PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del Bilag 164
Offentligt

PDF udgave (170 KB)

merne af Folketingets Europaudvalg

stedfortrædere

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

12. november 2003

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Trafikministeriets grundnotat vedrørende

ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om ændring af det ændrede forslag til

Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om ændring af beslutning nr. 1692/96/EU om

Fællesskabets retningslinier for udvikling af det transeuropæiske transportnet, KOM(2003) 564.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Notat

Dato

J.nr.

11. november 2003

104-8

C:\ValueSoft\Hentfil\20031_2889.DOC

Grundnotat vedr. ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

beslutning om ændring af det ændrede forslag til Europa-Parlamentets

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og Rådets beslutning om ændring af beslutning nr. 1692/96/EU om

Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske

transportnet (KOM(2003)564).

1. Baggrund og indhold

Europa-Kommissionen har den 1. oktober 2003 fremlagt et ændringsforslag til det i

oktober 2001 fremlagte forslag (KOM(2001)544) til ændring af Europa-Parlamentets

og Rådets beslutning af 23. juli 1996 om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af

Fællesskabets transportnet.

Forslaget er fremlagt i henhold til art 156, stk. 1, i traktaten om oprettelse af Det

Europæiske Fællesskab og skal vedtages efter proceduren i traktatens art. 251 (fælles

beslutningstagen, kvalificeret flertal).

Formålet med at identificere og udvikle et transeuropæisk transportnet er at fremme

dynamikken i det indre marked og forbedre den territoriale samhørighed og som følge

heraf forbedre EU’s konkurrenceevne og vækstpotentiale.

Med henblik på at fremme udviklingen af et transeuropæisk transportnet foreslog

Kommissionen i 2001 en revision af Parlamentets og Rådets beslutning af 23. juli 1996

om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet, bl.a. i

form af en opdatering af den såkaldte ”Essenliste” bestående af specifikke projekter af

fælles interesse, som prioriteres højt af Fællesskabet. Blandt disse ”specifikke” projekter

i forslaget fra 2001 er en fast forbindelse over Femern Bælt.

Kommissionens ændringsforslag fra 2001 har i hovedsagen fundet tilslutning i

Europa-Parlamentet, mens der ikke har kunnet opnås enighed herom i Rådet.

I stedet har Kommissionen nu – blandt på grundlag af arbejdet i en highlevel-gruppe

under forsæde af den tidligere transportkommissær Karel van Miert, der havde til

opgave at identificere en række nye prioritetsprojekter inden for det transeuropæiske

transportnet i lyset af EU- udvidelsen – fremlagt en revideret forslag til ændring af

retningslinjerne for det transeuropæiske transportnet.

I forslaget er der foretaget en udbygning af listen over prioritetsprojekter i forhold til

2001-forslaget med Van-Miert-gruppens forslag, således at listen over

prioritetsprojekter i forslaget nu indeholder i alt 29 projekter i de nuværende og de

kommende medlemslande, som er af fælles europæisk interesse, herunder stadig en fast

forbindelse over Femern Bælt. I det seneste forslag er endvidere jernbanelandanlæg i

Danmark og Tyskland i relation til Femern-forbindelse medtaget på listen over

prioritetsprojekter. Samtidig er fristen for gennemførelse af prioritetsprojekterne

ændret fra 2010 til 2020.

På prioritetslisten er endvidere medtaget et nyt koncept for fremme af nærskibsfart i

form af støtte til udvikling af tværnationale projekter vedrørende ”motorveje til søs”.

Formålet med dette koncept er at tillægge nye tværnationale søveje samme betydning

som motorveje eller jernbanelinjer og dermed forbedre forbindelserne med lande, der

er isoleret af naturlige barrierer, øriger og andre lande i randområderne. For at kunne

opnå betegnelsen projekt af fælles interesse skal et sømotorvejsprojekt foreslås af

mindst to medlemsstater, være rettet mod lanceringen af nye ruter til fast rutefart

C:\ValueSoft\Hentfil\20031_2889.DOC

mellem to medlemsstater, kun omfatte det strengt nødvendige antal havne og mindske

trafiktætheden i vejtrafikken på hovedtrafikruterne eller forbedre adgangen til

medlemsstater beliggende i randområder eller på øer. De berørte medlemsstater

iværksætter i fællesskab en udbudsprocedure (indkaldelser af forslag) med henblik på at

tildele offentlig støtte til pakker, som omfatter adgangsinfrastruktur, havneinfrastruktur

og elektroniske styresystemer eller servicesystemer, og som forbedrer disse nye ruters

økonomiske rentabilitet. Havnene udvælges på grundlag af forslag indgivet af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

interesserede konsortier, hvorved søtransportvirksomheder og havnemyndigheder

bringes sammen. Projekterne af fælles interesse vedrører således udstyr og

infrastruktur, som indgår i nettet af søruter, og kan i givet fald omfatte

igangssætningsstøtte til rederier, der driver de omhandlede søruter.

Igangssætningsstøtte begrænses til to år og ydes kun, såfremt igangsætningen støder på

finansielle forhindringer.

I forslaget er indeholdt en ny bestemmelse om, at prioritetsprojekterne får status af

projekter af “europæisk interesse”. Anerkendelse af europæisk interesse for projekt

indebærer bl.a., at projektet gives forrang til de disponible fællesskabsresourcer inden

for rammerne af de gældende EF-finansieringsinstrumenter forbeholdt for europæiske

net. Denne betegnelse gør det bl.a. muligt for medlemsstaterne forud for udstedelsen af

projektgodkendelserne at benytte samordnede procedurer for evaluering og høring af

offentligheden eller en fælles tværnational undersøgelse for delstrækninger, som krydser

landegrænser. Med bestemmelsen gives Kommissionen samtidig en mulighed for i

tilfælde af forsinkelser vedr. prioritetsprojekterne at beslutte at tilbagekalde

anerkendelsen af et projekts europæiske betydning efter at have indhentet den

pågældende medlemsstats begrundelse for sådanne forsinkelser. Endvidere skal

medlemsstaterne efter afslutningen af hvert prioritetsprojekt evaluere projektet og

forelægge Kommissionen resultaterne af denne evaluering.

Forslaget indeholder tillige en bestemmelse om eventuel udpegelse af en ”europæisk

koordinator”, som er en mekanisme, der har til formål at styrke medlemsstaternes

operationelle og finansielle samordning i relation til givne grænseoverskridende

projekter, hvis der er behov for det. Den europæiske koordinator, som udpeges af

Kommissionen efter aftale med de berørte medlemsstater, udpeges i givet fald for hvert

projekt eller gruppe af projekter, med henblik på at fremme samarbejdet på tværs af

grænserne, promovere de pågældende projekter hos private investorer og

finansieringsinstitutioner, herunder Fællesskabet, og sikre den nødvendige opfølgning

med henblik på at informere Fællesskabet om fremskridt med henblik på i givet fald at

træffe foranstaltninger for at imødegå eventuelle vanskeligheder.

Forslaget skal ses i sammenhæng med det samtidig fremlagte forslag om ændring af

forordning 2236/95 om finansiering af de transeuropæiske net, som gør det muligt for

Fællesskabet af samfinansiere op til 30 % af projektomkostningerne for den

grænseoverskridende delstrækning af projekter, der er udpeget som værende af

europæisk betydning. Sidstnævnte forslag behandles i ECOFIN-Rådet.

Begge disse forslag skal endvidere ses i sammenhæng med vækstinitiativet, som

Kommissionen lancerede i juli 2003. I forslaget om revision af retningslinjerne for de

transeuropæiske transportnet udpeges investeringer i projekter af europæisk betydning i

størrelsesordenen 220 mia. EURO, heraf 80 mia. EURO frem til 2006, som vil kunne

mobiliseres for at stimulere økonomien, hvis der træffes politisk beslutning herom.

2. Gældende dansk ret

C:\ValueSoft\Hentfil\20031_2889.DOC

Der findes ikke dansk lovgivning på området.

3. Høring

Følgende organisationer m.v. er blevet hørt i forbindelse med forslaget:

Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service (AHTS), Dansk

Arbejdsgiverforening, Dansk Transport og Logistik, Danske Busvognmænd,

International Transport Danmark, Jernbanetilsynet, Kommunernes Landsforening,

Landsorganisationen i Danmark, Specialarbejderforbundet i Danmark (SID), Dansk

Industri, De Danske Bilimportører, Det Danske Handelskammer, Danske Statsbaner

(DSB), Forenede Danske Motorejere (FDM), HK/STAT, Statsansattes

Kartel, Dansk

Rederiforening,

De Samvirkende Invalideorganisationer, Justitsministeriet,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Farvandsvæsenet, Forskningsministeriet.

Sammenslutningen af Danske Havne (SDH) stiller sig grundlæggende kritisk over for,

at visse projekter bliver udvalgt som prioriterede. SDH kan ikke støtte, at myndigheder

eller andre organer udvælger visse infrastrukturprojekter og dermed reelt fravælger

andre. Dette gælder specielt i det tilfælde, der er tale om at udvælge havne. Det bør

overlades til markedsmekanismerne at ”vælge” infrastruktur til overlevelse. I det

tilfælde at Europa-Kommissionens forslag skulle blive vedtaget med elementet om, at

prioriterede projekter skal ud ges ved hjælp af en metode, intakt, stiller SDH sig

væl

positivt over den beskrevne to-fase metode til at udvælge projekter som prioriterede.

SDH er positiv over for forslaget

om at

fremme udviklingen af one-stop

forvaltningsshopper i havne, såfremt der kan påvises et faktisk behov i den enkelte

hav

n, og såfremt SDH og ESPO får lejlighed til at give høringssvar eller lignende på evt.

konkrete forslag om dette fra

Europa-Kommissionen.

SDH kan ikke støtte, at der

udvælges projekter i sammenhæng med udviklingen af ”motorways of the sea”. Særligt

stiller SDH sig kritisk over for forslaget, i det tilfælde der er tale om at udvælge visse

havne og dermed reelt tale om at fravælge andre havne. Igen påpeges, at det bør

overlades til markedsmekanismerne at ”vælge” havne til overlevelse. Den situation kan

dog opstå, at markedsmekanismerne allerede påviseligt har valgt visse projekter, hvor

projekterne af forskellige grunde ikke har kunnet udvikles, så kunder og

samarbejdspartnere i havne kunne anvende dem til forretningsmæssig fordel. Her

finder SDH, at det kan overvejes nærmere, om disse projekter bør kunne udvælges til

at blive omfattet af ”motorways of the sea” programmet. I Danmark kunne sådanne

projekter være infrastruktur i baglandet til havnene, som der er en påviselig

efterspørgsel på etableringen af fra havnens kunder og samarbejdspartnere.

TEN-T er målrettet en udvikling af den pan-europæiske transportkæde. Projekter

forbundet med sikring af havne vil påvirke udviklingen af den pan-europæiske

transportkæde, i kraft af reglerne i ISPS-koden, Europa-Kommissionens forordning og

Europa-Kommissionens kommende direktivforslag om sikring af havne i særdeleshed.

På den baggrund finder SDH, at det

kan overvejes, om de sikringstiltag europæiske

havne

gennemfører i dette og kommende år kan blive omfattet som projekter i TEN-T

programmet

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) konstaterer, at EU-landenes investeringer i

transportinfrastruktur generelt er faldet fra omkring 1,5 procent af BNP i 1980’erne til

nu knap 1 procent af BNP. Samtidig er der kun forholdsvis få projekter, herunder

Øresundsforbindelsen, fra listen over højt prioriterede transeuropæiske

transportprojekter, der er blevet gennemført. En række af disse projekter, herunder

C:\ValueSoft\Hentfil\20031_2889.DOC

grænseoverskridende projekter, der involverer flere EU-lande, venter på at blive

igangsat og/eller færdiggjort.

Det er AE´s vurdering, at en gennemførelse af disse projekter – både de hidtidige og de

nye projekter, Kommissionen foreslår – vil kunne bidrage til den økonomiske vækst.

Dels umiddelbart i kraft af den aktivitetsforøgelse, deres igangsættelse vil medføre, dels

ved den forbedring af EU-landenes konkurrenceevne, man opnår ved eliminering af

trafikale flaskehalse samt generelt bedre transportinfrastruktur.

Projekternes gennemførelse vil endvidere bidrage til at lette integrationen af de

kommende medlemslande i EU. De vil herudover medvirke til at fremme en mere

miljøvenlig transport, jf. også målsætning i Kommissionens Hvidbog om den fælles

europæiske transportpolitik frem til år 2010.

På den baggrund kan AE støtte Kommissionens forslag vedr. ændring af TEN

(Trans-Europæisk Netværk)-retningslinierne, der tilsigter at gøre det lettere at realisere

disse projekter. Dette skønnes at blive tilfældet – ikke mindst sammenholdt med

forslaget om at øge muligheden for EU´s støtte fra 10 procent til 30 procent for

grænseoverskridende projekter af europæisk interesse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

AE noterer med tilfredshed, at en fast Femern Bælt forbindelse er med i

Kommissionens liste over 29 højt prioriterede projekter, samt at Kommissionen

foreslår, at projektet udvides således, at en udbygning af jernbaneforbindelserne

på land

både i Danmark og i

Tyskland i tilslutning til Femern Bælt forbindelsen medtages på

listen over de højt prioriterede projekter.

Dansk Transport og Logistik (DTL) finder overordnet set, at der er tale om et godt og

nødvendigt forslag.

DTL peger særligt på projekt nr. 20, Femern Bælt – en fast forbindelse mellem

Tyskland og Danmark, jf. KOM(2001) 544. I rapporten fra High Level Group on the

Trans-European Transport Network (van Miert-rapporten) er projektet omtalt under

overskriften, ”Fixed link rail/road across the

Feh

marn Belt”. I forbindelse med det

hørte forslag bemærker DTL, at projekt nr. 20 omtales under overskriften, ”Fehmarn

Belt railway line”.

DTL finder det yderst fornuftigt, at medtage en opgradering af baneinfrastrukturen i

Danmark mellem Øresund og Femern Bælt og i Tyskland mellem Hannover

(Hamburg/Bremen) og Femern Bælt. Dette er en naturlig konsekvens af forslaget

fokus på synkronisering af investeringer og tiltag i øvrigt, der understøtter hinanden og

dermed øger den samlede rentabilitet og rentabiliteten i hvert enkelt projekt. I den

forbindelse burde også indgå udvidelsen af vejstrækningen slev-Sakskøbing til

Øn

motorvejsstandard, ligesom at vejnettet på den tyske side (Puttgarten-Oldenburg) burde

udvides til motorvejsstandard.

DTL kan også støtte forslaget om at udvide muligheden for tilskud fra EU på op til 30

procent. DTL mener, at det i den forbindelsen er særdeles opmuntrende, at

rentabiliteten i Femern Bælt projektet ifølge beregninger fra Sund og Bælt vil blive klart

tilfredsstillende, såfremt EU vil dække 30 procent af investeringen.

For så vidt angår søens motorveje peger DTL især på betydningen af bagla

ndsforbindelserne til havnene herunder faciliteter i havnene for landtransportdelen.

I forhold til at undgå konkurrenceforvridning finder DTL det bekymrende, at der vil

kunne tillades egentlig driftsstøtte til bestemte skibsruter.

Desuden noterer DTL, at der nævnes projekter omhandlende elektroniske

ledelsessystemer (electronic management systems). I den forbindelse henleder DTL

C:\ValueSoft\Hentfil\20031_2889.DOC

opmærksomheden på et projekt om standardiserede meddelelsestyper (ebXML) ved

intermodale transporter, som DTL i øjeblikket arbejder på at få igangsat i regi af Dansk

Standards Transportudvalg for eBusiness. Formålet med projektet er at udvikle et

elektronisk meddelelsessystem, som på en automatiseret måde kan videregive fælles

godstransportdata mellem alle transportformer (bil, bane, skib og fly).

For så vidt angår krydssubsidiering jf. KOM(2003) 448 om ændring af Eurovign

ette-direktivet, finder DTL, at det principielt ikke er acceptabelt. I tilfælde af

krydssubsidiering skal der være fuld gennemskuelighed. DTL er dog tilfreds med

forslagets (KOM(2003) 448) oplæg til, at krydssubsidieringen i et

vist

omfang

begrænses, idet der i visse særligt følsomme områder højest kan opkræves en afgift, der

er 25 procent højere end omkostningerne

DTL har bemærket, at en europæisk koordinator (Th

European

Coordinator) skal

bidrage til dialogen med transportoperatører og -brugere.

I tilknytning til det videre arbejde med TEN-T er det DTLs opfattelse, at der i

Danmark bør opstilles en målsætning om og en strategi for Danmark som et

intermodalt, logistisk hub i Nordeuropa og Østersøregionen.

Danmarks Rederiforening finder det positivt, at EU gennem støtte til relevante

havneinvesteringer, etablering af adgangsvej til havne, uddybning, udvikling af

informationssystemer, smidiggørelse af toldprocedurer etc. vil støtte udviklingen af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

“sømotorveje” til fremme af mere intereuropæisk skibstransport især i EU-interne

vækstområder som Østersøen, hvor en bedre integration mellem sø- og landtransport i

begge ender af en søvej vil fremme søtransportens intermodale vækstmuligheder

internt i EU.

Rederiforeningen er imidlertid imod, at der åbnes for at eksempelvis kommunale havne

kan drive deciderede skibsfartsruter, at international sejlads mellem havnepar udbydes i

licitation med deraf følgende lukning af normal adgang for andre rederier og i øvrigt

for, at denne åbning ikke medfører yderligere direkte subsidier til skibsfarten.

Derimod støtter Rederiforeningen en koncentration af den intermodale transport på

færre havne, som bør være en del af det eksisterende (eller planlagte) TEN-T

infrastrukturprogram uden dog at pege på enkelthavne. En integration af container og

Ro/Ro havnefaciliteter til intermodale knudepunkter vil i denne forbindelse være

naturligt og fremme skibsfartens konkurrenceevne både globalt og regionalt.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark, ligesom

udpegning af en fast forbindelse over Femern Bælt som prioritetsprojekt heller ikke i

sig selv har statsfinansielle konsekvenser.

5. Samfundsøkonomiske og andre konsekvenser

Kommissionen anfører, at de prioriterede projekter kan indebære store

samfundsmæssige fordele i form af reducerede (interne og eksterne) omkostninger,

samt forbedring af transportens kvalitet og arealanvendelsen. Inden for rammerne af en

konsekvensanalyse, som Kommissionen har foretaget, lader en undersøgelse formode,

at gennemførelsen af disse projekter, såfremt de koordineres med frivillige

foranstaltninger til fremme af intermodalitet og afgifter for brug af infrastruktur som

foreslået i hvidbogen fra 2001 om den europæiske transportpolitik, alene i de

interregionale trafikstrømme, ville skabe betydelige tidsbesparelser, navnlig i

kandidatlandene, der vil kunne beløbe sig til ca. 8 mia EURO pr. år.

C:\ValueSoft\Hentfil\20031_2889.DOC

Med denne pakke af foranstaltninger kunne CO2-emissionerne i de interregionale

trafikstrømme ifølge Kommissionen nedbringes med 17 mio. ton pr. år i forhold til et

basisscenario, og emissioner af andre stoffer som f.eks. nitrogenoxider ville også blive

nedbragt.

Af andre fordele kan nævnes et fald i trafiktætheden på vejnettet, som forventes

nedbragt med 14 %, og en forbedring af sikkerheden i form af færre færdselsuheld.

6. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen nævner ikke nærheds- og proportionalitetsprincippet i forslaget. Det

ligger imidlertid i sagens natur, at en revision retn

ingslinjerne for de

transeuropæiske transportnet alene kan ske på fællesskabsniveau.

7. Tidligere forelæggelser i Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg har modtaget grundnotat af 2. november 2001 vedr. forslaget

fra 2001 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr 1692/96 om

Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet

(KOM(2001)544). Europaudvalget har tillige modtaget aktuelt notat om dette forslag forud

for rådsmødet (transport og telekommunikation) den 3. oktober 2002.

Endvidere har Folketingets Europaudvalg modtaget aktuelt notat vedrørende ra

ppo

ten fra hig

h-levelgruppen under forsæde af

Karel van Miert forud for rådsmødet

(transport, energi, telekommunikation d

)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C:\ValueSoft\Hentfil\20031_2889.DOC