Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del Bilag 191
Offentligt
1465038_0001.png
PDF udgave (181 KB)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
Journalnummer
1
400.C.2-0
Kontor
EUK
14. november 2003
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 21. november 2003 –
dagsordenspunkt rådsmøde (konkurrenceevne) den 26.-27. november 2003 -
vedlægges Videnskabsministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på
dagsordenen fsva. forskningsdelen.
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465038_0002.png
Samlenotat til Folketingets Europaudvalg med henblik på møde i Rådet
(Konkurrenceevne (det indre marked, industri, forskning) den 26.-27.
november 2003
-
Forskningsdelen
Indhold
side
14.    Vækstinitiativet (Forskning og udvikling)
-
(Evt.) Rådskonklusioner
15.    Forslag  til  Rådets  beslutning  om  ændring  af  beslutning
2002/834/EF  om  vedtagelse  af  et  særprogram  for  forskning,
teknologisk udvikling og demonstration: ”Integration og styrkelse
af     det     europæiske     forskningsrum”     (2002-2006)
(stamcelleforskning)
KOM (2003) 390 endelig
-
Politisk enighed
16.    
ITER – internationalt forskningsprojekt vedrørende nuklear
fusionsenergi
12
Spørgsmålet om placering
2
5
7
17.    Hvidbog om rumpolitik
13 Præsentation
10
2
14.
Vækstinitiativet (Forskning og udvikling)
- (Evt.) Rådskonklusioner
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465038_0003.png
Resumé:
Som led i forberedelsen af det europæiske vækstinitiativ er det foreslået, at der
iværksættes et ”quick-start” program vedr. forskning og udvikling. På opfordring
af Det Europæiske Råd har formandskabet lagt op til, at der i
Rådet(konkurrence-evne) gennemføres en drøftelse af, hvilke projekter vedr.
forskning og udvikling, der bør indgå i  ”quick-start” programmet.
Kommissionen har i en meddelelse forslået 8 projekter vedr. forskning og
udvikling, som vil indgå i overvejelserne. Formandskabet har lagt op til, at der på
mødet i Rådet vedtages konklusioner, der kan bidrage til forberedelsen af mødet i
Det Europæiske Råd i december 2003.
-
Baggrund
Det italienske formandskab har lagt op til gennemførelsen af et europæisk vækst-
initiativ. Initiativet omfatter investeringer i infrastruktur samt i forskning og udvikling.
Der  er  endvidere  lagt  vægt  på,  at  initiativet  gennemføres  som  et  led  i
Lissabon-strategien.
Som led i forberedelsen af mødet i Det europæiske Råd den 16. – 17 oktober 2003
havde Kommissionen fremlagt en rapport, som indeholder en omtale af initiativer, der
foreslås sat i værk som led i iværksættelsen af vækstinitiativet. Der foreslås i denne
forbindelse  iværksættelse  af  et  begrænset  antal  større  europæiske  forsknings-  og
udviklingsprojekter.
Af  konklusionerne  fra  mødet  i  Det  Europæiske  Råd  fremgår,  at  investeringer  i
menneskelig kapital i form af forskning, udvikling og innovation samt menneskelige
kvalifikationer vil været vigtigt element  i et vækstinitiativ. Det forudsættes endvidere,
at  Kommissionen,  Den  Europæiske  Investeringsbank(EIB)  og  de  relevante
rådsformationer etablerer et ”quick start” program, som indkredser en række projekter,
der kan indgå i et samlet europæisk vækstinitiativ.  
2.
Indhold
Til  mødet  i  Rådet(konkurrenceevne)  den  10.  november  2003  havde
formandskabet forberedt en drøftelse af forslag til projekter, som bør
indgå  i  de  videre  overvejelser  om  projekter  inden  for  forskning  og
udvikling inden for vækstinitiativet.
Der synes på mødet tilslutning til følgende overordnede synspunkter:
-
Lissabon-strategien må fastholdes som et bærende element,
3
-
-
-
-
-
Udvælgelsen af projekter skal hvile på klare kriterier med vægt på bidrag til vækst,
EIB er en central partner,
Afklaring af samspil med sjette rammeprogram,
Forskningsinfrastruktur projekter er centrale,
Teknologiske platforme er et relevant instrument.
På mødet fremkom landene i øvrigt med en række forslag til projekter.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465038_0004.png
Kommissionen har i en meddelelse vedtaget den 11. november gennemgået planerne
for  vækstinitiativet.  Forberedelsen  foregår  i  samarbejde  med  Den  Europæiske
Investeringsbank.
I meddelelsen findes dels en omtale af status for vækstinitiativet og af aktiviteter, der
planlægges gennemført som led i initiativet.
Det fremgår, at udvælgelsen af projekter i ”Quick-start”-programmet foreslås
bliver baseret på følgende overordnede kriterier:
-
-
-
-
Projektets ”modenhed” (skal kunne iværksættes umiddelbart)
Europæiske dimension
Effekt på vækst, konkurrenceevne og bæredygtighed
Miljømæssige konsekvenser
Det  foreslås,  at  investeringer  sker  dels  i  netværk  og  fremme  af  viden.  Inden  for
området: Bredbåndsnetværk, forskning, udvikling og innovation har Kommissionen
foreslået følgende projekter:
-
-
-
-
-
-
-
-
Digitale bredbånd
Mobil kommunikation og teknologier
ICT-baserede forskningsnetværk – infrastruktur
Brint – økonomi
Nano-elektronik
Næste generations lasere
Global monitering af miljø og sikkerhed
Affyringsfaciliteter til raketter(Fransk Guyana)
Spørgsmålet om rammebetingelser for vækstinitiativet og finansiering af projekterne vil
blive behandlet i den videre forberedelse.
3.
Europa-Parlamentets udtalelse
Der ventes ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.
4.
Høring i Danmark
Sagen vil komme til høring i specialudvalget for forskning.
5.   Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
4
Det skønnes, at Kommissionens meddelelse ikke i sig selv indebærer lovgivningsmæssige
konsekvenser. Afhængigt af, hvilke af Kommissionens forslag til projekter Danmark vælger
at deltage i, vil meddelelsen dog kunne få statsfinansielle konsekvenser.
6.
Nærhed og proportionalitet
Kommissionens meddelelse er i overensstemmelse med principperne om nærhed og
proportionalitet, da der er tale om større projekter, som ifølge deres natur ikke kan
gennemføres nationalt.
7.
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt i Europaudvalget
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465038_0005.png
5
15.
Forslag til Rådets beslutning om ændring af beslutning 2002/834/EF om
vedtagelse af et særprogram for forskning, teknologisk udvikling og
demonstration: ”Integration og styrkelse af det europæiske forskningsrum”
(2002-2006) (stamcelleforskning)
KOM (2003) 390 endelig
-
Politisk enighed
Resumé:
Forslaget er fremsat i overensstemmelse med aftale mellem Rådet og Kommissionen fra
september 2002. Ved beslutning om et særprogram, som beskæftiger sig med genomer og
sundhed, blev det aftalt, at nærmere regler for EU-støtte til forskning, der omfatter humane
embryoner, skulle fremlægges i begyndelsen af 2003.
Forslaget indebærer, at EU efter nærmere fastsatte regler vil kunne støtte forskning, hvor
der anvendes stamceller fra humane embryoner. Forslaget er i store træk på linie med vore
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465038_0006.png
nationale regler.
1.
Baggrund
I forbindelse med vedtagelsen af særprogrammet på Rådets møde den 30. september 2002
var Rådet og Kommissionen enige om, at detaljerede regler for gennemførelse af
forskningsaktiviteter, der indebærer anvendelse af stamceller fra humane embryoner skal
fastlægges inden den 31. december 2003.
Det aftaltes samtidig, at Kommissionen i april 2003 skulle fremlægge oplysninger om de
videnskabelige fremskridt på området, indholdet af gældende international og national
lovgivning, forskrifter og etiske regler vedr. forskning, som indebærer anvendelsen af
stamceller fra humane embryoner.
Kommissionen gennemførte i april en konference, hvor man på grundlag af et oplæg fra
Kommissionen drøftede den nye udvikling vedr. anvendelse af embryonale stamceller og
perspektiverne for forskning på området. Det var planen efterfølgende at fremlægge det
aftalte forslag til særlige regler på
2.
Forslagets indhold
Kommissionens forslag er fremlagt med henvisning til traktatens art. 166, stk. 4. Forslaget
vedrører et vigtigt forskningsområde i vækst, hvor der både er tale om store forventninger
til medicinske anvendelser og komplekse etiske problemstillinger. Det gælder især isolering
af embryonale stamceller fra overtallige humane embryoner. Det anføres, at forskning i
humane embryonale stamceller og i humane somatiske stamceller supplerer hinanden.
Sammenligninger mellem de to typer af celler er centrale for fremme af grundforskningen
og vurdere deres potentielle egnethed til medicinske anvendelser.
Kommissionen har foreslået, at der etableres et europæisk register for stamceller.
Etableringen af et sådan register vil gøre det lettere for forskerne at få adgang til
stamcellelinier. Et register vil være med til at sikre, at der kun etableres stamcellelinier, når
det er nødvendigt.
6
Kommissionen vil i 2005 fremlægge en rapport, som indeholder en vurdering af den
stamcelleforskning, der modtager støtte fra fællesskabet.
Forslaget indebærer, at der vil kunne opnås EU-støtte til forsknings-projekter, som
indebærer isolering af stamceller fra humane embryoner. For at modtage støtte skal
forskningen opfylde følgende krav:
- Deltagerne skal indhente etisk rådgivning i de lande, hvor forskningen
gennemføres,
- De humane embryoner skal være produceret før 27. juni 2002
- Projektet skal have et særligt vigtigt forskningsformål inden for grundforskningen
eller øge den lægevidenskabelige viden med henblik på udvikling metoder inden
for human medicin,
- Det skal demonstreres, at andre alternativer er utilstrækkelige til det påtænkte
forskningsformål,
- Donorerne skal afgive frivilligt, udtrykkeligt og informeret samtykke,
- Der må ikke gives nogen form for godtgørelser til donorer,
- Donorens personlige oplysninger, herunder genetiske data skal beskyttes,
- Deltagerne i projekter skal overholde de seneste kvalitets- og sikkerhedsstandarder
med henblik på at sikre at stamcellerne kan spores.
Deltagerne i forskningsprojekter bør gøre deres bedste for at sikre, at nyvundne
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465038_0007.png
stamcellelinjer stilles til rådighed for andre forskere. Kommissionen offentliggør hvert år en
liste over projekter, som modtager EU-støtte.
3.
Europa-Parlamentets udtalelse
Der ventes en udtalelse fra Parlamentet den 17. november 2003.
4.
Høring i Danmark
Forslaget behandles i EF-Specialudvalget for forskning. De i specialudvalget
repræsenterede organisationer havde ingen bemærkninger.
5.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Kommissionens forslag vil hverken have statsfinansielle eller lovgivningsmæssige
konsekvenser.
6.
Nærhed og proportionalitet
Forslaget er i overensstemmelse med principperne om såvel nærhed som proportionalitet,
da internationalt samarbejde om forskning på området er en forudsætning for at nå de
nødvendige fremskridt.
7.
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget blev forelagt for Europaudvalget forud for Rådsmødet (Konkurrenceevne) den 22.
september 2003. Udvalget modtog samlenotat af 10. september 2003
7
16
fusionsenergi
KOM(2003) 215
ITER – internation
-
Resumé:
Spørgsmålet om placering
Den videre udvikling af fusionsteknologien forudsætter, at der snarest etableres
en forsøgsreaktor på fusionsområdet (ITER). På Rådsmødet den 13. maj 2003
var der tilslutning til, at ITER bør søges placeret i Europa. Der er foretaget en
analyse af de to tilbud, der foreligger fra henholdsvis Frankrig og Spanien, som
ikke indeholder en klar konklusion om, hvilket af de to tilbud, der kan betragtes
som det bedste.
Formandskabet har lagt op til, at der på dette møde søges opnået en endelig afklaring af, hvilke
tilbuddene Europa skal anvende i de videre forhandlinger om realiseringen af ITER.
1.
Baggrund
Forskere fra Europa, Japan, Rusland og USA (kaldet parterne) startede i 1988 et samarbejde
om at designe et fælles forsøgsanlæg, kaldet ITER. Formålet med ITER er at demonstrere,
at fredelig udnyttelse af termonuklear fusionsenergi er videnskabeligt og teknisk
gennemførligt. ITER anses for nødvendig for at nå dette mål.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465038_0008.png
Design fasen er nu afsluttet. Byggetiden for ITER forventes år være omkring 10 år. Derefter
følger en driftsfase på ca. 20 år. Hertil kommer yderligere 5 at til afvikling.
Opførelsesomkostningerne for anlægget er beregnet til 4.570 mio. EUR.
Forhandlingerne mellem de fire parter - Europa (inkl. Canada), Japan, Rusland og USA -
om det fremtidige samarbejde er i den afsluttende fase med møder på højt politisk niveau,
og det forventes, at der vil foreligge et beslutningsgrundlag for parternes deltagelse i det
fremtidige samarbejde inden udgangen af 2003. Kina og Korea er indtrådt i samarbejdet og
deltager i forhandlingerne. Canada og Kasakhstan er associerede deltagere. Endvidere har
Indien og Brasilien udtrykt interesse for deltagelse i samarbejdet, eventuelt på mindre
forpligtende vilkår.
Der foreligger følgende tilbud på placering af ITER:
-
-
-
-
Canada har foreslået en placering ved Clarington i Ontario provinsen.
Frankrig tilbudt en placering i Cadarache i Alperne nord for Nice.
Spanien har tilbudt en placering i Vandellos syd for Barcelona.
Japan har tilbudt en placering i Rokkasho-Aomori.
De fire tilbudte placeringsmuligheder er i efteråret 2002 blevet vurderet af en særlig komite
under ITER samarbejdet, og de er alle fundet teknisk og logistisk tilfredsstillende.
8
Under drøftelserne om placering af ITER har det vist sig, at der er gode muligheder for at få
ITER placeret i Europa. Imidlertid vil mulighederne forventeligt være afhængige af, om det
viser sig muligt for EU at enes om et fælles europæisk placeringsforslag.
Spørgsmålet har været behandlet på et Rådsmøde 13. maj 2003. Der var tilslutning til at få
ITER placeret i Europa, og et stort flertal ønskede, at der blev udpeget et fælles
placeringsforslag. Der blev derfor nedsat en ”Site Analysis Group” under ledelse af Sir
David King, som på basis af de foreliggende vurderinger og interviews med repræsentanter
fra Frankrig og Spanien skulle fremkomme med en analyserapport.
2.
Rapportens indhold
Rapporten indledes med at understrege, at ITER-projektet er en udfordring for det
internationale forskningssamarbejde i en skala, som man ikke har set før. Som sådan er det
et globalt projekt. Den europæiske ekspertise på området er anerkendt omkring i verden.
Det betyder, at hvis Europa ønsker at fastholde denne position, skal ITER bygges i Europa
(Frankrig eller Spanien).
Rapporten analyserer de to europæiske placeringsforslag - Cadarache i Frankrig og
Vandellos i Spanien - ved hjælp af relevante kriterier, hvoraf de vigtigste er:
Projektets  miljø  (herunder  den  tekniske  og  videnskabelige  infrastruktur  samt
transportforhold).
Omkostninger (primært omkostninger i forbindelse med opførelsen).
Værtslandets støtte (politisk opbakning).
Betydningen for den europæiske fusionsforskning.
I henhold til det første kriterium, siger rapporten, at den franske placering klart har
bedre teknisk-videnskabelige forhold til at gennemføre projektet, hvilket også betyder
en reduceret teknisk risiko. Til gengæld har Spanien bedre transportforhold, hvilket
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465038_0009.png
begunstiger især transport af udstyr og materiale.
Mht. opførelsesomkostninger er det spanske  forslag betydeligt billigere. Rapporten
nævner, at de samlede omkostninger i den 10-årige bygningsperiode vil være op til 10%
lavere, såfremt valget falder på Spanien (Vandellos). Det hænger primært sammen med
de lavere lønomkostninger.
Hvad  angår  værtslandenes  opbakning,  er  der  i  begge  lande  stor  lokal  og  regional
opbakning til projektet. I Spanien støttes forslaget desuden af parlament og regering.
Placeringsstedet vil få stor betydning for omfanget af den europæiske fusionsforskning.
I tilfælde af at valget falder på Cadarache, vil Frankrig afvikle det meste af den nationale
fusionsforskning, som ikke er helt lille. Derimod vil Spanien fortsætte sin forholdsvis
beskedne indsats, såfremt der bliver tale om en spansk placering. I øvrigt vil bygningen
af ITER i Europa kræve store ændringer i EU's fusionsprogram, uanset om det bliver
en spansk eller fransk placering.
Rapportens hovedkonklusion er, at begge europæiske forslag stort set er lige gode. Den
9
franske placering har klare teknisk-videnskabelige fordele. Den  spanske er økonomisk
mere  fordelagtig  for  den  europæiske  fusionsforskning  under  den  10-årige
opførelsesperiode. Endvidere forventer rapporten, at de årlige driftsomkostninger ved
en spansk placering vil være lavere.
***
For at få et indtryk af, hvad det vil betyde for Danmark økonomisk, kan følgende
oplyses:
Såfremt ITER placeres i Europa (Spanien eller Frankrig), har Kommissionen beregnet,
at EURATOM’s bidrag over den 10-årige byggeperiode vil være ca. 150 mio. Eur om
året. Ved en skønnet dansk andel på 2% og en kurs på 7,50 bliver det årlige danske
bidrag 22,5 mio. kr. Til sammenligning tjener, at Danmark betaler 28 mio.kr. årligt til
fusionsforskningen under det 6. rammeprogram, hvor ITER-andelen udgør knapt 27%.
3.
Europa-Parlamentets udtalelse
Det er ikke oplyst, om Europa-Parlamentet vil komme med en udtalelse.
4.
Høring i Danmark
Sagen behandles i EF-specialudvalget for forskning.
5.   Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Opførelsen  af  ITER  vil  ikke  få  statsfinansielle  eller  lovgivningskonsekvenser  for
Danmark. Der er taget højde for udgifterne til ITER som en del af indholdet af
kommende rammeprogrammer.
6.
Nærhed og proportionalitet
Rapporten vil i sig selv ikke have nogen indvirkning på spørgsmålet om nærhed og
proportionalitet.
7.
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465038_0010.png
Europaudvalget  er  ved  flere  lejligheder  blevet  orienteret  om  ITER,  senest 22.
samlenotat af 10. september 2003 forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den  ved
september 2003.
10
17. Hvidbog om rumpolitik
- Præsentation
Resume:
I Rådets resolution af 13.maj 2003 om udvikling af en samlet europæisk rumpolitik peges
på, at det haster med konkret handling på europæisk niveau. Kommissionen opfordres til i
samarbejde med ESA at afslutte en rammeaftale før udgangen af 2003 og at fremlægge en
Hvidbog for Rådet og Europa-Parlamentet.
Hvidbogen, som er udarbejdet i samarbejde med Den Europæiske Rumorganisation (ESA),
blev vedtaget af Kommissionen den 11. november2003. Hvidbogen indeholder en
handlingsplan for implementeringen af en europæisk rumpolitik. Rumteknologier skal spille
en nøglerolle for hurtigere økonomisk vækst, jobskabelse, konkurrenceevne samt fremme
udvidelsesprocessen og bidrage til en bæredygtig udvikling, sikkerhed og forsvar.
Hvidbogen anbefaler aktioner med henblik på at sikre Europas uafhængige adgang til
rummet og fremme af europæisk rumforskning. Kommissionen argumenterer for at øge
rumindsatsen for at hindre, at Europa går tilbage som rummagt, at den rumrelaterede
industri svækkes, og at afgørende viden og færdighed forsvinder permanent fra Europa.
1.
Baggrund
Siden 1998 er der fortløbende taget beslutninger om udarbejdelsen af en fælles strategi for
europæisk rumpolitik af ministerrådene i både ESA og EF. Forhandlingerne om en
rammeaftale mellem de to organisationer har stået på i et par år og er nu afsluttet med begge
parters godkendelse af aftalen.
Med Kommissionens grønbog fra januar 2003 om  en ”Europæisk Rumpolitik”,
udarbejdet i samarbejde med ESA,  blev der sat gang i en bred debat om EU's
rumpolitik. Grønbogen pegede på styrkepositioner og svagheder inden for
sektoren. Gennem høringer, workshops og konferencer fik alle interesserede
parter lejlighed til at reagere på de i grønbogen stillede spørgsmål, som berører
en række politisk følsomme kerneområder. Referencerammen var ikke mindst
Europas konkurrencemæssige stilling i forhold til især USA, samt målet om at
Europa i 2010 skal have verdens mest avancerede videnbaserede økonomi.
Den foreliggende Hvidbog bygger på denne debat- og
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465038_0011.png
konsultationsproces.
2.
Indhold
Hvidbogen påpeger, at der i Europa er behov for at lægge øget vægt på rumpolitik,
samt  at  rumteknologier  kan  bidrage  til  opfyldelse  af  unionens  politikker  og
målsætninger, såsom hurtigere økonomisk vækst, jobskabelse, konkurrenceevne samt
fremme  udvidelsesprocessen  og  bidrage  til  en  bæredygtig  udvikling,  sikkerhed  og
forsvar.  I  Hvidbogen  opfordres  alle  europæiske  interessenter  –  ESA,  EU  samt
11
medlemslandene med  deres  nationale  forskning  og  industri  –  til at  mobilisere  på
rumområdet.
Det foreslås, at en europæisk rumpolitik bliver implementeret inden for rammerne af et
flerårigt europæisk rumprogram, som fastsætter prioriteringer, målsætninger, ansvars-
og rollefordeling samt årlige budgetrammer. Programmet, som omfatter forskning og
teknologisk udvikling, infrastruktur og service skal regelmæssigt vurderes og opdateres.
Det påpeges, at en europæisk rumpolitik kræver øgede finansielle ressourcer, og at de
fremtidige finansielle perspektiver for Unionen bør tage højde for dette.
Såfremt man ikke udvikler en rumpolitik peger Hvidbogen på, at Europa vil forfalde
som ”rummagt” og miste konkurrenceevne i og med, at man mister evnen til at udvikle
og anvende en række nye teknologier.
Det  konstateres,  at  der  allerede  i  Europa  er  et  potentiale  at  bygge  på,  herunder
fungerende    systemer    inden    for    meteorologi    og    kommunikation,
satellitnavigationsprogrammet  Galileo  og  det  forestående  jordobservationssystem
GMES.
Ligeledes  peges  på  at  øget  internationalt  samarbejde  og  partnerskaber  med  USA,
Rusland  og  nye  rumnationer  kan  være  med  til  at  fremme  en  styrket  europæisk
rumindsats.
En  europæisk  rumpolitik  foreslås  implementeret  i  to  overordnede  faser.  Fase  1
(2004-2007) vil omfatte implementering af aktiviteter inden for rammerne af den netop
indgåede rammeaftale mellem ESA og EF. Fase 2 fra 2007 og fremefter vil falde
sammen med, at den nye europæiske forfatning træder i kraft.
3.
Europa-Parlamentets udtalelse
Det er ikke oplyst, om og hvornår Europa-Parlamentet vil komme med en udtalelse.
4.
Høring i Danmark
Hvidbogen vil blive sendt i høring i EF-specialudvalget for forskning.
5.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Hvidbogen i sig selv vil ikke have statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.
Afhængig af i hvilket omfang Hvidbogens anbefalinger følges vil implementeringen af en
europæisk rumpolitik kunne medføre ekstraudgifter på EU’s budget, ligesom det nationalt
vil kunne medføre merudgifter.
6.
Nærhed og proportionalitet
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465038_0012.png
I lyset af, at ingen medlemslande selv er i stand til at opretholde en rumindsats og
rumpolitik på et tilstrækkeligt niveau, anses nærheds- og proportionalitetsprincippet for
opfyldt.
12
7.
Forelæggelse i Folketingets Europaudvalg
Europaudvalget  har  flere  gange  været  orienteret  om  EU’s  rumpolitik.  Udkast  til
forhandlingsmandat vedr. rammeaftalen mellem EF og ESA blev forelagt for udvalget i
samlenotat  af  27.  februar  2002  forud  for  rådsmødet  (forskning)  11.  marts  2002,
ligesom grønbogen og en rådsresolution vedr. rammeaftalen blev forelagt for udvalget
ved samlenotat af 2. maj 2003 forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 13. maj
2003. Spørgsmålet om indgåelse af EF-ESA rammeaftalen blev forelagt Folketingets
Europaudvalg  ved  samlenotat  af  10.  september  2003  forud  for  Rådsmødet
(Konkurrenceevne) den 22. september 2003.
Hvidbogen har ikke tidligere været forelagt for Europaudvalget.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465038_0013.png