PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2002-03
EUU Alm.del INFO-note I 167
Offentligt

Europaudvalget

(Info-note I 167)

(Offentligt)

Folketingets Europaudvalg

Christiansborg, den 7. marts 2003

EU-Konventssekretariatet

Til

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

samt de danske repræsentanter i Konventet

Resumé af 16. samling i Konventet,

den 27.–28. februar 2003

Kort resumé

Drøftelsen af Præsidiets udkast til forfatningstraktatens art. 1 – 16 udgjorde konventssamlingens

overordnede tema. En meget livlig debat viste en bred tilslutning til formuleringen om, at Unionen

opbygges efter føderal model, jf. art. 1. Modstanden kom især fra britisk hold, ligesom også Peter

SKAARUP fandt det uklogt at benytte den føderale model som udgangspunkt.

Et flertal af indlæggene gik imod en særskilt reference til Unionens religiøse arv, mens et betydeligt

mindretal bl.a. bestående af repræsentanter fra de kommende medlemslande støttede en reference til

Unionens åndelige rødder. Kristendommen havde under den kolde krig været et afgørende bindeled til

Vesteuropa, sagde SZÁJER fra Ungarn. Også Peter SKAARUP støttede en henvisning til Unionens kristne

rødder. Konventsformanden åbnede mulighed for at indføje en henvisning i præamblen, men fandt i øvrigt,

at Amsterdamtraktatens erklæring nr. 11 om kirkernes rolle var tilstrækkelig.

Et stort antal konventsmedlemmer ønskede listen over Unionens målsætninger udvidet til at omfatte bl.a.

hensynet til miljø, naturbeskyttelse og dyrevelfærd. Andre pegede på målsætninger som åbenhed i

forvaltningen og god regeringsførelse. Ombudsmand Jacob SÖDERMANN m.fl. ønskede en direkte

indskrivning af charteret på et prominent sted i traktaten. Han støttede ligeledes, at Unionen fik status som

en juridisk person, således at EU f.eks. kunne tilslutte sig den europæiske menneskerettighedskonvention.

Vedrørende charteret blev han modsagt af den engelske regeringsrepræsentant.

Der blev udtrykt en vis støtte til, at Unionens koordination af den økonomiske politik skulle udvides til

også at omfatte områder inden for social- og arbejdsmarkedspolitikken. Det blev foreslået at integrere

EURATOM i traktaten, hvilket konventsformanden lovede at se nærmere på. Endelig var der udbredt

tilslutning til ønsket om at bevare den såkaldte "gummiparagraf" i art. 16.

Temaet for konventssamlingen

Det overordnede tema for den 16. konventssamling var Præsidiets udkast til de første 16 artikler til en ny

forfatningstraktat, hvortil Præsidiet havde modtaget mere end 1.000 ændringsforslag. Torsdag den 27.

februar var artikel 1 – 7 på dagsordenen, mens artikel 8 – 16 blev drøftet om fredagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som indledning på konventssamlingens anden dag præsenterede konventsformand Valéry GISCARD

D’ESTAING udkast til artiklerne 24 – 33 samt to protokoller om henholdsvis subsidiaritet og om de

nationale parlamenters rolle i EU. Protokollerne var blevet udformet på baggrund af resultaterne fra

arbejdsgruppe I og IV samt de efterfølgende diskussioner i Konventet, sagde konventsformanden. De

nationale parlamenter måtte sikres bedre og hurtigere information om EU-initiativer, sagde Giscard

d’Estaing, men understregede samtidig, at de nationale parlamenters vigtigste rolle fortsat ville være at

kontrollere deres egne regeringer. Fristen for at komme med ændringsforslag til de udleverede udkast blev

fastsat til lørdag den 8. marts 2003.

For at lade så mange konventsmedlemmer som muligt komme til orde var taletiden nedsat fra de normale 3

minutter til 2 minutter. Konventsformanden accepterede desuden flere såkaldte blå kort end sædvanligt for

at få flere meningstilkendegivelser og færre overordnede taler.

Giscard d’Estaing sagde, at Præsidiet så vidt muligt ville fremskynde forelæggelsen af fremtidige

reviderede artikeludkast for derved at kunne forlænge tidsfristen for ændringsforslag. Det var foreløbig

planlagt, at en revideret udgave af forfatningstraktatens del I samt et udkast til del II (politikområder), ville

foreligge i slutningen af april eller begyndelsen af maj. Den samlede tidsplan lå fast og var ikke til debat på

nuværende tidspunkt, fastslog han.

Præsidiets udkast til artikel 1 – 16 i forfatningstraktaten

Præsentation ved konventsformand Giscard d’Estaing

Vi er ved at forberede en traktat, der indfører en forfatning, indledte Valéry GISCARD D’ESTAING og

refererede til art. 1, som skabte forfatningen. De kontraherende parter – medlemsstaterne – vil være nævnt

i Præamblen. Forvaltningstypen er føderal, uden at Unionen er en fuldgyldig føderation, sagde han.

Unionens kompetence kan udelukkende udledes fra medlemsstaterne, og de forskellige nationale

identiteter skal respekteres, hvilket fastslås allerede i art. 1 og præciseres i art. 9, stk. 6, sagde

konventsformanden.

Opregningen af Unionens værdier i art. 2 havde man søgt at gøre forholdsvis kort, idet en lang liste reelt

vil kunne føre til en udvanding af værdierne. Giscard d’Estaing nævnte, at flere konventsmedlemmer

havde foreslået, at princippet om ligestilling blev medtaget som en af Unionens værdier. Der var ligeledes

indkommet forslag om at indskrive en reference til Unionens religiøse arv. Præsidiets indstilling var, at

man ikke ville indskrive en reference til den religiøse arv i art. 2, men at det kunne overvejes at indføje en

sådan reference i en ny præambel. Han henviste i øvrigt til Amsterdamtraktatens erklæring nr. 11 om

respekten for kirker og konfessionsløses samfund.

Art. 3 om Unionens mål skulle give svaret på spørgsmålene: "Hvorfor Europa? og "Hvad er formålet med

Europa?", sagde Giscard d’Estaing. Han undrede sig i øvrigt over, at flere konventsmedlemmer havde

foreslået, at referencen til Unionen som et område med fred, sikkerhed og retfærdighed skulle fjernes. Et

spørgsmål, der måtte afklares nærmere, var håndteringen af Unionens sproglige mangfoldighed, sluttede

konventsformanden sin præsentation.

Debat om art. 1 – 3

Blandt de emner, der var genstand for størst debat, var

• spørgsmålet om forståelsen af og holdningen til begrebet føderalisme,

• spørgsmålet om en reference til Unionens religiøse arv samt

• diskussionen om hvilke emner der skulle indgå som henholdsvis Unionens værdier eller mål.

Føderal model

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der var overvejende tilslutning til formuleringen i art. 1 om, at Unionen forvalter sine

kompetencer efter føderal model. Støtterne af dette synspunkt talte blandt andre den franske

regeringsrepræsentant Dominique de VILLEPIN, kommissær Michel BARNIER samt

europaparlamentarikerne Elmar BROK og Andrew DUFF. De var enige om, at Unionen

allerede i dag udøvede sine kompetencer efter føderal model.

Elmar BROK fandt det fejlagtigt at sidestille føderalisme og centralisme. Tværtimod var

føderalisme et begreb, der skulle ses i sammenhæng med subsidiaritetsprincippet, sagde han. De

VILLEPIN opfordrede til at bevare målet om "en stadig snævrere union mellem de europæiske

folk" og beskrev Unionen som en føderation af nationalstater. Kommissær Antonio VITORINO

foreslog, at Unionens dobbelte legitimitet, der bestod i støtte fra såvel EU’s medlemsstater som

fra dets borgere, blev tydeliggjort i art. 1.

Blandt modstanderne af begrebet føderalisme fandtes blandt andre den engelske

regeringsrepræsentant Baronness SCOTLAND of Asthal, der opfattede føderalisme som et

belastet ord, der gav konnotationer til eksisterende føderationer. Heri blev hun støttet af sine

landsmænd Lord MACLENNAN of Rogart og David HEATHCOAT-AMORY. Sidstnævnte

vendte sig endvidere imod begrebet "føderation af nationalstater". Det var et selvmodsigende

udtryk, sagde han. Videre foreslog Baronness SCOTLAND of Asthal, at man i art. 1 i stedet

skrev, at medlemsstaterne var blevet enige om at koordinere visse politikker på europæisk

niveau, hvor ingen medlemsstat alene vil kunne opnå samme resultater

Peter SKAARUP refererede til de nationale befolkningers sunde skepsis mod

unionsudviklingen og fandt det derfor uklogt at anvende ordene i art. 1 om, at EU skulle have et

føderalt grundlag. De enkelte nationalstater skal hver især kunne bestemme i eget hus, sagde

han.

Kristendom

Et flertal af konventsmedlemmerne vendte sig imod, at der blev indskrevet en reference til

Unionens religiøse arv i art. 2. Europaparlamentarikerne Pervenche BERÈS og Andrew DUFF,

Casper EINEM fra det østrigske parlament, Jürgen MEYER fra den tyske Bundestag, den

svenske regeringsrepræsentant Lena HJELM-WALLÉN samt de franske konventsmedlemmer

Dominique de VILLEPIN og Hubert HAENEL var blandt dem der mente, at kirker og andre

trossamfund skulle sikres et vist minimum af rettigheder, men at dette skulle ske uden en

reference til den religiøse arv i selve forfatningstraktaten. HAENEL sagde blandt andet, at man

ikke skulle nævne kristendommen fremfor jødedommen eller islam, og DUFF bemærkede, at

Gud ikke skulle gøres ansvarlig for Unionens liberale markedsøkonomi.

Fortalerne for at medtage en reference til den religiøse arv, herunder særlig kristendommens

betydning, omfattede Folketingets repræsentant Peter SKAARUP, den italienske

regeringsrepræsentant Gianfranco DINI, Elmar BROK fra Europa-Parlamentet (EPP) samt flere

af konventsmedlemmerne fra de kommende EU-medlemslande.

Peter SKAARUP fandt det af afgørende betydning, at kristendommens betydning blev

indskrevet i forfatningen. Faktum er, at alle de nuværende medlemslandes befolkninger for

størstepartens vedkommende er kristne, sagde SKAARUP. Han tilføjede, at han på den

baggrund var modstander af, at Tyrkiet nogen sinde blev optaget i EU.

Józseph SZÁJER fra det ungarske parlament sagde, at en henvisning til Unionens åndelige

rødder ville have stor betydning for mange af de nye medlemslande, idet kristendommen under

det kommunistiske styre havde været et vigtigt bindeled til Europa.

Konventsformanden fastslog, at Præsidiets indstilling var, at hensynet til kirker og andre

trossamfund på passende vis allerede var beskrevet i Amsterdamtraktatens erklæring nr. 11.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Han stillede sig imidlertid åben over for at medtage en formulering vedrørende religion og

kristendom i en ny præambel.

Styrkelse af sociale målsætninger

Der var på flere enkeltområder en vis uenighed om, visse begreber hørte mest naturligt hjemme

i art. 2 om Unionens værdier eller i art. 3 om Unionens mål. En betydelig del af

konventsmedlemmerne gik ind for, at princippet om ligestilling ikke blot skulle være en

målsætning, men at det også burde indskrives som et af de bærende principper i art. 2. Dette

støttes i øvrigt af et skriftligt ændringsforslag indleveret af Lone Dybkjær, jf. Info-note I 152.

Helle THORNING-SCHMIDT støttede, at beskyttelse af børns rettigheder indgik som en af

Unionens målsætninger. Dette vil have positiv betydning for 90 mio. af Unionens indbyggere,

sagde Thorning-Schmidt. Hun fandt det surrealistisk, at Konventet havde brugt så lang tid på at

tale om allerede opnåede mål. Man burde tænke mere fremadrettet, sagde hun og foreslog en

styrkelse af forbrugernes rettigheder, og at ligestillingsprincippet blev gjort til et horisontalt

mål.

Peter SKAARUP sagde endvidere, at hensynet til miljø, natur og dyrebeskyttelse burde nævnes.

Derudover vendte han sig imod, at der indføjes en ikke-diskriminationsklausul i forfatningen.

Det er fuldstændig absurd, at man skal nyde en særlig beskyttelse, blot fordi man er af anden

etnisk oprindelse end flertallet af befolkningen i det land, man opholder sig i, sagde Skaarup.

Denne holdning deltes ikke af Henrik Dam Kristensen, som har indleveret et skriftligt

ændringsforslag, hvorefter man skal udbygge bestemmelsen om ikke-forskelsbehandling, jf.

Info-note I 152.

Åbenhed og "good governance"

I indlæg af bl.a. afgående ombudsmand Jacob SÖDERMANN, Andrew DUFF og Jens-Peter

BONDE blev det foreslået at indføje principperne om åbenhed og "good governance" i art. 2.

Kimmo KILJUNEN fra Finlands parlament foreslog, at også minoritetsrettigheder blev

indskrevet som en af Unionens værdier i art. 2.

Debat om artikel 4 – 7

Charteret

Præsidiet havde valgt at følge indstillingerne fra arbejdsgruppe II om charteret sagde mødeleder og næstformand i

Præsidiet Jean-Luc DEHAENE. Art. 4 vil således give mulighed for, at EU kan tilslutte sig den europæiske

menneskerettighedskonvention. Det stod klart, at charteret skulle med i forfatningstraktaten, spørgsmålet gik

udelukkende på placeringen, sagde Dehaene.

Blandt dem, der omtalte charterets placering, var der udbredt støtte til at indskrive dette direkte i forfatningstraktaten,

f.eks. i traktatens del II som foreslået af Præsidiet. Ombudsmand Jacob SÖDERMANN støttede, at charteret blev gjort

retligt bindende, og mente, at man burde finde en mere prominent placering af charteret end som foreslået af Præsidiet.

Han støttede endvidere, at Unionen skulle tilslutte sig den europæiske menneskerettighedskonvention. Han var også

tilfreds med, at borgernes rettigheder blev tydeliggjort i art. 7.

Den tyske udenrigsminister Joschka FISCHER sagde, at Præsidiets udkast lagde op til en moderne forfatning, men at

unionsudviklingen ikke hermed var en afsluttet proces. Der var stadig behov for at fastholde vendingen "mod et stadigt

snævrere samarbejde", sagde han, og foreslog at charteret blev indskrevet direkte i forfatningstraktatens del I.

Den engelske regeringsrepræsentant Baroness SCOTLAND of Asthal vendte sig imod en indskrivning af charteret og

gjorde opmærksom på, at den engelske holdning var, at charteret i sin nuværende udformning var en god politisk

erklæring, men at den ikke egnede sig til en direkte indskrivning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Debat om art. 8 – 16

Kompetencedeling

I sin indledning fastslog næstformand Giuliano AMATO, at Præsidiet havde søgt at skabe klarhed over,

hvor de politiske beslutninger træffes. Han beskrev, hvorledes art. 8 og 9 fastlagde de grundlæggende

principper for kompetencefordelingen og dens anvendelse. I art. 8 blev det endvidere fastslået, at Unionen

handler inden for rammerne af de beføjelser, der er tillagt den ved forfatningen. Det, der ikke udtrykkeligt

er unionskompetence, henhører under medlemsstaternes kompetence, sagde Amato.

Præsidiet havde angivet en række politikområder under de tre artikler om henholdsvis enekompetence, delt

kompetence og områder med understøttende handling. Disse lister var langtfra udtømmende, sagde

AMATO og påpegede, at det ikke havde været Præsidiets hensigt at skabe et egentligt kompetencekatalog,

men derimod kategorier af kompetence. Dette blev kritiseret af bl.a. de tyske konventsmedlemmer Elmar

BROK, Klaus HÄNSCH og Erwin TEUFEL, der gerne havde set en mere klar fordeling af kompetencer på

de enkelte politikområder. Andre konventsmedlemmer, herunder Andrew DUFF, advarede mod en for stiv

og ufleksibel kompetencefordeling. Maltas regeringsrepræsentant Peter SERRACINO-INGLOTT

advokerede for en smidig anvendelse af subsidiaritetsprincippet fremfor ufleksible lister.

Göran LENNMARKER fra Riksdagen roste artiklerne om kompetencedeling for at skabe klarhed, hvilket

kunne gøre det af med en del af den udbredte EU-skepsis. I dag beskyldes Unionen uretmæssigt for en

masse ting, der ikke falder ind under Unionens kompetence, sagde han. HEATHCOAT-AMORY

erklærede sig uenig og fandt, at udmøntning af kompetencefordelingen favoriserede Unionen på

bekostning af medlemsstaterne.

Flere konventsmedlemmer, herunder den spanske parlamentariker Josep BORRELL og

europaparlamentarikeren Alain LAMASSOURE, mente, at udtrykket enekompetence burde erstattes af

egenkompetence. Borrell ønskede det tydeliggjort, at subsidiaritetsprincippet ikke betød, at beslutninger

nødvendigvis skulle træffes på det laveste niveau, men derimod skulle træffes på det mest velegnede

niveau. På dette punkt blev han imødegået af europaparlamentarikeren Neil MACCORMICK, der ønskede,

at subsidiaritetsprincippets anvendelse blev udvidet til også at omfatte områder med enekompetence.

Økonomisk koordination

Kommissær Michel BARNIER sagde, at flere af ændringsforslagene gik i retning af en svækkelse af

Unionens økonomiske politik, hvilket han gik stærkt imod. Der var derimod behov for en styrket

økonomisk samordning, sagde han og støttede dermed formuleringen af art. 13. stk. 1.

Joseph BORRELL mente, at Unionens sociale dimension skulle styrkes, ligesom der også skulle ske en

stærkere samordning af økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige politikker. Han blev bl.a. støttet af

Jürgen MEYER, mens Andrew DUFF modsat mente, at art. 13. stk. 1 om styrket økonomisk koordination

helt burde udgå.

Lena HJELM-WALLÉN fandt det problematisk, at det indre marked både var en del af art. 11

(enekompetence) og art. 12 (delt kompetence). Hun anbefalede, at det indre marked skulle være omfattet af

art. 12, således at nærhedsprincippet kunne blive afprøvet. Elmar BROK sagde, at det indre marked med de

tilhørende fire frihedsrettigheder var et kerneområde for EU. Her måtte EU have enekompetence, fastslog

han.

Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

Den tyske udenrigsminister Joschka FISCHER sagde, at den internationale situation måtte anspore

Konventet yderligere i forhold til at styrke Unionens udenrigs- og sikkerhedspolitik. Kun ved at stå

sammen har vi en rolle at spille i det 21. århundrede, sagde han. Han gik ind for skabelsen af en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

supranational ramme med en stærkere inddragelse af Kommissionen. Hans tale blev modtaget med stort

bifald.

Valdo SPINI fra det italienske parlament tilsluttede sig ønsket om en stærkere institutionel ramme for den

fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Den spanske parlamentariker Diego Lopez GARRIDO opfordrede til, at Unionen skulle fraskrive sig retten

til at anvende krigsførsel som løsningsinstrument for internationale konflikter. Unionen skulle begrænse

sig til at anvende væbnet magt i henhold til FN-pagten, sagde han.

EURATOM og energipolitik

Den østrigske parlamentariker Casper EINEM sagde, at EURATOM burde indarbejdes i traktaten. Det

ville være konkurrencemæssigt forvridende, hvis energipolitikken holdes uden for, sagde han og støttede,

at energipolitikken

var medtaget på listen over områder med delt kompetence.

Konventsformand Valéry GISCARD D’ESTAING sagde, at Præsidiet ville komme med et

udspil til, hvordan EURATOM kunne indgå i traktaten, eventuelt i form af en protokol.

MACCORMICK foreslog, at der blev nedsat en ekspertgruppe til at behandle EURATOM samt

problemerne vedrørende atom- og energipolitikken og dens konkurrenceforvridende aspekter.

Fleksibilitetsklausulen

Næstformand Giuliano AMATO sagde, at de indkomne ændringsforslag viste bred enighed om

at bevare en fleksibilitetsklausul som formuleret i art. 16. Den ville erstatte art. 308 i den

nuværende traktat. Dette blev bekræftet under debatten. Der var en vis uenighed om proceduren

i forbindelse med anvendelsen af artiklen. Nogle konventsmedlemmer, herunder den italienske

parlamentariker Valdo SPINI, mente, at enstemmighedsprincippet skulle erstattes af kvalificeret

flertal. Det blev desuden diskuteret, i hvilken udstrækning Europa-Parlamentet skulle inddrages,

og om Regionsudvalget og ØSU eventuelt også skulle høres.

Ekstra konventssamlinger

På grund af den store talelyst og de mange ændringsforslag besluttede Præsidiet, at der skulle

holdes ekstra konventssamlinger den 5. marts og den 26. marts, hvor man kunne fortsætte

drøftelserne om henholdsvis art. 8-16 og artikel 1-7.

Med venlig hilsen

Peter Riis