PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2002-03
EUU Alm.del Bilag 790
Offentligt

PDF udgave (246 KB)

Finansudvalget

Folketinget

Christiansborg

Finansministeren

Finansministeriet

Christiansborg Slotsplads 1

DK-1218 København K

Tlf. (+45) 33 92 33 33

Fax (+45) 33 32 80 30

E-post [email protected]

Vedlagt fremsendes i 60 eksemplarer svar på Finansudvalgets spørgsmål

nr. 17, 18, 19 20 og 21 af 26. februar 2003 (§ 7 – bilag 86).

Besvarelsen er tillige oversendt elektronisk.

Med venlig hilsen

Thor Pedersen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17. marts 2003

Besvarelse af Finansudvalgets spørgsmål nr. 17-21 til

åbent samråd onsdag den 26. 2 2003 (§ 7 - bilag 86).

Spørgsmål:

17. Finansudvalget anmoder om ministerens talepapirer, baggrundsnotater og øvrige

håndakter vedrørende samråd d.d. om

regeringens økonomiske politik frem til 2010, jf. §7 – bilag 74, 77 og 81,

samt

EU’s budget, jf. §7 – bilag 80.

18. Ministeren bedes oversende en oversigt over éngangsindtægter på finanslov og til-

lægsbevillingslov for årene 1998-2003.

19. Finansministeren bedes fremsende en oversigt over antallet af overførselsind-

komstmodtagere for årene 1982-2002 opdelt på typer af modtagere.

20. Der ønskes en opstilling over prognoser for årene 2003-2010 over antal overfør-

selsindkomstmodtagere opdelt som under spørgsmål nr. 19.

21. Vil ministeren sikre, at oversigter over overførselsindkomstmodtagere og prognoser

herfor, jf. spørgsmål nr. 19 og 20, fremover optrykkes som bilag i Økonomisk

Redegørelse eller i Finansredegørelsen?

Svar:

Ad. 17.

Vedlagt i bilag 1-10 er de anmodede talepapirer, baggrundsnotater og

håndakter.

Ad. 18.

Den seneste opgørelse af engangsforhold mv. i tilknytning til statens

DAU-saldo fremgår af bilag 1 i ”Budgetoversigt 4”, december 2002 (Fi-

nansministeriet). Bilaget, der dækker perioden 1997-2003, er vedlagt dette

svar (bilag 11). Der henvises endvidere til nedenstående figur ligeledes fra

”Budgetoversigt 4”, som viser DAU-saldoen med og uden engangsfor-

hold.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 1. DAU-saldoen med og uden engangsforhold mv., 1997-2003

Mia.kr.

-10

-20

DAU-saldo

-20

DAU-saldo ekskl. engangsforhold mv.

Ad. 19.

Vedlagt i bilag 12 er de anmodede tabeller.

Ad. 20.

Vedlagt i bilag 13 er de anmodede tabeller.

Ad. 21.

Der vil så vidt muligt fremover optrykkes bilag i såvel

Økonomisk Redegø-

relse

som

Finansredegørelsen

over overførselsindkomstmodtagere og progno-

ser herfor.

Bilagsliste

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1: Besvarelse af Finansudvalgets spørgsmål nr. D af 6. februar 2003 (§7 -

bilag 74) til åbent samråd onsdag den 26-2-2003.

Bilag 2: Besvarelse af Finansudvalgets spørgsmål E af 7. februar 2003 (§7 -

bilag 77) til åbents samråd onsdag den 26-2-2003.

Bilag 3: Besvarelse af Finansudvalgets spørgsmål H (§7 - bilag 81) af 19. febru-

ar 2003 til åbent samråd onsdag den 26-2-2003.

Bilag 4: Talepunkter til FM om konjunkturerne og beskæftigelsen.

Bilag 5: Statens gæld og ØMU-gælden, ultimo 2002.

Bilag 6: Talepunkt til spørgsmål F ved samråd i Finansudvalget den 26-2- 2003

(EU's budget).

Bilag 7: Talepunkt til spørgsmål G ved samråd i Finansudvalget den 26-2-2003

om EU's budget.

Bilag 8: Håndakt til brug for samråd i Finansudvalget den 26-2-2003 om EU's

budget.

Bilag 9: Baggrundsnotat til brug for samråd i Finansudvalget den 26-2-2003.

Samrådsspørgsmål G vedr. Revisionsrettens årsberetning samt rege-

ringsinitiativer til en styrket kontrol med EU-midlerne.

Bilag 10: Faktablad 2000-2002.

Bilag 11: Engangsforbedringer og ekstraordinære forhold, 1997-2003.

Bilag 12: Tabel vedr. antallet overførselsindkomstmodtagere 1982-2004, som

lagt til grund for

Økonomisk Redegørelse, december 2002

Bilag 13: Tabel vedr. antallet overførselsindkomstmodtagere 1982-2010, som

lagt til grund for

Finansredegørelse 2002

Bilag 1.

24. februar 2003

Besvarelse af Finansudvalget spørgsmål nr. D af 6.

februar 2003 (§ 7 - bilag 74) til åbent samråd onsdag den

26. 2. 2003.

Spørgsmål:

D. Finansministeren bedes i et kommende samråd vurdere i hvilket omfang Regerin-

gen overholder de oprindelige målsætninger i fremskrivningen af dansk økonomi frem

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

til 2010.

Svar:

Regeringens hensigt er at målsætninger omkring skat og service skal real-

iseres inden for en finanspolitisk holdbar ramme og at gældsnedbringel-

sen skal foregå med samme styrke som hidtil planlagt. Derfor sigtes fort-

sat efter at skabe grundlag for den nødvendige stigning i beskæftigelsen.

Det er på den baggrund meget tilfredsstillende at de offentlige finanser

udvikler sig som ventet.

Der har samtidig været omfattende di skussion af beskæftigelsesudvik-

lingen siden 2000. Ifølge de seneste, foreløbige, statistiske opgørelser er

beskæftigelse og arbejdsudbud faldet i 2001 (med henholdsvis 4.000 og

9.000 personer) og i 2002 (begge med 21.000 personer), mens der var

forudsat en stigning i 2010-planen.

Til gengæld har det statistiske udgang spunkt vist sig at være højere. I

2000 er niveauet for beskæftigelsen og arbejdsstyrken oprevideret med

henholdsvis 27.000 og 20.000 personer. Derfor er niveauet for beskæfti-

gelse og arbejdsstyrke i 2002 ikke langt fra vores skøn, på trods af det

registrerede fald siden 2000.

Særligt de sidste kvartaler i 2002 vise r oplysningerne for beskæftigelsen –

som bygger på indbetalingerne til ATP – betydelige fald. Det er en

strømpil i uønsket retning, men størrelsesordenen skal indtil videre tolkes

forsigtigt bl.a. fordi ATP oplysningerne ofte viser betydelige udsving i

enkeltkvartaler, som ikke afspejler den reelle underliggende tendens.

Desuden er ATP-oplysningerne et mål for fuldtidsbeskæftigelsen. Om-

fanget af deltidsarbejde kan være steget, og det opgjorte fald i ATP-

beskæftigelsen er derfor ikke nødvendigvis udtryk for et tilsvarende fald i

antallet af beskæftigede personer.

Det uventede fald i beskæftigelsen – både siden 2000 og i sidste halvår

2002 – kan ikke umiddelbart forklares af mertiltilgang til førtidig til-

bagetrækning.

Antallet af efterlønsmodtagere er godt nok steget med knap 12.000 per-

soner i 2002, men det svarer stort set til det, som ligger til grund for de

mellemfristede opgørelser af arbejdsstyrke og beskæftigelse. Stigningen i

nettotilgangen til efterløn skal samtidig ses i sammenhæng med, at antallet

af 60-66 årige er steget i nogenlunde samme omfang.

Det opgjorte fald i beskæftigelsen har også kun i meget begrænset omfang

vist sig i større ledighed. I gennemsnit var ledigheden i 2002 således ca.

5.000 personer

lavere

end i 2000. Ledigheden er heller ikke større end fo-

rudsat i den oprindelige 2010-plan, hvilket skal ses i lyset af lidt større

fald fra 2000 til 2001 end oprindeligt skønnet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De foreløbige vurderinger tyder ikke på, at de offentlige finanser til og

med 2002 har udviklet sig svagere end forudsat, på trods af det opgjorte

fald i beskæftigelsen, snarere tværtimod.

De seneste nationalregnskabstal for de offentlige finanser i 2001 viser således et

overskud på 2,8 pct. af BNP, hvilket stort set svarer til det forudsatte i decem-

bervurderingen. De tilgængelige oplysninger for 2002 peger på, at der heller ikke

for dette år er behov for en nedjustering af overskuddet på de offentlige finan-

ser. De løbende indbetalinger af skatter og afgifter frem til december 2002 har

fx været lidt større end det forudsatte i december, på trods af det opgjorte fald i

beskæftigelsen.

Samtidig viser Nationalbankens opgørelse, at statsgælden ved udgangen af 2002

var lavere end ventet. De nye gældstal giver anledning til, at skønnet for ØMU-

gælden ved udgangen af 2002 foreløbigt nedjusteres med ca. 4 mia. kr. i forhold

til skønnet i december.

De offentlige finanser synes at følge sporet, og derfor må det forventes,

at gældsnedbringelsen vil kunne fortsætte i uændret tempo.

Det er et klart mål at nå et højere niveau for beskæftigelsen i 2010.

Udgangspunktet herfor er ikke afgørende påvirket af det opgjorte fald i

beskæftigelsen siden 2000, fordi niveauet for beskæftigelsen som nævnt er

oprevideret i historiske år og derfor er større end vi hidtil har troet. De

nye opgørelser for 2002, peger således på at beskæftigelsen i niveau er

omkring ca. 5.000 mindre end forudsat i den seneste Finansredegørelse.

Bilag 2.

4. marts 2003

Besvarelse af Finansudvalget spørgsmål E af 7. februar 2003 (§

7 - bilag 77) til åbent samråd onsdag den 26. 2. 2003.

Spørgsmål:

E. I Finansredegørelsen, november 2002, fremgår det, at skatten på arbejdsindkomst

kan reduceres med �½ procent af BNP frem mod 2010, hvis måltallet for realvæksten

i den offentlige forbrug reduceres fra ¾ pr ocent af BNP til en �½ procent af BNP i

realvækst i perioden 2006-2010. I forbindelse med præsentationen af budgetredegørel-

sen den 4. februar 2003 er finansministeren citeret for, at regeringen har ændret

politik – jf. f.eks. vedlagte telegram af 4. februar 2003 fra Reuter Finans. Kan fi-

nansministeren bekræfte, at regeringen har besluttet at reducere måltallet for realvæk-

sten i det offentlige forbrug i perioden 2006-2010 fra ¾ procent til en �½ procent?

Svar:

I Finansredegørelsen 2002 har vi vist hvilke krav der stilles til ar-

bejdsmarkedet for at skabe plads til mulige forbedringer omkring skat og

service inden for en holdbar ramme.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Redegørelsen indeholder to forskellige forløb for realvæksten i det of-

fentlige forbrug i årene 2006-2010. I det ene forløb udgør realvæksten

årligt �½ pct. – på linje med den op rindelige DK2010-fremskrivning. I det

andet forløb udgør realvæksten årligt knap ¾ pct. i lyset af, at den seneste

befolkningsprognose fra 2002 indeholder en opjustering af det demograf-

iske træk på den offentlige service frem til 2005.

Det kan bekræftes at regeringen fastholder den hidtidige målsætning om

en realvækst i det offentlige forbrug på �½ pct. pr. år fra 2006-2010. Det

vil fortsat indebære, at ressourcerne til offentlig service vil vokse lidt hur-

tigere end det demografiske træk på den offentlige service.

I Økonomisk

Redegørelse ,

der offentliggøres i maj, fremlægges en opdateret

2010-fremskrivning.

Bilag 3.

24. marts 2003

Besvarelse af Finansudvalgets spørgsmål H (§ 7 - bilag 81) af

19. februar 2003 til åbent samråd onsdag den 26. 2 2003.

Spørgsmål

H. Hvilke initiativer påtænker Regeringen for at imødegå den stigende ledighed og

dermed sikre, at beskæftigelsesudviklingen er i overensstemmelse med 2010-

målsætningen

Svar:

Ledigheden er – efter at have været st abilt lav i nogle år i træk – steget

lidt stærkere (med 6.000 personer) fra september til oktober 2002. I

resten af 2002 har ledigheden imidlertid været stort set uændret. Niveauet

for ledigheden er dermed lidt mindre (800 pers.) end forventet i december

redegørelsen (skøn: 146.000 pers.). Ledigheden ligger fortsat tæt på det

laveste niveau i 25 år.

Billedet bekræftes af Danmarks Stat istiks Arbejdskraftundersøgelser

(AKU)

, som bl.a. opgør hvor mange mennesker der ikke har arbejde,

som søger et job og som reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Denne opgørelse af ledigheden (den såkaldte AKU ledighed) viser et stort

set stabilt niveau gennem 2002, og at ledigheden for hele 2002 (på

135.000 personer) stort set er på samme niveau som i 2000.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Da lønstigningerne fortsat ligger i den høje ende (ca. 4,3 pct. i 4. kvartal

2002) også sammenlignet med udlandet (ca. 2,5 pct. i 3. kvartal 2002) er

betingelserne for en finanspolitisk kickstart som i 1993 ikke til stede.

Dengang var ledigheden mere end dobbelt så stor som i dag (349.000 per-

soner), mens lønstigningerne var svage.

Samtidig skal udsigterne for ledighed og beskæftigelse bl.a. ses i sammen-

hæng med et meget lavt renteniveau, som vil bidrage til at understøtte

efterspørgslen.

Regeringens strategi er derfor fortsat at gennemføre strukturelle

forbedringer, som varigt kan styrke beskæftigelsen og understøtte 2010-

planen. Med udspillet ”Flere i arbejde” fra efteråret 2002 blev taget et

første vigtigt skridt. En nedsættelse af skatten på arbejdsindkomst vil give

yderligere bidrag.

AKU-opgørelsen er en stikprøvebaseret spørgeskemaundersøgelse, der omfatter

15.000 personer hvert kvartal. Der er derfor stikprøveusikkerhed forbundet med opgø-

relsen.

Arbejdet med at øge beskæftigelse og arbejdsudbud er mangeårigt og vil

fortsætte skridt for skridt igennem de kommende 8 år. Kommende initia-

tiver vil bl.a. sigte på at styrke integrationen af indvandrere, forbedre inci-

tamentet til at blive længere på arbejdsmarkedet og sikre en hurtigere vej

for unge igennem uddannelsessystemet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 4.

25. februar 2003

Talepunkter til FM om konjunkturerne og beskæftigelsen

Det internationale konjunkturbillede tegner sig aktuelt lidt svagere,

end vi tidligere regnede med. Det påvirker dansk økonomi gennem

en mere afdæmpet eksport, men også gennem lavere renter. Noget

som mange husholdninger allerede har nydt godt af blandt andet i

form af billigere flekslån.

Mange har hæftet sig ved de nye tal som tyder på, at den danske

beskæftigelse er faldet med 30.-35.000 personer igennem 2002.

Ledigheden er imidlertid kun steget med ca. 10.000 personer.

Udviklingen betyder, at pressetpå arbejdsmarkedet er taget noget

af, men det aktuelle niveau for ledigheden (på ca. 150.000 per-

soner) er ikke højere end dét, der var regnet med i Danmark –

2010, og de danske lønstigninger er fortsat højere end i udlandet.

Der er således ikke meget der tyder på, at situationen på ar-

bejdsmarkedet er væsentligt anderl edes end dét, der blev lagt til

grund i mellemfristede strategi.

Selvom arbejdsstyrken faldt sidste år, har tilgangen til de mere

permanente tilbagetræ kningsordninger såsom efterløn og før-

tidspension ikke været større en d forventet. Udviklingen i arbe-

jdsstyrken kan således være mere konjunkturbetinget, eller op-

gørelsen kan være påvirket af et større omfang af deltidsbeskæfti-

gelse.

Med faldende beskæftigelse skulle man tro, at de offentlige finan-

ser udviklede svagere end tidligere skønnet, men gælden er som

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forventet, og skatteindtægterne synes at være lidt større end ven-

tet.

Da de offentlige finanser underliggende har det godt, kan de cen-

trale elementer med gældsnedbringelse osv. alligevel fastholdes,

selv om den samlede stigning i beskæftigelsen fra 2000 til 2010

bliver mindre end forudsat. Det der er afgørende for de offentlige

finanser i det mellemfristede forløb, er, hvorledes beskæftigelsen

udvikler sig i fra nu og frem til 2010.

Med hensyn til de aktuelle konjunkturer følger regeringen natur-

ligvis situationen nøje, men det kommer ikke på tale at bruge fi-

nanspolitikken til at fine-tune den økonomiske udvikling.

Danske Bank har i dag udsendt ny prognose for dansk økonomi,

hvori de taler om en moderat positiv udvikling med tiltagende

vækst igennem 2003. De forudser - ligesom regeringen - en yder-

ligere stigning i ledigheden frem til sommeren, hvorefter den igen

vil falde til under 150.000 personer i 2004. [Danske Bank regner i

2003 med 0-vækst i vareeksporten og en BNP-vækst på 1,1 pct.,

mens regeringens seneste skøn er en vækst i vareeksporten på 4,5

pct. og i BNP på 1,8 pct. På trods af den mindre BNP-vækst

regner Danske Bank med en lidt bedre offentlig saldo i 2003 end

regeringen, og betalingsbalancen ventes kun forringet med et par

mia. kr. sammenlignet med 2002.]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 5.

25. februar 2003

7 JGC/CBR

Statens gæld og ØMU-gælden, ultimo 2002

Nationalbanken har pr. 23. januar offentliggjort tal for statsgælden ultimo

2002. Den samlede statsgæld andrager ultimo 2002 520,6 mia.kr, hvilket

svarer til 38,1 pct. af BNP (med korrektion for seneste Nationalregnskab-

stal på BNP). Korrigeret for genudlån er den samlede statsgæld 508,1

mia.kr. hvilket kun er en beskeden stigning i forhold til 2001,

jf. tabel 1

Tabel 1: Statens gæld 2001-2003

Nominel statsgæld ultimo året, mia.kr., årets priser

2001

BO4

2002

630,3

83,8

-43,9

BO4

2003

627,5

83,9

-30,0

Faktisk

2002

624,9

83,7

-46,7

-141,4

529,8

12,5

517,3

542,5

25,3

517,2

520,6

12,5

508,1

38,1

533,5

25,3

508,2

Nyt skøn

2003

619,6

83,7

-30,0

Indenlandsk gæld

Udenlandsk gæld

Nettogæld til Nationalbanken

Værdi af Den Sociale Pensionsfonds obligationsbehold-

ning

Samlet statsgæld

Udestående genudlån

Samlet statsgæld korrigeret for genudlån

611,0

83,8

-40,2

-141,1

513,5

5,8

507,7

38,8

Kilde: Danmarks Nationalbank og egne beregninger

I forhold til Budgetoversigt dec. 2002 (BO4) er gælden lavere end forven-

tet. Baggrunden for dette skal findes i enten højere DAU-saldo eller æn-

drede beholdningsbevægelser. Med ud gangspunkt i de sædvanlige afvigel-

ser mellem Budgetoversigt dec. og regnskabstal for beholdningsbevægel-

ser forventes det, at en betydelig effekt stammer fra forbedret DAU-

saldo. Den præcise fordeling er vanskelig at opgøre før statsregnskabet

foreligger.

Ud fra de nye stocktal for 2002 og likviditetsflowet (nettokassesaldoen)

ifølge FL03 kan statsgælden ulti mo 2003 skønnes til 533,5 mia.kr.

Baseret på de seneste tal for statens gæld og indikationer for ATPs be-

holdning af statsobligationer kan endvidere foretages nye

skøn

for ØMU-

gælden ultimo 2002 (og 2003),

jf. tabel 2

. Det nye skøn for 2002 er ca. 4

mia.kr. lavere end skønnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

december. Det bemærkes, at der for kommunernes er tale om skøn –

holdning af statsobligationers vedkommende fortsat gæld og ATPs be-

også for 2002. Endelige tal vil blive opgjort af Danmarks Statistik inden

for 1-2 dage.

Tabel 2: ØMU-gælden 2001-2003

Nominel ØMU-gæld ultimo året, mia.kr., årets priser

2001

ØR

dec.

2002

630,3

83,8

ØR

dec.

2003

627,5

83,9

Nyt skøn

2002

624,9

83,7

-113,1

37,7

Nyt skøn

2003

619,6

83,7

Indenlandsk gæld

Udenlandsk gæld

Værdi af Den Sociale Pensionsfonds statsobligationsbe-

holdning

Kommunernes gæld (netto for beholdning af statsobligati-

oner)

ATPs beholdning af statsobligationer

Samlet ØMU-gæld

Udestående genudlån

Samlet ØMU-gæld korrigeret for genudlån

611,0

83,8

-109,5

37,7

-21,7

601,4

5,8

595,6

45,4

-26,0

614,0

12,5

601,5

-31,5

606,0

25,3

580,7

-23,0

610,2

12,5

597,7

44,7

-28,5

599,6

25,3

574,3

Fra 2002 til 2003 ventes et fald på omkring 10 mia.kr. i ØMU-gælden.

Det skyldes blandt andet forslaget om én afregningskonto, der sigter mod

bedre likviditetsstyring i staten og indebærer en nedbringelse af statens

indenlandske obligationsgæld via en nedbringelse af statens indestående i

Nationalbanken. Det påvirker den opgjorte ØMU-gæld, men ikke den

opgjorte statsgæld.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 6.

25. februar 2003

F7 JBV/GGI

Talepunkt til spørgsmål F

ved samråd i Finansudvalget den 26. februar 2003 (EU's

budget)

F. Der ønskes en redegørelse for EU's budgetprocedure og herunder for, hvorledes det søges

sikret, at det vedtagne budget ikke overskrides, samt at midlerne anvendes så effek-

tivt som muligt og til de bevilgede formål. I redegørelsen skal indgå en sammenlig-

ning med tilsvarende danske regler og procedurer.

Den årlige budgetprocedure i EU

Normalt fremlægger Kommissionen sit budgetforslag i maj. Heref-

ter gennemfører Rådet og Parlamentet to behandlinger hver (så-

kaldte læsninger) afsluttende me d Parlamentets anden behandling i

december. (under det danske formandskab fandt Rådets to læsnin-

ger sted den 19. juli og 25. november).

Både Rådet og Parlamentet behandler hele budgettet. Imidlertid er budget-

tet delt op således, at Rådet har det afgørende ord for såkaldte obligatori-

ske udgifter, mens Parlamentet har det afgørende ord for ikke-

obligatoriske udgifter. Obligatoriske udgifter kan nærmest sammenlignes

med lovbundne udgifter (er defineret som udgifter, som budgetmyndigheder-

ne er forpligtet til at optage på budgettet i henhold til traktaten eller rets-

akter udstedt i henhold til denne). Dette gælder især landbrugsbevillinger

til landmænd, internationale fiskeriaftaler, bidrag til internationale orga-

nisationer, pensioner for EU's ansatte mv. – i alt knap 50 pct. af budget-

tet.

I forbindelse med Rådets 1. og 2. læsning afholdes samråd mellem Rådet

og Parlamentet, hvor man forsøger at opnå enighed om de centrale punkter

i budgettet. Det lykkedes under det danske formandskab at indgå en afta-

le med Parlamentet, ligesom det har været tilfældet de seneste år.

Den overordnede budgetstyring

Styringen af den overordnede udvikling i EU's udgifter er siden

1988 primært sket på basis af de såkaldte

finansielle perspektiver

Disse udgør udgiftslofter for EU's udgifter på 8 forskellige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udgiftsområder. Senest blev lofterne for 2000-2006 fastlagt ved

den såkaldte Dagsorden 2000-aftale indgået på regeringschef-

niveau i Berlin i 1999. Denne er efterfølgende tiltrådt af både

Parlamentet og Kommissionen ved en aftale mellem institution-

erne.

De finansielle perspektiver er overordnede grænser, der ikke må overskri-

des, dvs. et styringsinstrument for budgetmyndigheden (Rådet og parla-

mentet).

Generelt er de finansielle perspektiver et effektivt instrument. I

den 15-årsperiode, der gik forud for de finansielle perspektiver

(altså 1973-1987), steg EU's udgifter fra 0,52til 1,03 % af EU’s

BNP. I den 15-årsperiode der er gået fra de finansielle overslag

blev indført (1988-2003), er EU’s udgifter holdt på omtrent

samme niveau i forhold til BNP i en periode, hvor EU har un-

dergået en markant udvikling.

I tilfælde af uforudsete situationer kan de finansielle perspek-

tiver revideres. I indeværende budgetperiode er dette reelt sket

én gang ved oprettelsen af den såkaldte Solidaritetsfond til

katastrofehjælp efter oversvømme lserne i Centraleuropa (især

Tyskland) i sommer.

Overskridelse af de årlige budgetter?

De årlige vedtagne budgetter gennemføres af Kommissionen på

eget ansvar og indenfor de givne bevillinger, jf. EF-traktaten

(artikel 274). De vedtagne budgetter har så vidt vides ikke været

overskredet uden forudgående fornyet hjemmel.

Hvis der opstår behov for at anvende nye midler skal Kommis-

sionen udarbejde et EU-aktstykke (såkaldt tillægs- og ændrings-

bevilling), som Ministerrådet og Europa-Parlamentet skal god-

kende. Dette gælder også for bevillinger, som vi i Danmark be-

tragter som lovbundne udgifter, der i Danmark optages direkte

på tillægsbevillingsloven.

Nye bevillinger via EU-aktstykker skal naturligvis også holde sig

indenfor de finansielle perspektiver, dvs. at merudgifter skal

Side 15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

finansieres via den uforbrugte margin op til de finansielle per-

spektiver. Alternativt må Kommissionen finde kompenserende

besparelser.

Antallet af EU-aktstykker er normalt under 10 mod Danmarks

ca. 250 om året.

Endelig vil jeg nævne, at EU-budgetsystemet arbejder med sær-

skilte bevillingsrammer for henholdsvis tilsagn (såkaldte forplig-

telser) og betalingsbevillinger. Eksempelvis kan der et givet

budgetår være afsat en ramme for forpligtelser, som Kommis-

sionen kan indgå til grænseoverskridende trafikprojekter, mens

de tilhørende konkrete bevillinger fordeles over flere finansår

ud fra den forventede fremdrift for de pågældende projekter.

Denne opdeling gik vi i Danmark væk fra for nogle år siden,

idet vi budgetterer udgifterne, når vi afgiver tilsagn om bevillin-

gerne. På EU budgettet afsættes normalt rigelige betalingsbe-

villinger, hvilket betyder, at der ofte tilbagebetales bidrag til

medlemsstaterne via nedsættelse af de månedlige betalinger.

Rådet har ved flere lejligheder krævet, at Kommissionen

forbedrer sine budgetskøn for betalingsbevillingerne.

Effektiv anvendelse af midlerne

Kommissionen gennemfører budgettet i overensstemmelse med

princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, dvs. i over-

ensstemmelse med principperne om sparsommelighed, produk-

tivitet og effektivitet, jf. EF-traktaten (artikel 274) og Finans-

forordningen for EU’s budget (artikel 27). Medlemsstaterne

samarbejder med Kommissionen med henblik på at sikre, at be-

villingerne anvendes i overensstemmelse med princippet om

forsvarlig økonomisk forvaltning.

Der skal opstilles præcise målsætninger og resultatindikatorer

for alle de aktivitetsområder, som budgettet omfatter. End-

videre skal der foretages forudgående og efterfølgende evaluer-

inger på de store udgiftsområder i overensstemmelse med ret-

ningslinjer fastlagt af Kommissionen (jf. også Finansforordnin-

gen for EU’s budget artikel 27).

Side 16

De nævnte bestemmelser genfindes i et vist omfang i danske

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

regler og procedurer som beskrevet i Finansministeriets Øko-

nomi-Administrative Vejledning.

Den praktiske udmøntning af princippet om forsvarlig økono-

misk forvaltning på en række af de store udgiftsområder sker i

et tæt samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne.

Samarbejdet er typisk reguleret i de relevante sektor-

forordninger. På eksempelvis strukturfondsområdet er der fast-

lagt detaljerede bestemmelser for effektiv anvendelse af mid-

lerne gennem veldefinerede procedurer for såvel overvågning

og finanskontrol som evaluering.

Baggrund

Figur 1: EU's udgifter i procent af BNP

1,4

1,2

0,8

0,6

0,4

0,2

År

Udgifter

Stigningstakt før finansielle perspektiver

Stigningstakt efter finansielle perspektivers indførelse

1960 - 2001: Udnyttede betalingsbevillinger

2002 - 2003: Budgetterede betalingsbevillinger (normalt højere end udnyttede bevillin-

ger)

Side 17

Tabel 1. EU's bevillinger de seneste år (løbende priser)

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

Bevillinger til forpligtel-

ser, budget

Bevillinger til betalin-

ger, budget

63,9

61,1

70,4

66,9

71,8

68,4

79,8

75,4

86,6

81,9

89,1

82,4

90,7

83,5

96,7

85,6

94,7

92,9

95,8

92,3

99,4

95,7

99,7

97,5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udnyttelse af betalinger

i procent af BNI

58,5

1,00

64,8

1,09

59,3

0,95

66,5

1,02

77,0

1,13

79,8

1,11

80,9

1,07

83,5

1,05

79,0

0,93

81,1

0,93

Tabel 2. De finansielle perspektiver - EU-25

Euro mill. – 1999 priser

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

1. Landbrug

Landbrugsudgifter

Landbrugsstøtte

40.920

36.620

4.300

42.800

38.480

4.320

43.900

39.570

4.330

43.770

39.430

4.340

42.760

38.410

4.350

41.930

37.570

4.360

41.660

37.290

4.370

2. Strukturelle operationer

Strukturfonde

Samhørighedsfond

32.045

29.430

2.615

31.455

28.840

2.615

30.865

28.250

2.615

30.285

27.670

2.615

29.595

27.080

2.515

29.595

27.080

2.515

29.170

26.660

2.510

3. Interne politikker

4. Eksterne politikker

5. Administration

6. Reserver

7. Førtiltrædelsesstøtte

8. Udvidelse

Loft for forpligtigelsesbevillinger

Loft for betalinger

5.930

4.550

4.560

900

3.120

92.025

89.600

6.040

4.560

4.600

900

3.120

93.475

91.110

6.150

4.570

4.700

650

3.120

6.450

100.405

98.360

4.140

6.260

4.580

4.800

400

3.120

9.030

102.245

101.590

6.710

6.370

4.590

4.900

400

3.120

11.610

103.345

100.800

8.890

6.480

4.600

5.000

400

3.120

14.200

105.325

101.600

11.440

6.600

4.610

5.100

400

3.120

16.780

107.440

103.840

14.220

Til udvidelse

Loft for bevillinger til betalinger

(% af BNI)

Margin til uforudsete udgifter

Loft for egne indtægter (% af BNI)

1,13%

0,11%

1,24%

1,12%

0,12%

1,24%

1,14%

0,10%

1,24%

1,15%

0,09%

1,24%

1,11%

0,13%

1,24%

1,09%

0,15%

1,24%

1,09%

0,15%

1,24%

Side 18