Europaudvalget 2002-03
EUU Alm.del Bilag 7
Offentligt
1461432_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 7)
landbrugsministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
2. oktober 2002
KOMITÉSAG
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministeriets notater om forslag til
Kommissionens direktiv om listen over grænserne for koncentrationer af og angivelse i mærkningen af
bestanddele i naturligt mineralvand samt om betingelserne for anvendelse af ozonberiget luft til behandling af
naturligt mineralvand og kildevand, dokument SANCO/1986/00 rev. 8
Forslaget er sat til afstemning i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den 3. oktober 2002.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461432_0002.png
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
om forslag til Kommissionens direktiv om listen over, grænserne for koncentrationer af og angivelse i
mærkningen af bestanddele i naturligt mineralvand samt om betingelserne for anvendelse af ozonberiget luft til
behandling af naturligt mineralvand og kildevand.
Dok.: SANCO /1986/00-rev.8
Forslaget, som Fødevareministeriet modtog den 25. september 2002, forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående
Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den 3. oktober 2002. Fødevareministeriet har gjort Kommissionen
opmærksom på, at forslaget ikke er fremsendt rettidigt til medlemsstaterne ifølge forretningsordenen for komitéen.
Forslaget behandles i en forskriftsprocedure i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed. Hvis der er
kvalificeret flertal, udsteder Kommissionen direktivet. Opnås der ikke kvalificeret flertal, forelægger Kommissionen
sagen for Rådet, der kan vedtage forslaget uændret med kvalificeret flertal eller ændre det med enstemmighed. Handler
Rådet ikke inden en frist på højst tre måneder, kan Kommissionen udstede direktivet.
Forslaget vedrører en fastlæggelse af betingelser for ozonbehandling af naturligt mineralvand og kildevand samt
mærkning heraf samt fastsættelse af grænseværdier for indhold af visse stoffer i naturligt mineralvand.
Forslaget lægger op til at tillade at behandle naturligt mineralvand og kildevand med ozonberiget luft for at kunne rense
vandet for jern, mangan, svovl og arsenforbindelser. Kildevandets og det naturlige mineralvands fysiske og kemiske
sammensætning af essentielle stoffer må ikke ændres ved behandlingen. Ozonbehandlingen må heller ikke anvendes for
at opnå en desinficerende virkning eller efterlade reststoffer, som kan have en skadelig virkning på ; sundheden.
Kildevand og naturligt mineralvand der har været behandlet med ozonberiget luft skal mærkes med følgende ordlyd:
"Vand behandlet med en godkendt oxideringsmetode (ozonberiget luft)".
Forslaget fastsætter grænseværdier for indhold af visse stoffer i naturligt mineralvand. Da visse uønskede stoffer kan
findes i det vand, der anvendes til naturligt mineralvand, ønsker Kommissionen, at der indføres en grænseværdi for en
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461432_0003.png
række naturligt forekommende stoffer, så som fluor, bor, barium, arsen, cadmium, kobber, bly, jern, mangan, nikkel
m.fl., samt at der kommer grænseværdier for forureningsstoffer som cyanid, nitrat og nitrit
I forbindelse med proceduren med officiel anerkendelse af naturligt mineralvand, der indvindes, kan den enkelte
medlemsstat anvende en lavere grænseværdi for de angivne stoffer, forudsat at de samme vejledende værdier gælder for
alle ansøgninger, der indgives til medlemsstaten.
Fra dansk side har man gjort opmærksom på, at maksimalgrænseværdierne ikke burde overstige de eksisterende
grænseværdier for almindeligt drikkevand (postevand).
Man har fra dansk side aktivt forsøgt at få Kommissionen til at vælge en mærkning, hvor det tydeligt fremgik, at det
naturlige mineralvand var ozonbehandlet for at fjerne et bestemt stof. Man kan således fra dansk side ikke acceptere
Kommissionens forslag "vand behandlet med en godkendt oxideringsmetode (ozonberiget luft)", idet det ikke tydeligt
for forbrugeren fremgår, hvorfor man har behandlet vandet, hvad man har fjernet, samt at ordet &q uot;ozonberiget"
lyder som en anprisning af vandet.
Forslaget skønnes at berøre beskyttelsesniveauet, idet der er i forslaget fastsættes en maksimal grænseværdi for fluor,
som nødvendiggør mærkning, der advarer mod, at spædbørn og børn under 7 år indtager naturligt mineralvand.
Regeringen agter på den baggrund at stemme imod forslaget, med mindre at grænseværdierne i forslaget lever op til de
fastsatte grænseværdier i EU’s drikkevandsdirektiv, at naturligt mineralvand og kildevand, der har været ozonbehandlet,
mærkes tydeligt, så det fremgår af mærkningen, at man har anvendt ozon for at fjerne et bestemt stof, og at
grænseværdien for fluor ikke overstiger 1,5 mg/l.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461432_0004.png
Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg
om forslag til Kommissionens direktiv om listen over, grænserne for koncentrationer af og angivelse i mærkningen af
bestanddele i naturligt mineralvand samt om betingelserne for anvendelse af ozonberiget luft til behandling af naturligt
mineralvand og kildevand.
Dok.: SANCO /1986/00-rev.8
Baggrund
Kommissionen har ved arbejdsdokument SANCO/1986/00-rev.8 udateret (modtaget den 25. september 2002) fremsendt
forslag om en liste over, grænserne for koncentrationer af og angivelse i mærkningen af bestanddele i naturligt
mineralvand samt om betingelserne for anvendelse af ozonberiget luft til behandling af naturligt mineralvand og
kildevand.
Forslaget er fremsat med hjemmel i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/70/EF af 28. oktober 1996 om ændring af
Rådets direktiv 80/777/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om udvinding og markedsføring
af naturligt mineralvand.
Forslaget behandles i en IIIa-procedure i Den Stående Komite for Fødevarekæden og Dyresundhed. Hvis der er
kvalificeret flertal, udsteder Kommissionen direktivet. Opnås der ikke kvalificeret flertal, forelægger Kommissionen
sagen for Rådet, der kan vedtage forslaget uændret med kvalificeret flertal eller ændre det med enstemmighed. Handler
Rådet ikke inden en frist på højst tre måneder, kan Kommissionen udstede dire ktivet.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Forslaget er fremsat på baggrund af Rådets direktiv 80/777/EØF, som ændret ved direktiv 96/70/EF omhandlende de
nærmere betingelser for udvinding og markedsføring af naturligt mineralvand. Forslaget skal bidrage til at harmonisere
det indre marked for naturligt mineralvand og kildevand.
Formål og indhold
Formålet med forslaget er at fastlægge betingelser for ozonbehandling af naturligt mineralvand og kildevand, mærkning
heraf samt fastsættelse af grænseværdier for indhold af visse stoffer i naturligt mineralvand.
Ved vedtagelsen af direktiv 96/70/EF omhandlende de nærmere betingelser for udvinding og markedsføring af naturligt
mineralvand blev det besluttet at fastsætte retningslinjer for fastsættelse af en liste over grænseværdier for visse stoffer i
og mærkning af naturligt mineralvand samt betingelser for anvendelse af ozonbehandling i naturligt mineralvand og
kildevand.
Forslaget lægger op til at tillade at behandle naturligt mineralvand og kildevand med ozonberiget luft for at kunne rense
vandet for jern, mangan, svovl og arsenforbindelser. Kildevandets og det naturlige mineralvands fysiske og kemiske
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461432_0005.png
sammensætning af essentielle stoffer må ikke ændres ved behandlingen. Tilsvarende må ozonbehandlingen ikke
anvendes for at opnå en desinficerende virkning eller efterlade reststoffer, som kan have en skadelig virkning p& aring;
sundheden. Restkoncentrationer efter behandlingen med ozonberiget luft må ikke overstige forslagets maksimale
grænser for indhold af visse stoffer.
Kildevand og naturligt mineralvand, der har været behandlet med ozonberiget luft, skal mærkes med følgende ordlyd:
"Vand behandlet med en godkendt oxideringsmetode (ozonberiget luft)".
Forslaget fastsætter grænseværdier for indhold af visse stoffer i naturligt mineralvand. Da visse uønskede stoffer kan
findes i det vand der anvendes til naturligt mineralvand, ønsker Kommissionen, at der indføres en grænseværdi for en
række naturligt forekommende stoffer, så som fluor, bor, barium, arsen, cadmium, kobber, bly, jern, mangan, nikkel
m.fl., samt at der kommer grænseværdier for forureningsstoffer som cyanid, nitrat og nitrit.
Kommissionen har ikke entydigt valgt at følge de forskellige anbefalinger fra Den Videnskabelige Komite for
Levnedsmidler, WHO eller Codex Alimentarius eller de fastsatte grænseværdier i Rådets direktiv 98/83/EF af 3.
november 1998 om kvaliteten af drikkevand.
Forslaget fastsætter en grænseværdi for så vidt angår mærkning for indholdet af fluor i naturligt mineralvand til 1,5 mg/l,
og tillader samtidig en maksimal grænseværdi for forekomst af fluor på 5,0 mg/l. Naturligt mineralvand med en
fluorkoncentration på over 1,5 mg/l skal mærkes med en advarsel mod, at det indtages regelmæssigt af spædbørn og børn
under 7 år. Baggrunden er, at selv om lave doser af fluor kan have en gavnlig virkning på tænderne, så kan indtag på
1,5-2,0 mg/l give kronisk fluorose (en meget alvorlig forgiftning).
Det foreslås, at man først fastsætter en grænseværdi for bor efter konsultation af den Videnskabelige Komite for
Levnedsmidler.
I forbindelse med proceduren med officiel anerkendelse af naturligt mineralvand, der indvindes, kan den enkelte
medlemsstat anvende en lavere grænseværdi for de angivne stoffer, forudsat at de samme vejledende værdier gælder for
alle ansøgninger, der indgives til medlemsstaten.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen.
Gældende dansk ret
Området er reguleret ved bekendtgørelse nr. 356 af 3. juni 2002 om naturligt mineralvand, kildevand og emballeret
drikkevand.
Konsekvenser
Beskyttelsesniveauet skønnes berørt, idet der fastsættes en maksimal grænseværdi for fluor, som nødvendiggør
mærkning, der advarer mod, at spædbørn og børn under 7 år indtager naturligt mineralvand.
Forslaget har ingen statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.
Forslaget nødvendiggør udarbejdelse af en ændring til ovennævnte bekendtgørelse.
Høring
Forslaget har været sendt i høring i Det Rådgivende Fødevareudvalg, der ikke havde bemærkninger.
Fødevaredirektoratet har i medfør af Fødevarelovens § 6, stk. 1, haft tidligere versioner af forslaget i form af
arbejdsdokumenter i høring henholdvis den 3. februar 2000 og den 11. juni 2001. De i den forbindelse indkomne
høringssvar refereres nedenfor:
Den Danske Dyrlægeforening
er bekymret over den høje grænseværdi for fluor, og oplyser at kronisk fluorose kan
opstå ved 2,0 mg/l. Derfor mener foreningen, at grænseværdien for fluor bør fastsættes til 2,0 mg/l.
COOP Danmark
finder, at mærkningen med indhold af fluor skal forsynes med forklarende tekst, idet forbrugerne
formodentlig ikke kan vurdere risikoen selv. Endvidere finder COOP Danmark, at mærkningen vedrørende behandling
med ozonberiget luft er misvisende.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461432_0006.png
Danske Læskedrik Fabrikanter
finder, at mærkning af fluorindhold vil få konsekvenser for nogle produkter, derfor
ønsker man ikke, at ordvalget får en skræmmende karakter. Foreningen oplyser, at dens medlemmer ikke har planer om
at anvende ozonberiget luft til behandling af vand, hvorfor der ikke gives bemærkninger vedrørende denne del af
forslaget.
SID
har meddelt, at grænseværdier generelt bør være så lave som muligt. Forbundet er bekymret over, at der tillades
behandling med ozonberiget luft, og ønsker, at det sikres, at alle andre metoder er undersøgt, samt at der
sundhedsmæssigt ikke er nogen risiko ved indtagelse af naturligt mineralvand, før en tilladelse til at anvende ozonberiget
luft gives. Det må samtidig være op til producenten at bevise, at der ikke er nogen risiko forbundet med behandlingen.
Forbrugerrådet
finder, at der kun må fastsættes en maksimalgrænseværdi pr. mineral, hvis overskridelse medfører et
forbud mod anvendelse. Disse grænseværdier bør være i overensstemmelse med de grænseværdier, der er fastlagt af
WHO. Forbrugerrådet er imod advarselsmærkning. Med hensyn til behandling med ozonberiget luft finder
Forbrugerrådet, at producenter af naturligt mineralvand skal dokum entere, at iltning med luft eller ren ilt ikke har haft
den fornødne effekt, før behandling med ozonberiget luft tillades.
Københavns Vand
gør opmærksom på, at der ved ozonbehandling af vand dannes en række uønskede biprodukter i
form af reaktive oxiderede forbindelser, som er svært eller ikke analyserbare.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.