækker det samme anvendelsesområde og indeholder de samme fundamentale principper som det

foregående. Det er imidlertid blevet kompletteret for at tage højde for Europa-Parlamentets ændringer til det foregående

forslag. Forslaget følger de anbefalinger, der er fremsat i "Winter-rapporten", for så vidt angår en fælles definition af "rimelig

pris" (artikel 5) og indførelse af en obligatorisk tilbagekaldelsesret (artikel 14) og en obligatorisk tilbagekøbsret (artikel 15) i

forbindelse med overtagelsestilbud.

Forslagets bestemmelser om modydelsen (artikel 5) fastsætter, at modydelsen kan bestå udelukkende af

kapitalandele. Dog skal tilbudsgiver tilbyde kontant betaling – i det mindste som et alternativ – hvis han i en

periode fra tre måneder før tilbuddets fremsættelse og til tilbudsperiodens udløb mod kontant betaling har

erhvervet over 5 % af kapitalandelen eller stemmerettighederne i målselskabet.

På linie med anbefalingerne i "Winter-rapporten" fastholder det nye forslag det princip (i artikel 9), at det er op til

aktionærerne at træffe beslutning om defensive foranstaltninger, når tilbuddet er gjort offentligt, og foreslår større

transparens i forsvarsstrukturerne og forsvarsmekanismerne i det selskab, der omfattes af forslaget (artikel 10).

Forslagets artikel 11 fastsætter, at restriktioner med hensyn til overdragelse af kapitalandele (f.eks. ejerloft på

aktieposter eller restriktioner for overdragelse af aktier) samt restriktioner i stemmeretten ikke kan gøres

gældende overfor tilbudsgiver, eller ophører med at have virkning, når tilbuddet er offentliggjort (artikel 11).

Forslaget indeholder derimod ikke bestemmelser, der tilsidesætter de stemmemæssige forskelle på aktier (A- og B-aktier) og

følger dermed ikke fuldt ud "Winter-rapportens" anbefalinger.

2. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har endnu ikke givet udtryk for sin holdning til det nye forslag

men forventes snarligt at afgive udtalelse.

Det er

på nuværende tidspunkt vanskeligt at vurdere, hvorvidt forslaget i tilstrækkelig grad imødekommer Europa-Parlamentets

bekymringer over manglende beskyttelse af minoritetsaktionærer og arbejdstagere og mangel på fælles spilleregler for

overtagelsestilbud i Europa.

Europa-Parlamentet har fået udarbejdet en rapport af 2 juridiske professorer med henblik på at vurdere forslaget i forhold til spørgsmålet om fælles

spilleregler. I rapporten anbefales det, at forslagets artikel 11 udvides til også at omfatte A- og B-aktier. Eventuelle grundlovsmæssige problemer i

den henseende kan efter rapporten tilgodeses ved at betale en rimelig kompensation til rettighedshaverne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

På trods af nærhedsprincippet tilkendegives det i forslaget, at der er behov for en EF-lovgivning på området.

Baggrunden herfor er:

1. Det er afgørende, at der sikres et minimumsniveau for offentliggørelse og oplysninger vedrørende

overtagelsestilbud, så gennemsigtigheden sikres under overtagelsesforsøg.

2. Aktionærerne bør have et minimumsniveau for beskyttelse, som bør være ensartet i EU, hvilket ikke er

tilfældet i dag.

3. Det tillades i dag i flere medlemsstater, at ledelsen iværksætter forsvarsmekanismer uden aktionærernes

godkendelse og der tillades andre forsvarsmekanismer i form af særlige rettigheder eller begrænsninger på

stemmer og aktier. Der er dermed ikke lige vilkår for overtagelsesforsøg i Europa.

Regeringen er overordnet set enig i Kommissionens fremstilling. Der er med forslaget skabt en ramme, der

giver medlemsstaterne mulighed for at tage højde for nationale forskelle.

4. Gældende dansk ret

Obligatorisk tilbud og fastlæggelse af en "rimelig pris" (artikel 5)

Pligten til at fremsætte et tilbud til aktionærerne er i dansk ret reguleret i lov om værdipapirhandel § 31. Med hensyn til

modydelse er de nuværende danske regler, at denne ved et tilbud skal være den samme, kontant betaling eller aktier, som

erhververen har givet for de allerede erhvervede aktier, jf. lov om værdipapirhandel § 31, stk. 1 og bekendtgørelsen om

overtagelsestilbud § 5, stk. 4. Tilbudsgiver kan dog altid opfylde sin forpligtelse ved kontant betaling.

Ledelsens pligter i forbindelse med overtagelsesforsøg (artikel 9)

Efter de nuværende danske regler i aktieselskabsloven skal bestyrelsen som udgangspunkt alene forelægge beslutninger

for generalforsamlingen, når dette er fastlagt i enten lov eller vedtægter. Der er i tilfælde af et overtagelsesforsøg ikke

nogen pligt for bestyrelsen til at forelægge eventuelle tiltag i forbindelse med overtagelsesforsøget for

generalforsamlingen. Modsat står det dog heller ikke bestyrelsen frit for at iværksætte tiltag som forsvar mod

overtagelsesforsøg imod selskabets eller aktionærernes interesser. De eksisterende principper i dansk selskabsret

medfører, at der for helt ekstraordinære beslutninger kan være en pligt for bestyrelsen til at henlægge kompetencen til

generalforsamlingen.

Offentliggørelse af særlige oplysninger (artikel 10)

I henhold til lov om værdipapirhandel § 29, skal der i børsnoterede selskaber gives meddelelse til selskabet, når der

erhverves aktier der udgør mindst 5 pct. af stemmerettighederne eller mindst 5 pct. af aktiekapitalen. Derudover skal der

gives meddelelse, når grænser med 5 pct.’s mellemrum nås eller ikke længere nås. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

offentliggør meddelelse herom i styrelsens edb-informationssystem.

Restriktioner for overdragelse af kapitalandele og stemmerettigheder (artikel 11)

Grundlæggende er der i dansk ret aftalefrihed. Det vil sige, hvor der ikke er ufravigelige regler, kan der i eller

uden for vedtægter aftales at begrænse rettigheder for aktionærerne. Det medfører, at der kan vedtages/aftales

begrænsninger i ejerskab, stemmeret m.v.

For vedtægtsbestemte begrænsninger gælder det, at disse som udgangspunkt kan ophæves ved

vedtægtsændring, jf. aktieselskabslovens § 78. Såfremt ophævelsen forringer bestemte aktionærers stilling, for

eksempel deres ret til forkøbsret til andre aktier, skal ophævelsen dog tillige tiltrædes af to tredjedele af den på

generalforsamlingen repræsenterede del af den aktieklasse, hvis retsstilling forringes, jf. aktieselskabsloven § 79,

stk. 3.

En aktionæroverenskomst eller anden aftale kan alene ændres af de involverede parter.

Indløsningsret (squeeze-out/sell-out – artikel 14-15)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter dansk ret kan en aktionær, der ejer mere end 90 pct. af aktiekapitalen og 90 pct. af stemmerettigheder, i

fællesskab med bestyrelsen forlange at de øvrige aktionærer skal lade deres aktier indløse, jf. aktieselskabsloven

§ 20 b (squeeze-out).

Minoritetsaktionærer har ret til at lade sig indløse, når en aktionær ejer mere end 90 pct. af aktiekapitalen og 90

pct. af stemmerettigheder, jf. aktieselskabslovens § 20 d (sell-out).

5. Høring

Winter-rapporten har været forelagt følgende organisationer:

Danmarks Rederiforening, Dansk Industri, Handelskammeret og Finansrådet. Organisationerne havde omfattende

indsigelser til rapporten, særligt til forslaget om at afskaffe stemmeretsdifferentiering på aktier, men også til den vidtgående

oplysningspligt om enkeltpersoners – herunder ansattes – aktiebesiddelser.

Direktivforslaget har

været forelagt et samlet EF-Specialudvalg for etablering og tjenesteydelse og EF-Specialudvalg for finansielle anliggender.

Et flertal af udvalgets medlemmer gav udtryk for betænkeligheder vedrørende artikel 9-11 i deres nuværende udformning.

Dansk Industri, Rederiforeningen, Finansrådet, Regionale og Lokale Pengeinstitutter, LD og ATP har alle udtrykt ønske om, at artikel 11

udgår af direktivet, idet de finder, at dette område bør reguleres på direktivniveau, men overlades til parternes frie aftaleret i lyset af øvrige nationale

forskrifter på området. De nævnte organisationer har dertil påpeget, at bestemmelsen efter deres opfattelse muligvis strider imod grundlovens § 73

om den private ejendomsret.

Dansk Industri, Rederiforeningen, Finansrådet, Regionale og Lokale Pengeinstitutter har endvidere udtrykt ønske om, at art. 10 udgår,

alternativt begrænses i dens omfang. FSR er af den opfattelse, at det antal forhold, der er omfattet af artikel 10, bør begrænses. ATP er principielt

enig i bestemmelsens indhold, men ønsker ikke direktivregulering på området.

Dansk Industri, Rederiforeningen, Finansrådet, Regionale og Lokale Pengeinstitutter ønsker alle ændringer i artikel 9. Ifølge organisationernes

opfattelse bør det være muligt for ledelsen at gennemføre tidligere trufne beslutninger, uden at disse forelægges aktionærerne på ny.

6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Såfremt forslaget vedtages i sin nuværende form, vil det kræve lovgivningsinitiativer i relation til følgende bestemmelser:

De danske regler om modydelsen (forslagets artikel 5) skal bringes i overensstemmelse med direktivet, hvilket bl.a. medfører,

at modydelsen alene kan bestå af kapitalandele.

En implementering af artikel 9 vil formodentlig få betydning for dansk ret, da det ikke kan antages, at en henvisning til de

eksisterende principper vil opfylde direktivets krav.

Enkelte af kravene til offentliggørelse i artikel 10, herunder oplysninger om både vedtægtsbestemte og aftalebaserede særlige

begrænsninger ved overdragelse af aktier, stemmeretsbegrænsninger m.v. er p.t. ikke lovregulerede i dansk ret.

Ligeledes vil en implementering af forslagets artikel 11 medføre ændringer i dansk ret, hvorefter begrænsninger i form af

ejerloft og stemmeret skal ophæves i overtagelsessituationer, uden iagttagelse af de krav der normalt stilles til sådan

ophævelse.

Yderligere adskiller direktivforslagets artikel 14 og 15 sig fra dansk ret ved, at squeeze-out og sell-out reglerne

skal gælde separat for hver enkelt aktieklasse. Dermed er det muligt at forlange de øvrige aktionærer indenfor

for en aktieklasse indløst eller lade sig indløse indenfor en aktieklasse, uden at der er opnået mere end 90 pct.

af den samlede aktiekapital og de samlede stemmerettigheder. Direktivet vil derfor medføre ændringer i dansk

ret, der vil have betydning, hvor et selskab har flere aktieklasser.

Forslaget vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

7. Samfundsøkonomiske konsekvenser

En række danske børsnoterede virksomheder har i dag bestemmelser i deres vedtægter, som vil blive omfattet af forslagets artikel 11 som foreslået af

Kommissionen. Det er ikke muligt at udtale sig om de eventuelle samfundsøkonomiske konsekvenser af en tilsidesættelse af disse beskyttelsesværn.

8. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget har senest været forelagt Europaudvalget til orientering

den 8. november 2002, forud for Rådsmødet

(Konkurrenceevne), den 14. november 2002.

Grundnotat er oversendt til Europaudvalget den 30. oktober 2002.

9. Direktivforslag om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder

Nyt notat

1. Baggrund og indhold

Den 15. oktober 1998 fremlagde Kommissionen en grønbog om bekæmpelse af varemærkeforfalskning og

piratkopiering i det indre marked, KOM (98)596. På grundlag af grønbogen og de indhentede høringssvar fra de

interesserede kredse fremlagde Kommissionen den 30. november 2000 en opfølgningsmeddelelse til grønbogen, som

indeholdt en aktionsplan til styrkelse af kampen mod varemærkeforfalskning og piratkopiering. Heri annoncerede

Kommissionen tillige, at den ville fremsætte et forslag til direktiv om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder.

Det er dette direktivforslag, der vil blive præsenteret på rådsmødet den 3. marts 2003. Forslaget er imidlertid endnu ikke

formelt oversendt til rådet og det endelige indhold kendes derfor ikke. Det er forventningen, at direktivet vil omfatte de

intellektuelle rettigheder, som er omfattet af gældende EU-retsakter, herunder retsakter vedrørende varemærker, design,

biopatenter, computerprogrammer, ophavsrettigheder, databaser m.v.

Formålet med direktivforslaget er at skabe ens retsgrundlag for medlemsstaternes håndhævelse af de pågældende

rettigheder. Forslaget forventes at omfatte områder vedrørende erstatning og straf, principper for anvendelsen af

foreløbige retsmidler (fogedforbud mv.), sagsomkostninger, fjernelse eller destruktion af piratkopierede produkter samt

udvidet samarbejdet mellem medlemslandenes myndigheder med henblik på at forhindre forfalskning og piratkopiering.

Efter Kommissionens opfattelse betyder de uens regler i medlemslandene på dette område, at bekæmpelsen af

forfalskning og kopiering ikke sker effektivt i EU. Dette har betydning for investeringer og for forbrugernes sikkerhed,

ligesom det har indvirkning på den organiserede kriminalitet i EU.

2 Europa-Parlamentets holdning

Da forslaget endnu ikke er fremsat, har det ikke været behandlet i Europa-Parlamentet.

3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Da forslaget ikke er fremsat, kan dette ikke vurderes.

4. Gældende dansk ret

De danske regler om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder er i vidt omfang fastsat i de respektive love, som

omfatter de enkelte rettigheder. Det drejer sig f.eks. om varemærkeloven, patentloven, designloven, ophavsretsloven

m.fl. Herud over findes der regler i retsplejeloven og straffeloven.

5. Høring

Forslaget er endnu ikke fremsat og har derfor ikke været udsendt i høring.

6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere, hvilke lovgivningsmæssige og statsfinansielle

konsekvenser direktivforslaget har.

7. Samfundsøkonomiske konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere de samfundsøkonomiske konsekvenser af direktivet.

8. Tidligere forelæggelse for Europaudvalget

Sagen har ikke tidligere været forelagt Europaudvalget.