PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del Bilag 1010
Offentligt

RÅDET FOR

DEN EUROPÆISKE UNION

Bruxelles, den 7. juni 2004 (14.06)

(OR. en)

10219/04

CADREFIN 11

RAPPORT

fra:

formandskabet

til:

Det Europæiske Råd (den 17.-18. juni 2004 i Bruxelles)

Vedr.:

Den finansielle ramme for 2007-2013: Analytisk rapport

Den 10. februar 2004 forelagde Kommissionen sin meddelelse om EU's politikudfordringer og bud-

getmidler i perioden 2007-2013.

Den 23. februar 2004 præsenterede formanden for Kommissionen denne meddelelse for Rådet

(almindelige anliggender og eksterne forbindelser). Rådet tilsluttede sig formandskabets forslag om

at lade meddelelsen behandle i De Faste Repræsentanters Komité.

På sit forårsmøde opfordrede Det Europæiske Råd herefter Rådet til at fortsætte behandlingen i

Coreper med henblik på udarbejdelse af en analytisk rapport forud for Det Europæiske Råds møde i

juni 2004.

Coreper har afholdt en række særskilte møder og har desuden nedsat en ad hoc-gruppe til at bistå

med behandlingen af specifikke aspekter.

På denne baggrund forelægger formandskabet ved afslutningen af denne fase i arbejdet følgende

rapport for Det Europæiske Råd.

10219/04

DQPG

fh/JPJ/ir

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

INDHOLD

Indledning

II.

Den generelle tilgang til udgifter

Struktur: Udgiftsområder

(samt instrumenter og styring)

III. Fleksibilitet

IV.

VI.

Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

Samhørighed

Bæredygtig forvaltning af naturressourcer

VII. Borgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed

VIII. EU som global partner

IX.

XI.

Administrationsudgifter

Finansiel programmering

Finansieringssystem

XII. Konklusioner

Bilag

III

VII

VIII

Underliggende økonomiske antagelser

Sammenligningstabel vedrørende udgiftsområder

Vejledende fordeling af tallene på udgiftsområder

Opdeling af udgiftsområde 1b

Foreslåede ordninger for udfasning og indfasning af regioner

Vejledende skøn for administrationsudgifter og metode

Metode vedrørende betalingsbevillinger og prognoser vedrørende uindfriede forpligtel-

ser

Liste over ad hoc-gruppens notater vedrørende de fremtidige finansielle overslag

10219/04

DQPG

fh/JPJ/ir

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indledning

Analysearbejdet har haft to formål: at uddybe de antagelser og fremskrivninger samt den filosofi,

der ligger til grund for Kommissionens meddelelse fra februar 2004, og at tilvejebringe feedback til

at bistå Kommissionen i forbindelse med dens forberedelse af lovgivningsforslag.

Ifølge det flerårige program, som Det Europæiske Råd godkendte i december 2003, skal de nye fi-

nansielle overslag godkendes af Det Europæiske Råd i juni 2005. Det er klart, at en analyse i denne

tidlige fase ikke kan foregribe hverken de politiske beslutninger eller delegationernes specifikke

holdninger, efterhånden som drøftelserne skrider frem i løbet af det kommende år. Ud over denne

generelle overvejelse med hensyn til tidsplanen har en række specifikke omstændigheder gjort sig

gældende for udarbejdelsen af denne rapport:

•

En stor del af de detaljerede oplysninger, som Rådet har brug for, hvis det skal foretage en

grundig vurdering af forslagene, vil først foreligge på et senere tidspunkt, navnlig efter at

Kommissionen har forelagt sit lovgivningsforslag.

Mere grundlæggende har debatten om de fremtidige finansielle overslag lige fra starten væ-

ret præget af medlemsstaternes forskellige opfattelse af, hvad der må anses for at være et

passende udgiftsniveau for EU, og hvilken metode der skal anvendes. Kommissionen tager

med støtte fra visse medlemsstater udgangspunkt i en vurdering af, hvad den anser for at

være behovene i det udvidede EU i løbet af den kommende periode sammen med de politi-

ske og politikrelaterede tilsagn, Rådet allerede har afgivet. På denne baggrund anslår

Kommissionen, at de nødvendige udgifter i perioden i gennemsnit vil beløbe sig til 1,14% af

EU's årlige BNI til betalinger og 1,26% til forpligtelser. I den anden ende af spektret foreslår

medlemsstater, der går ind for et udgiftsloft på 1%, en top-down-metode, ifølge hvilken der

først opnås enighed om et overordnet budgetloft, og der herefter foretages en prioritering af

politikmålsætningerne inden for dette loft, efter deres opfattelse nødvendiggør kravet om

budgetdisciplin og de finanspolitiske stillinger internt i medlemsstaterne en sådan metode.

Andre medlemsstater indtog holdninger, der ligger imellem de to tilgange. Der redegøres

nærmere for disse forskellige tilgange i de relevante dele af rapporten.

•

10219/04

DQPG

fh/JPJ/ir

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandskabet er sig de omstændigheder, der har gjort sig gældende for dette arbejde, helt bevidst.

Det mener imidlertid, at en grundig analyse vil bidrage til at fremme en rationel debat og en infor-

meret beslutningstagning i den videre proces. Der mangler fortsat mange detaljer, men de betyde-

lige supplerende oplysninger, som Kommissionen har forelagt under arbejdet, vil gøre det lettere for

medlemsstaterne at vurdere forslagene i meddelelsen. Tilsvarende skulle medlemsstaternes syns-

punkter i forbindelse med en række specifikke spørgsmål, der er omfattet af denne rapport, selv om

der ikke kan udstikkes endelige overordnede retningslinjer i denne fase, kunne være til hjælp for

Kommissionen i forbindelse med den videre udformning af forslag.

Rapportens opbygning

De enkelte afsnit i rapporten er skåret over samme læst: der er et sammendrag af Kommissionens

forslag i meddelelsen fra februar, hovedspørgsmålene indkredses, herefter er der en uddybning af

forslagene som led i analysearbejdet, og der redegøres kort for delegationernes holdninger. I kon-

klusionerne fremsætter formandskabet en række bemærkninger på baggrund af disse indledende

drøftelser.

10219/04

DQPG

fh/JPJ/ir

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DEN GENERELLE TILGANG TIL UDGIFTER

KOMMISSIONENS MEDDELELSE

Kommissionen opstiller i sin meddelelse en finansiel ramme for syvårsperioden 2007-2013.

Den foreslår, at de efterfølgende finansielle rammer får en varighed på fem år. Kommissionen

understreger, at dens forslag om den fremtidige finansielle ramme fremsættes inden for ram-

merne af EU's nuværende og forventede forpligtelser. Forslagene tager navnlig sigte på at

dække behovene for et EU med 27 medlemsstater, hvilket er i overensstemmelse med Det

Europæiske Råds konklusioner fra december 2003, hvori det fastsættes som et fælles mål for

EU at hilse Bulgarien og Rumænien velkommen som medlemmer i januar 2007, hvis de er

parate.

I forslagene tages der endvidere hensyn til, at der allerede eksisterer forpligtelser på en række

områder. Disse forpligtelser er enten kvantificeret, f.eks. i forbindelse med den fælles land-

brugspolitik (med udgangspunkt i Det Europæiske Råds aftale fra oktober 2002 om lofterne

for markedsudgifter og direkte betalinger for et EU med 25 medlemmer) eller ikke-kvantifice-

ret, fordi de har baggrund i eksisterende politikforpligtelser, f.eks. på området retlige og indre

anliggender eller i forbindelse med udvikling af forskning og teknologisk innovation.

Det er Kommissionens opfattelse, at EU i denne syvårsperiode vil få behov for

forpligtelses-

bevillinger på i gennemsnit 1,26%

af BNI i et EU med 27 medlemmer. De

gennemsnitlige

betalingsbevillinger,

der udløses af disse forpligtelser (og af de udestående forpligtelser fra

perioden før 2007)

forventes

i denne periode

at ligge på 1,14% af BNI i et EU med

27 medlemmer.

Betalingsbevillinger i denne størrelsesorden kan finansieres inden for det loft

på 1,24% af BNI, der er fastsat i den nuværende afgørelse om egne indtægter, hvis den årlige

BNI-vækst i et EU med 27 medlemmer i denne periode gennemsnitligt bliver på 2,3%

. Hvis

der derimod fastsættes et udgiftsloft på 1%, vil der blive behov for at skære ned på EU's for-

pligtelser på en række områder eller for generelle nedskæringer.

Jf. bilag I til denne rapport for de antagelser, der ligger til grund for denne skønnede vækst, og

lofternes følsomhed over for forskellige skøn.

fh/JPJ/ir

DQPG

10219/04

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

HOVEDSPØRGSMÅL

–

er der, som Kommissionen hævder, behov for et udgiftsloft på 1,14% for at sætte EU i

stand til at opfylde sine forpligtelser i perioden, eller kan forpligtelserne, og i hvilket

omfang, opfyldes inden for et lavere loft (på f.eks. 1%)?

–

skal der anvendes en " top-down"- eller en "bottom-up"-metode (dvs. skal Rådet først

fastlægge et udgiftsloft og herefter træffe afgørelse om fordelingen af bevillingerne in-

den for dette loft, eller skal Rådet tværtimod først identificere politikbehovene og tildele

bevillinger i overensstemmelse hermed)?

–

skal der være en forbindelse, og i bekræftende fald hvilken, mellem vækstraterne i EU's

og de nationale budgetter?

UDDYBNING

Kommissionen har fremlagt en analyse, hvori der redegøres for følsomheden af de forskellige

udgiftslofter afhængig af de forskellige niveauer for økonomisk vækst (jf.

bilag I).

Kommissionen har noteret sig den asymmetriske virkning af udvidelsen, hvor presset på EU's

budget langt overstiger den begrænsede vækst i EU's BNP. Det er derfor ikke rimeligt at

sammenligne eller sammenkoble EU's budget med væksten i de nationale budgetter. Historisk

set har de nationale budgetter i perioden 1996-2003 desuden procentmæssigt været forholds-

vis stabile i forhold til BNI, mens EU's budget i samme periode opgjort på samme måde er

blevet mindre. Kommissionen har understreget, at der i dens forslag også tages hensyn til for-

slaget om at budgetisere EUF og Den Europæiske Unions Solidaritetsfond.

DELEGATIONERNES HOLDNINGER

Efter mange delegationers opfattelse afspejler de lofter, Kommissionens har foreslået, gene-

relt et finansieringsbehov, der svarer til EU's ambitioner og behov i denne periode, og de er

som sådan et godt udgangspunkt for drøftelserne.

10219/04

DQPG

fh/JPJ/ir

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En række delegationer anser imidlertid ikke Kommissionens meddelelse for et passende

grundlag for lovgivningsforslag og kan ikke acceptere det loft, Kommissionen har foreslået.

De mener, at et udgiftsniveau på ikke over 1% af BNI, inklusive landbrugsudgifter inden for

det loft, der er fastsat af Det Europæiske Råd, i højere grad ville være i overensstemmelse

med EU's generelle målsætninger om budgetdisciplin og medlemsstaternes interne

bestræbelser. Det ville med en sådan tilgang efter deres opfattelse stadig være muligt at fore-

tage årlige forhøjelser af EU's budget, hvormed der bliver en tilstrækkelig margen til iværk-

sættelse af politikker i det udvidede EU, forudsat at ressourcerne koncentreres ved hjælp af en

nøje prioritering af indsatsområder, hvor der klart kan påvises en merværdi.

Andre delegationer går ind for en åben metode og lægger i denne fase vægt på at se på, hvor-

vidt de foreslåede udgifter forekommer berettigede i forhold til en fælles opfattelse af EU's

ambitioner, i stedet for vilkårligt at fastsætte den samlede finansielle ramme. En sådan frem-

gangsmåde kan føre til et tal, der ligger mellem det, Kommissionen lægger op til, og den ene

procent, som en række delegationer ønsker.

10.

Visse delegationer tilskyndede Kommissionen til at fremlægge en række alternative scenarier

med forskellige lofter og en gennemgang af, hvordan der kan foretages en prioritering inden

for disse forskellige lofter.

11.

Delegationerne var ikke enige om, hvordan Rådet skal gå frem, hvis der bliver behov for ned-

skæringer. Nogle delegationer mente som nævnt, at politikkerne bør prioriteres ud fra en vur-

dering af, om de indebærer en merværdi. Andre mente, at hvis der er behov for nedskæringer,

skal de foretages generelt. Adskillige delegationer anførte, at den fælles landbrugspolitik og

samhørighed har traktatstatus. En række delegationer understregede den prioritet, der skal

tillægges en vellykket integrering af de nye medlemsstater.

10219/04

DQPG

fh/JPJ/ir

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12.

Med forbehold af deres respektive holdninger til udgiftsniveauerne var der ingen delegationer,

der rejste tvivl om det loft på 1,24% af BNI for egne indtægter, der er fastlagt i den nuvæ-

rende afgørelse om egne indtægter. Nogle delegationer pegede imidlertid på risikoen for at

loftet på 1,24% brydes, hvis det påtænkte udgiftsniveau fastholdes, samtidig med, at den år-

lige vækst bliver på mindre end de 2,3%, Kommissionen har anslået.

13.

Der var enighed om, at forslaget om, at den nye finansielle ramme skal have en varighed på 7

år, kan bibeholdes som udgangspunkt for drøftelserne, men at dette fortsat kan tages op til

fornyet overvejelse på et senere tidspunkt.

II.

STRUKTUR: UDGIFTSOMRÅDER

(samt instrumenter og styring)

KOMMISSIONENS MEDDELELSE

14.

Kommissionen foreslår en grundlæggende ændring af strukturen af de nuværende finansielle

overslag ved at samle aktiviteterne under fem udgiftsområder, således at udgiftsområde 1 op-

deles i to underområder, og betalingerne under den fælles landbrugspolitik optræder selv-

stændigt under udgiftsområde 2. Dette er navnlig en afspejling af forslaget om, at en række af

EU's politikker skal fungere som instrumenter til at virkeliggøre målsætningerne med Lissa-

bon-strategien. Det skal desuden afspejle andre politiske højt prioriterede områder for perio-

den 2007-2013, nemlig bevarelse og forvaltning af naturressourcer, EU-borgerskab og EU

som global partner. Den nye struktur giver øget fleksibilitet og er et skridt frem mod en kon-

solidering og rationalisering af udgiftsområderne efter de enkelte politikker.

HOVEDSPØRGSMÅL

15.

–

hvilke fordele og ulemper er der ved den foreslåede struktur?

bidrager den til øget sammenhæng og gennemsigtighed?

hvilket politisk signal udsendes der?

hvilken virkning vil det få for indholdet af politikkerne?

10219/04

DQPG

fh/JPJ/ir

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

UDDYBNING

16.

Skemaet i

bilag II

viser, hvilke udgiftsområder i den nye finansielle ramme de enkelte politi-

kområder i det (aktivitetsbaserede) budget for 2004 ville blive opført under. Det viser også,

hvordan udgiftsområderne i den foreslåede finansielle ramme svarer til udgiftsområderne i de

nuværende finansielle overslag.

17.

Kommissionen forklarede, at den som udgangspunkt har indkredset, hvilke udfordringer EU

står over for som følge af sine politikker, og tilpasset budgetstrukturen til de prioriterede om-

råder. Den mener, at den nye struktur vil bidrage til at nå de mål, der er skitseret, og hvert ud-

giftsområde vil have sin egen indre logik. Den er af den opfattelse, at strukturen er mere

sammenhængende end tidligere, og den forsøger at opnå en balance mellem stabilitet og flek-

sibilitet; hvis der tilføjes yderligere underområder, vil det gøre systemet mere usmidigt.

Kommissionen mener fortsat heller ikke, at administrationsudgifterne vil blive forøget i uac-

ceptabelt omfang, fordi de integreres i aktionsudgifterne.

DELEGATIONERNES HOLDNINGER

18.

Nogle delegationer anser den struktur, Kommissionen har foreslået, for et interessant ud-

gangspunkt, og de er enige med Kommissionen om, at en sådan struktur er et stærkt politisk

signal om, at man bakker op om EU's vigtigste politiske målsætninger frem til 2013. En

række delegationer understreger dog, at en sådan ajourføring af fokus på politikkerne ikke må

blive et middel til at ændre

indholdet af politikkerne,

således som de oprindelig er udformet;

ikke mindst er samhørighedspolitikken fortsat en selvstændig politik, der tager sigte på at nå

de specifikke mål, der er fastsat i traktaten, selv om den kunne tilpasses yderligere for at øge

mulighederne for at nå

Lissabon-målsætningerne.

10219/04

DQPG

fh/JPJ/ir

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19.

Andre delegationer kunne tilslutte sig de

politiske prioriteter,

som Kommissionen har op-

stillet for perioden 2007-2013, men

de var fortsat ikke overbevist om fordelene ved den

foreslåede ændring.

De rejser tvivl om, hvorvidt en opdeling af den finansielle ramme efter

politiske prioriteter i væsentlig grad bidrager til at nå disse politiske prioriteter, og de peger

samtidig på en række potentielle ulemper. Ikke mindst kan politiske prioriteter, som snarere

kræver lovgivningsmæssige end budgetmæssige initiativer, komme til at fremtræde som lavt

prioriterede i finansiel henseende, hvis de identificeres som særskilte kategorier i de finan-

sielle overslag. Desuden vil den foreslåede reduktion af antallet af udgiftsområder gøre områ-

derne så brede, at det muligvis ikke er den mest hensigtsmæssige løsning i henseende til den

rette gennemførelse og evaluering fra budgetmyndighedens side. Desuden er det en ulempe, at

en radikal ændring af strukturen i de nuværende finansielle overslag gør det vanskeligt at

følge udgiftsudviklingen inden for EU's centrale politikker. En række delegationer synes på

denne baggrund, at det er bedre med en yderligere opdeling af udgifterne, f.eks. ved at øge

antallet af udgiftsområder og/eller underområder og ved at anvende øremærkning. Bemærk-

ningerne til de enkelte udgiftsområder findes i de relevante afsnit i denne rapport.

20.

For så vidt angår specielt

administrationsudgifterne

understreger delegationerne, at der er

behov for passende tilsyn og kontrol med Kommissionens administrationsudgifter; efter

mange delegationers opfattelse bør sådanne udgifter, uanset om de er henført under de enkelte

udgiftsområder, opføres særskilt som et samlet beløb under udgiftsområde 5.

Instrumenter og styring

21.

Kommissionen mener, at "hvorvidt politikker lykkes, afhænger af, om leveringsinstrumen-

terne er effektive, og mere generelt af, om det økonomiske styringssystem er hensigtsmæs-

sigt". I den forbindelse foreslår den en køreplan, der samler målsætninger, konkrete mål, in-

strumenter og indikatorer og en stram tidsplan, så man kan vurdere, om de fastsatte

benchmarks er nået. Desuden foreslår den en forenkling af de instrumenter, der anvendes til

udgiftsstyring. Kommissionen har endvidere fundet frem til en samlet tilgang til administrativ

styring, der skal føre til strømlining og udvælgelse af de mest velegnede leveringsmekanis-

mer. Der redegøres kort for denne tilgang i meddelelsens bilag 1.

10219/04

DQPG

fh/JPJ/ir

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

22.

Kommissionen oplyser, at den til sin tid vil fremsætte konkrete forslag på området. Drøftel-

serne af disse forslag vil bidrage til at afklare en række spørgsmål, f.eks. om, hvordan den

foreslåede

køreplan

vil forbedre leveringen af politikmålsætninger, og hvilke mangler der

tidligere er konstateret i forbindelse med

styringen.

Kommissionen vil meddele, hvordan den

foreslåede mere

decentrale

tilgang muligvis vil kunne rette op på disse mangler, og hvilke

vanskeligheder der kan opstå i forbindelse med den praktiske gennemførelse af den nye til-

gang.

III. FLEKSIBILITET

KOMMISSIONENS MEDDELELSE

23.

For at tackle fremtidige udfordringer og fremme en hensigtsmæssigt balance mellem budget-

disciplin og effektiv ressourceallokering på en gennemsigtig og troværdig måde foreslår

Kommissionen følgende, idet den bibeholder de centrale elementer i den finansielle disciplin

(årligt udgiftsloft pr. udgiftsområde for forpligtelsesbevillinger, samlet loft for betalingsbevil-

linger, margen under loftet for egne indtægter etc.):

–

en reduktion af antallet af

udgiftsområder;

for så vidt angår en eventuel anvendelse af

ændringsproceduren

en årlig behovsvurde-

ring i form af en trilog mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen før de en-

kelte foreløbige budgetforslag fremsættes;

–

en ny

fleksibel reallokeringsordning

til erstatning for det nuværende fleksibilitetsin-

strument. Det nye instrument vil gøre det muligt at reallokere bevillinger inden for ud-

giftsområder ved at anvende de margener, der vil skulle bevares i forbindelse med alle

eller i det mindste nogle udgiftskategorier for hvert år, som er omfattet af de finansielle

overslag. Den skal anvendes på alle udgiftsområder, og der bør være en beløbsgrænse

(som fastsættes senere) for, hvor meget loftet for det begunstigede udgiftsområde må

overskrides.

10219/04

DQPG

fh/JPJ/ir

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

24.

Kommissionen foreslår desuden oprettelse af en

vækstjusteringsfond

inden for underområde

1a) 'Konkurrenceevne'. Det er tanken, at fonden skal fungere som en tilførselsfacilitet for de

instrumenter, der anses for at være de mest effektive til at nå de prioriterede mål under ud-

giftsområdet, og den vil kunne anvendes i forbindelse med både underområde 1a) og 1b).

Fonden vil få tilført op til 1 mia. € årligt inden for underområde 1a og blive forøget med

yderligere maksimalt 1 mia. € årligt fra ubrugte midler under anvendelse af N+2-reglen for

udgifter under de to samhørighedsinstrumenter (EFRU og ESF).

HOVEDSPØRGSMÅL

25.

–

har de eksisterende ordninger fungeret utilfredsstillende og i hvilke henseender, og vil

de foreslåede ordninger fremme bedste praksis på budgetområdet?

–

hvad er holdningen til den måde den foreslåede fleksibilitetsmekanisme og vækstjuste-

ringsfonden, skal fungere på herunder til anvendelsen af midler, der er frigjort i henhold

til N+2-reglen.

UDDYBNING

26.

Kommissionens udgangspunkt er, at der ikke er noget modsætningsforhold mellem fleksibili-

tet og budgetdisciplin, men at fleksibilitet er et middel til at sikre en effektiv tildeling af res-

sourcer, samt at begge principper bør finde anvendelse. Den anfører imidlertid, at forskellige

faktorer (forøgelse af antallet af udgiftsområder og underområder, øremærkning etc.) i kom-

bination med tilbageholdenhed med at anvende ændringsproceduren i årenes løb har ført til en

øget stivhed i systemet. Et resultat af dette er, at omkring 1,5 mia. € i øjeblikket er indefrosset

i systemet. Vækstjusteringsfonden vil ikke få et særskilt retsgrundlag; bevillingsniveauet vil

blive fastlagt i forbindelse med den årlige budgetprocedure sammen med budgetmyndighe-

den.

DELEGATIONERNES HOLDNINGER

27.

Flertallet af delegationerne giver udtryk for alvorlige betænkeligheder med hensyn til Kom-

missionens forslag om at ændre ved fleksibilitetsordningerne i de nuværende finansielle over-

slag. Generelt mener de,

10219/04

DQPG

fh/JPJ/ir

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

at de nuværende fleksibilitetsordninger generelt har fungeret tilfredsstillende, og at de

har sikret supplerende finansiering af de eventuelle ekstraordinære uforudsete behov,

der hidtil er opstået

•

at der endnu ikke er fremkommet nogen begrundelse for at ændre det nuværende sy-

stem, og at de forslag, der er fremsat, på nogle måder er vanskeligt forenelige med be-

hovet for stabilitet og udgiftsbegrænsning; der er desuden risiko for, at de gør EU's

langsigtede politiske prioriteter mindre tydelige. Der blev ikke mindst rejst kritik af for-

slaget om en årlig trilog med henblik på igangsætning af ændringsprocedurerne

•

at fleksibiliteten kan forbedres inden for rammerne af det nuværende system ved bl.a. at

sikre, at der er tilstrækkelige margener inden for lofterne i forbindelse med hvert ud-

giftsområde. Det blev påpeget, at hvis det bliver besluttet at reducere antallet af katego-

rier (udgiftsområder og underområder), så vil dette i sig selv øge graden af fleksibilitet i

systemet

•

at der for så vidt angår den foreslåede

vækstjusteringsfond

er behov for yderligere un-

dersøgelser, navnlig med hensyn til hvordan den vil komme til at fungere i praksis (her-

under mellem underområde 1a) og 1b)). Nogle delegationer er imod forslaget om en

fond som sådan; andre er stærkt imod, at den kan tilføres midler fra ikke-udnyttede om-

råde 1b)-bevillinger i forbindelse med anvendelsen af N+2-reglen

28.

Med forbehold af deres generelle holdning mener adskillige delegationer, at de videre drøftel-

ser om Kommissionens forslag kræver, at en række spørgsmål afklares, ikke mindst i forbin-

delse med den foreslåede reallokeringsordning (f.eks. de områder, hvor den kan anvendes, og

begrænsningerne for dens anvendelse).

10219/04

DQPG

fh/JPJ/ir

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

IV. KONKURRENCEEVNE FOR VÆKST OG BESKÆFTIGELSE

(Udgiftsområde 1a)

KOMMISSIONENS MEDDELELSE

29.

For at nå målet at gøre EU til en dynamisk videnbaseret og vækstorienteret økonomi udstikker

Kommissionen fem målsætninger, hvorunder den samler de forskellige ledsagepolitikker

og/eller målsætninger. Der er følgende målsætninger: fremme af virksomhedernes konkur-

renceevne i et fuldt integreret indre marked, forskning og teknologisk udvikling, sammenkob-

ling af Europa via EU-net, uddannelse og erhvervsuddannelse og den social- og arbejdsmar-

kedspolitiske dagsorden.

HOVEDSPØRGSMÅL

30.

–

da Lissabon-strategien i vidt omfang forfølges på medlemsstatsplan, hvad er så begrun-

delsen for finansieringen af de foranstaltninger, der foreslås under dette område? finder

subsidiaritetsprincippet og proportionalitetsprincippet fuld anvendelse?

–

den økonomiske fordeling på målsætningerne; hvordan vil udgifterne udvikle sig i fi-

nansieringsperioden?

UDDYBNING

31.

Kommissionen peger på, at foranstaltningerne vedr. dette underområde indeholder alle hoved-

elementerne i Lissabon-strategien (undtagen miljøpolitikken, der især er omfattet af område

2), hvormed strategien bliver mere målrettet. Selv om Lissabon-strategien er en dynamisk

proces, der hovedsagelig består af strukturreformer på nationalt plan og regulering på EU-

plan, skal nogle af dens elementer alligevel understøttes med midler fra EU-budgettet. De

planlagte foranstaltninger er i overensstemmelse med de forpligtelser, der er blevet indgået i

henhold til konklusioner fra de forskellige Europæiske Råd og rådsafgørelser.

10219/04

DQPG

mm/he/JA/ub/JPJ/ir

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

32.

Kommissionen regner med, at udgifterne til denne målsætning vil kunne blive mere end for-

doblet i den periode, som de finansielle overslag dækker (og tredoblet i forhold til udgifterne i

2006), og beløbe sig til 25 mia. EUR i 2013. Over halvdelen af midlerne vedr. dette underom-

råde vil i denne periode gå til FoU, næsten 20% til transeuropæiske net, 10% til uddannelse

og ca. 15% til konkurrenceevne, social- og arbejdsmarkedspolitik og administrationsudgifter.

Endvidere vil der hvert år blive afsat 1 mia. EUR til vækstjusteringsfonden.

33.

Kommissionen mener mere specifikt,

•

at midlerne til

forskning og teknologisk udvikling,

som er hovedprioriteten, skal tjene

til at indhente efterslæbet og nå op på 1%, der er målet for den europæiske (EU plus

medlemsstaterne) offentlige sektors andel i finansieringen, at skabe en merværdi i for-

hold til medlemsstaternes finansiering og at fungere som katalysator for private investe-

ringer

•

at hvad

finansieringen af de transeuropæiske net

angår bør EU-budgettet fungere

som løftestang for de private investeringer, der er nødvendige for projektudviklingen,

især inden for telekommunikation og energi. EU's deltagelse bør ikke overstige 20%.

(Kommissionen bekræftede, at udgifterne til Jaslovske-, Bohunice- og Ignalina-kerne-

kraftværkerne vil blive opført under dette underområde i stedet for under område 3, da

dette element opfattes som et aspekt af EU's energipolitik)

•

at støtte til mobilitet for enkeltpersoner og fremme af partnerskaber/netværk mellem

skoler, universiteter og andre uddannelsesinstitutioner i forskellige lande ikke kan orga-

niseres eller finansieres effektivt på nationalt plan; erfaringerne har vist, at der er en

merværdi ved en EU-indsats inden for

uddannelse og erhvervsuddannelse.

10219/04

DQPG

mm/he/JA/ub/JPJ/ir

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DELEGATIONERNES HOLDNINGER

34.

Delegationerne er enige i, at det er en vigtig prioritet for EU at nå målsætningerne i Lissabon-

strategien. Mange minder imidlertid om, at et godt resultat i denne forbindelse først og frem-

mest bygger på regulering på EU-plan og strukturreformer på medlemsstatsplan snarere end

på udgifter finansieret over EU-budgettet. Flere delegationer finder, at dette område under

hensyn til den planlagte kraftige stigning i EU's budgetmidler (en fordobling i den pågæl-

dende periode i forhold til en stigning i det samlede loft for alle områder med lidt under en

tredjedel) bør underkastes en nøje dybdegående analyse af

merværdien af

en EU-indsats. Der

bør også foretages en tilsvarende dybdegående analyse af den mulige løftestangseffekt for

private investeringer og af multiplikatoreffekten. Endelig bør man være opmærksom på sub-

sidiaritetsprincippets og proportionalitetsprincippets betydning på dette område.

35.

Uafhængigt af holdningen til de samlede bevillinger, der påtænkes afsat under dette underom-

råde

•

er nogle delegationer enige om, at den andel af bevillingerne, der er afsat til forskning, i

det store og hele er korrekt

minder andre delegationer om, at det virker, som om bevillingerne til FoU i uforholds-

mæssig stor grad er rettet mod de rigere medlemsstater, og om, at der skal afsættes til-

strækkelige midler til indsatsen til fremme af målene for den social- og arbejdsmarkeds-

politiske dagsorden

•

stiller nogle delegationer sig tvivlende til, hvordan løftestangseffekten vil forbedre for-

delingen af fordele mellem medlemsstaterne

•

blev der også givet udtryk for det synspunkt, at den andel af udgifterne, der overvejes til

de transeuropæiske net i henhold til dette underområde (20%), bør forhøjes.

10219/04

DQPG

mm/he/JA/ub/JPJ/ir

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

V. SAMHØRIGHED

(Udgiftsområde 1b)

KOMMISSIONENS MEDDELELSE

36.

Den af Kommissionen foreslåede samhørighedspolitik lægger - i overensstemmelse med kon-

klusionerne fra De Europæiske Råd i Lissabon og Göteborg - særlig vægt på konkurrence-

evnen, bæredygtig udvikling og beskæftigelse gennem investering i menneskelig og fysisk

kapital. Indsatsen for at nå disse mål bør finde sted inden for en forenklet og mere gennem-

sigtig ramme. Udarbejdelsen af de nye programmer for tidsrummet 2007-2013 kunne under-

ordnes de tre fællesskabsmål konvergens, regional konkurrenceevne og beskæftigelse samt

territorialt samarbejde.

37.

Det

samlede udgiftsniveau

for perioden, som Kommissionen har foreslået

, ligger på 0,41%

af EU's BNI (336 197 mio. EUR) eller 0,46% af BNI (373 973 mio. EUR), hvis landbrugs- og

fiskeriinstrumenterne (under område 2) også regnes med.

HOVEDSPØRGSMÅL

38.

–

afspejler forslagene korrekt den politiske fokusering og prioriteterne for samhørigheds-

politikken?

er den foreslåede fordeling af midlerne på mål og medlemsstater den rigtige?

hvordan er den nøjagtige udformning af de foreslåede ordninger for udfasnings- og ind-

fasningsregioner, inddeling i mikrozoner og det territoriale samarbejdsmål

Bilag III til denne rapport indeholder en fordelingsoversigt over område 1b.

mm/he/JA/ub/JPJ/ir

DQPG

10219/04

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

UDDYBNING

39.

Der er planer om

særlige ordninger

for to specifikke kategorier af regioner

•

de såkaldte

udfasningsregioner:

der er tale om regioner (18 i alt med et samlet indbyg-

gertal på 19,1 mio. mennesker), som ikke længere er støtteberettigede i henhold til det

nye konvergensmål for 2007-2013 - ikke som følge af naturlig vækst, men udelukkende

af statistiske grunde (nemlig faldet i EU's gennemsnitlige BNP pr. indbygger som følge

af udvidelsen). Ifølge Kommissionen bør disse regioner omfattes af en særlig og mere

gavmild udfasningsordning (under konvergensmålet) end regioner, som ikke længere er

støtteberettigede på grund af naturlig vækst. Den påtænkte støtte vil være højere end

den, der blev vedtaget i Berlin for de regioner, der på nuværende tidspunkt udfases fra

mål 1. Den samlede gennemsnitlige støtteintensitet skulle komme til at ligge på ca. 66%

af det beløb, disse områder ville have modtaget som konvergensregioner

•

de såkaldte

indfasningsregioner:

der er tale om regioner (12 regioner med 17 mio. ind-

byggere), som ikke er støtteberettigede i henhold til det nye konvergensmål som følge af

deres økonomiske vækst. Kommissionen mener, at disse regioner bør behandles mere

restriktivt, end der var enighed om i Berlin i 1999 for regioner i samme situation på det

tidspunkt, og den foreslår, at de medtages under målet "regional konkurrenceevne og

beskæftigelse". Den samlede gennemsnitlige støtteintensitet ville ligge omring 35% af

det beløb, de ville have modtaget som konvergensregioner.

40.

Kommissionen finder, at

zoneinddelingssystemet

under det nuværende mål 2 undertiden har

skabt unødvendigt stramme rammer og ofte har forhindret regionerne i at udvikle samlede ud-

viklingsstrategier. Den foreslår derfor, at man opgiver inddelingen i mikrozoner på fælles-

skabsplan og erstatter den med et system, der kan skabe den rette balance mellem den geogra-

fiske koncentration og andre former for koncentration, som skal fastlægges ved udarbejdelsen

af regionale konkurrenceevneprogrammer i partnerskab med Kommissionen.

Bilag IV til denne rapport indeholder de vigtigste elementer i de foreslåede ordninger.

mm/he/JA/ub/JPJ/ir

DQPG

10219/04

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

41.

Kommissionen foreslår endelig, at der gives nye impulser til

det grænseoverskridende og

tværnationale samarbejde

ved indførelse af en ny målsætning til dette formål. Målsætnin-

gen skal bestå af to linjer: den første koncentreres om støtte til grænseoverskridende samar-

bejde mellem lokale myndigheder og partnere i områder omkring EU's indre landegrænser og

farvandsgrænser svarende til Interreg III A. Den anden linje, som skal fremme samarbejde

mellem regioner og medlemsstater i større tværnationale zoner, kommer til at svare til

Interreg III B. Kommissionen vil sørge for, at der er den rette ligevægt mellem de to linjer un-

der denne målsætning, og alle søgrænser vil være støtteberettigede. Kommissionen foreslår i

denne forbindelse en ny rådsforordning, der skal lette det grænseoverskridende samarbejde

mellem regionale og lokale myndigheder.

42.

Det skal også bemærkes, at Kommissionen foreslår, at der indføres et nyt naboskabsinstru-

ment (NNI)

for grænseoverskridende samarbejde ved EU's ydre grænser. NNI vil støtte for-

anstaltninger på begge sider af EU's grænse efter Interreg-metoden med bevillinger til interne

og eksterne komponenter under henholdsvis område 1b og 4.

43.

For at kunne vurdere denne del af Kommissionens meddelelse fuldt ud, bør der også tages

hensyn til konklusionerne i den tredje rapport om økonomisk og social samhørighed

som

Kommissionens merværdianalyse af denne politik.

44.

Loftet

over finansielle overførsler på 4% af medlemsstaternes BNP føres videre, idet de mid-

ler, der overføres til instrumenter til udvikling af landdistrikter og fiskeriinstrumenter, stadig

er med i beregningen.

Kommissionen vedtog den 12. maj en meddelelse om den europæiske naboskabspolitik.

KOM(2004) 107 endelig - dok. 6563/04.

mm/he/JA/ub/JPJ/ir

DQPG

10219/04

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DELEGATIONERNES HOLDNINGER

45.

Hvad angår

politisk fokus og prioriteter

er der bred enighed om, at de tre målsætninger,

Kommissionen har forelagt, er det rigtige valg, hvis målene i den foreslåede samhørighedspo-

litik skal nås. En række delegationer mindede i denne forbindelse om, at selv om samhørig-

hedspolitikken skal bidrage til Lissabon-strategiens overordnede målsætninger, er den en po-

litik, der i sig selv skal bidrage til at nå de specifikke målsætninger, som er fastsat i traktaten.

46.

Delegationerne erkender, at EU bør bestræbe sig på at formindske forskellene, selv om nogle

udtrykte tvivl med hensyn til, i hvor stort omfang EU-15-medlemsstaterne også skal være be-

rettigede. Nogle delegationer mindede i denne forbindelse om, at alle medlemsstater drager

fordel af samhørighedspolitikken, enten i kraft af direkte finansiering eller udbetalinger, der

kommer tilbage til de rigere regioner i kraft af kontrakter og en større efterspørgsel efter deres

varer og tjenesteydelser. Nogle delegationer mener, at den nuværende fremgangsmåde ikke

længere er holdbar, og at der vil være behov for yderligere debat om, hvorvidt samhørigheds-

politikken i højere grad skal koncentreres om uligevægten mellem medlemsstaterne end mel-

lem regionerne. Andre lagde vægt på, at den nuværende tilgang skal være fuldt ud i overens-

stemmelse med traktatens artikel 158. En række delegationer kom specielt ind på konver-

gensmålsætningens anvendelsesområde og argumenterede for at medtage særlige støtteberet-

tigelseskriterier.

47.

Der er delte meninger om

det samlede udgiftsniveau,

som Kommissionen finder nødvendigt

for at imødegå udfordringerne i den nye samhørighedspolitik (0,41% af EU's BNI). Der er

flere forskellige meninger: nogle delegationer finder dette niveau korrekt, andre ser det som et

absolut minimum på baggrund af de behov, der opstår som følge af udvidelsen. Andre igen

finder det for højt og i modstrid med deres holdning til det foreslåede niveau for EU's samlede

udgifter.

10219/04

DQPG

mm/he/JA/ub/JPJ/ir

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

48.

Flere delegationer mener, at de kommende overvejelser om Kommissionens forslag vedrø-

rende underområde 1b bør bygge på detaljerede oplysninger om

den finansielle fordeling

efter målsætninger og de enkelte medlemsstater

samt de hypoteser, der er lagt til grund for

den økonomiske fordeling mellem de nye og de nuværende medlemsstater. Det ville også

være nyttigt at have kendskab til det beløb, der er afsat til samhørighedsfonden. De mener

derfor, at tiden endnu ikke er inde til at vurdere, om de foreslåede tildelinger på 78,5%, 17,2%

og 4,2% afspejler den rette ligevægt mellem de tre forslag til målsætninger. Der var imidlertid

følgende foreløbige reaktioner:

•

Flere delegationer understregede behovet for en revision af "Berlin-metoden", som an-

vendes til beregningen af forpligtelsesbevillingerne i forbindelse med konvergens- og

konkurrenceevne- og beskæftigelsesregionerne samt i udfasnings- og indfasningsregio-

nerne. Andre fandt imidlertid metoden acceptabel

•

nogle delegationer mener, at konvergensmålsætningen bør tildeles et større beløb og

målsætningen for regional konkurrenceevne et lavere; mange af de nye medlemsstater

ønsker en mere fleksibel anvendelse af reglen om loftet på 4%, ud fra den betragtning at

niveauet for finansiel støtte bør være proportionalt med medlemsstaternes udviklings-

niveau. De fastholdt også, at denne regel ikke bør gælde for tilskud i henhold til udvik-

ling af landdistrikterne eller eksterne forbindelser (NNI). De er endvidere betænkelige

med hensyn til den nuværende støtteintensitet til deres støtteberettigede regioner i for-

hold til de støtteberettigede EU-15-regioner og opfordrer til, at kommende ordninger

sikrer lige behandling for alle i denne henseende. Nogle af dem ønskede endvidere, at

"N+2-regelen" lempes (f.eks. til "N+3"). Flere andre medlemsstater lægger vægt på be-

tydningen af at opretholde de nuværende regler

•

Et par delegationer peger på behovet for en tilfredsstillende løsning for regionerne i den

yderste periferi og områderne med meget lav befolkningstæthed, for at traktatens relevante

artikler og protokoller anvendes fuldt ud.

10219/04

DQPG

mm/he/JA/ub/JPJ/ir

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

49.

De fleste delegationer mener, at det ville være nemmere at forstå de foreslåede ordninger, hvis

man havde de samlede tal for og den årlige fordeling på både

udfasnings-

indfasnings-

ordningerne.

Ikke desto mindre:

•

er en række nye medlemsstater bekymrede for, at deres regioner måske får mindre øko-

nomisk støtte end regionerne i EU-15, Kommissionen bekræfter imidlertid, at den vil

foreslå en retfærdig løsning uden forskelsbehandling for alle udfasnings- og indfas-

ningsregioner. Nogle delegationer foretrækker en kortere udfasning, der ligger i fastere

rammer, hvorimod andre finder, at udfasningen allerede ligger i faste rammer. Nogle få

foreslår, at medlemsstaterne selv finansierer deres egne udfasnings- og indfasningsre-

gioner

•

finder nogle delegationer på den anden side støtten til udfasningsregionerne utilstræk-

kelig og anmoder om, at tærsklen på 75% af BNP for, at konvergensregioner er støttebe-

rettigede tages op til fornyet overvejelse. Andre fremhæver, at disse nye indfasnings-

ordninger er mere restriktive og mindre gunstige end de udfasningsordninger, der finder

anvendelse under de nugældende finansielle overslag.

•

blev spørgsmålet om at udvide den foreslåede statistiske effektordning til at omfatte

Samhørighedsfonden også rejst.

50.

De fleste delegationer bifaldt Kommissionens forslag om fremover at overlade inddelingen i

mikrozoner

til medlemsstaterne. Flere delegationer ville gerne vide, hvordan partnerskabet

mellem medlemsstaterne, regionerne og Kommissionen om en passende zoneinddeling vil

komme til at fungere og anmodede om nærmere oplysning om, hvordan den påtænkte lige-

vægt mellem geografisk og tematisk koncentration vil kunne opnås. Delegationerne udbad sig

ligeledes yderligere oplysninger om, hvilke følger ydelse af statsstøtte har for zoneinddelin-

gen.

51.

Den foreslåede

territoriale samarbejdsmålsætning

vandt bred tilslutning blandt medlems-

staterne. Flere delegationer udbad sig dog mere information om forslaget til nyt retligt instru-

ment for grænseoverskridende samarbejde, og andre ønskede mere information om den ind-

byrdes sammenhæng mellem NNI og den territoriale samarbejdsmålsætning.

10219/04

DQPG

mm/he/JA/ub/JPJ/ir

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

52.

Nogle delegationer var af den opfattelse, at NNI som et enkeltstående instrument udelukkende

bør finansieres under udgiftsområde 4 (EU som global partner) og ikke under både udgiftsom-

råde 1b og 4

VI. BÆREDYGTIG FORVALTNING AF NATURRESSOURCER

(Udgiftsområde 2)

KOMMISSIONENS MEDDELELSE

53.

I Kommissionens forslag tages der fuldt ud hensyn til den aftale, som Det Europæiske Råd

nåede frem til om reformen af den fælles landbrugspolitik i oktober 2002. Foranstaltninger

vedrørende udvikling af landdistrikterne er samlet i et enkelt instrument, der bygger på de tre

målsætninger om dels forøgelse af landbrugets konkurrenceevne ved hjælp af støtte til om-

strukturering, dels forbedring af miljøet ved hjælp af støtte til arealforvaltning og endelig for-

bedring af livskvaliteten i landdistrikter ved hjælp af øget diversificering af økonomiske akti-

viteter. Den fælles fiskeripolitik og en række miljøpolitiske aktiviteter indgår også under dette

område.

HOVEDSPØRGSMÅL

54.

–

er det en passende struktur, der er foreslået for området, eller bør der være særskilte un-

derområder for specifikke forhold?

hvordan skal finansieringen af de politikker, der foreslås for dette område, nærmere be-

stemt foregå?

10219/04

DQPG

mm/he/JA/ub/JPJ/ir

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

UDDYBNING

55.

Kommissionen påpeger følgende:

for så vidt angår

landbrug

−

tegner markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger sig for tre fjerdedele af

dette område i perioden 2007-2013. De årlige tal svarer til de lofter, som Det

Europæiske Råd nåede til enighed om i oktober 2002 (med en deflator på 2% for

at få dem udtrykt i 2004-priser). De indbefatter et skøn for Bulgarien og Rumæ-

nien på linje med Kommissionens meddelelse om finanspakken for EU's udvi-

delse med disse to lande og de udkast til fælles holdning, som efterfølgende blev

forelagt Rådet. De omfatter endvidere udbetalinger inden for fiskerisektoren og på

veterinær- og plantesundhedsområdet

bør disse tal i den nye interinstitutionelle aftale snarere fastlægges som et loft end

som et underområde. Skulle de faktiske udgifter vise sig at være lavere end loftet,

kan ikke-udnyttede bevillinger tildeles andre aktiviteter under område 2 uden at

ændre den finansielle ramme

•

−

•

ca. en femtedel af midlerne går til

udvikling af landdistrikterne.

Det nye instrument,

som Kommissionen har foreslået, skulle dække udbetalinger under område 1b i de nu-

værende finansielle overslag plus udgifter til Bulgarien og Rumænien samt overførsel af

betalinger under EUGFL, Udviklingssektionen, til mål 1-regioner

•

fiskeri

vil komme til at tegne sig for ca. 2% af udgifterne under dette område. Det nye

instrument omfatter udbetalinger under FIUF i alle støtteberettigede regioner, interna-

tionale fiskeriaftaler og foranstaltninger vedrørende god forvaltning samt bevarelsesfor-

anstaltninger

10219/04

DQPG

mm/he/JA/ub/JPJ/ir

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

størsteparten af midlerne til

miljø

fortsat vil skulle komme fra programmerne for sam-

hørighed, landbrug og udvikling af landdistrikter, forskning og udvikling samt bistand

til tredjelande, men der indføres et nyt finansielt instrument for miljøet, som skal finan-

sieres under område 2. Det skal samle alle nuværende budgetposter (Life, bymiljø,

Forest Focus, civilbeskyttelse osv.) i ét instrument og vil tegne sig for under 1% af be-

villingerne til område 2

•

endelig vil de

administrative udgifter

og udgifter til andre aktioner tegne sig for under

2%. Heri er der indbefattet en margen til udvikling af landdistrikter og miljøforanstalt-

ninger.

56.

Kommissionen bekræftede endvidere, at de beløb, der overføres fra strukturfondene til dette

område (dvs. EUGFL, Udviklingssektionen, og FIUF) fortsat vil indgå i beregningen af det

loft på 4% af BNI, der gælder for overførsler under strukturfonden.

DELEGATIONERNES HOLDNINGER

57.

Flere delegationer foreslår, at landbrugsudgifter (markedsrelaterede udgifter og direkte beta-

linger) opføres som særskilte underområder. Nogle delegationer foreslår det samme for ud-

gifter til udvikling af landdistrikter, fiskeri og miljø. Med hensyn til miljø var der endvidere

flere delegationer, der foretrækker, at alle miljøudgifter samles under et enkelt område eller

underområde.

58.

Kommissionen blev anmodet om at give mere detaljerede oplysninger om følgende:

•

landbrug

−

den andel af landbrugsudgifterne, som henholdsvis EU-25 og Bulgarien og

Rumænien forventes at tegne sig for

fordelingen af landbrugsudgifterne på markedsrelaterede foranstaltninger og di-

rekte betalinger

de udgiftsbeløb, der skal overføres fra markedsstøtte til udvikling af landdistrikter

som følge af graduering

−

10219/04

DQPG

mm/he/JA/ub/JPJ/ir

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

miljø

−

hvilke foranstaltninger der skal finansieres under det nye miljøinstrument

udgifterne til miljøpolitikken for alle områer.

VII. BORGERSKAB, FRIHED, SIKKERHED OG RETFÆRDIGHED

(Udgiftsområde 3)

KOMMISSIONENS MEDDELELSE

59.

Kommissionen påtænker at lade EU supplere medlemsstaternes indsats for at give alle EU-

borgere frihed, sikkerhed og retfærdighed; adgang til basale varer og udvikling af en europæ-

isk kultur, som kan fremme en fælles europæisk identitet, samtidig med at den rige kulturelle

mangfoldighed bevares. Område 3 har til formål at gøre indsatsen på dette område politisk og

økonomisk synlig.

HOVEDSPØRGSMÅL

60.

–

hvad er begrundelsen for at kombinere så tilsyneladende forskellige områder under

samme budgetområde?

hvordan skal de enkelte foranstaltninger under dette område finansieres?

UDDYBNING

61.

Ifølge Kommissionen er prioriteterne under dette område foranlediget af borgernes interesser

og forventninger. Politikkerne præsenteres på grundlag af et overordnet tema, nemlig at EU's

opgave er at støtte borgerne, beskytte dem mod risici og give dem mulighed for at udnytte de-

res potentiale. Hvis man får samlet de pågældende politikker under dette område, vil man

kunne gøre det politisk og økonomisk synligt, at EU er fast besluttet på at tage sig af spørgs-

mål af umiddelbar interesse for europæerne som enkeltpersoner og borgere.

10219/04

DQPG

mm/he/JA/ub/JPJ/ir

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

62.

Selv om dette område er det mindste hvad beløbet angår, er det meningen, at det skal mere

end fordobles i løbet af perioden. Ved slutningen af perioden skal næsten to tredjedele af

samtlige udgifter under udgiftsområdet gå til

frihed, sikkerhed og retfærdighed:

beskyttelse

af grundlæggende rettigheder, fremme af solidaritet i forbindelse med fri bevægelighed for

personer, en fælles asylpolitik og integreret grænseforvaltning samt styrket forebyggelse og

bekæmpelse af kriminalitet. Udgifterne til frihed, sikkerhed og retfærdighed vil næsten blive

tredoblet mellem 2007 og 2013. De resterende bevillinger skal gå til at give EU-borgerne lige

adgang til offentlige goder

(vigtige aktioner på dette område vedrører folkesundheds- og

forbrugerbeskyttelsesinitiativer) og til aktioner til fremme af

europæisk kultur og borger-

skab.

63.

De kommende meddelelser, der vil indeholde en evaluering af resultaterne af Tammerfors-

programmet, og som specifikt vil vedrøre de finansielle overslag for RIA-området, vil skabe

mere

klarhed

over de foranstaltninger, der foreslås for afsnittet frihed, sikkerhed og retfær-

dighed under dette område (samt deres finansielle virkninger); disse overslag vil danne

grundlag for bredere konsultationer, så de første finansielle instrumenter kan forelægges ved

begyndelsen af næste år.

64.

Foranstaltninger til bekæmpelse af

terrorisme

vil i henhold til de beslutninger, der blev truf-

fet på Det Europæiske Råds forårsmøde i 2004, falde ind under "sikkerhedsdelen" af afsnittet

om frihed, sikkerhed og retfærdighed.

DELEGATIONERNE HOLDNINGER

65.

Der er generel enighed om, at spørgsmål i forbindelse med

frihed, sikkerhed og retfærdig-

hed

er af meget stor betydning, og at der skal afsættes passende midler til dette formål, even-

tuelt ved at oprette et særligt underområde. Flere delegationer ønsker i denne forbindelse mere

information om finansieringen af særlige aktioner under dette område, især vedrørende be-

kæmpelse af terrorisme, forvaltning af de ydre grænser og den europæiske flygtningefond.

Nogle delegationer understregede behovet for at koncentrere midlerne om beskyttelse af de

ydre grænser, samtidig med at de fleste af de nye medlemsstater lagde vægt på behovet for vi-

dereførelse og udbygning af Schengen-faciliteten.

10219/04

DQPG

bnj/he/JA/ub/JPJ/ir

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

66.

Mange delegationer havde svært ved at se

begrundelsen

for at samle de planlagte foranstalt-

ninger under dette område, da de ikke er overbevist om, at "borgerskab" udgør en tilstrække-

ligt sammenhængende politisk ramme. Nogle delegationer ser ingen grund til at samle de

påtænkte foranstaltninger under

adgang til offentlige goder og fremme af borgerskabskon-

ceptet

under dette område, da de i højere grad hører hjemme under forskellige områder alt

efter deres politiske indhold.

67.

Delegationerne forbeholder sig deres stilling med hensyn til de vejledende

kvantitative mål

for aktioner under dette område. De mener ikke, der bør udstikkes sådanne mål i forbindelse

med den finansielle ramme, men snarere i den relevante lovgivning; det blev også fremhævet,

at princippet om lige adgang til EU-initiativer for alle borgere bør overholdes.

68.

Flere delegationer mener, at

Solidaritetsfonden

bør medtages under dette område i stedet for

under samhørighed (område 1b) ud fra den antagelse, at omfattende katastrofebistand også må

være dækket af dette område.

EU SOM GLOBAL PARTNER

(Udgiftsområde 4)

KOMMISSIONENS MEDDELELSE

69.

Kommissionen bemærker, at der er en vis ubalance mellem EU’s økonomiske vægt og dets

politiske magt, og at udvidelsen vil give EU et endnu større ansvar på det eksterne område.

Kommissionen påpeger nødvendigheden af at forbedre sammenhængen mellem de eksterne

instrumenter (den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, den fælles handelspolitik og samar-

bejde med tredjelande). Derved vil EU bedre kunne gennemføre sine udenrigspolitiske mål i

kraft af sit ansvar som verdensdelens leder, betydningsfuld udviklingssamarbejdspartner og

global aktør.

10219/04

DQPG

bnj/he/JA/ub/JPJ/ir

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

70.. Kommissionen foreslår, at den finansielle ramme for alle foranstaltninger udadtil forhøjes fra

11 232 mio. EUR i 2006 til 15 740 mio. EUR i 2013 (inkl. EUF). Målt i absolutte tal svarer

denne forhøjelse til en forholdsvis stabil andel af det samlede budget over hele perioden, idet

den starter med at udgøre 9,3% af Fællesskabets budget i 2006 og stiger til 9,9% i 2013.

HOVEDSPØRGSMÅL

71.

–

det forhold, at den foreslåede forhøjelse af midlerne til udgiftsområdet gælder for speci-

fikke politikker

–

betydningen af fleksibilitet på dette område

forholdet mellem forpligtelser og betalinger under udgiftsområdet

følgerne af den foreslåede forenkling af instrumenterne

det forhold, at Den Europæiske Udviklingsfond foreslås opført på budgettet.

UDDYBNING

72.

Udgifterne til de tre vigtigste

politikmål

fordeles således:

–

ca. halvdelen af midlerne afsættes til

partnerskabet for bæredygtig udvikling,

der

navnlig vedrører fattigdomsreduktion og andre milleniumudviklingsmål, i AVS-områ-

det, Asien, Centralasien og Latinamerika

ca. en tredjedel afsættes til

naboskabspolitikken,

der omfatter førtiltrædelsesbistand,

Balkan-landene, Middelhavslandene, Rusland og de øvrige NIS-nabolande

den resterende del vedrører

EU som global aktør,

der omfatter FUSP, aktiviteter af

mere tematisk karakter (f.eks. humanitær bistand, fredsbevarende operationer, institu-

tionsopbygning, menneskerettigheder, minerydning, hurtig reaktionsmekanisme) og den

eksterne dimension af de interne politikker; den omfatter også reserverne til lånegaran-

tier og nødhjælp, der stabiliseres på deres 2006-niveau.

–

73.

Alle udgifter til foranstaltninger udadtil dækkes over dette udgiftsområde med undtagelse af

internationale fiskeriaftaler og forskningssamarbejde. Omvendt finansieres ingen interne poli-

tikker over dette udgiftsområde. Navnlig bør bevillingerne til den interne del af det fremtidige

nye naboskabsinstrument indgå i udgiftsområde 1b.

10219/04

DQPG

bnj/he/JA/ub/JPJ/ir

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

74.

For så vidt angår tidspunkterne for

forpligtelser- og betalinger

i forbindelse med udgifter

under dette område forklarede Kommissionen, at medens betalingsbevillingerne overstiger

forpligtelsesbevillingerne i perioden 2004-2006 som følge af de igangværende udbetalinger til

førtiltrædelsesstøtte til de ti nye medlemsstater, vil betalingerne fra 2008 og fremover efter-

hånden begynde at sakke agterud i forhold til forpligtelserne, da forpligtelsesniveauerne er

stadigt stigende. Med opførelsen af EUF på budgettet vil denne forskel øges betydeligt.

75.

Kommissionen foreslår endvidere:

•

EUF

integreres i Fællesskabets budget af hensyn til en mere konsekvent politik og

større effektivitet og virkning, idet det forventede udgiftsniveau svarer til mindst

0,031% af BNI i perioden 2008-2013

•

at strukturen i EU's foranstaltninger udadtil

forenkles,

idet de mange instrumenter, der

anvendes i dag, afløses af

seks instrumenter:

–

to nye instrumenter (som kan slås sammen senere), der dækker økonomisk samar-

bejde og udvikling samt fred og sikkerhed; de erstatter de nuværende geografiske

og tematiske programmer

et fælles førtiltrædelsesinstrument til erstatning af Phare, Isap og Sapard

et europæisk naboskabsinstrument for grænseoverskridende samarbejde mellem

det udvidede EU og nabolandene

et særligt instrument til humanitær bistand og

makrofinansiel bistand.

DELEGATIONERNES HOLDNINGER

76.

De fleste delegationer støtter generelt hovedlinjen i Kommissionens tilgang for så vidt angår

den foreslåede forenkling af strukturen i EU's foranstaltninger udadtil. Flere delegationer fin-

der dog, at det vil lette overvejelserne af Kommissionens forslag, hvis de får nogle flere op-

lysninger om midlernes fordeling på geografiske områder og på de enkelte instrumenter. På

nuværende tidspunkt:

•

sætter enkelte delegationer spørgsmålstegn ved

den samlede forhøjelse

i absolutte tal,

som Kommissionen foreslår, medens andre påpeger, at en sådan forhøjelse ikke bør ske

på bekostning af andre politikområder

10219/04

DQPG

bnj/he/JA/ub/JPJ/ir

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

fremhæver flere delegationer betydningen af

fleksibilitet

under dette udgiftsområde og

nødvendigheden af at bibeholde en tilstrækkelig margen under loftet, så EU kan reagere

på uforudsete begivenheder. Andre finder, at det nuværende fleksibilitetsinstrument har

stået sin prøve, og at der ikke er behov for et finansieringsniveau med store margener

understreger nogle delegationer, at sammenlægningen af

instrumenter

ikke må føre til

et fald i støtteniveauet til bestemte regioner

fremhæver nogle delegationer nødvendigheden af at sikre, at den foreslåede nedsættelse

af antallet af instrumenter ikke medfører ringere gennemsigtighed, så det bliver vanske-

ligere for medlemsstaterne at følge udviklingen. De gør navnlig opmærksom på

spørgsmålet om de udvalg, der skal forvalte de nye programmer.

•

77.

Delegationerne er enige om, at det er vigtigt at overholde de forpligtelser, de indgik i Monter-

rey; i den forbindelse understreger nogle, at det er nødvendigt klart at anføre og eventuelt af-

grænse midlerne til udviklingssamarbejde. Delegationerne er på nuværende tidspunkt stadig

uenige med hensyn til Kommissionens forslag om at integrere

Den Europæiske Udviklings-

fond

i budgettet.

IX. ADMINISTRATIONSUDGIFTER

KOMMISSIONENS MEDDELELSE

78.

For at kæde administrationsudgifterne direkte sammen med driftsudgifterne foreslår Kommis-

sionen, at dens administrationsudgifter opføres sammen med driftsudgifterne under udgifts-

område 1 til 4 i den foreslåede finansielle ramme for perioden 2007-2013. Administrationsud-

gifterne til de øvrige institutioner, pensioner for alle institutioner og udgifter til Europasko-

lerne opføres under et særskilt resterende område 5 ("Administration").

HOVEDSPØRGSMÅL

79.

–

er forslagene i overensstemmelse med kravet om gennemsigtighed?

nærmere oplysninger om Kommissionens skøn over udgifternes udvikling.

10219/04

DQPG

bnj/he/JA/ub/JPJ/ir

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

UDDYBNING

80.

Kommissionen finder, at dens forslag vil få opstillingen af de finansielle overslag til at

stemme overens med den ABB-tilgang (aktivitetsbaseret budgetlægning), der følges i forbin-

delse med det årlige budget. En sådan opstilling vil også give større fleksibilitet: skønsmæs-

sigt angivne bevillinger til administrationsudgifter, som ikke udnyttes, vil udgøre en uudnyttet

margen under loftet for det pågældende udgiftsområde eller kan eventuelt, hvis budgetmyn-

digheden giver sin tilslutning, anvendes til operationelle aktiviteter under det pågældende ud-

giftsområde.

81.

Kommissionen har udarbejdet en oversigt (bilag

IV)

med vejledende skøn over Kommissio-

nens samlede administrationsudgifter for perioden 2007-2013 fordelt på de foreslåede ud-

giftsområder. Den metode, Kommissionen har benyttet ved udarbejdelsen af oversigten, er

kort beskrevet i samme bilag.

DELEGATIONERNES HOLDNINGER

82.

Hvad

tilgangen

angår, finder mange delegationer, at forslaget om at fordele Kommissionens

administrationsudgifter under de forskellige udgiftsområder gør det vanskeligere, for ikke at

sige umuligt, at føre tilstrækkelig kontrol med udviklingen i administrationsudgifterne i løbet

af perioden. Delegationerne foreslår derfor, at man enten bevarer det nuværende system med

at opføre alle administrationsudgifter under et særskilt udgiftsområde (med mulighed for at

afgrænse Kommissionens administrationsudgifter) eller opretter særlige underområder til

Kommissionens administrationsudgifter under område 1-4.

83.

Hvad

tallene

angår, stiller flere delegationer spørgsmålstegn ved Kommissionens skøn over

dens administrationsudgifters andel og udvikling i perioden 2007-2013 (se bilag VI) og påpe-

ger, at Kommissionen må redegøre nærmere herfor.

10219/04

DQPG

bnj/he/JA/ub/JPJ/ir

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

X. FINANSIEL PROGRAMMERING

(bl.a. forholdet mellem forpligtelses- og betalingsbevillinger

og uindfriede forpligtelser eller "overhang")

KOMMISSIONENS MEDDELELSE

84.

For at kunne finansiere de forskellige politikker og foranstaltninger, der fremgår af meddelel-

sen, foreslår Kommissionen, at der i perioden 2007-2013 til EU-budgettet

gennemsnitligt af-

sættes 1,26% af BNI i bevillinger til forpligtelser og 1,14% af BNI i bevillinger til beta-

linger.

Disse tal bygger på den antagelse, at Den Europæiske Udviklingsfond og Solidaritets-

fonden indarbejdes i de finansielle overslag. Da EU benytter opdelte bevillinger, opstår der

under visse omstændigheder fare for, at der med tiden sker en ophobning, eller "overhang", af

uindfriede forpligtelser (den såkaldte "reste à liquider" - "RAL").

HOVEDSPØRGSMÅL

85.

–

den samlede størrelse af de uindfriede forpligtelser

kan de uindfriede forpligtelser betyde, at loftet over egne indtægter på 1,24% bliver

brudt?

UDDYBNING

86.

Kommissionen anslår, at de uindfriede forpligtelser ved udløbet af de nuværende finansielle

overslag (2006) vil udgøre 118 mia. EUR. Når de næste finansielle overslag udløber (2013),

og på grund af den betydelige gennemsnitlige forskel mellem forpligtelses- og betalingsbevil-

lingerne (0,12% af EU's BNI) i løbet af perioden,

vil de uindfriede forpligtelser være steget

til ca. 225 mia. EUR.

10219/04

DQPG

bnj/he/JA/ub/JPJ/ir

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

87.

Kommissionen skønner, at disse uindfriede forpligtelser under forudsætning af uændrede for-

faldsplaner for betalingerne vil blive afviklet via de finansielle overslag for perioden 2014-

2020 med en sats, der vil falde fra 0,60% af BNI for EU-27 i 2014 til 0,01% i 2020. Hvor

store nye betalinger, der vil opstå som følge af nye forpligtelser, der indgås i løbet af den på-

gældende periode, vil afhænge af en række variabler såsom det fremtidige antal medlemssta-

ter, de fremtidige udgifter til den fælles landbrugspolitik, nye politikker osv. Forudsættes det,

at politikforpligtelserne er uændrede, vil de faktiske betalinger i perioden efter 2013 imidlertid

kunne udgøre gennemsnitligt ca. 1,10% af BNI.

88.

Den metode, Kommissionen har benyttet til at anslå betalingsbevillingernes størrelse, er be-

skrevet i bilag VII.

DELEGATIONERNES HOLDNINGER

89.

Skønt nogle delegationer gav udtryk for forståelse for Kommissionens forklaring, er mange

delegationer stærkt bekymrede over de meget store uindfriede forpligtelser og det forhold, at

næsten vil blive fordoblet

ved udløbet af de næste finansielle overslag. Når de betalinger,

der foretages, eller de forpligtelsesbevillinger, der bogføres i årene efter 2013, tages med i

betragtning, er der alvorlig fare for, at

loftet på 1,24% for egne indtægter vil blive brudt

på

et eller andet tidspunkt i løbet af de finansielle overslag for perioden 2014 og fremover.

90.

For bedre at kunne vurdere de uindfriede forpligtelser og de dermed forbundne risici anmo-

dede flere delegationer om at få forelagt overslag over de årlige betalinger mellem 2014 og

2020 ud fra den antagelse, at variablerne (politikker, antal medlemsstater osv.) er uændrede i

forhold til perioden 2007-2013. Det er også relevant at få oplysninger om, hvor meget de for-

skellige politikker præcist bidrager med til de uindfriede forpligtelser og om, hvordan billedet

tegner sig, hvis Den Europæiske Udviklingsfond fortsat holdes uden for budgettet.

91.

Delegationerne foreslår også forskellige måder, hvorpå situationen kan

forbedres,

bl.a. føl-

gende:

•

at fastsætte forpligtelserne til et lavere niveau, end Kommissionen har gjort (idet der ta-

ges hensyn til den hidtidige lave sats for anvendelse af betalingsbevillingerne)

10219/04

DQPG

bnj/he/JA/ub/JPJ/ir

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

at holde sig strengt til "N+2"-reglen i forbindelse med frigørelser og eventuelt udvide

den, eller noget tilsvarende, til også at omfatte andre områder end samhørighedsmid-

lerne

•

at forbedre gennemførelsen af politikken ved bedre styring og forenkling. De forestå-

ende forslag om instrumenter og governance vil kunne være relevante i denne forbin-

delse.

XI. FINANSIERINGSSYSTEM

De egne indtægters struktur

KOMMISSIONENS MEDDELELSE

92.

Det nuværende system for egne indtægter har fungeret ret godt set ud fra et finansielt syns-

punkt, og Kommissionen har derfor ikke til hensigt at fremsætte forslag om en ny egen ind-

tægt i den nærmeste fremtid. Afhængigt af konklusionerne i den rapport om systemets funk-

tion, som Kommissionen agter at vedtage inden sommeren 2004, vil den dog på et senere

tidspunkt muligvis tage skridt til at skabe basis for en ny egen indtægt, som kan erstatte en

væsentlig del af de nationale bidrag på mellemlang sigt.

93.

Efter Kommissionens opfattelse vil ret store og synlige skatte- og afgiftsindtægter fra EU-

borgerne og/eller erhvervsdrivende til dels kunne erstatte BNI-bidragene. På den måde ville

EU's system med egne indtægter gå fra at være et finansieringssystem, som hovedsagelig er

baseret på nationale bidrag, til at være et finansieringssystem, som i højere grad afspejler et

EU bestående af medlemsstater og Europas befolkning. En selskabsskat, en reel momsindtægt

og en energiafgift er blevet fremført som muligheder i den forbindelse.

HOVEDSPØRGSMÅL

94.

–

bør det nuværende system reformeres? kan det forenkles?

bør moms-indtægten afløses af en bredere BNI-baseret indtægt?

bør en ny EU-skattebaseret indtægt overvejes?

10219/04

DQPG

bnj/he/JA/ub/JPJ/ir

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

UDDYBNING

95.

Trods dets fordele finder Kommissionen, at det nuværende system for egne indtægter er for

uigennemskueligt og for uklart.

96.

Kommissionen påpeger, at en skat efter de foreslåede retningslinjer ikke ville øge borgernes

skattebyrde. EU-skatten ville kunne udlignes ved en tilsvarende sænkning af denne samme

skats eller andre nationale skatters bidrag til de nationale budgetter. Det ville være muligt, ef-

tersom den nye skatte- og afgiftsbaserede indtægt til dels ville erstatte medlemsstaternes BNI-

baserede bidrag.

DELEGATIONERNES HOLDNINGER

97.

De fleste delegationer er enten imod tanken om

en ny egen indtægt baseret på en EU-skat

eller mener, at det er for tidligt at overveje det på nuværende tidspunkt. Andre finder derimod

tanken værd at overveje, bl.a. fordi de mener, det er vigtigt at øge Fællesskabets finansielle

autonomi. De ønsker derfor, at Kommissionen aktivt arbejder videre med sine overvejelser og

forelægger forslag herom snarest muligt. Atter andre stiller sig åbent til spørgsmålet.

98.

En lang række delegationer er enige i, at det nuværende finansieringssystem ganske vist fun-

gerer rimeligt godt ud fra et finansielt synspunkt, men finder det alt for kompliceret og uigen-

nemskueligt. De går derfor ind for at undersøge, hvordan det kan

forenkles.

I den forbindelse

udtrykker et vist antal delegationer interesse for at undersøge tanken om at

erstatte

den nuvæ-

rende momsbaserede egen indtægt med

BNI-baserede bidrag.

10219/04

DQPG

bnj/he/JA/ub/JPJ/ir

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Korrektionsmekanisme

KOMMISSIONENS MEDDELELSE

99.

Siden midten af 1980'erne har der for én medlemsstats vedkommende eksisteret en korrek-

tionsmekanisme, som finansieres af de andre medlemsstater. I overensstemmelse med afgø-

relsen om egne indtægter fra september 2000 er fire medlemsstaters bidrag til finansieringen

af denne kompensation blevet nedsat til 25% af deres normale andel. Kommissionen foreslår

nu, at der indføres en generel korrektionsmekanisme, der har til formål at "korrigere alt for

store negative nettobalancer" og sigter mod en "fair behandling af medlemsstater, som har de

samme forudsætninger for at bidrage til EU-budgettet".

HOVEDSPØRGSMÅL

100. –

–

om den nuværende mekanisme skal videreføres, udvides eller afskaffes.

hvordan en revideret mekanisme skal fungere.

UDDYBNING

101. Den generelle korrektionsmekanisme vil sigte mod at korrigere nettobidrag, som overstiger en

vis på forhånd fastlagt tærskel for passende "finansiel solidaritet", defineret som en procentdel

af BNI, på linje med relativ velfærd. Virkningen af den generelle mekanisme bør begrænses,

således at man undgår for store og uberettigede finansielle byrder, og alle medlemsstaterne

bør bidrage til mekanismen.

102. Hvis en sådan mekanisme skal fungere ordentligt, er det ifølge Kommissionen nødvendigt at

definere en række parametre, herunder de udgifts- og indtægtskategorier, der skal tages i be-

tragtning, det loft, der udløser (delvis) kompensation for nettobudgetuligevægte, den procent-

del af den for store negative uligevægt, der skal korrigeres, og de tilknyttede finansierings-

regler. Kommissionens detaljerede forslag herom i forbindelse med den samlede finansielle

pakke vil omhandle både indtægter og udgifter.

10219/04

DQPG

bnj/he/JA/ub/JPJ/ir

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DELEGATIONERNES HOLDNINGER

103. Mange delegationer er imod indførelsen af en generel korrektionsmekanisme, som efter deres

opfattelse vil være kompliceret og uigennemskuelig, og som vil fremme begrebet

rimelig

modydelse.

Der er også krav om, at den rabat, som én medlemsstat har nydt godt af siden

midten af 1980'erne, afskaffes, da den efter flere delegationers mening har mistet sin beretti-

gelse. Dette bestrides af den pågældende medlemsstat, der påpeger, at de forvridninger, der

gav anledning til, at rabatten i sin tid blev indført, fortsat gør sig gældende.

104. Et mindre antal delegationer går derimod ind for en generel korrektionsmekanisme, bl.a. som

en måde at tackle problemet med medlemsstaternes forskellige situationer på. Visse andre de-

legationer er villige til at undersøge denne fremgangsmåde.

XII. KONKLUSIONER

105. Selv om medlemsstaterne ser forskelligt på loftet over de samlede udgifter og de mest hen-

sigtsmæssige metoder, har samtlige delegationer vist sig villige til at gå konstruktivt ind i det

aktuelle analysearbejde. Formandskabet er dog klar over, at enhver form for konklusioner på

dette tidlige stadium i processen nødvendigvis er behæftet med usikkerhed og må være af

temmelig generel karakter. Specifikke spørgsmål er behandlet under de enkelte afsnit i rap-

portens hoveddel. Formandskabet vil gerne tilføje nogle afsluttende bemærkninger på grund-

lag af drøftelserne.

Loft/metode

106. Det står klart, at det ikke bliver nemt at forlige de forskellige holdninger til udgiftsloftet og de

argumenter, der fremføres til støtte for dem. Formandskabet finder det vigtigt, at målene for

i) fyldestgørende finansiering af de erklærede prioriteter for den udvidede Union, og

ii) overholdelse af principperne om budgetdisciplin, effektiv målretning af midlerne og mer-

værdi ikke bør ses som indbyrdes modstridende. Begge mål ligger alle medlemsstaterne

stærkt på sinde. Efter formandskabets opfattelse må begge mål derfor påvirke drøftelserne i

Rådet, efterhånden som arbejdet skrider frem med de fremtidige finansielle overslag, uden at

man foregriber den endelige afgørelse, der skal træffes vedrørende loftet over de samlede ud-

gifter.

10219/04

DQPG

bnj/he/JA/ub/JPJ/ir

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Struktur/fleksibilitet

107. Når det drejer sig om mere effektiv levering af midler, kan delegationerne generelt se fordele

ved Kommissionens forslag om at forenkle de finansielle instrumenter, omend der kan være

behov for yderligere overvejelser vedrørende kontrolmekanismerne. Selv om delegationerne

har fremhævet en række områder, hvor de gerne ser specifikke underområder, støtter mange

delegationer ligeledes forslagene om at strømline antallet af udgiftsområder i overensstem-

melse med EU's overordnede politikmål. På den anden side nyder Kommissionens forslag om

at udvikle yderligere fleksibilitetsinstrumenter ikke bred støtte. Da delegationerne frygter, at

sådanne mekanismer kan udvande budgetdisciplinen snarere end at fremme en mere effektiv

udnyttelse af midlerne, kræves der væsentlige uddybende begrundelser, hvis de skal have no-

gen udsigt til at blive accepteret.

108. Formandskabet er af den opfattelse, at man under de videre overvejelser om den nye finan-

sielle rammes struktur bør holde sig for øje, at det er nødvendigt at bibeholde indholdet af po-

litikkerne. Af hensyn til gennemsigtigheden og sammenhængen bør udgifterne konsolideres

for hver enkelt politik inden for samme område. Der bør sendes et klart signal om EU's politi-

ske prioriteter uden dog at skabe kunstige udgiftsområder, der strider mod den nødvendige

gennemskuelighed. Der bør foretages en yderligere opdeling i områder eller underområder,

hvor det er nødvendigt for at få større klarhed over, hvad der nøjagtigt kan finansieres under

hvert område, og for at undgå retlig usikkerhed.

Administrationsudgifter

109. For så vidt angår administrationsudgifter er det fremherskende synspunkt blandt medlemssta-

terne, at det, for at sikre, at der opretholdes streng kontrol med disse, er nødvendigt at angive

de overvejede beløb under hvert af de foreslåede områder. Delegationerne går stærkt ind for,

at administrationsudgifter enten anføres i et særskilt udgiftsområde i lighed med de nuvæ-

rende finansielle overslag, eller angives som et klart afgrænset beløb under hvert område.

10219/04

DQPG

bnj/he/JA/ub/JPJ/ir

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De enkelte udgiftsområder

110. Hvad konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse angår, har medlemsstaterne givet udtryk

for bred enighed om, at der skal gives høj prioritet til foranstaltninger til støtte for Lissabon-

strategien. Tilsvarende erkender de samhørighedspolitikkens rolle som defineret i traktaten og

er enige om, at den medvirker til at fremme konvergens inden for rammerne af det udvidede

EU.

111. Medlemsstaterne anerkender de tilsagn, der allerede er givet med hensyn til den fælles land-

brugspolitik, og de støtter i den forbindelse målet om, at der mere generelt skal fokuseres på

bæredygtig forvaltning af midlerne.

112. Borgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed (navnlig elementerne vedrørende retlige og in-

dre anliggender) anerkendes af alle delegationer som værende af høj prioritet for EU. Der er

udbredt støtte til Kommissionen linje med hensyn til nødvendigheden af at bekæmpe terro-

risme, kontrollere de ydre grænser, bekæmpe smugling og gøre yderligere fremskridt inden

for asylprocedurer.

113. Endelig støtter medlemsstaterne generelt hovedlinjen i Kommissionens oplæg for så vidt an-

går EU som global partner, dog i nogle tilfælde med betydelige forbehold med hensyn til fi-

nansieringen. De fleste delegationer kan også se fordele ved forslaget om at forenkle struktu-

ren i EU's foranstaltninger udadtil.

114. Generelt bakker medlemsstaterne således bredt op om de prioriterede områder (Lissabon,

samhørighed, RIA, EU's optræden udadtil), som Kommissionen har peget på, og de anerken-

der også de allerede eksisterende forpligtelser (navnlig inden for den fælles landbrugspolitik).

Som ved enhver form for budgetlægning er problemet, hvordan begrænsede midler skal for-

deles mellem berettigede, men konkurrerende prioriteter. Selv om prioriteringsopgaven bliver

vanskeligere, jo mere loftet sænkes, er den en uundgåelig del af arbejdet, uanset hvor loftet

ligger. Samtidig er det vigtigt at erkende, at prioritering i sig selv ikke giver et let eller nød-

vendigvis videnskabeligt svar. Eftersom en vurdering af prioriteter nødvendigvis i et vist om-

fang er betinget af nationale synspunkter, og eftersom der er en kvalitativ forskel mellem de

forskellige udgiftsområder, er forsøg på at opstille et endegyldigt hierarki for EU som helhed

næsten på forhånd dømt til at mislykkes. Formandskabet gentager derfor, at vejen frem for-

mentlig vil indebære en kombination af strammere prioritering end den, der kommer til

10219/04

DQPG

bnj/he/JA/ub/JPJ/ir

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udtryk i Kommissionens oprindelige forslag, og en politisk vurdering fra medlemsstaternes

side af, hvilket udgiftsniveau der afspejler deres ambitioner og vision for EU i årene frem-

over.

________________________

10219/04

DQPG

bnj/he/JA/ub/JPJ/ir

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG I

Underliggende økonomiske antagelser

De overslag over bruttonationalindkomsten for EU-27, som Kommissionen har benyttet til at

udlede de tal for betalingsbevillingerne i procent af BNI, der fremgår af oversigten på side 31

i Kommissionens meddelelse, er baseret på den antagelse, at den gennemsnitlige vækst i faste

priser vil være 2,3% om året i perioden 2007-2013. Den fordeler sig således:

EU-15:

De 10 nye medlemsstater:

Bulgarien og Rumænien:

2,2%

4,1%

5,6%

Disse tal bygger på den økonomiske prognose for 2004-2005, som Kommissionen fremlagde i

efteråret 2003, og på en langsigtet prognose fra GD ECFIN med udgangspunkt i fremskriv-

ninger af personer i den erhvervsaktive alder, beskæftigelse, investeringer og tekniske frem-

skridt.

Inflationen antages at ligge konstant på 2% om året.

II.

Efter ønske fra flere delegationer har Kommissionen udarbejdet omstående oversigt, der viser,

hvor følsomme lofterne over forpligtelses- og betalingsbevillingerne er over for antagelserne

for den økonomiske vækst, der spænder fra 1,5% til 3,5% om året.

Som svar på delegationernes spørgsmål og bemærkninger oplyste Kommissionen endvidere,

at der vil blive udarbejdet nye prognoser over den økonomiske vækst i efteråret 2004, hvilket

kan gøre det nødvendigt at foretage en ny beregning af lofterne over forpligtelses- og beta-

lingsbevillingerne og dermed margenen mellem disse lofter og loftet over egne indtægter. I

den forbindelse oplyste den, at der på nuværende tidspunkt foreligger BNI-prognoser for de

enkelte medlemsstater op til 2005, og at de til efteråret vil foreligge op til udgangen af 2006.

Endvidere ville Kommissionen forsøge at fremskaffe yderligere enkeltheder om de hypoteser,

som GD ECFIN har lagt til grund i sine langsigtede prognoser.

Der blev gjort opmærksom på, at de strukturmidler, en medlemsstat hvert år kan modtage, er

begrænset til 4% af dens BNI. Det spørgsmål blev rejst, om loftet kunne justeres i tilfælde af,

at BNI vokser mere end 4%. Kommissionen bekræftede, at i modsætning til kriteriet om 75%

af den gennemsnitlige BNI i Fællesskabet for støtteberettigelse under mål 1, som er baseret på

en referenceperiode, bliver det BNI-tal, der anvendes til beregning af loftet på 4% om året,

ved med at være den BNI, der anslås ved periodens start. Det vil ikke blive justeret i løbet af

perioden. Denne metode kan virke i begge retninger, idet den betyder, at en medlemsstat, hvor

væksten har været mindre end anslået, stadig vil modtage det oprindelige beløb i planlagt

strukturstøtte.

________________________

III.

IV.

10219/04

DQPG

am/FH/ub

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE

VEDR.:

Underliggende økonomiske antagelser vedrørende den økonomiske vækst frem til 2013. Lofternes følsomhed over for antagelserne

vedrørende den økonomiske vækst

Samlede bevillinger i procent af BNI: følsomhed med hensyn til økonomisk vækst

(i mio. EUR)

I alt bevillinger til forpligtelser

I alt bevillinger til betalinger

(i % af BNI)

1.5%

økonomisk vækst

forpligtelser

betalinger

økonomisk vækst

forpligtelser

betalinger

2,3%

økonomisk vækst (Kommissionens hypoteser)

forpligtelser

betalinger

økonomisk vækst

forpligtelser

betalinger

3,5%

økonomisk

vækst

forpligtelser

betalinger

2007

133.560

124.600

2008

138.700

136.500

2009

143.140

127.700

2010

146.670

126.000

2011

150.200

132.400

2012

154.315

138.400

2013

158.450

143.100

1,24%

1,16%

1,27%

1,25%

1,29%

1,15%

1,30%

1,12%

1,32%

1,16%

1,33%

1,19%

1,35%

1,22%

1,24%

1,15%

1,26%

1,24%

1,27%

1,14%

1,28%

1,10%

1,28%

1,13%

1,29%

1,16%

1,30%

1,18%

1,23%

1,15%

1,25%

1,23%

1,26%

1,12%

1,26%

1,08%

1,26%

1,11%

1,27%

1,14%

1,27%

1,15%

1,22%

1,14%

1,23%

1,21%

1,24%

1,10%

1,23%

1,06%

1,22%

1,08%

1,22%

1,09%

1,22%

1,10%

1,22%

1,14%

1,22%

1,20%

1,22%

1,09%

1,21%

1,04%

1,19%

1,05%

1,18%

1,06%

1,18%

1,06%

10219/04

DQPG

am/FH/ub

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG II

Sammenhæng mellem ABB-kontoplanen og forslaget til ny struktur

for de FINANSIELLE OVERSLAG* for 2007-2013

NYE UDGIFTSOMRÅDER **

1. BÆREDYGTIG VÆKST

1.a. Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

ALMEN UDDANNELSE OG ERHVERVSUDDANNELSE(ekskl. kultur)

FORSKNING (inkl. forskning fra ENTR, TREN & FISH)

Budgetforplig- Område i

ABB-struktur

telser i EUR** det nuvæ-

2004

rende FO**

(1)

(2)

(3)

8 160 020 157

08 & 10

forskning fra 02,

06 & 11

02 ekskl.

forskning

06 ekskl.

forskning

716 462 663

3 869 977 121

INFORMATIONSSAMFUND (ekskl. eTEN)

VIRKSOMHEDER (ekskl. forskning)

DET INDRE MARKED

KONKURRENCE

ØKONOMISKE OG FINANSIELLE ANLIGGENDER (ekskl. reserven til

lånegarantier & makrofinansiel bistand)

BESKATNING OG TOLDUNION

STATISTIK

ENERGI OG TRANSPORT (ekskl. forskning)

1 171 168 858

286 300 025

100 307 570

128 111 013

196 229 341

135 900 308

126 959 387

1 175 960 640

46 543 788

142 254 887

INFORMATIONSSAMFUNDET (ekskl. forskning)

BESKÆFTIGELSE, SOCIALE ANLIGGENDER OG

ARBEJDSMARKEDSFORHOLD (udgifter under det nuværende udgiftsområde 3

"interne politikker")

Andet (a)

20, 24 & 25

63 844 554

1. b. Samhørighed for vækst og beskæftigelse

REGIONALPOLITIK - EFRU, Interreg

REGIONALPOLITIK - Samhørighedsfonden

BESKÆFTIGELSE, SOCIALE ANLIGGENDER OG

ARBEJDSMARKEDSFORHOLD

13 04

05 04

37 264 096 095

20 662 874 324

5 703 531 294

10 716 401 764

181 288 713

p.m.

51 844 700 829

358 670 562

50 120 919 669

39 948 310 000

6 536 000 000

3 382 216 183

51 735 000

373 081 220

992 029 379

33 075 000

631 786 662

80 235 979

194 000 000

LANDBRUG (del af Leader)

SOLIDARITETSFONDEN(p.m.)

2. BEVARELSE OG FORVALTNING AF NATURRESSOURCER

MILJØ (ekskl. den eksterne dimension)

LANDBRUG - inkl. foranstaltninger under det nuværende udgiftsområde 3 og

landdistriktudvikling

heraf (kun aktionsudgifter):

"markedsforanstaltninger"

"landdistriktudvikling"

" landdistriktudvikling "+ del af Leader

"skovbrug" og "kontrol og inspektion"

SUNDHED OG FORBRUGERBESKYTTELSE (dyresundhed, dyrevelfærd og

plantesundhed)

FISKERI (ekskl. forskning)

heraf (kun aktionsudgifter):

"markedsforanstaltninger"

"strukturinterventioner"

"styring" og "kontrol og inspektion"

"fiskeri" - "internationalt"

17 04

11 ekskl.

forskning

04 04

(ekskl. 17 04)

22 03

3. BORGERSKAB, FRIHED, SIKKERHED OG RETFÆRDIGHED

KULTUR

BESKÆFTIGELSE, SOCIALE ANLIGGENDER OG ARBEJDSMARKEDS-

FORHOLD - bekæmpelse af forskelsbehandling og ligestilling mellem kønnene

RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER

SUNDHED OG FORBRUGERBESKYTTELSE (ekskl. dyresundhed, dyrevelfærd

og plantesundhed)

PRESSE & KOMMUNIKATION

UDVIDELSEN - Overgangsfacilitet (institutionsopbygning)

1 493 941 204

292 800 680

30 939 057

553 874 686

152 583 009

212 248 947

251 494 826

10219/04

DQPG

am/LVi/ub

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. EU SOM GLOBAL PARTNER

EKSTERNE FORBINDELSER

heraf (kun aktionsudgifter):

"eksterne forbindelser"

"bistand til ofrene for krænkelser af menneskerettighederne"

LANDBRUG (SAPARD)

REGIONALPOLITIK (ISPA)

HANDEL

UDVIKLING OG SAMARBEJDE MED AVS-LANDENE

UDVIDELSEN (ekskl. overgangsfaciliteten)

HUMANITÆR BISTAND

DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (Uden for EU's budget i 2004)

ECFIN- reserven til lånegarantier

ECFIN - makrofinansiel bistand

RESERVER- reserve til nødhjælp

Andet (b)

22 ekskl. 22 03

[21]

01 04 01 13

06, 07, 14 & 15

7 934 652 955

3 733 619

3 359 331

7 000

233 438

455 017

92 402

1 240 432

1 086 499

516 991

221

2 248

817

126

111 300

000

200

000

050

680

641

981

258

754

000

885

729

723

937

047

881

000

062

359

5. ADMINISTRATION **

ADMINISTRATIONSUDGIFTER - andre institutioner

Pensioner

Europaskolerne

26 01 50

3 193 302 062

I alt (inkl. kompensation)

I ALT KOMMISSIONEN

Kompensation

politikområder

109 051 578 359

1 409 545 056

Den ny struktur i denne tabel svarer til den, som Kommissionen foreslår i sin meddelelse af 10. februar 2004,

KOM (2004)101 endelig.

I den nuværende struktur for de finansielle overslag er Kommissionens administrationsudgifter opført sammen

med de andre institutioner i det særskilte udgiftsområde 5. Som foreslået i KOM (2004) 101 endelig, skal Kom-

missionens administrationsudgifter medtages under det relevante politikområde. Kommissionens administra-

tionsudgifter under det nuværende udgiftsområde 5 (EUR 2 846 469 262) er i denne tabel fordelt på politik-

områder i overensstemmelse med den foreslåede nye tilgang. Administrationsudgifter vedrørende administrative

"horisontale" tjenestegrene i Kommissionen (revision, administration, budget, politikkoordinering) er fordelt

som indirekte omkostninger i forhold til de administrationsudgifter, der direkte relaterer til hvert af de resterende

politikområder på grundlag af FBF 2004. Undtaget er politikområdet PENSIONER, der (sammen med udgif-

terne til Europaskolerne) forbliver under det omdefinerede udgiftsområde "administration".

Omfatter særlige aktioner knyttet til bekæmpelsen af svig, handel, offentlige indkøb og Prince (information om

Europas fremtid).

Omfatter den eksterne dimension af interne politikker (uddannelse, miljø, beskatning og toldunion, energi og

transport, retlige og indre anliggender).

________________________

10219/04

DQPG

am/LVi/ub

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG III

VEJLEDENDE

FORDELING AF TALLENE PÅ UDGIFTSOMRÅDER*

(Mio. EUR i 2004-priser)

1 - Bæredygtig vækst

1a - Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

FORBEDRING AF DEN ALMENE UDDANNELSES OG ERHVERSUDDANNELSENS

TILTRÆKNINGSKRAFT I EU

- OPRETTELSE AF ET EUROPÆISK FORSKNINGSRUM, FREMME AF

VIDENSKABELIG OG TEKNOLOGISK EKSPERTISE OG OPNÅELSE AF "3%"

INVESTERING I FORSKNING OG INNOVATION

FREMME AF KONKURRENCEEVNE, SIKKERHED OG MILJØMÆSSIG BÆRE-

DYGTIGHED I EU'S TRANSPORT-, ENERGI- OG TELEKOMMUNIKATIONSNET

- Væksttilpasningsfond

- Fremme

af konkurrenceevne og iværksætterånd i et fuldt integreret indre marked,

gennemførelse af den socialpolitiske dagsorden,

andre aktioner, administration

1b - Samhørighed for vækst og beskæftigelse

- FREMME AF KONVERGENS FOR DE MINDRE UDVIKLEDE MEDLEMSSTATER

OG REGIONER

(inkl. "statistisk" udfasning)

- STØTTE TIL REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE INDEN

FOR DE MINDRE VELSTILLEDE REGIONER

(inkl. "naturlig" udfasning)

STØTTE TIL EUROPÆISK TERRITORIALT SAMARBEJDE

- EU'S SOLIDARITETSFOND

ANDET

(inkl. andre aktioner og administration)

2 - Bevarelse og forvaltning af naturressourcer

- FREMME AF ET MERE KONKURRENCEDYGTIGT, MARKEDSORIENTERET OG

BÆREDYGTIGT LANDBRUG I EU

- STØTTE TIL OG STYRKELSE AF LANDDISTRIKTUDVIKLING

2006

8 791

650

5 256

1 175

1 711

38 791

28 608

6 989

1 975

961

259

56 015

43 735

10 544

2007

12 105

950

6 325

1 675

1 000

2 155

47 569

34 723

9 818

1 791

942

295

57 180

43 500

11 575

2008

14 390

1 250

7 525

2 200

1 000

2 414

48 405

36 039

9 241

1 888

924

314

57 900

43 673

12 050

2009

16 680

1 550

8 750

2 725

1 000

2 655

49 120

37 249

8 641

1 989

906

335

58 115

43 354

12 500

2010

18 966

1 850

9 950

3 250

1 000

2 916

49 269

37 947

8 027

2 050

888

367

57 980

43 034

12 600

2011

21 250

2 150

11 175

3 775

1 000

3 151

49 410

38 657

7 396

2 111

871

376

57 849

42 714

12 725

2012

23 540

2 450

12 375

4 275

1 000

3 439

50 175

39 355

7 391

2 177

853

399

57 825

42 506

12 850

1 125

400

944

3 295

1 550

1 745

15 115

4 600

6 575

1 950

442

1 548

4 365

154 315

2013

25 825

2 750

13 600

4 800

1 000

3 675

50 960

40 074

7 385

2 245

837

419

57 805

42 293

12975

1 125

425

987

3 620

1 725

1 895

15 740

4 800

6 850

2 025

442

1 632

4 500

158 450

FREMME AF ET KONKURRENCEDYGTIGT OG BÆREDYGTIGT FISKERI

(inkl.

internationale fiskeriaftaler)

909

1 025

1 050

1 075

1 100

- OPRETHOLDELSE AF ET FORTSAT HØJT BESKYTTELSESNIVEAU FOR MIL-

JØET OG FREMME AF EN BÆREDYGTIG ANVENDELSE OG FORVALTNING AF

RESSOURCERNE

254

275

300

325

350

375

ANDET

(inkl. andre aktioner, administration)

573

804

827

862

897

934

3 EU-borgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed

1 381

1 630

2 015

2 330

2 545

2 645

- BESKYTTELSE AF GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER, FREMME AF SOLIDA-

RITET I FORBINDELSE MED DEN FRI BEVÆGELIGHED FOR PERSONER,

STYRKELSE AF FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF KRIMINALITET

479

625

850

1 025

1 200

1 375

Fremme af et højt niveau for folkesundhed og forbrugerbeskyttelse, fremme af europæisk kultur

og borgerskab,

andre aktioner, administration

901

1 004

1 165

1 304

1 445

1 595

4 - Eksterne politikker: EU som global partner

11 232

11 400

12 175

12 945

13 720

14 495

EU og NABOFORBINDELSER

4 095

3 325

3 625

3 875

4 225

4 500

EU SOM PARTNER I FORBINDELSE MED BÆREDYGTIG UDVIKLING

(inkl. EUF)

4 849

4 850

5 200

5 625

5 950

6 350

- EU SOM GLOBAL PARTNER

710

1 575

1 625

1 675

1 700

1 750

- Reserver til lånegarantier og nødhjælp

442

ANDET

(inkl. administration)

1 136

1 208

1 283

1 328

1 403

1 453

5 - ADMINISTRATION

(andre institutioner, pensioner og Europaskolerne)

3 436

3675

3 815

3 950

4 090

4 225

KOMPENSATION

1 041

I ALT

(FORPLIGTELSESBEVILLINGER)

120 688

133 560

138 700

143 140

146 670

150 200

Denne tabel er udarbejdet af Kommissionens tjenestegrene og tjener udelukkende som eksempel. Kommissionen forbeholder sig retten til at tilpasse tallene i de efterfølgende faser.

10219/04

DQPG

am/LVi/ub

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG IV

OPDELING AF UDGIFTSOMRÅDE 1b

Udgiftsområde 1 b

Forpligtelsesbevillinger (2007-2013)

Konvergensmål (inkl. regioner under "udfasning")

Regional konkurrenceevne og beskæftigelsesmål

(inkl. regioner under "indfasning")

Mål om territorialt samarbejde

I alt for de 3 mål

EU's Solidaritetsfond

Administrationsudgifter

I ALT

Mio. EUR i 2004-priser

264 044

57 899

14 251

336 194

6 221

2 495

344 908

0,41% BNI

________________________

10219/04

DQPG

am/LVi/ub

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG V

Ordninger for udfasning af regioner

Hovedtrækkene

ved den foreslåede ordning er som følger:

−

Kommissionen vil anvende en bottom-up-metode til at fastsætte størrelsen af de bevillin-

ger, der allokeres til regioner, der "udfases" som følge af den statistiske effekt. Det vil

være samme metode som for de regioner, der er fuldt støtteberettigede i henhold til kon-

vergensmålet, dvs. et støtteniveau, der er proportionalt med, hvor meget den enkelte

region afviger fra Fællesskabets udviklingsgennemsnit, samtidig med at den nationale vel-

stand og arbejdsløshedsprocenten, hvis den er høj, inddrages. Udviklingsniveauet anses

for at være på 75% af Fællesskabets gennemsnit.

−

Støtteintensiteten pr. indbygger fastsættes til højst 85% af støtteniveauet i 2006

−

Derfor vil støtteintensiteten pr. indbygger være forskellig i de forskellige støtteberettigede

regioner

−

Nedtrapning (med 5 procentpoint om året fra 2009) gælder for den beregnede støttetilde-

ling for den enkelte region

−

Der vil gælde en mere fordelagtig statsstøtteordning (et midt imellem artikel 87, stk. 3,

litra a), og artikel 87, stk. 3, litra c)

−

Der vil gælde en samfinansieringssats på 75% som under "Berlin-udfasningsordningerne"

−

Udfasningsregioner, der ikke var berettigede til mål 1-status i 2000-2006, eller som er

beliggende i de nye medlemsstater, udgør et særligt tilfælde og vil nyde godt af en retfær-

dig og ikke-diskriminerende løsning

−

Støtten ophører i 2013, og der vil ikke automatisk følge en ny udfasningsperiode.

Ordninger for "indfasning" af regioner

Hovedtrækkene

ved den foreslåede ordning for den så kaldte indfasning af regioner er som

følger:

−

Størrelsen af de bevillinger, der tildeles den enkelte medlemsstats indfasningsregioner

beregnes på samme måde som bevillingerne til de regioner, der "udfases" som følge af

den statistiske effekt, idet der dog tages hensyn til følgende elementer:

10219/04

DQPG

am/LVi/ub

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

−

Støtteintensiteten pr. indbygger fastsættes til højst 75% af støtteniveauet i 2006 og til 80%

for de tyndt befolkede områder

−

Derfor vil støtteintensiteten pr. indbygger som for "udfasningsregionerne" være forskellig

i de forskellige støtteberettigede regioner

−

Fællesskabsstøtten vil dog mindskes mere brat end for de regioner, der udfases på grund

af den "statistiske effekt". Mellem 2008 og 2010 mindskes den årlige tildeling lineært.

Mellem 2011 og 2013 vil de berørte regioner modtage en støtte pr. indbygger, der svarer

til den, der udbetales i områder, der er støtteberettigede i henhold til det nye mål "regional

konkurrenceevne og beskæftigelse", dvs. en gennemsnitlig støtteintensitet på 21 EUR.

Dette tal er mindre end den nuværende gennemsnitlige støtteintensitet i henhold til mål 2

(41 EUR)

−

Den statsstøtteordning, der vil gælde, bliver den, der er omhandlet i artikel 87, stk. 3,

litra c), og ikke ordningen i artikel 87, stk. 3, litra a)

−

Der vil gælde en samfinansieringssats på 50% i stedet for de nuværende 75%

−

De aktioner, der er støtteberettigede i henhold til det nye mål om regional konkurrencevne

og beskæftigelse, vil være meget mere begrænsede end dem, der er støtteberettigede i

henhold til mål 2 i 2000-2006

−

Regionerne i de nye medlemsstater udgør et særligt tilfælde og vil nyde godt af en retfær-

dig og ikke-diskriminerende løsning.

________________________

10219/04

DQPG

am/LVi/ub

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG VI

OVERBLIK OVER DEN NYE FINANSIELLE RAMME FOR 2007-2013

VEJLEDENDE SKØN FOR ADMINISTRATIONSUDGIFTER

Mio. EUR i 2004-priser

FORPLIGTELSESBEVILLINGER

KOMMISSIONENS ADMINISTRATIONSUDGIFTER

1. Bæredygtig vækst

1a.

Konkurrenceevne for vækst og beskæftigel-

1b.

Samhørighed for vækst og beskæftigelse

2. Bevarelse og forvaltning af naturressourcer

3. EU-borgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed

4. EU som global partner

Andre understøttende administrationsudgifter

(b)

Administrationsudgifter - Kommissionen i alt

Administration

(andre institutioner, pensioner og

Europaskoler)

Administrationsudgifter i alt

2006 (a)

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

1 125

244

517

335

842

360

3 423

3 436

1 290

280

560

410

920

3 460

3 675

1 390

300

580

450

970

3 690

3 815

1 490

320

600

490

1 020

3 920

3 950

1 580

340

630

540

1 070

4 160

4 090

1 680

360

650

580

1 110

4 380

4 225

1 770

380

670

620

1 160

4 600

4 365

1 870

400

690

670

1 210

4 840

4 500

6 859

7 135

7 505

7 870

8 250

8 605

8 965

9 340

Udgifterne for 2006 i henhold til de nuværende finansielle overslag er opdelt i henhold til forslaget til ny referencekontoplan; endvidere er det hensigten at gøre det lettere at

foretage sammenligninger.

Omfatter de såkaldte "minibudgetter" under udgiftsområde 2 "strukturforanstaltninger", og de tidligere såkaldte "BA poster" under udgiftsområde 3 "interne politikker" og

udgiftsområde 4 "foranstaltninger udadtil".

10219/04

DQPG

am/LVi/ub

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens metode til beregning af overslag over

administrationsudgifter for 2007-2013

Udgangspunktet for beregningen er det nuværende loft for udgiftsområde 5 for 2006 (EU-25), dvs.

6,5 mia. EUR (i 2004-priser). Kommissionens andel (ekskl. pensioner og Europaskoler) er på 47%.

Der er tilføjet et yderligere beløb på 360 mio. EUR for at medtage de administrationsudgifter, der

finansieres over aktionsbudgettet (hovedsagelig tidl. B…A-linjer og såkaldte minibudgetter under

strukturfondene). Administrationsudgifter til forskning er ikke medtaget, fordi de er taget med i det

samlede rammeprogram for forskning.

Der er taget hensyn til "udvidelseseffekten" på grundlag af generalsekretærernes tredje rapport af

5. juli 2003 om tendenserne i det nuværende udgiftsområde 5. "Indfasningen" som følge af udvidel-

sen vil for de andre institutioner være afsluttet senest i 2006, mens den for Kommissionen fortsætter

indtil 2009 (dvs. ud over de nuværende finansielle overslag). I administrationsudgifterne indgår

også virkningen af udvidelsen med Rumænien og Bulgarien i 2007.

Kommissionen har anvendt et "dynamisk politikscenario" for at tage hensyn til den foreslåede for-

øgelse af aktiviteterne i perioden fra 2007 til 2013. Denne model forudsætter et forhold på 100 til 60

med hensyn til stigninger i aktionsudgifter og administrationsudgifter. På dette grundlag vil Kom-

missionens prognose vedrørende en stigning på 32% i aktionsudgifterne i hele perioden medføre en

stigning på 19% i administrationsudgifterne.

Fordelingen af administrationsudgifterne på udgiftsområder er beregnet ud fra forskellige politik-

områders nuværende andel af budgettet. Fordelingen er tilpasset for at tage hensyn til, at en stigning

i aktionsudgifter medfører forskellige stigninger i administrationsudgifterne afhængig af den

pågældende politik.

Kommissionen har i beregningerne også indregnet en gennemsnitlig real stigning i vederlag på

1,5%.

10219/04

DQPG

am/FH/ub

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udviklingen i pensionerne er ekstrapoleret fra det nuværende mønster (+6,5% om året). Hvad angår

Europaskolerne, antages det, at stigningen i antallet af børn og de dermed forbundne udgifter pro-

portionelt vil svare til antallet af ansatte.

Hvad angår det foreslåede udgiftsområde 5 ("administration"), baseres beløbene på Kommissio-

nens skøn, og ikke på de tal, som de andre berørte institutioner har fremlagt.

________________________

10219/04

DQPG

am/FH/ub

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG VII

Metode til at anslå størrelsen af betalingsbevillinger i Kommissionens meddelelse om

den finansielle ramme for 2007-2013 og prognoser om uindfriede forpligtelser

Overslagene over betalingsbevillinger i Kommissionens meddelelse om den finansielle

ramme for 2007-2013 er baseret på den antagelse, at der ikke er nogen frigørelser, og at alle

forpligtelser indfries fuldt ud i henhold til følgende tidsplaner:

−

for så vidt angår udgifter, der er omfattet af ikke-opdelte bevillinger (navnlig den fælles

landbrugspolitik og Solidaritetsfonden), indfries bevillingerne fuldt ud i løbet af det re-

levante år

for så vidt angår eksterne politikker (herunder Den Europæiske Udviklingsfond), anven-

des den tidsplan, der blev anvendt for Agenda 2000

for så vidt angår andre udgifter anvendes den tidsplan, der blev vedtaget af Det Europæ-

iske Råd i København

for så vidt angår betalingen af uindfriede forpligtelser ved udgangen af 2003, har Kom-

missionen valgt en tidsplan, der indebærer:

–

spredning af indfrielse af uindfriede forpligtelser vedrørende programmerings-

perioden for strukturfondene i perioden 1993-1999 over det meste af programme-

ringsperioden 2000-2006, idet det antages, at der ikke er brug for yderligere ind-

frielse af forpligtelser vedrørende strukturfondene efter 1.1.2007

fuld indfrielse af uindfriede forpligtelser vedrørende programmeringsperioden for

strukturfondene i perioden 2000-2006 under iagttagelse af

"N+2"-reglen

(det an-

tages, at der ikke er nogen frigørelser hverken for programmeringsperioden 2000-

2006 eller programmeringsperioden 2007-2013); hvad Samhørighedsfonden an-

går, antages det, at de uindfriede forpligtelser indfries over en periode på fem år

indfrielser akkumuleret før 2008, der vedrører Den Europæiske Udviklingsfond,

lades ude af betragtning.

−

–

Forskellen mellem forpligtelser og betalinger som følge af disse tidsplaner skønnes at stige fra

gennemsnitligt til 0,02% af BNI under de nuværende finansielle overslag til 0,12% af BNI i

perioden 2007-2013. Den voksende forskel skyldes:

−

en betydelig stigning i omfanget af forpligtelsesbevillinger i perioden 2007-2013 sam-

menholdt med de nuværende finansielle overslag, især med hensyn til interne politikker,

eksterne og samhørighedspolitikker

am/FH/ub

DQPG

10219/04

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

−

en stigning i den relative andel af opdelte bevillinger, der bl.a. skyldes faldet i udgifter

til den fælles landbrugspolitik (ikke-opdelte bevillinger) og indførelsen af opdelte be-

villinger for udgifter til landdistriktudvikling. Endvidere vil opførelse på budgettet af

Den Europæiske Udviklingsfond øge andelen af opdelte bevillinger. I 2007-2013 vil

ikke-opdelte bevillinger udgøre gennemsnitligt 35% af de samlede forpligtelser sam-

menholdt med 50% i Agenda 2000.

Ovennævnte faktorer fører til et anslået omfang af uindfriede forpligtelser på ca.

225 mia. EUR ved udgangen af 2013 sammenholdt med 104,5 mia. ved udgangen af 2003 og

et anslået omfang af uindfriede forpligtelser på ca. 118 mia. ved udgangen af 2006. Dette kan

fordeles på følgende måde:

nuværende priser

(mio. EUR)

Uindfriede forpligtelser ved ud-

gangen af 2006

Forpligtelser 2007-2013

Betalinger 2007-2013

Uindfriede forpligtelser ved ud-

gangen af 2013

118.387

1.154.502

1.047.737

225.152

2004-priser (mio. EUR)

102.501

1.025.035

928.700

181.278

Uindfriede forpligtelser er en uundgåelig konsekvens af det system med dobbelte udgifter

(forpligtelser og betalinger), som EU anvender. Det er svært at etablere nogen direkte sam-

menhæng mellem uindfriede forpligtelser og f.eks. absorptionskapacitet, idet den væsentligste

faktor i den henseende er evnen til at identificere levedygtige projekter og programmer og al-

lokere midler til dem.

–

Det kan være nyttigt at skelne mellem normale og (potentielt) unormale uindfriede

forpligtelser, idet Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 21. novem-

ber 2001 ved fælles overenskomst definerede sidstnævnte som bestående af hvi-

lende forpligtelser, som ikke har givet anledning til udbetalinger de seneste to år,

og gamle forpligtelser, som har været opført på budgettet i mindst 5 år.

Hvad den planlagte indfrielsesprofil for perioden 2007-2013 angår, vil der være betydelige

"højdepunkter" i 2007 (1,15% af BNI) og især i 2008 (1,23% af BNI) sammenholdt med gen-

nemsnittet på 1,14% i perioden 2007-2013. Disse "højdepunkter" efterfølges sandsynligvis af

"lavpunkter" i 2009 og især i 2010.

–

Både "højdepunkter" og "lavpunkter" skyldes hovedsageligt strukturfondene. År-

sagen til højdepunkterne er overlapning mellem slutfasen af programmerings-

perioden 2000-2006 og begyndelsen af programmeringsperioden 2007-2013.

Lavpunkterne opstår, når der ikke er berammet flere forudbetalinger for pro-

grammeringsperioden 2007-2013, samtidig med, at der ikke er planlagt flere ind-

frielser for programmeringsperioden 2000-2006.

10219/04

DQPG

am/FH/ub

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

–

Teknisk set er en omprogrammering af tidsplanen for indfrielser

("lissage")

altid

mulig, hvis der opstår betydelige "højdepunkter" eller "lavpunkter" i indfrielserne.

Med hensyn til den mulige betalingsprofil for uindfriede forpligtelser ved udgangen af 2013

og i perioden 2014-2020 og forudsat, at tidsplanerne for indfrielse forbliver uændrede, kan

indfrielserne af uindfriede forpligtelser falde fra 0,60% af EU-27's BNI i 2014 til 0,01% i

2020. Indfrielse som følge af forpligtelser i perioden 2014-2020 vil

bl.a.

afhænge af det frem-

tidige omfang af udgifterne til den fælles landbrugspolitik, antallet af medlemsstater osv.

________________________

10219/04

DQPG

am/FH/ub

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG VIII

Ad hoc-gruppen vedrørende de fremtidige finansielle overslag: listen over notater til

Coreper

Coreper blev i sit arbejde bistået af en ad hoc-ekspertgruppe. Gruppen undersøgte en række tekni-

ske spørgsmål, som formanden for ad hoc-gruppen aflagde rapport til Coreper om i form af notater.

De omhandlede følgende områder:

Notat nr. 1:

Notat nr. 2:

Notat nr. 3:

Notat nr. 4:

Underliggende økonomiske antagelser

Den nye struktur for den finansielle ramme

Fleksibilitetsmekanismer

Forholdet mellem forpligtelses- og betalingsbevillinger (herunder uindfriede

forpligtelser, eller "overhang")

Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse (udgiftsområde 1a)

Samhørighed for vækst og beskæftigelse (udgiftsområde 1b)

Bæredygtig forvaltning af naturressourcer (udgiftsområde 2)

Unionsborgerskabet som begreb skal have et konkret indhold

EU som global partner

Administrationsudgifter

Notat nr. 5:

Notat nr. 6:

Notat nr. 7:

Notat nr. 8:

Notat nr. 9:

Notat nr. 10:

________________________

10219/04

DQPG

am/FH/ub