Europaudvalget 2002-03
EUU Alm.del INFO-note I 257
Offentligt
1455110_0001.png
PDF udgave (97 KB)
Europaudvalget
(Info-note I 257)
(Offentligt)
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg, den 21. maj 2003
EU-Konventssekretariatet
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere
samt de danske repræsentant er i Det Europæiske Konvent
Resumé af formøde for de nationale
parlamentarikere den 14. maj 2003
Kort resumé:
Diskussionen på formødet for de nationale parlamentarikere koncentrerede sig
om, hvordan man kan tilrettelægge de komme nde møder sådan, at resultatet
bliver et kompromis, som kan accepteres af de fire komponenter i Konventet,
nemlig regeringsrepræsentanterne, europaparlamentarikerne, kommissærerne
og de nationale parlamentarikere.
Med Lord Tomlinson som den eneste undtagelse gik alle deltagerne i diskus-
sionen ind for, at man skulle søge at nå så langt som muligt i retning af enig-
hed, selv om det indebar, at man måtte indgå en række kompromiser. Nogle
var imod overhovedet af opstille optioner, som stats- og regeringscheferne
kunne vælge imellem, mens andre erkend te, at det kunne blive resultatet på
enkelte områder, hvor uenigheden viste sig at være for stor.
På det næste formøde for de nationale parlamenter vil et punkt på dagsordenen
være nedsættelse af en forhandlingsdelegation fra de nationale parlamentari-
kere, som vil kunne forhandle med og indgå kompromiser med de øvrige
komponenter i Konventet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455110_0002.png
-
Fejl! Ukendt argument for parameter.
-
Da konventsmødet torsdag den 15. maj begyndte allerede kl. 9.30, var formø-
det for de nationale parlamentarikere indkaldt til dagen før, nemlig onsdag den
14. maj kl. 18, hvor det græske formandskab håbede at præsidiemødet ville
være færdigt. Det var det imidlertid ikke, så der var ingen afrapportering fra
de præsidiemedlemmer, der repræsenterer de nationale parlamenter. Tolketje-
nesten var nedskåret, således at der kun blev tolket til/fra fransk, engelsk og
græsk. I øvrigt var der kun mødt ca. 15 medlemmer op.
Den græske mødeleder, Paraskevas AVGERINOS, nævnte, at der var ind-
kommet ca. 1.300 ændringsforslag til de ar tikler vedrørende EU's institutioner
og Unionens udenrigspolitik, der skulle drøftes på konventssamlingen de føl-
gende to dage.
Han kommenterede den i pressen meget omtalte idé om en offentlig tv-debat
mellem Giscard d'Estaing og Romano Prodi om EU's institutioner, herunder
ideen om en valgt formand for Det Europæiske Råd. På den ene side mente
Avgerinos, en sådan debat kunne gøre offentligheden interesseret i, hvad der
foregik i Konventet. På den anden side så han en fare for, at den kom til at
"erstatte" drøftelserne mellem konventsmedlemmerne.
Hvordan kan vi opnå konsensus?
Caspar EINEM fra Østrig stillede det sp ørgsmål, som blev mødets hovedtema:
"Hvordan kan vi tilrettelægge de kommend e møder sådan, at resultatet bliver
et bredt kompromis, som kan accepteres af (flertallet i) de fire komponenter?"
De fire komponenter er regeringsrepræ sentanterne, kommissærerne, europa-
parlamentarikerne og repræs entanterne for de nationale parlamenter. Caspar
Einem havde ikke tillid til, at Giscard d'Estaing og Præsidiet, som var dem der
havde formuleret udkastene, ville være i stand til ogs å at være uvildige mæg-
lingsmænd. Han foreslog, at de nationale parlamenter nedsatte en forhand-
lingsdelegation (der ikke skulle bestå af præsidiemedlemmer), som alle kunne
have tillid til. En sådan forhandlingsdelegation ville så kunne drøfte kompro-
mismuligheder med repræsentanter for de øvrige komponenter og i givet fald
indgå kompromiser.
Panayiotis DEMETRIOU fra Cypern pegede på, at Præsidiets opgave egentlig
var at hjælpe Konventet med at nå frem til et kompromis, som stort set alle
kunne acceptere, men han syntes ikke, de hidtidige udkast fra Præsidiet af-
spejlede det, flertallet i Konventet mente.
-
Fejl! Ukendt argument for parameter.
-
Lord TOMLINSON fra det britiske overhus gik som den eneste imod Caspar
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455110_0003.png
Einems idé. Han var bange for, atat ingen kunne være begejstret for det.fordet
snit, ville resultatet blive så gråt, hvis man indgik kompromiser afsnit I af-
hele taget mente han, at meningerne i Konventet var så forskellige, at det slet
ikke ville kunne nå frem til en forfatning – det måtte være regeringskonferen-
cens ansvar.
Antonio Nazaré PEREIRA fra Portugal pegede på, at man kunne begynde med
at identificere de områder, hvor der allerede er bred enighed i Konventet.
René Van der LINDEN fra Holland gjorde opmærksom på, at repræsentanter-
ne fra de nationale parlamenter ikke er regeringernes forlængede arme. Som
eksempel nævnte han, at hans regering ønskede charteret optaget i en proto-
kol, mens Senatet og han selv kæmpede for, at det blev en del af forfatnings-
traktaten. De nationale parlamentarikere i Konventet er heller ikke bureaukra-
ter, som regeringerne har sendt til Bruxelles, for at de kan opstille optioner.
De er politikere, som er klar til at indgå kompromiser. Han mente i øvraigt, at
Konventet allerede nu havde opnået bedre resultater end de sidste 10 års rege-
ringskonferencer. Han opfordrede til, at man søgte at opnå fælles positioner,
så langt det overhovedet var muligt, og at man i den forbindelse accepterede
de nødvendige kompromiser.
Lord MACLENNAN erklærede sig uenig med sin kollega fra det britiske
overhus og udtalte sig på linje med Van der Linden. Han gik ind for, at man
søgte at opnå det bedst mulige, som kunne opnå bredest mulig accept. I øvrigt
pointerede han, at det for de nationale parlamentarikere ikke blot drejede sig
om at få styrket de nationale parlamenters rolle; de skulle også deltage i kom-
promiser på andre områder. Han appellerede til, at Konventet afleverer så me-
get som muligt i juni. Hvis stats- og regeringscheferne er tilfredse med det,
kan det være, de vil bede Konventet om at arbejde videre med del II om sek-
torpolitikkerne i løbet af sommeren.
Professor Jürgen MEYER fra den tyske forbundsdag støttede Caspar Einems
forslag om udpegning af en forhandlingsdelegation. Da der kun var ca. 15
medlemmer til stede, foreslog han, at nedsættelse af en forhandlingsdelegation
sådan blev sat på dagsordenen for det næste formøde. Han tilf øjede, at repræ-
sentanterne for de nationale parlamenter først på vigtige områder måtte blive
enige om en fælles position, delegationen kan forhandle ud fra. Jürgen Meyer
beskrev regeringskonferencerne som "de lange knives nat", hvor den mest
-
Fejl! Ukendt argument for parameter.
-
brutale får sin vilje. Derfor lød hans opfordring: "Ingen optioner."
Algirdas GRICIUS fra Litauen pegede på, at det kunne blive svært at opnå
kompromiser mellem borgerlige og venstreorienterede regeringer, og mindede
om, at resultatet til sin tid skal ratificeres i alle medlemslande.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455110_0004.png
Valdo SPINI fra Italien argumenterede for, at de nationale parlamenters grup-
pe er den, der må være mest interesseret i at nå frem til én tekst, hvorfor man
skulle gøre alt hvad man kunne for at nå frem til en sådan.
Sören LEKBERG fra Sverige henviste til, at man i arbejdsgrupperne havde
indgået mange kompromiser. Han erklærede sig enig i, at man skal søge at nå
så langt som muligt, men måske vil der på enkelte punkter væ re så stor uenig-
hed, at man på disse punkter må nøjes med at opstille optioner. I øvrigt gjorde
han opmærksom på, at Konventet allerede var nået til enighed om besvarelsen
af mange af de spørgsmål, det fik stillet i erklæringen fra Leaken.
Jari VILÉN fra Finland, som netop dagen før var udpeget til nyt medlem af
Konventet efter det finske valg, pegede på, at når Konventet er færdigt med sit
arbejde, vil der komme en diskussion i de nationale parlamenter og mellem
regeringerne. Men han erklær ede sig enig i, at man skulle se, hvor langt man
kunne komme i retning af enighed.
Caspar EINEM troede ikke, stats- og regeringscheferne var klogere end kon-
ventsmedlemmerne, som havde arbejdet med stoffet i halvandet år. "Vi er ikke
børn, og de er ikke vores forældre", sagde han. Derfor gik han ligesom Jürgen
Meyer imod optioner.
Konklusion
Mødelederen konkluderede, at den overvejende stemning blandt de nationale
parlamentarikere var, at det ikke var muligt at opnå enstemmighed, men man
måtte bestræbe sig på at opnå den bredest mulige tilslutning til et godt fælles
resultat, hvilket indebar, at man var villig til at indgå kompromiser med de øv-
rige komponenter i Konventet. Med henblik herpå ville han på det næste for-
møde sætte et punkt på da gsordenen, der drejede sig om nedsættelse af en for-
handlingsdelegation.
Med venlig hilsen
-
Fejl! Ukendt argument for parameter.
-
Bjørn Einersen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455110_0005.png
(Løbenr. 20324)