Europaudvalget 2002-03
EUU Alm.del Bilag 666
Offentligt
1460785_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 666)
industriministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
3. marts 2003
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Økonomi- og Erhvervsministeriets grundnotat
vedrørende Kommissionens meddelelse "Industripolitik i et udvidet Europa".
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460785_0002.png
Kommissionens
meddelelse
"Industripolitik i et udvidet Europa"
Resumé
Kommissionen har fremlagt en meddelelse om
"Industripolitik i et udvidet Europa" KOM
(2002)714. Blandt andet i lyset af udvidelsen
revideres EU’s industripolitik, således at den i
samspil med andre politikker kan bidrage til at
opfylde EU’s målsætninger fra topmøderne i
Lissabon og Gøteborg om konkurrenceevne
og bæredygtighed i et udvidet Europa.
I meddelelsen fremhæves, at EU i lyset af
Lissabon- og Gøteborgstrategierne skal
forstærke det politiske fokus på de tværgående
faktorer, som er de direkte drivkræfter bag
industriens vækst og produktivitet. Det drejer
sig om innovation, viden og forskning samt
iværksætterånd og en bæredygtig industriel
produktion.
EU’s industripolitik skal fortsat være
horisontal og fokusere på at forbedre
rammebetingelserne for virksomhederne. Det
skal ske i tråd med handlingsplanen for bedre
regulering og EU’s ny metode til lovgivning i
det indre marked. EU’s politikker skal
integreres bedre for at skabe synergi og sikre,
at de bidrager til at forbedre industriens
konkurrenceevne Det vil sige en såkaldt
"screening"
af
deres
virkning
på
konkurrenceevnen, hvilket ligeledes anses for
afgørende for at sikre en bæredygtig
udvikling. Det påpeges, at der skal tages
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460785_0003.png
hensyn til de særlige behov, industrien i
kandidatlandene har. Endelig skal den
horisontale tilgang kombineres med analyser
af dens sektorielle virkninger.
Rådet (Konkurrenceevne) tilskrives en
nøglerolle som forum for at fastlægge en
"køreplan" for industripolitikkens bidrag til
Lissabonmålet og i at overvåge fremgangen.
Rådet (Konkurrenceevne) skal desuden sikre
sammenhæng mellem de forskellige politikker
samt vurdere den generelle konkurrenceevne
og
konkurrenceevnen
i
de
enkelte
industrisektorer.
Meddelelsen er sat på dagsordenen for
Rådsmødet (Konkurrenceevne) den 3. marts
2003 med henblik på præsentation og
udveksling af synspunkter.
1. Baggrund og indhold
Kommissionen har fremlagt en meddelelse om "Industripolitik i et udvidet Europa", som behandler fremtidens
industripolitik.
De overordnede retningslinjer for EU’s nuværende industripolitik blev fastlagt i en meddelelse, som blev vedtaget i 1990.
Målet var at skabe rammevilkår for erhvervslivet, som forbedrede konkurrenceevnen og kompenserede for markedssvigt,
gennem en række andre fællesskabspolitikker. Den politik er siden blevet finjusteret, men det grundlæggende fokus på
rammevilkår er bevaret.
Siden 1990 har EU forandret sig væsentligt. Det indre marked er blevet etableret, den fælles valuta indført og
verdenshandelsorganisationen WTO oprettet. Samtidig har EU vedtaget to ambitiøse målsætninger af afgørende betydning
for industripolitikken. Det drejer sig om Lissabonmålet fra 2000 om, at EU skal være verdens mest konkurrencedygtige
videnbaserede økonomi i 2010, samt EU’s strategi om bæredygtig udvikling fra Gøteborg 2001.
Desuden vedtog Det Europæiske Råd i Sevilla 2002 at samle indre marked, industri og forskning i ét Råd –
Konkurrenceevnerådet - for at styrke fokus på EU’s konkurrenceevne og skabe synergi mellem politikker af betydning for
konkurrenceevnen. Udvidelsen af EU i løbet af de kommende år med op til 10 lande vil desuden medføre konkrete
udfordringer for EU’s industri.
Kommissionen mener i lyset af ovenstående, at tiden er inde til at revidere EU’s industripolitik, således at den i samspil med
andre politikker kan bidrage til at opfylde EU’s målsætninger i et udvidet Europa. Meddelelsen skal skabe debat om, hvordan
industripolitikken kan forbedre industriens konkurrenceevne, og hvordan samspillet mellem EU's forskellige politiske
instrumenter af betydning for industriens konkurrenceevne kan optimeres. Kommissionen planlægger på baggrund af denne
debat i udgangen af 2003 at komme med en beretning og evt. foreslå nye initiativer.
Indholdet:
Meddelelsen indeholder indledningsvist en status over industriens konkurrenceevne, følgerne af udvidelsen, og
der opregnes en række industripolitiske udfordringer i et udvidet Europa. Fokus rettes herefter på fremtidens
industripolitik – "Vejen frem".
Industriens konkurrenceevne:
Industri forstås i meddelelsen primært som fremstillingsvirksomhed. Selvom servicesektorens andel af den samlede EU-
produktion er steget fra 1971-2001, mens fremstillingsindustriens andel er faldet, spiller fremstillingsindustrien en afgørende
rolle i vidensøkonomien og servicesamfundet. Fremfor et modsætningsforhold mellem de to sektorer er service- og
industrisektoren blevet mere afhængige af hinanden. Væksten i serviceerhvervene skyldes således i høj grad, at industrien har
outsourcet en del af sin virksomhed.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460785_0004.png
Den europæiske industri er i mange henseender moderne, men alligevel præget af en langsommere produktivitetsvækst end
USA's. I anden halvdel af 1990’erne var EU’s vækstrate 3,2%, mens USA’s var 5,5%. Det skyldes blandt andet uløste
strukturproblemer såsom fragmenterede markeder og ringe geografisk mobilitet, IKT-udbredelse og en for svag position
inden for mere højteknologiske industrier.
De små og mellemstore virksomheder fremhæves som en dynamisk kraft ved at være innovative, tilpasningsdygtige og anses
at være af afgørende betydning for udviklingen af vækstorienterede erhvervsklynger (clusters) og produktionsnetværk.
Følger af udvidelsen for industrien
Kandidatlandene har gjort store fremskridt, men der er behov for yderligere omstrukturering i visse sektorer f.eks.
stålsektoren. Omkostningerne ved at overholde Fællesskabets regelsæt vil være store, særlig på miljøområdet, og
produktiviteten er kun omkring 50% af EU-gennemsnittet. Udviklingen af en iværksætterkultur og nye SMV-er har desuden
været træg i de nye medlemslande, og deres rammebetingelser skal forbedres over en bred front.
Det konstateres, at udvidelsen generelt allerede er en realitet for industrien, idet de fleste industriprodukter har haft fri adgang
til EU's marked siden 1995. Mange tilpasninger har derfor fundet sted. Udfordringen for kandidatlandene er at udvikle de
kvalifikationer og rammevilkår, som kan forbedre virksomhedernes muligheder for at indgå i de internationale
produktionsnetværk.
Industripolitiske udfordringer i et udvidet Europa
Her peges på en række faktorer. I fremtiden skal der konkurreres på viden og på at være et attraktivt produktionssted.
Globaliseringen fordrer desuden større konvergens globalt på lovgivningsområdet. Bedre udnyttelse af IKT og andre nye
teknologier ligesom innovation og iværksætterånd vil være helt afgørende for at styrke konkurrenceevnen og væksten. EU
skal derfor øge sin forsknings- og udviklingsindsats og fremme omsætningen af viden til værdiskabende nye produkter og
tjenesteydelser. Endelig skal industrien kunne imødekomme kravene om bæredygtighed og socialt ansvar på en
konkurrencedygtig måde.
Vejen frem: Revision af EU’s industripolitiske foranstaltninger
1. Tværgående faktorer til støtte for konkurrenceevne og vækst
I overensstemmelse med Lissabon- og Gøteborgstrategierne skal EU forstærke det politiske fokus på de tværgående faktorer,
som er de direkte drivkræfter bag industriens vækst og produktivitet.
EU bør fremme
innovation, viden og forskning
samt
iværksætterånd.
FoU skal udgøre ca. 3% af BNP inden 2010, og det fælles
europæiske forskningsrum skal fremmes. Industri- og FoU-politikken skal skabe de rette betingelser for innovation i
overensstemmelse med handlingsplanen for FoU, som fremlægges på DER’s forårstopmødet 2003. Kommissionen vil
desuden fremlægge en innovationsstrategi i en kommende meddelelse.
Der skal skabes gode rammebetingelser for etablering, vækst og udvikling af SMV’er og iværksætter aktiviteter. Det er et
tværgående mål, som kræver en indsats på en lang række politikområder. Grønbogen om iværksættere vil sætte fokus på,
hvordan iværksætterånden forstærkes.
I forhold til fremme af en bæredygtig industriel produktion fremhæves, at dette kan skabe ny vækst og øget produktivitet ikke
mindst hos fremsynede virksomheder. EU skal udvikle og styrke sin politik for bæredygtig produktion i samarbejde med
industrien og berørte parter.
2. Revurdering af EU's industripolitik
Hovedformålet med industripolitikken er fortsat at
skabe gode rammebetingelser
for virksomhederne. Det indre marked og
ØMU’en fremhæves som helt afgørende for virksomhedernes konkurrenceevne og vækst.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460785_0005.png
Indførelsen af det indre marked har medført en række helt afgørende strukturreformer, men der er fortsat behov for
liberalisering af visse sektorer og fremskridt på konkrete områder som f.eks. EF-patentet, det finansielle marked,
tjenesteydelser, selskabsbeskatning og markederne for offentlige indkøb.
I forhold til de erhvervspolitiske instrumenter er der brug for en
mere systematisk EU-tilgang til forbedring af rammebetingelserne.
På
EU-niveau skal lovgivningen forbedres via gennemførelse af handlingsplanen for bedre og enklere regulering samt yderligere
anvendelse af den ny metode til lovgivning, hvor det overlades til industrien at finde de tekniske løsninger inden for
direktivets rammer. På de områder, der falder ind under medlemsstaternes kompetence, er der inden for rammerne af
Lissabonprocessen igangsat den såkaldte åbne koordinationsmetode med henblik på at måle, sammenligne og forbedre
rammebetingelserne i de enkelte lande. Instrumenterne er udveksling af bedste praksis, opstilling af kvantitative mål og
overvågning af fremskridt – såkaldte "peer reviews". Den metode har potentiale til at udvides til flere områder af betydning
for konkurrenceevnen.
Der skal desuden ske
en bedre integrering af EU-politikker, der påvirker industriens konkurrenceevne.
Virksomheders
konkurrenceevne påvirkes af mange faktorer. EU bør derfor sørge for, at alle politikker, der påvirker konkurrenceevnen,
integreres og udnyttes til fulde for at fremme konkurrenceevnen. Det gælder også i forhold til bæredygtighedsstrategien,
hvor balancen mellem de tre søjler – den økonomiske, sociale og miljømæssige – skal sikres. De tre dimensioner skal
følges ad på en måde, der fremmer konkurrenceevnen, og den ene søjle må ikke udvikle sig på bekostning af de andre.
Flere politikker, bl.a. handelspolitik, indre marked, energi- og transport, FoU, konkurrencepolitik, regionalpolitik samt den
makroøkonomiske politik er allerede godt integreret i industripolitikken. Det skal dog ligeledes sikres, at f.eks. social-,
beskæftigelses-, forbruger-, folkesundheds- samt miljøpolitikken og kravene om socialt ansvar spiller fornuftigt sammen med
industriens konkurrenceevne. Der skal findes
det rette "policy-mix",
og såfremt der er tegn på ubalance mellem de forskellige
politikker "bør det føre til passende korrigerende foranstaltninger".
Det rette policy-mix vil afhænge af de konkrete problemstillinger, men ifølge meddelelsen findes instrumenterne til at
afbalancere de forskellige hensyn i forhold til hinanden i handlingsplanen for bedre regulering (konsekvensvurderinger,
høring, cost-benefit analyser), ligesom den ny metode til lovgivning sikrer inddragelse af interessenter i den konkrete
udmøntning. EU vil derfor finjustere disse metoder.
I forhold til
de kommende medlemslande
kan erfaringerne med at forbedre rammevilkårene for erhvervslivet i de nuværende
medlemslande bruges, og visse foranstaltninger kan eventuelt gennemføres som et særligt intensivt forløb. Kommissionen
mener desuden, at der bør gives støtte fra strukturfondene til gennemførelse af de industripolitiske prioriteringer.
Endelig er den europæiske industris konkurrenceevne afhængig af om det lykkes at
forbedre den globale styring.
På visse områder
er der sket fremskridt, men på områder som miljø- og forbrugersikkerhed samt sociale og arbejdsmæssige standarder skal
udviklingen af globalt accepterede principper videreføres. Fremgang skal sikre, at omkostningerne ved behandlingen af
globale problemer ikke i uforholdsmæssigt stort omfang bæres af EU's virksomheder. Det skal bl.a. ske inden for rammerne
af DOHA-dagsordenen, men EU skal også i andre sammenhænge søge at promovere sine erhvervsvenlige metoder til
produktlovgivning og standarder.
Kommissionen understreger, at EU's industripolitik fortsat skal bygge på en horisontal strategi (forbedring af rammevilkår),
men
industripolitikken skal forene et horisontalt grundlag med en sektorbestemt anvendelse.
Kommissionen bør derfor gennemføre analyser og regelmæssig overvågning af konkurrencesituationen inden for de
forskellige sektorer – en såkaldt "statuskontrol" - for at vurdere om "policy-mixet" er hensigtsmæssigt i forhold til en given
sektor. Som anneks til meddelelsen gives en række eksempler på statusanalyser af policy-mixet i forskellige sektorer. Det
drejer sig om stålsektoren, den kemiske industri, luft- og rumfartsindustrien, bioteknologi og telekommunikationssektoren.
Konklusion:
Det konkluderes i meddelelsen, at industripolitikken skal:
• fastlægge forudsigelige retlige rammer for industrien og iværksætterne
• sikre de rette rammebetingelser for et konkurrencedygtigt og innovativt erhvervsliv f.eks. kvalificeret arbejdskraft,
tilgængelig teknologi og en positiv holdning til risikovillighed,
• sikre at de rammer, institutioner og instrumenter, der er nødvendige for et godt erhvervsklima, er til stede og fungerer.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460785_0006.png
Kommissionen påtænker i de kommende måneder at
"
screene",
det vil sige at undersøge, hvordan dens vigtigste politikker
fungerer sammen med EU’s industrielle konkurrenceevne. Medlemsstaterne og de øvrige EU-institutioner opfordres til at
gøre det samme.
Rådet (Konkurrenceevne) tilskrives en vigtig rolle som forum til at fastlægge en "køreplan" for industripolitikkens bidrag til
Lissabonmålet og i at overvåge fremgang. Konkurrenceevnerådet skal endvidere sikre sammenhæng mellem politikkerne
både på EU- og medlemsstatsplan, samt vurdere den generelle konkurrenceevnesituation og konkurrenceevnen inden for de
forskellige industrisektorer.
Meddelelsen er sat på dagsordenen for Rådsmødet (Konkurrenceevne) den 3. marts 2003 med henblik på
præsentation og udveksling af synspunkter.
•
Europa-Parlamentets holdning
Meddelelsen er oversendt til Europa-Parlamentet, men der foreligger ingen udtagelse.
•
Nærheds- og proportionalitets princippet
Meddelelsen berører ikke i sig selv nærheds- og proportionalitetsprincippet.
•
Gældende dansk ret
Meddelelsen har ikke i sig selv konsekvenser for gældende dansk ret.
•
Høring
Meddelelsen har været sendt i høring i Specialudvalget for Industri og Regionalpolitisk samarbejde. Der er
modtaget høringssvar fra Dansk Handel og Service, Dansk Industri og Finansrådet. Finansrådet kan tilslutte
sig dansk holdning.
Dansk Industri (DI) mener, at meddelelsen er en udmærket analyse af den rolle EU’s industripolitik kan spille i
forhold til den overordnede målsætning om at forbedre EU’s konkurrenceevne. DI er enig i, at der primært
bør lægges vægt på forbedring af de generelle rammevilkår og en horisontal tilgang til industripolitikken. DI
påpeger dog, at der i mindre grad er tale om en handlingsplan for, hvordan de nødvendige resultater
tilvejebringes, samt at den store udfordring er at få medlemslandene til at forpligte sig til konkrete forslag til at
forbedre EU’s konkurrenceevne. For at skabe mere dynamik i beslutningsprocessen opfordrer DI derfor
Danmark til at gøre en indsats for at få det nye Konkurrenceevneråd til at fungere efter hensigten.
Dansk Handel og Service er overordnet positiv overfor meddelelsens formål angående at forbedre
rammevilkårene for virksomhederne. Dansk Handel og Service mener imidlertid, at meddelelsen fastholder en
meget konservativ industripolitik, der på mange måder virker bagudrettet og ikke på linie med de
erhvervsudfordringer, som bl.a. Danmark står over for. De mener desuden, at EU’s erhvervspolitik ikke skal
gøres til traditionel industripolitik primært baseret på fremstillingsindustrien. EU’s erhvervspolitik skal tage
udgangspunkt i Lissabonmålsætningen. Der skal derfor fokuseres på de sektorer, som repræsenterer
videnøkonomien, og som har den største værditilvækst. Dansk Handel og Service påpeger, at det har
vidtrækkende konsekvenser for EU’s konkurrenceevne, at man ikke kan samles om en horisontal
erhvervspolitik baseret på de sektorer, der har vækst.
•
Forhandlingssituationen
Meddelelsen har ikke været drøftet i Rådsarbejdsgruppen (Konkurrenceevne og vækst).
•
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Meddelelsen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
•
Samfundsøkonomiske konsekvenser
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460785_0007.png
Meddelelsen har ikke umiddelbart samfundsøkonomiske konsekvenser, men en styrkelse af industriens konkurrenceevne må
forventes at påvirke samfundsøkonomien positivt.
9. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret om meddelelsen ved aktuelt notat oversendt den 20.
februar 2003 i forbindelse med rådsmøde (Konkurrenceevne) den 3. marts 2003.