PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2002-03
EUU Alm.del INFO-note I 263
Offentligt

PDF udgave (157 KB)

Europaudvalget

(Info-note I 263)

(Offentligt)

Folketingets Europaudvalg

Christiansborg, den 21. maj 2003

EU-Konventssekretariatet

Til

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

samt de danske repræs entanter i Konventet

Resumé af 22. konventssamling

den 15.-16. maj 2003

Kort resumé:

Debatten om EU’s institutioner viste en betydelig modstand fra EU’s

mindre medlemslande og fra tiltrædelsesl andene mod at gå ud over de institu-

tionelle bestemmelser i Nicetraktaten. Henrik Dam KRISTENSEN og Hen-

ning CHRISTOPHERSEN sluttede op om dette synspunkt. Der var et udbredt

ønske blandt tiltrædelseslandene om at få en kommissærpost i forbindelse med

tiltrædelsen. Der var dog en vis støtte til et kompromisforslag fra Benelux-

landene om at stile mod en reduceret Kommission fra 2009, under forudsæt-

ning af at der kunne opnås enighed om et ligeligt rotationsprincip.

Præsidiets forslag om en fast forman d fik støtte fra især Italien, Tysk-

land og Frankrig. De mindre lande var mere skeptiske. Christophersen og flere

andre udtalte en vis støtte til forslaget, på betingelse af at formandsfunktio-

nerne blev nøje afgrænset i forhold til bl.a. den nye udenrigsministerfunktion.

Christophersen og Dam Kristensen foreslog at lade kommissionsfor-

manden vælge af et valgkollegium best ående af repræsentanter fra Europa-

Parlamentet og de nationale parlamenter.

Et meget stort antal konventsmedlemmer så et stærkt behov for at styr-

ke sammenhængskraften og troværdigheden i EU’s udenrigspolitik og støttede

i den forbindelse oprettelsen af en udenrigsministerfunktion med mandat fra

Rådet og med fast sæde i Kommissionen. Der var imidlertid ikke enighed om

at overlade ledelsen af udenrigsrådet til udenrigsministeren.

Et flertal argumenterede for, at flertalsbeslutninger blev den generelle

beslutningsmekanisme inden for FUSP – forsvar undtaget. Der var desuden

bred støtte til solidaritetsklausulen, som nogle gerne så udvidet til flere områ-

der.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fejl! Ukendt argument for parameter.

Indledning

Konventsformandens indledende bemærkninger

Hovedpunkterne på dagsordenen for denne 22. konventssamling var drøftel-

serne af Præsidiets udkast til afsnit IV om institutionerne samt afsnit V om

EU’s optræden udadtil, herunder de tilhørende artikler i forfatningstraktatens

politikdel. Konventets formand Valéry Giscard d’Estaing oplyste, at der var

indkommet 650 ændringsforslag vedrørende institutionerne.

Giscard d’Estaing orienterede om, at Præsidiet ville forelægge et samlet ud-

kast til forfatningstraktat den 26. eller 27. maj, således at udkastet vil være

klar inden næste konventssa mling den 30.-31. maj 2003. Charteret om grund-

læggende rettigheder ville indgå som en selvstændig del II, hvorved den

kommende forfatningstraktat vil blive bygget op omkring følgende fire dele:

•

Del I, omfattende forfatningsdelen med Unionens formål, værdier, målsæt-

ninger, kompetenceområder m.v.

•

Del II, omfattende charteret om grundlæggende rettigheder

•

Del III (tidligere del 2), der vil bestå af Unionens politikområder

•

Del IV vil indeholde traktatens generelle og afsluttende bestemmelser.

Hertil kommer en ny præambel, som er under udarbejdelse i Præsidiet.

I forbindelse med de resterende konventssamlinger vurderede Giscard

d’Estaing, at der kunneopstå behov for konsultationer mellem Præsidiet og

Konventets komponenter, herunder de politiske familier. Han opfordrede til, at

konventsmedlemmerne afsatte 3 arbejdsdage i forbindelse med hver af de re-

sterende samlinger.

Tidsplanen for Konventets arbejde

På vegne af mere end 40 konventsmedlemmer forelagde konventsmedlem Ma-

ria BERGER (MEP) et forslag om at programsætte yderligere møder i Kon-

ventet i første halvdel af juni 2003

. Uden ekstra møder ville Konventet ikke

kunne fuldføre sin opgave, sagde Berger. Hun nævnte datoerne 4. juni samt

10. juni som mulige nye mødedatoer.

Flere af medunderskriverne kom med indlæg til støtte for forslaget. Hanja

Forslagets ordlyd, samt listen over de 40 medunderskrivere, findes i CONV 720/03. Blandt med-

underskriverne var de to danske konventsmedlemmer Jens-Peter Bonde og Lone Dybkjær.

Fejl! Ukendt argument for parameter.

MAIJ-WEGGEN (MEP) påpegede, at del III vil indeholde politisk meget cen-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

trale områder vedrørende bl.a. miljø, den kommende regeringskonference

borgere som virksomheder. Eftersom transport og handel, der vil berøre såvel

først vil blive indledt efter sommerferien, så hun intet til hinder for, at Kon-

ventet kunne fortsætte sit arbejde i juli måned. Europaparlamentarikerne An-

drew DUFF, Elmar BROK og Olivier DUHAMEL var enige i, at der ville væ-

re behov for at fortsætte arbejdet udover den 20. juni, hvor stats- og rege-

ringscheferne havde bedt om at modtage resultatet af Konventets arbejde.

Jens-Peter BONDE foreslog, at alle fremsatte ændringsforsla g skulle bortfalde

i forbindelse med forelæggelsen af Præs idiets reviderede udspil forud for næ-

ste samling. Det vil herefter være op til Konventets politiske grupper, og even-

tuelt andre konstellationer blandt konventsmedlemmerne, at fremsætte – even-

tuelt genfremsætte – helt afgørende og principielle ændrin gsforslag. Bonde

opfordrede Præsidiet til at forelægge en kelte centrale spørgsmål til afstemning

i plenum. Sådanne afstemningstemaer kunne eksempelvis omfatte spørgsmålet

om en fast formand for Unionen, spørgsmålet om antallet af kommissærer el-

ler holdningen til en europæisk kongres. Giscard d’Estaing afviste Bondes

forslag, idet han sagde, at Konventets arbejdsmetode grundlæggende havde

været og fortsat ville være baseret på konsensus.

Angående tidsplanen bemærkede Giscard d’Estaing, at Det Europæiske Råd

havde en meget klar forventning om, at Konventets samlede resultat ville bli-

ve præsenteret på deres møde i Thessaloniki den 20. juni. Han foreslog at

overlade det til Rådet at beslutte, om Konventet skulle have yderligere tid til

at færdiggøre del III eller om stats- og regeringscheferne foretrak selv at fær-

diggøre arbejdet under regeringskonferencen.

Repræsentanten fra den græske regering, udenri gsminister Giorgos PA-

PANDREOU, henviste til, at der var truffet en klar beslutning om, at Konven-

tets resultater skulle præsenteres for Det Europæiske Råd den 20. juni. Han

var imidlertid åben over for at forelægge Rådet muligheden for, at Konventet

fik yderligere et par uger til at færd iggøre del III. Dette blev modtaget med

stor applaus.

Debat om Unionens institutioner

Fejl! Ukendt argument for parameter.

Generel positiv modtagelse

På trods af uenigheder om særlig Kommissionens størrelse og sammensæt-

ning, holdningen til en fast formand for Det Europæiske Råd (DER) og

spørgsmålet om udenrigsministerens rolle fik Præsidiets udspil overordnet en

forholdsvis positiv modtagelse i plenum. Den udbredte skepsis og misfornø-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

jelse med konventsformandens lancering af dette afsnit for et par uger siden

viste sig således ikke at være til hinder for en debat med forskellige opfattel-

ser, men som samtidig demonstrede en vilje til at indgå kompromiser.

Et stort antal konventsmedlemmer fra alle Konventets komponenter indledte

deres indlæg med at fastslå følgende tre afgørende principper for Unionens

fremtid:

•

Ligheden mellem Unionens medlemsstater skulle fastholdes

•

Der skulle ske en samtidig styrkelse af Råd, Kommission og Parlament, så-

ledes at den institutionelle magtbalance ikke blev forrykket

•

Fællesskabsmetoden – med anvendelse af kvalificeret flertal – måtte gøres

til Unionens generelle beslutningsprocedure.

Debattens pejlemærker

Nicetraktaten

Præsidiet havde i sine introducerende be mærkninger til afsnit IV om instituti-

onerne gjort det klart, at artikeludkastene på centrale områder rakte ud over

bestemmelserne i Nicetraktaten. Dette gjaldt eksempelvis for Kommissionens

sammensætning, antallet af europaparlamentarikere og definitionen af kvalifi-

ceret flertal.

Et flertal af konventsmedlemmerne – bestående af repræsentanter fra Unio-

nens mindre medlemsstater og hovedparten af tiltrædelseslandene – vendte sig

imod denne fremgangsmåde. Nicetraktatens resultat var et kompromis, der var

blevet til efter lange og svære forhandl inger, og måtte derfor have en chance

for at virke, lød et af argumenterne. Europaparlamentarikerne Andrew DUFF

og Anne VAN LANCKER sagde derimod, at Nicetraktaten havde været en fia-

sko, og at det var op til Konventet at skabe et bedre resultat.

Henrik Dam KRISTENSEN mente ikke, at Præsidiets udkast i tilstrækkelig

grad tog hensyn til ligestillingen mellem staterne. Han advarede imod at skabe

splid om resultatet opnået i Nice og argumenterede for betydningen af, at ba-

Fejl! Ukendt argument for parameter.

lancen mellem små og store medlemslande blev fastholdt. Præsidiets definiti-

on af kvalificeret flertal som et flertal af medlemsstaterne, der repræsenterer

mindst tre femtedele af Unionens befolkning, ville i for høj grad favorisere de

fire største lande i EU på bekostning af de små, sagde Kristensen.

Henning CHRISTOPHERSEN understregede ligeledes betydningen af, at li-

gestillingen mellem små og store medlemslande blev fastholdt. Christophersen

og Dam Kristensen udtalte begge støtte til ideen om at lade et valgkollegium

med repræsentanter fra de nationale pa rlamenter og Europa-Parlamentet vælge

formanden for Kommissionen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Præsidiets udspil blev modtaget meget po sitivt af især de tre regeringsrepræ-

sentanter Gianfranco FINI (IT), Dominique DE VILLEPIN (F) og Joschka FI-

SCHER (D). FINI opfordrede til, at fæll esskabsmetoden blev styrket yderlige-

re, og DE VILLEPIN så Præsidiets udkast som en vigtig tilskyndelse til Kon-

ventet om at opnå konsensus. FISCHER fandt Præsidiets udspil velafbalance-

ret og opfordrede kraftigt til, at tidsplanen ikke blev overskredet.

Tidligere kommissionsformand og repræs entant fra Luxembourgs regering

Jacques SANTER kom med et indlæg på vegne af BENELUX-landene, der

generelt blev positivt modtaget og blev benyttet som et referencepunkt i løbet

af debatten. Santer vurderede, at med Præsidiets udspil va r konsensus inden

for rækkevidde. Han så behov for, at fæ llesskabsmetoden blev yderligere styr-

ket, og fremhævede betydningen af en stærk Kommission. Han kunne accepte-

re en reduceret Kommission fra 2009, under forudsætning af at der kunne op-

nås en aftale om et ligeligt rotationsprincip.

Forslaget om en fast formand og ledelsen af Rådet

Præsidiets forslag om at lade Det Euro pæiske Råd lede af en fast formand –

valgt af DER – for en periode på to et halvt år med mulighed for genudnæv-

nelse én gang, blev kommenteret i næsten samtlige indlæg. Forslaget modtog

støtte fra et betydeligt mindretal, der bl.a. omfattende regeringsrepræsentan-

terne Joschka FISCHER (D), Gianfranco FINI (IT) og Lena HJELM-

WALLÉN (S) samt kommissær Michel BARNIER, Jürgen MEYER (D) og

Hubert HAENEL (F). Hovedsynspunktet var, at en fast formand kunne sikre

den nødvendige kontinuitet i ledelsen, hvilket ville blive endnu mere presse-

rende i et udvidet EU.

Et stort flertal vendte sig imidlertid imod tanken om en fast formand for DER.

Fejl! Ukendt argument for parameter.

Modstanderne talte bl.a. Jacques SANTER (LUX), Danuta HÜBNER (PL),

René VAN DER LINDEN (NL), Henrik HOLOLEI (EST), Sören LEKBERG

(S), Jens-Peter BONDE (MEP) og den nyvalgte finske repræsentant fra det

finske parlament Jari VÍLEN. Blandtargumenterne imod en fast formand var

bl.a. risikoen for derved at institutionalisere et konkurrenceforhold mellem

den faste formand, udenrigsministeren og kommissionsformanden. Andre så

en fast formand som et skridt i retning af centralisering af magten, der ville

favorisere de største medlemslande.

Henning CHRISTOPHERSEN fandt, at forslaget om en fast formand fortjente

behørig opmærksomhed. Det var imidlertid afgørende med en klar jobbeskri-

velse, som nødvendigvis skulle ses i sammenhæng med de øvrige elementer i

afsnittet om institutionerne, herunder ikke mindst forholdet til Unionens uden-

rigsminister. En fast formands vigtigste funktion ville være at fungere som

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mødeleder for DER, sagde Christophersen. Han argumenterede i øvrigt for, at

man bevarede rotationsprincippet i de øvrige rådsformationer. Flere andre

konventsmedlemmer udtalte sig på tilsvarende måde.

Adskillige konventsmedlemmer, heriblandt Józef OLEKSY (PL), Jan KO-

HOUT (CZ) og Pierre LEQUILLER (F) udtalte sig til fordel for såkaldte

gruppe-formandskaber i Rådet, bestående af eksempelvis 3-4 lande som ville

få tildelt ledelsesansvaret i f.eks. 18-24 måneder.

Et lille antal konventsmedlemmer med Giorgos PAPANDREOU i spidsen fo-

reslog, at formanden blev valgt af de europæiske vælgere, fo r derved at styrke

formandens demokratiske legitimitet og udenrigspolitiske profil. Papandreou

fandt frygten for, at der ville opstå et konkurrenceforhold i forhold til kom-

missionsformanden, ubegrundet. Det var alene et spørgsmål om at formulere

en klar jobbeskrivelse, sagde han.

På tværs af de forskellige holdninger til ledelsen af DER og de øvrige råds-

formationer var der en meget bred anerkendelse af behovet for øget kontinui-

tet i ledelsen. I denne sammenhæng fremførte adskillige konventsmedlemmer

ønsket om at få udarbejdet flerårige strategiske arbejdsprogrammer.

Det lovgivende Råd

Præsidiets forslag om at etablere et særligt lovgivende Råd kunne ikke samle

konsensus. Forslaget blev bl.a. støttet af de italienske konventsmedlemmer

Gianfranco FINI, Lamberto DINI og Marco FOLLINI, der så det som en ge-

Fejl! Ukendt argument for parameter.

vinst for koordinationen og effektiviteten at samle den egentlige lovgivning i

et særligt råd. Forslaget blev imødegået af bl.a Peter HAIN (UK), Lena

HJELM-WALLÉN (S) og Lone DYBKJÆR (M EP). Sidstnævnte så en risiko

for, at det lovgivende Råd ville blive så stærkt positioneret i Bruxelles, at

rådsmedlemmerne ville miste kontakten til deres hjemlande. Der var tværti-

mod behov for, at den europæiske dimensio n blev gjort til en integreret del af

de nationale politiske beslutningsprocesser, sagde Dybkjær. Peter HAIN men-

te, at den tværgående koordination bedst fandt sted i udenrigsrådet.

GISCARD D’ESTAING svarede, at Detlovgivende Råd ville kunne styrke

koordinationen af den europæiske lovgivning, uden at kontakten til hovedstæ-

derne ville lide skade. Han gjorde opmærksom på, at ministrene i Det lovgi-

vende Råd ville kunne ledsages af den relevante fagminister afhængig af lov-

givningsområde.

Kommissionens størrelse og sammensætning

Forslaget om at reducere Kommissionen til maksimalt 15 medlemmer blev

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kommenteret isig imod forslaget. Blandt den store gruppe konventsmedlem-

merne udtalte mere end 50 indlæg. La ngt hovedparten af konventsmedlem-

mer, der argumenterede for at bevare princippet om en kommissær pr. med-

lemsstat, taltes bl.a. Henrik Dam KRISTENSEN, Casper EINEM(AU), Hanja

MAIJ-WEGGEN(MEP), Reinhard RACK(MEP) samt hovedparten af repræ-

sentanterne fra tiltrædelseslandene. De r var udbredt enighed om, at Kommis-

sionen alene skulle varetage fællessk abets interesser. Men man måtte ikke

overse de repræsentative, legitimitetsm æssige og formidling smæssige funkti-

oner, en kommissær havde i sit hjemland , lød det fra flere sider. Den sloven-

ske parlamentariker Alojz PETERLE understregede, at især de tiltrædende

medlemslande ville have brug for den erfaring, det vil give at have en kom-

missærpost.

Blandt støtterne af Præsidiets udkast hørte bl.a. Alain LAMASSOURE (MEP),

Hubert HAENEL (F), Frans TIMMERMANNS (NL) og BORREL FONTEL-

LES (SP). De argumenterede hovedsagelig med afsæt i argumentet om effek-

tivitetsmæssige hensyn.

Jacques SANTER, Hannes FARNLEITNER fra den østrigske regering og flere

andre argumenterede for, at alle lande som udgangspunkt skulle have hver de-

res kommissær. Hereft er kunne man forud for dannelsen af en ny Kommission

i 2009 evaluere erfaringerne og eventuelt indgå en ny aftale om at reducere

Fejl! Ukendt argument for parameter.

Kommissionens størrelse baseret på et ligeligt rotationsprincip.

Kommissonens formand

Med henblik på at styrke kommissionsformandens legitimitet foreslog Henrik

Dam KRISTENSEN og Henning CHRISTOPHERSEN at lade et valgkollegi-

um med repræsentanter fr a de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet

vælge kommissionsformanden. Den sv enske regeringsrepræsentant Lena

HJELM-WALLÉN tilsluttede sig forslaget om at give de nationale parlamen-

ter andel i udpegelsen af kommissionsformanden. Hun foreslog, at kandida-

terne til formandsposten tog på rundrejse til hovedstæderne og præsenterede

sig i de nationale parlamenter. En mindre gruppe konventsmedlemmer fore-

slog at lade kommissionsformanden vælge af de europæiske vælgere ved di-

rekte valg.

En del konventsmedlemmer, herunder den polske regeringsrepræsentant

Danuta HÜBNER og Andrew DUFF (MEP), argumenterede for at styrke kom-

missionsformandens rolle i forbindelse med fordelingen af porteføljer i Kom-

missionen. En Kommission med 25 eller flere medlemmer måtte nødvendigvis

have en formand med stærkere beføjelser, sagde Hübner.

Europa-Parlamentet – størrelse, hjemsted og medindflydelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I Præsidiets forslag var der sat et loft fo r antallet af europaparlamentarikere på

700. Flere af de konventsmedlemmer, der argumenterede for at fastholde be-

stemmelserne i Nicetraktaten, nævnte eksplicit, at man burde fastholde antal-

let af europaparlamentarikere på 732.

Timothy KIRKHOPE (MEP) foreslog, at Europa-Parlamentet fik stærkere

bemyndigelse til at kontrollere hver enkelt kommissær in dividuelt. HAENEL

mente, at stærkere kontrolbeføjelser til Europa-Parlamentet måtte føre til, at

Kommissionen – som en slags udøvende magt – ville blive sat i stand til at op-

løse Parlamentet. En betydelig del af konventsmedlemmerne støttede stærkere

beføjelser til Europa-Parlamentet vedrørende godkendelsen af EU’s budget.

HJELM-WALLÉN foreslog at tildele Europa-Parlamentet lovgivningsbeføjel-

ser inden for landbrugspolitikken og retlige og indre anliggender.

Helle THORNING-SCHMIDT foreslog, at Europa-Parlamentet fik frihed til

selv at vælge sit eget, faste hjemsted . Hun blev støttet af Anne VAN LANCK-

ER (MEP), Lord TOMLINSON (UK), Linda MCAVAN (MEP) og irske John

BRUTON.

Fejl! Ukendt argument for parameter.

Øvrige institutionelle spørgsmål

Der udspandt sig en kort debat om Den Europæiske Centralb ank. En gruppe af

konventsmedlemmer, bestående af Giorgos KATIFORIS (GR), Anne VAN

LANCKER (MEP) og Josep BORRELL FONTELLES (SP) argumenterede for

at udvide bankens målsætning om prisstabilitet til også at omfatte vækst og

jobskabelse. Lamberto DINI (IT) og Piia-Noora KAUPPI (MEP) mente der-

imod, at ECB’s mandat var klart formuleret, og at der ikke var behov for at

ændre på det.

Et lille antal konventsmedlemmer, heriblandt Erwin TEUFEL (D) og observa-

tørerne Claude du GRANRUT og Manfred DAMMEYER, argumenterede for,

at Regionsudvalget blev nævnt i artikel 14 som en af Unionens institutioner,

og at udvalget generelt blev tildelt større beføjelser i forbindelse med kontrol

af overholdelsen af nærhedsprincippet. Teufel advokerede for, at regionale

ministre fik mulighed for at repræsentere deres medlemslande i ministerrådet.

Han så også gerne, at de regionale parlamenter fik mulighed for at indgive sa-

ger for EU-Domstolen. Du Granrut gjorde opmærksom på, at mere end 70 pct.

af EU-lovgivningen blev anvendt af regionerne, og at Regionsudvalget var et

vigtigt bindeled mellem regioner og EU-institutioner.

Dammeyer foreslog at medtage både Regionsudvalget og Det Økonomiske og

Sociale udvalg i artikel 14. Roger BRIESCH(observatør) fandt, at ØSU funge-

rede som et vigtigt talerør for det civile samfund, og foreslog i øvrigt, at ØSU

tog navneforandring. Observatøren fra ØSU Emilio GABAGLIO mente, at

ØSU spillede en central rolle med at fast holde de sociale spørgsmål på den po-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

litiske dagsorden. Helle THORNING-SCHMIDT(MEP) var stærkt kritisk over

for ØSU’s fortsatte eksistensberettigelse og spurgte retorisk, om institutionens

årlige budget på mere end 100 mio. euro ikke kunne anvendes bedre. Hun

mente, at der var behov for en evaluering af ØSU, eventuelt med henblik på at

finde en mere moderne organisationsform. Hun fremhæved e i øvrigt betyd-

ningen af den fortsatte udvikling af Unionens sociale dialog.

Giscard d’Estaings forslag om oprettelsen af en Kongres blev ikke genstand

for større debat. De få konventsmedlemmer, der kommenterede forslaget – ek-

sempelvis europaparlamentarikerne Esko SEPPÄNEN, Hanja MAIJ-

WEGGEN og den tyrkiske regeringsrepræsentant Abdullah GÜL – vendte sig

imod forslaget.

Fejl! Ukendt argument for parameter.

Som afslutning på debatten om institutionerne noterede Giscard d’Estaing

ganske kort, at Præsidiet nu ville ove rveje og bearbejde indlæggene nærmere.

Han fremhævede særlig Benelux-initiativet som nyttigt for det videre arbejde.

Han sagde, at kohærens var et nøglespørgsmål i forbindelse med kompetence-

delingen mellem EU’s institutioner, og at Præsidiet og dets sekretariat arbej-

dede hårdt på at nå fremtil en syntese. Konventet var en innovativ forsamling,

hvis formål var at reformere og forbedre – ikke at fastholde status quo, afslut-

tede han.

Debat om EU’s optræden udadtil og forsvar

Arbejdsgruppe VII og VIII som afsæt for Præs idiets udspil

Debatten om EU’s optræden udadtil og EU’s forsvarsdimension blev indledt af

næstformand i Præsidiet Jean-Luc DE HAENE. Anbefalingerne fra henholds-

vis arbejdsgruppe VII om EU’s optræden udadtil – under Dehaenes ledelse –

og fra arbejdsgruppe VIII om EU’s forsvarsdimension – under kommissær

Barniers ledelse – havde dannet udgangspunktet for Præsidiets udspil

Kohærens i udenrigspolitikken – udenrigsministerfunktionen

Et meget stort antal konventsmedlemmer så et stærkt behov for at styrke

sammenhængskraften og trov ærdigheden i EU’s udenrigspolitik og støttede i

den forbindelse oprettelsen af en udenrigsministerfunktion med mandat fra

Rådet og med fast sæde i Kommissionen. Der var imidlertid ikke enighed om

at overlade ledelsen af udenrigsrådet til udenrigsministeren. Ledelsen af uden-

rigsrådet måtte fortsat varetages af en repræsentant fra rådsformandskabet,

sagde den engelske regeringsrepræsenta nt Peter HAIN, der generelt ønskede

den fælles udenrigs- og sikkerhedspoli tik bibeholdt som et mellemstatsligt

samarbejde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Blandt det store antal tilhængere af en udenrigsministerfunktion taltes bl.a. re-

geringsrepræsentanterne Dominique DE VILLEPIN (F), Joschka FISCHER

(D), Gianfranco FINI (IT), Gijs DE VRIES (NL), europaparlamentarikerne

Andrew DUFF og Elmar BROK samt et stort antal repræsentanter fra tiltræ-

delseslandene. Kommissær VITORINO gjorde opmærksom på den seneste

statistik fra Euro-barometer, der viste, at mere end 70 pct. af de europæiske

borgere ønskede såvel en fælles europæ isk udenrigs- og sikkerhedspolitik som

Det kan bemærkes, at kommissær Michel Barnier var forhindret i at deltage i denne del af debatten.

Fejl! Ukendt argument for parameter.

en europæisk forsvarspolitik.

DE VILLEPIN insisterede på behovet for en mere ambitiøs europæisk uden-

rigspolitik og var villig til at udstyre udenrigsministeren med de nødvendige

instrumenter til at føre en effektiv, sammenhængende udenrigspolitik. Den ty-

ske parlamentariker Jürgen MEYER mente, at udenrigsministerfunktionen

ville tydeliggøre, at Unionen ikke var en politisk dværg, og at en sådan funk-

tion vil kunne hindre en gentagelse af en opsplitning af Europa, som det var

sket i forhold til Irak-krisen.

Den danske regeringsrepræsentant He nning CHRISTOPHERSEN sagde i sit

generelle indlæg, at EU nu måtte drage en vigtig lære af den lange usikker-

hedsperiode, der var opstået i kølvandet på afslutningen af den kolde krig. EU

måtte være mere proaktiv, mere præc is og mere operationel, sagde han og

støttede anvendelsen af kvalificerede flertalsbeslutninger vedrørende den fæl-

les udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Den tyske regeringsrepræsentant Hans-Martin BURY – der overtog den tyske

stol, efter at Joschka FISCHER havde forladt mødet – talte for, at EU’s fælles

udenrigspolitik blev understøttet af et fælles europæisk diplomatkorps.

Mest skeptisk indstillet over for forslaget om en koordinerende udenrigsmini-

sterfunktion var europaparlamentarikerne Jens-Peter BONDE og William

ABITBOL. Bonde så en alvorlig risiko for, at udenrigsministeren ville komme

fra et af de større medlemslande, hvorved de mindre landes interesser ikke vil

blive repræsenteret. Han så det desuden som et tab, at en fælles europæisk op-

træden i FN og NATO v ille kunne undertrykke de mange divergerende syns-

punkter blandt EU’s medlemslande. ABITBOL fandt det ironisk at tale om en

fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og om en europæisk udenrigsminister, så

længe EU reelt ikke var enige om i ndholdet i den fælles udenrigs- og sikker-

hedspolitik.

Øget anvendelse af kvalificeret flertal inden for FUSP

Spørgsmålet om at gøre kvalificerede flertalsbeslutninger til det generelle

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

princip førte til en del debat. Der syntes at være et betydeligt flertal blandt

konventsmedlemmerne, der støttede forslaget, ikke mindst af effektivitets-

mæssige hensyn. En række konventsmedl emmer – herunder Gianfranco FINI

og Lamberto DINI, Elmar BROK (MEP) og De VILLEPIN – anså det for at

være af vital betydning, at flertalsafgørelser i Rådet blev den generelt anvend-

Fejl! Ukendt argument for parameter.

te beslutningsmekanisme. Den spanske parlamentariker López GARRIDO

fastslog, at muligheden for at træffe flertalsbeslutninger i sig selv ville frem-

me en konsensusorienteret proces. Enstemmighedsprincippet var derimod en

åben invitation til splittelse, sagde Garrido.

Nogle konventsmedlemmer, herunder den finske regeringsrepræsentant Teija

TIILIKAINEN og den belgiske regeringsrepræsentant Louis MICHEL, afviste

ikke behovet for øget anvendelse af kvalificerede flertalsbeslutninger, men

sagde, at man måtte være opmærksom på særligt følsomme områder, hvor det

kunne være nødvendigt at fast holde enstemmighedsprincippet. Det blev også

foreslået at begrænse flertalsbeslutninger til områder, hvor udenrigsministeren

og Kommissionen i fællesskab fremsatte forslag.

Fleksibilitet – forstærk et samarbejde og konstruktiv afståelse

Ingen konventsmedlemmer argumenterede for at udvide beslutningsmekanis-

men med flertalsafgørelser til også at omfatte forsvarsområdet. En betydelig

del af konventsmedlemmerne – heriblandt Lamberto DINI (IT) og Edmund

WITTBRODT (PL) – støttede imidlertid Præsidiets forslag om et mere fleksi-

belt forsvarssamarbejde, som ville muliggøre et struktureret eller forstærket

samarbejde blandt villige lande, som samtidig opfyldte visse kriterier for et

højt niveau for militær kapacitet. MEYER påpegede vigtigheden af artikel 9,

hvori en medlemsstat, der afstår fra at stemme, ikke forpligtes til at anvende

afgørelsen, men accepterer, at afgørelsen forpligter Unionen.

Kommissær VITORINO talte om behovet fo r at udstyre EU med en reel kapa-

citet på såvel det civile som det militære område, således at EU’s mange råd-

serklæringer kunne følges op på en ansvarlig måde. Han støttede muligheden

for et struktureret samarbejde, som skulle have en meget åben karakter. Sam-

tidig var han på linje med bl.a. den spanske regeringsrepræsentant Gabriel

CISNEROS LABORDA, den polske parlamentariker Józef OLEKSY og andre

repræsentanter fra tiltrædelseslandene, der fremhævede betydningen af, at

EU’s forsvarsdimension ikke skulle duplikere NATO, og at man fortsat priori-

terede den transatlantiske forbindelse højt.

Gianfranco FINI betragtede forsvarspolitikken som et integrerende element i

den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det var ifølge Fini helt afgørende at

indføre en form for forstærket samarbejde for at bevare fremdriften i forsvars-

samarbejdet. Han mente ikke nødvendigvis, at der var for meget USA-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dominans i verden, men der var afgjort for lidt europæisk indflydelse, sagde

Fejl! Ukendt argument for parameter.

han. OLEKSY og andre konventsmedlemmer fra især tiltrædelseslandene

kunne dog ikke på nuværende tidspunkt st øtte forslaget om et særligt forstær-

ket samarbejde på forsvarsområdet. Kimmo KILJUNEN fra det finske parla-

ment advarede også imod det forstærkede samarbejde, idet det ville kunne

modvirke den overordnede målsætning om én fælles europæisk røst udadtil.

Ifølge den spanske regeringsrepræsentant Alfonso DASTIS kunne ØMU-

processen tjene som et velegnet eksempel for skabelsen af en egentlig sikker-

heds- og forsvarsunion. Hubert HAENEL bemærked e, at fællesskabsmetoden

ikke var alfa og omega, idet den eksempelvis ikke havde været en forudsæt-

ning for tilblivelsen af hverken Schengen-aftalen eller ØMU’en.

Parlamentarisk kontrol

En gruppe konventsmedlemmer anført af europaparlamentarikeren Johannes

VOGGENHUBER slog til lyd for en bredere inddragelse af Europa-

Parlamentet i forbindelse med FUSP og forsvarspolitik. Voggenhuber anså det

for helt uhørt, at Unionen skulle kunne foretage militære operationer uden

Parlamentets godkendelse. Han blev bl.a. støttet af MACCORMICK (MEP).

En stor gruppe nationale parlamentarikere fremhæved e de nationale parlamen-

ters afgørende indflydelse når det drejede sig om militære operationer. I så-

danne tilfælde vil de nationale parlam enter under alle omstændigheder have

det sidste ord, idet de dels havde bemyndigelsen til at godkende en eventuel

udsendelse af tropper, dels skulle bevillige de nødvendige midler til sådanne

operationer. Særlig den franske parlam entariker Hubert HAENEL stillede sig

uforstående over for, at Præsidiets udkast ikke i tils trækkelig grad afspejlede

disse forhold. DEHAENE svarede, at de nationale parlamenters centrale rolle

på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område klart ville fremgå af det revide-

re udkast til protokol om nationale parlamenter.

Solidaritetsklausulen – evt. udvidet anvendelse

Indsættelsen af en solidaritetsklausul i tilfælde af at en medlemsstat udsættes

for terrorangreb blev overvejende positivt modtaget. Nogle konventsmedlem-

mer så gerne solidaritetsklausulen udvidet til også at omfatte naturkatastrofer

samt ”menneskeskabte” katastrofer.

Enkelte konventsmedlemmer så også gerne medtaget en gensidig forsvarsfor-

pligtelse som et vigtigt element i skabelsen af en egentlig sikkerheds- og for-

svarspolitik. Elmar BROK foreslog, at en sådan gensidig forsvarsforpligtelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fejl! Ukendt argument for parameter.

kunne skabes i rammen af et forstærk et samarbejde. Der var dog udbredt

skepsis mod et sådant tiltag. Således argumenterede DE VRIES og OLEKSY

for, at det vil kunne underminere samarbejdet i NATO, som allerede indeholdt

en sådan forsvarsforpligtelse.

Øvrige debatemner vedrør ende FUSP og forsvar

En del konventsmedlemmer, herunder den østrigske regeringsrepræsentant

Hannes FARNLEITNER og den polske regeringsrepræsentant Danuta HÜB-

NER, udtalte deres støtte til forslaget om oprettelsen af et europæisk våben-

agentur og så desuden et stort behov for langsigtet strategisk planlægning.

Peter HAIN vendte sig kraftigt imod, at FUSP skulle underlægges EU-

Domstolen. Han fastholdt, at såvel nye FUSP-initiativer som kontrollen af

FUSP skulle være forankret i Rådet.

Adskillige konventsmedlemmer argumenterede for, at Europa-Parlamentet

blev inddraget stærkere i handelspolitikken. Flere talte for, at Europa-

Parlamentets rolle blev bedre defineret i forhold til indgåelse af aftaler med

tredjelande og internationale organisationer. Det blev også foreslået at indkor-

porere udviklingsfonden i EU’s samlede budget, hvorved Europa-Parlamentet

vil få en central kontrolfunktion.

Kommissær Antonio VITORINO fandt det påkrævet, at Kommissionen blev

udstyret med styrkede beføjelser i forbindelse med indgåelse af internationale

aftaler, på områder hvor Kommissionen i forvejen havde kompetencen. I et

udvidet EU ville det være absurd og meget tidskrævende at fastholde kravet

om national ratifikation i sådanne tilfælde, sagde Vitorino.

Den irske regeringsrepræsentant Dick RO CHE vendte sig imod udviklingen af

et fælles europæisk forsvar og gjorde opmærksom på, at Irland af forfat-

ningsmæssige grunde under ingen omstændigheder ku nne indgå i et sådant

samarbejde.

Dehaenes opsummering

DEHAENE konstaterede med tilfredshed, at der tilsyneladende var udbredt

tilfredshed med, at alle artikler vedrørende den fælles udenrigs- og sikker-

hedspolitik nu var samlet i et afsnit i forfatningstraktaten.

Han noterede, at der havde været bred støtte til oprettelsen af en udenrigsmi

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fejl! Ukendt argument for parameter.

nisterfunktion, men at der var behov for en bedre kompetenceafgrænsning i

forhold til Kommissionen og Rådet.

Et flertal havde støttet en udvidet anvendelse af kvalificeret flertal inden for

den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, mens et mindretal fandt, at Præsidi-

et her var gået for vidt, sagde han.

Solidaritetsklausulen havde også fået bred tilslutning, bemærkede Dehaene.

Mange havde opfattet forsvarsdimensionen som en integreret del af den fælles

udenrigs- og sikkerhedspolitik, konstaterede han. Der var tilslutning til en

styrket kapacitet på forsvarsområdet ogbred støtte til et europæisk våbenagen-

tur. Dehaene havde bemærket en vis st øtte til artiklerne om struktureret sam-

arbejde og et tættere ge nsidigt forsvarssamarbejde inden for rammerne af

Unionen. Han havde imidlertid også noteret et udbredt ønske om at styrke den

transatlantiske dialog og at bevare et afbalanceret forhold til NATO.

Endelig havde Dehaene noteret sig visse konventsmedlemmers ønske om at

inddrage Europa-Parlamentet stærkere i kontrollen af handelspolitikken. Nog-

le havde desuden foreslået at indkorporere udviklingsfonden i EU’s budget,

hvilket også ville styrke Europa-Parlamentets kontrolfunktion.

Der udestår fortsat et stort arbejde, men konsensus er inden for rækkevidde,

sagde Dehaene afslutningsvis.

Med venlig hilsen

Peter Riis

(Løbenr. 20416)