Europaudvalget 2002-03
EUU Alm.del INFO-note I 160
Offentligt
1455197_0001.png
Europaudvalget
(Info-note I 160)
(Offentligt)
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere
samt de danske repræsentanter i Det Europæiske Konvent
Resumé af formøde for de nationale
parlamentarikere den 27. februar 2003
Kort resumé:
De nationale parlamenters repræsentant i Præsidiet John BRUTON meddelte, at Præsidiet som følge af de
næsten 1.200 indkomne ændringsforslag planlagde at afholde to ekstra konventssamlinger, henholdsvis
den 5. og 26. marts. Dette blev overvejende positivt modtaget, om end der var en del kritik af den meget
korte tidsfrist for især det første møde. Jürgen MEYER (D) foreslog, at også suppleanterne fik taleret ved
disse to ekstra samlinger.
Der var udbredt enighed om, at Præsidiet måtte afsætte mere tid mellem Præsidiets fremlæggelse af udkast
til artikler og tidsfristen for ændringsforslag. Hollænderen René van der LINDEN fandt, at der var behov
for en stærkere koordinering mellem de nationale parlamentarikere.
Sören LEKBERG fra Riksdagen mente, at der burde afsættes et halvt år til debat mellem afslutningen af
Konventet og regeringskonferencens start. Et stort flertal vendte sig imod dette forslag. John BRUTON
frygtede, at en sådan venteperiode ville svække Konventets resultater ved regeringskonferencen.
John BRUTON søgte at imødekomme bekymringen fra bl.a. Polen for, at ansøgerlandene ikke vil blive
inddraget fuldt ud i den kommende regeringskonference. Han fremhævede, at også de nye medlemslande
vil skulle ratificere den nye traktat. Dette vil give dem en reel medindflydelse under forhandlingsforløbet,
sagde han.
Meddelelser fra formanden
Den græske mødeleder Marietta GIANNAKOU oplyste indledningsvis, at Præsidiet havde modtaget
omtrent 1.200 ændringsforslag til udkastet til de første 16 artikler. Hun fandt det kritisabelt, at Præsidiet i
flere tilfælde ikke havde præciseret, hvilke konventsmedlemmer der stod bag de enkelte ændringsforslag.
Afrapportering fra Præsidiet
John BRUTON oplyste, at Præsidiet på baggrund af det store antal ændringsforslag planlagde at afholde
yderligere to konventssamlinger. De vil finde sted henholdsvis den 5. marts og den 26. marts. Disse to
konventssamlinger ville få et uformelt præg, hvor konventsmedlemmerne opfordres til ikke blot at oplæse
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455197_0002.png
på forhånd udarbejdede taleudkast, men i stedet involvere sig mere direkte i debatten. Disse to ekstra
samlinger vil blive ledet af en af Præsidiets næstformænd. John Bruton tilføjede, at Præsidiet ønskede, at
den fremtidige debat skulle foregå i plenum og ikke i mindre grupper.
Om det videre arbejde sagde John Bruton, at Præsidiet inden konventssamlingen den 3.-4. april vil have
præsenteret udkast til artikler der vil dække hele del I af forfatningstraktaten. I slutningen af april eller
senest i begyndelsen af maj vil en revideret version af del I samt første udkast til del II foreligge. Det var
fortsat Præsidiets ambition, at tidsplanen for Konventet skulle overholdes.
Debat om tidsplan og forbindelse til regeringskonferencen
Første del af debatten koncentrerede sig overvejende om tidsplanen for Konventets videre arbejde, mens
anden del omhandlede Konventets forbindelse til den efterfølgende regeringskonference.
Flere medlemmer fandt det problematisk, at Præsidiet planlagde en ekstraordinær konventssamling
allerede den 5. marts. Kun uarbejdsomme politikere kunne komme til et møde med så kort varsel, sagde
den hollandske parlamentariker René van der LINDEN. Han sagde endvidere, at de nationale
parlamentarikere havde behov for mere tid til at koordinere deres standpunkter for at kunne blive mere
handlekraftige og dermed forstærke deres position i forhold til andre grupperinger i Konventet. Samtidig
var han imod en forlængelse af tidsplanen for Konventets arbejde, idet dette blot ville "tage trykket af
kedlen" og dermed svække den dynamiske proces.
Lamberto DINI fra Italien stillede sig tvivlende over for værdien af de ekstra konventssamlinger, hvis det
viste sig, at under halvdelen af konventsmedlemmerne ville deltage. Jürgen MEYER fra den tyske
Bundestag mindede om, at Charter-konventet havde haft gode erfaringer med såkaldt uformelle samlinger
og bemærkede, at også suppleanterne havde haft taleret ved disse samlinger. Han foreslog, at det samme
skulle gælde for de kommende to ekstra samlinger. Lord MACLENNAN fra Storbritannien udtrykte håb
om, at de ekstra møder ikke blot ville give bedre tid til at drøfte artiklerne og de mange ændringsforslag,
men også ville give mulighed for at sikre kvaliteten og sammenhængen i artiklerne.
Casper EINEM fra Østrig fandt det afgørende, at der blev fastsat mere præcise datoer for fremsættelsen af
de forskellige traktatudkast, samt at der blev afsat tilstrækkeligt med tid til drøftelserne af disse. Han
frygtede, at hvis det reviderede traktatudkast ikke forelå inden begyndelsen af maj, ville det blive meget
svært at forholde sig konstruktivt til udspillet, uden at Konventet ville sprænge tidsrammen.
Pat CAREY fra Irland støttede afholdelsen af de to ekstra samlinger. Han stillede dernæst det retoriske
spørgsmål: "Hvor er borgerne henne i alt dette?" Flere lande ville skulle have folkeafstemninger om den
kommende traktat, og det var afgørende, at traktaten kunne forstås og sælges til befolkningerne, sagde han.
Sören LEKBERG fra Riksdagen sagde, at den nye traktat nødvendigvis skulle vedtages og ratificeres såvel
af de nuværende EU-medlemslande som af de kommende medlemslande. Vi skal ikke forhaste os, sagde
han og henviste til, at Niceerklæringen sagde, at der skulle indkaldes til en regeringskonference i 2004. Det
var afgørende, at de nationale parlamenter og medlemsstaternes befolkninger fik god tid til at diskutere
resultatet af Konventet, tilføjede han og henviste til et nyt samlet svensk bidrag til Konventet. Lekberg fik
støtte af finske Esko HELLE, der fandt det rimeligt at afsætte et halvt år til debat mellem afslutningen af
Konventet og påbegyndelsen af regeringskonferencen. Den efterfølgende debat viste imidlertid, at der var
udbredt modstand mod dette langstrakte tidsforløb. Lamberto DINI fremførte, at den folkelige debat
allerede var i gang og ville finde sted parallelt med konventsarbejdet. En egentlig pause til debat var derfor
ikke nødvendig, sagde han.
Edmund WITTBRODT fra Polen sagde, at det var en afgørende forudsætning for befolkningernes støtte
ved kommende folkeafstemninger, at de nye med
lemslande – som et minimum – vil kunne deltage fuldt ud i slutfasen af den kommende
regeringskonference.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455197_0003.png
John BRUTON vendte sig stærkt imod at afsætte seks måneder til debat efter Konventets
afslutning. Regeringerne ville dermed blot miste interessen for Konventets resultater.
Regeringskonferencen skulle derfor starte straks efter Konventets afslutning, sagde han. Bruton
mente, at det var muligt at imødekomme de nye medlemslandes ønske om deltagelse i den
kommende regeringskonference. Hvis regeringskonferencen eksempelvis startede i oktober,
ville den ikke
formelt
slutte inden alle 10 kandidatlande var med i Unionen, pr. 1. maj 2004,
sagde han. Reelt vil man muligvis kunne afslutte forhandlingerne i Rom til december i år, men
alle 25 medlemslandes parlamenter vil derefter skulle ratificere traktaten, sagde Bruton.
Den græske mødeleder Marietta GIANNAKOU fremhævede afslutningsvis behovet for, at
Konventets medlemmer sammen med de nationale parlamenter – herunder ikke mindst
europaudvalgene – fik den tilstrækkelige tid til at drøfte tekstforslagene til den kommende
traktat. Hun tilsluttede sig endvidere kravet om, at kvaliteten og konsistensen af såvel
traktatudkast som ændringsforslag måtte sikres.
Der vil ikke blive afholdt formøde for de nationale parlamentarikere forud for det
ekstraordinære plenummøde den 5. marts, sagde Marietta GIANNAKOU.
Med venlig hilsen
Peter Riis