Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del Bilag 1180
Offentligt
1466017_0001.png
PDF udgave (173 KB)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
Journalnummer
1
400.C.2-0
Kontor
EUK
30. august 2004
KOMITÉSAG
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljøministeriets
notat samt supplerende grundnotat vedrørende ansøgning om godkendelse til
markedsføring i EU af genetisk modificeret ris (C/GB/03/M5/3) i henhold til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF.
Senest den 3. september 2004 skal Danmark meddele Kommissionen om de
begrundede indvendinger ønskes opretholdt.
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1466017_0002.png
Skov- og Naturstyrelsen
Landbrugs- og bioteknologikontoret
Miljøministeriet
Ledelsessekretariatet, EU-K
25. august 2004
J.nr.: D 402-0011
BXJ/SNS LOB; SCA/MIM 3
NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ansøgning om godkendelse til markedsføring i EU af genetisk
modificeret ris (C/GB/03/M5/3) i henhold til Europa-parlamentets og
Rådets direktiv 2001/18/EF
Danmark modtog den 28. januar 2004 en ansøgning om godkendelse til markedsføring
i EU af genetisk modificeret ris, linje LLRICE62, efter reglerne i udsætningsdirektivet.
Ansøgningen er oprindeligt indleveret til de britiske myndigheder af Bayer CropScience
Ltd. De britiske myndigheder har udarbejdet en vurderingsrapport, hvori det indstilles,
at der gives godkendelse til markedsføring.
Formålet med ansøgningen er at få godkendelse til import af råvarer, der består af
riskorn, som er udviklet fra LLRICE62, samt import af forarbejdede fødevarer og
foderstoffer, der indeholder ris, som er udviklet fra LLRICE62. Rislinje LLRICE62 har
fået indsat et gen, der gør planterne tolerante overfor ukrudtsbekæmpelsesmidler med
aktivstoffet glufosinat-ammonium (bl.a. Basta og Liberty).
Danmark fremsendte i marts 2004 begrundede indvendinger mod ansøgningen og
udtrykte ønske om, at sagen tages op i komitéprocedure.
Den 21. juli 2004 modtog Danmark supplerende oplysninger til sagen. Senest den 3.
september 2004 skal Danmark meddele Kommissionen om de begrundede
indvendinger ønskes opretholdt. De supplerende oplysninger besvarer ikke de
begrundede indvendinger, som Danmark fremsendte i marts 2004, idet de ikke
indeholder en nærmere redegørelse for den fremsendte detektionsmetode. Ansøger har
fortsat ikke stillet en metode til rådighed, der kan anvendes til kvantitativ bestemmelse
af indhold af LLRICE62-risen og er begivenhedsspecifik, dvs. at metoden kun fungerer
for den pågældende GMO (LLRICE62) og ikke fungerer, hvis den anvendes på andre
allerede tilladte begivenheder (GMO’er).
Det fremgår desuden af forordningen om sporbarhed og mærkning (1830/2003), at
Kommissionen skal udarbejde  tekniske retningslinier for prøvetagning og analyse af
GMO’er. Indtil disse er offentliggjort, finder man fra dansk side ikke, at det er muligt at
tage stilling til, hvorvidt de stillede betingelser for markedsføring er tilstrækkelige.
Regeringen agter at anmode Kommissionen om, at sagen tages op i komitéprocedure.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1466017_0003.png
Skov- og Naturstyrelsen
Landbrugs- og bioteknologikontoret
Miljøministeriet
Ledelsessekretariatet, EU-K
25. august 2004
J.nr.: D 402-0011
BXJ/SNS LOB; SCA/MIM 3
SUPPLERENDE GRUNDNOTAT til FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ansøgning om godkendelse til markedsføring i EU af genetisk
modificeret ris (C/GB/03/M5/3) i henhold til Europa-parlamentets og
Rådets direktiv 2001/18/EF
1. Status
Danmark modtog den 28. januar 2004 en ansøgning om godkendelse til markedsføring
i EU af genetisk modificeret ris, linje LLRICE62, efter reglerne i del C i direktiv
2001/18/EF om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer, herefter
kaldet udsætningsdirektivet. Ansøgningen er oprindeligt indleveret til de britiske
myndigheder af Bayer CropScience Ltd.
Notat og grundnotatet om sagen blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 23.
marts 2004.
De britiske myndigheder har udarbejdet en vurderingsrapport, hvori det indstilles, at
der gives godkendelse til markedsføring. Vurderingsrapporten og ansøgningen er
herefter fremsendt til Kommissionen og til de øvrige medlemslande.
Danmark har 60 dage til at anmode om yderligere oplysninger, fremsætte
bemærkninger eller komme med en begrundet indvending til ansøgningen og den
britiske indstilling. Fristen udløber således den 27. marts 2004. Hvis der ikke inden
fristens udløb kommer anmodninger om yderligere oplysninger, bemærkninger eller
indvendinger fra medlemslandene, kan Storbritannien umiddelbart efter fristens udløb
udstede en godkendelse til markedsføring.
Danmark fremsendte i marts 2004 begrundede indvendinger mod ansøgningen og
meddelte Kommissionen, at ansøger skulle stille en specifik PCR-detektionsmetode til
rådighed, den leverede PCR-metode bør valideres af EU’s Joint Research Center, og at
en sådan validering tilvejebringes inden markedsføringen samt at godkendelse til
3
markedsføring ikke finder sted før forordningen om sporbarhed og mærkning finder
anvendelse i sin helhed. På denne baggrund udtrykte Danmark ønske om, at sagen
tages op i komitéprocedure.
Den 21. juli 2004 modtog Danmark supplerende oplysninger til sagen. Oplysningerne
er sendt fra Kommissionen og er ansøgers svar på de begrundede indvendinger fra
medlemslandene. Inden 45 dage (senest den 3. september 2004) skal Danmark meddele
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1466017_0004.png
Kommissionen om de begrundede indvendinger ønskes opretholdt. Ifølge reglerne i
udsætningsdirektivet giver de britiske myndigheder umiddelbart efter fristens udløb
godkendelse til markedsføring, hvis der ikke længere er begrundede indvendinger til
ansøgningen fra medlemslandene.
2. Formål og indhold
Formålet med ansøgningen er at få godkendelse til import af råvarer, der består af
riskorn, som er udviklet fra LLRICE62, samt import af forarbejdede fødevarer og
foderstoffer, der indeholder ris
1
, som er udviklet fra LLRICE62. Der søges ikke om
tilladelse til dyrkning. Ansøgningen gælder ligeledes for afkom af den genetisk
modificerede linje fremkommet ved traditionelle forædlingsmetoder med
ikke-modificeret ris.
Hvis risen skal anvendes som levnedsmiddel kræver det en tilladelse efter reglerne i
forordningen om nye levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser (Novel Food). Efter
18. april 2004 vil det kræve en godkendelse efter reglerne i forordning (EF) 1829/2003
om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer. Det fremgår af de britiske
myndigheders vurderingsrapport, at der endnu ikke er indleveret en ansøgning om
godkendelse til fødevarebrug.
Rislinje LLRICE62 har fået indsat et gen, der gør planterne tolerante overfor
ukrudtsbekæmpelsesmidler med aktivstoffet glufosinat-ammonium (bl.a. Basta og
Liberty). Det indsatte gen (bar) stammer fra en bakterie (Streptomyces
hygroscopicus).
Rislinjen indeholder ikke gener, der giver tolerance overfor antibiotika.
Den unikke identifikator for LLRICE62 er ACS-OS002-5.
Storbritannien indstiller, at der skal gives godkendelse til import og forarbejdning samt
brug til foder af LLRICE62, og afkom fra LLRICE62 og ikke-genetisk modificeret ris,
når der er brugt traditionelle forædlingsmetoder. Der gives ikke tilladelse til dyrkning.
Storbritannien indstiller, at der stilles følgende vilkår:
Med hensyn til overvågningen er godkendelsens indehaver forpligtet til at indsende
en årlig rapport over resultaterne af den generelle overvågning.
Appendix 7 fra ansøgningen (PCR detektionsmetoden) skal gøres offentlig
tilgængelig baseret på kravene i artikel 25, stk. 4 i Direktiv 2001/18/EF.
Referencemateriale (frø og DNA) skal stilles til rådighed for Joint Research Center,
når der anmodes herom.
Tilladelsen er gyldig i 10 år fra den dag, den udstedes.
Ethvert produkt, der består af eller indeholder LLRICE62 samt enhver fødevare,
4
fødevareingrediens eller foderstof produceret ud fra LKRICE62 skal mærkes, som
det findes passende, i overensstemmelse med reglerne i forordning (EF) 1829/2003
om genetisk modificerede fødevarer og foder og skal være omfattet af de krav til
sporbarhed, der er fastsat i forordning (EF) 1830/2003 om sporbarhed og
mærkning af genetisk modificerede organismer og sporbarhed af fødevarer og
foder fremstillet af genetisk modificerede organismer og om ændring af direktiv
2001/18/EF.
Indtil videre har der globalt set ikke være nogen kommerciel dyrkning af LLRICE62.
3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1466017_0005.png
Deren ansøgning om godkendelse til markedsføring i henhold til en allerede vedtaget
om er ikke særskilt redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet. Der er tale
rådsretsakt (udsætningsdirektivet (2001/18/EF)).
4. Konsekvenser for Danmark
Lovgivningsmæssige konsekvenser: En godkendelse til markedsføring vil ikke få
lovgivningsmæssige konsekvenser, idet der er tale om ansøgning, der er reguleret af
direktiv 2001/18/EF om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og
om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF. Direktivet er implementeret i dansk ret
med lovbekendtgørelse nr. 981 af 3. december 2002 og bekendtgørelse nr. 831 af 3.
oktober 2002 om godkendelse af udsætning i miljøet af genetisk modificerede
organismer.
Økonomiske og administrative konsekvenser  : En godkendelse forventes ikke at få
væsentlige stats- eller kommunaløkonomiske konsekvenser. Der forventes en mindre
administrativ byrde i forbindelse med behandling af sagen samt tilsyn og kontrol i
henhold til kapitel 5 i bekendtgørelse nr. 831 af 3. oktober 2002 om godkendelse af
udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer.
Beskyttelsesniveau: De hørte eksperter har foretaget en vurdering af konsekvenserne
for menneskers sundhed, natur og miljø, hvis rislinje LLRICE62 introduceres på det
danske marked. Som det fremgår af nedenstående udtalelser, vurderer eksperterne ikke,
at der vil være miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser forbundet med dette.
Plantedirektoratet finder det dog uklart beskrevet om den vedlagte PCR-metode er
specifik for LLRICE62. Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning (DFVF) vurderer
ligeledes, at der ikke foreligger dokumentation for, at den angivne metode er anvendelig
til kvantitativ bestemmelse med tilstrækkelig følsomhed og for, at metoden opfylder de
krav, der er nødvendige for, at metoden kan valideres. Vurderingerne er foretaget på
baggrund af den fremsendte ansøgning, et sammendrag heraf samt
vurderingsrapporten fra de britiske myndigheder.
Danmarks Miljøundersøgelser (DMU):
”Den genmodificerede rislinie, LLRICE62, adskiller sig fra konventionel ris ved at have
indsat gener, der gør planterne tolerante overfor glufosinat-ammonium herbicider.
Risen og krydsninger med konventionelle sorter søges kun godkendt til import med
5
anvendelse som anden ris til fødevarer, dyrefoder eller industriel forarbejdning, men
ikke til dyrkning eller opformering. Den kan derfor kun forårsage uønskede effekter på
naturen, hvis der sker en tilfældig, utilsigtet spredning.
DMU vurderer dog at LLRICE62-risen som alle andre rissorter ikke kan etableres,
spredes eller krydse med andre plantearter i dyrkede arealer eller i naturen i Danmark,
da de klimatiske forhold udelukker dette. En markedsføring af risen kan derfor ikke
have nogen uønskede økologiske konsekvenser i Danmark.
DMU vurderer samlet, at der ikke vil være nogen uønskede økologiske konsekvenser
for dyre- og planteliv ved markedsføring af rislinie LLRICE62 når den anvendes til
andre formål end dyrkning.”
Plantedirektoratet:
” 
Plantedirektoratet vurderer, at der i anmeldelsen samt i det fortrolige materiale til
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1466017_0006.png
denne er fremlagter indsat som som sandsynliggør, at det nye genetiske materiale i
LLRICE62-risen oplysninger, beskrevet i anmeldelsen.
Herudover tyder resultaterne fra undersøgelserne af den kemiske sammensætning på, at
foder fra den genmodificerede ris er substantielt ækvivalent med foder fra konventionel
ris.
Plantedirektoratet vurderer på baggrund heraf samt på baggrund af resultaterne af
fodringsforsøg med svin og slagtekyllinger, at fodring med produkter fra risen ikke
giver anledning til skadelige effekter på dyr.
Sammenfattende vurderer Plantedirektoratet, at der ikke vil være sundheds- eller
sikkerhedsmæssige problemer forbundet med, at dyr indtager foder med indhold af
bearbejdede råvarer af LLRICE62-ris i foderrationen.
Imidlertid finder Plantedirektoratet det uklart beskrevet, om den vedlagte
PCR-analysemetode er event-specifik, som angivet i anmeldelsen. Anmelderen bør
derfor fremlægge yderligere informationer, der kan godtgøre, at metoden er
event-specifik, samt at den kan anvendes til kvantitativ bestemmelse af indhold af
LLRICE62-risen.”
Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning
” 
Det er DFVF’s vurdering, at ansøgeren har vedlagt tilstrækkeligt med dokumentation
til, at der kan foretages en vurdering af mængden og strukturen af det indsatte DNA i
den gensplejsede ris LLRICE62 samt for vurdere om den gensplejsede ris skulle have
fået utilsigtede egenskaber som følge af gensplejsningen. Resultaterne af analyserne
viser, at kun et gen (bar genet) er indsat i risen og gør risen tolerant overfor herbicider
med glufosinat-ammonium som aktivt stof. Ingen af de sammenlignende undersøgelser
viser, at risen skulle have fået andre utilsigtede egenskaber. Tilsvarende viser
undersøgelser i dyreforsøg med kyllinger (42 dages fodring med GM-ris eller non
GM-ris) og grise (ca.100 dages fodring med GM-ris eller non GM-ris), at den
6
gensplejsede ris ernæringsmæssigt og toksikologiske er som traditionel ris.
Det er derfor DFVF’s vurdering, at den gensplejsede ris LLRICE62 kan betragtes som
traditionel ris og kan importeres i DK uden risiko for sundhed. Vurderingen vedrører
ikke anvendelse til brug i fødevarer.
Hvad angår DNA metode til kvantitativ identifikation af risen, er det DFVF’s
vurdering, at der ikke foreligger dokumentation for, at den angivne metode er
anvendelig til kvantitativ bestemmelse med tilstrækkelig følsomhed og for, at metoden
opfylder de krav, som er nødvendige, før en metode kan valideres.
”
Vurdering af supplerende oplysninger
De hørte eksperter har vurderet de supplerende oplysninger. Som svar på Danmarks
krav om at stille en specifik PCR-detektionsmetode til rådighed oplyser ansøger, at
firmaet inden for de kommende måneder agter at indsende ansøgning om godkendelse
til fødevare- og foderanvendelse af risen i hht. forordning 1829/2003 om genetisk
modificerede fødevarer og foderstoffer. En sådan ansøgning skal bl.a. indeholde en
detektionsmetode, som vil blive valideret af EU’s Joint Research Centre.
Plantedirektoratet vurderer en sådan fremgangsmåde til at være tilfredsstillende,
såfremt det sikres, at metoden bliver begivenhedsspecifik, samt kan anvendes til
kvantitativ bestemmelse af indhold af LLRICE62-risen. Plantedirektoratet anfører i
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1466017_0007.png
øvrigt at den endelige tilladelse til markedsføring bør afvente, at metoden er blevet
endeligt valideret. DMU og DFVF vurderer at de supplerende oplysninger ikke
indeholder nye oplysninger der ændrer de tidligere konklusioner i risikovurderingen.
5. Høring
I perioden den 29. januar til den 27. februar 2004 gennemførte Skov- og Naturstyrelsen
en høring af 55 danske interesseorganisationer, forskningsinstitutioner og myndigheder.
Høringsmaterialet bestod af et af ansøger udarbejdet sammendrag af ansøgningen, en
indholdsfortegnelse til hele ansøgningen samt de britiske myndigheders
vurderingsrapport. Skov- og Naturstyrelsen har modtaget høringssvar fra nedennævnte:
Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole
Greenpeace
Hovedstadens Udviklingsråd
Specialarbejderforbundet – SID
Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd
Den Kongelige- Veterinær- og Landbohøjskole og Hovedstadens Udviklingsråd har
ingen bemærkninger.
Greenpeace er imod udsætning af genetisk modificerede afgrøder uanset om
udsætningen finder sted i eller udenfor EU. Greenpeace mener, at der er vigtige
implikationer for både miljø og menneskers sundhed forbundet med denne ris, og at
der derfor bør gives afslag. Der angives følgende begrundelser:
En EU-godkendelse vil sætte gang i dyrkningen, hvilket vil resultere i høj risiko for
GM-kontamination i biodiversitetscentrene for ris.
7
Ris har en speciel kulturel betydning – specielt i 2004, som er ”risens år”, hvilket
bør tages i betragtning.
Der er forvirring om ansøgningens rækkevidde. Det ser ud som om den britiske
risikovurdering kun refererer til brug som dyrefoder i stedet for til ”fødevarer,
foder og industriel brug ” som angivet i Bayers ansøgning.
Der er forvirring om kravene i direktiv 2001/18/EF. Risikovurderingen fra
Storbritannien er ikke god nok, når der sammenlignes med kravene til en
miljømæssig risikovurdering som defineret i direktivet.
Det ser ud til, at den genetiske konstruktion forstyrrer en kodende region i et
oprindeligt risgen.
Det er muligt, at det indsatte gen (især 35S promotoren) har aktiveret dette gen i
plantevæv, hvor det normalt ikke ville blive udtrykt.
Ethvert spild af denne ris kunne resultere i, at den gensplejsede egenskab overføres
til konventionelle ris eller rød ukrudtsris. Dette kunne være kilde til kontaminering
af konventionel dyrket ris og forårsage ukrudtsbekæmpelsesproblemer.
Der er ikke indleveret data om indholdsstoffer, men der er indikationer på, at der er
fundet forskelle heri.
Derudover mener Greenpeace, at der bør gennemføres en fødevarevurdering, som
tager anvendelsen af glufosinat ammonium i betragtning. Endelig mener Greenpeace,
at de gennemførte fodringsforsøg ikke er tilstrækkelige.
Specialarbejderforbundet – SID anmoder om, at den forelagte ansøgning ikke
godkendes, idet alle aspekter ikke er forelagt og det er derfor ikke muligt at foretage en
helhedsvurdering. SID mener, at der mangler oplysninger om de sundhedsmæssige
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1466017_0008.png
konsekvenser af eventuelle restkoncentrationer af glufosinat ammonium i LLRICE62,
om dokumentationskrav og godkendelse af brug af glufosinat ammonium i ris, om
uddannelseskrav til de personer, der skal så og høste risen, om spredningsrisici i
forbindelse med transport af såsæd og høstede ris, om afstandskrav til økologiske
rismarker og om juridisk/økonomisk ansvar i tilfælde af forurening af andre afgrøder.  
Først når disse spørgsmål er fyldestgørende besvaret af ansøger og myndigheder, kan
ansøgningen vurderes i sin helhed, og det kan først da vurderes, om der er risiko
forbundet med dyrkning af gensplejset ris.
Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd finder, i
overensstemmelse med indstillingen fra de britiske myndigheder og i henhold til de
danske bekendtgørelser, ingen tekniske eller videnskabelige grunde til at afvise
ansøgningen. Rådet kan ligeledes tilslutte sig de britiske myndigheders indstilling til
betingelser for godkendelse af ansøgningen.
I perioden den 28. januar 2004 til den 27. februar 2004 gennemførte Skov- og
Naturstyrelsen parallelt en offentlig høring, idet der i landsdækkende aviser blev gjort
opmærksom på, at man kunne finde høringsmaterialet på Skov- og Naturstyrelsens
hjemmeside eller rekvirere det fra Skov- og Naturstyrelsen. Der er modtaget 5 svar på
denne høring.
8
Fire af svarene kommer fra en skoleklasse, der har arbejdet med genteknologi som
emne. De rejser en række generelle problemstillinger som for eksempel om nytten ved
at dyrke genetisk modificeret ris, om priser og fordelingspolitik samt om de
sundhedsmæssige aspekter ved at spise genetisk modificeret ris.
En borger tilkendegiver, at der ikke bør gives tilladelse til at markedsføre genetisk
modificeret ris i Danmark. Dette begrundes med risiko for sammenblanding af gener
mellem gensplejset ris og almindelig ris og med eventuelle uhensigtsmæssige
følgevirkninger, hvis der bruges mere ukrudtsmiddel end i dag. Endvidere opfordres
der til en meget kraftig mærkning af genmodificerede ris eller blandingsprodukter.
Rammenotat om ansøgningen har været i høring i EU-specialudvalget vedr.
miljøspørgsmål i marts 2004, hvor der er kommet følgende høringssvar:
Specialarbejderforbundet (SID) støtter, at Danmark fremsætter begrundede
indvendinger mod ansøgningen. SID henviser endvidere til tidligere fremsendte
bemærkninger om nødvendigheden af, at der udarbejdes en helhedsvurdering før en
evt. godkendelse, og anmoder om, at denne tilføjelse kommer med i forbindelse med
de danske krav.
Et supplerende rammenotat har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget (miljø)
den 20. august 2004. Der er modtaget høringssvar fra Dansk Landbrug,
Forbrugerrådet, Fødevareindustrien i Dansk Industri, Landbrugsrådet og
Specialarbejderforbundet - SID.
Fødevareindustrien i Dansk Industri
angiver at de tekniske eksperter i såvel Danmarks
Miljøundersøgelser, Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning og Plantedirektoratet
alle konkluderer, at der er ingen sundhedsmæssige, miljømæssige eller
sikkerhedsmæssige problemer forbundet med, at dyr indtager foder med indhold af
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1466017_0009.png
bearbejdede råvarer ikke at der er tilstrækkeligt grundlag for atbaggrund finder
Fødevareindustrien af LLRICE62-ris i foderrationen. På den afvise ansøgningen.
Forbrugerrådet
oplyser at man af ressourcemæssige grunde ikke har kunnet se nærmere
på det supplerende rammenotat, men rådet mener generelt at Danmark bør arbejde for
at moratoriet opretholdes, sålænge sameksistensregler ikke er på plads i EU. På denne
baggrund kan Forbrugerrådet ikke støtte forslaget.
Landbrugsraadet og Dansk Landbrug
anbefaler, at den genmodificerede ris godkendes til
markedsføring, når kravet om en specifik PCR-metode er opfyldt.
Specialarbejderforbundet Danmark
oplyser, at organisationen fastholder de tidligere
fremsendte bemærkninger og kan derfor ikke støtte en godkendelse til markedsføring.
9
Import af forarbejdede fødevarer og foderstoffer, der indeholder ris forudsætter at risen også
godkendes efter reglerne i forordning (EF) 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og
foderstoffer. Dvs. at risen ikke kan markedsføres som fødevare og foderstoffer før en sådan
godkendelse er givet. I forbindelse med en godkendelse under forordning (EF) 1829/2003 vil risen
blive risikovurderet i forhold til anvendelse som fødevare og foderstoffer
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1466017_0010.png