PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del Bilag 1090
Offentligt

PDF udgave (147 KB)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

EUK

12. juli 2004

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges

Beskæftigelsesministeriets grundnotat vedrørende Kommissionens grønbog

om ligestilling og ikke-forskelsbehandling i den udvidede Europæiske union.

Dokumentet foreligger ikke i elektronisk form

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SHN/LDJ

JIC

30. juni 2004

Sag nr. 7167-0003

Opgave nr. grundnotat

Beskæftigelsesministeriet

Til Folketingets Europaudvalg

Kopi: Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Folketingets Socialudvalg

Grundnotat vedr. Kommissionens grønbog om ligestilling og

ikke-forskelsbehandling i den udvidede Europæiske union

Baggrund

Rådet har den 1. juni 2004 modtaget Kommissionens grønbog

”Ligestilling og ikke-forskelsbehandling i den udvidede Europæiske

Union”, KOM (2004)379. Kommissionen vedtog grønbogen den 28.

maj 2004.

Kommissionen ønsker med grønbogen at iværksætte en høring blandt

offentligheden. I den anledning stilles der i bilaget til grønbogen en række

spørgsmål, som alle interesserede parter opfordres til at svare på.

Overordnet set ønsker Kommissionen at indhente synspunkter om,

hvordan EU kan fortsætte og styrke sin indsats mod forskelsbehandling og

for ligebehandling.

Resultaterne af høringen vil blive anvendt i forbindelse med udformningen

af Europa-Kommissionens fremtidige politiske strategi for

ikke-forskelsbehandling og ligebehandling i EU’s medlemslande og danne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

grundlag for overvejelser hos den nye Kommission, der tiltræder i

november 2004. Resultaterne vil endvidere blive taget i betragtning af

Kommissionen ved udarbejdelsen af EU's nye sociale og

arbejdsmarkedspolitiske dagsorden, der ventes vedtaget i løbet af 2005.

Kommissionen vil desuden anvende udfaldet af den offentlige høring i de

beretninger om gennemførelse af direktiver og programmer om

ikke-forskelsbehandling, den er forpligtet til at fremlægge for

Europa-Parlamentet og Rådet i 2005 og 2006.

Høringsfristen udløber den 31. august 2004.

Indhold

Grønbogen er delt op i et bagudrettet afsnit om hidtidige fremskridt og et

fremadrettet afsnit om fremtidige udfordringer.

Hidtidige fremskridt

I afsnittet om hidtidige fremskridt anføres det, at en betragtelig del af

europæisk lovgivning de sidste 30 år er iværksat med henblik på bekæmpelse

af kønsdiskrimination i forbindelse med løn, arbejdsforhold og social

sikring.

Med Amsterdam-traktaten og den nye artikel 13 i EF-traktaten blev det fra

1997 muligt at bekæmpe forskelsbehandling på andet grundlag end køn og

på andre områder end løn, arbejdsforhold og social sikring. Artikel 13 giver

således mulighed for at bekæmpe forskelsbehandling på grund af køn, race

eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel

orientering.

I 2000 vedtog Rådet to direktiver med hjemmel i denne bestemmelse.

Det første direktiv ("direktiv om etnisk ligestilling") forbyder direkte og

indirekte forskelsbehandling samt chikane og instrukser om at

forskelsbehandle på grund af race eller etnisk oprindelse. Direktivet dækker

områderne beskæftigelse, almen og faglig uddannelse, social sikring,

sundhedsydelser, bolig og adgang til varer og tjenesteydelser.

Det andet direktiv ("direktiv om ligebehandling med hensyn til

beskæftigelse") omhandler forskelsbehandling inden for beskæftigelse og

erhverv samt erhvervsuddannelse og dækker direkte og indirekte

forskelsbehandling samt chikane og instrukser om at forskelsbehandle på

grund af religion eller tro, alder, handicap eller seksuel orientering. Det

omfatter desuden vigtige bestemmelser om tilpasninger i rimeligt omfang

med henblik på at sikre handicappedes adgang til beskæftigelse og

uddannelse.

Kommissionen fremhæver i grønbogen, at direktiverne har medført

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

væsentlige ændringer i medlemsstaternes lovgivning i form af højere

beskyttelsesniveau, introduktion af en ny rettighedsbaseret lovgivning og

politik, introduktion af specialiserede ligestillingsorganer m.v.

Direktiverne om etnisk ligestilling og ligebehandling med hensyn til

beskæftigelse suppleres af EU's handlingsprogram for bekæmpelse af

forskelsbehandling. Dette program omfatter samtlige begrundelser i artikel

13 med undtagelse af køn, som behandles separat i EU's handlingsprogram

for ligestilling mellem mænd og kvinder.

Herudover bidrager EU til bekæmpelse af forskelsbehandling gennem

bidrag fra Den Europæiske Socialfond, EQUAL-initativet,

handlingsprogrammet til bekæmpelse af social udstødelse, programmer

inden for uddannelse og ungdom samt programmer for forskning og

teknologisk udvikling.

Den Europæiske Unions indsats for at bekæmpe forskelsbehandling blev

bekræftet igen i december 2000 ved offentliggørelsen af chartret om

grundlæggende rettigheder. Artikel 20 i chartret omhandler det generelle

princip om lighed for loven, og artikel 21 vedrører princippet om

ikke-forskelsbehandling.

Artikel 21 i chartret omfatter foruden alle seks begrundelser i artikel 13 i

EF-traktaten yderligere syv faktorer (social oprindelse, genetiske anlæg,

sprog, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt

mindretal, formueforhold og fødsel). Det Europæiske Konvent foreslog, at

chartret blev integreret i en kommende forfatningstraktat for Den

Europæiske Union (er sket i skrivende stund).

Princippet om ikke-forskelsbehandling er en integreret del af EU’s

dagsorden for vækst, beskæftigelse og social samhørighed. Både

beskæftigelsesstrategien og samarbejdet vedr. social beskyttelse omhandler

strategier for udsatte grupper.

I international sammenhæng anerkendes retten til ikke-forskelsbehandling

bl.a. i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder, Den internationale

konvention om borgerlige og politiske rettigheder, Den internationale

konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, Den

internationale konvention om afskaffelse af alle former for

racediskrimination og ILO-konvention nr. 111. Internationalt har der været

en betydelig interesse for den seneste udvikling inden for EU, hvis

lovgivning om ikke-forskelsbehandling er blandt de mest veludviklede i

verden og bredt anerkendt som en effektiv model.

Fremtidige udfordringer

Udvidelsens betydning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I afsnittet om fremtidige udfordringer nye medlemslande og for

ikke-forskelsbehandling er relevant for de 10 anføres det, at

ansøgerlande, fordi princippet udgør en del af det solide fundament af

grundlæggende rettigheder, som EU bygger på. Lovgivning og politikker

om ikke-forskelsbehandling kan understøtte disse landes bestræbelser på at

fremme mindretals og udsatte gruppers integration og deltagelse.

Udvidelsen bør anvendes til at tilskynde alle medlemsstater til at øge deres

indsats for at afhjælpe de vanskeligheder, som mindretallene møder. Dette

angår navnlig romaerne.

Det har været en særlig stor udfordring for en række af de nye

medlemsstater at indføre retsbeskyttelse for første gang mod diskrimination

af forskellige årsager. Gennemførelsen af bestemmelserne om

forskelsbehandling på grund seksuel orientering har vist sig at være

kontroversiel i flere af de nye medlemslande.

I de nye medlemslande er beskæftigelsesfrekvensen for ældre (55-64 årige)

kun 30,5 % i gennemsnit. Der spørges, om det ikke ville være nyttigt at lade

de initiativer til bekæmpelse af forskelsbehandling med hensyn til adgang til

beskæftigelse og uddannelse, som fællesskabslovgivningen kræver, indgå

som led i en bredere politisk tilgang til at øge beskæftigelsesfrekvensen hos

ældre arbejdstagere.

Det anføres, at enstemmighedskravet til vedtagelse af nye direktiver og

prioriteringen af fordelingen af de finansielle ressourcer efter udvidelsen

udgør en politiske udfordring.

Gennemførelse af de lovgivningsmæssige rammer

I forlængelse af bemærkningerne i første afsnit vedr. den stærke,

lovgivningsmæssige ramme i EU i form af direktivet om etnisk ligestilling og

ligebehandling med hensyn til beskæftigelse, bemærkes det, at der er en

række mangler ved gennemførelsen af denne ramme. Kommissionen har

konstateret en række forsinkelser ved gennemførelsen, manglende

gennemførelse af nogle af direktivernes detaljerede bestemmelser samt

manglende høring af det civile samfund i forbindelse med gennemførelsen.

På trods af disse betydelige udfordringer inden for de nuværende

lovgivningsmæssige rammer er der siden 2000 fremkommet krav om i

henseende til visse af de i artikel 13 fastlagte faktorer yderligere at udvide og

styrke den beskyttelse, som EU-retten yder mod forskelsbehandling: Det er

fremlagt forslag baseret på artikel 13 til et nyt direktiv om ligebehandling af

kvinder og mænd i forbindelse med levering af varer og tjenesteydelser, der

argumenteres for yderligere handling i forbindelse med bekæmpelse af

forskelsbehandling på grund af handicap, også uden for

beskæftigelsesområdet, og der udføres et aktivt lobbyarbejde af

interessegrupper og eksperter for et yderligere antal initiativer. Der er bl.a.

tale om initiativer til bekæmpelse af aldersdiskrimination ved levering af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

varer og tjenesteydelser, et øget beskyttelsesniveau med hensyn til seksuel

orientering eller visse minoriteters specifikke behov, f.eks. romaernes.

Kommissionen bemærker i den forbindelse, at lovgivning ikke er det eneste

tilgængelige redskab på europæisk, nationalt eller regionalt plan til

bekæmpelse af forskelsbehandling.

Bedre indsamling, overvågning og analyse af data

Kommissionen foreslår, at der indføres mekanismer til at indsamle data og

overvåge tendenser og udvikling i medlemsstaterne, selv om det er et

følsomt emne. Sådanne data skal efter Kommissionens opfattelse opdeles

efter køn, da ulighed kan have forskellige virkninger på henholdsvis mænd

og kvinder.

EU-støtte til praktiske forholdsregler mod forskelsbehandling

På baggrund af de hidtidige erfaringer med EU’s handlingsprogram til

bekæmpelse af forskelsbehandling, hvor der bl.a. har været efterspørgsel

efter undersøgelser, rapporter, seminarer og konferencer, er det

Kommissionens konklusion, at der synes at være et klart behov for fortsat

finansiering til støtte for positive initiativer på dette område. Med henblik på

at få maksimalt udbytte af de relativt begrænsede finansielle ressourcer

modtager Kommissionen gerne forslag vedrørende de fremtidige aktiviteters

prioritering og fokus.

Styrkelse af samarbejdet mellem interessenterne

Kommissionen fremhæver den betydning, som de enkelte interessenter har

for udformningen af EU’s dagsorden for ikke-forskelsbehandling. Det

drejer sig om nationale myndigheder, Europa-Parlamentet,

arbejdsmarkedets parter, NGO’er, ligestillingsorganer, regionale og lokale

myndigheder, Regionsudvalget, akademiske eksperter samt Det Europæiske

Observatorium for Racisme og Fremmedhad. Kommissionen bemærker, at

det bliver en af fremtidens udfordringer at styrke deres engagement i

gennemførelsen af denne dagsorden samt at fremme netværksdannelse og

udveksling af erfaring mellem nøgleinteressenter.

Integrering af princippet om ikke-forskelsbehandling i andre politikområder

Det anføres, at en af de fremtidige centrale udfordringer vil være at øge

bidraget fra EU's øvrige politiske og finansielle instrumenter til

bekæmpelsen af forskelsbehandling.

Inden for rammerne af den europæiske beskæftigelsesstrategi er nogle

medlemslande begyndt at bruge deres nationale handlingsplaner for

beskæftigelse til at udvikle en mere omfattende national strategi, der

kombinerer initiativerne til fremme af integration af udsatte grupper med

initiativerne til bekæmpelse af diskriminerende holdninger, adfærd og

praksis. Fortjenesterne ved denne dobbelte tilgang er dog først lige begyndt

at blive tydelige, og gennemførelsen kunne efter Kommissionens opfattelse

med fordel fremskyndes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En analyse af de nationale handlingsplaner for social integration i 2003 viste,

at kun en mindre del af medlemslandene skaber en tydelig sammenkobling

mellem initiativerne til henholdsvis bekæmpelse af social udstødelse og

bekæmpelse af forskelsbehandling, herunder lovgivningen på området.

Denne sammenkobling kunne desuden underbygges af medlemslandene og

de grupper, der deltager i bekæmpelsen af social udstødelse.

Kommissionen understreger betydningen af at gøre en indsats for at

forebygge diskriminerende adfærd, holdninger eller praksis hos

befolkningsflertallet, da det kan forhindre en indvandrer eller et medlem af

en etnisk minoritet i at få adgang til et job, tjeneste eller undervisningskursus

uafhængigt af den pågældendes kvalifikationer, erfaring eller sproglige evner.

I stedet for mere specifikke tiltag forsøger mange medlemslande at nå

udsatte grupper gennem deres mainstream-initiativer, der har det almene

mål at forbedre beskæftigelsen, adgangen til boliger og uddannelsesniveauet,

mens det kun er nogle få lande, der fastsætter klare og specifikke

målsætninger for de udsatte grupper. Manglen på pålidelige og

sammenlignelige data er ifølge Kommissionen både på nationalt og

europæisk plan en forhindring for udviklingen og overvågningen af effektive

politikker inden for området.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Grønbogen rejser ikke i sig selv spørgsmål om forholdet til nærheds- og

proportionalitetsprincippet, idet der ikke er tale om noget konkret forslag.

Gældende dansk ret

Ovennævnte direktiver "direktiv om etnisk ligestilling" og "direktiv om

ligebehandling med hensyn til beskæftigelse" er gennemført i dansk lov ved

henholdsvis lov nr. 378 af 28. maj 2003 om etnisk ligebehandling og lov nr.

253 af 3.april 2004 om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling.

Lov om ligestilling af kvinder og mænd, der gælder uden for

arbejdsmarkedet, forbyder forskelsbehandling af kvinder og mænd. Ved

loven er etableret et Ligestillingsnævn, der afgør klager over

forskelsbehandling pga. køn, og hvis sekretariat bistår klagere med

vejledning i klageadgang. I ligestillingsloven er optaget en bestemmelse om

delt bevisbyrde, der er indeholdt i Rådets direktiv 97/85/EF af 15.

december 1997 om bevisbyrden i sager om forskelsbehandling på grundlag

af køn.

Tidligere forelæggelser

Grønbogen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Grønbogen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Grønbogen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.