Europaudvalget 2002-03
EUU Alm.del INFO-note I 272
Offentligt
1455096_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg, den 30. maj 2003
Folketingets repræsentant ved EU
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere
samt de danske medlemmer af Konventet
Tættere samarbejde mellem eurolande
formaliseres i EU-forfatningstraktat
De 12 lande, som har indført euroen, skal have deres eget samarbejde om vis-
se aspekter af den økonomisk monetære union inden for forfatningstraktatens
rammer. Det foreslås i det første udkast til bestemmelser om ØMU’en i EU’s
kommende forfatningstraktat fra Det Europæiske Konvents Præsidium, som
blev offentliggjort den 27. maj
1
.
Forslaget findes i CONV 725/03, som skal drøftes på plenarmødet i Konventet
den 30. maj 2003.
En ny bestemmelse i forfatningstraktaten gør det muligt for eurolandene selv
at vedtage foranstaltninger vedrørende retningslinjer for den økonomiske poli-
tik, budgetdisciplin og multilateral overvågning, som går ud over, hvad man i
fællesskab kan blive enige om blandt alle medlemsstater.
Eurolandene skal i den forbindelse kunne vælge en permanent formand til at
lede møderne i eurogruppen for en periode på to år.
Eurolandene skal kunne selv
Rammerne for dette samarbejde mellem eurolandene fastlægges i en ny artikel
86, stk. 3 i del III i forfatningstraktaten samt i en særlig protokol til denne,
som gør det muligt for landene i eurozonen at etablere en slags ”forstærket
samarbejde” om den økonomiske politik, der går videre, end hvad man kan
blive enige om blandt alle EU-landene. Eventuelle foranstaltninger vedtaget af
eurolandene gælder kun dem selv.
1
Forslaget stammer bl.a. fra eurolandenes finansministres møde den 12. maj , hvor det udtrykkeligt
blev foreslået, at eurogruppens samarbejde anerkendes i en protokol til forfatningstraktaten. Flere
af minuistrene foreslog ligeledes, at eurogruppen skal kunne udpege en permanent formand til at
lede møderne for en periode på to år.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455096_0002.png
-
Fejl! Ukendt argument for parameter.
-
Møderne mellem eurolandene har til formål at fastsætte særlige bestemmelser
mellem disse lande for at fremme en stadig stærkere samordning af de øko-
nomiske politikker i eurozonen, indtil alle EU-lande kommer med i euroen.
Møderne skal som i dag have en uformel karakter og afholdes efter behov
samt forberedes af repræsentanter for eurolandenes finansministre. Både
Kommissionen og Den Europæiske Centralbank inviteres til at deltage i disse
møder.
Euroens repræsentation udadtil
Præsidiet foreslår også, at eurolandene skal kunne samordne deres indbyrdes
optræden i det internationale valutasystem bedre i fremtiden og fastlægge fæl-
les holdninger vedrørende valutaspørgsmål i institutionerne og på internatio-
nale konferencer. Ministerrådet skal derfor kunne vedtage passende foran-
staltninger med kvalificeret flertal i sådanne spørgsmål for at sikre en samlet
repræsentation for eurolandene.
Samordning af den økonomiske politik
Præsidiet foreslår desuden nogle mindre ændringer i bestemmelserne vedrø-
rende samordningen af den økonomiske politik i EU-landene, som udspringer
af anbefalingerne fra Konventets arbejdsgruppe VI vedrørende økonomisk
governance.
Bl.a. foreslås det at give Kommissionen en
ny selvstændig beføjelse
til at
henvende sig direkte til medlemsstaterne med en advarsel, i tilfælde af at de-
res økonomiske politik
ikke er i overensstemmelse med de overordnede ret-
ningslinier for EU’s og medlemsstaternes økonomiske politikker,
eller hvis
landene har
uforholdsmæssigt store underskud
på deres offentlige finanser
2
.
Første skridt i tilfælde af sådanne forsømmelser fra landenes side har ellers
hidtil været, at Rådet rettede en henstilling til landene efter en henstilling fra
Kommissionen. Men nu behøves Rådet altså ikke at blive involveret i første
fase. Til gengæld bevarer man i begge tilfælde Rådets mulighed for efterføl-
gende at rette en henstilling til de pågældende medlemsstater for at bringe
eventuelle forsømmelser til ophør. Nyt er det desuden her, at det pågældende
lande ikke selv må deltage i afstemningen om henstillingen i Rådet.
Nye beslutningsprocedurer inden for ØMU’en
Præsidiet foreslår afskaffelse af den såkaldte samarbejdsprocedure (TEF arti-
kel 252) inden for det økonomisk monetære samarbejde
3
. Samarbejdsprocedu-
2
3
Artikel 68, stk. 4 (i dag TEF artikel 99, stk. 4) og artikel 73, stk. 5 (i dag TEF artikel 104, stk. 5).
Samarbejdsproceduren blev indført i EU-samarbejdet med den Europæiske Fællesakt, der trådte i
kraft i 1987 og som introducerede ideen om skabelsen af det indre marked. Proceduren gav for
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455096_0003.png
-
Fejl! Ukendt argument for parameter.
-
ren gælder i dag inden for fire bestemmelser vedrørende bl.a. den multilaterale
overvågning af medlemsstaternes økonomiske politik (art. 68, stk. 6) samt
harmonisering af den pålydende værdi og de tekniske specifikationer for eu-
romønter (art. 75, stk. 2)
4
. Begge disse områder foreslås i fremtiden vedtaget
efter den almindelige lovgivningsprocedure, som ligestiller Parlamentet og
Rådet som lovgivere.
De to øvrige områder (art. 71 og 72) om visse forbud mod privilegeret adgang
til finansielle institutioner og kreditfaciliteter for EU-institutionerne, regerin-
ger eller andre skønnes at have en overvejende teknisk karakter og foreslås
derfor i fremtiden vedtaget af Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.
Præcisering af status for lande uden for eurozonen
Endelig opstilles i en ny artikel en liste over, hvilke bestemmelser inden for
ØMU’en som ikke gælder for lande, der stadig har deres nationale valuta
5
. I
forhold de eksisterende regler tilføjes to områder til denne liste, nemlig vedta-
gelsen af visse dele af de overordnede retningslinjer for den økonomiske poli-
tik samt deltagelsen i beslutninger rettet mod eurolande, som har ”uforholds-
mæssigt store underskud” på deres budget
6
.
Med venlig hilsen
Morten Knudsen
første gang Europa-Parlamentet mulighed for for alvor at deltage i lovgivningsprocessen i EU på
et begrænset antal områder. Europa-Parlamentet kunne ikke selv blokere for lovgivning ifølge
samarbejdsproceduren, men kunne tvinge Rådet til at skulle træffe beslutninger enstemmigt i st e-
det for med kvalificeret flertal.
4
Det drejer sig om TEF art. 99, stk. 5, TEF art. 102, stk. 2, TEF art. 103, stk. 2 og TEF art. 106, stk.
2.
5
Artiklen bygger videre på TEF artikel 122, stk. 3, som opregner, hvilke artikler der ikke gælder for
lande uden for euroen i den nuværende traktat.
6
Tilføjelsen af de to nævnte områder blev ligeledes foreslået af eurolandenes finansministre på deres
møde den 12. maj 2003.