Europaudvalget 2002-03
EUU Alm.del INFO-note I 159
Offentligt
1455198_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg, den 3. marts 2003
EU-Konventssekretariatet
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere
samt de danske repræsentanter i Konventet
Ny protokol skal give hurtigere information om
EU-initiativer til de nationale parlamenter
Formanden for Det Europæiske Konventet, Valéry Giscard d’Estaing, frem-
lagde fredag den 28. februar det første udkast til en ny protokol om nationale
parlamenters rolle til den kommende EU-forfatningstraktat til erstatning af
den eksisterede protokol nr. 9, som blev vedtaget med Amsterdamtraktaten,
der trådte i kraft i 1999. Udkastet har dokumentnummer CONV 579/03 og er
offentliggjort på engelsk i Info-note I 158.
Udkastet til protokol er i vidt omfang baseret på anbefalingerne fra Konven-
tets arbejdsgruppe IV vedrørende nationale parlamenters rolle. Det gælder
specielt de af arbejdsgruppens anbefalinger, som sigter på at styrke de natio-
nale parlamenters mulighed for at kontrollere deres regeringers EU-politik.
Protokoludkastet afviger dog også på et par væsentlige punkter fra arbejds-
gruppens anbefalinger. F.eks. er der ikke taget hensyn til ønsket om at for-
stærke de nationale parlamenters rolle på det europæiske plan ved at styrke
samarbejdet mellem disses europaudvalg i COSAC. Og en enkelt vigtig anbe-
faling, som sigter på at styrke de nationale parlamenters mulighed for at kon-
trollere deres regeringers EU-politik, er ikke taget med. Fraværende i den nye
protokol er således kravet fra arbejdsgruppen om, at Ministerrådets arbejds-
grupper og Coreper ikke bør anerkende ”foreløbige aftaler” inden for de seks
uger, der skal gå før en sag må sættes på Ministerrådets dagsorden med hen-
blik på afgørelse.
COSAC og interparlamentarisk samarbejde
Om COSAC rummer protokoludkastet blot en meget kort tekst, som konstate-
rer, at COSAC ”kan forelægge ethvert bidrag for EU-institutionerne, som man
finder hensigtsmæssigt” – uden som i dag at angive på hvilke områder
COSAC specielt bør koncentrere sin indsats
1
. De eksisterende stykker 4, 5 og
1
Faktisk kaldes COSAC ikke længere COSAC i den nye protokol, men kaldes: ”Ko nferencen for
organer med ansvar for EF-anliggender”.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455198_0002.png
-
Fejl! Ukendt argument for parameter.
-
6 i Protokol nr. 9 er således næsten taget ud af protokollen. Det gælder be-
stemmelsen i stk. 6 om, at COSAC kan sende bidrag til EU’s lovgivningsar-
bejde, som vedrører anvendelsen af nærhedsprincippet, området for frihed,
sikkerhed og retfærdighed samt spørgsmål vedrørende grundlæggende ret-
tigheder. Og det gælder stk. 4, som fastslår, at COSAC kan forelægge bidrag
på grundlag af EU-lovforslag, samt stk. 5, der siger, at COSAC kan behandle
lovforslag og andre initiativer vedrørende området for frihed, sikkerhed og
retfærdighed med indflydelse på den enkeltes rettigheder og frihedsrettighe-
der. Konventssekretariatet begrunder i sin forklarende note afkortningen af af-
snittet om COSAC med, at en nærmere specifikation af, hvad COSAC specielt
kan beskæftige sig med , er ”overflødig”.
Samtidig har Præsidiet også set bort fra arbejdsgruppe IV’s anbefaling om at
styrke COSAC’s rolle som platform for regelmæssig udveksling af oplysnin-
ger mellem ikke blot europaudvalgene i de nationale parlamenter, men også
disses fagudvalg.
Mens protokoludkastet altså ikke indeholder forslag til en styrkelse af
COSAC, er der i stedet imødekommet et ønske fra Europa-Parlamentet om at
tilføje en paragraf, som sigter på, at der bliver udarbejdet en ”interparlamenta-
risk aftale” om samarbejdet mellem de nationale parlamenter og Europa-
Parlamentet. Forslaget stammer fra den såkaldte Napolitano-betænkning, som
er udarbejdet af formanden for Europa-Parlamentets forfatningsudvalg Gior-
gio Napolitano
2
.
Styrket Information til nationale parlamenter
Udkastet til protokol har til gengæld taget hensyn til en række af arbejdsgrup-
pe IV’s anbefalinger, som sigter på at styrke de enkelte nationale parlamenters
mulighed for at kontrollere deres regeringers EU-politik. Specielt når det
handler om at sikre parlamenterne hurtigere adgang til information vedrøren-
de vigtige EU-dokumenter, er der gjort fremskridt. Det er således fastslået i
protokoludkastet, at Europa-Kommissionen skal sende følgende dokumenter
direkte til de nationale parlamenter:
EU-lovgivningsforslag,
Høringsdokumenter såsom grønbøger, hvidbøger og meddelelser
Ethvert planlægningsinstrument eller politik-strategipapir
2
Betænkning af Giorgio Napolitano af 23. januar, A5-0023/2002. I betænkningen foreslås det, at
der skal udarbejdes en ”interparlamentarisk aftale” mellem de nationale parlamenter og Europa -
Parlamentet bl.a. med henblik på planlægningen af møder om europæiske spørgsmål af fælles in-
teresse eller af generel og sektorspecifik karakter.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-
Fejl! Ukendt argument for parameter.
-
Både lovgivningsforslag og planlægningsinstrumenter/politik-strategipapirer
skal sendes til de nationale parlamenter, samtidig med at de sendes til Mini-
sterrådet og Europa-Parlamentet. For høringsdokumenterne er der ikke et til-
svarende krav.
Der er generelt tale om fremskridt. I dag findes der ganske vidst et krav om, at
alle lovgivningsforslag skal foreligge i god tid, således at hver enkelt med-
lemsstat kan sikre, at dens parlament kan modtage dem, som det er hensigts-
mæssigt. Da ikke alle regeringer i dag oversender EU-lovforslag til deres par-
lamenter straks de modtager dem, vil der med den nye protokol være tale om
et fremskridt for langt de fleste parlamenter.
Der findes i dag også et krav i protokol nr. 9 om, at høringsdokumenter såsom
grønbøger, hvidbøger og meddelelser skal sendes straks til de nationale par-
lamenter. Det er dog ikke specificeret i protokollen, hvem der har ansvaret for
denne oversendelse. Med den nye protokol pålægges Kommissionen at tage
sig af denne opgave.
Udkastet til protokol lægger også op til, at de nationale parlamenter skal in-
formeres bedre om Ministerrådets arbejde. Det fastslås således, at Rådets
dagsordner og resultatet af Rådets drøftelser skal sendes direkte til de nationa-
le parlamenter.
Endelig skal også Revisionsretten sende sine årlige revisionsrapporter om an-
vendelsen af EU’s budget direkte til de nationale parlamenter, samtidig med at
Europa-Parlamentet og Ministerrådet modtager dem.
Til gengæld har man, som nævnt, ignoreret forslaget fra arbejdsgruppen om,
at rådsarbejdsgrupper og Coreper ikke bør indgå foreløbige aftaler om lov-
forslag inden for de seks uger, der skal gå fra et forslag fremsættes til det må
sættes på Rådets dagsorden med henblik på afgørelse.
Nationale parlamentets rolle i overvågningen af nærhedsprincippet
Der er desuden en ”reference” i protokoludkastet til oprettelsen til et nyt kla-
gesystem, der skal gøre det muligt for nationale parlamenter at klage over
brud på subsidiaritetsprincippet. Den nærmere beskrivelse af, hvordan dette
klagesystem fungerer, findes beskrevet i en anden ny protokol om ”overvåg-
ningen af nærhedsprincippet”, som blev fremlagt samtidig med protokollen
om nationale parlamenters rolle.
Ifølge det nye klagesystem skal ethvert nationalt parlament inden for en peri-
ode på seks uger efter et forslag er blevet fremsat kunne klage ved at sende en
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-
Fejl! Ukendt argument for parameter.
-
”begrundet udtalelse” til EU-institutionerne, hvis de mener, forslaget krænker
subsidiaritetsprincippet. De nationale parlamenter kan også klage over et for-
slag i perioden mellem forligsudvalget indkaldelse og afholdelsen af det første
møde i forligsudvalget. EU-institutionerne vil være forpligtede til at ”tage
hensyn til" en sådan henvendelse fra et eller flere nationale parlamenter.
Hvis der er mere end 1/3 af EU-landenes nationale parlamenter, som klager
over en krænkelse af subsidiaritetsprincippet, er Kommissionen forpligtet til
at genoverveje sit forslag. Kommissionen kan her vælge mellem at fastholde,
ændre eller trække sit forslag tilbage.
Ændringsforslag på vej
Der vil formentligt blive fremsendt en hel del ændringsforslag til protokollen
om nationale parlamenters rolle. Fristen for indsendelse er ganske vist allerede
den 8. marts, men allerede i skrivende stund kan det med sikkerhed siges, at
flere nationale parlamenter agter at foreslå ændringer til teksten, som man ik-
ke mener har taget tilstrækkeligt hensyn til nationale parlamenters ønsker.
Med venlig hilsen
Morten Knudsen