PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del Bilag 102
Offentligt

PDF udgave (747 KB)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EU-sekr.

30. oktober 2003

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 7. november 2003 –

dagsordenspunkt rådsmøde (konkurrenceevne )den 10.-11. november 2003 –

vedlægges Økonomi- og Erhvervsministeriets notat om de punkter, der

forventes optaget på dagsordenen fsva. indre markedsdelen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

30. oktober 2003

Økonomi- og

Erhvervsministeriet

Eksp.nr. 93603

/TAF

Samlet aktuelt notat vedrørende rådsmøde (Konkurrenceevne) den 10.-11.

november 2003

1. Forbedring af konkurrenceevne og vækst

2. Forslag til Rådets forordning om EF-patentet - KOM(2000)412

3. Forslag til et femte motorkøretøjsforsikringsdirektiv

(KOM(2002) 244 endelig):

4. Kommissionens forslag til direktiv om virksomheders

urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det

indre marked (KOM(2003) 356 endelig udgave)

6. Forslag til Rådsresolution om den nye metode

7. Forslag til ny kemikalieregulering (kemikaliepakke)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Forbedring af konkurrenceevne og vækst

Resumé

Som opfølgning på Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 16. og 17. oktober

2003 har formandskabet valgt at tage punktet på dagsordenen til drøftelse. Der

foreligger endnu ikke et dokument.

En række konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles henviser til arbejdet

i Konkurrenceevnerådet bl.a. vedr. den kommende integrerede strategi for

konkurrenceevne.

Baggrund og indhold

Som opfølgning på Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 16. og 17. oktober

2003 har formandskabet valgt at tage punktet på dagsordenen til drøftelse.

En række konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles henviser til arbejdet

i Konkurrenceevnerådet.

Følgende af relevans for Konkurrenceevnerådet fremgår af konklusionerne:

Det Europæiske Råd understreger, at Rådet (konkurrenceevne) spiller en central

rolle med hensyn til at sikre, at den integrerede konkurrenceevnestrategi finder

anvendelse i praksis, og dermed bidrager til at skabe et gunstigt klima for

virksomhederne, et effektivt indre marked og øget forskning og innovation.

Det Europæiske Råd opfordrer Kommissionen til at forelægge en rapport med

forslag til, hvordan de industrielle rammer kan forbedres med henblik på at undgå

afindustrialisering.

Det Europæiske Råd opfordrer Kommissionen til at forelægge alle

yderligere forslag, som er nødvendige for at fuldføre det indre marked

og udnytte dets potentiale fuldt ud, stimulere iværksætterånden og

skabe et ægte indre marked for tjenesteydelser, idet den samtidig skal

tage behørigt hensyn til behovet for at garantere udbud af og handel

med tjenesteydelser af almen interesse. I den forbindelse prioriterer

Det Europæiske Råd højt, at der opnås endelig enighed om

EF-patentet. Medlemsstaterne opfordres til at intensivere indsatsen

for at omsætte forskrifterne om det indre marked til national

lovgivning inden for de fastsatte tidsfrister.

Det Europæiske Råd gentager sin opfordring til, at der gøres hurtige

fremskridt med hensyn til alle de udestående elementer i

handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser, så den kan

færdiggøres efter den aftalte tidsplan. Det Europæiske Råd forventer

også, at arbejdet med direktivet om overtagelsestilbud, hvis formål er

at fastsætte europæiske og internationale spilleregler på området,

afsluttes hurtigt med et positivt resultat, der bygger på de hidtidige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kompromisbestræbelser.

Rådet og Kommissionen skal tilgodese specifikke industrisektorers behov, navnlig

fremstillingssektoren, hvis disse skal kunne øge deres konkurrenceevne, bl.a. på

baggrund af deres vigtige bidrag til den økonomiske vækst.

EU-lovgivningen bør ikke være et handicap for EU's konkurrenceevne

sammenlignet med andre store økonomiers konkurrenceevne. Med dette for øje

opfordres Kommissionen til at tage hensyn til de konsekvenser, som foreslået

EU-lovgivning har for virksomhederne, ved at foretage en omfattende

konsekvensanalyse.

Det kommende forslag om kemikalier, som Rådet (konkurrenceevne) skal drøfte i

samordning med andre rådssammensætninger, bliver en første lejlighed til at følge

denne linje, og der skal navnlig ses på forslagets indvirkning på SMV'er.

Hvis den europæiske økonomis konkurrenceevne skal udvikles i overensstemmelse

med Lissabon-dagsordenen, er der brug for, at den offentlige og den private sektor

igen bakker op om målet om at investere 3% af BNP i forskning, med særlig vægt

på teknologisk innovation og herunder miljøteknologi, samt på udvikling af

menneskelig kapital gennem øgede investeringer i uddannelse og forskning, efter de

retningslinjer, som Rådet anbefalede den 22. september 2003. Det Europæiske Råd

tilskynder derfor til:

et stærkt engagement fra medlemsstaternes side med hensyn til benchmarking,

udveksling af erfaringer og forberedelse af indbyrdes forenelige

foranstaltninger, der kan fremskynde offentlige og private investeringer i

forskning og innovation

styrket samordning mellem offentlig og privatfinansieret forskning

hurtige fremskridt med gennemførelsen af e-Europa-handlingsplanen

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om sagen.

Nærheds- og proportionalitets princippet

Sagen berører ikke i sig selv nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Gældende dansk ret

Sagen berører ikke i sig selv dansk ret.

Høring

Der foreligger ikke et dokument vedrørende sagen.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Sagen skønnes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen skønnes ikke i sig selv at have samfundsøkonomiske konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelse i Europaudvalget

Sagen har ikke tidligere været forelagt Europaudvalg

2. Forslag til Rådets forordning om EF-patentet - KOM(2000)412

Resumé

Forordningsforslaget fra august 2000 tager sigte på at skabe et effektivt system

til beskyttelse af patentrettigheder, som samtidigt er billigt og let tilgængeligt for

brugerne af systemet. Det foreslås, at samtlige EU-medlemsstater skal være

dækket af én patentansøgning. EF-patentsystemet skal i ansøgningsfasen bygge

på det allerede eksisterende system etableret via Den Europæiske

Patentkonvention (EPK). Det foreslås, at Den Europæiske Patentorganisation

(EPO) skal udstede patenterne med umiddelbar virkning for samtlige

EU-medlemsstater. Patenterne skal herefter foreligge i deres helhed på ét af de

tre EPO-proceduresprog (fransk, tysk og engelsk), og patentkravene på alle tre

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EPO-sprog. Efter patentmeddelelsen skal patentet reguleres efter de regler, der

fastsættes i forordningen.

Til blandt andet at afgøre spørgsmål om EF-patenternes gyldighed og krænkelse heraf,

foreslår Kommissionen at oprette en ny retsinstans benævnt ”EF-retten for intellektuel

ejendomsret”, som skal bestå af både førsteinstans- og appelafdelinger. Endelig foreslår

Kommissionen, at samtlige gebyrer for EF-patenterne skal tilfalde EPO, til forskel fra i

dag, hvor gebyrerne fra europæiske patenter deles mellem de nationale

patentmyndigheder og EPO.

Vedtagelsen af forslaget medfører, at patentloven skal ændres. Herudover kræver

forslaget om etablering af en enekompetent retsinstans en ændring af den danske

retsplejelov. Da der er tale om suverænitetsafgivelse, skal proceduren i grundlovens §

20 iagttages.

På rådsmødet (Indre Marked, Forbruger og Turisme) den 30. og 31. maj 2001, blev der

opnået enighed om en fælles strategi for det videre arbejde vedrørende sprogordningen,

de nationale patentkontorers rolle, domstolssystemet og gebyrsystemet. Under

rådsmøderne den 26. november og 20. december 2001 blev det forsøgt at opnå

enighed om en præcisering af den fælles strategi fra maj 2001, hvilket dog ikke

lykkedes. På rådsmødet den 21. maj 2002 var sagen på dagsordenen med henblik på at

opnå enighed om en præcisering af den fælles strategi (common political approach) om

de væsentligste elementer i forordningsforslaget, hvilket dog ikke lykkedes. Det blev

samtidig slået fast, at intet er aftalt før der er enighed om alle elementerne i forslaget.

På rådsmødet den 14. november 2002 drøftede landene de overordnede principper for

domstolssystemet uden dog at nå til enighed herom. På rådsmødet den 26. november

2002 drøftede landene strategien for det videre arbejde. På rådsmødet den 3. marts

2003 blev der opnået politisk enighed (common political approach) om udformningen

af sprogordningen, de nationale kontorers rolle, domstolssystemet og gebyrsystemet.

Det græske formandskab udarbejdede med baggrund i den opnåede politiske enighed

et revideret forordningsforslag. Forslaget er gennemgået i hovedtræk i afsnit 1. På

rådsmødet den 22. september 2003 blev der alene afgivet en statusrapport. Forslaget er

på rådsdagsordenen til politisk debat.

Baggrund og indhold

1.1. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 1. august 2000 et forordningsforslag om EF-patentet,

KOM(2000)412. Hjemmelen til forslaget er artikel 308 i Traktaten om Oprettelse af

Det Europæiske Fællesskab. Kravet til vedtagelse er enstemmighed.

Forordningsforslaget blev fremsendt til medlemsstaterne den 25. august 2000 og blev

præsenteret af Kommissionen på rådsmødet (Indre Marked, Forbruger og Turisme)

den 28. september 2000.

Forordningsforslaget var til drøftelse på rådsmøderne (Indre Marked, Forbruger og

Turisme) den 30. november 2000, 12. marts 2001, 30.-31. maj 2001, 27. september, 26.

november 2001, 20. december 2001, 1. marts 2002, 21. maj 2002, 14. november 2002

og den 26. november 2002. På rådsmødet den 30 og 31. maj 2001 blev der opnået

enighed om iværksættelse af proceduren for ændring af Den Europæiske

Patentkonvention. Derudover blev der vedtaget en fælles strategi (common approach)

med en struktur for de kommende forhandlinger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På rådsmødet den 3. marts 2003 blev der opnået politisk enighed (common political

approach) om udformningen af sprogordningen, de nationale kontorers rolle,

domstolssystemet og gebyrsystemet. Det græske formandskab udarbejdede med

baggrund i den opnåede politiske enighed et revideret forordningsforslag. Forslaget er

gennemgået i hovedtræk i afsnit 1

1.2. Kommissionens oprindelige forslag

Kommissionens oprindelige forslag fra 2000 er udarbejdet på baggrund af henholdsvis

Kommissionens grønbog om EF-patentet og det fremtidige europæiske patentsystem

KOM(97)314 af 16. juni 1997 og opfølgningen på grønbogen KOM(99)42 af 5.

februar 1999. Herudover danner Aftalen om EF-patenter (1989) baggrund for en del af

forordningsforslagets bestemmelser.

Opnåelse af patentbeskyttelse kan i dag ske på to måder i Europa. Den ene måde er

ved indlevering af en ansøgning til de nationale patentmyndigheder, hvorved der opnås

et nationalt patent. Den anden mulighed er at søge om et europæisk patent via EPO,

der forvalter EPK. Ansøgningen behandles og patentet udstedes centralt af EPO. I

ansøgningen udpeger ansøgeren de medlemslande, som ansøgeren ønsker, at patentet

skal have gyldighed i. Når et europæisk patent bliver meddelt, skal patentet i oversat

form fremsendes til de udpegede nationale patentmyndigheder, og der skal betales et

publiceringsgebyr. Sker dette inden for de fastsatte frister, bliver det europæiske patent

gyldigt i det pågældende land, og har samme virkning og reguleres udfra samme

nationale regler som de ”rene” nationale patenter. Retstvister afgøres af de nationale

domstole med virkning for hvert enkelt land.

Det nuværende system er både langsommeligt og dyrt. Det er således væsentligt dyrere

at få patent i Europa end i Japan og USA. Omkostningerne til at forsvare patentet mod

krænkelser, dvs. ved at anlægge retssager ved alle nationale domstole, kan endvidere

være økonomisk uoverkommeligt for små og mellemstore virksomheder.

Formålet med forordningsforslaget er at etablere et effektivt og billigt EU-system med

central udstedelse af patenter med umiddelbar virkning i medlemslandene og en central

domstol. Sigtet med dette er at fremme den europæiske innovation og

konkurrenceevne i forhold til især USA og Japan.

Enhedskarakter

EF-patentet skal have enhedskarakter, det vil sige, at det får samme virkning for hele

EU under ét. Det kan ligeledes kun erklæres ugyldigt, begrænses, overdrages eller

ophøre med virkning for hele området. Licens kan dog meddeles for de enkelte lande.

Regulering

I ansøgningsfasen vil patentansøgningen om et EF-patent være undergivet reglerne og

procedurerne i EPK, dog med respekt af den gældende EU-ret. For at skabe mulighed

for, at EPO kan behandle ansøgninger om EF-patenter, foreslås det, at Fællesskabet

tiltræder EPK. EF-patentet vil efter meddelelsen være reguleret af forordningens

bestemmelser.

Sprog

I det nuværende EPK-system skal patentet for at opnå gyldighed i de enkelte

medlemsstater oversættes til medlemsstatens sprog. For at EF-patentet skal være

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

økonomisk overkommeligt, foreslår Kommissionen indført et sprogregime, som

adskiller sig fra det, der findes i EPK-regi.

Når EF-patentet er meddelt på ét af EPO proceduresprogene (engelsk, tysk og fransk),

skal kravene (den del af patentet, der fastlægger beskyttelsens omfang) ifølge forslaget

oversættes til de to andre proceduresprog. EF-patentets gyldighed skal således ikke

være afhængig af oversættelse af patentet eller dele deraf til samtlige nationale sprog.

Hvis der bliver anlagt sag mod en formodet krænker af et EF-patent, kan yderligere

oversættelse dog blive nødvendig. Som udgangspunkt formodes en påstået

patentkrænker, der ikke har haft adgang til patentteksten på det officielle sprog i den

medlemsstat, hvor han har bopæl, ikke bevidst at have krænket patentet. Der er således

en formodning for god tro, medmindre ond tro kan bevises. For at beskytte

patentkrænkeren i god tro, er det foreslået, at patenthaveren ikke kan få tilkendt

erstatning for den periode, der ligger forud for patentkrænkerens modtagelse af en

oversættelse af patentet.

Domstolssystemet

Ud fra argumentet om størst mulig retssikkerhed og ensartet retspraksis, samt under

hensyntagen til hensigten med at skabe et effektivt og billigt patentsystem, foreslår

Kommissionen, at der oprettes et centraliseret og specialiseret domstolssystem til

behandling af patentsager. Kommissionen foreslår i forordningsforslaget, at der

oprettes en ny retsinstans benævnt ”EF-retten for intellektuel ejendomsret”, som skal

omfatte både førsteinstans- og appelafdelinger.

Domstolen skal have enekompetence til at pådømme spørgsmål vedrørende et

EF-patents gyldighed og krænkelse, og domstolen skal have mulighed for at nedlægge

fogedforbud, tilkende erstatning m.m. Hvis en sag om et EF-patents gyldighed

anlægges ved en national domstol, indebærer enekompetencen, at den nationale

domstol skal erklære sig for inkompetent og afvise sagen. De nationale domstoles

kompetence foreslås begrænset til sager vedrørende retten til patentet eller aftalte

licenser.

Efter Nice-traktatens ikrafttræden den 1. februar 2003 er der med artikel 229a

skabt hjemmel til, at Rådet ved enstemmighed kan vedtage bestemmelser med

henblik på at tillægge EF-Domstolen kompetence til at afgøre tvister vedrørende

anvendelsen af retsakter om enerettigheder, herunder patenter. Yderligere følger

det af bestemmelsen, at de nationale forfatningsmæssige procedurer vil skulle

følges til vedtagelsen af disse bestemmelser.

Før Rådet kan træffe endelig beslutning om domstolssystemet, kræves der et

formelt forslag med hjemmel i Nice-traktatens art. 229a.

Gebyrer

Kommissionen har foreslået i forordningsforslaget, at de årsgebyrer, som skal

betales for, at patentet vedbliver at være i kraft, udelukkende tilfalder EPO.

Dette er nyt i forhold til i dag, hvor indtægterne i forbindelse med europæisk

patentbeskyttelse deles ligeligt mellem det pågældende land og EPO.

I den fælles strategi fra rådsmødet den 30. og 31. maj blev det imidlertid

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vedtaget, at en vis procentdel af årsgebyrerne for EF-patentet skal tilfalde de

nationale kontorer, således at de nationale kontorer forsat kan udøve

innovationsfremmende aktiviteter i nærområderne.

Nationale kontorers rolle

Kommissionens forslag indrager ikke de nationale kontorer i arbejdet med

EF-patentet. Det er vedtaget i den fælles strategi af 31. maj 2001, at de nationale

kontorer skal indtage en væsentlig rolle i arbejdet med EF-patentet, herunder at

udføre nyhedsundersøgelse (dvs. undersøge om en opfindelse er ny i forhold til

kendt teknik). Et sådant arbejde forudsætter overholdelse af fastsatte fælles

kvalitetsstandarder.

1.3. Det reviderede forordningsforslag og ”common political approach”

På rådsmødet den 3. marts 2003 (konkurrenceevne) blev der opnået enighed

(common political approach) om et kompromisforslag, der bygger videre på den

fælles strategi, der blev vedtaget på rådsmødet (Indre marked, Forbruger og

Turisme) den 30. og 31. maj 2001. Den fælles politiske linje indeholder

løsningsmodeller vedrørende domstolssystemet, sprogspørgsmålet, de nationale

kontorers rolle og gebyrer. Det græske formandskab udarbejdede på baggrund af

den politiske aftale fra 3. marts 2003 et revideret forslag til Forordning om

EF-patent. Indholdet af det reviderede forslag og ”common political approach”

fra 3. marts 2003 er i hovedtræk, som følger:

Domstolssystemet

1. instansen og 2. instansen er central. Dommerne udnævnes ved enstemmig beslutning

i Rådet. Tekniske eksperter bistår dommerne i sagsbehandlingen.

Retssproget for domstolen er sagsøgtes nationale sprog. Hvis domstolen finder, at

anvendelse af dette sprog forhindrer en part i på betryggende vis at føre sin sag for

domstolen, kan domstolen vælge et andet officielt EU-sprog som retssprog. Parterne

kan med EF-patentrettens samtykke også vælge et andet af EU’s officielle sprog som

processprog. Procedure for EF-patentretten skal som udgangspunkt ske centralt ved

Retten i Første Instans’ sæde, men EF-patentretten har også mulighed for at sætte

retten lokalt i de enkelte medlemslande.

EF-patentretten skal oprettes senest i 2010. Hver medlemsstat skal udpege et

begrænset antal nationale retter, der i mellemtiden skal have kompetence til at

pådømme sager om EF-patentet, jf. art. 53a-i.

Sprog/oversættelsesspørgsmålet, art 24(a) og (b)

Sprogordningen følger indtil meddelelse af patentet ordningen i EPO. Det vil sige, at

ansøgningen skal indleveres og behandles på engelsk, tysk eller fransk. Såfremt ansøger

indleverer en ansøgning på et andet officielt EU-sprog, skal ansøger samtidig indlevere

en oversættelse til et EPO-sprog. I givet fald vil omkostningerne til oversættelse blive

refunderet af systemet (mutualisation of costs). Ved meddelelse af patentet skal ansøger

oversætte patentkravene til alle officielle EU-sprog. De enkelte medlemslande kan dog

beslutte, at patentkravene ikke skal oversættes til deres sprog.

Art 24a (3) fastsætter en frist på 2 år efter meddelelsestidspunktet til at indlevere

oversættelserne til EPO. Art. 24b (1) bestemmer, at manglende indlevering af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

oversættelserne medfører patentets ophør. I overensstemmelse med art 24b (2) kan

ansøger konvertere sit EF-patent til et europæisk patent inden udløbet af 2 års fristen i

art. 24a(3).

De nationale kontorers rolle

EF-patentansøgninger skal kunne indleveres hos de nationale kontorer. Ansøgere kan

dog frit vælge at indlevere ansøgninger direkte til EPO. På vegne af EPO og på

anmodning fra ansøger kan nationale kontorer i medlemslande, der ikke har et

EPO-sprog som officielt sprog, udføre nyhedsundersøgelser for EPO. Medlemslande,

der har et EPO-sprog som nationalt sprog, og som i dag udfører arbejde for EPO, kan

udføre arbejde med nyhedsundersøgelser for EPO. Derudover skal de nationale

kontorer spille en rolle i forhold til videnformidling.

Gebyrer

Årsgebyrerne for EF-patentet fordeles med 50% til EPO og 50% til medlemslandenes

patentkontorer. Patentkontorernes andel fordeles mellem disse efter en

distributionsnøgle, der fastsættes af Rådet. Distributionsnøglen skal baseres på en vifte

af rimelige og relevante kriterier. Kriterierne bør afspejle patentaktiviteter og markedets

størrelse.

Revisionsklausul

Fem år efter meddelelse af det første EF-patent vil Kommissionen fremlægge en

rapport om EF-patentsystemets funktion, hvori Kommissionen vil foreslå eventuelle

nødvendige ændringer.

Af andre centrale ændringer i forhold til Kommissionens forordningsforslag kan

fremhæves:

Meddelelse af tvangslicenser

Det reviderede forslag til forordning lader det stå åbent, om Kommissionen eller

EF-patentretten skal have kompetence til at meddele tvangslicenser, art. 21-22.

Genoprettelse af rettigheder

Forslagets art. 27a åbner mulighed for, at der kan ske genoprettelse af

patentrettigheder, der er gået tabt på grund af fristoverskridelser. En mulighed der

tillige eksisterer i dansk patentret.

Begrænsning af patentets beskyttelsesomfang

Art. 29a gør det muligt for patenthaver administrativt via EPO at få begrænset

patentets beskyttelsesomfang.

Foreløbige retsmidler

Forslaget indeholder en mere detaljeret beskrivelse af de foreløbige retsmidler, der er til

rådighed for EF-patentretten i sager om krænkelse af patenter, art. 42.

Krav på skadeserstatning, art. 44(3)

Efter forslagets art. 44(3) formodes en påstået krænker ikke at have haft kendskab til

patentets eksistens, medmindre enten hele patentteksten eller patentkravene er oversat

til sproget i det EU-land, hvor krænkeren er bosiddende.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets holdning forelå den 10. april 2002. Europa-Parlamentet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

godkendte Kommissionens forslag med ændringer (18 stk.). Hovedelementerne i

Europa-Parlamentets udtalelse er, at 1) sprogordningen bør være lig den, der finder

anvendelse for EF-varemærket (engelsk, tysk, fransk, spansk og italiensk), 2) der bør

tildeles de nationale patentmyndigheder en rolle i relation til behandlingen af

ansøgninger om EF-patenter, 3) nationale domstole med erfaring i patentsager bør

være 1. instans domstole i søgsmål vedrørende EF-patentet, og 2. instansen skal være

en central EF-domstol og 4) en vis del af gebyrindtægterne for EF-patentet skal tilfalde

de nationale patentmyndigheder til finansiering af videnformidlingsaktiviteter.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen vurderer, at målene om at fremme innovationen og væksten i Det

Europæiske Fællesskab, samt at give fremstilling og distribution af patenterede

opfindelser EF-dimensioner, bedst opnås via en forordning. Kommissionen henviser

til, at de opstillede mål ikke kan opfyldes af medlemslandene hverken hver for sig eller

samlet, hvorfor de som følge af deres grænseoverskridende virkninger skal

gennemføres på EF-plan.

Kommissionen henviser ligeledes til, at Domstolen har fastslået, at der ikke kan

indføres intellektuelle ejendomsrettigheder på EF-plan gennem en

harmonisering af de nationale lovgivninger.

I betragtning af rettighedernes enhedskarakter mener Kommissionen, at

systemets iværksættelse ikke kan overlades til medlemslandenes skøn. Den

foreslåede retsakt, en forordning, begrænser sig ifølge Kommissionen således til

det minimum, der er nødvendig for at nå de tilstræbte mål, og går ikke længere

end nødvendigt.

Kommissionens forslag indebærer en høj grad af centralisering ved behandlingen af

patentansøgninger i Europa. Som påpeget af Kommissionen kan de betydelige positive

følger af et fælles patentsystem imidlertid ikke opnås uden indførelse af et centraliseret

patentsystem reguleret ved forordning.

Det er derfor regeringens vurdering, at Kommissionens forslag er i overensstemmelse

med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret

Reglerne om patenter findes i lovbekendtgørelse nr. 781 af 30. august 2001. Herudover

findes bekendtgørelse nr. 6 af 6. januar 2003 om patenter og supplerende

beskyttelsescertifikater. Danmark har tillige ratificeret Den Europæiske

Patentkonvention.

Høring

Kommissionens oprindelige forslag har været sendt i høring i august 2000 hos følgende

organisationer: Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk

Arbejdsgiverforening, Dansk Forening for Industriel Retsbeskyttelse, Dansk Forening

for Industriens Patent- og Varemærkespecialister (DIP), Dansk Forening til Fremme af

Opfindelser (DaFFO), Dansk Handel & Service, Dansk Industri (DI), Dansk Patent-

og Varemærkekonsulentforening af 1953, Dansk Teknologisk Institut, De Danske

Patentagenters Forening (Patentagentforeningen), Det Danske Handelskammer,

Formanden for Det Rådgivende Udvalg for Industriel Ejendomsret, professor dr. jur.

Mogens Koktvedgaard, Håndværksrådet, Ingeniørforbundet i Danmark,

Ingeniørforeningen i Danmark, Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark,

LEGO Holding A/S, LIF Lægemiddelindustriforeningen, Løvens Kemiske Fabrik,

Novo Nordisk A/S og Teknologirådet.

De danske standpunkter vedrørende sprogordningen, Fællesskabets tiltrædelse

til EPK, domstolsspørgsmålet, de nationale kontorers rolle og gebyrspørgsmålet

blev endvidere den 12. september 2001 forelagt og koordineret med

Specialudvalget for Tekniske Handelshindringer for Industrivarer.

Der er modtaget høringssvar fra følgende:

Dansk Patent- og Varemærkekonsulentforening af 1953, Dansk Forening for

Industriens Patent- og Varemærkespecialister, Formanden for Det Rådgivende Udvalg,

professor, dr. jur Mogens Koktvedgaard, Landsbrugsrådet, LEGO Holding A/S, LIF

Lægemiddelindustriforeningen, Dansk Industri, Patentagentforeningen, Løvens

Kemiske Fabrik, Dansk Forening til Fremme af Opfindelser, Novo Nordisk A/S,

Dansk Forening for Industriel Retsbeskyttelse, Advokatrådet og Håndværksrådet.

De fremkomne høringssvar kan opdeles på følgende måde:

Enhedskarakter

LEGO Holding A/S anfører, at det formentlig er den eneste rigtige løsning med en

enhedskarakter, hvorefter et patent, såfremt det bortfalder, bortfalder for hele

Fællesskabets område. Dette kan dog tænkes at få den effekt, at man udtager nationale

patenter eller et europæisk patent, idet man ikke nødvendigvis mister sin ret i alle lande

gennem disse systemer. Håndværksrådet, Advokatrådet, Dansk Forening for Industriel

Retsbeskyttelse, DIP, DaFFO, Patentagentforeningen, DI, og LEGO Holding A/S

støtter, at der indføres et enhedspatent.

Sprog

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DIP og LIF er positive overfor ethvert tiltag, der kan nedsætte omkostningerne til

patentering og kan tilslutte sig forslaget, men LIF og Novo Nordisk A/S så allerhelst,

at behandlingssproget blev engelsk, og at der kun skal ske oversættelse i tilfælde af

krænkelse. DI har efterfølgende udtalt sig positivt overfor en ét-sprogsløsning.

Patentagentforeningen kan tilslutte sig sprogløsningen, såfremt muligheden for at opnå

erstatning gøres betinget af det objektive kriterium, at der foreligger en oversættelse af

hele patentskriftet til dansk. DaFFO finder, at alle EF-patenter skal findes på minimum

engelsk, og såfremt de findes på fransk eller tysk, bør Kommissionen gives fuldmagt til

at oversætte patentet til engelsk. Betaling for dette skal dækkes af Kommissionen som

en serviceydelse. Håndværksrådet er betænkelig ved, at der kun skal ske oversættelse af

patentkravene til engelsk, tysk og fransk. Advokatrådet finder det betænkeligt ud fra et

retssikkerhedssynspunkt at indføre et patentsystem med rettigheder, der har virkning

for Danmark, uden at en fuldstændig oversættelse af patenterne er obligatorisk.

Domstolssystemet

DIP anfører, at det er afgørende, at der etableres et retssystem, der sikrer en hurtig,

effektiv og ensartet behandling af patentsager ved domstolene, og tilslutter sig

gennemførelse af det domstolssystem, der er foreslået i forordningsforslaget. DI,

Håndværksrådet og DaFFO giver udtryk for samme holdning. LIF og Novo Nordisk

A/S er tillige tilhænger af, at både 1. og 2. instansretterne bliver europæiske, men

mener at 1. instansretterne bør kunne sættes nationalt.

Professor, dr. jur Mogens Koktvedgaard anfører, at et fælles domstolssystem vil skabe

den fornødne retssikkerhed, men sætter spørgsmålstegn ved nødvendigheden af at

oprette en speciel domstol til behandling af patentsager. Patentagentforeningen finder,

at bevarelse af et nationalt retssystem i første instans er af afgørende betydning ved

behandlingen af krænkelsesspørgsmål, men kan tilslutte sig, at der oprettes en

overnational appelinstans.

Dansk Forening for Industriel Retsbeskyttelse anfører, at domstolen bør have en høj

grad af lokal tilstedeværelse, særligt i relation til midlertidige retsskridt og første instans.

Dansk skal kunne anvendes som retssprog. Den lokale tilstedeværelse og anvendelsen

af dansk vil efter foreningens opfattelse sikre en nærhed mellem danske sagsøgte og

domstolen og dels sikre, at der i Danmark vil kunne opretholdes lokal kompetence hos

dommere, advokater og patentagenter. Advokatrådet mener, at det foreslåede system er

forbundet med betydelige praktiske, sprogmæssige og omkostningsmæssige gener,

navnlig for personer og små og mellemstore virksomheder. Rådet er af den opfattelse,

at fogedrets- og førsteinstansbehandlingen skal være henlagt til de nationale domstole,

og at alene appelinstansen skal være central.

Gebyrer

DIP og Novo Nordisk A/S anfører, at det er nødvendigt at bevare de nationale

patentmyndigheder, hvorfor en del af afgifterne fra EF-patentet bør tilfalde disse, og

taler desuden for, at EPO uddelegerer nogle af sine opgaver til de nationale

patentmyndigheder. Håndværksrådet finder, at det er vigtigt, at de samlede gebyrer for

opretholdelse af et EF-patent bliver de samme som for et europæisk patent, således at

der ikke geografisk set bliver registreret flere patenter end nødvendigt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Øvrige forhold

Provisorisk beskyttelse (beskyttelse også for tiden før patentmeddelelsen):

DIP og LIF anfører, at provisorisk beskyttelse ikke skal være afhængig af, at krænkeren

har modtaget en oversættelse af patentet, men mener at det bør være tilstrækkeligt, at

der er indleveret en oversættelse til den nationale patentmyndighed eller EPO.

Patentagentforeningen mener, at erstatning for krænkelse bør gøres betinget af, at der

foreligger en oversættelse af kravene til dansk, og at det skal præciseres, at provisorisk

beskyttelse bortfalder, med mindre der foreligger en oversættelse af hele patentskriftet

(beskrivelse og krav) til dansk i forbindelse med udstedelsen af EF-patentet. LEGO

Holding A/S mener ikke, at reglerne om provisorisk beskyttelse og erstatning er

hensigtsmæssige og mener, at krænkeren som et minimum bør fralægge sig en eventuel

berigelse, men så helst at reglen udgik. Novo Nordisk A/S er af den opfattelse, at

reglerne i EPK om provisorisk beskyttelse bør finde anvendelse i stedet for de

foreslåede.

Foreløbige foranstaltninger (fogedforbud):

DIP anfører, at en EF-patentdomstol skal kunne håndtere midlertidige foranstaltninger

hurtigt og effektivt, og at det kunne være ønskeligt med en harmonisering af reglerne

om bevissikring. Professor, dr. jur Mogens Koktvedgaard, LEGO Holding A/S og LIF

efterlyser klarere regler vedrørende fogedforbud.

Sammenhæng med Bioteknologidirektivet:

Landbrugsrådet anfører, at det ikke fremgår af forordningsforslaget, i hvilket omfang

det får betydning for bioteknologidirektivet, herunder de nationale ordninger om

”farmers privilege”.

Kommissionens adgang til at intervenere og meddele tvangslicens:

LEGO Holding A/S anfører, at Kommissionens adgang til at intervenere synes meget

vid, og at reglerne om tvangslicensmeddelelse er meget vidtgående og bredt formuleret.

Novo Nordisk A/S er af den opfattelse, at meddelelse af tvangslicens ikke skal henhøre

under Kommissionens kompetence, med derimod domstolens. Det samme gør sig

gældende for så vidt angår fastsættelse af licensafgifter.

Samordning med nationale patenter og patenter udstedt af EPO:

Patentagentforeningen finder, at det er afgørende, at nationale patenter, patenter

meddelt af EPO og EF-patenter medfører samme retsvirkninger. Novo Nordisk A/S

mener, at de eksisterende muligheder for patentbeskyttelse skal bevares, herunder at

det skal være muligt at konvertere en ansøgning om EF-patent til en ansøgning om

nationalt patent i de lande, hvor det er muligt at opnå beskyttelse.

Ugyldighedssager ved den centrale domstol og indsigelsessag ved EPO:

Løvens Kemiske Fabrik finder det uholdbart, hvis der skal være mulighed for at føre en

ugyldighedssag ved den centrale domstol samtidig med, at der føres en indsigelsessag

ved EPO. Desuden ønsker de, at der blev indsat yderligere en ugyldighedsgrund,

således at patentkravenes omfang også skal kunne tages op til revision af den centrale

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

domstol.

Det græske formandskabs forslag til forordning blev den 6. maj 2003 sendt i skriftlig

høring høring i specialudvalget for vækst og konkurrenceevne. Der er modtaget

høringssvar fra følgende: Interesseorganisationen HTS-I, LEO Pharma, LIF

Lægemiddelindustriforeningen og Novo Nordisk A/S.

HTS-I er af den opfattelse, at oversættelse af patentkravene gør patentet for dyrt.

HTS-I finder, at oversættelse til alle fællesskabssprog bør begrænses til krænkelsessager.

HTS-I finder videre, at førsteinstansrettterne bør kunne sættes lokalt i de enkelte

medlemslande. Endelig finder HTS-I, at der bør være mulighed for at konvertere en

EF-patentansøgning, der ikke kan fremmes til meddelelse af EF-patent, til en national

ansøgning i de lande, hvor patent kan opnås.

LEO Pharma anfører, at det bør fremgå at forordningen, om en appelsag ved EPO har

opsættende virkning på en krænkelsessag ført ved EF-patentretten. LEO Pharma

finder, at EF-patentretten i art. 28 bør gives mulighed for at fastlægge patentkravenes

omfang, idet dette spørgsmål i modsat tilfælde vil blive endeligt afgjort af Examining

Division ved EPO.

LIF og Novo Nordisk A/S finder, at artikel 9b1 om tilladelsen til forberedende

handlinger med henblik på opnåelse af markedsføringstilladelse, bør udgå. LIF og

Novo Nordisk anfører, at bestemmelsen kun bør opretholdes, såfremt dette sker i

sammenhæng med indførelse af regler om 10 års databeskyttelse for lægemidler i hele

EU. LIF og Novo Nordisk A/S anfører, at der af hensyn til retssikkerheden for

tredjemand bør indføjes en frist på 1 år i artikel 27a stk. 1 om genoprettelse af tabte

rettigheder. LIF og Novo Nordisk A/S anfører videre, det ikke bør være en

ugyldighedsgrund jf. art 28,1e, at en patenthaver ikke er berettiget til patentet.

Advokatrådet har efterfølgende afgivet svar i relation til det reviderede

forordningsforslag. Advokatrådet hæfter sig ved, at retssproget vil være det nationale

sprog i den medlemsstat, hvor den sagsøgte person eller virksomhed har hjemting.

Advokatrådet tilføjer, at dette ikke i sig selv løser de retssikkerhedsmæssige

betænkeligheder, der som tidligere påpeget af Advokatrådetkan være forbundet med,

at især små og mellemstore virksomheder, skal give møde ved en central domstol.

Advokatrådet har imidlertid bemærket, at der i forordningsforslaget er hjemmel til, at

domstolen vil kunne sættes i andre medlemsstater i EU end Luxembourg. På den

baggrund finder Advokatrådet, at de betænkeligheder, som rådet tidligere har anført, i

væsentligt omfang vil kunne imødekommes, såfremt det ved udformningen af

domstolens statutter og procesreglement sikres, at det i sager vedrørende foreløbige

retsmidler bliver hovedreglen, at retten, når parter og vidner skal afhøres og sagen skal

procederes, sættes i den medlemsstat, hvor sagsøgte har hjemting. Det er endelig rådets

forventning, at der i de egentlige retssager åbnes mulighed for at sætte retten lokalt, når

hensynet til sagsøgte efter domstolens opfattelse tilsiger dette.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Vedtagelse af forslaget medfører, at patentloven skal ændres. Herudover vil forslaget

om etablering af en enekompetent retsinstans kunne indebære en ændring af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

retsplejeloven.

Forslagets bestemmelser om gebyrer vil kunne få konsekvenser for de nationale

patentmyndigheders økonomiske grundlag. Der forventes dog ingen statsfinansielle

konsekvenser, da Patent- og Varemærkestyrelsen er en selvfinansierende

statsvirksomhed.

En fremtidig dansk tilslutning til oprettelsen af en central domstol vil endelig

kræve anvendelse af grundlovens § 20.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

En billigere europæisk patentbeskyttelse vil særligt komme små og mellemstore

virksomheder til gode, og det skønnes, at et EF-patent vil have en gavnlig effekt på

innovationen. Det vil styrke europæiske virksomheders konkurrenceevne, og en positiv

effekt på samfundsøkonomien forudses.

Tidligere forelæggelse for Folketinget

Sagen har været forelagt Europaudvalget den 21. september 2001 og den 23. november

2001 (særligt ordførermøde pga. folketingsvalget) til forhandlingsoplæg forud for

rådsmøderne (Indre Marked, Forbruger og Turisme) den 27. september 2001 og 26.

november 2001. Sagen har været forelagt til orientering den 17. december 2001 forud

for ekstraordinært rådsmøde (Indre Marked) den 20. december 2001, den 22. februar

2002 forud for rådsmødet (Indre Marked, Forbruger og Turisme) den 1. marts 2002,

den 17. maj 2002 forud for rådsmødet (Indre Marked, Forbruger og Turisme) den 21.

maj 2002, den 8. november 2002 forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 14.

november 2002, den 22. november 2002 forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den

26. november 2000,den 28. februar 2003 forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den

3. marts 2003 og

den 19. september 2003 forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 22.

september 2003. Notat er senest fremsendt den 11. september 2003.

3. Forslag til et femte motorkøretøjsforsikringsdirektiv (KOM(2002)

244 endelig):

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Resumé

Kommissionens forslag til et femte motorkøretøjsdirektiv er sat på dagsordenen for

rådsmødet (konkurrenceevne) den 10. november 2003 med henblik på at opnå politisk

enighed.

Direktivforslaget indeholder en række forskellige ændringer til navnlig de fire første

motorkøretøjsforsikringsdirektiver, som udgør det regelsæt, der overordnet regulerer

medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen

med forsikringspligtens overholdelse. Hensigten med direktivforslaget er navnlig at

forbedre beskyttelsen af de skadelidte ved færdselsuheld, at afhjælpe mangler i de

tidligere direktiver og skabe klarhed om visse af definitionerne i direktiverne samt løse

problemer, der ofte forekommer i praksis for at sikre et mere effektivt indre marked

for motorkøretøjsforsikring.

Som det mest væsentlige indebærer forslaget, at der fastsætte nye forhøjede

minimumsbeløb for forsikringsdækning af person- og tingsskade. Minimumsbeløbene

foreslås ændret til € 1 mill. (personskade) pr. skadelidt og mellem € 500.000 og 2 mill.

(tingsskade) for hver skade, uanset antallet af skadelidte. Som alternativ hertil er der

stillet forslag om, at det skal det være muligt at fastsætte et samlet loft for

forsikringsdækningen således, at medlemsstaterne kan fastsætte ét samlet mindstebeløb

pr. uheld for personskade og tingsskade, uanset antallet af skadelidte eller skadernes art.

Der foreslås et mindstebeløb på € 5 mill. for personskade, såfremt der er flere

skadelidte som følge af samme uheld, eller et samlet mindstebeløb pr. uheld på € 5,5 –

7 mill. for personskade og tingsskade uanset antallet af skadelidte eller skadernes art.

En gennemførelse af direktivforslaget med den nuværende ordlyd vil medføre enkelte

ændringer i dansk ret. Bl.a. vil forslaget om nye minimumsbeløbsgrænser for

forsikringsdækning formentlig kræve en ændring af færdselsloven. Den nærmere

udformning vil dog afhænge af det endelig forhandlingsresultat, herunder om

formandskabets forslag til en bestemmelse, der giver medlemsstaterne mulighed for at

fastsætte et samlet mindstebeløb for forsikringsdækning pr. uheld for personskader og

tingsskader uanset antallet af skadelidte eller skadernes beskaffenhed, vedtages.

Desuden skal der formentlig også foretages en række ændringer i administrative

forskrifter.

Det skønnes, at direktivforslaget ikke vil have statsfinansielle eller

samfundsøkonomiske konsekvenser af betydning.

Direktivforslaget har været i høring hos en række myndigheder og organisationer mv.

Høringen har vist, at der er en generel positiv holdning til forslaget.

Europa-Parlamentet har afgivet en udtalelse om direktivforslaget.

Baggrund og indhold

Den indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for

motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse er reguleret ved

Rådets direktiv 72/166 EØF, EFT 1972 L 103, s. 1 (første

motorkøretøjsforsikringsdirektiv), Rådets direktiv 84/5 EØF, EFT 1984 L 8, s. 17

(andet motorkøretøjsforsikringsdirektiv), Rådets direktiv 90/232, EFT 1990 L 129, s.

33 (tredje motorkøretøjsforsikringsdirektiv) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2000/26, EFT 2000 L 181, s. 65 (fjerde motorkøretøjsforsikringsdirektiv).

Europa-Parlamentet vedtog i juli 2001 en resolution, der opfordrede Kommissionen til

at udarbejde et forslag til et femte motorkøretøjsforsikringsdirektiv med ændringer til

det eksisterende EU-regelsæt om motorkøretøjsforsikring.

Kommissionen har som opfølgning på denne opfordring den 7. juni 2002 fremsat et

forslag om ændring af Rådets direktiv 72/166/EØF, 84/5/EØF, 88/357/EØF,

90/232/EØF og direktiv 2000/26/EF om ansvarsforsikring for motorkøretøjer

(forslag til et femte motorkøretøjsforsikringsdirektiv) (KOM(2002) 244 endelig).

Direktivforslaget er fremsat med hjemmel i EF-traktatens artikel 47, stk.

2, artikel 55 og artikel 95, og skal vedtages efter fremgangsmåden i

artikel 251 (fælles beslutningstagen).

Direktivforslaget svarer i det væsentligste til et tidligere udkast, som Kommissionen har

haft i høring i medlemsstaterne.

Den danske regering har den 14. marts 2002 afgivet en udtalelse om Kommissionens

udkast. Kopi af udtalelsen er sendt til orientering til Folketingets Europaudvalg den 27.

marts 2002 og Folketingets Retsudvalg den 2. april 2002.

Det italienske formandskab har sat direktivforslaget på dagsordenen for

rådsmødet (konkurrenceevne) den 10. – 11. november 2003 med henblik på at

opnå politisk enighed.

Direktivforslaget indeholder en række forskellige ændringer af navnlig de første fire

motorkøretøjsforsikringsdirektiver, som gennemgås punkt for punkt nedenfor.

1.1. De fire motorkøretøjsforsikringsdirektiver forpligter bl.a. EU-medlemsstaterne til

at træffe foranstaltninger for at sikre, at erstatningsansvaret for køretøjer, der er

”hjemmehørende i det pågældende land”, er dækket af en forsikring, jf. første

motorkøretøjsforsikringsdirektiv, artikel 3, stk. 1.

I artikel 1 i forslaget til femte motorkøretøjsforsikringsdirektiv foreslås det, at

definitionen af ”det område, hvor et køretøj er hjemmehørende”, som bestemt i artikel

1, stk. 4, i første motorkøretøjsforsikringsdirektiv, ændres i to henseender. Det foreslås

for det første præciseret, at køretøjet anses for hjemmehørende i den stat, hvis

nummerplade det er forsynet med, uanset om der er tale om permanente eller

midlertidige nummerplader (grænse- og toldplader), idet det for visse køretøjer med

midlertidige nummerplader har vist sig vanskeligt at opnå forsikringsdækning i den

medlemsstat, i hvilken de er registrerede. For det andet foreslås der en afklaring af,

hvor køretøjet anses for hjemmehørende i tilfælde, hvor køretøjet er uden

nummerplade eller bærer en nummerplade, hvis registreringsnummer ikke svarer til

eller ikke længere svarer til køretøjet. I disse tilfælde skal den stat, hvor uheldet fandt

sted, ved behandlingen af en skadessag betragtes som værende ”det område, hvor et

køretøj er hjemmehørende”.

Det foreslås endvidere i forslagets artikel 1 at ændre artikel 2, stk. 1, i første

motorkøretøjsforsikringsdirektiv således, at det gøres klart, at adgangen til at udføre

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ikke-systematisk kontrol (stikprøvekontrol) med ansvarsforsikringer forområde, og for

gælder for køretøjer, der er hjemmehørende på en anden medlemsstats køretøjer både

køretøjer, der er hjemmehørende på en ikke-medlemsstats område, når de indpasserer

fra en anden medlemsstat. Den ikke-systematiske kontrol skal udføres uden

forskelsbehandling og som et led i en generel kontrol.

Endvidere foreslås det i formandskabets kompromisforslag at ændre artikel 4, litra a, i

motorkøretøjsforsikringsdirektiv således, at offentlige og private personer, der er undtage

forsikringspligten for motorkøretøjer, også skal dække skader forårsaget af disse køretøje

medlemsstatens eget territorium. Bestemmelsen foreslås desuden ændret således, at Kommissio

modtage en liste over personer, som er omfattet af undtagelsen, samt over myndigheder eller or

er ansvarlige for at dække de forvoldte skader, med henblik på offentliggørelse.

Det foreslås i formandskabets kompromisforslag at revidere artikel 4, litra b, i første

motorkøretøjsforsikringsdirektiv, hvorefter der for visse typer af køretøjer (bl.a. visse

landbrugsmaskiner) kan gøres undtagelse fra forsikringspligten i artikel 3. Kommissionen fores

oprindelige forslag, at bestemmelsen udgik. Efter kompromisforslaget skal medlemsstaterne sik

så vidt angår ulykker på medlemsstatens territorium, at køretøjer undtaget fra forsikringsforplig

behandles som køretøjer, der ikke opfylder forsikringsforpligtelsen efter artikel 3, stk. 1, i første

motorkøretøjsforsikringsdirektiv. Erstatningsfonden i den medlemsstat, hvor ulykken finder sted

herefter et krav mod garantifonden oprettet i overensstemmelse med artikel 1, stk. 4, i a

motorkøretøjsforsikringsdirektiv, i den medlemsstat, hvor køretøjet er hjemmehørende.

Endelig foreslås artikel 6 og 7 i første motorkøretøjsforsikringsdirektiv ændret således, at orden

på en medlemsstats ikke-europæiske territorium” udgår. Baggrunden er, at artikel 299 TEF fas

at traktaten og regler udstedt i medfør heraf som udgangspunkt finder anvendelse på disse terri

Rådets Juridiske Tjeneste har derfor henstillet, at henvisningen i det første

motorkøretøjsforsikringsdirektiv udgår.

1.2.

I forslagets artikel 2 foreslås bl.a. artikel 1, stk. 2, i andet motorkøretøjsforsikringsdirektiv

ændret med henblik på at fastsætte nye minimumsbeløb for forsikringsdækning af person

tingsskade. Formandskabet har fremlagt to alternative muligheder:

Den første mulighed består i at ændre minimumsbeløbene til € 1 mill. (personskade) pr. skadeli

mellem € 500.000 og 2 mill. (tingsskade) for hver skade, uanset antallet af skadelidte. Beløbene

efter forslaget reguleres hvert femte år i takt med det europæiske forbrugerkøbsprisindeks (EIC

begyndende fra ikrafttrædelsen af femte motorkøretøjsforsikringsdirektiv.

Som alternativ til ovenstående skal det være muligt at fastsætte et samlet loft for forsikringsdæk

ved et uheld uanset antallet af skadelidte, således at medlemsstaterne skal have mulighed for at

fastsætte et mindstebeløb på € 5 mill. for personskade, såfremt der er flere skadelidte som følge

samme uheld, eller et samlet mindstebeløb pr. uheld på € 5,5 – 7 mill. for personskade og tingss

uanset antallet af skadelidte eller skadernes art.

Denne første mulighed består endvidere i, at medlemsstaterne har en overgangsperiode på to å

gennemføre de nye forsikringsbeløb.

Den anden mulighed, formandskabet har foreslået, er identisk med den første mulighed med den

forskel, at der ikke består en mulighed for at fastsætte et samlet loft for forsikringsdækningen ua

antallet af skadelidte. Endvidere er overgangsperioden fastsat til fem år for så vidt ang

minimumsdækningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.3. Herudover foreslår formandskabet i et kompromisforslag, at medlemsstaternes mulighed fo

begrænse eller udelukke udbetaling af erstatning for tingsskade, forvoldt af ukendt køretøj, af d

artikel 1, stk. 4, nævnte garantifond skal begrænses således, at i de tilfælde, hvor garantifonden

udbetalt erstatning for væsentlig personskade i anledning af et uheld, kan medlemsstaten

udelukke at udbetale erstatning for tingsskade ved samme uheld på grundlag af, at køretøjet er

ukendt. Der er dog mulighed for at fastsætte en selvrisiko på € 500 for erstatning for tingsskade

disse tilfælde.

”Væsentlig personskade” skal fastlægges i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor uh

skete, idet der bl.a. skal tages hensyn til, om personskaden har nødvendiggjort hospitalsbehand

Kommissionen har begrundet sit oprindelige forslag med, at risikoen for svig ved anmeldelse af

der ikke er forvoldt af et ukendt køretøj er væsentligt mindre, hvis der ved samme uheld er udbe

erstatning for væsentlig personskade.

1.4. Ifølge artikel 12a, stk. 4, i andet skadesforsikringsdirektiv som senest ændret ved

fjerde motorkøretøjsforsikringsdirektiv, skal den medlemsstat, hvor der præsteres

tjenesteydelser, pålægge forsikringsvirksomheder at udpege repræsentanter, der er bosat

eller etableret på medlemstatens område, som bl.a. skal indsamle alle nødvendige

oplysninger i forbindelse med krav og have beføjelse til at repræsentere

forsikringsvirksomheden over for skadelidte personer, der kunne gøre krav gældende,

herunder med hensyn til betaling af sådanne krav.

Det nævnes endvidere i sidste pkt. i ovennævnte bestemmelse, at ”den udpegede

person må ikke udøve nogen form for direkte forsikringsvirksomhed for nævnte

virksomhed”. Baggrunden for sidstnævnte bestemmelse har ifølge Kommissionen

været at forhindre, at repræsentanten, som på vegne af det pågældende udenlandske

forsikringsselskab udøver fri udveksling af tjenesteydelser, samtidigt benytter sig af

retten til at etablere (direkte) forsikringsvirksomhed. Tredje skadesforsikringsdirektiv

har imidlertid nu ophævet alle forhindringer for den samtidige udøvelse af friheden til

at udveksle forsikringstjenesteydelser og friheden til at etablere forsikringsvirksomhed.

Som en konsekvens heraf er det tilladt filialer af forsikringsvirksomheder at optræde

som tjenesteydere på alle forsikringsområder undtagen motorkøretøjsforsikring, hvor

forbuddet er opretholdt. Med henblik på at bringe motorkøretøjsforsikringsområdet i

overensstemmelse med den øvrige forsikringsvirksomhed foreslås det derfor i artikel 3

at ophæve det ovennævnte forbud i andet skadesforsikringsdirektiv således, at

repræsentanten ikke er forhindret i at etablere direkte forsikringsvirksomhed på

medlemsstatens område.

1.5. I forslagets artikel 4, stk. 1, foreslås det, at der indføres en ny bestemmelse i artikel

1 i tredje motorkøretøjsforsikringsdirektiv, hvorefter en passager ikke kan udelukkes fra

forsikringsdækning med den begrundelse, at han vidste eller burde vide, at føreren af

motorkøretøjet var påvirket af spiritus eller andet rusmiddel på ulykkestidspunktet. Det

forhold, at passageren dækkes af den lovpligtige forsikring, er uden betydning for

spørgsmålet om den pågældendes eventuelle ansvar i henhold til national lovgivning,

eller for størrelsen af den erstatning, der udredes ved en konkret ulykke. Dette afgøres

af de nationale domstole, jf. direktivforslagets forklarende bemærkninger.

1.6.

Der foreslås i forslagets artikel 4, stk. 2, indsat en ny bestemmelse i tredje

motorkøretøjsforsikringsdirektiv (artikel 1a) ifølge hvilken, ansvarsforsikringen skal dække

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

personskade hvor etfodgængere oger involveret.andre ikke-motoriserede trafikanter som følge a

trafikulykke, påført motorkøretøj cyklister og Dækningen gennem den lovpligtige forsikring b

ikke spørgsmålet om det civilretlige ansvar, dvs. fodgængerens eller cyklistens eventuelle

erstatningsansvar eller størrelsen af den erstatning, der udredes til fodgængeren eller cyklisten

konkret ulykke. Dette afgøres efter den gældende nationale lovgivning.

1.7. Det foreslås desuden i forslagets artikel 4, stk. 3, at det præciseres i artikel 2 i tredje

motorkøretøjsforsikringsdirektiv, at medlemsstaterne skal træffe de nødvendige

foranstaltninger, således at alle lovpligtige ansvarsforsikringer for motorkøretøjer

dækker hele Fællesskabets område på grundlag af én enkelt præmie og i hele

kontraktens løbetid, omfattende også perioder hvor køretøjet befinder sig i en anden

medlemsstat i kontraktens løbetid. Denne regel foreslås indført for at forhindre, at

forsikringstagere i forsikringsbetingelserne fratages muligheden for at opretholde

forsikringsdækningen som følge af, at motorkøretøjet er medtaget på et midlertidigt

ophold i en anden medlemsstat.

1.8. I artikel 2 i andet skadesforsikringsdirektiv defineres udtrykket ”den medlemsstat,

hvor risikoen består” bl.a. som ”den medlemsstat, hvor registreringen er sket, såfremt

forsikringen dækker transportmidler af enhver art”. I de tilfælde, hvor et motorkøretøj

importeres fra en medlemsstat til en anden, foreslås det imidlertid med forslagets artikel

4, stk. 4 (art. 4a), at der ved udtrykket ”den medlemsstat, hvor risikoen består”, skal

forstås den modtagende medlemsstat i tredive dage fra det tidspunkt, hvor køberen har

bekræftet leveringen, selv om køretøjet ikke formelt er registreret i den modtagende

medlemsstat. Hvis køretøjet i denne periode bliver involveret i en ulykke, mens det er

uforsikret, skal den garantifond, som den modtagende medlemsstat har oprettet på

grundlag af artikel 1, stk. 4, i andet motorkøretøjsforsikringsdirektiv, erstatte de person-

og tingsskader, som køretøjet forvolder.

1.9.

Det foreslås desuden i formandskabets kompromisforslag, at der i artikel 4, stk. 4 (art. 4b)

indføres en pligt for medlemsstaterne til at sikre, at forsikringstageren på ethvert tidspunkt har

at modtage en erklæring fra forsikringsselskabet om eventuelle uheld, som køretøjet har været i

i, i mindst de seneste fem år af kontraktsforholdet (skadesattest). Forsikringstageren skal modta

erklæringen inden 15 dage efter anmodningen.

1.10. Med forslagets artikel 4, stk. 4 (art. 4c), foreslås indsat en regel i tredje

motorkøretøjsforsikringsdirektiv om, at en selvrisiko ikke skal kunne gøres gældende

mod skadelidte i uheld forårsaget af et motorkøretøj forsikret og hjemmehørende i en

medlemsstat. Andet kan dog være fastsat i særlige direktivbestemmelser. I forslagets

forklarende bemærkninger nævnes således artikel 1, stk. 4, i andet

motorkøretøjsforsikringsdirektiv, som ændret ved forslagets artikel 4 (om uheld

forårsaget af et ukendt motorkøretøj), som eksempel på et område, hvor en

bestemmelse om selvrisiko vil kunne være berettiget for at modvirke bedrageri.

1.11. Fjerde motorkøretøjsforsikringsdirektiv gælder for skadelidte bosat i en

EU-medlemsstat i tilfælde, hvor skaden er sket i en anden EU-medlemsstat end

skadelidtes bopælsstat eller i en ikke-medlemsstat, som har tilsluttet sig

grønkortordningen, og forvoldt af et motorkøretøj, der er forsikret og hjemmehørende

i en anden EU-medlemsstat end den, hvor skadelidte er bosat, jf. direktivets artikel 1.

Disse skadelidte skal kunne rejse krav direkte mod det forsikringsselskab, som har

ansvarsforsikret det skadevoldende køretøj, jf. direktivets artikel 3. I forslaget til femte

motorkøretøjsforsikringsdirektiv foreslås denne ret udvidet til at gælde generelt, dvs.

ved alle uheld (også uheld i skadelidtes bopælsstat) som er forårsaget af et

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

motorkøretøj, der er forsikret af det pågældende forsikringsselskab og som er

hjemmehørende i en medlemsstat, jf. forslagets artikel 4, stk. 4 (art. 4d), om direkte

krav.

1.12.

Efter artikel 4 i fjerde motorkøretøjsforsikringsdirektiv skal ethvert forsikringsselskab endvidere

udpege skadebehandlingsrepræsentanter i alle andre medlemsstater end den, hvor selskabet ha

tilladelse. Skadebehandlingsrepræsentanten behandler og træffe afgørelse eller indgår for

skadessager, hvor skadelidte er bosat i samme medlemsstat som skadesrepræsentanten. Artikel

6, indebærer, at forsikringsselskabet eller dets skadebehandlingsrepræsentant senest tre måned

fremsættelsen af skadelidtes erstatningskrav skal fremsætte et begrundet erstatningstilbud over

skadelidte. Hvis kravet afvises helt eller delvist eller ikke er klart fastlagt, skal skadelidte modta

begrundet svar. Denne procedure finder dog kun anvendelse i tilfælde af uheld i en and

EU-medlemsstat end den, hvor skadelidte er bosat, eller i en ikke-medlemsstat tilsluttet

grønkortordningen, og som er forvoldt af køretøjer, der er forsikret og hjemmehørende i en and

medlemsstat end skadelidtes bopælsstat.

Med artikel 4, stk. 4 (art. 4e), i forslaget til femte motorkøretøjsforsikringsdirektiv udvides det

geografiske anvendelsesområde for reglen om, at skadelidte skal modtage et begrundet erstatni

eller et begrundet svar inden for tre måneder efter fremsættelse af sit krav, til at finde anvendels

forbindelse med alle uheld, som er forårsaget af et køretøj, der er dækket af forsikring som næv

artikel 3, stk. 1, i første motorkøretøjsforsikringsdirektiv.

Endvidere fastsættes det i artikel 4e, at også de nationale forsikringsbureauer skal anvende pro

ved behandling af skadestilfælde, der forekommer på medlemsstatens område og er forvo

forsikrede eller uforsikrede køretøjer, som hører hjemme i en af de andre medlemsstater.

1.13. Forslagets artikel 4, stk. 5 (ny artikel 5, stk. 1), indeholder en bestemmelse om, at

de enkelte medlemsstater skal sikre, at de informationskontorer, der er oprettet eller

anerkendt med fjerde motorkøretøjsforsikringsdirektiv, skal bistå med oplysninger til

enhver, som har været udsat for skade forvoldt af et motorkøretøj, der er omfattet af

forsikringspligten efter første motorkøretøjsforsikringsdirektiv.

1.14. Som konsekvens af forslaget om ophævelse af artikel 4, litra b, i første

motorkøretøjsforsikringsdirektiv, jf. ovenfor, foreslås

fjerde

motorkøretøjsforsikringsdirektivs artikel 5, punkt 2, nummer ii, og punkt 5, nummer ii,

ophævet, jf. forslagets artikel 5. Efter denne bestemmelse skal informationskontorerne

føre register, som indeholder oplysninger af relevans for medlemsstaternes kontrol i

medfør af artikel 4, litra b).

1.15. Forslagets artikel 6 indeholder en ikrafttrædelsesbestemmelse, hvorefter

medlemsstaterne skal sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft

for at gennemføre forslaget inden for et (endnu) ikke nærmere bestemt antal måneder

efter det 5. motorkøretøjsforsikringsdirektivs ikrafttræden.

Endvidere indeholder artikel 6, stk. 2, en minimumsbestemmelse, hvorefter medlemsstaterne kan

opretholde eller fastsætte bestemmelser, der giver skadelidte en bedre beskyttelsesgrad, e

direktivets regler.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har afgivet en udtalelse den 23. oktober 2003.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentet mindstebeløb række ændringsforslag, der pr. skadelidte falder i tre gruppe

forslag vedrørende har stillet en for forsikringsdækningen hovedsageligt og dækning af

retshjælpsomkostninger, 2) en fjernelse af direktivets krav om forsikringsdækning for skader på

ikke-motoriserede trafikanter, og 3) regler for særlige køretøjer og anhængere. Bl.a. ønskes und

for visse køretøjer i artikel 4, litra b, i første motorkøretøjsforsikringsdirektiv opretholdt.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Hensigten med direktivforslaget er en modernisering af de første tre

motorkøretøjsforsikringsdirektiver og en udvidelse af anvendelsesområdet for reglerne

i det fjerde motorkøretøjsforsikringsdirektiv. Det er regeringens opfattelse, at

direktivforslaget ikke giver anledning til at anvende nærheds- og

proportionalitetsprincippet.

Gældende dansk ret

4.1. Spørgsmål om ansvar for færdselsuheld forårsaget af motorkøretøjer, og