Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del Bilag 134
Offentligt
1464988_0001.png
PDF udgave (54 KB)
Skatteministeriet
Den
J.nr. 2003-328-0012
Spørgsmål 264 og 265265
Til
Folketingets Skatteudvalg
Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 264 og 265 af 11. september
2003.
(Alm. del - bilag 587).
Svend Erik Hovmand
/John Fuhrmann
Spørgsmål 264:
Under henvisning til samrådet med ministrene g.d. om samrådsspørgsmål L (fiskale
EU-sager - 2. halvår 2003), ønskes der en nærmere redegørelse for, hvilke konsekvenser -
direkte og afledede - en kommende vedtagelse af rammedirektivet for energibeskatning
forventes at få for energipolitiken (inkl. beskatning af biobrændstof) i Danmark.
Svar:
EU's Ministerråd forventes snarligt at vedtage et nyt energibeskatningsdirektiv.
Direktivet, som træder i stedet for det eksisterende direktiv om beskatning af
mineralolieprodukter, udvider den fælles EU-ramme for energibeskatning til, udover
mineralolieprodukter, også at omfatte naturgas, kul og elektricitet.
Implementering af energibeskatningsdirektivet
Med henblik på implementering af direktivets bestemmelser, vil regeringen i den
kommende tid stille forslag om følgende justeringer i den danske energiafgiftslovgivning:
Fritagelse af elektricitet anvendt til produktion af elektricitet:
Ifølge det nye energibeskatningsdirektiv skal elektricitet, der anvendes til produktion af
elektricitet, og elektricitet, der anvendes til at opretholde muligheden for produktion af
elektricitet, fritages for energibeskatning. Medlemsstaterne kan af miljøpolitiske hensyn
alligevel beskatte disse produkter.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464988_0002.png
Elektricitet, der anvendes til produktion af elektricitet, samt elektricitet der anvendes til at
opretholde muligheden for produktion af elektricitet, er allerede delvist fritaget i den
danske lovgivning. Dette følger af de generelle tilbagebetalingsordninger for
momsregistrerede virksomheders forbrug af elektricitet til procesformål.
Der ydes fuld tilbagebetaling, idet der dog ikke er tilbagebetaling af en 1 øre pr. kWh af
elafgiften - svarende til 25 pct. af eldistributionsbidraget. Eldistributionsbidraget er
begrundet i fiskale hensyn. Som følge af det nye energibeskatningsdirektiv er det derfor
nødvendigt at fritage elektricitet, der anvendes til produktion af elektricitet, samt
elektricitet der anvendes til at opretholde muligheden for produktion af elektricitet, fra
betaling af eldistributionsbidrag.
Præcisering af afgiftsområdet
Energibeskatningsdirektivet nødvendiggør at mineralolieafgiftslovens afgiftsområde
præciseres, således at det tydeligt fremgår, at der skal betales afgift af alle andre end de i
energiafgiftslovene specificerede varer, såfremt disse er bestemt til anvendelse, udbydes
til salg eller anvendes som motorbrændstof eller brændsel til opvarmning.
Fritagelse for brændstof medbragt fra andet EU-land i kommercielle køretøjers
standardtanke med henblik på anvendelse som brændstof til disse køretøjer
Energibeskatningsdirektivet nødvendiggør at afgiftsfritagelsen for brændstof i
erhvervskøretøjers og specialcontaineres normale tanke udvides til at omfatte hele
brændstofindholdet, hvis det er medbragt fra en anden EU medlemsstat og befinder sig i
standardtanke i kommercielle motorkøretøjer med henblik på anvendelse som brændstof
til disse køretøjer.
Nye minimumssatser
Med det nye energibeskatningsdirektiv hæves de eksisterende minimumssatser for
mineralolie samtidig med, at der indføres nye minimumssatser for naturgas, kul og
elektricitet. Som det fremgår af tabel 1 nedenfor giver det nye direktiv anledning til
foretagelse af en mindre opjustering i det danske afgiftsniveau for gas- og dieselolie (0,70
øre/l) og fuelolie (0,175 øre/l) anvendt til tunge procesformål af momsregistrerede
virksomheder uden energispareaftaler.
Tabel 1. Oversigt over gældende og nye afgiftssatser ved procesforbrug
Elektricite Naturgas Stenkul Kr. Gas- og
t Øre/kWh Øre/Nm3 pr. GJ
dieselolie
Øre/ l
Nuværende minimumssats
-
-
-
3,725
Ny minimumssats (Erhverv)
0,3725
4,4
1,12
7,451
Gældende danske CO2-afgiftssatser:
Standardsats
10,0
22,0
9,60
27
Let proces uden aftale
9,0
19,8
8,64
24,3
Let proces med aftale
6,8
14,96
6,53
18,36
Tung proces uden aftale
2,5
5,5
2,40
6,75
Forhøjelse tung proces uden
0
0
0
0,7
aftale
Tung proces med aftale
0,3
0,66
0,29
5,00
Fuelolie
Øre/kg
9,685
11,175
32,0
28,8
21,76
11,0
0,175
11,0
Forhøjelse tung proces med
0
0
0
0
0
aftale
1Minimumssatsen for fyringsgasolie er på 21 EUR pr. 1000 l (15,54 øre/l). Ifølge artikel 9 stk.2 i
energibeskatningsdirektivet kan medlemsstater som den 1. januar 2003 havde tilladelse til at anvende en
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464988_0003.png
kontrolafgift for fyringsgasolie imidlertid fortsat anvende en reduceret sats på 10 EUR pr. 1000 liter (7,45
øre/l) for dette produkt. Danmark er iblandt disse medlemsstater.
Opjusteringen af energiafgifterne er i overensstemmelse med regeringens skattestop, da
energibeskatningsdirektivet, som vedtaget af EUs Ministerråd, udgør en tvingende grund
til at den foretages. Da de fleste momsregistrerede virksomheder som anvender disse
brændsler til tunge procesformål samtidig er omfattet af en energispareaftale, vil den
foreslåede opjustering kun give anledning til beskedne provenumæssige effekter i
størrelsesordenen 200.000 kr.
Energiprodukter, som anvendes til fremstilling af energiprodukter
Efter det nye energibeskatningsdirektiv skal energiprodukter der benyttes til produktion
af alle former for energiprodukter fritages for afgift.
Provenutabet forbundet med de nødvendige tilpasninger
energibeskatningsdirektiv er samlet set på ca. 1 mio. kr.
til
EU’s
Konsekvenser for dansk energipolitik
Den kommende vedtagelse af det nye energibeskatningsdirektiv vil have positive
konsekvenser for dansk erhvervs- og energipolitik.
For det første stiger de eksisterende minimumssatser på mineralolie, samtidig med at der
indføres nye minimumssatser på kul, gas og elektricitet. Som nævnt har dette begrænset
betydning for det danske afgiftsniveau. Dette er dog ikke tilfældet i andre lande, der som
følge af det nye direktiv skal forhøje eller indføre nye nationale energiafgifter. Dette er til
fordel for dansk konkurrenceevne i EU.
For det andet skabes der mere ensartede regler for energibeskatning. Dette er til fordel for
konkurrencen på det indre marked, samtidig med at medlemsstaterne gives større
sikkerhed i indretningen af deres nationale energiafgiftssystemer i forhold til EU's
statsstøtteregler. Dette er også tilfældet på biobrændselsområdet, hvor direktivet nu, til
forskel fra tidligere, giver medlemsstaterne mulighed for at anvende fritagelser eller
reducerede afgiftssatser for biobrændsler og biomasse, eller produkter fremstillet af
biomasse, uden at skulle søge Rådets forudgående autorisation. Det er op til
medlemsstaterne selv om de vil benytte muligheden.
Spørgsmål 265:
Under henvisning til Kommissionens meddelelse om afskaffelse af skattemæssige
hindringer for grænseoverskridende ydelser af arbejdsmarkedsorienteret pension og den
af Kommissionen bebudede sag mod Danmark ved EF-domstolen, bedes det oplyst,
hvilke andre EU-lande end Danmark der heller ikke giver fradrag for udenlandske
pensionsordninger.
Svar:
Indledningsvis skal det bemærkes, at EU-landenes pensionsbeskatningssystemer ikke i
alle henseender er umiddelbart indbyrdes sammenlignelige.
Som det fremgår af Kommissionens meddelelse om afskaffelse af skattemæssige
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464988_0004.png
hindringer for 4-13), benytter stort ydelser afde nuværende 15 medlemsstater sig at et
2001/C165 s. grænseoverskridende set alle arbejdsmarkedsorienteret pension (EFT
system, hvor der gives fradrag for indbetalinger til pensionsordninger, og hvor
pensionsudbetalinger til gengæld beskattes. Kun Luxembourg giver iflg. meddelelsen
ikke fradrag for indbetalinger og beskatter heller ikke udbetalinger, mens Tyskland
anvender en kombination af de to regelsæt. Nogle få medlemsstater har desuden en
beskatning af det løbende pensionsafkast, nemlig Danmark, Italien og Sverige.
Imidlertid finder Kommissionen anledning til at understrege i meddelelsen, at
tilvejebringelsen af ensartede principper på dette område ikke giver en fuldstændig
løsning på det problem, som Kommissionen tager op til behandling i meddelelsen, nemlig
det ikke altid lige velfungerende samspil mellem de forskellige beskatningsprincipper.
Selv blandt de medlemsstater, som anvender tilsyneladende ens regler, er der i praksis
store forskelle. Forholdt mellem de forskellige pensionsformer - sociale pensioner,
arbejdsmarkedsrelaterede pensioner osv. - vægtes forskelligt blandt medlemsstaterne, og
der er store forskelle i adgangen til at foretage fradrag for indbetalinger og dermed også i
beskatningen af udbetalinger.
Der er kort sagt glidende overgange med varierende grader af fradragsmuligheder fra de
lande, som giver fuldt fradrag for pensionsindbetalinger og beskatter
pensionsudbetalinger fuldt ud, til de lande, som slet ikke giver fradrag for indbetalinger
og slet ikke beskatter udbetalingerne.
Som et godt eksempel på, hvordan et system i praksis kan være indrettet, kan nævnes
Luxembourg, der som ovenfor nævnt er opført i Kommissionens meddelelse som et land,
der ikke giver fradrag for indbetalinger og heller ikke beskatter udbetalinger.
Virkeligheden er dog lidt mere kompliceret. Iflg. Taxation of individuals in Europe, jfr.
nedenfor, sker der beskatning af arbejdsmarkedsorienterede pensionsordninger på den
måde, at arbejdsgiverens bidrag pålægges en kildeskat på 25 pct. Til gengæld beskattes
udbetalinger ikke. Sideløbende hermed findes der imidlertid forskellige former for
private pensionsopsparingsordninger med forskellige regler for fradrag for indbetalinger
og beskatning af udbetalinger.
Alle disse vidt forskellige nationale regler indebærer, at spørgsmålet om fradrag for
bidrag indbetalt til udenlandske pensionsordninger ikke har samme betydning i alle
medlemsstater, og dette er formentlig forklaringen på, at oplysninger om dette specielle
emne kun i begrænset omfang har fundet vej ind i de gængse oversigtsværker om
beskatning i de enkelte lande, som sædvanligvis anvendes som reference.
Med ”Taxation of Individuals in Europe” udgivet af International Bureau of Fiscal
Documentation som kilde kan det oplyses, at Belgien, Danmark, Finland og Sverige ikke
giver fradrag for indbetalinger til udenlandske ordninger. Tyskland giver inden for visse
begrænsninger fradrag for indbetalinger til ordninger i udenlandske forsikringsselskaber,
der har tilladelse til at operere i Tyskland. Tilsvarende giver Luxembourg fradrag for
bidrag til visse udenlandske forsikringsordninger inden for visse maksimumbeløb.
Portugal giver et særligt skattenedslag ved udbetalinger fra private portugisiske
ordninger, men tilsyneladende ikke ved udbetalinger fra udenlandske ordninger. Østrig
giver fradrag for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger, hvis indbetalingerne er
lovpligtige. Herved skal formentlig forstås den situation, at en udlænding opholder sig i
Østrig og fortsat er omfattet af hjemlandets sociallovgivning, herunder regler om tvungne
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464988_0005.png
indbetaling af pensionsbidrag.
Det er uklart, i hvilket omfang de resterende medlemsstater tillader fradrag for
indbetalinger til udenlandske pensionsordninger.