Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del Bilag 1006
Offentligt
1465844_0001.png
RÅDET FOR
DEN EUROPÆISKE UNION
Bruxelles, den 10. juni 2004 (14.06)
(OR. en)
10423/04
COMEM 13
FØLGESKRIVELSE
fra:
Patricia BUGNOT, direktør, på vegne af generalsekretæren for
Europa-Kommissionen
modtaget den:
9. juni 2004
til:
Javier SOLANA, generalsekretær/højtstående repræsentant
Vedr.:
Meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet fra Kommissionen: Den
Europæiske Union og Irak - Rammen for et engagement
Hermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - KOM(2004) 417 endelig.
________________________
Bilag: KOM(2004) 417 endelig
10423/04
DG E
cs/mh/bs
1
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465844_0002.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 9.6.2004
KOM(2004) 417 endelig
MEDDELELSE TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET FRA
KOMMISSIONEN
Den Europæiske Union og Irak
Rammen for et engagement
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
MEDDELELSE TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET FRA
KOMMISSIONEN
Den Europæiske Union og Irak
Rammen for et engagement
I.
I
NDLEDNING
Denne meddelelse udgør svaret på Det Europæiske Råds anmodning fra mødet den 16.-17.
oktober 2003 om en strategi for Den Europæiske Unions forbindelser med Irak og bidrager til
EU’s strategiske partnerskab med Middelhavslandene og landene i Mellemøsten. Tanken er,
at den skal danne grundlag for drøftelser med den nye suveræne irakiske regering og det
irakiske samfund i almindelighed. Sigtet er at formidle Den Europæiske Unions ønske om, at
der opstår et sikkert, stabilt og velstående Irak, der lever i fred med sine naboer og er
integreret i det internationale samfund, til det irakiske folk, som i årevis har lidt under
successive krige, sanktioner og et brutalt autoritært styre.
Meddelelsen vedtages på baggrund af den uvished, der har været følelig siden krigen i 2003,
og som fortsat plager den irakiske befolkning i dens hverdag og hæmmer fremskridt med
landets politiske, økonomiske og sociale genopretning. Dog giver udpegelsen af en ny irakisk
interimsregering og FN’s Sikkerhedsråds vedtagelse af resolution 1546 den 8. juni, som
bekræfter den fulde overdragelse af ansvar og beføjelser til irakerne pr. 30. juni 2004 og
udbygger De Forenede Nationers centrale rolle, EU en mulighed for at støtte irakernes indsats
for at bringe deres land ind i en ny bane.
I meddelelsen analyseres EU’s fundamentale interesse i at søge et mere massivt engagement i
Irak, ligesom der fastsættes mellemfristede mål for udbygningen af forbindelserne mellem EU
og Irak. Det anbefales, at Den Europæiske Union tilbyder en ramme, som gør det muligt
gradvis at knytte tættere forbindelser mellem EU og Irak i et tempo, som bestemmes af
fremskridtet i den politiske omstilling og sikkerhedssituationen. På grundlag af udviklingen
på lokalt plan bør EU være rede til at tage sin approach op til revision.
II.
D
EN
E
UROPÆISKE
U
NION OG
I
RAK
Under Saddam Husseins 24 år lange regime havde EU ikke nogen politiske eller kontraktuelle
forbindelser med Irak, og dets rolle var begrænset til gennemførelse af De Forenede Nationers
Sikkerhedsråds sanktioner. EU har imidlertid været en vigtig aktør på det humanitære område.
Fra 1992 var Det Europæiske Fællesskab (EF) den største enkeltstående donor af humanitær
bistand til Irak efter De Forenede Nationer (FN). Handelsforbindelserne mellem EU og Irak
var også omfattende, navnlig med hensyn til energi.
EU’s indsats siden krigen i 2003 har ud over et antal EU-medlemsstaters engagement i
sikkerhedsforanstaltninger fokuseret på humanitær nødhjælp og politisk og finansiel støtte til
iværksættelsen af genopbygningsprocessen. I begyndelsen af 2003 afsatte EU 100 mio. EUR
til Det Europæiske Fællesskabs Kontor for Humanitær Bistand (ECHO) til ydelse af
humanitær bistand til Irak; EU’s medlemsstater afgav tilsagn til et beløb af mere end 731 mio.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465844_0004.png
EUR. Efter De Forenede Nationers Sikkerhedsråds vedtagelse af resolution 1483 den 22. maj
2003 ophævede EU sine sanktioner mod Irak.
På Madrid-donorkonferencen den 23.-24. oktober 2003 blev den multilaterale indsats for at
bistå Irak med genopbygningen iværksat. På konferencen afgav EU som helhed tilsagn på
mere end 1,25 mia. EUR inkl. EU’s bidrag. Desuden blev FN’s og Verdensbankens ønske om
at oprette en Trust Fund for flere donorer for Irak – Faciliteten for Den Internationale
Genopbygningsfond for Irak – hilst velkommen på konferencen.
Siden oktober 2003 er anvendelsesområdet for EU’s bistand til Irak blevet udvidet. Medens
befolkningens behov for humanitær bistand er faldende, supplerer genopbygningsmidlerne det
humanitære arbejde med henblik på at genskabe den vigtigste offentlige service og udvides
desuden til også at omfatte jobskabelse, fattigdomsbekæmpelse og styrkelse af Iraks
institutioner og administration. EU’s bistand har også taget sigte på at støtte FN’s rolle i den
politiske proces og opbygningen af civilsamfundet og de demokratiske institutioner i Irak.
Siden 2003 har EU ydet bistand på 305 mio. EUR til Irak via EU’s budget
1
.
EU’s interesse i et sikkert, stabilt, demokratisk og velstående Irak
For EU er der betydelig interesse forbundet med at samarbejde med Irak om genopbygningen
af landets politiske og retlige institutioner, reformen af dets økonomi og genoprettelsen af
civilsamfundet. Disse omfatter:
•
en grundlæggende interesse i en vellykket politisk omstilling i retning af et stabilt
demokrati baseret på flere partier og underbygget af en forfatning, som garanterer respekt
for retsstaten, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder. Dette vil
give det irakiske folk nyt håb og bidrage til at sikre Iraks territoriale integritet og indre
sikkerhed
•
en lige så stor interesse i at bistå med at fremme økonomisk vækst og diversificering,
nedbringe fattigdommen og arbejdsløsheden og forbedre levestandarden for det irakiske
folk. En velfungerende, konkurrencebetonet og diversificeret markedsøkonomi, en
omstrukturering af Iraks infrastruktur, navnlig forbindelserne mellem Iraks transportnet og
de paneuropæiske transportkorridorer, og Iraks økonomiske integrering med sin region vil
bidrage til at forbedre indkomst- og formuefordelingen i landet, formindske Iraks
følsomhed over for udefra kommende begivenheder og øge mulighederne for samhandel
og investeringer samt menneskelige og kulturelle forbindelser mellem EU og Irak til
gensidigt udbytte. Stabilitet og større velstand vil antagelig også lette en frivillig
tilbagevenden af irakiske flygtninge i Europa og styrke de samfunds- og erhvervsmæssige
forbindelser mellem EU’s medlemsstater og Irak
•
en yderligere interesse i Iraks potentielle bidrag til sikkerhed og stabilitet i regionen.
Afslutningen på Saddam Husseins regime gør det muligt at afbøde regionale spændinger.
Et Irak i fred med sine naboer og sin region vil også bidrage til virkeliggørelsen af de mål,
1
Der blev afsat 100 mio. EUR til humanitære aktiviteter i 2003, afgivet tilsagn om 200 mio. EUR til
genopbygning i 2003-04 og desuden afsat 2 mio. EUR til mineaktioner i 2003. ECHO nedsatte sine
oprindelige overslag for Irak i 2004 til 3 mio. EUR. Der kan dog tilvejebringes yderligere midler til
dækning af nye behov for humanitær nødhjælp. Se de mere detaljerede oplysninger om kilderne til og
bestemmelsen
for
EU-bistanden
til
Irak
i
2003-2004
på
http://europa.eu.int/comm/world/iraqsit/reconstruct/index.htm.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465844_0005.png
der er fastsat i den europæiske sikkerhedsstrategi. Tyrkiet, der er kandidat til medlemskab
af EU, vil også have fordel af et nyt stabilt og demokratisk Irak
•
en stærk interesse i oprettelsen af en retfærdig, gennemsigtig og ikke-diskriminerende
retlig ramme i Irak. Forudsigelighed og retlig vished er absolutte forhåndsbetingelser for
de særdeles omfattende investeringer, der er nødvendige i landet, ikke mindst i
energisektoren. Som følge af Iraks vigtige bidrag til sikkerheden i Unionens
energiforsyning og mulighederne for, at EU og Irak kan drage gensidig fordel af en øget
irakisk produktion af olie og naturgas, er ensartede vilkår for investeringer og
forskriftsmæssig konvergens i energisektoren af betydelig interesse både for EU og Irak.
III.
M
ÅLENE FOR UDBYGNINGEN AF FORBINDELSERNE MELLEM
EU
OG
I
RAK
Stabilitet og velstand i Irak forudsætter ikke alene støtte fra EU, men også en kombineret
indsats fra det internationale samfunds og frem for alt fra irakernes egen siden. EU bør derfor
tage initiativ til en drøftelse med den nye irakiske administration og det irakiske samfund af
den rolle, som EU efter deres opfattelse bør spille i Irak, og gradvis udbygge sin
tilstedeværelse og sit engagement i Irak i takt med omstillingsprocessen. Sigtet bør være på
mellemlang sigt at lægge grunden til bredt baserede forbindelser til gensidigt udbytte. I sin
dialog med Irak kunne EU foreslå, at dets strategi over for Irak fokuserer på følgende
mellemfristede mål:
– Opbygning af et sikkert, stabilt og demokratisk Irak med et parlament og en
regering, der er valgt i henhold til en forfatning, som garanterer respekt for
menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder for den irakiske
befolkning som helhed.
– Skabelse af en markedsøkonomi og et samfund, der er kendetegnet af åbenhed,
stabilitet, bæredygtighed og diversificering, som grundlag for menneskenes
sikkerhed, økonomisk vækst, jobskabelse og fattigdomsbekæmpelse ved hjælp af
ressourcer, der anvendes til at fremme en retfærdig økonomisk og social
udvikling.
– Iraks økonomiske og politiske integrering i regionen og det åbne internationale
system.
Et sikkert, stabilt og demokratisk Irak
Irak har nu mulighed for at komme ud over den tidligere autoritære kontrol og opbygge
stabile demokratiske institutioner, som garanterer alle irakeres, herunder kvindernes og de
etniske, religiøse og stammebetingede mindretals, rettigheder. Afklaringen af spørgsmål
såsom religionens rolle i staten, en effektiv og demokratisk kontrolleret sikkerhedssektor og
tilrettelæggelsen af forbindelserne mellem provinsforvaltningerne og centraladministrationen
vil være afgørende for, om den politiske proces bliver en succes. Tilsvarende vil oprettelsen af
demokratiske institutioner kræve en proces for national forsoning og skabelse af enighed.
Som bekræftet ved De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1546 vil FN trække på
sine store erfaringer i Irak før krigen og på det arbejde, som FN’s særlige udsending Sergio
De Mello udførte før det tragiske angreb på FN’s hovedkvarter i Bagdad sidste år, og som
videreføres af særlig udsending Lakhdar Brahimi, med henblik på at spille en central rolle i
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465844_0006.png
arbejdet med at bistå irakerne med at gennemføre deres politiske omstilling. EU bør derfor
vedblive med at støtte FN’s bestræbelser for at spille denne førende rolle og sikre, at dets
bistandsaktioner over for Irak er koordineret med det arbejde, som udføres af denne
organisation.
På baggrund af EU’s egne vellykkede erfaringer med støtte til processer for omstilling fra
autoritære regeringssystemer til systemer baseret på demokrati og på baggrund af EU-
medlemsstaternes forskellige erfaringer med føderalisme og decentralisering kan EU:
– støtte De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1546, som bekræfter den
irakiske interimsregerings suveræne status fra 30. juni 2004
– indlede en dialog med de nye irakiske myndigheder for at demonstrere EU’s støtte
til de politiske og forfatningsmæssige processer
– prioritere EU’s bistand til valg, god regeringsførelse, udvikling af det irakiske
civilsamfund og beskyttelse og fremme af menneskerettigheder særlig højt
– overveje at udvide sin bistand til også at omfatte foranstaltninger til støtte for
sikkerheden, navnlig gennemførelse af reformen af retsstaten, retsvæsenet og
sikkerhedssektoren.
En åben, bæredygtig og diversificeret irakisk markedsøkonomi
Indtil 2003 var den irakiske økonomi kendetegnet af omfattende statslig indgriben, både
direkte via statsejede virksomheder og indirekte ved massiv regulering, prisrestriktioner og
subsidier. Den regeringsdominerede oliesektor var økonomiens vigtigste lokomotiv, og det vil
på kort sigt være nødvendigt at udvide denne hurtigt med henblik på at finansiere
genopbygningen. På mellemlang sigt skal Irak imidlertid gennemføre en tredobbelt
økonomisk omstilling til en økonomi baseret på fredelig udvikling, en velfungerende
markedsøkonomi og mere diversificerede og bæredygtige interne indkomstkilder.
Fattigdom og arbejdsløshed er udbredte i Irak og skaber politiske og sociale spændinger. Det
er vigtigt, at der træffes foranstaltninger til at dæmpe de sociale virkninger af de reformer, der
er nødvendige for at højne levestandarden på mellemlang sigt, navnlig i henseende til
prisliberalisering, omstrukturering af de statsejede virksomheder og offentlig service. På kort
sigt vil det være absolut nødvendigt at skabe effektive sociale sikkerhedsnet, gøre en indsats
for at øge beskæftigelsen ved brug af lokal kunnen til genopbygningsprojekter
2
og korrigere
de regionale skævheder i ressourcefordelingen. På mellemlang sigt vil det være nødvendigt at
afklare spørgsmålet om en forfatningsmæssig ramme for fordelingen af de irakiske
olieindtægter.
Afklaringen af spørgsmålet om Iraks udlandsgæld, der i øjeblikket anslås til 120 mia. USD
3
,
er en forhåndsbetingelse for fornyet finansiel levedygtighed i og bæredygtig økonomisk og
social genopretning af Irak, og indholdet af en eventuel aftale i Paris-klubben vil
sandsynligvis have generel indvirkning på alle aspekter ved den økonomiske aktivitet i Irak.
Paris-klubbens gruppe af kreditorlande har forpligtet sig til at arbejde hen imod en løsning i
løbet af 2004, men det vil være nødvendigt med en tilsvarende holdning blandt officielle
2
3
F.eks. rehabilitering af elektricitet og anden vigtig infrastruktur.
Ekskl. de af UN Compensation Commissions fastsatte fordringer.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465844_0007.png
kreditorer og private långivere, der ikke er medlemmer af Paris-klubben. En nedbringelse af
Iraks udlandsgæld kræver også, at der tages skridt til at afklare spørgsmålet om de fordringer,
som UN Compensation Commission fastsatte efter den første golfkrig, og de fordringer, der
stadig er uafklarede.
EU har store erfaringer med arbejde med overgangsøkonomier og betydelig ekspertise, der
hidrører fra dets egne erfaringer med kombination af social samhørighed og opbygning af
stærke markedsinstitutioner, liberalisering og integration. Desuden har det et stort indre
marked, der er rede til at modtage irakiske varer og tjenesteydelser. I den sammenhæng kan
EU:
– fremme en afklaring af Iraks udlandsgæld ved at fastlægge en fælles holdning til
og fælles henstillinger vedrørende økonomisk-politiske betingelser
– videreføre EU’s bistand til kapacitetsopbygning i Iraks administrative og
økonomiske institutioner vedrørende overgangsspørgsmål, navnlig oprettelse af et
velfungerende toldvæsen, som kan gøre det muligt at anvende den generelle
toldpræferenceordning (GSP)
– bistå Irak med at opbygge retlig kapacitet og forskriftsmæssige og retlige rammer
med henblik på at anspore til økonomisk aktivitet og internationale investeringer,
bl.a. i energisektoren, og bekæmpe korruption og kriminalitet, herunder
organiseret kriminalitet
– fremhæve det nødvendige i at behandle spørgsmål med tilknytning til
arbejdsløshed og fattigdom, bistå med oprettelse af effektive sikkerhedsnet og
afhjælpe regionale skævheder i ressourcefordelingen
– understrege, at Iraks betydelige mineralressourcer bør anvendes til virkeliggørelse
af disse mål, diversificering af Iraks økonomi, jobskabelse, opbygning af den
nødvendige fysiske, institutionelle og menneskelige kapital og formindskelse af
indkomstforskellene.
Et Irak, der lever i fred med sine naboer og er integreret i det internationale samfund
Iraks omdannelse gør det muligt at tage hensyn til de legitime sikkerhedsmæssige interesser,
der er kendetegnende for de forskellige aktører i regionen, og at sikre, at nabostaterne anser
skabelsen af en ny politisk orden i Irak for positiv. Desuden gør den det muligt for Irak,
Samarbejdsrådet for Golfstaterne (GCC) og Iran at fremme en fælles holdning til, hvorledes
regionen skal tage fælles økonomiske udfordringer op. Desuden bør fremskridtet med
overgangsprocessen bane vej for, at Irak kan spille en større rolle med hensyn til
internationale politiske og økonomiske anliggender og forstærke sin aktivitet i internationale
fora.
Iraks naboers beslutning om at oprette et fælles forum – “Neighbours’ Meetings” – efter
krigen i 2003 for at drøfte Iraks situation viser, at der er almindelig enighed om, at det er
hensigtsmæssigt med et forstærket samarbejde i regionen. På lang sigt kan der ved gradvis
indførelse af en regional politisk-økonomisk samarbejdsramme, formindskede spændinger og
gradvis optagelse af sikkerhedssamarbejde på agendaen skabes en mekanisme til sikring af
forbedret stabilitet i regionen som helhed og til bilæggelse af de nedarvede uløste regionale
tvister.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465844_0008.png
Via sine tætte forbindelser med Iraks naboer, sin egen historie med forsoning efter konflikter
og sin indsats til fremme af regional integration har EU opbygget talrige kontakter, indhøstet
erfaringer og opbygget en ekspertise, som kan være til gavn for Irak og hele regionen. I
overensstemmelse med principperne i EU’s strategiske partnerskab med Middelhavslandene
og landene i Mellemøsten og den opbakning, som EU allerede har givet Iraks anmodning om
at opnå observatørstatus i Verdenshandelsorganisationen (WTO), kan EU:
– udnytte sin indflydelse og de igangværende dialoger med landene i regionen, navnlig Iraks
naboer, til at anspore til et konstruktivt engagement i Irak og forstærket samarbejde i
regionen
– opfordre Irak til at deltage i EU’s strategiske partnerskab med Middelhavslandene og
landene i Mellemøsten
– tage Iraks fremtidige medlemskab af WTO op til positiv overvejelse, når betingelserne
herfor er opfyldt i overensstemmelse med EU’s holdning vedrørende ansøgninger fra andre
lande, herunder landene i regionen, og anspore til landets deltagelse i andre internationale
fora.
IV.
R
AMMEN FOR ET GRADVIST ENGAGEMENT
Virkeliggørelsen af de mål, der er fastsat i afsnit III, vil afhænge af det omfang, hvori de deles
af en fremtidig irakisk regering, og af den sikkerhedsmæssige og politiske udvikling i Irak.
Følgende forslag til foranstaltninger udgør derfor valgmuligheder, der er struktureret med det
formål at afspejle de tre særskilte faser, der er forudset i De Forenede Nationers
Sikkerhedsråds resolution 1546, og skal videreudbygges i samråd med den fremtidige irakiske
regering.
Det vil også være overordentligt vigtigt, at EU’s medlemsstater, Europa-Kommissionen og
den høje repræsentant samarbejder under gennemførelsen af foranstaltningerne og sørger for
fyldestgørende koordination med De Forenede Nationer såvel på lokalt plan som i
internationale fora. Det vil også være væsentligt, at der foregår en omhyggelig koordination
med Verdensbanken, IMF og andre internationale finansielle institutioner.
Fase I - Øjeblikkelige foranstaltninger
Den 30. juni 2004 vil suveræniteten blive overdraget til den irakiske interimsregering, og den
midlertidige koalitionsmyndighed vil blive opløst. Ud over den igangværende bistand til
genopbygning kan EU i perioden frem til valget af en overgangsnationalforsamling overveje
følgende initiativer:
EU-støtte til afholdelse af valg: Valget af en overgangsnationalforsamling, som skal danne en
ny regering og udarbejde forslag til en ny forfatning, en folkeafstemning om en ny forfatning
og et parlamentsvalg skal alle foregå før den 31. december 2005. EU bør være rede til at spille
en vigtig rolle ved forberedelsen af valgene i Irak, hvis interimsregeringen eller FN anmoder
derom. Det vil også være nødvendigt, at EU vurderer, om det er nødvendigt med en fremtidig
indsats, og om forholdene på det lokale plan, navnlig i sikkerhedsmæssig henseende, er
således, at det er tilrådeligt at udsende en EU-valgobservatørmission.
Uformel politisk dialog: EU bør optage kontakt med den suveræne irakiske interimsregering
så hurtigt som muligt. Hvis sikkerhedsforholdene gør det muligt, kan der på ministerplan
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465844_0009.png
afholdes en politisk dialog i trojka-formatet i Bagdad eller i forbindelse med FN’s
generalforsamling i september 2004. Der kan også blive tale om ad hoc-møder mellem
højtstående embedsmænd.
EU’s missioner kan spille en vigtig rolle med hensyn til forberedelse af disse kontakter og
formidling af de irakiske myndigheders synspunkter. I forlængelse af den finansielle støtte til
menneskerettigheder, udvikling af civilsamfundet, uddannelse af vælgere og den
forfatningsmæssige proces, der ydes i øjeblikket, kan EU’s missioner desuden anmodes om at
iværksætte en uformel dialog med det irakiske civilsamfund i almindelighed inkl. ngo’er,
religiøse grupper, fagforeninger og politiske partier under opbygning.
Retsstat og civil forvaltning. Effektive institutioner og en effektiv retshåndhævelse er af
afgørende betydning for mulighederne for at skabe og bevare sikre forhold i Irak. EU har i
andre regioner i verden indhøstet erfaringer med støtte til opbygning af institutionel kapacitet
i sektorerne retsvæsen og sikkerhed og har også indhøstet erfaringer på områder, der er
afgørende for stabilisering efter konflikter, såsom politimæssig uddannelse, overvågning og
rådgivning. I denne sammenhæng - og hvis det anses for nødvendigt – kan Europa-
Kommissionen og EU’s medlemsstater overveje, om de mekanismer, som EU’s kapacitet
inden for civil krisestyring har at byde på, kan anvendes i Irak ved siden af EU’s instrumenter.
Ansporing til et positivt engagement fra Iraks naboers side. EU bør støtte “Neighbours’
Meetings” og alle dermed forbundne samarbejdsinitiativer og opfordre Irak til at deltage i
gennemførelsen af EU’s strategiske partnerskab med Middelhavslandene og landene i
Mellemøsten. Desuden kan EU regelmæssigt drøfte Iraks fremtid med Iran, Syrien, Tyrkiet,
Jordan og GCC-staterne. EU’s missioner i disse lande kan opfordres til at sikre kontinuiteten.
EU kan tilbyde at udvide denne støtte til at omfatte konkrete tillidsskabende foranstaltninger i
Irak og blandt landets naboer, eksempelvis med hensyn til grænseforvaltning og toldvæsen.
Et koordineret syn på gæld og dermed forbundne økonomisk-politiske betingelser. Medens
det er op til kreditorlandene selv at træffe en endelig beslutning om et sådant arrangements
bestemmelser, er adskillige EU-medlemsstater involveret i Paris-klubbens igangværende
forhandlinger om omlægning/eftergivelse af Iraks gæld. Da den sandsynlige brug af Paris-
klubbens nye “Evian”-approach, der er udviklet for mellemindkomstlande, vil få betydning
for EU’s fremtidige forbindelser med Irak, kan der udfoldes bestræbelser for at koordinere
meningerne om de egnede økonomiske betingelser, der skal knyttes til en aftale. En
regelmæssig dialog mellem Europa-Kommissionen, IMF, Verdensbanken og Den Europæiske
Investeringsbank kan også bidrage til at koordinere opfattelserne og aktiviteterne på dette
område.
GSP-handelspræferencer. Irak er omfattet af Det Europæiske Fællesskabs generelle
toldpræferenceordning (GSP), men som følge af sanktioner og den efterfølgende konflikt har
ordningen ikke været anvendt i praksis siden den første golfkrig. Så snart betingelserne er
opfyldt, bør Europa-Kommissionen i samarbejde med den irakiske forvaltning oprette det
administrative samarbejdssystem, der er en forudsætning for, at ordningen kan fungere.
Den igangværende gennemførelse af humanitær bistand og genopbygningsstøtte. EU’s
bistandsstrategi for 2003/04 fokuserer på overvågning af situationen i Irak, imødekommelse
af nye behov for humanitær nødhjælp i takt med, at disse opstår, tilvejebringelse af hastende
yderligere ressourcer til Iraks genopbygning med hovedvægten lagt på jobskabelse og støtte
til opbygning af en multilateral ramme i De Forenede Nationers og de internationale
finansielle institutioners regi. Som følge deraf er det beløb på 200 mio. EUR, som der på
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465844_0010.png
Madrid-konferencen blev givet tilsagn om til Iraks genopbygning i 2003-04 via EU’s budget,
overført til FN-institutionerne og Faciliteten for Den Internationale Genopbygningsfond for
Irak, og betalingstempoet ventes at tage til i denne fase.
EU-kontor: Europa-Kommissionens åbning af en fuldt fungerende delegation i Irak afhænger
af sikkerhedssituationen og de disponible EU-midler. Som et første skridt er Kommissionen
dog i færd med at oprette et kontor, der dækker Irak, i sin delegation i Amman som et bidrag
til forberedelsen af den politiske repræsentation og sikringen af en lokal koordination med
EU’s medlemsstater af genopbygningsbistanden. Kontoret vil også forestå forbindelsen med
De Forenede Nationers Bistandsmission for Irak og Faciliteten for Den Internationale
Genopbygningsfond for Irak. Når omstændighederne tillader det, kan dette kontor flytte til
Bagdad.
Fase II – Efter afholdelse af valg
Valget af en overgangsnationalforsamling bør munde ud i, at der dannes en midlertidig
regering, og at arbejdet med forberedelse af en ny forfatning, der skal godkendes ved en
folkeafstemning senere i 2005, forstærkes. Denne fase vil derfor bane vej for yderligere
samarbejde og dialog med Irak på en række områder. Ud over de aktiviteter, der iværksættes i
fase I, kan der blive tale om følgende initiativer:
EU-bidrag til rehabilitering og genopbygning. Europa-Kommissionen har foreslået et
yderligere EU-bidrag til Iraks genopbygning på 200 mio. EUR i 2005
4
og mener, at et
tilsvarende beløb kan blive nødvendigt i 2006 med forbehold af de budgetmæssige
begrænsninger og mulighederne for at anvende de afsatte midler i 2005. Størstedelen af
midlerne vil fortsat blive tildelt Faciliteten for Den Internationale Genopbygningsfond for
Irak, idet en del dog kan forbeholdes programmer for direkte faglig bistand og støtte til
kapacitetsopbygning.
Via sådanne programmer kan der støttes institutionsopbygning i en række sektorer i
overensstemmelse med de irakiske interesser. På det politiske og sikkerhedsmæssige område
kan EU - fuldt koordineret med FN - give rådgivning vedrørende den forfatningsmæssige
proces og yde yderligere bistand til demokratisering, håndhævelse af civilretten, retsstat og
retsvæsen samt menneskerettigheder. Målsektorerne på det sociale og økonomiske område
kunne omfatte ”policy”-fastlæggelse og god regeringsførelse, herunder statsfinansielle og
monetære spørgsmål, opbygning af nationale statistikker, skabelse af en velfungerende
handels-, told- og investeringsordning, energi og transport, genopretning og beskyttelse af
miljøet, fremme af den private sektor, udvikling af små og mellemstore virksomheder og et
ikke-diskriminerende system for offentlige indkøb.
Ud over bistanden til genopbygning kan der fra denne fase og fremefter tages andre
instrumenter i brug med henblik på at afhjælpe behovene for ekstern finansiering som følge af
omstillingen og til støtte for reformen. Dette forudsætter, at der gøres fremskridt med
lempelsen af udlandsgælden og Iraks godkendelse af et omfattende makroøkonomisk program
støttet af IMF.
Formel politisk dialog. EU kan eventuelt foreslå, at EU og Irak når til enighed om en politisk
fælleserklæring med henblik på at institutionalisere den politiske dialog. Denne kan omfatte
4
190 mio. EUR via budgetpost 19 08 07 – ”Støtte til rehabilitering og genopbygning af Irak” - og 10 mio. EUR
afsat under budgetpost 19 04 03 – ”Udvikling og befæstelse af demokratiet og retsstatsprincippet samt
respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder”.
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465844_0011.png
en drøftelse af menneskerettighederne, stabiliteten i regionen, terrorbekæmpelse og
ikkespredning. Desuden kan Europa-Parlamentet og EU-medlemsstaternes parlamenter
anspores til at optage kontakt med overgangsnationalforsamlingen.
Fælles arbejdsgrupper i sektorer af gensidig interesse. Der kan nedsættes EU/Irak-
arbejdsgrupper til at drøfte samarbejdet på områder såsom økonomi, statistik, samhandel,
energi (inkl. elektricitet), transport, tekniske forskrifter og standarder, informationssamfund,
menneskerettigheder og retsstat, migration og terrorbekæmpelse. Der kan hurtigt skabes en
uformel dialog mellem EU og Irak om energi, og EU kan eventuelt støtte Iraks deltagelse i
andre regionale energi- og transportfora. Den bilaterale dialog kan meget vel munde ud i
fremtidige regionale dialoger.
Fase III – Mellemlang sigt
Udpegelsen af en demokratisk valgt regering og Iraks vedtagelse af en ny forfatning og
fastlæggelse af valg af udøvende og lovgivende instanser vil efter alt at dømme gøre det
muligt for EU at normalisere forbindelserne med Irak. I denne fase kan EU træffe følgende
yderligere foranstaltninger:
Forhandlinger om en bilateral aftale. En bilateral aftale mellem EU og Irak bør afspejle den
gensidige interesse i at opbygge et partnerskab og støtte de politiske, økonomiske og sociale
reformer i Irak. En handels- og samarbejdsaftale, der minder om dem, der er indgået med
andre lande øst for Jordan, ville være et passende første skridt. En mere vidtrækkende aftale
kan overvejes senere.
Bistand til økonomisk diversificering og fattigdomsbekæmpelse. Efterhånden som Iraks egne
indtægtskilder vokser, navnlig i kraft af større olieproduktion, vil landet behov for ekstern
donorbistand formodentlig aftage. EU kan eventuelt fokusere EU-bistanden på tekniske
programmer og programmer for kapacitetsopbygning og fremme økonomisk diversificering
og fattigdomsbekæmpelse/bedre levevilkår.
Oprettelse af en regional ramme. EU kan undersøge, hvorledes erfaringerne med Barcelona-
processen med hensyn til fremme af samarbejdet i sektorer såsom energi, transport, miljø,
videnskab og teknologi, uddannelse, dialog mellem kulturer og støtte til civilsamfundet kan
bidrage til at berige det regionale samarbejde mellem Irak og dets naboer. EU kan også
overveje, hvorledes Irak kan inddrages i EU’s dialog med andre partnere i regionen, særlig
partnerne øst for Jordan.
Varig
bistand
til
retsstat,
demokratisering
og
menneskerettigheder.
Demokratiseringsprocessen i Irak slutter ikke med parlamentsvalget. EU bør derfor på
mellemlang sigt vedblive med at prioritere bistand, som bidrager til at øge den irakiske
regerings og det irakiske civilsamfunds muligheder for at styrke demokratiet, sikre respekt for
menneskerettighederne, herunder kvinders og minoriteters rettigheder, og retsstaten, bekæmpe
korruption og fremme gennemsigtighed, ansvarlighed og god regeringsførelse, højt.
Lån fra Den Europæiske Investeringsbank. Når den eksterne bistand ikke længere fokuserer
på gavebistand, kan den finansielle manko i perioden mellem ydelsen af gavebistand og
inddragelsen af den private sektor i finansieringen efter afklaringen af Iraks udlandsgæld
eventuelt til dels dækkes med lån fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB) begyndende
med kapitalintensive projekter såsom infrastrukturprojekter. Et mandat til EIB om at yde lån
til Irak kan overvejes i sammenhæng med de nye finansielle overslag, eventuelt som led i et
regionalt mandat til at medtage lande øst for Jordan.
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465844_0012.png
Europa-Kommissionens delegation. Det kan overvejes at åbne en delegation i Bagdad.
V.
K
ONKLUSION
I denne meddelelse overvejes det indledningsvist, hvorledes EU kan gøre fremskridt i sine
forbindelser med Irak baseret på en politik for gradvist engagement, der lægger grunden til
mere omfattende og varige forbindelser på mellemlang sigt. De deri indeholdte henstillinger
skal til stadighed overvåges og tilpasses de skiftende omstændigheder på det lokale plan.
Ministerrådet opfordres til at overveje disse henstillinger med henblik på, at Det Europæiske
Råd sender et klart signal om, at EU har til hensigt at udbygge sine forbindelser med Irak
inden for rammerne af De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1546, og bistå med
at lægge grunden til et sikkert, stabilt, demokratisk og velstående Irak, der lever i fred med
sine naboer og sin region og er et fuldt og aktivt medlem af det internationale samfund.
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465844_0013.png
Bilag I: Resumé af forslagene
F
ASE I
– Ø
JEBLIKKELIGE
FORANSTALTNINGER
F
ASE II
– E
FTER
AFHOLDELSE AF VALG
F
ASE III
–
M
ELLEMLANG SIGT
Varig bistand til
demokratisering,
menneskerettigheder og
retsstat
Indledning af forhandlinger
med henblik på
kontraktuelle forbindelser
mellem EU og Irak
Støtte til afholdelse af valg,
herunder bistand til udbygning af
civilsamfundet, retsstaten samt
undervisning af vælgere
Trojka-besøg og iværksættelse af
en uformel politisk dialog mellem
EU og Irak, herunder en dialog
mellem missionschefen og
interimsregeringen hhv. det
irakiske civilsamfund
Fortsat bistand til
demokratisering og
menneskerettigheder
Iværksættelse af en formel
politisk dialog med den
midlertidige regering inkl.
en EU/Irak-
fælleserklæring
Nedsættelse af
arbejdsgrupper i sektorer
af gensidig interesse
Ansporing til et positivt
engagement fra Iraks naboers side,
herunder iværksættelse af mulige
tillidsskabende foranstaltninger
Fortsat støtte til regional Støtte til oprettelse af en
dialog og tillidsskabende regional ramme
foranstaltninger
Administrativt samarbejde med
henblik på anvendelse af GSP-
præferencer, som
omstændighederne tillader det
Samråd og koordination
vedrørende
gældseftergivelse/gældsomlægning
og de dermed forbundne
økonomisk-politiske betingelser
Den igangværende gennemførelse
af en pakke humanitær bistand og
genopbygningsstøtte til et beløb af
305 mio. EUR
Eventuel brug af andre
EU-instrumenter med
henblik på at mindske de
eksterne finansielle behov
og gennemføre reformen
Lån fra EIB
Et yderligere EU-bidrag til Bistand til økonomisk
genopbygning, herunder
diversificering og
forhøjelse af den bilaterale fattigdomsbekæmpelse
faglige bistand og
programmerne for
kapacitetsopbygning
Europa-Kommissionens
åbning af en delegation
Europa-Kommissionens åbning af
et kontor
DA
12
DA