PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del Bilag 189
Offentligt

PDF udgave (269 KB)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

14. november 2003

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg 21. november 2003 –

dagsordenspunkt rådsmøde (uddannelse, ungdom og kultur) den 24.-25.

november 2003 – vedlægges Undervisningsministeriets notat vedrørende de

punkter, der forventes optaget på dagsordenen fsva. Undervisningsministeriets

ansvarsområde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samlenotat til møde i Rådet (Uddannelse, Ungdom og Kultur) den 24. -25.

november 2003

Uddannelses- og Ungdomsdelen

5. Forslag Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et

EU-handlingsprogram til fremme af organisationer, der er aktive på

europæisk plan på uddannelsesområdet, og støtte til enkelt foranstaltninger

på uddannelsesområdet (KOM (2003) 273 endelig)

- politisk

enighed + åben debat

(side 2)

Udkast til resolution om at gøre skolen til et åbent læringsmiljø, der kan

forebygge og nedbringe skolefrafald og manglende tilpasning hos unge og

fremme af deres sociale inddragelse

- vedtagelse

(side 4)

Udkast til konklusioner om udvikling af menneskelig kapital med henblik på social

samhørighed og konkurrenceevne i vidensamfundet

- politisk enighed

(side 6)

Meddelelse fra Kommissionen om fremme af sprogindlæring og sproglig

mangfoldighed: Handlingsplan 2004 – 2006

(KOM(2003) 449 endelig)

- præsentation ved Kommissionen

(side 8)

Meddelelse fra Kommissionen: Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010 –

Lissabon strategiens succes afhænger af hurtige reformer. Udkast til

interimsrapport om opfølgning på Målsætningsrapporten

- debat

(side 10)

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et EF-handlingsprogram

til fremme af organer, der er aktive på europæisk plan på ungdomsområdet

- vedtagelse + åben debat

(side 14)

Det fremtidige europæiske samarbejde på ungdomsområdet

a) Forslag til resolution om fælles målsætninger for inddragelse og orientering

af unge

- vedtagelse

(side 16)

b) Forbindelsen mellem ungdomspolitik og andre politikområder

- debat

(side 18)

10.

11.

5. Forslag Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et

EU-handlingsprogram til fremme af organisationer, der er aktive på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

europæisk plan på uddannelsesområdet, og støtte til enkelt

foranstaltninger på uddannelsesområdet

(KOM (2003) 273 endelig)

- politisk

enighed

- åben debat

A. Baggrund og indhold

EU Kommissionen har fremsat et forslag om etablering af et EU program, som skal

støtte institutioner på europæisk niveau og specifikke aktiviteter på

uddannelsesområdet.

Kommissionen fremfører, at forslag er af teknisk karakter og rettet mod behovet for at

etablere basisretsakter, hvor sådanne ikke eksisterer i dag.

Igennem flere år har EU ydet støtte til fremme af institutioners uddannelsesaktiviteter

på europæiske niveau samt givet støtte til specifikke europæiske uddannelsesaktiviteter.

Støtten er især givet under del A (driftsbevillinger) i Kommissionens budgetsektion

(sektion III). Støtte er bl.a. givet til Europakollegiet i Brügge, Det Europæiske

Universitets Institut i Firenze og Det Europæiske Retsakademi i Trier.

Den vigtigste årsag til, at bevillingerne har været opført under del A er, at der ikke er

nogen basisretsakter, der giver grundlag for at opføre dem som aktionsbevillinger.

Deres opførelse under del A har gjort det muligt at betragte dem som

administrationsudgifter for Kommissionen, og sådanne udgifter kræver ikke

basisretsakter for deres gennemførelse.

På samme måde finansieres en række tilskud i budgettets del B (aktionsbevillinger),

uden at de er omfattet af en specifik basisretsakt. Der er bl.a. givet tilskud til

forberedende arbejde om Målsætningsrapporten og information om europæisk

integration inden for videregående uddannelse.

Disse tilskud er normalt opført under kapitel B3-30 og kræver således ikke et

retsgrundlag på grund af de institutionelle beføjelser på informationsområdet.

Endelig er der en række tilskud, som midlertidigt har været tilknyttet eksisterende

basisretsakter. Det er bl.a. tilskuddene i forbindelse med platformen af europæiske

NGO'er på det sociale område (B3-4105 og B5-803).

De fleste af disse tilskud har et fælles sigte, nemlig at styrke organisationer eller fremme

aktioner, der styrker den europæiske identitet. De anvendes imidlertid inden for meget

forskellige aktivitetssektorer, som henhører under forskellige bestemmelser i

traktaterne.

Kommissionens forslag skal ses i relation til tidligere vedtagelser om budgetprocedurer:

1. Rådsreglement nr. 1605/2002 juni 2002 om finansiel regulering af det generelle

budget

2. Aftalen mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen af 6. maj 1999

om forbedring af budgetproceduren. Herunder at der skal være klare

tidsbegrænsninger for regres til forberedende aktiviteter uden lovbestemt

grundlag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Juridiske grundlag

Forslaget er baseret på artikel 149 og 150 i EU traktaten. Proceduren for vedtagelse er

baseret på artikel 251, hvorefter forslaget skal vedtages som en fællesbeslutning mellem

Europa-Parlamentet og Rådet.

Budgetmæssig indvirkning

Budgettet per år er ifølge Kommissionens forslag i stor udstrækning baseret på det

afsatte beløb til samme aktiviteter i finansåret 2003. Det foreslåede budget er i alt på

129,62 millioner Euro for en femårig periode fra 2004-2008.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Efter dansk opfattelse er forslaget i overensstemmelse med nærheds- og

proportionalitetsprincippet, da der tages udgangspunkt i kompetenceforholdet på

uddannelsesområdet mellem medlemsstater og fællesskabsniveau.

C. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Det vurderes, at initiativet ikke vil have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

D. Høring

Forslaget har været i høring i EU-specialudvalget vedrørende Uddannelse. Danmarks

Lærerforening (DLF) har i denne forbindelse anført, at de tilslutter sig en generelt

positiv holdning til forslaget. Det ønskes klarlagt, hvorvidt der er tale om nye midler.

DLF kan tilslutte sig, at projektmidler tildeles for hele perioden, hvis der hermed sker

en forenkling af de administrative procedurer, dog bør der i denne forbindelse

medtænkes tilstrækkelig fleksibilitet af hensyn til støtte til nye projekter eller andre

institutioner end de nævnte.

Forslaget blev endvidere behandling på møde i EU-specialudvalget den 10. november

2003. De forsamlede medlemmer havde ikke bemærkninger til punktet.

E. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet vedtog i sin samling den 6. november 2003 14 ændringsforslag. Af

disse kan Rådet acceptere 1 i sin fulde ordlyd, 1 ændringsforslag kan i princippet

accepteres mens 4 ikke kan accepteres. De resterende ændringsforslag er knyttet til

budgettet og behandles i Rådets budgetkomité.

F. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Udkast til resolution om at gøre skolen til et åbent læringsmiljø, der kan

forebygge og nedbringe skolefrafald og manglende tilpasning hos unge og

fremme af deres sociale inddragelse

- vedtagelse

Baggrund og indhold

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandskabet har fremlagt et udkast til resolution om at gøre skolen til et åbent

læringsmiljø, der kan forebygge og nedbringe skolefrafald og manglende tilpasning hos

unge og fremme af deres sociale inddragelse.

Udkastet skal ses i sammenhæng med andre tiltag på europæisk niveau; Bl.a.

Lissabon målsætningerne om at fremme social inddragelse, beskæftigelse, social

samhørighed og selvrealisering, Kommissionens meddelelse om livslang læring

og Kommissionens hvidbog om 'Et nyt afsæt for Europæisk Ungdom' fra 2001.

I sine konklusioner fra 5.-6. maj 2003 fastsatte Rådet (uddannelse) en række

referenceværdier, der skal anvendes ved gennemførelsen af målsætningsarbejdet og

understregede under hensyntagen til de enkelte medlemsstaters udgangspunkt, at det

gennemsnitlige antal af elever, der går for tidligt ud af skolen, inden 2010 skal bringes

ned på højst 10 %.

I udkastet til resolution opfordres medlemsstaterne og Kommissionen inden for deres

respektive ansvarsområder til at fremme passende foranstaltninger, der kan gøre skolen

til et åbent læringsmiljø. Et miljø, som er i stand til at foreslå løsninger på de problemer,

som rejses af de unge selv og af andre grupper og institutioner, der bidrager til deres

personlige og sociale udvikling. I udkastet peges bl.a. på følgende muligheder for at

fremme åbne læringsmiljøer:

3. At fremme og støtte synergi og fælles aktioner mellem skoler og andre lokale

partnere såsom frivilligt socialt arbejde, forældresammenslutninger,

virksomheder, lokaladministration og andre uddannelsessteder. Disse aktiviteter

kan også ske i centre, hvor de kan mødes og arbejde for at fremme

kommunikationen mellem generationerne.

4. At fremme og støtte initiativer og projekter, der gennemføres af skolerne med

det formål at øge de unges bevidsthed og gøre dem socialt engagerede, idet

man fremmer kendskabet til og udbredelsen af god praksis i forbindelse med

frivilligt arbejde, som gennemføres i skolerne og i samarbejde med skolerne.

5. At støtte uddannelse af undervisningspersonalet, lærere, undervisere, tutorer,

vejledere og skoleledere i didaktisk praksis, organisationsmåder, viden,

undervisningsmetoder og operationelle instrumenter til fremme af

komplementariteten mellem formel og ikke-formel læring, da en sådan strategi

kan forebygge og modvirke skolefrafald og manglende tilpasning hos de unge.

6. At forbedre familiens deltagelse i skolens liv og arbejde for at forebygge og

overvinde forskellige former for manglende tilpasning, der er opstået inden for

og uden for skolemiljøet.

7. At fremme udveksling af god praksis i partnerskaber, der omfatter

foranstaltninger vedrørende positiv forskelsbehandling og initiativer finansieret

af Den Europæiske Socialfond, der allerede er gennemført af skoler,

ungdomsforeninger og frivilligt socialt arbejde, så der bliver en vekselvirkning

mellem formel, ikke-formel og uformel uddannelse, og det forhindres, at unge

går for tidligt ud af skolen.

8. At søge at udvirke, at EF-programmerne Sokrates, Leonardo da Vinci og

Ungdom for Europa integreres og supplerer hinanden mere effektivt, især ved

fælles aktioner, og fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne om

prioriteterne i "målsætningsprocessen" for derved at støtte uformel læring og

forhindre, at unge går for tidligt ud af skolen.

9. At sørge for, at de nye EF-programmer kommer til at omfatte foranstaltninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

til fremme af denne resolutions mål.

B. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Efter dansk opfattelse er forslaget i overensstemmelse med nærheds- og

proportionalitetsprincippet, da der tages udgangspunkt i kompetenceforholdet på

uddannelsesområdet mellem medlemsstater og fællesskabsniveau.

C. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Det vurderes, at initiativet ikke vil have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

D. Høring

Forslaget blev behandling på møde i EU-specialudvalget den 10. november 2003. Der

var ikke bemærkninger til punktet.

E. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Udkast til konklusioner om udvikling af menneskelig kapital med henblik

på social samhørighed og konkurrenceevne i vidensamfundet

- politisk enighed

A. Baggrund og indhold

Det italienske formandskab har fremlagt et udkast til konklusioner om menneskelig

kapital med henblik på social samhørighed og konkurrenceevne i vidensamfundet.

Udkastet skal ses i lyset af, at Det Europæiske Råd siden 2000 har påpeget, at

samarbejde på uddannelsesområdet er en forudsætning for opbygningen af en

konkurrencedygtig videnbaseret økonomi.

Menneskelig kapital ses i den forbindelse som en strategisk ressource for Europas

samlede udvikling. Derfor bør staternes uddannelses- og erhvervsuddannelsespolitik

sigte imod en udnyttelse af hver enkelt individs potentiale hele livet igennem og imod,

at borgerne i højere grad indgår i den sociale samhørighed og deltager i den økonomiske

udvikling.

Udover arbejdet i regi af Rådet har formandskabet afholdt et uformelt ministermøde

den 27.-28. oktober 2003 i Milano om samme emne. På mødet var der bred enighed

om, at der ikke skulle laves ny struktur for arbejdet med menneskelig kapital. I stedet

skulle arbejdet finde sted inden for arbejdet med målsætningerne,

Københavner-processen og Bologna-samarbejdet.

Ifølge formandskabet er målet med udkastet til konklusioner:

10. At understrege uddannelsespolitikkens centrale rolle for opbygningen af et

konkurrencedygtigt vidensamfund.

11. At understrege behovet for samarbejde mellem uddannelses-, arbejds-, social-

og forskningspolitik.

12. At understrege, at menneskelig kapital både handler om social samhørighed og

konkurrenceevne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hensigten er, at mål for uddannelses- og erhvervsuddannelsespolitikken i stigende grad

skal supplere de mål, der er sat for den økonomiske politik og for

arbejdsmarkedspolitikken. Dermed vil det være muligt at fremme social samhørighed

og konkurrenceevne.

I udkast til konklusionerne understreges det:

13. At hvis Lissabon-målene nås, vil det styrke et struktureret samarbejde til støtte

for udviklingen af humankapitalen og sikre en regelmæssig overvågning af

resultaterne som led i opfølgningen af arbejdsprogrammet vedrørende målene

for uddannelse i Europa.

14. At der med henblik på udvikling af humankapitalen bør stilles de fornødne

finansielle midler til rådighed fra offentlige og private nationale og europæiske

og private kilder, inklusiv de Strukturelle Fonde, EU programmerne inden for

uddannelse og EIB. Den bedste udnyttelse af midlerne er en strategisk faktor

for den samlede udvikling i Europa.

15. At aktioner, undersøgelser og analyser vedrørende humankapitalens og den

sociale kapitals bidrag til den økonomiske udvikling i Europa, der gennemføres

af europæiske organer, som f.eks. EIB og andre, er vigtige instrumenter i solide

uddannelses- og arbejdsmarkedspolitikker.

16. At sammenhæng og komplementaritet mellem uddannelses-, social- og

arbejdsmarkedspolitikkerne bør fremmes yderligere med henblik på

virkeliggørelsen af livslang uddannelse.

17. At medlemsstaterne og Fællesskabet bør sigte mod at udvikle et særligt

europæisk perspektiv med henblik på et sådant samspil for således at styrke

forbindelsen mellem målsætningsprocessen, beskæftigelsesretningslinjerne og de

brede retningslinjer for den økonomiske politik.

B. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Efter dansk opfattelse er forslaget i overensstemmelse med nærheds- og

proportionalitetsprincippet, da der tages udgangspunkt i kompetenceforholdet på

uddannelsesområdet mellem medlemsstater og fællesskabsniveau.

C. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Det vurderes, at initiativet ikke vil have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

D. Høring

På mødet i EU-specialudvalget den 10. november 2003 henviste Dansk

Arbejdsgiverforening (DA) til fodnoten s. 4 i udkastet til konklusioner (EDUC 147) og

foreslog at slette ordet ”businesses”, eftersom udgifterne reelt deles mellem det

offentlige og de private virksomheder. Fodnoten kunne læses som om alle udgifter nu

blev lagt over på virksomhederne. Danmarks Lærerforening (DLF) fandt, at udkastet

fokuserede meget på uddannelse til arbejdslivet og savnede hele dannelsesaspektet. DA

og Dansk Industri (DI) mente, at balancen var meget godt ramt.

E. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Meddelelse fra Kommissionen om fremme af sprogindlæring og sproglig

mangfoldighed: Handlingsplan 2004 – 2006

(KOM(2003) 449 endelig)

- præsentation ved Kommissionen

Baggrund og indhold

Det Europæiske Sprogår 2001 satte på en lang række områder fokus på fremme af

sprogindlæring og sproglig mangfoldighed. Rådet (uddannelse) opfordrede på sit møde

den 14. februar 2002 medlemsstaterne til at tage konkrete skridt til at fremme sproglig

mangfoldighed og sprogindlæring, og opfordrede samtidig Kommissionen til at

formulere forslag til foranstaltninger på disse områder. Det Europæiske Råd

anerkendte på sit møde i Barcelona i marts 2002 behovet for, at EU og

medlemsstaterne tager skridt til at forbedre sprogindlæring. Handlingsplanen er

Kommissionens svar på denne anmodning.

Handlingsplanen består af to hoveddele. I afsnit 1 fastlægges baggrunden for

handlingsplanen, og hvilke overordnede politiske mål, der skal forfølges. I afsnit 2

opstilles konkrete forslag til håndgribelige forbedringer på kort sigt. Der foreslås en

række foranstaltninger, som skal træffes på EU-plan fra 2004-2006 med henblik på at

understøtte lokale, regionale og nationale myndigheders foranstaltninger.

Foranstaltningerne benytter sig af ressourcer, som er til rådighed i eksisterende

Fællesskabsprogrammer og –aktiviteter. Ingen af dem stiller krav om, at

Kommissionen tildeles yderligere budgetmæssige ressourcer. Det understreges, at det er

medlemsstaterne, som må iværksætte hovedparten af foranstaltningerne.

Afsnit 1:

I dette afsnit er der opstillet tre brede aktionsområder med underliggende delområder:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Område I: Livslang sprogindlæring

I dette afsnit fokuseres på det vigtigste mål om udvidelsen af fordelene ved

sprogindlæring til at omfatte alle borgere. Sprogfærdighederne er en af de

centrale kompetencer, som enhver borger har brug for i forbindelse med

uddannelse, beskæftigelse, kulturudveksling og personlig udvikling.

Sprogindlæring defineres derfor som en livslang aktivitet. Følgende

delområder anføres:

1. ”Modersmål plus to fremmedsprog”: en tidlig start.

2. Indlæring af fremmedsprog fra 6. klasse til og med

gymnasiet/erhvervsskole.

3. Indlæring af fremmedsprog på de videregående uddannelser.

4. Voksenundervisning i sprog.

5. Sprogelever med særlige behov.

6. Udvalg af sprog.

Område II: Bedre sprogundervisning

Det fremhæves her, at skoler og erhvervsuddannelsesinstitutioner bør

anvende en holistisk tilgang til sprogundervisning, som skaber en

hensigtsmæssig sammenhæng mellem undervisningen i ”modersmålet”,

”fremmedsprog”, undervisningssproget og sprog, der tales i samfund af

vandrende arbejdstagere. Følgende delområder anføres:

1. Den fremmedsprogsvenlige skole.

2. Det fremmedsprogsvenlige klasseværelse.

3. Uddannelse af sprogundervisere.

4. Tilstrækkeligt mange sprogundervisere.

5. Uddannelse af undervisere i andre fag.

6. Afprøvning af fremmedsprogsfærdigheder.

Område III: Etablering af et sprogvenligt miljø

Det fremhæves, at sprogindlæring vedrører alle borgere gennem hele deres

liv. Europas regioner, byer og landsbyer bør udvikle sig til mere sprogvenlige

miljøer. Kommissionen mener derfor, at de vigtigste indsatsområder på

EU-plan i den forbindelse er fremme af en integreret tilgang til sprog,

opbygning af mere sprogvenlige samfund og forbedring af udbuddet og

udnyttelsen af sprogindlæringsmuligheder. Følgende delområder anføres:

7. En integrerende tilgang til sproglig mangfoldighed.

8. Opbygningen af sprogvenlige samfund.

9. Forbedring af udbuddet af og deltagelsen i sprogundervisning.

Endelig fremhæver Kommissionen, at fremme af sprogindlæring og sproglig

mangfoldighed indebærer en reel investering og forpligtigelse fra de

offentlige myndigheders side både på lokalt, regionalt, nationalt og EU-plan.

Afsnit 2:

Kommissionen anfører, at det er op til den enkelte medlemsstat at overveje, hvorledes

de vil gennemfører handlingsplanen, herunder etablere sin egen handlingsplan –

eventuelt i forbindelse med processen vedrørende ”Uddannelsessystemernes konkrete

fremtidige mål”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemsstaterne opfordres på denne baggrund til at aflægge rapport i 2007 om de

foranstaltninger, som de har iværksat.

I afsnittet opstilles herefter en række forslag til initiativer og foranstaltninger på

EU-plan, som supplerer medlemsstaternes egne initiativer.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Efter dansk opfattelse er forslaget i overensstemmelse med nærheds- og

proportionalitetsprincippet, da der tages udgangspunkt i kompetenceforholdet på

uddannelsesområdet mellem medlemsstater og fællesskabsniveau.

C. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Det vurderes, at initiativet ikke vil have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

D. Høring

På mødet i specialudvalget den 10. november 2003 nævnte Handelsskolernes

Lærerforening (HLF), at handlingsplanen som sådan var et udmærket initiativ, som vel

snarere skulle betragtes som et inspirationskatalog, idet handelsskolerne som følge af

besparelser ikke ville kunne leve op til handlingsplanen. DA fandt ligeledes, at det var

en ambitiøs plan, men OK som et inspirationskatalog.

E. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke endnu.

F. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Meddelelse fra Europa-Kommissionen: Uddannelse og

erhvervsuddannelse 2010 – Lissabon strategiens succes afhænger af

hurtige reformer. Udkast til fælles interimsrapport om opfølgningen på

Målsætningsrapporten (KOM(2003) yyy endelig)

A. Baggrund og indhold

Europa-Kommissionen vedtog på sit møde den 11. november 2003 en meddelelse med

titlen: ”Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010” – Lissabon strategiens succes

afhænger af hastende reformer. Meddelelsen er et udkast til den fælles interimsrapport

om opfølgning på Målsætningsrapporten, som Rådet og Kommissionen skal aflevere til

Det Europæiske Råds forårstopmøde 2004.

Hovedbudskabet i meddelelsen er, at medlemsstaterne – og Unionen – ikke vil kunne

gennemføre målsætninger for 2010, hvis det nuværende reformtempo fastholdes.

Meddelelsen er opbygget i to hovedsektioner, hvor den første sektion gennemgår status

for situationen her og nu, og anden sektion præsenterer fire støttepiller for det videre

arbejde.

Sektion I

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Platformene plads. Kommissionenpå uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet et

allerede på for en styrket indsats henviser til Københavner Deklarationen om er

forstærket europæisk samarbejde på erhvervsuddannelsesområder, Bologna-processen,

indsatsen for etablering af strategier for livslang læring, eLearning, indsatsen for en

styrket fremmedsprogsindlæring m.v.

Det anføres, at EU ikke har opnået de nødvendige resultater vedrørende livslang

læring, på universitetsområdet, på erhvervsuddannelsesområdet og vedrørende

mobilitet.

Det påpeges, at Unionen sakker bagud efter sine vigtigste konkurrenter i forbindelse

med:

18. investeringer i menneskelige ressourcer

19. antallet af personer, der gennemfører videregående uddannelser

20. at Unionen tiltrækker færre kvalificerede studerende end konkurrenterne.

Kommissionen analyse af Unionens nuværende præstationer på en række områder

viser, at:

21. skolefrafaldet fortsat er for højt

22. der er en truende mangel på kvalificerede lærere

23. for få kvinder på videnskabelige og teknologiske områder

24. næsten 20% af alle unge får ikke tilegnet sig nøglekompetencer

25. for få voksne deltager i efter- og videreuddannelse.

Sektion II

Med henblik på at skabe øget momentum i processen, og derved sikre gennemførelsen

af 2010 målsætningerne, foreslår Kommissionen, at det fremtidige arbejde koncentreres

om fire støttepiller:

1. Fokusere reformer og investeringer på nøgleområder.

1. En ”High Level Group” skal fra 2004 gennemfører reviews af nationale

politikker på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet og identificere de

områder, hvor europæisk samarbejde er mest nødvendigt.

2. Hvert medlemsland skal udarbejde egne nationale politiske prioriteter for

investeringer og reformer inden for uddannelse og erhvervsuddannelse, på

såvel kort som mellemlangt sigt, samt angive, hvorledes den nationale indsats

bidrager til gennemførelsen af 2010 målsætningerne.

3. Mobilisere de nødvendige ressourcer effektivt. Dette skal gøres via en

kombination af følgende kilder:

- større offentlige investeringer i bestemte nøgleområder

- større bidrag fra den private sektor (særligt i videregående uddannelse,

voksenuddannelse og efter- og videreuddannelse)

- fra EU-niveau, herunder særligt fra strukturfondene og Den Europæiske

Investeringsbank.

4. Med henblik på at gøre lærerprofessionen mere attraktiv, skal medlemsstaterne

i 2005 iværksætte en handlingsplan for efter- og videreuddannelse af lærere.

2. Gøre livslang læring en konkret realitet

26. Senest i 2005 skal alle medlemsstater have defineret en national strategi for

livslang læring, samt en sammenhængende handlingsplan for dens

implementering omfattende alle dimensioner i uddannelsessystemet, såvel

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

formelle som uformelle.

27. Medlemsstaterne skal styrke indsatsen overfor grupper med særlige behov.

28. Der skal senest i 2005 opnås enighed om fælles europæiske referencer og

principper. Dette arbejde er allerede drøftet i eksisterende arbejdsgrupper, og

vedrører:

- gennemsigtighed

- fælles principper for anerkendelse af uformel og ikke formel læring

- definition af nøglekompetencer som alle skal beherske – og som skal være

grundlaget for fortsat succesfuld indlæring

- definition af kompetencer og kvalifikationer, som lærere behøver for at

udføre deres nye funktioner

- grundlæggende principper for kvalitet i relation til mobilitet.

3. Etablering af et Europa for uddannelse og erhvervsuddannelse

1. Behovet for en europæisk ramme for kvalifikationer, der skal bygge på

kvalitetssikrings instrumenter, der er sammenlignelige og troværdige,

således at de gensidigt kan anerkendes. Der henvises til, at

Kommissionen vil arbejde for, at dette i 2005 er på plads vedrørende:

- den fælles ramme for udvikling af kvalitets erhvervsuddannelse (som

del af opfølgningen på Københavner Deklarationen)

- skabelsen af en platform for kvalitetssikring og akkreditering inden for

videregående uddannelse (som del af Bologna-processen).

2. Konsolidere den europæiske dimension i uddannelse. Kommissionen

foreslår to initiativer:

- at der i 2005 er defineret en Fællesskabs reference for europæisk viden

og kompetence, som elever skal tilegne sig, samt at denne skal danne

grundlag for nationale initiativer, såvel på det juridiske område som i

forhold til produktion af passende undervisningsmateriale og

–instrumenter

- at i 2010 skal alle uddannelsessystemer sikre, at deres elever ved

udgangen af ungdomsuddannelsen har den viden og de kvalifikationer

de behøver, for at begå sig som fremtidige borgere i Europa.

4. Give ”Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010” den rette plads

3. Øge profilen for arbejdet med arbejdsprogrammet for gennemførelsen af

Målsætningsrapporten. Den afgørende rolle som uddannelse og

erhvervsuddannelse har i Lissabon strategien skal afspejle sig i

konklusionerne fra Det Europæiske Råd. Tilsvarende er det afgørende, at

”Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010” bliver centrale elementer i

national politik formulering.

4. Implementeringen af arbejdsprocessen skal effektiviseres, herunder at

mandater, metoder og arbejdsformer på arbejdsgruppeniveau ændres.

Desuden foreslås, at aktioner knyttet til erhvervsuddannelse, livslang

læring og mobilitet i 2006 er fuldt integreret, samt at der etableres en

tættere koordinering med Bologna-processen.

5. Kvaliteten af eksisterende indikatorer skal øges og der skal udvikles et

begrænset antal nye indikatorer. Det foreslås, at Indikatorgruppen medio

2004 fremlægger et forslag til en sådan liste.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen konkluderer afslutningsvist i sin meddelelse, at der er behov for

en mere struktureret og systematiseret opfølgningsproces. Der forslås derfor

følgende:

6. Medlemsstaterne hvert år fra 2004 fremsender en konsolideret rapport

om alle aktioner, de har iværksat inden for uddannelse og

erhvervsuddannelse,

- som kan bidrage til gennemførelsen af Lissabon-strategiens

målsætninger,

- som viser hvilke resultaterne, der er opnået samt

- som redegør for hvorledes ovenstående fire støttepiller inddrages.

7. Den årlige rapport skal afløse hidtidige rapporter om mobilitet, strategier

for livslang læring samt Bologna-processen.

8. Kommissionen analyserer rapporterne og udarbejder et årligt dokument,

der indeholder observationer, der skal være brugbare for alle aktører og

beslutningstagere. Dokumentet vil være et årligt bidrag til brug for

udarbejdelsen af Kommissionens synteserapport til Det Europæiske Råds

forårstopmøde.

Dokumentet ville også kunne udgøre grundlaget for forberedelsen af en

fælles rapport, som det foreslås at Rådet og Kommissionen hvert andet

år, startende i 2006, udarbejder til forårstopmødet i Det Europæiske Råd.

I de mellemliggende år (dvs. ulige år) kan de nationale rapporter, efter

aftale mellem Kommissionen og Rådet, fokusere på bestemte aspekter

eller temaer knyttet til uddannelse og erhvervsuddannelse, som er særlig

relevant for de uddannelsesmæssige, økonomiske og sociale målsætninger

af Lissabon-strategien.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Gennemførelsen af arbejdsprogrammet for målsætningsrapporten foretages

inden for rammerne af den åbne koordinationsmetode, hvor der tages

udgangspunkt i kompetenceforholdet på uddannelsesområdet mellem

medlemsstaterne og fællesskabsniveauet. Efter dansk opfattelse er meddelelsen

derfor i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Meddelelsen vil ikke i sig selv have lovgivnings eller statsfinansielle

konsekvenser. Eventuelle konsekvenser vil afhænge af de specifikke

beslutninger, der tages på baggrund af meddelelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Forslaget er sendt i høring i Specialudvalget vedrørende uddannelse med

svarfrist onsdag den 3. december 2003.

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke endnu.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

10.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et

EF-handlingsprogram til fremme af organer, der er aktive på europæisk

plan på ungdomsområdet

- vedtagelse

- åben debat

Baggrund og indhold

EU Kommissionen har fremsat et forslag om etablering af et EU program, som skal

fremme organer, der er aktive på europæisk plan på ungdomsområdet.

Kommissionen fremfører, at forslaget er af teknisk karakter og rettet mod behovet for

at etablere basisretsakter, hvor sådanne ikke eksisterer i dag.

Igennem flere år har EU ydet støtte til fremme af organer, der er aktive på europæisk

plan på ungdomsområdet.

Støtten er især givet under del A (driftsbevillinger) i Kommissionens budgetsektion

(sektion III). Støtte er bl.a. givet til European Youth Forum (EU afdelingen). I det nye

forslag ligger en mindre udvidelse, idet der bl.a. nu vil blive givet støtte til hele

European Youth Forum organisationen dvs. inkl. til deres arbejde i de tiltrædende

lande samt ansøger- landene.

Den vigtigste årsag til, at bevillingerne har været opført under del A, er at der ikke er

nogen basisretsakter, der giver grundlag for at opføre dem som aktionsbevillinger.

Deres opførelse under del A har gjort det muligt at betragte dem som

administrationsudgifter for Kommissionen, og sådanne udgifter kræver ikke

basisretsakter for deres gennemførelse.

Kommissionens forslag skal ses i relation til tidligere vedtagelser om budgetprocedurer:

29. Rådsreglement nr. 1605/2002 juni 2002 om finansiel regulering af det generelle

budget.

30. Aftalen mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen af 6. maj 1999

om forbedring af budgetproceduren. Herunder at der skal være klare

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tidsbegrænsninger for regres til forberedende aktiviteter uden lovbestemt

grundlag.

Juridiske grundlag

Forslaget er baseret på artikel 149 og 150 i EU traktaten. Proceduren for vedtagelse er

baseret på artikel 251: Forslaget skal vedtages som en fællesbeslutning mellem

Europa-Parlamentet og Rådet.

Budgetmæssig indvirkning

Budgettet per år er ifølge Kommissionens forslag i stor udstrækning baseret på det

afsatte beløb til samme aktiviteter i finansåret 2003. Det foreslåede budget er i alt på

11,520 millioner Euro for en treårig periode fra 2004-2006.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Efter dansk opfattelse er forslaget i overensstemmelse med nærheds- og

proportionalitetsprincippet, da der tages udgangspunkt i kompetenceforholdet på

ungdomsområdet mellem medlemsstater og fællesskabsniveau.

C. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Det vurderes, at initiativet ikke vil have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

D. Høring

Medlemmerne af EU-specialudvalget vedrørende uddannelse havde ingen

bemærkninger til dette punkt.

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentets vedtog på sin samling 20 ændringsforslag. Af

disse kan Rådet acceptere 10 ændringsforslag, 4 kan i princippet

accepteres og 4 kan ikke accepteres. De resterende to

ændringsforslag er relateret til budgettet og behandles i Rådets

budgetkomité.

H. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

11.

Det fremtidige europæiske samarbejde på ungdomsområdet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til resolution om fælles målsætninger for inddragelse og

orientering af unge

- vedtagelse

b) Forbindelsen mellem ungdomspolitik og andre politikområder

- debat

Ad a: Forslag til resolution om fælles målsætninger for inddragelse og

orientering af unge

A. Baggrund og indhold

Forslag til fælles europæiske målsætninger for inddragelse og orientering af unge er en

del af opfølgningen på EU Kommissionens hvidbog: Et nyt afsæt for europæisk

ungdom (2001).

Hvidbogen indeholder i alt fire prioriterede områder for samarbejde under den åbne

koordinationsmetode, men nærværende forslag vedrører alene de to første:

31. unges deltagelse (inddragelse)

32. information af unge (orientering)

33. unges frivillige arbejde (voluntørtjeneste)

34. viden om unge (ungdomsforskning).

Kommissionen vedtog den 11. april 2003 en meddelelse til Rådet om opfølgning af

førnævnte hvidbog. I meddelelsen foreslås en række målsætninger for inddragelse og

orientering af unge. Formandskabets forslag bygger på Kommissionens meddelelse.

Forslaget indeholder for hvert af de to områder tre hovedmålsætninger:

Deltagelse (inddragelse):

5. øge unges deltagelse i det lokale samfundsliv

6. at sørge for en bedre deltagelse (inddragelse) af de unge i det repræsentative

demokrati

7. øget støtte til forskellige initiativer, der skal lære dem at deltage.

Information (orientering):

1. forbedre unges adgang til informationstjenester

2. øge leveringen af kvalitetsinformation

3. øge unges deltagelse i alle aspekter af ungdomsinformation og specielt i

udformningen og spredningen af information.

Herudover indeholder dokumentet opfordringer til medlemsstaterne og EU

Kommissionen i forbindelse med implementering og opfølgning på de fælles

målsætninger, samt et bilag med en række forslag til initiativer.

B. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Efter dansk opfattelse er forslaget i overensstemmelse med nærheds- og

proportionalitetsprincippet, da der tages udgangspunkt i kompetenceforholdet på

ungdomsområdet mellem medlemsstater og fællesskabsniveau.

C. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Det vurderes, at initiativet ikke vil have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

D. Høring

Kommissionens meddelelse af 11. april 2003 til Rådet om opfølgning på hvidbogen

”Et nyt afsæt for europæisk ungdom” – Forslag til fælles målsætninger for inddragelse

og orientering af de unge i henhold til Rådets resolution af 27. juni 2002 om rammerne

for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet, blev sendt i høring i

specialudvalget den 13. maj 2003.

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) meddelte som svar herpå, at ”man forholder sig

positivt til Kommissionens forslag til fælles målsætninger og har glædeligt noteret, at

disse målsætninger er langt mere ambitiøse og vidtrækkende, end hvad vi tidligere har

set fra Kommissionens side på ungdomsområdet”. Desuden angav DUF en række

konkrete for slag til præciseringer af forslagene i Kommissionens meddelelse.

Afslutningsvist blev det påpeget, at da opfølgningen på målsætninger primært skal

foretages nationalt, er der behov for etablering af en bredt sammensat

baggrundsgruppe.

På specialudvalgsmødet den 10. november 2003 gav DA udtryk for støtte til en

fleksibel implementering, der bliver håndterbar.

G. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens meddelelse om opfølgning på hvidbogen ”Et nyt afsat for europæisk

ungdom” – forslag til fælles målsætninger for deltagelse og information vedrørende

unge, blev omtalt i samlenotat af 24. april 2003 samt behandlet på møde i Folketingets

Europaudvalg den 2. maj 2003.

Der blev endvidere oversendt i grundnotat om sagen den 15. maj 2003.

Ad b: Forbindelsen mellem ungdomspolitik og andre politikområder

- debat

A. Baggrund og indhold

Formandskabet har stillet tre spørgsmål til styring af debatten:

1. Hvilke nationale initiativer har demonstreret deres effektivitet ved at

kombinere fremgangsmåder fra ungdomsområdet med fremgangsmåder på

andre politikområder?

2. Hvorledes kan ungdomsdimensionen mere effektivt blive taget i

betragtning på andre europæiske politikområder, jf. henstillingen herom i

rammerne for det europæiske ungdomsarbejde?

3. Hvilken grad af komplementaritet vil inden for rammerne af den fremtidige

generation af programmer være passende for:

- det fremtidige ungdomsprogram og nationale programmer;

- europæiske programmer inden for ungdom, uddannelse,

erhvervsuddannelse, kultur og sport?

B. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Spørgsmålene er formuleret af formandskabet og påvirker som sådan ikke nærheds- og

proportionalitetsprincippet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Spørgsmålene vil ikke have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

D. Høring

EU-specialudvalget vedrørende uddannelse havde på sit møde den 10. november 2003

ingen bemærkninger til dette punkt, da spørgsmålene først forelå efter mødet.

E. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Spørgsmålene har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.