Europaudvalget 2002-03
EUU Alm.del Bilag 675
Offentligt
1460776_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 675)
økonomi- og finansministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
5. marts 2003
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Økonomi- og Erhvervsministeriets grundnotat
vedrørende Kommissionens grønbog "En iværksætterkultur i Europa", KOM(2003) 27.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460776_0002.png
Kommissionens
grønbog
"En
iværksætterkultur i Europa" KOM(2003)
27
Resumé
Kommissionen har den 21. januar 2003
fremlagt
Grønbogen
"En
iværksætterkultur i Europa" KOM
(2003) 27.
Grønbogen undersøger to centrale spørgsmål i
forhold til iværksætterkulturen i Europa:
Hvordan udvikler vi flere iværksættere? Og
hvordan kan virksomhederne komme ind i et
vækstforløb? Der peges på en lang række
rammebetingelser af betydning for dette såsom
barrierer ved opstart, forholdet mellem risiko
og belønning, de lovgivningsmæssige rammer,
skat samt adgang til finansiering og kvalificeret
arbejdskraft.
I Grønbogen understreges, at den fremtidige
indsats
skal
være
koordineret,
idet
iværksætterpolitikken dækker en lang række
politikområder. Samtidig skal landene fortsat
lære af hinandens gode erfaringer - udveksling
af
bedste
praksis
-
inden
for
iværksætterpolitikken. Indsatsen for at fremme
et iværksættersamfund opdeles i tre søjler, hvor
der skal gøres en indsats for:
1.
1.
at fjerne hindringerne for virksomhedernes
udvikling og vækst
at afvejningen af risici og fordele fremmer
iværksætteri
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460776_0003.png
1.
at skabe et samfund der værdsætter
iværksætterkultur
Derefter opstilles en række spørgsmål inden
for de tre søjler, som skal inspirere debatten
om, hvordan iværksætterkulturen i Europa
fremmes.
Kommissionen har sendt Grønbogen i høring
frem til udgangen af juni 2003. Kommissionen
må forventes som opfølgning på Grønbogen at
fremlægge enten en meddelelse eller en
handlingsplan.
Grønbogen har ikke i sig
konsekvenser for dansk ret.
•
Baggrund og indhold
selv
Kommissionen har den 21. januar 2003
fremlagt Grønbogen "En iværk-sætterkultur i
Europa" KOM(2003) 27. Iværksætteri er
centralt i at nå det ambitiøse mål fra
Lissabontopmødet i marts 2000 om, at EU skal
være verdens mest konkurrencedygtige videnbaserede økonomi i 2010.
Grønbogen undersøger to centrale spørgsmål i forhold til iværksætterkulturen i Europa: 1) Hvordan udvikler vi flere
iværksættere? 2) Og hvordan kan virksomhederne komme ind i et vækstforløb?
Grønbogen fastslår, at Europa skal være bedre til at fremme iværksætterånden. Globaliseringen, den teknologiske
udvikling og overgangen til videnøkonomien har øget mulighederne og behovet for initiativ og iværksætterånd. Samtidig
er udviklingen af gode rammebetingelser for at starte og udvikle egen virksomhed helt afgørende for at nå
Lissabonmålene.
Grønbogen fokuserer på iværksætteri i en erhvervsmæssig sammenhæng.
Iværksætteri skaber job, vækst og fremmer produktiviteten og konkurrenceevnen. Samtidig er iværksætteri en mulighed
for selvrealisering og for andre en mulighed for at få et arbejde.
Trods forskelle mellem de europæiske lande er udfordringen for Europa at få flere til at starte egen virksomhed og at
frigøre vækstpotentialet i flere virksomheder. Fremme af iværksætteri kræver en omfattende tilgang på både individ,
virksomheds- og samfundsniveau.
Hvad skal der til for at skabe flere iværksættere?
Barriererne ved opstart af virksomhed skal nedbrydes. De administrative barrierer skal reduceres, og adgangen til finansiering
i opstartsfaserne forbedres.
Balancen mellem risikoen ved at starte egen virksomhed og udsigterne til at blive belønnet skal forbedres. Konkurslovgivning
skal revideres, så den letter genstart for ærlige iværksættere, og skattesystemerne skal give mulighed for belønning ved succes.
Iværksættere skal tilskyndes til at overtage eksisterende virksomheder, idet overlevelsesmulighederne ved overtagelse er langt
højere end ved opstart.
Samtidig skal uddannelsessystemet helt fra de tidligere år øge bevidstheden om mulighederne ved iværksætteri og give folk de
rette færdigheder. Virksomhedskuvøser øger desuden virksomhedernes overlevelsesmuligheder.
Endelig skal iværksætteri fremmes hos alle grupper i samfundet, herunder kvinder og etniske minoriteter, og
erhvervsserviceydelserne skal rettes mere mod deres behov.
Hvordan kan virksomhederne geares til vækst?
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460776_0004.png
De administrative byrder skal reduceres, og de offentlige myndigheder opfordres til at "tænke småt først", når de igangsætter
ny regulering, samt gøre reglerne så enkle og hensigtmæssige som muligt. De resterende barrierer i det indre marked skal
desuden fjernes.
Skatte- og afgiftssystemet skal ligeledes indrettes, så de bidrager til virksomhedernes udvikling, vækst og overlevelse, herunder
fremmer virksomhedsoverdragelse. Der skal endvidere gøres en indsats for at afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft.
Adgang til finansiering er ligeledes afgørende for virksomhedernes vækst. Europa skal derfor fortsætte med at udvikle
markedet for risikovillig kapital, som alternativ til banklån.
Iværksættere skal også opmuntres til at innovere og udnytte mulighederne på det indre marked. Det skal ske ved at tilbyde
virksomheder erhvervsservice af højeste kvalitet og støtte til udvikling af netværk. Endelig skal entrepreneurship, hvor ideer
som forskningsresultater kommercialiseres via spin-off virksomheder, udnyttes. Den type nye virksomheder har langt højere
overlevelses- og vækstmuligheder, fordi de udspringer af større virksomheder eller et universitet.
Mod et iværksættersamfund:
Samtidig skal der skabes en mere positiv holdning til iværksættere, herunder i forhold til folk som tidligere er gået konkurs.
Endelig nævnes de såkaldte sociale virksomheder, fonde, foreninger, andelsselskaber, der leverer tjenester, som "normale"
virksomheder vil finde mindre lukrative.
Vejen frem:
A. en koordineret iværksætterpolitik
Grundet sin tværgående karakter omfatter iværksætterpolitikken mange politikområder. Det er afgørende, at disse forskellige
politikker koordineres og gensidigt forstærker hinanden. Landene opfordres til at oprette koordinationstjenester, som
koordinerer de forskellige myndigheders indsats på iværksætterområdet.
Inden for rammerne af den åbne koordinationsmetode bør der gennemføres yderligere erfaringsudveksling og benchmarking,
og landene skal fortsætte med at lære af de bedste.
B. Tre søjler i indsatsen for at fremme et iværksættersamfund:
Indsatsen for at fremme iværksættersamfundet opdeles herefter i tre søjler, hvorunder der opstilles en række spørgsmål, der
skal inspirere debatten.
1. At fjerne hindringerne for virksomhedernes udvikling og vækst
1. hvordan kan adgangen til finansiering forbedres?
1. hvilke faktorer udgør de største hindringer for vækst (manglende gensidig anerkendelse, manglende gennemførelse
nationalt af direktiver, skatteregler eller forhold på arbejdsmarkedet o.lign.), og hvilke foranstaltninger er bedst egnede
til at støtte vækst og internationalisering?
1. hvilken uddannelse og støtte skal tilbydes ved virksomhedsetablering og –udvikling, og skal der oprettes
erhvervsservice målrettet bestemte grupper (kvinder, etniske minoriteter etc.)?
1. er der behov for en særlige foranstaltninger i kandidatlandene?
1. Afvejning af risici og fordele ved iværksætteri
1. hvad kan medlemslandene gøre for at sikre en balance mellem risiko og belønning, som fremmer iværksætterkulturen?
1. hvordan kan flere tilskyndes til at overtage en eksisterende virksomhed frem for at starte en ny?
1. hvordan kan spin-off virksomheder gøres mere attraktive?
1. Et samfund der værdsætter iværksætterkultur
1. hvordan kan man gennem uddannelse støtte udviklingen af den bevidsthed og de færdigheder, der er nødvendige for at
udvikle en iværksættertankegang og færdigheder?
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460776_0005.png
1. Hvad kan erhvervsorganisationer, medier og offentlige myndigheder gøre for at fremme iværksætterkulturen og på
hvilket niveau (europæisk, nationalt, regionalt, lokalt)
Kommissionen har sendt Grønbogen i høring frem til udgangen af juni 2003. Kommissionen må forventes som opfølgning
på Grønbogen at fremlægge enten en meddelelse eller en handlingsplan.
•
Europa-Parlamentets holdning
Grønbogen er oversendt til Europa-Parlamentet, men der foreligger ingen udtagelse.
•
Nærheds- og proportionalitets princippet
Grønbogen berører ikke nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet EU’s iværksætterpolitik baserer sig på
den åbne koordinationsmetode, hvor landene gennem fælles analyseaktiviteter og udveksling af bedste praksis
lærer af hinanden, men hvor medlemsstaterne alene er ansvarlige for udvikling og igangsættelse af
erhvervspolitiske initiativer i de enkelte lande.
•
Gældende dansk ret
Grønbogen har ikke konsekvenser for gældende dansk ret.
•
Høring
Grønbogen har været udsendt i Specialudvalget for Industri og Regionalpolitisk samarbejde. Ved
høringsfristens udløb, var der ikke fremkommet bemærkninger til grønbogen.
•
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Grønbogen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
•
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Grønbogen har ikke umiddelbart samfundsøkonomiske konsekvenser, men bedre forhold for iværksættere og små og
mellemstore virksomheder må forventes at påvirke samfundsøkonomien positivt.