Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del Bilag 1191
Offentligt
1466030_0001.png
PDF udgave (156 KB)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
Journalnummer
1
400.C.2-0
Kontor
EUK
3. september 2004
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges
Beskæftigelses-ministeriets reviderede grundnotat inkl. høringssvar vedrørende
forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om minimumsforskrifter for
sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes udsættelse for fysiske
agenser (optisk stråling), KOM(92) 560.
Der henvises til Beskæftigelsesministeriets grundnotat fremsendt 14. juli 2004
(alm. del – bilag 1097).
Materialet er tillige sendt til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg.
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1466030_0002.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kopi: Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg
Grundnotat om forslag til Europa Parlamentets og Rådets direktiv om
minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med
arbejdstagernes udsættelse for fysiske agenser (optisk stråling) med
høringssvar.
Baggrund
Den 23. december 1992 forelagde Kommissionen et forslag til direktiv om beskyttelse a
arbejdstagerne i forbindelse med udsættelse for fire fysiske agenser, støj, vibratione
elektromagnetiske felter og bølger samt optisk stråling for Rådet (KOM (92) 560 endelig udg.
449).
Den 20. april 1994 fremsatte Parlamentet en lang række ændringsforslag (dok. 5059/93 SOC
på baggrund heraf udarbejdede Kommissionen den 8. juli 1994 et ændringsforslag (dok.
SOC 209), som medtog en del af Parlamentets forslag. Ændringerne var primært a
formuleringsmæssig og teknisk karakter.
Den 19. januar 1999 fremlagde det tyske formandskab et ændret forslag til Rådets første direkti
minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes udsættelse for
på grund af fysiske agenser (vibrationer) - nu vedtaget som direktiv 2002/44/EF. Samtidig blev
tilkendegivet, at der efterfølgende skulle udarbejdes direktiver for de øvrige fysiske agenser,
af Kommissionens oprindelige forslag.
Den 18. januar 2001 fremlagde det svenske formandskab et ændret forslag til Rådets direktiv
minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes udsættel
fysiske agenser (støj) - nu vedtaget som direktiv 2003/10/EF.
Den 9. december 2002 fremlagde det danske formandskab et ændret forslag til Rådets direktiv
minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes udsættel
fysiske agenser (elektromagnetiske felter og bølger) - nu vedtaget som direktiv 2004/40/EF.
Det irske formandskab har fremsendt et ændret forslag til Rådets direktiv om minimumsforskrif
for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes udsættelse for fysiske agenser
stråling) dok. nr. 10678/04 SOC 318 CODEC 838.
Optisk stråling udgør sammen med elektromagnetiske felter to kategorier som tilsammen
ikke-ioniserende stråling. Optisk stråling opdeles i lys samt ultraviolet (UV) og infrarød (IR)
stråling.
Helbredsskader
Optisk stråling kan forårsage en række skader på øjne og hud og dertil kommer indirekte
Hudskaderne omfatter solskoldning, termisk forbrænding, tidlig ældning af huden og
af hudkræft. Ultraviolet stråling kan desuden medføre hudkræft, men man kender ikke de
2
præcise omstændigheder. Meget tyder på, at modermærkekræft skyldes udsættelse for meget
stærk UV-stråling (fx solskoldning) i barndommen, mens udvikling af de godartede
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1466030_0003.png
hudkræfttyper menes at skyldes den samlede dosis skadelig UV-stråling gennem hele livet.
Øjenskaderne omfatter skader på binde-, horn- og regnbuehinderne samt på linsen og
nethinden. Skader på linsen og nethinden er de alvorligste, da de kan medføre permanent
synstab.
Øjet har en naturlig forsvarsmekanisme, når det udsættes for kraftig belysning. Den kaldes
aversionsresponsen og omfatter blink-refleksen. Aversionsresponsens reaktionstid er ca.
sekund, som derfor er en naturlig øvre grænse for eksponeringstiden for kraftige lyskilder.
har til gengæld ingen naturlig forsvarsmekanisme mod UV- og IR-stråling, som er usynlige.
Af indirekte effekter af optisk stråling kan nævnes:
Ozon, som frembringes af UV-stråling
Risiko for antændelse af materialer p. g. a. kraftig lys eller infrarød stråling.
Kilder i arbejdsmiljøet
Der skelnes mellem lasere og andre kilder (de kaldes henholdsvis koherente og ikke-
kilder i forslaget). Potentielt skadelige lasere anvendes især til:
Materialebearbejdning som boring, skæring og svejsning af metal og plast
Afstandsmåling, nivellering og som sigtemiddel indenfor bygge- anlægssektoren
Kirurgiske indgreb
Kommunikation i lysledere
Lasere anvendes desuden til en række formål i forbindelse med forskning samt i militæret.
Ud over lasere er der også flg. andre kilder, som kan udsende kraftig optisk stråling:
Smelteovne til jern-, stål og glasfremstilling (IR-stråling)
Elektriske tørreanlæg som anvendes til tørring af lak eller papir (IR-stråling)
Lysbuesvejsning (især UV-stråling og lys)
Hærdning af lak i grafisk industri og i trævareindustrien (UV-stråling)
Lamper til sterilisation på hospitaler og i levnedsmiddelindustrien (UV-stråling).
Solen har desuden betydning ved udendørs arbejde, fx indenfor landbrug og bygge- og
her kan især UV-strålingen medføre skader.
Anmeldte arbejdsskader
Der er i perioden 1993-2002, anmeldt et moderat antal ulykker med optisk stråling (ca. 2900
anmeldelser i alt over 10 år). Næsten alle ulykkerne har resulteret i øjenskader (godt 2700).
3
Der er anmeldt godt 40 lidelser i perioden 1993-2002. Der er anmeldt hud- og øjenlidelser
meget forskellig karakter. Hudlidelserne er i nogle tilfælde fremkaldt ved en kombination af
og et kemisk stof, fx i forbindelse med behandling af bjørneklo. Også hudkræft er anmeldt.
Øjenlidelserne er bl.a. grå stær.
Indhold
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1466030_0004.png
Direktivforslaget bygger påog især elektromagnetiske felter for såog svarer i øvrigt til
om støj og om vibrationer Kommissionens oprindelige forslag, vidt angår de generelle
bestemmelser.
Artikel 1: Formål og områdebestemmelse.
Der er tale om et særdirektiv til rammedirektivet. Bestemmelsen angiver anvendelsesområdet
Artikel 2: Definitioner.
Bestemmelsen definerer bl.a., hvad der forstås ved "optisk stråling", og fastlægger
hjælpebegreber, som er nødvendige for beskrivelsen af grænseværdierne.
Artikel 3: Grænseværdier.
Der fastsættes kun grænseværdier for kunstige kilder. Bestemmelsen henviser til værdierne
fastsat i bilagene.
I Kommissionens oprindelige forslag var der tre niveauer - loftsniveau, tærskelniveau og
aktionsniveau. Der fastsættes nu udelukkende grænseværdier, hvilket er i overensstemmelse
rådet, som kom fra ekspertpanelet af ICNIRP-medlemmer på det symposium i Luxembourg
20. februar 2004, som dannede optakten til forhandlingerne.
Artikel 4: Risikovurdering.
Bestemmelsen fastsætter de nærmere krav til risikovurderingen, herunder at arbejdsgiveren
udarbejde en risikovurdering og på baggrund af denne risikovurdering fastsætte, hvilke
foranstaltninger der skal træffes til beskyttelse af arbejdstagerne. Eksponering for naturlige
strålekilder skal indgå i risikovurderingen.
Artikel 5: Foranstaltninger.
Bestemmelsen fastslår, at risikoen for udsættelse for optisk stråling skal elimineres ved
eller reduceres til et minimum. Ved kunstige strålekilder skal Arbejdsgiveren iværksætte
foranstaltninger, som sikrer, at grænseværdierne overholdes. Ved naturlige strålekilder skal
foranstaltninger sikre, at eksponeringen reduceres til et minimum. Foranstaltningerne kan
af teknisk eller administrativ art. Det kan eksempelvis dreje sig om valg af arbejdsudstyr,
arbejdspladsernes udformning og indretning, valg af arbejdsmetoder samt begrænsning af
eksponeringens varighed og styrke.
Artikel 6: Underretning og træning af arbejdstagerne.
Bestemmelsen vedrører underretning og træning af arbejdstagerne. Denne underretning og
4
træning skal blandt andet afspejle resultatet af risikovurderingen og også de foranstaltninger,
træffes for at eliminere eller reducere risikoen. Arbejdstagerne skal gøres bekendt med
grænseværdierne, og de skal vide, hvordan man opdager og rapporterer tegn på skade. De
endvidere gøres bekendt med, under hvilke omstændigheder, de har ret til
helbredsundersøgelser. Sidst men ikke mindst skal de oplæres i, hvordan arbejdet udføres,
udsættelse for optisk stråling minimeres.
Artikel 7: Inddragelse af arbejdstagerne eller deres repræsentanter.
Bestemmelsen henviser til artikel 11 i rammedirektivet.
Artikel 8: Helbredsundersøgelser.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1466030_0005.png
Bestemmelsen indeholder støj, vibrationer og elektromagnetiske felter, er det overordnede
tilfældet i direktiverne om de nærmere krav vedrørende helbredsundersøgelser. Som det
synspunkt, at der alene skal foretages helbredsundersøgelser, hvor der kan påvises en
sammenhæng mellem arbejdstagernes udsættelse for optisk stråling og en identificerbar
eller skade på helbreddet. Endvidere skal det være sandsynligt, at sygdommen eller skaden
stammer fra arbejdstagerens særlige arbejdsforhold, og der skal forefindes afprøvede
påvisning af sygdommene eller skaderne.
Artikel 9: Sanktioner
Bestemmelsen svarer til den tilsvarende bestemmelse i direktivet om elektromagnetiske
Artikel 10: Tekniske ændringer.
Bestemmelsen fastslår, at ændringer i bilaget af rent teknisk art vedtages efter
forskriftsproceduren i artikel 11 (2).
Artikel 11: Udvalg.
Bestemmelsen beskriver formalia omkring udvalg, nævnt i artikel 17, stk. 2 i rammedirektivet
Artikel 12: Rapporter.
Bestemmelsen vedrører de 5-årlige rapporter om gennemførelsen af direktivet.
Artikel 13: Gennemførelse.
Bestemmelsen vedrører tidspunktet for medlemsstaternes gennemførelse af direktivet samt
medlemsstaternes pligt til at underrette Kommissionen.
Artikel 14: Ikrafttræden.
Direktivet træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i EF-Tidende.
Artikel 15: Adressater.
Direktivet er rettet til medlemsstaterne.
Bilagene:
Der er foreslået grænseværdier for ikke-koherente kilder (dvs. ikke-lasere) i bilag 1 og for
5
koherente kilder (dvs. lasere) i bilag 2.
De foreslåede grænseværdier er taget direkte fra ICNIRP's vejledende retningslinjer, og d
således tale om forsigtige grænseværdier, som udelukkende er baseret på helbredsmæssige hens
Bemærk at der er intervaller for optisk stråling, hvor der ikke er specificeret grænseværdier,
fortrinsvist skyldes, at de bølgelængder af teknologiske grunde ikke har været relevante indtil
nylig - og der foreligger således ikke strålingsnormer p.t. Man kan dog forvente, at ogs
områder af spektret fremover udnyttes teknologisk. Lasere med en bølgelængde på 157 nm er
i de senere år kommet i anvendelse, men der er ikke specificeret en grænseværdi i forslaget.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
I forbindelse med fremsættelse af forslaget (KOM (92) 560 endelig udg. SYN 449 omhandlende
vibrationer, elektromagnetiske felter og bølger samt optisk stråling har Kommissionen anført, at
medlemsstaterne enten har en særlig eller en generel lovgivning, der henviser til internat
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1466030_0006.png
normer for beskyttelse mod risici som følge af de former for fysiske agenser, der er omhandlet
direktivet.
Imidlertid er de nationale bestemmelser forskellige fra medlemsstat til medlemsstat, og de har
samme dækningsområder. Der opstår således betydelige geografisk betingede uligheder.
Kommissionen anfører videre, at alle arbejdstagere inden for Fællesskabet har krav på e
minimumsbeskyttelse af deres sundhed, især når disse som led i det indre marked begiver sig
medlemsstat til en anden for der at udøve deres erhverv.
Dette gør det berettiget at anvende EØF-Traktatens artikel 137, stk. 2 for i løbet af den
udvikling at gennemføre en harmonisering af forholdene på dette område.
Gældende dansk ret
Der findes ikke på arbejdsmiljølovens område specifikke regler eller grænseværdier. Omr
reguleres efter bekendtgørelserne om tekniske hjælpemidler og arbejdets udførelse suppleret
internationale normer (ICNIRP´s anbefalinger suppleret med CEN- og CENELEC-standarder).
For søfart og fiskeri findes arbejdsmiljøreglerne i Teknisk Forskrift A om arbejdsmiljø til søs.
offshore sektoren gælder lov om visse havanlæg. For luftfartsområdet gælder lov om luf
Direktivet skal for disse områder implementeres særskilt med hjemmel i ovennævnte love.
Høring
Følgende høringssvar er indkommet:
LO:
”Bemærkninger til EU-kommissionens forslag til direktiv om optisk stråling af
6
18. juni 2004
LO støtter udarbejdelsen af et EU-minimumsdirektiv, som beskytter lønmodtagere i
Europa mod sundhedsskadelig udsættelse for optisk stråling. Forslaget er velskrevet
og det er godt, at direktivet både regulerer kunstige og naturlig kilder. Det er
positivt, at forslaget ikke åbner mulighed for undtagelser og dispensation.
Bemærkninger til direktivforslaget
Direktivforslaget fastslår, at medarbejdere skal beskyttes mod udsættelse for kunstig
optisk stråling, og at risikoen for skader som følge af udsættelse for naturlig optisk
stråling skal begrænses. Som led heri skal arbejdsgiveren vurdere henholdsvis
udsættelsen for stråling og risikoen for sundheden (artikel 4), desuden skal
arbejdsgiveren råde over en risikovurdering (artikel 4 stk. 5) af risikoen, uden at det
dog er præciseret, hvilken risiko der er tale om (udsættelse og skader).
På tilsvarende vis fastlægger en stor del af direktivforslaget bestemmelser om
foranstaltninger, som skal gennemføres som følge af risikovurderingen, men det
fremgår ikke tydeligt i de enkelte bestemmelser, at der er tale om en vurdering af
risiko for udsættelse for kunstig optisk stråling og risiko for helbredsskader som
følge af udsættelse for naturlig optisk stråling.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1466030_0007.png
Det må indledningsvis fastlægges, at når direktivforslaget omtaler ”risk” er det i
denne dobbelte betydning afhængig af, om der er tale om kunstig eller naturlig
optisk stråling.
LO noterer med tilfredshed, at den naturlige kilde (sollys) omfattes af direktivet.
Dette skal sikre, at eksponering for sollys indgår i arbejdsgiverens risikovurdering,
og at der reelt bliver pligt til at forebygge også på dette område.
Direktivets grænseværdier bør også omfatte de former for stråling som forårsages af
naturlige kilder. Behovet for grænseværdier for sollys skal ses i lyset af, at IARC
har slået fast, at sollys er carcinogent for mennesker (IARC’s gruppe 1)
udendørsarbejdere eksponeres for langt mere sollys end indendørsarbejdere (det
vurderes, at indendørsarbejdere på midt-breddegrader (40-60 oN) eksponeres for
UV-stråling omkring 40-160 gange MED (minimal erythema dose), afhængig af
tilbøjelighed for udendørsaktiviteter, mens den årlige soleksponering for
udendørsarbejdere typisk er 250 gange MED, jævnfør IARC’s hjemmeside:
http://193.51.164.11/htdocs/monographs/vol55/solar-and-uv-radiation.htm)
Sollys er årsag til cancer i huden og hudkræft er den mest udbredte cancerform i
Danmark (jævnfør Sundhedsstyrelsen). Hudens følsomhed i Danmark og andre
europæiske lande gør, at der her er øget behov for beskyttelse mod solens stråler.
Det er fuldt ud muligt at fastsætte grænser for, hvor længe man maksimalt bør
opholde sig i solen uden beskyttelse (se fx
www.solen.dk,
der for den 5. august
2004 anbefaler, at man kun må opholde sig i solen i en time og 10 minutter uden
beskyttelse).
7
Det engelske arbejdstilsyn, HSE, har slået fast, at UV-stråling bør betragtes som en
arbejdsmæssig risiko for folk, der arbejder udendørs, og at udendørsarbejdere kan få
mere sol, end hvad godt er (jævnfør
http://www.hse.gov.uk/skin/sunprotect.htm)
Der bør også fastsættes grænseværdier for de intervaller af optisk stråling, hvor der i
forslaget ikke er specificeret grænseværdier. Dette krav til Kommissionen bør
formuleres i en artikel eller i præamblen.
Det bør anføres i præamblens 4. afsnit, at optisk stråling kan medføre alvorlige,
uoprettelige skader hos lønmodtagerne, ligesom der bør gives eksempler på
skaderne; forbrænding, tidlig ældning af huden, hudcancer og skader på øjnenes
binde-, horn- og regnbuehinder.
Artikel 4, 1:
Det bør præciseres, hvilke internationale guidelines, der er tale om og fastsættes
kvalitetskrav til eventuelle nationale guidelines (se fx artikel 5, h).
Direktivet bør indeholde et bilag med oversigter over de direktiver, der fastsætter
regler om de oplysninger, som leverandører og producenter skal afgive om optisk
stråling.
Artikel 4, 2:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1466030_0008.png
Artikel 4, stk. 2 med stk. 1 i samme artikel, såaf eksponering krav om ”måling
overensstemmelse vedrørende bestemmelse der også stilles bør bringes i
og/eller beregning” af niveauer for eksponering af optisk stråling fra naturlige kilder
(sollys). Den foreslående formulering, der alene bygger på ”en vurdering” udhuler
mulighederne for at få foretaget en seriøs risikovurdering og efterfølgende
iværksættelse af forebyggende foranstaltninger.
Det bør desuden præciseres, hvilke internationale sundhedsmyndigheder, der er tale
om.
Artikel 4, 3:
Det skal præciseres, at konsultationen gælder bl.a. medarbejderne, særligt
kompetent bistand samt myndighederne.
Artikel 4, 4:
c) Det skal fremgå af direktivet, hvilke særlige risikogrupper, der er tale om.
Artikel 4, 5:
Det skal præciseres, at risikovurderingen desuden skal revideres i forbindelse med
indkøb og andre ændringer i tilrettelæggelsen af arbejdet og produktionen samt
mindst hvert 3. år. Efter samme fremgangsmåder som gælder de danske regler om
8
gennemførelse af arbejdspladsvurderinger.
Artikel 5, g:
Formuleringen i artikel 5, stk. 4 om, at ”arbejdstagere ikke må eksponeres over
grænseværdien” skal under alle omstændigheder fastholdes.
Henvisningen til tøj (clothing) skal fjernes.
Artikel 6:
Både de medarbejdere, som udsættes for optisk stråling og deres repræsentanter skal
modetage de nødvendige informationer og uddannelse (…optical radiation at work
and their representatives…).
Artikel 6, a:
Der må være tale om de foranstaltninger, der er taget på virksomheden i
overensstemmelse med direktivet. Det er ikke tilstrækkeligt, at der gives
oplysninger om de danske regler, som implementerer direktivet. Der kan henvises til
artikel 5 stk. 2 i direktivet, som fastslår omfanget af foranstaltninger, som
virksomheder skal vurdere og gennemføre.
Artikel 8
Hele artiklen om helbredsundersøgelser bør affattes efter samme principper, som
findes i direktivet om kemiske agenser. Der er forebyggelsessynspunkter, der skal
være dominerende, og oplysninger om den enkelte lønmodtager må ikke være
tilgængelig for arbejdsgiveren.”
DA:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1466030_0009.png
”Indledningsvis skal det afslutte en nærmere gennemgang muligt for Dansk i juli
Arbejdsgiverforening at fremhæves, at det ikke har været af direktivforslaget
med henblik på afgivelse af endelige kommentarer senest den 6. august 2004.
Nedenstående bemærkninger (som i flere tilfælde har form af spørgsmål) skal derfor
betragtes som en foreløbig tilkendegivelse af DA-fællesskabets synspunkter og
holdning til direktivforslaget.
Som det klart fremgik af ekspertmødet i Luxembourg den 20. februar 2004, er
optisk stråling en ekstrem kompliceret sag at håndtere i arbejdsmiljøet på basis af
grænseværdier (der i praksis vil være yderst vanskelige og økonomisk byrdefulde at
kontrollere/måle). Sådanne grænseværdier henvender sig primært til producenter af
arbejdsudstyr, der ved at producere i henhold til de vedtagne standarder kan sikre
sig, at grænseværdierne overholdes.
Det fremgik endvidere, at optisk stråling kan være meget farligt, men risikoen for
skader er meget lav, og ulykker sker kun, når producentens anvendelsesforskrifter
ikke overholdes.
9
Ovenstående er vigtigt at holde sig for øje i forbindelse med en nærmere
bedømmelse af det fremlagte direktivforslag, der dog indeholder positive elementer,
så som ingen anvendelse af aktionsværdier og grænseværdier baseret på ICNIRP's
anbefalinger.
Men herudover indeholder forslaget en række uklare punkter, som umiddelbart
kunne lægge op til en meget uens implementering i medlemsstaterne. Gode
vejledninger vil derfor være en absolut betingelse for at sikre en rimelig ensartet
implementering og håndhævelse i medlemsstaterne, og muliggøre det for
arbejdsgiverne at opfylde direktivkravene. En fyldestgørende konsekvensvurdering
af forslaget ville endvidere være et fortrinligt hjælpemiddel til en nærmere
forståelse af forslaget og udarbejdelsen af de nødvendige vejledninger.
Kommentarer til enkelte artikler:
Artikel 4 om risikovurdering:
For så vidt angår de kunstige kilder - hvortil der er knyttet grænseværdier - vil
arbejdsgiveren alene kunne bygge sin vurdering på fabrikantens informationer, men
er det tilstrækkeligt til at opfylde direktivets krav?
For de naturlige kilder angives ingen grænseværdier. På hvilken basis skal
arbejdsgiveren så foretage risikovurderingen med henblik på at vedtage
foranstaltninger til minimering af risikoen (og skal al udsættelse for sollys i den
forbindelse undgås?)?
Artikel 5 om risikoreduktion:
Umiddelbart må man forstå teksten på den måde, at det er tilstrækkeligt at
overholde grænseværdierne ved kunstig stråling. Men hvad kræver direktivet
egentlig, når det drejer sig om naturlig stråling?
Stk. 3 vurderes umiddelbart til at kunne afstedkomme en helt unødvendig og
bureaukratisk skiltning og afstribningsindsats i forbindelse med visse
svejseoperationer, hvor manglende brug af personlige værnemidler vil medføre, at
grænseværdierne overskrides.
Stk. 4 er uklart formuleret. Den siger, at grænseværdierne for den ansatte ikke må
overskrides under nogen omstændigheder samtidigt med, at der tages højde for
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1466030_0010.png
situationer med grænseværdioverskridelse. Det afstedkommerfor spørgsmål, om
grænseværdierne gælder for den personlige eksponering eller et arbejdsrummet?
Artikel 6 om information og oplæring:
Her behøver arbejdsgiveren en virkelig god vejledning at støtte sig til.
Artikel 8 om helbredsovervågning:
Bestemmelsen forekommer at skulle forstås således, at udsættelse for naturlig
stråling ikke kan medføre krav om helbredskontrol. I modsat fald vil bestemmelsen
få uoverskuelige konsekvenser.
For så vidt angår kunstig stråling kan bestemmelsen læses som et krav om
helbredskontrol i situationer, hvor det blandt andet er nødvendigt at anvende
personlige værnemidler for at overholde grænseværdierne. De praktiske
konsekvenser af et sådant krav er vi p.t. ikke i stand til at udtale os nærmere om.”
Herudover har
FTF, FA
og
AC
givet meddelelse om, at de ingen kommentarer har.
10
Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
Tidligere forelæggelser
Grundnotatet af 7. juli 2004 har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vil ikke for arbejdsmiljølovens område kræve lovændringer, men det skønnes, at
Direktivet må gennemføres ved udarbejdelse af en særlig bekendtgørelse. Der skønnes ikke at
statsfinansielle konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at få samfundsøkonomiske konsekvenser.
Behandling i Rådsregi
Det er bebudet, at forslaget præsenteres i Rådets socialgruppe den 19. juli 2004.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1466030_0011.png