Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del Bilag 1081
Offentligt
1465919_0001.png
PDF udgave (560 KB)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
Journalnummer
1
400.C.2-0
Kontor
EUK
8. juli 2004
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 16. juli 2004 –
dagsordenspunkt rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19. juli 2004 – vedlægges
Fødevareministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på
dagsordenen.
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465919_0002.png
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
8. kontor
8. juli 2004
FVM 213
AKTUELT NOTAT
Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19. juli 2004
1.
Det nederlandske formandskabsprogram
KOM-dokument foreligger ikke
Præsentation ved formandskabet
Side 3
2.
Samarbejde om landbrugsrelateret forskning
KOM-dokument foreligger ikke
Præsentation ved formandskabet
Side 5
3.
Veterinæraftale mellem EU og Rusland
KOM-dokument foreligger ikke
Status
Side 7
Forslag  til Rådets  beslutning  om  tilladelse til  markedsføring  af  fødevarer og
fødevareingredienser, der er fremstillet af den genetisk modificerede majs NK
603,  som  nye  fødevarer  eller  nye  fødevareingredienser  i  henhold  til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97
KOM (2004) 439
Vedtagelse
Side 10
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet: Udvikling af en
EU-handlingsplan for forvaltning af ål
KOM (2003) 573
Vedtagelse af rådskonklusioner
Side 15
Meddelelse    fra   Kommissionen    om    en    integreret    ramme   for
fiskeripartnerskabsaftaler med tredjelande
KOM (2002) 637
Vedtagelse af rådskonklusioner
Side 19
(Evt.) Forslag til Rådets forordning om strukturforanstaltninger i fiskerisektoren
for perioden 2007-2013
4.
5.
6.
7.
KOM-dokument foreligger ikke
Præsentation
Side 21
2
8.
(Evt.) Forslag til Rådets forordning om støtte til landdistriktsudvikling fra den
Europæiske fond for landdistriktsudvikling
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465919_0003.png
KOM-dokument foreligger ikke
Præsentation og udveksling af synspunkter (åben debat)
Side 25
9.
(Evt.) Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet:
opstilling af en bæredygtig landbrugsmodel for Europa på grundlag af
landbrugsreformen – reform af sukkersektoren
KOM-dokument foreligger ikke
Præsentation og udveksling af synspunkter
Side 33
(Evt.) Ris: Forslag til Rådets afgørelser:
om indgåelse af en  aftale i form af  brevveksling mellem det Europæiske
Fællesskab og Indien og Pakistan i henhold til artikel XXVIII i GATT 1994 i
relation til tilpasning af koncessioner for ris i overensstemmelse med skema
CXL som bilag til GATT 1994
om  tilpasningen  af  visse  koncessioner  for  ris  i  overensstemmelse  med
skema CXL som bilag til GATT 1994
10.
KOM (2004) 485
Vedtagelse
Side 38
11.
Forslag til Rådets beslutning om en aftale mellem Folkerepublikken
Kinas regering og Det Europæiske Fællesskab om samarbejde og
gensidig administrativ bistand i toldspørgsmål
KOM (2004) 299
Vedtagelse (formentlig a-punkt)
Fremsendes særskilt af Skatteministeriet
Side 42
3
NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)
den 19. juli 2004
1.
Det nederlandske formandskabsprogram
KOM-dokument foreligger ikke
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465919_0004.png
Nyt notat.
Baggrund
Nederlandene  forventes  på  rådsmødet  (landbrug  og  fiskeri)  den  19.  juli  2004  at
præsentere programmet for sit formandskab i andet halvår af 2004.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der  er  ikke  redegjort  for  nærheds-  og  proportionalitetsprincippet  i  denne
sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til konkrete forslag.   
Formål og indhold
Det nederlandske formandskabsprogram er udarbejdet i overensstemmelse med det
flerårige  strategiske  program  for  2004-2006  (udarbejdet  af  Irland,  Nederlandene,
Luxembourg, Det Forenede Kongerige, Østrig og Finland) samt  det operationelle
årlige  program  for  2004  (udarbejdet  af  Irland  og  Nederlandene).  Nederlandene
forventes at lægge vægt på følgende temaer:
Landbrug og fødevarer
Det nederlandske formandskab vil benytte det uformelle rådsmøde (landbrug) den 5.-7.
september  2004  til  en  diskussion  af  balancen  mellem  landbrugsproduktionens
økonomiske, sociale og økologiske dimension samt af ansvarsfordelingen mellem den
offentlige og private sektor. Fra formandskabets side vil man i øvrigt særligt fokusere
på arbejdet med den nye landdistriktsforordning samt reformen af markedsordningen
for sukker. Landbrugsforhandlingerne i WTO vil desuden være et vigtigt emne.
I december 2004 vil der blive afholdt en konference om socialt acceptabel kontrol af
husdyrsygdomme, hvor der vil blive trukket på erfaringerne med aviær influenza. Det
nederlandske  formandskab  vil  endvidere  sætte  fokus  på  behovet  for  et  styrket
samarbejde om landbrugsrelateret forskning.
Fiskeri
Det nederlandske formandskab vil arbejde videre med implementeringen af reformen
af den fælles fiskeripolitik med særlig vægt på udviklingen af bæredygtigt fiskeri. Der vil
i høj grad blive fokuseret på forbedring af kontrol og inspektion, genopretningsplaner
samt forenkling af lovgivning og administration.
Administrative byrder
Det nederlandske formandskab vil sætte de administrative byrder for virksomhederne
samt mulighederne for forenkling af EU-lovgivningen på dagsordenen. Dette vil ske i
4
forbindelse med behandlingen af konkrete forslag samt i rammen af Kommissionens
handlingsplan for bedre regulering. Dette tema vil blive drøftet på flere uformelle
møder  og  konferencer,  hvorunder  de  administrative  byrder  i  forbindelse  med
dyresundhed,  dyrevelfærd,  fiskeri,  landdistriktspolitik,  fødevaresikkerhed  samt
implementering af reformen af den fælles landbrugspolitik vil blive drøftet.
Forslag under nederlandsk formandskab
Det  løbende  arbejde  i  Rådet  vil  under  det  nederlandske  formandskab  ifølge  de
foreløbige rådsmødedagsordner indebære præsentation og behandling af blandt andet
følgende sager:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465919_0005.png
Landbrug ogom markedsordningen for frisk frugt og grøntsager
Rapport fødevarer:
Forslag om ændring af markedsordningen for vin
Rapport og forslag om salgsfremme af landbrugsprodukter
Forslag om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter
Rapport og forslag om kartoffelstivelse
Rapport og forslag om risikohåndtering i landbrugssektoren
Afgørelse om artikel XXVIII-forhandlinger om ris
Forslag om ændring af markedsordningen for ris
Meddelelse om reform af den fælles markedsordning for sukker
Forslag til forordning om landdistriktspolitikken 2007-2013
Meddelelse om aktionsplanen for økologisk landbrug
Forslag om godkendelse af genetisk modificeret majs NK 603
Forslag til forordning om phytosanitære produkter
Forslag til ændring af direktivet om kontrol af aviær influenza
Forslag  til  forordning  om  fastsættelse  af  grænseværdier  for  pesticidrester  i
vegetabilske og animalske produkter.
Fiskeri:
Forslag om oprettelse af et fiskerikontrolagentur
Tilpasninger af access regimes
Forslag om genopretningsplaner
Udvikling af genopretningsstrategi for den europæiske ål
Forslag til strukturforanstaltninger for fiskeriet 2007-2013
Forslag om indførelse af elektroniske logbøger
Forslag om fastsættelse af TAC/kvoter for 2005
Forslag om fastsættelse af referencepriser for 2005
Meddelelse om fiskeriaftaler med tredjelande
Forslag om fiskeriforvaltning i Middelhavet
Meddelelse om forenkling af den fælles fiskeripolitik.
Fødevaresikkerhed  (behandles  i  rådet  (beskæftigelse,  socialpolitik,  sundhed  og
forbrugerpolitik)):
5
Forslag til forordning om ernærings- og sundhedsanprisninger
Forslag til forordning om tilsætning af vitaminer og mineraler
Forslag om ændring af direktivet om næringsdeklaration.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om programmet.
Konsekvenser
Præsentationen  af  programmet  har  ingen  lovgivningsmæssige  eller  statsfinansielle
konsekvenser. Programmet tager i et vist omfang sigte på at højne beskyttelsesniveauet.
Høring
§2-udvalget (landbrug) er hørt om sagen.
Landbrugsraadet   understregede   vigtigheden   af   at   styrke   samarbejdet   om
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465919_0006.png
landbrugsrelateret    forskning    i    EUvære i    fremhævede    endvidere,    at
landbrugsforhandlingerne i WTO ville    og fokus under nederlandsk formandskab.
Danmarks Naturfredningsforening understregede, at landbrugsforhandlingerne i WTO
ville indtage en central plads under det nederlandske formandskab, og at der var behov
for at formandskabet påtog sig en mere aktiv rolle.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
2.
Samarbejde om landbrugsrelateret forskning
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat.
Baggrund
Det nederlandske formandskab  vil initiere en  proces med  henblik på at  analysere
medlemslandenes forventninger til og ønske om øget koordination og samarbejde om
formulering  og  iværksættelse  af  nationale  forsknings-  og  udviklingsinitiativer  på
landbrugsområdet.
Det forventes, at formandskabet vil præsentere et oplæg på rådsmødet (landbrug og
fiskeri) den 19. juli 2004.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der redegøres ikke for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet der alene er tale
om et oplæg fra det nederlandske formandskab.
Formål og indhold
Det  nederlandske  formandskab  har  fremlagt  et  oplæg  om  samarbejde  om
6
landbrugsrelateret  forskning.  Det  anføres,  at  EU  står  overfor  en  række  fælles
udfordringer, herunder fødevarekvalitet, strukturelle tilpasninger i landbrugssektoren i
et udvidet EU, behovet for mere bæredygtige produktionssystemer og vedvarende
ressourcer samt forvaltning af fiskeriressourcer. Dagsordenen for forskningen vil blive
påvirket af disse nye udfordringer.
Det  nederlandske  formandskab  anfører,  at  mens  samarbejdet  mellem  europæiske
forskere er styrket betydeligt over de sidste 25 år, er samarbejdet mellem dem, der
finansierer og styrer forskningsprogrammer, fortsat i sin begyndelse. For så vidt angår
forskningspolitikken på landbrugsområdet, er EU ifølge det nederlandske formandskab
fortsat karakteriseret ved 25 nationale forskningspolitikker og derudover de europæiske
forskningsrammeprogrammer.   
Det nederlandske formandskab vil således sætte fokus på, hvordan samarbejdet kan
styrkes  mellem  dem,  der  finansierer  og  styrer  forskning  på  landbrugs-,
landdistriktsudviklings- og fiskeriområdet. Desuden vil formandskabet søge at afklare,
om der  er fordele  ved at  identificere  fælles emner  for forskning,  fastlægge fælles
forskningsspørgsmål og heraf følgende fælles forskningsprogrammer. På rådsmødet
den 19. juli 2004 vil der blive sat fokus på følgende temaer:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465919_0007.png
Der er stor forskelat styrke forskningen på landbrugs- og fiskeriområdet. Enen
generel interesse i på finansieringen i de enkelte medlemslande, men der er samlet
oversigt  over  medlemslandenes  forskningsemner  vil  kunne  fremlægges  på
rådsmødet (landbrug og fiskeri) i november 2004. Derved får medlemslandene
bedre mulighed for at sammenligne og finde mulige samarbejdsemner (Det skal
bemærkes,  at  7  medlemslande  allerede  samarbejder  i  EurAgri-kredsen,  hvor
Danmark blandt andet deltager).
Kommissionen, Generaldirektoratet for forskning har gjort det muligt at fremme
samarbejde  mellem  medlemslandene  ved  at  finansiere  koordinationen  mellem
medlemslandene. Det er hensigten, at medlemslandene tager initiativ til at inddrage
andre deltagere i en given forskningsaktivitet og finansiering.
Endelig skal drøftelserne i rådet (landbrug og fiskeri) styrke muligheden for at
fremme og indarbejde landbrugsrelateret forskning i det 7. rammeprogram for
forskning (2007- 2011), hvor der forventes en vedtagelse i løbet af 2005/2006.
Konsekvenser
Præsentationen af formandskabets oplæg har i sig selv ingen konsekvenser.
Høring
§2-udvalget (landbrug) er blevet hørt om sagen
Landbrugsraadet fandt det meget positivt, at det nederlandske formandskab tog emnet
op. Landbrugsraadet fandt, at man fra dansk side burde støtte initiativet, herunder
særligt at der blev lagt vægt på et tættere samarbejde. Fra dansk side ville man på mange
7
områder indenfor landbrugs- og fødevaresektoren have mulighed for at drage stor
fordel af et tættere samarbejde i forhold til især forskning og innovation. Det blev i den
forbindelse  ligeledes  anført,  at  det  kræver  opfølgning  med  nationale  initiativer,
herunder national finansiering.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
3.
Veterinæraftale mellem EU og Rusland
KOM-dokument foreligger ikke
Revideret genoptryk af aktuelt notat af 10. juni 2004. Ændringer er markeret i marginen.
Baggrund
Kommissionen har i Potsdamgruppen (samarbejdsgruppe mellem Kommissionen og
medlemslandene  om  tredjelandeaftaler)  fremlagt  udkast  til  forslag  dateret  den  18.
december 2003 om en aftale mellem De Europæiske Fællesskaber og Rusland angående
samarbejde på veterinærområdet.
Kommissionen angiver partnerskabsaftalen (PCA) med Rusland undertegnet den 24.
juni 1994, som grundlag for udkastet til aftalen.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. juli 2004 med
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465919_0008.png
henblik på en orientering om status for forhandlingerne med de russiske myndigheder.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Det vurderes, at  nærheds- og  proportionalitetsprincippet er  opfyldt, idet  en fælles
veterinæraftale mellem EU og Rusland må anses for ønskelig som grundlag for handel
mellem Rusland og de enkelte EU-medlemsstater.  
Formål og indhold
For  at  fremme  handel  mellem  Rusland  og  De  Europæiske  Fællesskaber  har
Kommissionen  fremlagt  et  udkast  til  en  veterinæraftale  mellem  parterne.
Kommissionens udkast er udformet ud fra de erfaringer, som er indhentet gennem
ækvivalensaftaler med andre lande. Der er ikke tale om en egentlig ækvivalensaftale
(dvs. gensidig anerkendelse af hinandens lovgivning), men en aftale om fælles regler for
handel.
Det er håbet, at aftalen i vidt omfang vil komme til at omfatte såvel levende dyr, sæd,
æg og embryoner som fødevarer.
Udkastet indeholder blandt andet en forpligtigelse til gensidig anerkendelse af landenes
status for dyresygdomme og regionalisering samt krav om, at Rusland skal integreres i
Animal Disease Notification System (Informationssystemet for husdyrsygdomme), for
på  den  måde  gennem  løbende  information  at  undgå  unødvendige  afbrydelser  i
8
handelen.
Der har siden efteråret 2003 været en række møder med de russiske myndigheder ledet
af Kommissionen og bistået af den såkaldte Potsdamgruppe, hvor også Danmark er
medlem. Forhandlingerne har især omfattet to forhold:
Indgåelse af en veterinæraftale mellem EU og Rusland.
Aftale om et fælles importcertifikat (fjerkrækød) mellem EU og Rusland som
følge af EU´s udvidelse fra 1. maj 2004. Dette var ment som en model for
tilpasninger af andre certifikater.
I forbindelse med certifikaterne har Rusland stillet to krav, som har været vanskelige at
opfylde:
Reciprocitet/gensidighed, hvor Rusland har ønsket, at en central myndighed i
EU  godkender  certifikater  og  eksporterende  virksomheder,  hvilket  af  EU
henregnes til nationalstatskompetencen.
Enhedscertifikat, hvor Rusland kræver, at der i overensstemmelse med russisk
veterinærlovgivning henvises til fravær af en række sygdomme i hele EU i en
længere periode, f.eks. Afrikansk svinepest gennem de seneste 3 år. Denne
garanti har EU ikke kunnet give.
Forhandlingerne om veterinæraftalen er siden februar 2004 fra russisk side blevet kædet
sammen med 13 øvrige krav, som Rusland har opstillet i forbindelse med ønske om at
få genforhandlet en eksisterende partnerskabs- og samarbejdsaftale (PCA) mellem EU
og Rusland fra 1994. Rusland truer i de løbende forhandlinger med at opsige alle
eksisterende importaftaler med EU med virkning fra 1. oktober 2004.
Herefter vil eksport til Rusland kun kunne ske ved overholdelse af en række krav, som
vil være identiske for alle medlemmer af EU. Disse krav er imidlertid så restriktive, at
det i realiteten vil betyde et stop for en stor del af eksporten af bl.a. fødevarer fra EU til
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465919_0009.png
Rusland.
Et kortvarig russisk stop for importen af animalske produkter har allerede været indført
pr. 1. juni 2004. Efter et kraftigt politisk pres fra Kommissionen mod Rusland for at få
hævet importstoppet, meddelte de russiske myndigheder officielt den 8. juni 2004, at de
accepterede et forslag fra Kommissionen om at fortsætte drøftelserne om et fælles
EU-veterinærcertifikat frem til ultimo september 2004. Det russiske veterinærdirektorat
udsendte samtidig en intern notits stilet til relevante importkontrollerende enheder,
hvoraf det fremgår, at eksisterende nationale EU-veterinærcertifikater atter vil kunne
accepteres ved import af animalske produkter til Rusland, indtil videre frem til 30.
september 2004.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig
Gældende dansk ret
I dag bliver området i vidt omfang reguleret af en række bilaterale aftaler mellem
9
Danmark og Rusland. Aftalerne indeholder de betingelser, som varer eller dyr fra
Danmark skal opfylde i forbindelse med eksport til Rusland.
Konsekvenser
Beskyttelsesniveauet skønnes ikke at blive ændret, idet betingelserne i aftalen vil yde det
samme beskyttelsesniveau som de allerede gældende betingelser.
Det  vurderes,  at  der  ikke  er  statsfinansielle  konsekvenser  af  aftalen.  Aftalen  kan
eventuelt medføre en langsigtet samfundsøkonomisk gevinst, hvis den medfører lettere
adgang til at eksportere danske fødevarer til Rusland.
Der er ingen lovgivningsmæssige konsekvenser af aftalen.
Høring
Sagen er drøftet ved flere lejligheder i § 2-udvalget (landbrug). Udvalget finder det
tilfredsstillende, at muligheden for eksport af animalske produkter til Rusland foreløbig
synes sikret frem til 30. september 2004. Udvalget har dog udtrykt bekymring for, om
det vil være muligt at nå frem til en holdbar aftale med Rusland inden udgangen af
september.
Danske Slagterier har fremhævet, at man ville foretrække at bevare de nuværende
bilaterale certifikater, hvis der ikke var udsigt til en løsning. Det kunne måske overvejes
at etablere et enhedscertifikat, der var 75-80 % fælles standard med nationale særpræg.
Det var endvidere meget vigtigt, at Rusland accepterede regionalisering af EU.
Landbrugsraadet har anført, at man var bekymret over kravet om indførelse af et
enhedscertifikat, hvor der ikke ville være mulighed for nationalt særpræg. Dette skulle
ses i sammenhæng med det høje veterinære stade i Danmark.  
Det kan i øvrigt oplyses, at Fødevaredirektoratet har afholdt informationsmøder med
de berørte centrale brancheorganisationer.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465919_0010.png
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg med henblik på orientering den 23.
april 2004 og den 18. juni 2004 i forbindelse med rådsmøderne (landbrug og fiskeri)
den 26.-27. april 2004 og den 21. juni 2004, jf. aktuelt notat af 15. april 2004 og 10. juni
2004.
4.
Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af
fødevarer og fødevareingredienser, der er fremstillet af den genetisk
modificerede majs NK 603, som nye fødevarer eller nye
fødevareingredienser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 258/97
10
KOM (2004) 439
Revideret genoptryk af aktuelt notat af 23. april 2004. Ændringer er markeret i marginen.
Kommissionen har ved KOM (2004) 439 af 25. juni 2004 fremsendt forslag til Rådets
beslutning om tilladelse til markedsføring af fødevarer og fødevareingredienser, der er
fremstillet af den genetisk modificerede majs NK 603, som nye fødevarer eller nye
fødevareingredienser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
258/97. Forslaget er oversendt til Rådet den 25. juni 2004.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 7 i forordning 258/97 om nye levnedsmidler
og nye levnedsmiddelingredienser. I henhold til artikel 7 i denne forordning skal der
træffes afgørelse om tilladelse til markedsføring efter proceduren i artikel 13, når der er
fremsat  indsigelse  mod  en  ansøgning  om  godkendelse  som  nyt  levnedsmiddel.
Afgørelsen træffes på grundlag af et forslag fra Kommissionen, som forelægges for
Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed.
Kommissionen    forelagde    den    30.    april    2004    et    beslutningsudkast
(SANCO/1360/2004) for Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed.
Der var 50 stemmer for (Belgien, Frankrig, Irland, Italien, Nederlandene, Finland,
Sverige og Storbritannien), 19 stemmer imod (Danmark, Grækenland, Luxembourg,
Østrig, Portugal), og 18 stemmer hverken for eller imod (Tyskland, Spanien). Da der
således  ikke  var  et  kvalificeret  flertal,  afgav  Komiteen  ikke  udtalelse  om
beslutningsforslaget.
I  overensstemmelse  med  proceduren  har  Kommissionen  derfor  nu  forelagt  et
beslutningsforslag for Rådet og samtidig underrettet Europa-Parlamentet. Rådet kan
træffe afgørelse om forslaget med kvalificeret flertal inden for en frist på tre måneder.
Har Rådet inden for fristen på tre måneder med kvalificeret flertal tilkendegivet, at det
er imod forslaget, behandler Kommissionen forslaget på ny. Har Rådet ved udløbet af
denne frist hverken vedtaget den foreslåede beslutning eller tilkendegivet, at det er
imod forslaget til beslutning, vedtager Kommissionen den foreslåede beslutning.
Forslaget forventes sat til afstemning i Rådet (landbrug og fiskeri) 19. juli 2004.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er ikke redegjort nærmere herfor, da der er tale om gennemførelsesforanstaltninger
til en allerede vedtaget retsakt.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465919_0011.png
Formål og indhold
Virksomheden  Monsanto  indgav  i  juni  2001  en  ansøgning  til  de  kompetente
myndigheder i Holland om tilladelse til markedsføring af genetisk modificeret majs
NK603. Ansøgningen vedrører enhver fødevareanvendelse af den gensplejsede majs,
dvs. såvel i rå som i forarbejdet tilstand.
Kommissionen videresendte den første vurderingsrapport til de øvrige medlemsstater i
11
januar 2003, hvorefter medlemsstaterne inden for en frist på 60 dage kunne fremsætte
bemærkninger eller begrundet indsigelse i forhold til ansøgningen. Der blev inden
fristens udløb fremsat begrundede indsigelser mod en godkendelse af NK603-majs fra
flere medlemsstater.
Danmark gjorde i marts 2003 indsigelse mod godkendelse af NK603-majs i henhold til
novel food forordningen med henvisning til at man fandt, at en godkendelse burde
følge det nye regelsæt, som på daværende tidspunkt var under forhandling. Desuden
henviste  Danmark  til,  at  man  fra  dansk  side  fandt,  at  der  for  levende  GMO’ers
vedkommende   bør   foreligge   en   godkendelse   efter   bestemmelserne   i
udsætningsdirektivet, samt at ansøgningen må anses for omfattet af moratoriet.
Kommissionen har efterfølgende anmodet Den Europæiske
Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) om en udtalelse i henhold til forordningens artikel
11. EFSA har vurderet NK603-majs både efter reglerne i novel food-forordningen
(258/97) og efter reglerne i udsætningsdirektivet (2001/18). Ifølge EFSA’s udtalelse af
25. november 2003 er NK603-majs samt ingredienser fremstillet heraf lige så sikker
som konventionelle typer majs, og markedsføring af NK603-majs som fødevarer, foder
eller med henblik på forarbejdning vurderes ikke at have negativ effekt på menneskers
eller dyrs sundhed eller, i denne sammenhæng, på miljøet. Da der efter reglerne i
udsætningsdirektivet kun er søgt om tilladelse til import, er der ikke foretaget en
vurdering af mulige miljømæssige effekter ved dyrkning af NK603-majs.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1829/2003 om genetisk modificerede
fødevarer og foder finder fuld anvendelse fra 18. april 2004. Et system til udvikling og
tildeling af entydige identifikatorer til GMO’er er offentliggjort den 15. januar 2004.
Europa-Parlamentets  og  Rådets  forordning  nr.  1830/2003  om  sporbarhed  og
mærkning af genetisk modificerede organismer og sporbarhed af fødevarer og foder
fremstillet af genetisk modificerede organismer og om ændring af direktiv 2001/18/EF
finder herefter fuld anvendelse fra 15. april 2004. I forordningerne fastsættes nye regler
for godkendelse, mærkning og sporbarhed af genetisk modificerede fødevarer i EU.
Kommissionen  skal,  jf.  forordning  nr.  1830/2003,  artikel  9,  stk.  2,  udarbejde  og
offentliggøre generelle tekniske retningslinier for prøvetagning og analyse. Et udkast til
sådanne retningslinier har i flere udgaver været forelagt for den rådgivende komité
under udsætningsdirektivet, der den 24. maj 2004 tilkendegav en positiv holdning til
udkastet. Udkastet er herefter sendt til medlemsstaterne med henblik på lingvistiske
bemærkninger.  
I  henhold  til  artikel  46,  stk.  1  i  forordning  (EF)  nr.  1829/2003  om  genetisk
modificerede fødevarer og foder skal ansøgninger, som inden den dato, fra hvilken
nævnte forordning finder anvendelse, er indgivet i henhold til artikel 4 i forordning
(EF) nr. 258/97, behandles i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 258/97, når
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465919_0012.png
den  supplerende  vurderingsrapport,  der  kræves  i  henhold  til  artikel  6,  stk.  3,  i
forordning (EF) nr. 258/97, er blevet fremsendt til Kommissionen, inden den 18. april
2004.  Da  den  supplerende  vurderingsrapport  for  NK603  blev  fremsendt  til
Kommissionen i november 2003, skal ansøgningen således behandles i henhold til
12
forordning nr. 258/97.
Kommissionen har i henhold til artikel 7 i forordning 258/97/EF den 25. juni 2004
fremlagt et forslag (KOM(2004) 439 endelig) om tilladelse til markedsføring af genetisk
modificeret   NK603-majs   som   et   nyt   levnedsmiddel   eller   en   ny
levnedsmiddelingrediens. Det fremgår ikke af beslutningsudkastet, fra hvilken dato
markedsføringen af majsen kan ske.
I forslaget nævnes ingen begrænsninger i anvendelsen af NK603-majs, hvilket betyder,
at anvendelsen vil kunne ske såvel i frisk som i forarbejdet tilstand.
Ansøgeren  har  leveret  en  specifik  analysemetode  for  NK603-majs,  som  ifølge
KOM(2004) 439 endelig er blevet valideret af Kommissionens Fælles Forskningscenter
(Joint  Research  Centre  (JRC)).  Det  fremgår  af  forslaget,  at  såvel  metoden  som
resultaterne  af  valideringen  offentliggøres.
Ifølge  forslaget  skal  fødevarer  og  fødevareingredienser,  der  er  fremstillet  af  den
genetisk modificerede NK603-majs, mærkes i overensstemmelse med bestemmelserne i
forordning (EF) nr. 1829/2003 og opfylde de krav til sporbarhed, der er fastsat i
forordning (EF) nr. 1830/2003 om sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede
organismer og sporbarhed af fødevarer og foder fremstillet af genetisk modificerede
organismer og om ændring af direktiv 2001/18/EF.
En ansøgning om markedsføringsgodkendelse, undtagen til dyrkning og anvendelse
som fødevare eller i fødevarer, af NK603-majs er endvidere indsendt under direktiv
2001/18/EF (udsætningsdirektivet). Kommissionen har den 26. marts 2004 fremsat et
forslag til Rådets beslutning om markedsføringsgodkendelse af majsen (KOM(2004)
193).  Der  kunne  ved  afstemning  i  Rådet  (miljø)  den  28.  juni  2004  ikke  opnås
kvalificeret flertal til at vedtage eller afvise dette forslag.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Gældende dansk ret
Området er overordnet reguleret af en forordning, og dermed er reglerne umiddelbart
anvendelige i Danmark. De enkelte beslutninger er rettet til bestemte virksomheder og
umiddelbart gældende for disse.
Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget vil betyde, at genmodificeret NK603-majs kan markedsføres
i Danmark som fødevare såvel i frisk som i forarbejdet tilstand samt som ingrediens.
Fødevaredirektoratet  har  i  forbindelse  med  den  oprindelige  ansøgning  fra  2001
foretaget en sundhedsmæssig og ernæringsmæssig vurdering af NK603-majsen anvendt
som fødevare. Ansøgningen omfatter anvendelse af NK603-majsen såvel i frisk som i
forarbejdet tilstand.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465919_0013.png
13
Efter den faglige sundhedsmæssige vurdering er der ikke grundlag for indsigelser mod
ansøgningen.  Danmark  har  således  ikke  haft  sundhedsmæssige  indvendinger  ved
anvendelsen af NK603-majs som fødevare. Denne vurdering er bekræftet af EFSA’s
vurdering af 25. november 2003, der ligeledes konkluderer, at der ikke er negative
miljømæssige effekter forbundet med import af NK603-majs.
En godkendelse af ansøgningen vil således ikke berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
Forslaget  kræver  ikke  implementering  og  har  hverken  lovgivningsmæssige,
statsfinansielle eller samfundsmæssige konsekvenser.
Høring
Sagen har været i høring i §2-udvalget (landbrug) og i Det Rådgivende Fødevareudvalg.
Landbrugsraadet  støtter  en  godkendelse,  da  man  ikke  finder,  at  der  er  faglige
indholdsmæssige  indsigelser,  og  da  det  ikke  vil  medføre  en  forringelse  af
beskyttelsesniveauet.  Fra  dansk  side  burde  man  endvidere  have  større  tillid  til
vurderingerne  foretaget  af  Den  Europæiske  Fødevaresikkerhedsautoritet  (EFSA).
FødevareIndustrien støtter ligeledes en godkendelse, idet man hæfter sig ved, at EFSA i
sin udtalelse af 25. november 2003 konkluderede, at NK 603-majs er lige så sikker som
konventionel majs, og at det derfor ikke er sandsynligt, at det vil være skadeligt for
menneskers eller dyrs sundhed eller i den forbindelse for miljøet, hvis NK 603-majs
markedsføres som  fødevarer eller  foder eller  til  forarbejdning. FødevareIndustrien
bemærker ligeledes, at EFSA i sin udtalelse havde behandlet alle specifikke spørgsmål
og overvejelser, som var fremsat af medlemsstaterne.
FødevareIndustrien lægger desuden vægt på, at også Fødevaredirektoratet har foretaget
en faglig sundhedsmæssig vurdering, og at Danmark på baggrund heraf ikke har haft
sundhedsmæssige indvendinger ved anvendelsen af NK 603-majs som fødevare. Man
finder det i øvrigt positivt, at der nu er offentliggjort en valideret metode til påvisning
af NK 603 majs. FødevareIndustrien bemærker, at  beslutningsudkastet ikke angiver en
dato for markedsføringstart, og at anvendelsen ikke er afgrænset. FødevareIndustrien
finder, at det vil være nyttige oplysninger, men finder ikke at det er afgørende for en
godkendelse.
Økologisk  Landsforening   og  Danmarks  Naturfredningsforening kan  ikke  støtte  en
godkendelse.
De Samvirkende Købmænd (DSK) anbefaler, at man godkender de nævnte produkter
på basis af både EFSA’s og de danske myndigheders vurdering.
Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD) kan ikke støtte en godkendelse, idet man
ikke finder, at alle aspekter er forelagt, og det dermed ikke er muligt at foretage en
helhedsvurdering. SiD anbefaler, at en række områder afklares nærmere før en endelig
stillingtagen, herunder blandt andet problemer i forhold til anvendelse af Roundup på
NK603, uddannelseskrav til personer, der arbejder med NK603, spredningsrisici der
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465919_0014.png
14
blandt andet er forbundet med transport samt økonomiske og juridiske konsekvenser
ved forurening.
Økonomaforeningen   finder ikke, at der skal forefindes eller markedsføres fødevarer
eller fødevareingredienser, der er fremstillet af genetisk modificeret majs.
Forbrugerrådet finder generelt, at man fra dansk side bør arbejde for, at moratoriet
opretholdes så længe sameksistensregler, herunder regler om ansvar, ikke er på plads i
EU. Forbrugerrådet kan således ikke støtte godkendelsen.
Spørgsmålet om markedsføringsgodkendelse af NK603-majsen i henhold til forordning
258/97  blev  i  forbindelse  med  den  første  vurderingsrapport  fra  de  hollandske
myndigheder  i  januar  2003  sendt  i  høring  til  en  bred  høringskreds  af
interesseorganisationer og myndigheder.
Forbrugerrådet kunne ikke  støtte  en  godkendelse  med  begrundelse  i  den  brede
modstand i befolkningen mod anvendelse af genteknologi i fødevareproduktionen,
samt manglende miljømæssig vurdering.
Landbrugsraadet, Dansk  Landbrug  og  Danske  Slagterier  anbefalede,  at  ansøgningen
imødekommes.
Greenpeace meddelte, at organisationen generelt er imod udsættelse af GMO i naturen
og  at  en  tilladelse  til  markedsføring  af  levende  organismer  burde  afvente  en
godkendelse under udsætningsdirektivet.
Økologisk  Landsforening   og Foreningen  af  Biodynamisk  Jordbrug mente  ikke,  der
burde gives tilladelse til markedsføring, da der er sundhedsmæssige og miljømæssige
grunde til betænkelighed, samt at den nuværende dyrkning af økologiske og andre ikke
gensplejsede afgrøder er utilstrækkelig.
Danmarks Tekniske Universitet og Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD) udtalte
sig ligeledes imod en godkendelse.
Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole  vurderede, at der ikke var nogen risiko
ved markedsføring af majsen.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 23. april 2004, forud for
mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den 30. april 2004,
jf. aktuelt notat af 23. april 2004.
Folketingets Europaudvalg er endvidere blevet orienteret om sagen i forbindelse med
den første vurderingsrapport den 21. januar 2003, den 6. februar 2003 og den 24.
februar 2003.
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465919_0015.png
5.
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet:
Udvikling af en EU-handlingsplan for forvaltning af ål
KOM (2003) 573
Nyt notat.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2003) 573 af 1. oktober 2003 fremsendt en meddelelse til
Rådet og Europa-Parlamentet: Udvikling af en EU-handlingsplan for forvaltning af ål.
Meddelelsen er oversendt til Rådet den 2. oktober 2003.
Meddelelsen er fremsat med hjemmel i artikel 1 i rådsforordning (EF) nr. 2371/2002 om
bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik.
Ifølge artikel 67 i FN's havretskonvention er kyststaterne ansvarlige for forvaltningen af
bl.a. ål, men stater, gennem hvis eksklusive økonomiske zoner bestanden vandrer, skal nå
til  enighed  om  forvaltningsforanstaltninger.  Da  europæiske  ålebestande  lever  i
flodbækkener, der omfatter tredjelande, involveres også multilaterale organer.
Der forventes vedtaget rådskonklusioner om meddelelsen på rådsmødet (landbrug og
fiskeri) den 19. juli 2004.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet der ikke er tale om
forslag til en retsakt.
Formål og indhold
Rådsforordning  2371/2002  skaber  rammerne  for  EU-foranstaltninger  inden  for
fiskeriforvaltningen, herunder i ferskvand. Kommissionen oplyser i meddelelsen, at man
vil foreslå en præcisering af definitionen af "levende akvatiske ressourcer" i forordningens
artikel 3, litra b), således at ordene "i deres marine levetid" udgår for katadrome arter, dvs.
arter, der fra ferskvand vandrer ud i saltvand for at gyde.
På  baggrund  af  anbefalinger  i  oktober  2002  fra  ICES,  Det  Internationale
Havundersøgelsesråd,  vil  Kommissionen  opstille  mål  for  åleforvaltningen  og  foreslå
lovgivning, der lægger ansvaret for opfyldelsen over på medlemsstaterne. ICES anbefaler,
at  der  hurtigst  muligt  opstilles  en  genopbygningsplan  for  den  europæiske  ål  med
foranstaltninger til reduktion af udnyttelsen på alle udviklingsstadier og til genetablering af
levesteder. Endvidere anbefaler ICES, at udnyttelsen reduceres til det lavest mulige niveau,
hvis en sådan plan ikke vedtages.
Kommissionen finder, at medlemsstaterne bør have ansvaret for målopfyldelse for den
lokale åleforvaltning og for valget af forvaltningsinstrumenter. EU bør være ansvarlig for
følgende områder, hvor Kommissionen foreslår særlige foranstaltninger:
Opstilling af mål
16
Fastlæggelse af mål for tilvækstområder (glasål), bestande (gulål) og passage (blankål) samt
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465919_0016.png
fremsættelse af forslag til retsforskrifter. Ålens livsstadier kan inddeles i følgende: Glasål
(yngel) gulål (vækststadiet) og blankål (kønsmoden ål).
Forbedring af statistikker
Udvikling  af  et  dataindsamlingssystem  med  henblik  på  fastlæggelse  af  mål  samt
fremsættelse  af  forslag  til  retsforskrifter.  Kommissionen  vil  overveje  at  ændre
dataindsamlingssystemet for fiskeri, så det omfatter ål.
Omgående sikkerhedsforanstaltninger
Maksimering af blankåls overlevelsesmuligheder (forbud mod visse fiskeredskaber
i  bestemte  områder  og  årstider;  foranstaltninger,  der  letter  blankålenes
nedstrømsvandring).
Derefter  foranstaltninger  til  sikring  af,  at  tilstrækkeligt  mange  gulål  overlever
fiskeri og har tilstrækkelige levesteder.
Derefter overvejes, hvordan tilstrækkeligt mange glasål kan bringes til gulålenes
levesteder.
Bedre samordning af EU-forvaltningen af ål
Kommissionen   vil   indhente   oversigter   og   evalueringer   af   medlemsstaternes
foranstaltninger til beskyttelse af ål, og Kommissionen vil foreslå, at samrådsprocedurer
vedrørende ål skal foregå i Den rådgivende Komité for Fiskeri og Akvakultur.
Fremme af multilateral forvaltning af ål
Kommissionen vil tage et multilateralt initiativ med henblik på, at relevante tredjelande
medvirker ved forvaltningen og gennemføre drøftelser bilateralt (bl.a. med Rusland og
Norge) og i Det Almindelige Råd for Fiskeri i Middelhavet. Muligheden for udvikling af et
FAO-forvaltningsorgan vil blive overvejet.
I udkastet til Rådets konklusioner hilses meddelelsen velkommen, og det anføres i flere
sammenhænge,  at  der  er  behov  for  hasteforanstaltninger  for  at  bevare/ophjælpe
ålebestanden.
Det nævnes i udkastet, at der bør ske en integreret og balanceret indsats vedrørende ålens
forskellige livsstadier. Imidlertid fremhæver meddelelsen udtrykkeligt alene blankål som
første prioritet, som følges af en indsats vedrørende gulål, hvorefter det vil blive overvejet,
hvordan glasålene sikres.
Udkastet til rådskonklusioner slutter med at opfordre Kommissionen til snarest muligt at
foreslå hasteforanstaltninger til bevaring af åleressourcen, tage de nødvendige skridt til
videre  udvikling  og  implementering  af  handlingsplanen  og  foretage  regelmæssig
rapportering til Rådet og Europa-Parlamentet om fremskridtene i implementeringen af
handlingsplanen.
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
17
Gældende dansk ret
Regler vedrørende ålefiskeri  m.v. indgår i en  lang række bekendtgørelser,  regulativer,
vedtægter, cirkulærer og anordninger i henhold til Fiskeriloven (L 281, 1999, som ændret
ved  L  369,  2002)  og  saltvandsfiskerilovens  §  25  (Lovbekendtgørelse  803,  1998).
Reguleringen omfatter bl.a. lukkede områder og perioder (beskyttelse af vandrende arter),
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465919_0017.png
tekniske regler (redskabstype, maskemål), krav(herunder forbud mod fangst af glasål).
samt mindstemål for gulål i fersk- og saltvand om ålepas ved spærrende anlæg i ferskvand,
Danmark har desuden et nationalt udsætningsprogram (der udsættes i gennemsnit ca. 3
mio. stk./år).
Konsekvenser
Meddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.
Høring
Danmarks Fiskeriforening (DF) har i §5-udvalget henvist til, at Danmark lå i front med
hensyn til bevaringsforanstaltninger, bl.a. genetablering af opvækstområder, og at dette er
vigtigt at fremhæve i drøftelserne om handlingsplanen.
DF har tidligere udtrykt støtte til intentionerne om at skabe et realistisk grundlag for et
forvaltningssystem, herunder internationale aftaler, for alle ålens livsstadier.
Imidlertid ser DF ikke belæg for indførelse af ensidige hasteforanstaltninger, da der ikke er
tale om en ny eller pludseligt opstået situation. Man henviser til, at kommissær Franz
Fischler i april 2000 i Europa-Parlamentet sagde, at man ønsker at skabe større ligevægt
mellem  fiskeriet  efter  ål  og  glasål  samt  opdræt.  Derfor  undrer  det  DF,  at
hasteforanstaltningerne kun handler om blankål.
Modsat Kommissionen finder DF, at reduktion af blankålfiskeriet er den foranstaltning,
der  har  mindst  effekt,  idet  blankålbestanden  bestemmes  af,  hvor  mange  gulål,  der
overlever intensivt fiskeri i afgrænsede fersk- og brakvandsområder, og gulålbestanden er
afhængig af, hvor mange glasål, der undslipper bl.a. fiskeri til eksport, opdræt og konsum.
DF finder, at beskyttelse og genopretning bør følge samme retningslinier som for andre
fiskebestande:  Beskyttelse  af  yngel  og  opvækstområder,  reduktion  i  dødeligheden  på
ungdomsstadier og bæredygtig udnyttelse af de voksne fisk.
DF ønsker, at der tages hensyn til de meget store variationer i miljø, kultur og fiskeri i
forskellige dele af ålens udbredelsesområde. Det største blankålfiskeri i Danmark foregår
langs  ret  åbne  kyster  med  redskaber,  der  ikke  spærrer  for  ålens  vandring:
Bundgarnsfiskeriet  lever  op  til  kravene  om  miljøskånsomhed,  bæredygtighed,
fødevarekvalitet og kystzoneudvikling, men er stærkt påvirket af 20 års eksplosiv vækst i
bestanden af skarv. Imidlertid ønskes mere kontrol af rusefiskeriet, som findes ansvarligt
for et stort ulovligt, semiprofessionelt fiskeri.
DF  ønsker  en  opprioriteret  monitering,  især  af  glasål-indvandringen.  DF  foreslår
omgående  stop  for  eksport  af  åleyngel  til  lande  uden  for  ålens  naturlige
udbredelsesområde. Endvidere, at en vis del af glasålfangsten bør anvendes til udsætning i
18
områder med for lille indvandring af glasål.
DF kan acceptere et mindstemål på 38 cm for gulål og blankål, hvis det i særlige områder
fortsat vil være muligt for erhvervsfiskere at lande ål med p.t. gældende mindstemål.
DF  kan  gå  ind  for  undersøgelse  af,  hvor  der  kan  udpeges  områder,  der  lukkes  for
ålefiskeri. DF kan endvidere gå ind for undersøgelse af mulighederne for en licensordning
i ålefiskeriet.
ICES /EIFAC-arbejdsgruppen konkluderede, at ikke-fiskerirelaterede faktorer synes af et
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465919_0018.png
sådant omfang, at de kan udgøre en alternativ basis for ophjælpning af ålebestanden. På
denne baggrund betvivler DF, at regulering af fiskeriet vil have nogen effekt overhovedet.
Det påpeges, at bestanden af amerikanske ål også har udvist et stærkt fald, selv om den
ikke befiskes.
I  forbindelse  med  høring  af  §5-udvalget  er  også  Udvalget  for  Rekreativt  Fiskeri,
Ferskvandsfiskeri og Fiskepleje (§7-udvalget) blevet hørt:
Ferskvandsfiskeriforeningen  for  Danmark  (FFF)  anførte,  at  Kommissionens  forslag
begynder fra den forkerte ende ved først og fremmest at lægge op til forbud mod fiskeri
efter blankål. Man finder, at danske fiskere vil have meget svært ved at forstå og overholde
et sådant forbud, så længe der i andre lande sker et intensivt ulovligt fiskeri efter glasål,
med en meget stor dødelighed. FFF foreslår, at der omgående indføres et totalt stop for
fiskeri af glasål, og at alle medlemslande i øvrigt bringes op på samme beskyttelsesniveau
som i Danmark.
Det  anførtes  bl.a.,  at  meget  store  potentielle  åleopvækstområder  i  EU  er  nærmest
utilgængelige for optrækkende glasål, mens opsætning af ålepas i alle opstemninger har
været lovpligtig i Danmark i ca. 70 år. FFF finder, at skal ålebestanden ophjælpes ved at
flytte  glasål,  bør  det  ske  direkte,  og  ikke  via  et  ophold  i  et  opdrætsanlæg
(smitteforebyggelse).
FFF påpegede, at de få tilbageværende privilegerede ålefiskerier i Danmark har eksisteret i
op til 800-900 år, og næppe er årsag til den kraftige tilbagegang i ålebestanden. Hvis disse
ålefiskerier alligevel ønskes fjernet, vil det kræve opkøb af rettighederne.
Dansk  Amatørfiskerforening  ønskede  fremhævet,  at  Danmark  i  mange  år  har  haft
adskillige nationale fiskerireguleringer og bevaringsforanstaltninger vedrørende ål.
Dansk Kystfiskerforening fandt, at Kommissionens meddelelse i høj grad bærer præg af
sydeuropæiske synspunkter.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
19
6.
Meddelelse fra Kommissionen om en integreret ramme for
fiskeripartnerskabsaftaler med tredjelande
KOM (2002) 637
Revideret genoptryk af aktuelt notat af 17. januar 2003. Ændringer er markeret i marginen.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2002) 637 af 23. december 2002 fremsendt meddelelse om
en  integreret  ramme  for  fiskeripartnerskabsaftaler  med  tredjelande.  Meddelelsen  er
oversendt til Rådet den 23. december 2002.
Der forventes vedtaget rådskonklusionerne om meddelelsen på rådsmødet (landbrug og
fiskeri) den 19. juli 2004.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465919_0019.png
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der  er  ikke  nærmere  redegjort  for  nærheds-  og  proportionalitetsprincippet,  da
meddelelsen er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik.
Formål og indhold
Kommissionens meddelelse omhandler de fiskeriaftaler, som EU har indgået med en
række  tredjelande,  og  som  giver  adgang  til  fiskeriressourcer  mod  betaling.  Den
understreger vigtigheden af den eksterne del af den fælles fiskeripolitik, men foreslår
samtidigt,   at   alle   parter   inddrages   gennem   indgåelsen   af   såkaldte
”fiskeripartnerskabsaftaler” (FPAs) i stedet for de traditionelle aftaler om adgang til
fiskeri mod betaling.
Meddelelsen er en del af reformen af den fælles fiskeripolitik og nævner internationalt
fiskeri som et af de fire elementer, der skal fremme og styrke EU’s internationale
fiskerisamarbejde og sikre et bæredygtigt og ansvarligt fiskeri.
Der  henvises  også  til  Kommissionens  grønbog,  som  beskriver  den  nuværende
situation,  som  EU’s  fjernfiskeriflåde  står  overfor  (overudnyttelse  af  ressourcer,
konkurrence fra nye fiskerinationer, ulovligt fiskeri og bekvemmelighedsflag m.v.).
Samtidig har EU etableret stabile fiskerirelationer med en række udviklingskyststater
(p.t. 16 aftaler inklusiv nye aftaler indgået i 2002 med Kiribati og Mozambique). EU har
også forpligtet sig til et større bidrag til en bæredygtig udvikling generelt samt bidrag til
bekæmpelsen  af  fattigdom  bl.a.  gennem  en  styrkelse  af  dialogen  mellem  EU  og
udviklingslandene  i  ånden  af  Cotonou  aftalen,  der  blev  indgået  i  2000  inden  for
rammerne af EU’s udviklingssamarbejde med AVS-landene.
Ifølge meddelelsen bør EU’s eksterne fiskeriaktiviteter fortsætte og medvirke til at
fremme  ansvarlige  fiskerier  samt  bidrage  til  en  udvikling  af  fiskerisektoren  i
udviklingslandene.  Dette  kræver  en  bindende  ramme  mellem  Fællesskabet  og  de
berørte  udviklingskyststater,  dvs.  indgåelsen  af  fiskeripartnerskabsaftaler,  som  bl.a.
tager højde for følgende:
forvaltning af ressourcer og evaluering af ressourceoverskuddet i de pågældende
20
landes farvande;
partnerskabstiltag  med  henblik  på  at  styrke  kontrol  og  overvågning  af
fiskeriaktiviteter;
den eventuelle overførelse af EU fartøjer i partnerlandets flåde. Der kan også blive
tale  om  overførelse  af  knowhow,  teknologi  og  midler  gennem  etablering  af  joint
enterprises.
For så vidt angår finansiering af FPA´s, skal  omfanget af EU´s finansielle bidrag
udvides og baseres på en fælles interesse blandt partnerne i at investere i en bæredygtig
fiskeripolitik og erstatte den traditionelle betaling for adgang til ressourcer. Beregning
af redernes bidrag gennem licensafgifter foreslås at fortsætte uændret.
Som juridisk grundlag for indgåelsen af FPA’s foreslås som hidtil TEF artikel 37 og
300.
Hvis der kan opnås politisk enighed om meddelelsen, foreslår Kommissionen, at den
nye ramme for fiskeriaftaler fremmes og gennemføres progressivt, dvs. i forbindelse
med fornyelse af eksisterende fiskeriprotokoller eller nye forhandlinger.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465919_0020.png
Der blev i maj 2003 forelagt et udkast til rådskonklusioner af det daværende græske
formandskab.  Udkastet bekræfter, at der er behov for at sikre et bæredygtigt fiskeri i
farvandene udenfor EU, og at aftaler mellem EU og tredjelande sikrer den højeste
udnyttelse. I udkastet fremhæves endvidere en række forpligtelser, som EU har indgået
i forbindelse med den eksterne politik i forhold til udviklingsspørgsmål. Der defineres
de tiltag, som bør indgå i en partnerskabsaftale med udviklingslandende. Derudover
anmodes  Kommissionen  om  at  sikre  en  række  elementer  i  forbindelse  med  den
overordnede reguleringsmæssige  og økonomiske  ramme for  fiskerirelationerne,  for
eksempel evaluering og overvågning af aftalerne, implementering af initiativer, som
fremmer  ansvarligt  fiskeri,  gennemførelsen  af  forhandlinger  med  tredjelandene  og
allokering  af  fiskerimulighederne  blandt  medlemslandene.
Udtalelser
Europa-Parlamentet  har  ikke  skullet  udtale  sig,  men  har  alligevel  fremsat  en
initiativbetænkning.  Af  denne  fremgår,  at  Europa-Parlamentet  bakker  op  om
indgåelsen af interimsaftaler, der giver EU's flåde adgang til tredjelandes farvande, da
disse aftaler sætter skub i økonomien og virker beskæftigelsesfremmende i de af EU's
randområder, der er afhængige af fiskeriet. Europa-Parlamentet mener dog, at EU ikke
bør indgå fiskeriaftaler i områder, hvor bestandene allerede er fuldt udnyttede eller i
fare for overudnyttelse. Europa-Parlamentet fremhæver endvidere, at sådanne aftaler
først og fremmest er af kommerciel karakter, og at der skal skelnes klart mellem den
godtgørelse, der betales som modydelse for fiskerimulighederne, og udviklingsstøtte.
Endelig finder Europa-Parlamentet, at der i forbindelse med fornyelse af aftaler skal
indhentes oplysninger om, hvordan tredjelandene har brugt pengene (udvikling af det
lokale fiskeri).
Konsekvenser
21
Meddelelsen  og  rådskonklusionerne  har  ikke  i  sig  selv  lovgivningsmæssige  eller
statsfinansielle konsekvenser.
Høring
I §5-udvalget (fiskeri) udtalte Verdensnaturfonden  støtte til rådskonklusionerne, men
var samtidig optaget af, at der skabes gennemsigtighed, således at NGO’er både inden
for og uden for EU kan deltage i den videre proces.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været endvidere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 24. januar
2003 og 22. november 2002 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og
fiskeri) den 27.-28. januar 2003 og 27.-29. november 2002, jf. aktuelt notat af 17. januar
2003 og 14. november 2002.
7.
(Evt.) Forslag til Rådets forordning om strukturforanstaltninger i
fiskerisektoren for perioden 2007-2013
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat.
Baggrund
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465919_0021.png
Kommissionen   forventes   at   fremlægge   forslag   til   Rådets   forordning   om
strukturforanstaltninger i fiskerisektoren for perioden 2007 til 2013. Forslaget forventes
at blive fremlagt af Kommissionen den 14. juli 2004 sammen med de øvrige forslag
vedrørende strukturfondene og landdistriktspolitikken for 2007-2013. Det forventes, at
den nye fiskerifond ikke vil blive omfattet af strukturfondene.
Forslaget fremsættes med hjemmel i TEF artikel 36 og 37 og kan vedtages af Rådet
med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
Forslaget forventes præsenteret på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. juli 2004.
Forslaget forventes først offentliggjort kort tid før rådsmødet, men på baggrund af
diverse  forlydender er  nedenstående  beskrivelse udarbejdet.  Det skal  pointeres,  at
oplysningerne  skal  tages  med  forbehold,  idet  en  præcis  beskrivelse  afventer
offentliggørelsen.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet forslaget er et
led i den fælles fiskeripolitik.
Formål og indhold
Forslaget vil erstatte den nuværende rådsforordning nr. 2792/1999 om de nærmere
regler og betingelser for Fællesskabets strukturforanstaltninger for fiskeriet, der
indgår i EU’s strukturfonde, og som udløber med udgangen af 2006. Det forventes
22
at forslaget vil fokusere på:
Mindre miljøbelastning/mere miljøvenligt fiskeri
Forenkling
Bæredygtig udvikling af kystzoner, herunder territorial dimension
Kommissionen har på et møde i Overvågningsudvalget for FIUF i maj 2004 meddelt,
at  der  lægges  op  til  at  sammenhæng,  forenkling,  bæredygtighed  (greening)  samt
subsidiaritet skal være omdrejningspunkter i det nye program.
Ligeledes i maj 2004 afholdt Kommissionen en konference: ”Kurs mod 2007-2013:
hvilken  finansiel  støtte  til  den  fælles  fiskeripolitik  og  kystzoneforvaltning?”,  hvor
omkring 300 deltagere fra myndigheder og erhvervet var til stede. Kommissionen
ønskede med konferencen at sikre, at forslaget tager hensyn til input og forslag fra
beslutningstagere og interessenter.
Følgende kan nævnes fra mødets konklusioner:
Generelt
Behov for øget opmærksomhed omkring træning og uddannelse
Behov for en stærkere miljødimension
Behov for en øget global og integreret indsats. Kommissionen lagde vægt på, at der
skal ske en øget strategisk tilgang i indsatsen fremover som også anbefalet i ”Tredje
Samhørighedsrapport”  
Omkring implementering  var der  generel enighed  om,  at der  er behov  for at
forenkle reglerne, øge gennemsigtigheden, brugervenligheden og fleksibiliteten af
implementeringen  samt  endelig  at  garantere  ensartethed  så  problemer  grundet
overlap til andre programmer undgås.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465919_0022.png
Bæredygtig udvikling
den
kystnære områder
en territorial dimension
Ønske om at give
af
fælles fiskeripolitik
Udvide programmet til også at omfatte initiativer til lokal udvikling i kystnære
områder
Bidrage  mere  direkte  til  socio-økonomisk  udvikling  af  kystnære  områder  og
fiskersamfund
Støtte miljøvenlige initiativer
Støtte investeringer der reducerer sektorens miljøbelastning
Fremme fangstmetoder der er forenelige med bæredygtig udnyttelse af miljøet og
bevarelse af naturressourcer  
Forebygge forurening
Bidrage mere direkte til naturbevarelse
Fremme kollektive initiativer til bl.a. begrænsning af forurening
Akvakultur
Vigtigheden af ”Fællesskabets strategi for bæredygtig udvikling af akvakultur”
Vigtigheden af at bevare, men målrette fællesskabets støtte, under hensyntagen til
23
markedet og spredning vis a vis arter og aktiviteter på dambruget
Behov for at støtte sektoren i forbedring af dens miljømæssige dimension
Forarbejdning og afsætning
Støtte til fiskeindustrien på visse betingelser
Fokus bør være på at forbedre produktionsprocessen og særligt med hensyn til
hygiejne, produktkvalitet og sporbarhed
Støtte til udvikling og afsætning af produkter bør fortsætte
Kollektive initiativer skal prioriteres
Flåde og ressourcepolitik
Behov for at sikre bæredygtig balance mellem ressourcer og flådekapacitet
Behov  for  at  støtte  investeringer  i  forbedrede  forhold  omkring  hygiejne  og
arbejdsmiljø
Behov for en overordnet tilgang som omfatter en bred vifte af socioøkonomiske
initiativer
Behov for øget fokus på elementer som træning, uddannelse og førtidspensionering
af fiskere.
Som  opfølgning  på  EU’s  handlingsplan  for  integration  af  miljøhensyn  har
Kommissionen holdt et åbent møde den 15. juni 2004 for at drøfte initiativer i den
fælles fiskeripolitik i en bred kreds. Til stede var foruden en række medlemslande også
flere miljø-NGO-er og EUROPECHE. En række idéer om initiativer blev præsenteret
og kommenteret. En del idéer vedrørte reduktion af fiskeriets negative virkning på
miljøet,  men  der  var  også  mange  idéer  om,  hvordan  fiskeriet  kan  bidrage  til
miljøbeskyttelsen.  Drøftelserne  på  mødet  resulterede  i  følgende  emner  til
Kommissionens redegørelse:
Selektivitet
Opfiskning af affald og spøgelsesgarn
Overvågning
Forskning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465919_0023.png
Ulykker
Genopbygning af habitater
Anvendelse af de indsamlede oplysninger.
Det forventes at disse initiativområder i en vis grad indeholdes i forslaget.
Finansiering
For så vidt angår finansieringen, forventes FIUF ifølge Kommissionens meddelelse om
Dagsorden 2007 af 10. februar 2004 overført til den nye kategori 2 for forvaltning af
naturressourcer. FIUF hører i dag under strukturfondene. I relation til fiskeripolitikken
overføres ligeledes finansieringen af internationale fiskeriaftaler fra eksterne politikker.
Udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig, da forslaget ikke p.t. er offentliggjort.