Besvarelse på bilag 927
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 840)
miljøministerråd
(Offentligt)
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg, den 8. april 2003
Udvalget udbeder sig - i fire eksemplarer - ministerens
besvarelse af følgende spørgsmål:
68. I forlængelse af samrådet i Europaudvalget den 7. april 2003 vedrørende forslag til revision af forordning
(EF)2037/2000 om stoffer, der nedbryder ozonlaget bedes ministeren nærmere redegøre for den del af forslaget, som
vedrører øgede muligheder for at eksportere haloner, herunder:
A) Relationerne til Baselkonventionen og Rotterdamkonventionen og gældende EU-forordninger der implementerer
disse, herunder det forhold at der vil være tale om eksport af haloner efter aftapning fra udstyr og produkter.
B) Hvordan det dokumenteres, at ændringen vil medføre en mindre produktion af haloner og/eller mindre udslip af
haloner i EU og globalt.
C) Hvad kan ministeren oplyse om omkostningerne til destruktion af haloner og halon-holdigt udstyr og produkter i EU,
samt om markedsprisen for haloner ved salg udenfor EU og produktionsomkostningerne for haloner udenfor EU. Har
Kommissionen eller andre beregnet, hvor store besparelser den europæiske kemikalieindustri kan imødese, såfremt
forslaget vedtages?
P.u.v.
Claus Larsen-Jensen,
formand.
Til
udenrigsministeren
kopi til miljøministeren (Løbenr. 16144)