Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del Bilag 1004
Offentligt
1465842_0001.png
RÅDET FOR
DEN EUROPÆISKE UNION
Bruxelles, den 8. juni 2004 (11.06)
(OR. en)
10246/04
LIMITE
COMEM 11
COMAG 9
NOTE
fra:
formandskabet
til:
Coreper/Rådet
Tidl. dok. nr.:
10088/04 COMEM 10 COMAG 8
Vedr.:
Strategisk EU-partnerskab med Middelhavslandene og Mellemøsten
LI
B
PU
C
1.
På baggrund af drøftelserne i Coreper den 3. juni 2004 og de tekstforslag, som blev fremsat i
den forbindelse, fremsender formandskabet herved den endelige udgave af udkastet til rapport
om et strategisk EU-partnerskab med Middelhavslandene og Mellemøsten (jf. bilaget).
2.
Coreper opfordres til at drøfte det endelige udkast til rapport og fremsende det til Rådet som
A-punkt sammen med følgende korte proceduremæssige konklusioner:
"Rådet bifaldt udkastet til endelig rapport om et strategisk EU-partnerskab med
Middelhavslandene og Mellemøsten og henstillede til Det Europæiske Råd, at det godkender
rapporten."
________________________
10246/04
DG E
Conseil UE
he/bnj/BBi/lsn/LRB/lsn
1
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465842_0002.png
BILAG
Udkast til
endelig rapport
om et
strategisk EU-partnerskab med Middelhavslandene og Mellemøsten
Udvikling af politikken
Det Europæiske Råd i december 2003 anmodede formandskabet og generalsekretæren/den højtstå-
ende repræsentant om i samråd med Kommissionen at forelægge konkrete forslag til en strategi med
hensyn til Mellemøstregionen. I den forbindelse blev en interimsrapport modtaget positivt af Rådet
(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22. marts og af Det Europæiske Råd den
26. marts 2004. Interimsrapporten omhandlede dette spørgsmål og det hermed forbundne mandat
fra Det Europæiske Råd til at udvikle forbindelserne med den arabiske verden.
Denne endelige rapport om et strategisk EU-partnerskab med Middelhavslandene og Mellemøsten
bygger på interimsrapportens analyse og konklusioner og på de konsultationer, der har fundet sted
med partnerne.
På grundlag af det hidtidige arbejde og de afholdte konsultationer er der blevet opstillet flere
hovedprioriteter i forbindelse med udviklingen af et strategisk EU-partnerskab med
Middelhavslandene og Mellemøsten. Disse prioriteter omfatter: behovet for bl.a. at fremme fælles
interesser ved at hjælpe med at tage de udfordringer op, som EU's partnere i Middelhavslandene og
Mellemøsten står over for; betydningen af en partnerskabsstrategi; behovet for differentiering; en
erkendelse af, at reformer kun kan lykkes, hvis de kommer inde fra de berørte samfund, og ikke
pålægges udefra; behovet for et sammenhængende grundlag for EU's politikker; og endelig det
ønskelige i at lade disse interesser og principper komme til udtryk i en konkret politisk dagsorden,
der tager de udfordringer op, som Middelhavslandene og Mellemøsten står over for.
10246/04
DG E
he/bnj/BBi/lsn/LRB/lsn
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465842_0003.png
Interesser og udfordringer
Europa og Middelhavslandene og Mellemøsten er knyttet sammen både geografisk og i kraft af
deres fælles historie. Middelhavet har altid været bindeled mellem befolkningerne i disse områder.
Et voksende antal personer, der har bosat sig i EU, samt EU-borgere har deres oprindelse i
Middelhavslandene og Mellemøsten, hvilket styrker forbindelserne yderligere på et meget grund-
læggende og personligt plan. Vores geografiske nærhed har været en realitet i mange år og under-
støtter vores indbyrdes afhængighed; vores politik i de kommende år skal afspejle disse realiteter og
forsøge at sikre, at de fortsat udvikler sig positivt.
Middelhavslandene er vores naboer. Vi har nu arbejdet sammen med dem i Barcelona-processen i
næsten ti år. Vi har et solidt og veludbygget sæt samarbejdsaktiviteter, som vi agter at videreud-
vikle. EU er også fast besluttet på at fremme partnerskabet med Golfstaterne. EU forpligter sig fort-
sat til at arbejde for en løsning af den arabisk-israelske konflikt og for en fredelig stabilisering og
genopbygning i Irak.
I bilaget til dette dokument gøres der rede for EU's eksisterende forpligtelser vedrørende forbindel-
serne med Middelhavslandene og Mellemøsten, og EU's langsigtede tilsagn med hensyn til de
udfordringer, de står over for. Rammer som Euro-Middelhavs-partnerskabet, naboskabspolitik og
samarbejde med GCC, Iran og Yemen har været forløbere for dette tilsagn.
Som der står i EU's sikkerhedsstrategi er "vor opgave at arbejde for en ring af lande med god rege-
ringsførelse øst for Den Europæiske Union og ved Middelhavet, som vi kan pleje tætte forbindelser
og samarbejde med".
Hvert land har sine udfordringer, men det er muligt at identificere nogle udfordringer, der er fælles
for de fleste af de berørte lande. Der er almindelig enighed om arten og rækkevidden af disse udfor-
dringer, der er velbeskrevet i rapporter fra de pågældende lande. Man kan ikke tage udfordringerne
op ved at opretholde status quo; politiske, sociale og økonomiske reformer er påkrævet. Sådanne
reformer kan kun lykkes, hvis de kommer inde fra de berørte samfund; de kan og bør ikke pålægges
udefra.
10246/04
DG E
he/bnj/BBi/lsn/LRB/lsn
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465842_0004.png
Mange af udfordringerne stammer fra et enkelt overordnet problem: en befolkning med en lav gen-
nemsnitsalder, der skaber stigende efterspørgsel efter uddannelse og arbejde, udgør en stadig større
udfordring. Reformer i Middelhavslandene og i Mellemøsten skal give disse unge mulighed for at
udfylde en rolle i deres samfund og få indfriet deres ønsker. At sikre en stabil fremtid med velstand
for disse unge er den største udfordring for deres regeringer.
Den Arabiske Liga erklærede på topmødet i Tunis den 22.-23. marts 2004, at den er rede til at sam-
arbejde mere intenst med det internationale samfund for at sikre velstand og udvikling af de arabi-
ske stater og befolkninger.
EU vil forsøge at være med til at tage disse udfordringer op i en samarbejdsvillig ånd gennem part-
nerskab og dialog. De sikkerhedsmæssige udfordringer, der allerede har udviklet sig til et niveau,
der skaber bekymring, omfatter bl.a. regionale konflikter, terrorisme, spredning af masseødelæggel-
sesvåben og organiseret kriminalitet.
Disse udfordringer skal tages op ved hjælp af en bred række foranstaltninger, lige fra at fremme et
område i Mellemøsten, der er frit for masseødelæggelsesvåben, og hindre spredningen af dem til at
sikre økonomisk vækst og stabilitet, forvalte og behandle migrationsspørgsmål, sørge for energifor-
syningssikkerheden samt fremme bæredygtig udvikling, retsstatsprincippet, respekt for menneske-
rettighederne, civilsamfundet og god regeringsførelse.
Principper for initiativer
•
partnerskab og dialog bør være grundpillerne i strategien
•
en tilfredsstillende gennemførelse kræver et langsigtet og konsekvent engagement med en
pragmatisk tilgang
•
det bør klart fremgå af det strategiske partnerskab, at det ikke kan anvendes på samme måde
for alle lande
10246/04
DG E
he/bnj/BBi/lsn/LRB/lsn
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465842_0005.png
•
det strategiske partnerskabs formål er at udvikle et velstående, sikkert og dynamisk
Middelhavsområde og Mellemøsten
EU vil sammen med partnerne arbejde for en fredelig stabilisering og genopbygning i Irak
det strategiske partnerskab skal fokusere på landene i Nordafrika og Mellemøsten, herunder
landene i GCC, Yemen, Irak og Iran
en løsning af den arabisk-israelske konflikt skal fortsat være en central strategisk prioritet. Det
er klart, at det ikke vil være muligt at skabe et fælles område med fred, velstand og frem-
skridt, medmindre der findes en retfærdig og varig løsning på konflikten. EU's vedvarende
engagement i løsningen af denne konflikt skal fortsat være et centralt element i politikken
udadtil
fremskridt i retning af en løsning af den arabisk-israelske konflikt må dog ikke være en forud-
sætning for at tage de presserende udfordringer op med hensyn til reformer, som vores part-
nere står overfor, og vice versa
de primære politiske problemer, som EU arbejder på at løse, omfatter god regeringsførelse,
demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder, kønsspørgsmål, respekt for mindretals
rettigheder, samarbejde om ikke-spredning, terrorismebekæmpelse, konfliktforebyggelse og
-løsning samt økonomisk udvikling, hvilket anerkendes i erklæringen fra Den Arabiske Ligas
topmøde den 23. maj 2004
det skal komme til udtryk i partnerskabet, at ungdomsuddannelse for både mænd og kvinder
spiller en central rolle for udviklingen af et vidensamfund
partnerskabet skal ligeledes støtte styrkelsen af kvinders indflydelse og status og bidrage til, at
de deltager mest muligt i samfundet
partnerskabet skal søge at fremme forståelsen mellem befolkningerne i Den Europæiske
Union og i Middelhavslandene og Mellemøsten, især ved at bidrage til gensidig forståelse for
deres unikke kulturer
partnerskabet skal give alle partnere mulighed for at udvikle sig i et tempo, der er i overens-
stemmelse med deres vilje til at forpligte sig
•
•
•
•
•
•
•
•
•
10246/04
DG E
he/bnj/BBi/lsn/LRB/lsn
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465842_0006.png
•
partnere, der hurtigere får gennemført en reformrelateret dagsorden, bør have større mulighe-
der for at udnytte de yderligere fordele ved partnerskabet
•
det strategiske partnerskab bør tage udgangspunkt i de eksisterende strukturer, hvis de findes
•
hvis denne fremgangsmåde ikke er fyldestgørende, bør der overvejes nye strukturer for de
lande, med hvilke de eksisterende bilaterale eller regionale rammer er utilstrækkelige
•
der findes fælles sikkerhedspolitiske spørgsmål, som vi bør håndtere i partnerskabets ånd; vi
bør anerkende en bred definition af sikkerhed, der tager hensyn til indenrigspolitiske spørgs-
mål, som skaber usikkerhed, f.eks. manglende økonomisk udvikling og arbejdsløshed, især
ungdomsarbejdsløshed
•
et vigtigt element i vore indbyrdes forbindelser er tilstedeværelsen af betydelige befolknings-
grupper i Europa, der har rødder i vores partnerlande.
Den fremtidige udvikling af politikken
Det strategiske partnerskab er udviklet ved hjælp af konsultationer med de berørte lande, bl.a. på
midtvejsmødet på ministerplan for Euro-Middelhavs-partnerskabet den 5.-6. maj 2004 i Dublin og
mødet på ministerplan mellem EU og GCC den 17. maj 2004. Konsultationer vil fortsat spille en
væsentlig rolle for udviklingen og revisionen af politikken. Konsultationerne vil fortsætte i kraft af
et dynamisk samspil mellem EU og dets partnere for så vidt angår gennemførelsen af den politiske
dagsorden og mere formelt gennem regelmæssige konsultationer om den bredere dagsorden.
EU vil også arbejde tæt sammen med FN for at forfølge de mål, der er fastsat i det strategiske part-
nerskab. EU vil forsøge at få mulighed for at handle i sammenhæng med initiativer, der foreslås af
andre aktører, f.eks. G8's overordnede initiativ for Mellemøsten og Nordafrika.
10246/04
DG E
he/bnj/BBi/lsn/LRB/lsn
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465842_0007.png
Planen er, at de elementer, der fastlægges i den politiske dagsorden for det strategiske partnerskab,
skal danne grundlag for gennemførelsen af partnerskabet.
Det er tanken, at gennemførelsen af det strategiske partnerskab første gang skal tages op til revision
af Det Europæiske Råd i juni 2005 og derefter hvert halvår. Rådets gennemgang af gennemførelsen
skal bygge på en rapport, der skal udarbejdes af formandskabet, generalsekretæren/den højtstående
repræsentant og Kommissionen efter en relevant høring af medlemsstaterne inden for de eksiste-
rende strukturer.
***
10246/04
DG E
he/bnj/BBi/lsn/LRB/lsn
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465842_0008.png
En politisk dagsorden for det strategiske partnerskab
Det primære mål for EU's politiske dagsorden er gennem partnerskaber at fremme udviklingen af et
fælles område med fred, velstand og fremgang i Middelhavslandene og Mellemøsten. Målsætningen
er tætte samarbejdsforbindelser, der i så høj grad som muligt imødekommer behov i
Middelhavslandene og Mellemøsten.
Den politiske dagsorden vil hovedsagelig blive udarbejdet ved hjælp af eksisterende instrumenter
og mekanismer.
For at det strategiske partnerskab kan vedblive med at være dynamisk og livskraftigt og for at sikre
dets fortsatte relevans, er det nødvendigt at indføre en revisionsmekanisme inden for rammerne af
de eksisterende instrumenter.
EU har en række instrumenter til rådighed for sine forbindelser med Middelhavslandene og
Mellemøsten. Barcelona-processen (og fremme af denne proces ved hjælp af den europæiske nabo-
skabspolitik) danner en stærk ramme for forbindelserne med Middelhavslandene og giver mulighed
for både en multilateral tilgang og en tilgang fra land til land, der tilpasser EU's forbindelser til de
enkelte landes specifikke problemer, til landenes behov og de fremskridt, der er gjort.
Til gengæld er EU's forbindelser med landene øst for Jordan mindre udviklet. EU har aftalemæssige
forbindelser med GCC og Yemen, hvorimod der ikke findes aftalemæssige rammer med Iran og
Irak. Disse landes økonomiske og sociale karakteristika kræver andre instrumenter end de pro-
grammer, der anvendes inden for rammerne af Barcelona-processen.
En omfattende og langsigtet EU-dagsorden for initiativer baseret på partnerskab og deltagelse af
partnerne i Middelhavslandene og Mellemøsten bør omhandle følgende hovedspørgsmål med sigte
på opfyldelse af klart udtrykte mål.
10246/04
DG E
he/bnj/BBi/lsn/LRB/lsn
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465842_0009.png
1.
Fredsprocessen i Mellemøsten
EU's overordnede
mål
skal fortsat være en forhandlingsløsning med to stater, som er aftalt
mellem parterne, og som vil føre til en levedygtig, suveræn og uafhængig palæstinensisk stat,
der eksisterer side om side i fred med et Israel, der består inden for anerkendte og sikre græn-
ser. EU bekræfter på ny, at det er overbevist om, at kvartettens køreplan er den eneste vej, der
kan føre frem til dette resultat, og er fast besluttet på at fortsætte bestræbelserne på at nå målet
ad denne vej. Et centralt
princip
for EU og for kvartetten som helhed er, at spørgsmål vedrø-
rende den endelige status skal forhandles og aftales mellem parterne selv, og at de ikke må
foregribes. En retfærdig, samlet og varig løsning kræver, at Syrien og Libanon er omfattet.
2.
Politisk dialog - menneskerettigheder og retsstatsprincip
EU bør vedtage følgende
generelle tilgang
under hensyn til bl.a. anmodninger fra partnerne i
Middelhavslandene og Mellemøsten:
•
udbygge den politiske dialog med partnerne med særlig fokus på konkrete reform-
spørgsmål
•
udvikle systematisk støtte til retsstatsprincippet og god regeringsførelse med vægt på
juridiske reformer og menneskerettigheder med en konstruktiv deltagelse af de nationale
myndigheder
•
støtte valgprocesser og reformer af retsvæsenet
•
tage kontakt til ikke-voldelige politiske organisationer og bevægelser i civilsamfundet
på alle planer og lade sådanne kontakter stå åbne for alle organisationer, der anvender
ikke-voldelige og demokratiske midler
•
arbejde for at gennemføre henstillingerne i den relevante meddelelse fra Kommissionen
om menneskerettigheder og demokrati, der blev vedtaget af Rådet i november 2003,
bl.a. ved hjælp af eksisterende bilaterale og regionale programmer og øget fokus gen-
nem det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder.
10246/04
DG E
he/bnj/BBi/lsn/LRB/lsn
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465842_0010.png
EU bør:
i forbindelserne med Euro-Middelhavs-partnerskabet
•
arbejde inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik, udarbejde nationale
handlingsplaner om menneskerettigheder og demokrati og yde finansiel og anden støtte
til deres gennemførelse
•
forsøge at få oprettet underudvalg om menneskerettigheder og demokrati inden for
rammerne af alle associeringsaftaler
•
uddybe indholdet af den eksisterende politiske dialog med øget fokus på gennemførel-
sen af konkrete reformforanstaltninger på alle de omhandlede områder
i forbindelserne med landene øst for Jordan
•
overveje bilaterale politiske aftaler med de GCC-medlemmer, der ønsker at gøre hurti-
gere fremskridt med hensyn til spørgsmål, som volder bekymring
•
overveje at styrke EU's kapacitet inden for Golfområdet med henblik på dette og andre
mål
i forbindelserne med andre lande
•
udvikle en dialog om disse spørgsmål med ny fokus på gennemførelsen af konkrete
reformforanstaltninger
•
overveje at afholde tættere og mere regelmæssige konsultationer med Den Arabiske
Liga
•
overveje at kontakte andre relevante organisationer
•
overveje at udvikle rammer for dialog og tillidsskabelse på regionalt plan med landene
øst for Jordan.
10246/04
DG E
he/bnj/BBi/lsn/LRB/lsn
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465842_0011.png
3.
Ikke-spredning, sikkerhedsmæssig dialog og terrorismebekæmpelse
EU's overordnede
mål
bør være at oprette passende mekanismer for konsultationer og samar-
bejde med henblik på en øget politisk dialog om konfliktforebyggelse og krisestyring, terro-
rismebekæmpelse og ikke-spredning.
De
midler,
der kan anvendes til at nå dette mål, omfatter bl.a.:
Ikke-spredning
I forbindelserne med Euro-Middelhavs-partnerskabet
•
indsætte en EU-standardbestemmelse om ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben i
alle nye aftaler med tredjelande
oprette ekspertunderudvalg inden for rammerne af associeringsaftaler og andre aftaler
med tredjelande
intensivere dialogen inden for Barcelona-processens politiske kapitel om gennemførel-
sen af relevante internationale aftaler og kontrolpolitikken vedrørende eksport/endelig
anvendelse.
•
•
I forbindelserne med landene øst for Jordan
•
intensivere dialogen i forbindelse med de relevante politiske instrumenter med GCC -
og eventuelle eksisterende og fremtidige instrumenter, der skal udarbejdes med Yemen,
Irak og Iran - om gennemførelsen af relevante internationale aftaler og kontrolpolitikken
vedrørende eksport/endelig anvendelse.
Den sikkerhedsmæssige dialog
I forbindelserne med Euro-Middelhavs-partnerskabet
•
styrke forbindelserne mellem ESFP og Barcelonaprocessen ved:
○
○
○
at øge kendskabet til aktioner på ESFP-området og gøre dem mere synlige
at give samarbejdet større indhold og gøre det mere konkret
at åbne mulighed for, at Middelhavspartnerne kan deltage i øvelser og uddannelse.
10246/04
DG E
he/bnj/BBi/lsn/LRB/lsn
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465842_0012.png
•
overveje en genoptagelse, når forholdene tillader det, af drøftelserne inden for Euro-
Middelhavs-partnerskabet om udkastet til freds- og stabilitetspagt for
Middelhavsområdet og andre tilsvarende rammer.
I forbindelserne med landene øst for Jordan
•
påbegynde interne overvejelser og konsultationer med området øst for Jordan med hen-
blik på en samlet tilgang til sikkerheden i området, herunder tilskyndelse af partnerne til
at overveje tillidsskabende foranstaltninger, f.eks. meddelelse om øvelser, udveksling af
militære observatører osv.
•
overveje udvikling af en regional ramme for en dialog og tillidsskabende foranstaltnin-
ger med landene øst for Jordan.
Bekæmpelse af terrorisme
I forbindelserne med Euro-Middelhavs-partnerskabet
gennemføre et styrket operativt samarbejde om bekæmpelse af terrorisme mellem retsmyndighe-
derne og politiet og gennem de underudvalg vedrørende sikkerhed og retfærdighed, der allerede
findes eller er under oprettelse inden for rammerne af Euro-Middelhavs-associeringsaftalerne og
Euro-Middelhavs-partnerskabets handlingsplaner.
I forbindelserne med landene øst for Jordan
•
Bygge videre på de nuværende forpligtelser over for GCC, herunder spørgsmålet om
tackling af finansieringen af terrorisme, og søge andre muligheder for teknisk samar-
bejde.
4.
Migration
EU sigter mod at fremme en samlet tilgang til migration og social integration af migranter,
der opholder sig lovligt i EU, og mod at udvide dialogen og samarbejdet om migration, som
allerede er indledt med nogle Middelhavspartnere, til at omfatte alle partnere.
10246/04
DG E
he/bnj/BBi/lsn/LRB/lsn
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465842_0013.png
EU bør i den forbindelse benytte følgende generelle fremgangsmåder:
•
fortsætte med at yde teknisk bistand og indgå i samarbejde med henblik på at forbedre
den fælles forvaltning af migrationsstrømme, herunder grænsekontrol, og institutionel
kapacitetsopbygning
•
søge at indgå tilbagetagelsesaftaler med vore partnere
•
være mere påpasselig med overholdelsen af internationale forpligtelser vedrørende
beskyttelse af flygtninge og fair behandling af tredjelandsstatsborgere, der opholder sig
lovligt i EU.
5.
Økonomiske reformer
EU vil som led i partnerskaber støtte interne økonomiske og sociale reformer i samarbejde
med statslige og civile aktører under hensyntagen til de relevante internationale rapporter på
dette område. Dette mål vil kunne fremmes gennem følgende tiltag:
I forbindelserne med Euro-Middelhavs-partnerskabet
•
fortsætte handelsliberaliseringen inden for Euro-Middelhavspartnerskabets rammer med
yderligere liberalisering på landbrugs- og tjenesteydelsesområdet og indførelse af fuld-
stændig regional oprindelseskumulation. Generelt fortsætte med at fremme gennemfø-
relsen af Euromed-frihandelsområdet ved måldatoen 2010
•
støtte den regionale økonomiske Euro-Middelhavs-dialog, også på ministerplan
•
fremme en tilnærmelse af lovgivning med EU-lovgivningen, navnlig gennem Euro-
Middelhavs-partnerskabets handlingsplaner
•
fremme den regionale syd-syd-integration; pilotforsøg med subregionalt samarbejde
skal i første instans omfatte de tre lande i det centrale Maghreb som vedtaget på mini-
stermødet i Euro-Middelhavs-partnerskabet i december 2003 i Napoli. EU skal også
støtte initiativer såsom Agadir-aftalen og Den Arabiske Maghreb-union i sit forsøg på at
sikre en bredere tilgang.
10246/04
DG E
he/bnj/BBi/lsn/LRB/lsn
13
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465842_0014.png
I forbindelserne med GCC-landene
•
indgå og gennemføre frihandelsaftale mellem EU og GCC
•
fremme samarbejdet med GCC-landene om spørgsmål såsom indførelse af en fælles
GCC-mønt eller en fælles handelspolitik for GCC og et enhedsmarked
•
Kommissionen skal undersøge, hvorvidt det er muligt at gennemføre de tekniske
bistandsprogrammer for omstrukturering af de administrative rammer i Golf-området.
I forbindelserne med Yemen
•
støtte økonomiske og dertil knyttede administrative reformer i Yemen og fremme
Yemens integration i området.
Fælles elementer i forbindelserne med Middelhavsområdet og Mellemøsten
•
fremme WTO-medlemskab for landene i Middelhavsområdet og Mellemøsten som
følge af moderniseringen af deres lovgivningsstrukturer og liberaliseringen af import og
eksport
•
fremme gradvis indførelse af regionale frihandelsaftaler gennem f.eks. sammenkobling
af EU/MED- og EU/GCC-frihandelsaftaler
•
trække på erfaringerne fra det regionale Euro-Middelhavs-samarbejde, og om nødven-
digt udvikle lignende programmer, der bygger på relevante elementer i Barcelona-pro-
cessen
•
fremme sammenkobling af energi-, transport- og telekommunikationsnet med de trans-
europæiske net.
10246/04
DG E
he/bnj/BBi/lsn/LRB/lsn
14
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465842_0015.png
6.
Social udvikling
•
EU vil støtte specifikke aktioner i partnerlandene med henblik på at fremme uddannelse
og styrke kvinders indflydelse og status
•
aktionerne skal omfatte bredere adgang til eksisterende samarbejdsprogrammer for
videregående uddannelser, og der skal fokuseres mere på at sikre, at et sådant samar-
bejde får multiplikatoreffekt i hele befolkningen og på alle uddannelsesniveauer
•
EU vil også være særlig opmærksom på at sikre, at alle medlemmer af partnersam-
fundene får lige adgang til uddannelsesprogrammer og foranstaltninger vedrørende
iværksætterkultur og økonomisk udvikling.
7.
Dialog om kultur
EU vil satse på at øge mellemfolkelig og tværkulturel forståelse og respekt i EU og de pågæl-
dende lande:
I forbindelserne med Euro-Middelhavs-partnerskabet
•
fremskynde oprettelsen af Anna Lindh's Euro-Middelhavs-fond for Dialogen mellem
Kulturer i Alexandria
•
fremme anvendelsen af fonden som et centralt led i forskning i dialogen mellem for-
skellige kulturer
•
fremme anvendelsen af fonden til at øge samarbejdet på medieområdet
•
Kommissionen og medlemsstaterne skal fortsætte og øge deres bestræbelser på at gøre
EU's aktioner i Middelhavsområdet mere synlige
•
fortsætte Euromed-Ungdom og Tempus-programmerne med henblik på øget samarbejde
mellem og udvikling af civilsamfundsaktører i Middelhavsområdet.
10246/04
DG E
he/bnj/BBi/lsn/LRB/lsn
15
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465842_0016.png
I forbindelserne med landene øst for Jordan
•
udvikle parallelle og kombinerede programmer for ungdomsudveksling og samarbejde
med universiteter øst for Jordan.
Fælles elementer i forbindelserne med Middelhavsområdet og Mellemøsten
•
undersøge muligheden for en tværkulturel dialog
•
yde institutionel støtte til socialpolitiske foranstaltninger inden for uddannelse, ungdom
og integration af mindretalssamfund
•
undersøge, hvordan man kan fremme massemediernes rolle som formidler af mellem-
folkelig forståelse og respekt
•
fremme en kulturdialog med udveksling af erfaringer og bedste praksis i forbindelse
med mindretals rettigheder og bekæmpelse af racisme, fremmedhad, anti-semitisme og
islamofobi.
8.
Irak
•
tilskynde til en EU-strategi, der støtter stabilitet i et suverænt Irak og giver FN en stærk
og central rolle i den politiske overgangsperiode
•
bygge videre på den mellemfristede strategi for Irak, som er blevet udviklet parallelt
med det strategiske partnerskab, med henblik på på kort, mellemlang og lang sigt at
udvikle politikker for social, økonomisk og politisk genopbygning af Irak i en regional
kontekst
•
tilskynde til Iraks regionale integration ved at gøre fuld brug af EU's eksisterende ram-
mer for dialog med nabolandene.
10246/04
DG E
he/bnj/BBi/lsn/LRB/lsn
16
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465842_0017.png
9.
Iran
EU bør på baggrund af den brede dialog, der blev indledt i 1998, arbejde på at få Iran
fuldt integreret i det internationale samfund og på at styrke forbindelserne mellem EU
og Iran gennem en samlet strategi, herunder udsigterne til aftalemæssige forbindelser,
som tager sigte på at nå håndgribelige resultater på følgende fire områder: masseøde-
læggelsesvåben, menneskerettigheder, terrorisme og fredsprocessen i Mellemøsten.
•
10.
Libyen
Selv om en forbedring af Den Europæiske Unions forbindelser med Libyen er en
ønskelig udvikling, må skridt i den retning vente, indtil der er fundet en tilfredsstillende
løsning på alle udestående bilaterale problemer med EU-medlemsstaterne og de for-
handlende stater (herunder La Belle-sagen og sagen om de bulgarske sygeplejersker).
Libyen skal, som det blev besluttet på Det Europæiske Råd i Stuttgart, acceptere alt,
hvad der er opnået i Barcelona-processen, før medlemskab af Euro-Middelhavs-partner-
skabet kan komme på tale.
•
11.
Synergi med andre initiativer
EU vil forsøge at opnå størst mulig overensstemmelse med USA, FN og andre eksterne
aktører i forfølgelsen af partnerskabets mål.
•
12.
Løbende konsultation/revision
EU vil fortsat benytte enhver given lejlighed til at konsultere parterne i
Middelhavsområdet og Mellemøsten om det strategiske partnerskab
formandskabet, generalsekretæren/den højtstående repræsentant og Kommissionen vil
aflægge rapport om de fremskridt, der er gjort, på Det Europæiske Råd og derefter hvert
halve år. Rapporten skal udarbejdes på baggrund af indlæg fra de relevante arbejds-
grupper, som vil kunne holde fælles møder med henblik herpå og tildeles opgaver af de
relevante organer. Revisionen, der skal gennemføres inden for rammerne af de eksiste-
rende instrumenter, vil navnlig samle sig om fremskridt med den politiske dagsorden for
det strategiske partnerskab, der er omhandlet i denne rapport.
•
•
10246/04
DG E
he/bnj/BBi/lsn/LRB/lsn
17
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465842_0018.png
Bilag til BILAGET
Eksisterende instrumenter og rammer
Forbindelserne mellem EU og landene i Middelhavsområdet og Mellemøsten afspejler, hvor for-
skellige landene og forholdene er. Der findes ingen enkelt ramme for partnerskab. EU yder finansiel
bistand gennem samarbejdsprogrammer med alle lande med undtagelse af GCC-medlemsstaterne
og Libyen.
Europa har et partnerskab med
landene i Middelhavsområdet,
som omfatter politisk dialog og
dialog om sikkerhed, økonomiske forbindelser, herunder oprettelse af et frihandelsområde, og
sociale og menneskelige forbindelser, som er af fundamental betydning i den ånd, der præger
Barcelona-erklæringen. Oprettelse af et frihandelsområde sammen med indgåelse af associerings-
aftaler, der stadfæster princippet om en kombination af frihandel med en betydelig finansiel støtte
til fremme af modernisering, er vigtige aspekter af Barcelona-partnerskabet. Associeringsaftalerne
og Euro-Middelhavspartnerskabet virker til fremme af lovgivningsreform og -konvergens.
Forbindelserne med denne gruppe af lande vil blive yderligere forbedret inden for rammerne af
EU's naboskabspolitik. Denne politik understreger kravet om konkrete, målelige reformer, for at
Middelhavspartnerne kan få del i EU's fire friheder.
Libyen
er endnu ikke medlem af Euro-Middelhavs-partnerskabet. Det Europæiske Råd i Stuttgart
besluttede, at Libyen kan blive medlem, så snart FN-sanktionerne er blevet ophævet, og Libyen
ubetinget har accepteret alt, hvad der er opnået i Barcelona-processen. Den første betingelse er nu
opfyldt, og det er op til Libyen at give et formelt tilsagn om opfyldelse af den anden betingelse.
EU's stilling til disse tilsagn vil afhænge af, om der findes en tilfredsstillende løsning på alle udestå-
ende bilaterale spørgsmål med EU-medlemsstaterne og de forhandlende stater (herunder La Belle-
sagen og sagen om de bulgarske sygeplejersker).
Mauritanien
Mauretanien er medlem af Den Arabiske Maghreb-Union, der er en vigtig regional organisation
inden for initiativets geografiske anvendelsesområde, og som flere andre medlemmer af Euro-
Middelhavs-partnerskabet deltager i.
10246/04
DG E
he/bnj/BBi/lsn/LRB/lsn
18
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465842_0019.png
I forbindelserne med
GCC
er der hidtil blevet fokuseret på handelsmæssige og økonomiske
spørgsmål. Samarbejdsaftalen med GCC omfatter forskellige områder af det økonomiske samar-
bejde; EU og GCC fører også en politisk dialog. Forhandlingerne om en frihandelsaftale er endnu
ikke afsluttet.
Der findes allerede en handels- og samarbejdsaftale med
Yemen,
og en formel politisk dialog for-
ventes indledt i juli 2004.
Der er for øjeblikket ingen formelle forbindelser med
Irak.
De fremtidige forbindelser med en
suveræn irakisk regering vil følge retningslinjerne i den mellemfristede strategi, der skal vedtages
på Det Europæiske Råd i juni 2004. EU spiller en rolle gennem sin støtte til genopbygningen, navn-
lig via Verdensbanken og FN.
Der er forhandlinger i gang med
Iran
om en handels- og samarbejdsaftale og en parallel politisk
aftale. EU har desuden indledt en "bred dialog" og en "menneskerettighedsdialog" med Iran.
________________________
10246/04
DG E
he/bnj/BBi/lsn/LRB/lsn
19
DA