PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del Bilag 143
Offentligt

PDF udgave (402 KB)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres

stedfortrædereBilagJournalnummerKontor1400.C.2-0EUK7. november 2003

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg 14. november 2003 -

dagsordenspunkt rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den 20.

november 2003 - vedlægges Videnskabsministeriets notat om de punkter, der

forventes optaget på dagsordenen.

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg med henblik på Rådsmøde (transport,

telekommunikation og energi) den 20. november 2003Dagsordenen

for Rådsmødet forventes

at omfatte:

TELE-delen

(formiddag)

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om overgangen fra analogt

til digitalt TV (fra digital ”switchover” til analog ”switch-off”) - KOM(2003) 541

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vedtagelse af Rådets konklusioner

Side 3

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om barrierer for en bred

adgang til informationssamfundets nye services og standarder gennem åbne platforme

indenfor digitalt TV og 3G mobil kommunikation - KOM(2003) 410

Vedtagelse af Rådets konklusioner

Side 6

(Eventuelt) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om etableringen af det

europæiske agentur for netværks- og informationssikkerhed - KOM(2003) 63

Vedtagelse af fælles holdning

Side 10

Situationen for den elektroniske kommunikationssektor i Europa

a. bredbånd og 3G

Side 16

b. implementering af telereguleringspakken

Side 18

Udveksling af synspunkter

(eftermiddag)

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om ”Betydningen af Digital

Forvaltning for Europas fremtid”

- KOM(2003) 567

Vedtagelse af Rådets konklusioner

Side 20

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om interoperabel levering af

pan-europæiske eForvaltningstjenester til offentlige myndigheder, virksomheder og

borgere (IDAbc-programmet) - KOM(2003) 406

Politisk enighed

Side 27

Verdenstopmødet om informationssamfundet (WSIS)

Information ved formandskabet

Side 33

Stimulering af europæisk digitalt indhold: lovgivning og politikker

Udveksling af synspunkter

Side 37

Eventuelt

Ad dagsordenens punkt 1

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og

Europa-Parlamentet om overgangen fra analogt til digitalt TV (fra digital ”switchover” til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

analog ”switch-off”)

- KOM(2003) 541

- Vedtagelse af Rådskonklusioner

Resumé

: At overgå fra analogt til digitalt indebærer en række fordele, men er samtidig en

kompleks proces med betydelige sociale og økonomiske konsekvenser. Kommissionens

meddelelse om overgangen fra analog til digital radio-/tv-spredning redegør for de

problemstillinger, der knytter sig til overgangsprocessen samt til en eventuel aktiv offentlig

indsats for at fremme overgangen.

Med udgangspunkt i Kommissionens meddelelse er der udarbejdet et forslag til

Rådskonklusioner, der er i overensstemmelse med den linie, der blev lagt med meddelelsen.

Medlemsstaterne opfordres til at offentliggøre deres overgangsplaner og til at sikre, at enhver

aktiv offentlig indsats for at fremme overgangen er transparent, begrundet, proportional, rettidig

og ikke-diskriminerende.

Baggrund

I eEurope 2005 handlingsplanen opfordres medlemsstaterne til, inden udgangen af 2003 at

offentliggøre deres intentioner vedrørende en mulig overgang til digitalt tv. Kommissionen har i

øvrigt gennemført analyser af spørgsmålet om overgangen.

På den baggrund er Kommissionen fremkommet med meddelelsen vedr. overgangen til digitalt

tv, der redegør for de problemstillinger, der knytter sig til overgangsprocessen samt til en

eventuel aktiv offentlig indsats for at fremme overgangen. I et bilag til meddelelsen anføres

eksempler på, hvilke typer oplysninger medlemsstaterne kan medtage i disse rapporter.

Indhold

Meddelelsen

På møde den 19. september 2003 i Rådets arbejdsgruppe for telekommunikation og

informationssamfundets tjenester præsenterede Kommissionen meddelelse om overgangen

fra analog til digital radio-/tv-spredning (fra digital ”overgang” til analog ”afvikling”).

Meddelelsen redegør for de problemstillinger, der knytter sig til overgangen til jordbaseret

digitalt tv. Overgang til digitalt tv er således en langvarig og kompleks proces, der påvirker alle

led i værdikæden. Den største barriere består i, at alle forbrugere skal skaffe sig nyt digitalt

modtageudstyr. De apparater, som de fleste har, kan ikke umiddelbart modtage digitale signaler.

Mange forbrugere vil derfor skulle investere enten i nye tv-apparater eller såkaldte set top bokse,

der kan konvertere de digitale signaler, så de kan ses på de ”gamle” fjernsynsapparater.

Analog afvikling, altså stop for analog sending, bør først ske, når udbredelsen af digitalt

modtageudstyr er så godt som universel. I den forbindelse må hvert land følge sin egen

overgangsplan. Overgangen skal primært drives af markedet og brugernes efterspørgsel.

Intervention vil imidlertid kunne begrundes dels hvis der står almene interesser på spil dels i

tilfælde af markedssvigt.

Meddelelsen redegør i den forbindelse for de problemstillinger, der knytter sig til en eventuel

aktiv offentlig indsats for at fremme overgangen. Medlemsstaterne bør sikre, at eventuelle

indgreb er proportionale, rettidige, ikke-diskriminerende og så vidt muligt teknologineutrale.

På EU-plan er der behov for overvågning og koordinering. Endvidere vil der på EU-plan kunne

tages initiativer i relation til udstyrsstandarder, forbrugerinformation, lettelse og fremme af

adgangen til værdiforøgende tjenester, herunder offentlig information. Endvidere vil

Kommissionen foreslå medlemsstaterne at drøfte frekvensaspekterne ved overgangen inden for

rammerne af Fællesskabets nye frekvenspolitik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udkast til

til Rådskonklusioner indeholder blandt andet:

Udkastet

Rådskonklusioner

en velkomst af Kommissionens meddelelse,

en konstatering af, at politisk intervention primært skal ske på nationalt niveau og

at overgangen til digitalt tv er en kompleks proces med også sociale og økonomiske

implikationer,

en anerkendelse af, at markedet og forbrugernes efterspørgsel skal drive udviklingen, hvorfor

udviklingen af attraktivt indhold er vigtig,

opfordring til medlemsstaterne

om:

inden udgangen af 2003 at offentliggøre deres overgangsplaner

at sikre, at ethvert aktivt tiltag for at fremme overgangen er transparent, begrundet,

proportionalt, rettidigt og ikke-diskriminerende,

opfordring til Kommissionen

om:

at fortsætte overvågningen af de nationale overgangsplaner og udviklingen på markedet,

at analysere medlemsstaternes information vedr. overgangsplaner,

at undersøge mulighederne for koordineret forbrugerinformation,

at iværksætte en åben debat om relaterede frekvensspørgsmål.

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke.

Nærhed og proportionalitet

Kommissionens meddelelse og udkast til Rådskonklusioner er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

Gældende dansk ret

Meddelelsen og udkast til Rådskonklusioner har ikke implikationer for gældende dansk ret.

Dansk høring

Meddelelsen og udkastet til Rådskonklusioner har været forelagt EU-Specialudvalget for it og

telekommunikation på udvalgets møde den 5. november 2003

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Meddelelsen og vedtagelsen af Rådskonklusionerne forventes ikke i sig selv at have

lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Tidligere forelæggelser

Folketingets Europaudvalg har modtaget grundnotat (VTUT0130) fremsendt med brev dateret 27.

oktober 2003 via Udenrigsministeriet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad dagsordenens punkt 2

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Kommissionens meddelelse om hindringer

for udstrakt adgang til informationssamfundets nye tjenester og applikationer ved hjælp af

åbne platforme for digitalt tv og 3G-mobilkommunikation

KOM(2003) 410 endelig

Vedtagelse af Rådskonklusioner

Resumé:

Digitalt tv og 3G-mobilkommunikation samt flere andre teknologiske platforme vil kunne give

brugerne adgang til informationssamfundets tjenester. Dermed vil informationssamfundet stå åbent også for

de, der ikke benytter pc med internetadgang. En væsentlig forudsætning for at realisere det fulde potentiale e

imidlertid, at platformene er ”åbne” - at der kan kommunikeres og benyttes tjenester på tværs af operatører,

teknologier og terminaler. I Kommissionens meddelelse analyseres barrierer for udbredelsen af

informationssamfundets tjenester via forskellige platforme.

Med udgangspunkt i Kommissionens meddelelse er der udarbejdet et forslag til

Rådskonklusioner, der er i overensstemmelse med den linie, der blev lagt med

Kommissionens meddelelse. Medlemsstaterne opfordres til at sikre, at offentlige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

elektroniske tjenester gøres tilgængelige på forskellige platforme, hvor dette er muligt.

Medlemsstaterne opfordres endvidere til at sikre fuld og effektiv implementering af

Fællesskabets samlede regulering af elektroniske kommunikationsnet- og tjenester

(tele-pakken).

Baggrund

At sikre et informationssamfund for alle er en overordnet it-politisk målsætning i EU. For at

realisere målsætningen er det en forudsætning, at

alle

har adgang til informationssamfundets

tjenester - digital forvaltning, elektronisk handel osv.

I dag er den primære adgangsvej til disse tjenester en pc med internetadgang (tilslutningen er på

ca. 40% af alle husholdninger i EU). Selv om udbredelsen af pc’er fortsat stiger, vil der imidlertid

fortsat være en gruppe, der ikke bruger pc.

Blandt andet på den baggrund lancerer handlingsplanen eEurope 2005 en multiplatform-strategi;

en række platforme skal kunne benyttes som adgangsveje til informationssamfundet.

Specielt mobiltelefoner og tv-apparater rummer i den forbindelse et stort potentiale. I dag

benytter snart 80% af befolkningen i hele EU mobilkommunikation, mens så godt som alle har

adgang til et tv-apparat. Når disse apparater også kan give adgang til informationssamfundets

tjenester, vil der opstå en række alternative og supplerende adgangsveje. Det vil øge udbredelsen

af informationssamfundet og give en større fleksibilitet i brugen af tjenesterne.

Det Europæiske Råd opfordrede derfor på topmødet i Barcelona den 15. -16. marts 2002

Kommissionen til at fremlægge en samlet analyse af de sidste hindringer for udstrakt adgang

til informationssamfundets nye tjenester og applikationer ved hjælp af åbne platforme for

digitalt tv og 3G-mobilkommunikation. Opfordringen blev gentaget ved topmødet i Sevilla

den 21. - 22. juni 2002 og er reflekteret i handlingsplanen eEurope 2005.

Meddelelsens tema behandles på Rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) den

20. november 2003, i hvilken forbindelse der er udarbejdet et udkast til Rådskonklusioner.

Indhold

Meddelelsen

Ved møde den 11. september 2003 i Rådets arbejdsgruppe for telekommunikation og

informationssamfundets tjenester præsenterede Kommissionen sin meddelelse om

hindringer for udstrakt adgang til informationssamfundets nye tjenester og applikationer ved

hjælp af åbne platforme for digitalt tv og 3G-mobilkommunikation. Kommissionens

meddelelse indeholder en analyse af hindringerne for udstrakt adgang til

informationssamfundets tjenester via et åbent multiplatformmiljø.

Åbne platforme.

At platformene er åbne er en afgørende forudsætning for at realisere det fulde

potentiale i forhold til informationssamfundet. At en platform er åben - interoperabel -

betyder, at kommunikation kan ske på tværs af net, operatører, udstyr etc. Set fra brugerens

perspektiv gør interoperabilitet derfor en platform langt mere attraktiv. Interoperabilitet har

derfor betydning for udbredelsen af (efterspørgslen efter) platformen, og dermed for hvor

hurtigt aktørerne på markedet kan opnå en kritisk masse.

Graden af en platforms åbenhed afhænger af dens interfacesoftware, API (Application

Program Interface). API’en kan anvende åbne standarder (konsensusbaserede), open source

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

software (frit tilgængelig kildekode) eller proprietær teknologi (utilgængelig (hemmelig)

kildekode).

Digitalt tv.

Markedet for digitalt tv er i øjeblikket præget af en mangel på åbne API’er.

Operatørerne, der anvender proprietær teknologi, er derfor i stand til at samle alle elementer

af de elektroniske tjenester i ”pakker”. Den proprietære teknologi kan begrænse forbrugernes

valg, fordi den måske er utilgængelig for tredjeparter, som derved ikke kan udvikle indhold

og tjenester til platformen. Endelig indebærer et marked med forskellige proprietære

teknologier, at indholdet skal undergå en fordyrende tilpasning (re-authoring) for at blive

tilgængelig for hver enkelt teknologi.

EU har en vedtaget målsætning om at fremme interoperabiliteten inden for

digital-tv-platformen og en række foranstaltninger er iværksat eller planlagt.

3. generations mobiltelefoni, 3G.

For at sikre et attraktivt tjenesteudbud vil 3G-mobiloperatørerne

give adgang til andre tjenesteudbyderes tjenester, hvilket forudsætter interoperabilitet.

Erhvervslivet udfolder derfor aktive bestræbelser på at opnå interoperabilitet, og meddelelsens

konklusioner er, at erhvervslivets bestræbelser fortsat skal støttes, mens der indtages en

afventende holdning, før det kan besluttes, om det er nødvendigt med nye politiske initiativer.

Udkast til Rådskonklusioner

Udkastet til Rådskonklusioner indeholder:

en velkomst af Kommissionens meddelelse,

en anerkendelse af betydningen af åbne platforme med henblik på at sikre konkurrencen og

forbrugernes frie valg,

opfordring til medlemsstaterne

om:

at sikre at offentlige elektroniske tjenester gøres tilgængelige på forskellige platforme, hvor

dette er muligt,

at sikre fuld og effektiv implementering af Fællesskabets samlede regulering af elektroniske

kommunikationsnet- og tjenester (tele-pakken).

opfordring til Kommissionen

om blandt andet:

at iværksætte en række initiativer med henblik på at følge op på meddelelsen, bl.a. i relation

til juridiske spørgsmål samt støtte til den private sektors tiltag.

aktivt at udvide sine undersøgelser vedrørende opnåelse af udbredt adgang til

informationssamfundets nye tjenester og applikationer til at omfatte alle relevante

platforme,

at overvåge udviklingen med henblik på at undersøge om proprietære teknologier i urimeligt

omfang begrænser forbrugernes valgmuligheder.

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke.

Nærhed og proportionalitet

Rådets konklusioner vil være overensstemmelse med nærhedsprincippet og

proportionalitetsprincippet.

Gældende dansk ret

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Meddelelsen har ikke implikationer for gældende dansk ret.

I meddelelsen og Rådskonklusionerne henvises til bestemmelser i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for

elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, det såkaldte rammedirektiv, der tager sigte på

at fremme åbne platforme. Disse bestemmelser er implementeret i dansk ret med lov nr. 450

af 10. juni 2003 om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, der trådte i kraft 25.

juli 2003.

Dansk høring

Meddelelsen og Rådets konklusioner har ikke været sendt i høring, men har været forelagt

EU-Specialudvalget for it og telekommunikation på udvalgets møde den 5. november 2003.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Meddelelsen og vedtagelsen af Rådskonklusionerne forventes ikke i sig selv at have hverken

lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Tidligere forelæggelser

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Ad dagsordenens punkt 3

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om etablering af det europæiske agentur for netværks- og

informationssikkerhed

KOM(2003) 63 endelig

Vedtagelse af fællesholdning

Resumé:

Med baggrund i eEurope 2005 handlingsplanen har Kommissionen fremlagt et forslag til

forordning om etablering af et europæisk agentur for netværks- og informationssikkerhed. Agenturet, der

forventes etableret med en tidsbegrænset funktionsperiode på 5 år, skal bl.a. formidle samarbejde mellem de

nationale IT-sikkerheds-funktioner, således at de enkelte lande både nationalt og i fællesskab bedre kan

imødegå trusler omkring netværks- og informationssikkerhed.

Agenturet skal ledes af en direktør med reference til en bestyrelse. Agenturet skal udarbejde en årlig

arbejdsplan.

Agenturet vil få 31 medarbejdere, og der foreslås et budget på 24,3 mio. euro fordelt over fem år.

Baggrund og indhold

I Rådsresolutioner om en europæisk strategi for en net- og informations-sikkerhedskultur af

18. februar 2003 og af 28. januar 2002 om netværks- og informationssikkerhed udtrykte

Rådet tilslutning til Kommissionens planer om at fremsætte et forslag til oprettelse af en

"Cyber Security Task Force".

I eEurope 2005 handlingsplanen er dette forslag under titlen "Cyber Security Task Force”

konkretiseret og medtaget som et særligt initiativ i strategien for at stimulere udviklingen af

en sikker informationsinfrastruktur.

I februar 2003 har Kommissionen fremlagt et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om oprettelse af et europæisk agentur for netværks- og informationssikkerhed.

Forslaget blev behandlet i Rådets arbejdsgruppe for transport og informationssamfundets

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tjenester i foråret 2003 med henblik på politisk enighed på Rådsmøde (transport,

telekommunikation og energi) den 5.-6. juni 2003.

Baggrunden for forslaget er, at informations- og netværkssikkerhed er et område, som

kræver både nationalt og internationalt samarbejde for at sikre udveksling af viden og

erfaringer og for at skabe den bedste forebyggelse.

De overordnede mål for det foreslåede agentur er:

at analysere og formidle data og information om risici knyttet til anvendelse af netværk

og informationssystemer.

at yde rådgivning og formulere holdninger på området til Kommissionen og andre

relevante organisationer.

at forbedre samarbejdet mellem de forskellige interessenter omkring netværks- og

informationssikkerhed.

at formidle et samarbejde mellem Kommissionen og medlemslandene om udvikling af

fælles metoder til at håndtere forhold omkring netværks- og informationssikkerhed.

at bidrage til adgang til hurtig, objektiv og fyldestgørende information om forhold

omkring netværks- og informationssikkerhed.

at støtte Kommissionen og medlemslandene i deres dialog med industrien om udbedring

af sikkerhedsrelaterede problemer i udstyr og programmel.

at følge udviklingen af standarder indenfor netværks- og informationssikkerhed.

at fremme udviklingen af metoder til risikoanalyse og virksomheders anvendelsen af

risikoanalyse.

at bidrage til internationalt samarbejde på området.

at afgive uafhængige konklusioner, vurderinger og meninger om forhold indenfor

agenturets arbejdsområde.

Agenturet foreslås etableret i en tidsbegrænset periode fra 1. januar 2004 til 31. december

2008.

Agenturet skal ledes af en direktør, der refererer til en bestyrelse.

Bestyrelsen sammensættes med en repræsentant fra alle medlemslande og 6 medlemmer

udpeget af Kommissionen. Desuden udpeger Rådet efter indstilling fra Kommissionen 2

erhvervsrepræsentanter og 1 forbrugerrepræsentant. Disse 3 medlemmer er dog uden

stemmeret i bestyrelsen.

Agenturets opgaver fastlægges i en årlig arbejdsplan, der skal godkendes af bestyrelsen.

Agenturet kan i nødvendigt omfang nedsætte arbejdsgrupper.

Der planlægges en bemanding af agenturet med 31 medarbejdere og med et budget på 24,3

mio. euro over de fem år.

Efter 3 år skal der gennemføres en evaluering af agenturets arbejde, bl.a. med henblik på

vurdering af behovet for en forlængelse af agenturets funktionsperiode og en evt. ændring af

agenturets opgaver.

Europa-Parlamentets udtalelse

Der foreligger endnu ikke en endelig udtalelse fra Europa-Parlamentet. En arbejdsgruppe i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentet har gennemgået forslaget og opstillet en række ændringsforslag. En række af

disse forslag er sammenfaldende med ændringsforslag fra Rådets arbejdsgruppe. Enkelte

ændringsforslag drøftes i en trialog-gruppe med henblik på at opnå enighed, således at forslaget

kan godkendes af Europa-Parlamentet i første behandling.

Nærhed og proportionalitet

Forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet problemstillingerne kræver

løsning på europæisk niveau i samarbejde med nationale it-sikkerhedsfunktioner.

Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, idet den foreslåede

organisation, budget og bemanding vurderes hensigtsmæssig til opgavens varetagelse.

Gældende dansk ret

Der er ikke lovgivning i Danmark vedrørende dette forslag.

Dansk høring

Forslaget har været sendt i bred høring.

Der er modtaget 19 høringssvar.

Danmarks Meteorologiske Institut, Grønlands Hjemmestyre og Telia har ikke bemærkninger

til forslaget eller udtrykker kort støtte til forslaget.

Følgende havde bemærkninger til forslagets substans:

Advokatrådet støtter forslaget og påpeger, at det er vigtigt, at relevante danske myndigheder

får mulighed for at trække på agenturets ekspertise. En vigtig opgave for agenturet vil blive

at stille uvildige oplysninger om netværks- og informationssikkerhed til rådighed for

offentligheden. Denne opgave bør fremgå mere klart af opgavebeskrivelsen. Der bør

arbejdes for en placering af agenturet i Danmark.

Datatilsynet er umiddelbart positiv overfor forslaget og gør opmærksom på bestemmelser i

det generelle databeskyttelsesdirektiv, der pålægger den registeransvarlige at tage

foranstaltninger til beskyttelse af personoplysninger mod en række forhold.

Datatilsynet bemærker, at Kommissionens rolle, som den er beskrevet i forslaget, eventuelt

kan rejse spørgsmål om agenturets uafhængighed.

Datatilsynet finder det hensigtsmæssigt, hvis også nationale datatilsyn, som er nedsat i

henhold til det generelle databeskyttelsesdirektiv, får mulighed for at fremsætte anmodninger

om udtalelser og bistand fra agenturet.

Datatilsynet peger på, at oplysninger af fortrolig karakter i alle sammenhænge bør behandles

fortroligt og ikke videregives til tredjepart, heller ikke Kommissionen.

DANSK IT støtter oprettelsen af et agentur for it-sikkerhed på europæisk plan, da en lang

række problemstillinger på området har grænseoverskridende karakter. Sammenhæng til

regionale aktiviteter bør fremgå mere tydeligt af forslaget.

DANSK IT vurderer, at der er behov for en indsats udover funktionsperioden på fem år, og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

finder den fastlagte evaluering fornuftig.

En opgave, som bør fremstå klarere af agenturets opdrag - og som agenturet med fordel vil

kunne løfte - er at lægge pres på leverandører af produkter og services i retning af levering af

sikkert opsatte produkter og ydelser.

Deltagelse i relevante internationale standardiseringsorganer vil være en naturlig opgave for

agenturet, da standardiseringsorganerne i dag er præget af tunge leverandørinteresser.

DANSK IT opfordrer til, at der arbejdes for en placering af agenturet i Øresundsregionen.

Argumentationen for en sådan placering ville støttes yderligere, hvis Danmark hurtigt kunne

fremvise en plan for etablering af undervisning og forskning specifikt inden for it-sikkerhed.

Dansk Industri, ITEK støtter etablering af agenturet og finder revisionsklausulen

hensigtsmæssig. ITEK kan tilslutte sig opgavebeskrivelsen, men opfordrer til en hurtig

detaljering af arbejdsopgaverne i arbejdsprogrammet. Man peger bl.a. på følgende opgaver:

frivillig koordinering mellem ”early warning” aktører.

indsamling og analyse af trusler samt udarbejdelse af årlige rapporter for EU´s

it-sikkerhedstilstand.

skabe synergi mellem offentlige og private initiativer.

skabe opmærksomhed (awareness) om it-sikkerhed blandt borgere, virksomheder og

institutioner.

Agenturet skal være åbent og invitere til frivilligt samarbejde, men må ikke via sit

arbejdsprogram hæmme udvikling af forretningsmuligheder.

Det bør sikres, at agenturet ikke selvstændigt kan iværksætte foranstaltninger, der påfører

virksomheder omkostninger.

Det er vigtigt, at alle bestyrelsesmedlemmer har stemmeret og dermed samme ansvar og

indflydelse.

Personalesammensætning synes relevant, men der udtrykkes tvivl om budgettets størrelse,

specielt det første år synes lavt budgetteret.

ITEK foreslår placering i Danmark eller alternativt i Øresundsområdet.

Forsikring og Pension kan støtte det foreliggende forslag. Det noteres med tilfredshed, at

agenturet også vil arbejde med risikoanalyse, der omfatter forretningsmæssige risici i bredere

forstand. Det anses for vigtigt, at der sikres kontakt til såvel den offentlige som den private

sektor, og at der sikres koordinering med nationale tilsyn, f.eks. Datatilsynet, Finanstilsynet og

Rådet for IT-sikkerhed.

En placering af agenturet i Danmark eller Sverige støttes.

IT-Brancheforeningen (ITB) finder det positivt, at der på europæisk plan etableres et

koordinerende og rådgivende organ omkring netværks- og informationssikkerhed.

ITB har noteret sig, at agenturet ifølge forslaget alene skal være rådgivende, vidensformidlende

og samarbejds-koordinerende samt fungere som et kompetencecenter på europæisk niveau.

ITB lægger vægt på, at IT-sikkerhedsløsninger bør udvikles og udbydes på et konkurrencedrevet

marked og tager afstand fra egentlig offentlig regulering på området. Dette bør afspejles i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

agenturets opgavebeskrivelse. Desuden bør opgavebeskrivelsen afspejle, at agenturet bør have

fokus på de særlige problemstillinger, der er af grænseoverskridende karakter.

ITB opfordrer til en nordisk placering af agenturet gerne i Øresundsregionen. Argumenterne er

bl.a. stor koncentration af it-virksomheder, gode muligheder for rekruttering af medarbejdere,

region med grænseoverskridende problemstillinger og godt udgangspunkt for inddragelse af hele

Østersøregionen.

ITB lægger vægt på, at der arbejdes for, at danskere med branchekendskab knyttes til agenturet

på bestyrelses- eller ledelsesniveau.

ITB lægger vægt på, at branche- og brugerrepræsentationen i bestyrelsen styrkes, og at disse

repræsentanter får fuld indflydelse med stemmeret.

ITB finder Kommissionens bestemmende indflydelse på en række forhold i agenturet uheldig.

Rådet for it-sikkerhed finder det væsentligt, at der også på europæisk plan arbejdes offensivt og

konstruktivt med at sikre tryghed og tillid til it-anvendelsen. Derfor byder Rådet for it-sikkerhed

forslaget om etablering af et europæisk agentur for netværks- og informationssikkerhed

velkommen.

Rådet for it-sikkerhed kan umiddelbart støtte forslaget. Det er væsentligt, at der skabes

gennemsigtighed og overblik over problemfelterne, og at der gennem etableringen af et agentur

opbygges nøglekompetencer, der kan støtte og vejlede nationale myndigheder og organisationer

om tiltag mv. evt. koordineret med øvrige medlemslande.

Rådet for it-sikkerhed lægger vægt på, at et kommende agentur opbygger et tæt og konstruktivt

samarbejde med nationale myndigheder og organisationer om at fremme og styrke en europæisk

it-sikkerhedskultur. Dette ses som centralt for at fremme et globalt samspil herom, idet netværks-

og informationssikkerhed ikke er et lokalt problem, men et globalt problem, der grundlæggende

kræver globale tiltag og løsninger. Samtidigt vil et europæisk initiativ af denne karakter indenfor

it-sikkerhed i højere grad og med større vægt være i stand til at påvirke markedets leverandører

og de internationale standardiseringsorganer.

Rådet for it-sikkerhed ser gerne agenturet placeret i Øresundsregionen og opfordrer derfor til, at

den danske regering arbejder herfor.

TDC peger på, at agenturet kan være af interesse for danske virksomheder, der skal kunne

markedsføre og sælge tjenester baseret på sikkerhed. Der peges også på, at samarbejde på tværs

af landegrænser på det sikkerhedsmæssige område bliver mere og mere påkrævet. Derfor hilses

en EU harmonisering principielt velkommen.

TDC gør det dog klart, at agenturet ikke må gribe forsinkende ind i udvikling af

forretningsmuligheder, og at der ikke må igangsættes foranstaltninger, der påfører virksomheder

og dermed brugerne omkostninger.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget kan få statsfinansielle

konsekvenser, såfremt behovet for en udvidet prioritering af sikkerhedsområdet ikke kan ske

inden for rammerne af det samlede EU-budget.

Tidligere forelæggelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg:

Ved udvalgets møde den 29. november 2002 med samlenotat af 21. november 2002 forud

for Rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) den 5. og 6. december 2002.

Ved udvalgets møde den 21. marts 2003 med samlenotat af 13. marts 2003 forud for

Rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) den 27. og 28. marts 2003.

Ved udvalgets møde den 28. maj 2003 med samlenotat af 15. maj 2003 forud for Rådsmødet

(transport, telekommunikation og energi) den 5.-6. juni 2003.

Endvidere har Folketingets Europaudvalg modtaget grundnotat (VTUT0120) fremsendt

med brev dateret den 5. maj 2003 via Udenrigsministeriet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad dagsordenens punkt 4a

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Situationen for den elektroniske

kommunikationssektor i Europa

- Udveksling af synspunkter

Resumé

: Det italienske EU-formandskab har stillet fire spørgsmål og lægger op til en udveksling

af synspunkter om bredbånd og 3G som ”drivere” for udviklingen i den elektroniske

kommunikationssektor.

Baggrund

Fokus på bredbånd og 3 G

Kommissionen præsenterede på Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den

27.-28. marts 2003 meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om

Elektronisk kommunikation: Vejen til videnøkonomien, som konkret opfordrer

medlemsstaterne til at arbejde for:

den fulde, effektive og rettidige implementering af den nye regulatoriske ramme for

telekommunikation (telepakken)

at styrke brugen af elektroniske kommunikationsteknologier gennem bredbånd og

multiplatformadgang, som det er angivet i eEurope 2005 handlingsplanen, hvor det

forudsættes, at alle medlemsstater har udarbejdet nationale bredbåndsstrategier inden

udgangen af 2003

at understøtte og styrke den nuværende forskningsindsats på nationalt og EU niveau.

På Rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) den 27.-28. marts 2003 blev

følgende punkter fremhævet: fremtidige bredbåndsstrategier i medlemsstaterne og emner

knyttet til udbredelse af 3G mobilkommunikation såsom samarbejde om udvikling af

applikationer og tjenester.

Indhold

Formandskabet ønsker en diskussion vedrørende situationen for den elektroniske

kommunikationssektor i Europa, specielt med fokus på bredbånd og 3G.

Formandskabet ønsker følgende synspunkter diskuteret:

Den økonomiske situation i den elektroniske kommunikationssektor er forsigtig positiv.

Udfordringen ligger således i udbredelse af bredbånd og 3G, der udpeges som de

primære teknologier, der skal drive udviklingen i sektoren fremad. Det medfører

forandringer for branchen og herunder også udstyrs- og indholdsbrancherne. Det gælder

først og fremmest udviklingen af nye forretningsmodeller og behovet for flere

investeringer. Det stiller krav til, at medlemsstaterne sikrer et pålideligt regulatorisk

regime, i form af den netop implementerede telepakke. Yderligere kan der være

problemer i relation til ophavsret og piratkopiering samt interoperabilitet.

Der er behov for dækning i yderområder med bredbånd samt behov for at fjerne flaskehalse

i forbindelse med indholdsproduktion.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandskabet stiller 4 konkrete spørgsmål:

Er der enighed om, at den økonomiske situation kan betegnes som forsigtig positiv, samt at

bredbånd og 3G er de teknologiske platforme, der skal drive en væsentlig del af

udviklingen i branchen?

Ansøgerlandene implementerer telepakken inden 1. maj 2004. Kan medlemsstaterne sikre, at

de selv er færdige med hele implementeringen, herunder markedsanalyser mv. til den

dato?

Kan medlemsstaterne bekræfte, at deres bredbåndsstrategier er færdige inden ultimo 2003?

Hvilke midler har medlemsstaterne taget i anvendelse for at sikre, at 3G-operatørerne kan

leve op til udrulningskravene?

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

Nærhed og proportionalitet

Ikke relevant for udveksling af synspunkter.

Gældende dansk ret

Sagen har ikke implikationer for gældende dansk ret.

Dansk høring

Sagen har ikke været sendt i høring, men har været forelagt EU-Specialudvalget for it og

telekommunikation på udvalgets møde den 5. november 2003.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Der er ikke statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser for

Danmark.

Tidligere forelæggelser

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Ad dagsordenens punkt 4b

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Situationen for den elektroniske

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kommunikationssektor i Europa

- Udveksling af synspunkter

Resumé:

Kommissionen ventes på Rådsmødet at præsentere sin meddelelse om niende rapport om

implementeringen af telereguleringen. Meddelelsen forventes at have fokus på medlemsstaternes implementer

af den regulatoriske ramme for telekommunikation - telepakken.

Fokus på implementering af reguleringspakken

Baggrund og indhold

Kommissionen forventes, at forelægge den niende implementeringsrapport på Rådsmødet

(transport, telekommunikation og energi) den 20. november 2003.

Kommissionen har siden 1997 hvert år foretaget en undersøgelse af gennemførelsen af

EU-regelsættet i medlemsstaterne og udviklingen i konkurrencen på de europæiske

markeder. Resultaterne af undersøgelserne offentliggøres i de såkaldte

implementeringsrapporter. Kommissionen har nu udarbejdet den niende rapport i denne

række. Rapporten adskiller sig fra de foregående ved denne gang at tage udgangspunkt i

medlemsstaternes gennemførelse af Fællesskabets samlede regulering af elektroniske

kommunikationsnet- og tjenester (tele-pakken), idet den foregående ottende

implementeringsrapport tog udgangspunkt i markedssituationen og udbydernes

meningstilkendegivelser.

Den niende implementeringsrapport forventes således ikke at indeholde nationale høringer af

branche- og forbrugerorganisationer, og den vil dermed ikke indeholde specielle landeafsnit.

Nærhed og proportionalitet

Kommissionens meddelelse forventes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet

og proportionalitetsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet har ikke afgivet udtalelse om den kommende meddelelse fra

Kommissionen.

Gældende dansk ret

Niende implementeringsrapport har ikke implikationer for gældende dansk ret.

Dansk høring

Kommissionens meddelelse foreligger endnu ikke. Sagen har ikke været sendt i høring, men

har været forelagt EU-Specialudvalget for it og telekommunikation på udvalgets møde den 5.

november 2003.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Meddelelsen forventes ikke i sig selv at have hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelser

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Ad dagsordenens punkt 5

Aktuelt notat til Folketingets EuropaudvalgMeddelelse fra Kommissionen til

Europa-Parlamentet og Rådet om ”Betydningen af Digital Forvaltning for Europas

fremtid”.

KOM(2003) 567 final

- Vedtagelse af Rådskonklusioner

Resumé:

I meddelelsen redegør Kommissionen for muligheder og udfordringer for Fællesskabet

og for de enkelte landes offentlige administrationer i at anvende informations- og

kommunikationsteknologierne. Mulighederne omfatter bl.a. effektivisering og etablering af nye

servicetilbud til borgere og virksomheder. Udfordringerne ligger bl.a. i behovet for

organisationsudvikling og tilretning af forretningsgange og regelsæt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Meddelelsen lister en bred vifte af indsatsområder, hvor optimal anvendelse af teknologierne kan

bidrage til en bedre og mere effektiv opgaveløsning.

Der peges også på en række initiativer, ”an eGovernment Roadmap”, som vil kræve en

vedtagelse i Rådet, eller som påhviler Kommissionen. Initiativer som vil fjerne hindringer for

eller stimulere udviklingen af digital forvaltning i medlemsstaterne og på europæisk niveau.

Baggrund og indhold

Digital forvaltning

(eGovernment)

kan defineres som

”anvendelsen af informations- og

kommunikationsteknologierne indenfor den offentlige sektor i sammenhæng med

organisationsudvikling og nye kompetencer til at forbedre offentlig tjenester og demokratiske

processer samt styrke udmøntningen af politiske mål for sektoren.”

Eller sagt kortere: Digital forvaltning er værktøjet til at skabe en bedre og mere effektiv offentlig

administration. Både på nationalt og på europæisk niveau.

Meddelelsen

Meddelelsen blev vedtaget af Kommissionen den 26. september 2003 og fremlagt for Rådet den

1. oktober 2003.

Meddelelsen har været drøftet i Rådets arbejdsgruppe for telekommunikation og

informationssamfundets tjenester med henblik på forberedelse af et sæt rådskonklusioner til

vedtagelse på Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den 20. november 2003.

Meddelelsen gennemgår en række korte eksempler på de kommende års udfordringer for den

offentlige sektor:

Internationaliseringen stiller nye krav.

En fortsat udvikling af det indre marked med større bevægelighed på tværs af landegrænser stiller

nye krav.

Borgerne stiller større krav til frihed, til retfærdighed og til sikkerhed, og

borgerne forventer bl.a. som konsekvens af internettet en høj grad af åbenhed og mulighed for

deltagelse i beslutningsprocesser.

Endelig vil udviklingen til et EU med 25 medlemsstater stille særlige krav.

Hertil kommer stadig større forventninger til den offentlige sektor fra både borgere og

virksomheder. Forventninger, der skal opfyldes med begrænsede budgetter.

Digital forvaltning er under udvikling i alle medlemsstater. Der er gode eksempler på, hvorledes

nye tjenester til borgerne skaber højere livskvalitet. Nye tjenester til virksomhederne skaber

grundlag for et mere konkurrencedygtigt Europa. Tjenester på tværs af administrationer og

landegrænser styrker et samarbejdende Europa.

Meddelelsen lister og beskriver herefter 18 indsatsområder med henblik på at fjerne hindringer

for eller stimulere udviklingen af digital forvaltning i medlemsstaterne og på europæisk niveau.

Multiplatformadgang til offentlige tjenester skal indarbejdes i nationale strategier og understøttes

af bred erfaringsudveksling.

Rådskonklusioner på Rådsmøde november 2003.

Nye former for interaktive tjenester, der udnytter mulighederne i bredbånd og

multiplatformadgang, skal have fokus i de europæiske forsknings- og udviklingsprogrammer

og programmer til støtte af pilotprojekter.

Initiativ fra Kommissionen i 2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Teknologier til beskyttelse af fortrolighed (privacy) skal fremmes gennem relevante

EU-programmer.

Resolution om ”The role of eGovernment” og initiativ fra Kommissionen i 2003.

Strategier for Digital Forvaltning skal fremme troværdighed i og tillid til offentlige tjenester og til

demokratiske processer på nettet.

Rådsresolution 2004.

Rammer for håndtering af identifikation af borgere og virksomheder indenfor fællesskabet skal

afklares både i forhold til krav til teknisk sammenhæng og til fremtidige krav med

udgangspunkt i de forskellige administrative og kulturelle traditioner og indenfor rammerne

af EU’s bestemmelser om databeskyttelse. Projektet foreslås støttet af

fællesskabsprogrammerne 6. rammeprogram, eTEN og IDA.

Initiativ fra Kommissionen i 2004.

Hurtig vedtagelse og gennemførelse af direktivet om genanvendelse og kommerciel udnyttelse af

den offentlige sektors dokumenter. Pilotprojekter skal bidrage til at fjerne barrierer på tværs

af grænser og formidle erfaringer indenfor Fællesskabet.

Vedtagelse af direktiv om brug af offentlig sektor information i Europa-Parlamentet og i

Rådet oktober 2003.

Forslag til en omfattende 3-årig handlingsplan for udvikling af nye rammer for offentlige udbud

og indkøb via internettet (e-Procurement).

Initiativ fra Kommissionen i 2004.

Fremme af udvikling af tjenester på nettet, der umiddelbart er tilgængelige for brugere i andre

lande.

Rådsresolution 2004.

Fælles ansvar for medlemsstaterne og for de europæiske institutioner for identifikation, udvikling

og implementering af relevante tværeuropæiske tjenester.

Rådsresolution om ”The role of eGovernment” og initiativ fra Kommissionen i 2003.

Vedtagelse af IDAbc programmet til støtte for udvikling af paneuropæiske tjenester til brug for

de nationale administrationer.

Beslutninger i Europa-Parlamentet og i Rådet i 2003/2004.

Hurtig vedtagelse af ændringer af de finansielle rammer for eTEN programmet (Projektstøtte op

til 30%) med henblik på støtte til paneuropæiske tjenester til den offentlige sektor i Europa.

Beslutninger i Europa-Parlamentet og i Rådet inden juli 2004.

Udveksling af erfaringer mellem offentlige administrationer om anvendelsen af åbne standarder

og open source programmel.

Initiativ fra Kommissionen i 2003.

Rammer for sammenhæng (interoperability) til støtte for paneuropæiske tjenester til borgere og

virksomheder som angivet i eEurope 2005 handlingsplanen skal vedtages i en første udgave.

Vil bl.a. omfatte fælles netværk til udveksling af data, fælles beskrivelse af relevante data og

nødvendig organisatorisk sammenhæng.

Initiativ fra Kommissionen i 2003.

EU’s 6. rammeprogram vil støtte forskning og udvikling i sammenkædningen af teknologisk og

organisatorisk udvikling indenfor offentlige administrationer med sigte på at skabe et

europæisk forskningsrum for digital forvaltning.

Initiativ fra Kommissionen i 2003.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nyt oplæg omkring sammenlignende målinger af og forskning i økonomien knyttet til digital

forvaltning med henblik på udvikling af bedre metoder til vurdering og evaluering.

Rådsresolution om eGovernment og initiativ fra Kommissionen i 2003.

Udvikling af en ny ramme for erfaringsudveksling om digital forvaltning med henblik på mere

effektiv formidling af erfaringerne.

Initiativ fra Kommissionen i 2003.

Første fase af et ”one-stop shopping” initiativ for Kommissionens aktiviteter omkring udvikling

af digital forvaltning. Målet er at skabe bedre sammenhæng mellem bl.a. eGovernment

aktiviteter i 6. rammeprogram, eTEN programmet og IDA programmet.

Initiativ fra Kommissionen i 2003.

Undersøgelse af muligheder for fælles projekter med deltagelse af flere medlemsstaterne med

henblik på mere effektiv investering i digital forvaltning.

Rådsresolution og initiativ fra Kommissionen i 2003.

Afsluttende markerer Kommissionen nødvendigheden af politisk lederskab og engagement

baseret på visionen om den offentlige sektors bidrag til Europa i informationssamfundet.

Udkast til Rådskonklusioner

I udkast til Rådskonklusioner anerkender Rådet betydningen af en fortsat udbygning af

anvendelsen af kommunikations- og informationsteknologierne og vigtigheden af at få

identificeret relevante paneuropæiske services til støtte for borgere og virksomheder.

Rådet opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de nye medlemsstater til at gennemføre

pilotprojekter, for at undersøge mulige rammer for elektronisk identifikation af borgerne og til at

arbejde for etableringen af sammenhængende paneuropæiske services.

Medlemsstaterne og de nye lande opfordres til at afklare barrierer for udvikling af digital

forvaltning. Desuden opfordres landene til at afklare potentialet i digital forvaltning bl.a. ved at

støtte udviklingen af et europæisk forskningsrum for teknologiudvikling, teknologianvendelse og

organisationsudvikling.

Kommissionen opfordres til at afklare barrierer for digital forvaltning på europæisk niveau.

Desuden opfordres Kommissionen til gennem eksisterende programmer at stimulere udviklingen

af digital forvaltning på europæisk niveau.

Europa-Parlamentets udtalelse

Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Nærhed og proportionalitet

Det vurderes, at meddelelsen og udkastet til Rådskonklusioner er i overensstemmelse med

principperne om nærhed og proportionalitet, idet udviklingen af paneuropæisk digital forvaltning

ikke kan gennemføres af medlemsstaterne hver for sig.

Gældende dansk ret

Der findes ikke særlovgivning på området. Dansk rets almindelige regler finder anvendelse

herunder persondataloven, som er fastsat til gennemførelse af databeskyttelsesdirektivet i dansk

ret og som tillige gælder for digital behandling af personoplysninger, som foretages for den

offentlige forvaltning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk høring

Forslaget har været sendt i bred høring til 89 høringsparter, hvorfra der blev modtaget 11

høringssvar.

Danske Dagblades Forening, Sonofon og Telekommunikationsindustrien havde ingen

bemærkninger til forslaget.

Følgende havde bemærkninger til forslagets substans:

Computer Sciences Corporation Danmark A/S CSC anerkender arbejdet med eGovernment

som det pågår på europæisk plan, herunder indsatsen i Danmark.

CSC tilslutter sig fuldt ud Kommissionens betragtning om, at eGovernment kræver

samtænkning af såvel teknologi som organisatorisk forandring for at realisere værdi af

eGovernment.

Den nævnte ”villighed til nytænkning” er således ikke stimuleret eller understøttet

af kommissionens fremtidige arbejde. Det er CSC’s opfattelse, at der i de offentlige

forvaltninger på tværs af Europa er brug for en fornyelse af tankesættet - udbredelsen af

eGovernment hæmmes af såvel udbudsreglerne som af de offentlige institutioners

manglende villighed til at lade de private virksomheder varetage de udviklings- og

driftsmæssige aspekter af eGovernment.

CSC finder, at der overordnet mangler en tilkendegivelse af, at disse opgaver løses bedst og

billigst af industrien i partnerskab med det offentlige.

CSC finder, at de 18 initiativer omfatter en række af de forhold, som er nødvendig for at

skabe dynamiske tværeuropæiske/internationale eGovernment løsninger. Der savnes dog

initiativer på områder som Risk Management og værdianalyse af de foreslåede løsninger.

Rsik Management er en nødvendig forudsætning for at skabe troværdige og pålidelige

systemer. Værdianalyse skal anvendes til at vurdere sammenhæng mellem de samlede

omkostninger og den nytteværdi, som et givet system leverer.

Datatilsynet er enig i beskrivelsen af, at beskyttelse af personoplysninger, autenticitet og

integritet skal sikres. Dette er på linie med de krav, der følger af persondataloven.

Datatilsynet gør opmærksom på, at persondataloven ikke generelt giver borgere ret til at

bestemme over egne oplysninger. Overvejelserne i meddelelsen kan derfor ses som en

indskrænkning af de muligheder danske myndigheder i dag har for at behandle oplysninger

om borgerne uden samtykke..

De beskrevne overvejelser om borgerens adgang til information om, hvorledes personlige

oplysninger har været anvendt, er en udvidelse i forhold til de gældende muligheder i

persondataloven.

Det er Datatilsynets vurdering, at persondataloven ikke medfører et generelt krav om brug af

såkaldte privatlivsfremmende teknologier, der sigter på at give den registrerede mulighed for

at optræde anonymt eller under et pseudonym. En europæisk udvikling på dette område kan

udgøre en skærpelse i forhold til persondataloven.

Kommissionens meddelelse indeholder således tilkendegivelser, som går ud over, hvad der

kræves efter persondataloven. En dansk holdning til konkrete initiativer må derfor kræve

overvejelser i samarbejde med Justitsministeriet.

Samlet forudsætter Datatilsynet, at etablering af sammenhæng og udveksling af oplysninger

mellem medlemsstaternes administrative myndigheder sker under iagttagelse af

persondatalovens samt databeskyttelsesdirektivets regler om videregivelse af oplysninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De Samvirkende Invalideorganisationer, DSI gør opmærksom på at den digitale forvaltning

skal foregå på en sådan måde, at alle Fællesksbaets borgere - også mennesker med handicap -

fuldt ud og på lige vilkår kan benytte sig af den.

DSI opfordrer til, at det indskærpes, at EU Kommissionen bærer et overordentlig stort

ansvar for at sikre, at det videre arbejde med digitaliseringen af den offentlige forvaltning

overholder de regelsæt, der er fastsat for at sikre handicappedes tilgængelighed til offentlige

ydelser.

DSI undrer sig over, at tilgængelighedsspørgsmålet ikke figurerer mere specifikt og skarpt i

Kommissionens meddelelse.

Det Centrale Handicapråd noterer, at i forhold til handicappede betyder eGovernment

oplagte muligheder for bedre inddragelse og for adgang til information. Manglende omtanke

ved udformningen af løsningerne kan dog betyde det modsatte resultat.

Der gøres opmærksom på mulighederne i multiplatforms-strategien og man understreger

betydningen af ”Inclusive multi-platform access”.

Der opfordres til et kraftigere fokus på at tilgængelighed skal indtænkes i den digitale

forvaltning, og til et fremadrettet fokus på implementeringen af WAI (Web Accessibility

Initiative) retningslinierne indenfor fællesskabet.

Rådet for it-sikkerhed finder at meddelelsen adresserer en række relevante elementer, der er

af betydning for udvikling af digital forvaltning. Man savner dog, at EU tager ejerskab til

løsningen af de problemstillinger, der er fælles for alle eGovernment projekter, f.eks.

etablering af en pan-europæisk infrastruktur til sikker identifikation og kommunikation.

Det sikkerhedsmæssige bør indtage en mere central plads i meddelelsen overordnede

formålsformulering. Nødvendigheden af politisk lederskab og engagement på alle niveauer

gælder også det at sikre tryg it-anvendelse.

Meddelelsen savner emner omkring sårbarhed: Svigt i kommunikationssystemer,

strømudfald, øget sårbarhed ved sabotage m.m.

Rådet peger på særlige problemer i forhold til sikker identifikation af digitale ”original”

dokumenter, herunder behovet for en tidsstempling, og i forhold til sikker lagring af

kompromitterende data i andre lande end oprindelseslandet.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen og udkastet til Rådskonklusioner har hverken lovgivningsmæssige konsekvenser

eller statsfinansielle konsekvenser. Det forventes, at omkostningerne til europæiske initiativer

dækkes af budgetter i eksisterende programmer. Omkostninger til tilknyttede nationale aktiviteter

forventes dækket indenfor de respektive ministeriers budgetter.

Tidligere forelæggelser

Folketingets Europaudvalg har modtaget grundnotat (VTUT0129) fremsendt med brev dateret 27.

oktober 2003 via Udenrigsministeriet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files