PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del Bilag 196
Offentligt

PDF udgave (1320 KB)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres

stedfortrædereBilagJournalnummerKontor1400.C.2-0EUK17. november 2003

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 21. november 2003 -

dagsordenspunkt rådsmøde (konkurrenceevne) den 26.-27. november 2003 -

vedlægges Økonomi- og Erhvervsministeriets notat om de punkter, der forventes

optaget på dagsordenen fsva. indremarkedsdelen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samlet notat til Folketingets Europaudvalg vedr.

rådsmøde (konkurrenceevne) den 26.-27. november 2003

13. november 2003 Eksp.nr. 95771 212-52

1. Forslag til Rådets forordning om EF-patentet - KOM(2000)412

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om computer-implementerede

opfindelsers patenterbarhed KOM (2002) 92

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv på selskabsrettens område

vedrørende overtagelsestilbud, KOM (2002) 534

4. Forslag til ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 4064/89 om kontrol med fusioner

og virksomhedsovertagelser. KOM(2002)711 endelig

5. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 40/94 om

EF-varemærker, KOM(2002)767

6. Meddelelse fra EU-Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet og det Europæiske

Økonomiske og Sociale Udvalg om enkle og papirløse rammer for told og handel (del af

KOM(2003)452)

7. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om anerkendelse af

erhvervsmæssige kvalifikationer. KOM (2002)119 endelig udgave

8. Forslag til et femte motorkøretøjsforsikringsdirektiv (KOM(2002) 244 endelig)

9a. Integreret strategi for konkurrenceevne

9b. Rådskonklusioner om forbedring af den europæiske industris konkurrenceevne

10. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning

vedr. Registrering, Evaluering, Autorisation og Begrænsning af kemikalier

(REACH), etablering af Det Europæiske Kemikalieagentur og ændringer i

direktiv 1999/45/EF (om persistente organiske forbindelser) og

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

67/548/EØF med henblik på at tilpasse det til Europaparlamentets og Rådets

forordning vedrørende registrering, evaluering, autorisation og begrænsning af

kemikalier

(stofdirektivet).

COM(2003)644

final...........................................................................................................79

11. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om maskiner og om ændring af

direktiv 95/16/EF KOM (2000) 899 endelig....................99

12.

Forslag til Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og

administrative

bestemmelser

arbejder

ædle

metaller……………………………………………………...102

13. Rådskonklusioner om ligestilling indenfor erhvervspolitikken

103

1. Forslag til Rådets forordning om EF-patentet - KOM(2000)412

Revideret notat. Ændringerne er markedet med kursiv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Resumé

Forordningsforslaget fra august 2000 tager sigte på at skabe et effektivt system til

beskyttelse af patentrettigheder, som samtidigt er billigt og let tilgængeligt for

brugerne af systemet. Det foreslås, at samtlige EU-medlemsstater skal være dækket af

én patentansøgning. EF-patentsystemet skal i ansøgningsfasen bygge på det allerede

eksisterende system etableret via Den Europæiske Patentkonvention (EPK). Det

foreslås, at Den Europæiske Patentorganisation (EPO) skal udstede patenterne med

umiddelbar virkning for samtlige EU-medlemsstater. Patenterne skal herefter

foreligge i deres helhed på ét af de tre EPO-proceduresprog (fransk, tysk og engelsk),

og patentkravene på alle tre EPO-sprog. Efter patentmeddelelsen skal patentet

reguleres efter de regler, der fastsættes i forordningen.

Til blandt andet at afgøre spørgsmål om EF-patenternes gyldighed og krænkelse

heraf, foreslår Kommissionen at oprette en ny retsinstans benævnt ”EF-retten for

intellektuel ejendomsret”, som skal bestå af både førsteinstans- og appelafdelinger.

Endelig foreslår Kommissionen, at samtlige gebyrer for EF-patenterne skal tilfalde

EPO, til forskel fra i dag, hvor gebyrerne fra europæiske patenter deles mellem de

nationale patentmyndigheder og EPO.

Vedtagelsen af forslaget medfører, at patentloven skal ændres. Herudover kræver

forslaget om etablering af en enekompetent retsinstans en ændring af den danske

retsplejelov. Da der er tale om suverænitetsafgivelse, skal proceduren i grundlovens §

20 iagttages.

På rådsmødet (Indre Marked, Forbruger og Turisme) den 30. og 31. maj 2001, blev

der opnået enighed om en fælles strategi for det videre arbejde vedrørende

sprogordningen, de nationale patentkontorers rolle, domstolssystemet og

gebyrsystemet. Under rådsmøderne den 26. november og 20. december 2001 blev det

forsøgt at opnå enighed om en præcisering af den fælles strategi fra maj 2001, hvilket

dog ikke lykkedes. På rådsmødet den 21. maj 2002 var sagen på dagsordenen med

henblik på at opnå enighed om en præcisering af den fælles strategi (common

political approach) om de væsentligste elementer i forordningsforslaget, hvilket dog

ikke lykkedes. Det blev samtidig slået fast, at intet er aftalt før der er enighed om alle

elementerne i forslaget. På rådsmødet den 14. november 2002 drøftede landene de

overordnede principper for domstolssystemet uden dog at nå til enighed herom. På

rådsmødet den 26. november 2002 drøftede landene strategien for det videre arbejde.

På rådsmødet den 3. marts 2003 blev der opnået politisk enighed (common political

approach) om udformningen af sprogordningen, de nationale kontorers rolle,

domstolssystemet og gebyrsystemet. Det græske formandskab udarbejdede med

baggrund i den opnåede politiske enighed et revideret forordningsforslag. Forslaget er

gennemgået i hovedtræk i afsnit 1. På

rådsmødet den 22. september 2003 og den 10.

november 2003 blev der alene afgivet en statusrapport.

Baggrund og indhold

1.1. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 1. august 2000 et forordningsforslag om EF-patentet,

KOM(2000)412. Hjemmelen til forslaget er artikel 308 i Traktaten om Oprettelse af Det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europæiske Fællesskab. Kravet til vedtagelse er enstemmighed.

Forordningsforslaget blev fremsendt til medlemsstaterne den 25. august 2000 og blev

præsenteret af Kommissionen på rådsmødet (Indre Marked, Forbruger og Turisme) den 28.

september 2000.

Forordningsforslaget var til drøftelse på rådsmøderne (Indre Marked, Forbruger og Turisme)

den 30. november 2000, 12. marts 2001, 30.-31. maj 2001, 27. september, 26. november

2001, 20. december 2001, 1. marts 2002, 21. maj 2002, 14. november 2002 og den 26.

november 2002. På rådsmødet den 30 og 31. maj 2001 blev der opnået enighed om

iværksættelse af proceduren for ændring af Den Europæiske Patentkonvention. Derudover

blev der vedtaget en fælles strategi (common approach) med en struktur for de kommende

forhandlinger.

På rådsmødet den 3. marts 2003 blev der opnået politisk enighed (common political

approach) om udformningen af sprogordningen, de nationale kontorers rolle,

domstolssystemet og gebyrsystemet. Det græske formandskab udarbejdede med baggrund i

den opnåede politiske enighed et revideret forordningsforslag. Forslaget er gennemgået i

hovedtræk i afsnit 1.

1.2. Kommissionens oprindelige forslag

Kommissionens oprindelige forslag fra 2000 er udarbejdet på baggrund af henholdsvis

Kommissionens grønbog om EF-patentet og det fremtidige europæiske patentsystem

KOM(97)314 af 16. juni 1997 og opfølgningen på grønbogen KOM(99)42 af 5. februar

1999. Herudover danner Aftalen om EF-patenter (1989) baggrund for en del af

forordningsforslagets bestemmelser.

Opnåelse af patentbeskyttelse kan i dag ske på to måder i Europa. Den ene måde er ved

indlevering af en ansøgning til de nationale patentmyndigheder, hvorved der opnås et

nationalt patent. Den anden mulighed er at søge om et europæisk patent via EPO, der

forvalter EPK. Ansøgningen behandles og patentet udstedes centralt af EPO. I ansøgningen

udpeger ansøgeren de medlemslande, som ansøgeren ønsker, at patentet skal have gyldighed

i. Når et europæisk patent bliver meddelt, skal patentet i oversat form fremsendes til de

udpegede nationale patentmyndigheder, og der skal betales et publiceringsgebyr. Sker dette

inden for de fastsatte frister, bliver det europæiske patent gyldigt i det pågældende land, og

har samme virkning og reguleres udfra samme nationale regler som de ”rene” nationale

patenter. Retstvister afgøres af de nationale domstole med virkning for hvert enkelt land.

Det nuværende system er både langsommeligt og dyrt. Det er således væsentligt dyrere at få

patent i Europa end i Japan og USA. Omkostningerne til at forsvare patentet mod

krænkelser, dvs. ved at anlægge retssager ved alle nationale domstole, kan endvidere være

økonomisk uoverkommeligt for små og mellemstore virksomheder.

Formålet med forordningsforslaget er at etablere et effektivt og billigt EU-system med

central udstedelse af patenter med umiddelbar virkning i medlemslandene og en central

domstol. Sigtet med dette er at fremme den europæiske innovation og konkurrenceevne i

forhold til især USA og Japan.

Enhedskarakter

EF-patentet skal have enhedskarakter, det vil sige, at det får samme virkning for hele EU

under ét. Det kan ligeledes kun erklæres ugyldigt, begrænses, overdrages eller ophøre med

virkning for hele området. Licens kan dog meddeles for de enkelte lande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regulering

I ansøgningsfasen vil patentansøgningen om et EF-patent være undergivet reglerne og

procedurerne i EPK, dog med respekt af den gældende EU-ret. For at skabe mulighed for, at

EPO kan behandle ansøgninger om EF-patenter, foreslås det, at Fællesskabet tiltræder EPK.

EF-patentet vil efter meddelelsen være reguleret af forordningens bestemmelser.

Sprog

I det nuværende EPK-system skal patentet for at opnå gyldighed i de enkelte medlemsstater

oversættes til medlemsstatens sprog. For at EF-patentet skal være økonomisk

overkommeligt, foreslår Kommissionen indført et sprogregime, som adskiller sig fra det, der

findes i EPK-regi.

Når EF-patentet er meddelt på ét af EPO proceduresprogene (engelsk, tysk og fransk), skal

kravene (den del af patentet, der fastlægger beskyttelsens omfang) ifølge forslaget oversættes

til de to andre proceduresprog. EF-patentets gyldighed skal således ikke være afhængig af

oversættelse af patentet eller dele deraf til samtlige nationale sprog.

Hvis der bliver anlagt sag mod en formodet krænker af et EF-patent, kan yderligere

oversættelse dog blive nødvendig. Som udgangspunkt formodes en påstået patentkrænker,

der ikke har haft adgang til patentteksten på det officielle sprog i den medlemsstat, hvor han

har bopæl, ikke bevidst at have krænket patentet. Der er således en formodning for god tro,

medmindre ond tro kan bevises. For at beskytte patentkrænkeren i god tro, er det foreslået,

at patenthaveren ikke kan få tilkendt erstatning for den periode, der ligger forud for

patentkrænkerens modtagelse af en oversættelse af patentet.

Domstolssystemet

Ud fra argumentet om størst mulig retssikkerhed og ensartet retspraksis, samt under

hensyntagen til hensigten med at skabe et effektivt og billigt patentsystem, foreslår

Kommissionen, at der oprettes et centraliseret og specialiseret domstolssystem til behandling

af patentsager. Kommissionen foreslår i forordningsforslaget, at der oprettes en ny

retsinstans benævnt ”EF-retten for intellektuel ejendomsret”, som skal omfatte både

førsteinstans- og appelafdelinger.

Domstolen skal have enekompetence til at pådømme spørgsmål vedrørende et EF-patents

gyldighed og krænkelse, og domstolen skal have mulighed for at nedlægge fogedforbud,

tilkende erstatning m.m. Hvis en sag om et EF-patents gyldighed anlægges ved en national

domstol, indebærer enekompetencen, at den nationale domstol skal erklære sig for

inkompetent og afvise sagen. De nationale domstoles kompetence foreslås begrænset til

sager vedrørende retten til patentet eller aftalte licenser.

Efter Nice-traktatens ikrafttræden den 1. februar 2003 er der med artikel 229a

skabt hjemmel til, at Rådet ved enstemmighed kan vedtage bestemmelser

med henblik på at tillægge EF-Domstolen kompetence til at afgøre tvister

vedrørende anvendelsen af retsakter om enerettigheder, herunder patenter.

Yderligere følger det af bestemmelsen, at de nationale forfatningsmæssige

procedurer vil skulle følges til vedtagelsen af disse bestemmelser.

Før Rådet kan træffe endelig beslutning om domstolssystemet, kræves der et

formelt forslag med hjemmel i Nice-traktatens art. 229a.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gebyrer

Kommissionen har foreslået i forordningsforslaget, at de årsgebyrer, som skal

betales for, at patentet vedbliver at være i kraft, udelukkende tilfalder EPO.

Dette er nyt i forhold til i dag, hvor indtægterne i forbindelse med europæisk

patentbeskyttelse deles ligeligt mellem det pågældende land og EPO.

I den fælles strategi fra rådsmødet den 30. og 31. maj blev det imidlertid

vedtaget, at en vis procentdel af årsgebyrerne for EF-patentet skal tilfalde de

nationale kontorer, således at de nationale kontorer forsat kan udøve

innovationsfremmende aktiviteter i nærområderne.

Nationale kontorers rolle

Kommissionens forslag indrager ikke de nationale kontorer i arbejdet med

EF-patentet. Det er vedtaget i den fælles strategi af 31. maj 2001, at de

nationale kontorer skal indtage en væsentlig rolle i arbejdet med EF-patentet,

herunder at udføre nyhedsundersøgelse (dvs. undersøge om en opfindelse er

ny i forhold til kendt teknik). Et sådant arbejde forudsætter overholdelse af

fastsatte fælles kvalitetsstandarder.

1.3. Det reviderede forordningsforslag og ”common political approach”

På rådsmødet den 3. marts 2003 (konkurrenceevne) blev der opnået enighed

(common political approach) om et kompromisforslag, der bygger videre på

den fælles strategi, der blev vedtaget på rådsmødet (Indre marked, Forbruger

og Turisme) den 30. og 31. maj 2001. Den fælles politiske linje indeholder

løsningsmodeller vedrørende domstolssystemet, sprogspørgsmålet, de

nationale kontorers rolle og gebyrer. Det græske formandskab udarbejdede på

baggrund af den politiske aftale fra 3. marts 2003 et revideret forslag til

Forordning om EF-patent. Indholdet af det reviderede forslag og ”common

political approach” fra 3. marts 2003 er i hovedtræk, som følger:

Domstolssystemet

1. instansen og 2. instansen er central. Dommerne udnævnes ved enstemmig beslutning i

Rådet. Tekniske eksperter bistår dommerne i sagsbehandlingen.

Retssproget for domstolen er sagsøgtes nationale sprog. Hvis domstolen finder, at

anvendelse af dette sprog forhindrer en part i på betryggende vis at føre sin sag for

domstolen, kan domstolen vælge et andet officielt EU-sprog som retssprog. Parterne kan

med EF-patentrettens samtykke også vælge et andet af EU’s officielle sprog som

processprog. Procedure for EF-patentretten skal som udgangspunkt ske centralt ved Retten i

Første Instans’ sæde, men EF-patentretten har også mulighed for at sætte retten lokalt i de

enkelte medlemslande.

EF-patentretten skal oprettes senest i 2010. Hver medlemsstat skal udpege et

begrænset antal nationale retter, der i mellemtiden skal have kompetence til at

pådømme sager om EF-patentet, jf. art. 53a-i.

Sprog/oversættelsesspørgsmålet, art 24(a) og (b)

Sprogordningen følger indtil meddelelse af patentet ordningen i EPO. Det vil

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fransk. ansøgningen skal indleveres og behandles på engelsk, tysk eller

sige, at Såfremt ansøger indleverer en ansøgning på et andet officielt

EU-sprog, skal ansøger samtidig indlevere en oversættelse til et EPO-sprog. I

givet fald vil omkostningerne til oversættelse blive refunderet af systemet

(mutualisation of costs). Ved meddelelse af patentet skal ansøger oversætte

patentkravene til alle officielle EU-sprog. De enkelte medlemslande kan dog

beslutte, at patentkravene ikke skal oversættes til deres sprog.

Art 24a (3) fastsætter en frist på 2 år efter meddelelsestidspunktet til at

indlevere oversættelserne til EPO. Art. 24b (1) bestemmer, at manglende

indlevering af oversættelserne medfører patentets ophør. I overensstemmelse

med art 24b (2) kan ansøger konvertere sit EF-patent til et europæisk patent

inden udløbet af 2 års fristen i art. 24a(3).

De nationale kontorers rolle

EF-patentansøgninger skal kunne indleveres hos de nationale kontorer. Ansøgere kan dog

frit vælge at indlevere ansøgninger direkte til EPO. På vegne af EPO og på anmodning fra

ansøger kan nationale kontorer i medlemslande, der ikke har et EPO-sprog som officielt

sprog, udføre nyhedsundersøgelser for EPO. Medlemslande, der har et EPO-sprog som

nationalt sprog, og som i dag udfører arbejde for EPO, kan udføre arbejde med

nyhedsundersøgelser for EPO. Derudover skal de nationale kontorer spille en rolle i forhold

til videnformidling.

Gebyrer

Årsgebyrerne for EF-patentet fordeles med 50% til EPO og 50% til medlemslandenes

patentkontorer. Patentkontorernes andel fordeles mellem disse efter en distributionsnøgle,

der fastsættes af Rådet. Distributionsnøglen skal baseres på en vifte af rimelige og relevante

kriterier. Kriterierne bør afspejle patentaktiviteter og markedets størrelse.

Revisionsklausul

Fem år efter meddelelse af det første EF-patent vil Kommissionen fremlægge en rapport om

EF-patentsystemets funktion, hvori Kommissionen vil foreslå eventuelle nødvendige

ændringer.

Af andre centrale ændringer i forhold til Kommissionens forordningsforslag

kan fremhæves:

Meddelelse af tvangslicenser

Det reviderede forslag til forordning lader det stå åbent, om Kommissionen

eller EF-patentretten skal have kompetence til at meddele tvangslicenser, art.

21-22.

Genoprettelse af rettigheder

Forslagets art. 27a åbner mulighed for, at der kan ske genoprettelse af

patentrettigheder, der er gået tabt på grund af fristoverskridelser. En mulighed

der tillige eksisterer i dansk patentret.

Begrænsning af patentets beskyttelsesomfang

Art. 29a gør det muligt for patenthaver administrativt via EPO at få begrænset

patentets beskyttelsesomfang.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foreløbige retsmidler

Forslaget indeholder en mere detaljeret beskrivelse af de foreløbige retsmidler,

der er til rådighed for EF-patentretten i sager om krænkelse af patenter, art.

42.

Krav på skadeserstatning, art. 44(3)

Efter forslagets art. 44(3) formodes en påstået krænker ikke at have haft

kendskab til patentets eksistens, medmindre enten hele patentteksten eller

patentkravene er oversat til sproget i det EU-land, hvor krænkeren er

bosiddende.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets holdning forelå den 10. april 2002. Europa-Parlamentet

godkendte Kommissionens forslag med ændringer (18 stk.).

Hovedelementerne i Europa-Parlamentets udtalelse er, at 1) sprogordningen

bør være lig den, der finder anvendelse for EF-varemærket (engelsk, tysk,

fransk, spansk og italiensk), 2) der bør tildeles de nationale

patentmyndigheder en rolle i relation til behandlingen af ansøgninger om

EF-patenter, 3) nationale domstole med erfaring i patentsager bør være 1.

instans domstole i søgsmål vedrørende EF-patentet, og 2. instansen skal være

en central EF-domstol og 4) en vis del af gebyrindtægterne for EF-patentet

skal tilfalde de nationale patentmyndigheder til finansiering af

videnformidlingsaktiviteter.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen vurderer, at målene om at fremme innovationen og væksten i

Det Europæiske Fællesskab, samt at give fremstilling og distribution af

patenterede opfindelser EF-dimensioner, bedst opnås via en forordning.

Kommissionen henviser til, at de opstillede mål ikke kan opfyldes af

medlemslandene hverken hver for sig eller samlet, hvorfor de som følge af

deres grænseoverskridende virkninger skal gennemføres på EF-plan.

Kommissionen henviser ligeledes til, at Domstolen har fastslået, at der ikke

kan indføres intellektuelle ejendomsrettigheder på EF-plan gennem en

harmonisering af de nationale lovgivninger.

I betragtning af rettighedernes enhedskarakter mener Kommissionen, at

systemets iværksættelse ikke kan overlades til medlemslandenes skøn. Den

foreslåede retsakt, en forordning, begrænser sig ifølge Kommissionen således

til det minimum, der er nødvendig for at nå de tilstræbte mål, og går ikke

længere end nødvendigt.

Kommissionens forslag indebærer en høj grad af centralisering ved behandlingen af

patentansøgninger i Europa. Som påpeget af Kommissionen kan de betydelige positive

følger af et fælles patentsystem imidlertid ikke opnås uden indførelse af et centraliseret

patentsystem reguleret ved forordning.

Det er derfor regeringens vurdering, at Kommissionens forslag er i overensstemmelse med

nærheds- og proportionalitetsprincippet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret

Reglerne om patenter findes i lovbekendtgørelse nr. 781 af 30. august 2001. Herudover

findes bekendtgørelse nr. 6 af 6. januar 2003 om patenter og supplerende

beskyttelsescertifikater. Danmark har tillige ratificeret Den Europæiske Patentkonvention.

Høring

Kommissionens oprindelige forslag har været sendt i høring i august 2000 hos følgende

organisationer: Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Forening

for Industriel Retsbeskyttelse, Dansk Forening for Industriens Patent- og

Varemærkespecialister (DIP), Dansk Forening til Fremme af Opfindelser (DaFFO), Dansk

Handel & Service, Dansk Industri (DI), Dansk Patent- og Varemærkekonsulentforening af

1953, Dansk Teknologisk Institut, De Danske Patentagenters Forening

(Patentagentforeningen), Det Danske Handelskammer, Formanden for Det Rådgivende

Udvalg for Industriel Ejendomsret, professor dr. jur. Mogens Koktvedgaard,

Håndværksrådet, Ingeniørforbundet i Danmark, Ingeniørforeningen i Danmark,

Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark, LEGO Holding A/S, LIF

Lægemiddelindustriforeningen, Løvens Kemiske Fabrik, Novo Nordisk A/S og

Teknologirådet.

De danske standpunkter vedrørende sprogordningen, Fællesskabets

tiltrædelse til EPK, domstolsspørgsmålet, de nationale kontorers rolle og

gebyrspørgsmålet blev endvidere den 12. september 2001 forelagt og

koordineret med Specialudvalget for Tekniske Handelshindringer for

Industrivarer.

Der er modtaget høringssvar fra følgende:

Dansk Patent- og Varemærkekonsulentforening af 1953, Dansk Forening for Industriens

Patent- og Varemærkespecialister, Formanden for Det Rådgivende Udvalg, professor, dr. jur

Mogens Koktvedgaard, Landsbrugsrådet, LEGO Holding A/S, LIF

Lægemiddelindustriforeningen, Dansk Industri, Patentagentforeningen, Løvens Kemiske

Fabrik, Dansk Forening til Fremme af Opfindelser, Novo Nordisk A/S, Dansk Forening for

Industriel Retsbeskyttelse, Advokatrådet og Håndværksrådet.

De fremkomne høringssvar kan opdeles på følgende måde:

Enhedskarakter

LEGO Holding A/S anfører, at det formentlig er den eneste rigtige løsning med en

enhedskarakter, hvorefter et patent, såfremt det bortfalder, bortfalder for hele Fællesskabets

område. Dette kan dog tænkes at få den effekt, at man udtager nationale patenter eller et

europæisk patent, idet man ikke nødvendigvis mister sin ret i alle lande gennem disse

systemer. Håndværksrådet, Advokatrådet, Dansk Forening for Industriel Retsbeskyttelse,

DIP, DaFFO, Patentagentforeningen, DI, og LEGO Holding A/S støtter, at der indføres et

enhedspatent.

Sprog

DIP og LIF er positive overfor ethvert tiltag, der kan nedsætte omkostningerne til

patentering og kan tilslutte sig forslaget, men LIF og Novo Nordisk A/S så allerhelst, at

behandlingssproget blev engelsk, og at der kun skal ske oversættelse i tilfælde af krænkelse.

DI har efterfølgende udtalt sig positivt overfor en ét-sprogsløsning. Patentagentforeningen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kan objektive kriterium, at der foreligger muligheden for at opnåpatentskriftet til dansk. af

det tilslutte sig sprogløsningen, såfremt en oversættelse af hele erstatning gøres betinget

DaFFO finder, at alle EF-patenter skal findes på minimum engelsk, og såfremt de findes på

fransk eller tysk, bør Kommissionen gives fuldmagt til at oversætte patentet til engelsk.

Betaling for dette skal dækkes af Kommissionen som en serviceydelse. Håndværksrådet er

betænkelig ved, at der kun skal ske oversættelse af patentkravene til engelsk, tysk og fransk.

Advokatrådet finder det betænkeligt ud fra et retssikkerhedssynspunkt at indføre et

patentsystem med rettigheder, der har virkning for Danmark, uden at en fuldstændig

oversættelse af patenterne er obligatorisk.

Domstolssystemet

DIP anfører, at det er afgørende, at der etableres et retssystem, der sikrer en hurtig, effektiv

og ensartet behandling af patentsager ved domstolene, og tilslutter sig gennemførelse af det

domstolssystem, der er foreslået i forordningsforslaget. DI, Håndværksrådet og DaFFO

giver udtryk for samme holdning. LIF og Novo Nordisk A/S er tillige tilhænger af, at både

1. og 2. instansretterne bliver europæiske, men mener at 1. instansretterne bør kunne sættes

nationalt.

Professor, dr. jur Mogens Koktvedgaard anfører, at et fælles domstolssystem vil skabe den

fornødne retssikkerhed, men sætter spørgsmålstegn ved nødvendigheden af at oprette en

speciel domstol til behandling af patentsager. Patentagentforeningen finder, at bevarelse af et

nationalt retssystem i første instans er af afgørende betydning ved behandlingen af

krænkelsesspørgsmål, men kan tilslutte sig, at der oprettes en overnational appelinstans.

Dansk Forening for Industriel Retsbeskyttelse anfører, at domstolen bør have en høj grad af

lokal tilstedeværelse, særligt i relation til midlertidige retsskridt og første instans. Dansk skal

kunne anvendes som retssprog. Den lokale tilstedeværelse og anvendelsen af dansk vil efter

foreningens opfattelse sikre en nærhed mellem danske sagsøgte og domstolen og dels sikre,

at der i Danmark vil kunne opretholdes lokal kompetence hos dommere, advokater og

patentagenter. Advokatrådet mener, at det foreslåede system er forbundet med betydelige

praktiske, sprogmæssige og omkostningsmæssige gener, navnlig for personer og små og

mellemstore virksomheder. Rådet er af den opfattelse, at fogedrets- og

førsteinstansbehandlingen skal være henlagt til de nationale domstole, og at alene

appelinstansen skal være central.

Gebyrer

DIP og Novo Nordisk A/S anfører, at det er nødvendigt at bevare de nationale

patentmyndigheder, hvorfor en del af afgifterne fra EF-patentet bør tilfalde disse, og taler

desuden for, at EPO uddelegerer nogle af sine opgaver til de nationale patentmyndigheder.

Håndværksrådet finder, at det er vigtigt, at de samlede gebyrer for opretholdelse af et

EF-patent bliver de samme som for et europæisk patent, således at der ikke geografisk set

bliver registreret flere patenter end nødvendigt.

Øvrige forhold

Provisorisk beskyttelse (beskyttelse også for tiden før patentmeddelelsen):

DIP og LIF anfører, at provisorisk beskyttelse ikke skal være afhængig af, at krænkeren har

modtaget en oversættelse af patentet, men mener at det bør være tilstrækkeligt, at der er

indleveret en oversættelse til den nationale patentmyndighed eller EPO.

Patentagentforeningen mener, at erstatning for krænkelse bør gøres betinget af, at der

foreligger en oversættelse af kravene til dansk, og at det skal præciseres, at provisorisk

beskyttelse bortfalder, med mindre der foreligger en oversættelse af hele patentskriftet

(beskrivelse og krav) til dansk i forbindelse med udstedelsen af EF-patentet. LEGO Holding

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

A/S mener ikke, at reglerne om provisoriskfralægge sig en eventuel berigelse, men så helst at

mener, at krænkeren som et minimum bør beskyttelse og erstatning er hensigtsmæssige og

reglen udgik. Novo Nordisk A/S er af den opfattelse, at reglerne i EPK om provisorisk

beskyttelse bør finde anvendelse i stedet for de foreslåede.

Foreløbige foranstaltninger (fogedforbud):

DIP anfører, at en EF-patentdomstol skal kunne håndtere midlertidige foranstaltninger

hurtigt og effektivt, og at det kunne være ønskeligt med en harmonisering af reglerne om

bevissikring. Professor, dr. jur Mogens Koktvedgaard, LEGO Holding A/S og LIF efterlyser

klarere regler vedrørende fogedforbud.

Sammenhæng med Bioteknologidirektivet:

Landbrugsrådet anfører, at det ikke fremgår af forordningsforslaget, i hvilket omfang det får

betydning for bioteknologidirektivet, herunder de nationale ordninger om ”farmers

privilege”.

Kommissionens adgang til at intervenere og meddele tvangslicens:

LEGO Holding A/S anfører, at Kommissionens adgang til at intervenere synes meget vid,

og at reglerne om tvangslicensmeddelelse er meget vidtgående og bredt formuleret. Novo

Nordisk A/S er af den opfattelse, at meddelelse af tvangslicens ikke skal henhøre under

Kommissionens kompetence, med derimod domstolens. Det samme gør sig gældende for så

vidt angår fastsættelse af licensafgifter.

Samordning med nationale patenter og patenter udstedt af EPO:

Patentagentforeningen finder, at det er afgørende, at nationale patenter, patenter meddelt af

EPO og EF-patenter medfører samme retsvirkninger. Novo Nordisk A/S mener, at de

eksisterende muligheder for patentbeskyttelse skal bevares, herunder at det skal være muligt

at konvertere en ansøgning om EF-patent til en ansøgning om nationalt patent i de lande,

hvor det er muligt at opnå beskyttelse.

Ugyldighedssager ved den centrale domstol og indsigelsessag ved EPO:

Løvens Kemiske Fabrik finder det uholdbart, hvis der skal være mulighed for at føre en

ugyldighedssag ved den centrale domstol samtidig med, at der føres en indsigelsessag ved

EPO. Desuden ønsker de, at der blev indsat yderligere en ugyldighedsgrund, således at

patentkravenes omfang også skal kunne tages op til revision af den centrale domstol.

Det græske formandskabs forslag til forordning blev den 6. maj 2003 sendt i

skriftlig høring høring i specialudvalget for vækst og konkurrenceevne. Der er

modtaget høringssvar fra følgende: Interesseorganisationen HTS-I, LEO

Pharma, LIF Lægemiddelindustriforeningen og Novo Nordisk A/S.

HTS-I er af den opfattelse, at oversættelse af patentkravene gør patentet for

dyrt. HTS-I finder, at oversættelse til alle fællesskabssprog bør begrænses til

krænkelsessager. HTS-I finder videre, at førsteinstansrettterne bør kunne

sættes lokalt i de enkelte medlemslande. Endelig finder HTS-I , at der bør

være mulighed for at konvertere en EF-patentansøgning, der ikke kan

fremmes til meddelelse af EF-patent, til en national ansøgning i de lande, hvor

patent kan opnås.

LEO Pharma anfører, at det bør fremgå at forordningen, om en appelsag ved

EPO har opsættende virkning på en krænkelsessag ført ved EF-patentretten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

LEO Pharma finder, at EF-patentretten i art. 28 bør gives mulighed for at

fastlægge patentkravenes omfang, idet dette spørgsmål i modsat tilfælde vil

blive endeligt afgjort af Examining Division ved EPO.

LIF og Novo Nordisk A/S finder, at artikel 9b1 om tilladelsen til forberedende

handlinger med henblik på opnåelse af markedsføringstilladelse, bør udgå.

LIF og Novo Nordisk anfører, at bestemmelsen kun bør opretholdes, såfremt

dette sker i sammenhæng med indførelse af regler om 10 års databeskyttelse

for lægemidler i hele EU. LIF og Novo Nordisk A/S anfører, at der af hensyn

til retssikkerheden for tredjemand bør indføjes en frist på 1 år i artikel 27a stk.

1 om genoprettelse af tabte rettigheder. LIF og Novo Nordisk A/S anfører

videre, det ikke bør være en ugyldighedsgrund jf. art 28,1e, at en patenthaver

ikke er berettiget til patentet.

Advokatrådet har efterfølgende afgivet svar i relation til det reviderede

forordningsforslag. Advokatrådet hæfter sig ved, at retssproget vil være det

nationale sprog i den medlemsstat, hvor den sagsøgte person eller virksomhed

har hjemting. Advokatrådet tilføjer, at dette ikke i sig selv løser de

retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, der som tidligere påpeget af

Advokatrådetkan være forbundet med, at især små og mellemstore

virksomheder, skal give møde ved en central domstol. Advokatrådet har

imidlertid bemærket, at der i forordningsforslaget er hjemmel til, at domstolen

vil kunne sættes i andre medlemsstater i EU end Luxembourg. På den

baggrund finder Advokatrådet, at de betænkeligheder, som rådet tidligere har

anført, i væsentligt omfang vil kunne imødekommes, såfremt det ved

udformningen af domstolens statutter og procesreglement sikres, at det i sager

vedrørende foreløbige retsmidler bliver hovedreglen, at retten, når parter og

vidner skal afhøres og sagen skal procederes, sættes i den medlemsstat, hvor

sagsøgte har hjemting. Det er endelig rådets forventning, at der i de egentlige

retssager åbnes mulighed for at sætte retten lokalt, når hensynet til sagsøgte

efter domstolens opfattelse tilsiger dette.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Vedtagelse af forslaget medfører, at patentloven skal ændres. Herudover vil forslaget om

etablering af en enekompetent retsinstans kunne indebære en ændring af retsplejeloven.

Forslagets bestemmelser om gebyrer vil kunne få konsekvenser for de nationale

patentmyndigheders økonomiske grundlag. Der forventes dog ingen statsfinansielle

konsekvenser, da Patent- og Varemærkestyrelsen er en selvfinansierende statsvirksomhed.

En fremtidig dansk tilslutning til oprettelsen af en central domstol vil endelig

kræve anvendelse af grundlovens § 20.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

En billigere europæisk patentbeskyttelse vil særligt komme små og mellemstore

virksomheder til gode, og det skønnes, at et EF-patent vil have en gavnlig effekt på

innovationen. Det vil styrke europæiske virksomheders konkurrenceevne, og en positiv

effekt på samfundsøkonomien forudses.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelse for Folketinget

Sagen har været forelagt Europaudvalget den 21. september 2001 og den 23. november 2001

(særligt ordførermøde pga. folketingsvalget) til forhandlingsoplæg forud for rådsmøderne

(Indre Marked, Forbruger og Turisme) den 27. september 2001 og 26. november 2001.

Sagen har været forelagt til orientering den 17. december 2001 forud for ekstraordinært

rådsmøde (Indre Marked) den 20. december 2001, den 22. februar 2002 forud for rådsmødet

(Indre Marked, Forbruger og Turisme) den 1. marts 2002, den 17. maj 2002 forud for

rådsmødet (Indre Marked, Forbruger og Turisme) den 21. maj 2002, den 8. november 2002

forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 14. november 2002, den 22. november 2002

forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 26. november 2000,den 28. februar 2003 forud

for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 3. marts 2003, den 19. september 2003 forud for

rådsmødet (Konkurrenceevne) den 22. september 2003

og den 7. november 2003 forud for

rådsmødet (Konkurrenceevne) den 10. november. Notat er senest fremsendt den 30. oktober 2003.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

computer-implementerede opfindelsers patenterbarhed KOM (2002) 92

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Resumé

Kommissionen har fremlagt et direktivforslag vedrørende harmonisering af

reglerne for patentering af computer-implementerede opfindelser, KOM

(2002) 92. Forslaget tager sigte på at skabe retningslinier for, under hvilke

betingelser der kan opnås patent på sådanne opfindelser.

Vedtagelsen af direktivforslaget vil medføre ændringer i den danske patentlov.

Baggrund og indhold

Kommissionen fremsatte den 20. februar 2002 direktivforslaget om

computer-implementerede opfindelsers patenterbarhed. Hjemmelen til forslaget er artikel 95

i Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og kravet til vedtagelse er

kvalificeret flertal efter metoden om fælles beslutningstagen, jf. Traktatens artikel 251.

Direktivforslaget vedrører harmonisering af reglerne for patentering af

softwareopfindelser og definerer, hvornår en softwareopfindelse kan

patenteres.

Baggrunden for forslaget er, at den nuværende retstilstand vedrørende patentbeskyttelse af

computer-implementerede opfindelser er uklar. I henhold til ordlyden i den Europæiske

Patentkonvention og medlemsstaternes patentlove er det ikke muligt at få patent på

computerprogrammer ”som sådan”. Dog er computer-implementerede opfindelser ikke

udelukket fra patentering, og den Europæiske Patentorganisation og de nationale

patentmyndigheder har som følge heraf udstedt patenter på et stort antal

computer-implementerede opfindelser. Praksis har dog udviklet sig forskelligt i de enkelte

medlemslande og den Europæiske Patentorganisation.

Formålet med forslaget er at skabe en klar retstilstand i EU for, i hvilket omfang software

kan patenteres, samtidig med at der skabes et incitament til investering og innovation i den

europæiske industri.

Software kan forenklet beskrives som edb-programmer, der indgår i næsten alt fra

computere til kaffemaskiner og medicinsk udstyr. Et patent beskytter indehaveren mod

andres kommercielle udnyttelse af hans opfindelse. En patentret giver til gengæld ikke

indehaveren ret til at udnytte opfindelsen, hvis udnyttelsen er i strid med andre love og

regler i samfundet.

Direktivforslaget opstiller en række krav til en softwareopfindelse, for at den kan

patenteres:

Opfindelsen skal være ny, kunne anvendes industrielt (det vil sige, at opfindelsen har en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

praktisk anvendelsesmulighed) og have opfindelseshøjde (det vil sige at den skal

adskille sig væsentligt fra, hvad der allerede er kendt).

En softwareopfindelse skal yde et teknisk bidrag, for at have opfindelseshøjde. Det

tekniske bidrag er defineret som forskellen mellem det, der søges patent på og det

aktuelle tekniske niveau i samfundet.

I forslaget er det fastsat, at der kan ansøges om patent på en softwareopfindelse, der enten er

en programmeret computer eller lignende maskine (dvs. man ser computer/hardware og

software som et samlet produkt) eller en proces, der udføres af maskinen. Som eksempel på

et tilfælde, hvor software kan patenteres, kan nævnes et computerstyret røntgenapparat.

Kommissionen har i sit forslag valgt at indskrænke området for patentering af software i

forhold til den Europæiske Patentorganisations og visse medlemsstaters praksis på området.

Efter direktivforslaget er det således ikke muligt at opnå patent gennem patentkrav, der

vedrører softwaren i sig selv eller softwaren lagt på f.eks. en disk. Dette tiltag er foretaget

med henblik på at præcisere, at det ikke er muligt at få patent på et computerprogram ”som

sådan”.

Formandskabet har fremlagt et kompromisforslag, hvor der til betingelserne for

patenterbarhed er tilføjet en bestemmelse om, at en computer-implementeret opfindelse ikke

yder et teknisk bidrag blot som følge af, at den gør brug af en computer eller anden maskine.

Opfindelser såsom computerprogrammer, der implementerer forretnings-, matematiske eller

andre metoder, og som ikke resulterer i nogen teknisk effekt (udover den normale tekniske

interaktion mellem en computer og et program), anses ikke for patenterbare.

Af kompromisforslaget fremgår tillige, at et patentkrav på et computerprogram, enten alene

eller lagret på f.eks. en disk, ikke skal tillades, med mindre det vedrører et produkt eller en

proces, der i sig selv udgør en patenterbar opfindelse, jf. artikel 5. Herved bibeholdes status

quo i forhold til en række medlemsstaters og den Europæiske Patentorganisations praksis.

Direktiverne om retlig beskyttelse af edb-programmer ved ophavsret, bestemmelser om

halvlederes topografi samt varemærker berøres ikke af direktivforslaget.

Kommissionen vil overvåge direktivforslagets indvirkning på innovation og

konkurrence samt aflægge statusrapport til Europa-Parlamentet senest 3 år

efter direktivets ikrafttræden.

Europa-Parlamentets holdning

Direktivforslaget har været behandlet i Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked (JURI),

Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi(ITRE) og

Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport (CULT). CULT og ITRE fremlagde

henholdsvis 22. januar 2003 og 21. februar 2003 en udtalelse til direktivforslaget. JURI fremlagde 18. juni

2003 en betænkning om direktivforslaget, som indeholdt en række ændringsforslag. Betænkningerne er

generelt positive overfor hensigten, om at harmonisere reglerne for patentering af computer-implementerede

opfindelser, men ønsker ændringer på en række punkter.

Europa Parlamentet vedtog den 24. september 2003 en række ændringsforslag

til direktivforslaget, på baggrund af udvalgsbehandlingen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er i ændringsforslagene ændringer af både teknisk og indholdsmæssig

karakter. En nærmere gennemgang af ændringerne vil blive fremsendt i

særskilt notat før Europaudvalgsmødet.D

Nærheds- og proportionalitets princippet

Kommissionen mener, at der er behov for at harmonisere reglerne for patentering af

softwareopfindelser for at undgå en individuel udvikling i retstilstanden i de forskellige

EU-lande, herunder en udvidelse af det patenterbare område.

Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet,

fordi formålet ikke kan gennemføres på nationalt plan. Kommissionen mener endvidere, at

de midler, der tages i brug, står i rimeligt forhold til målene.

Regeringen er umiddelbart enig heri.

Gældende dansk ret

De forskrifter, som finder anvendelse på området for beskyttelse af software, er

lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 706 af 29. september 1998.

Herudover finder patentloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 781 af 30. august 2001,

anvendelse.

Den danske patentlov er udformet i overensstemmelse med den Europæiske

Patentkonvention (EPK), og jf. disse regler er det ikke muligt at patentere

opfindelser, der alene udgør programmer for datamaskiner. Praksis på

området er, at det er muligt at patentere software, hvis opfindelsen opfylder de

almindelige betingelser for patentering. Hvis en softwareopfindelse anvendes

til at løse et teknisk problem på en ny måde og adskiller sig væsentligt fra

allerede kendte anvendelser, er der tale om en patenterbar opfindelse.

Derimod kan software, som udelukkende bruges til f.eks. tekstbehandling,

ikke patenteres, fordi denne proces ikke anses som værende teknisk.

Software beskyttes udtrykkeligt i henhold til ophavsretslovens § 1, stk. 3. Det

der beskyttes via ophavsretten, er selve kildekoden (dvs. koden til programmet

i dens konkrete udformning), og ikke den bagvedliggende idé. Ophavsretten

opstår uden registrering. Patentretten beskytter derimod selve ideen, som har

resulteret i en konkret opfindelse - og som er knyttet til anvendelsen.

Patentretten opnås ved registrering.

Høring

Følgende organisationer er ved skrivelse af 14. marts 2002 blevet hørt vedrørende

direktivforslaget om computer-implementerede opfindelsers patenterbarhed:

Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

Bech, Bruun & Dragsted, Budde, Schou & Ostenfeld A/S, Chas. Hude A/S, Danmarks

Tekniske Universitet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Dataforening, Dansk Forening

for Industriel Retsbeskyttelse, Dansk Forening for Industriens Patent- og

Varemærkespecialister, Dansk Forening til Fremme af Opfindelser, Dansk Handel &

Service, Dansk Industri, ITEK, Dansk Patent- og Varemærkekonsulentforening af 1953,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Teknologisk Institut, De Danskefor Industriel Ejendomsret, Det DanskeKLID,

Handelskammer, Det Rådgivende Udvalg Patentagenters Forening, DKUUG &

DTI Innovation, Elektronikindustrien, FDIH, Forbrugerrådet, Foreningen af Kommercielle

Danske Internet Sites, Giersing & Stellinger Patentbureau A/S, Hofman-Bang Zacco A/S,

Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark, Ingeniørforbundet i Danmark,

Internationalt Patentbureau, IT-Brancheforeningen, Landbrugsrådet, Landsorganisationen i

Danmark, Larsen og Birkeholm A/S, LEGO System A/S, Linds Patentbureau,

Patentagentforeningen, Patentgruppen ApS, Patrade A/S, Per Jacobsens Patentbureau,

Plougmann & Vingtoft A/S, PROSA, PSI Patent, SSLUG, Sandel, Løje & Wallberg, Sparre

Software, Sø- og Handelsretten, Teknologirådet, Torben S. Petersen Patentbureau.

Heraf har følgende organisationer haft bemærkninger til direktivforslaget:

Advokatrådet, Dansk Dataforening, Dansk Forening for Industriel Retsbeskyttelse, Dansk

Forening for Industriens Patent- og Varemærkespecialister, Dansk Forening til Fremme af

Opfindelser, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, ITEK, Dansk Patent- og

Varemærkekonsulentforening af 1953, De Danske Patentagenters Forening, Det Danske

Handelskammer, Det Rådgivende Udvalg for Industriel Ejendomsret, DKUUG, Giersing &

Stellinger Patentbureau A/S, Håndværksrådet, IT-Brancheforeningen, KLID,

Konkurrencestyrelsen, Patentgruppen ApS, SSLUG, Sparre Software.

Generelle bemærkninger til direktivforslaget

Dansk Handel & Service, Dansk Forening for Industriel Retsbeskyttelse, DaFFo, DI og

ITEK, Giersing

Stellinger,

Patentagentforeningen,

Patentgruppen,

FDIH,

Håndværksrådet, IT-Brancheforeningen og Landbrugsrådet støtter en harmonisering af

reglerne om patentering af computer-implementerede opfindelser.

Koktvedgaard og Dansk Dataforening stiller spørgsmålstegn ved, om tiden er inde til at

harmonisere regelsættet. Dansk Dataforening mener tillige, at der i stedet for regulering

snarere er behov for reelle prøvesager, som kan afgrænse det patenterbare område for

softwareopfindelser, og klarlægge retstilstanden.

Dansk Handel & Service anfører, at forslaget er afbalanceret. Derimod mener KLID,

SSLUG, DKUUG og Sparre, at forslaget generelt vil virke hæmmende på den innovative

aktivitet og konkurrencesituationen.

DIP og Giersing & Stellinger anfører, at patenter er bedst egnede til at beskytte software.

Sparre anfører derimod, at ophavsretten yder tilstrækkelig beskyttelse. Dansk Dataforening

anfører, at det, som ikke kan beskyttes via ophavsretsloven, naturligvis skal kunne søges

patentbeskyttet.

Koktvedgaard, DI & ITEK og Advokatsamfundet anfører, at det er problematisk at

direktivforslaget ikke behandler spørgsmålet om forholdet til den Europæiske

Patentkonvention. SSLUG anfører, at selve lovgivningen i Danmark og de øvrige

EU-lande samt EPK’s artikel 52 (2) c er klar.

Håndværksrådet beder Patent- og Varemærkestyrelsen iværksætte initiativer som forbedrer

kendskabet til mulighederne for at patentere software i virksomhederne. Om samme emne

bemærker SSLUG, at der reelt ikke sker en udnyttelse af den videnspredning, som ligger i

patentsystemet blandt programmører.

Dansk forening for Industriel Retsbeskyttelse og Håndværkrådet mener, at direktivforslaget

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

er positivt for SMV’ere, idet disse med direktivet vil være bedre oplyst om omfanget af

computer-implementerede opfindelsers patenterbarhed, og dette vil føre til flere

innovationer.

Konkrete bemærkninger til direktivforslaget

Direktivets anvendelsesområde og definitioner (Artikel 1 og 2)

Koktvedgaard anfører, at formuleringen af artikel 2 a vil betyde problemer med hensyn til

implementering i dansk ret.

FDIH anfører at definitionerne er meget vigtige, således at der ikke meddeles patenter på et

forkert grundlag.

DI & ITEK, Advokatrådet, Sparre og Dansk Patent- og Varemærkekonsulentforening

anfører, at definitionerne i artikel 2 er for upræcise, og at der bør ske en afklaring, således at

en entydig afgrænsning af direktivets anvendelsesområde sikres. KLID anfører, at artiklen

bør præciseres, således at der sker en afgrænsning af begrebet ”som sådan”. Dansk Handel &

Service angiver derimod at definitionen i artikel 2 medfører, at det bliver klart, hvad der kan

søges patent på.

Dansk Patent- og Varemærkekonsulentforening og Dansk Dataforening mener, at det er

problematisk at indføre begrebet ”teknisk bidrag” Dansk Dataforening anfører, at dette bør

ændres, således at det afspejler det allerede anvendte begreb ”opfindelseshøjde”, som anses

for værende tilstrækkeligt. Patentgruppen mener derimod, at anvendelsen af begrebet

”teknisk bidrag” er hensigtsmæssig.

Dansk Dataforening, Dansk Forening for Industriel Retsbeskyttelse, DIP, FDIH, Dansk

Handel & Service, DaFFo, IT-Brancheforeningen og Håndværksrådet anfører, at der ikke

bør åbnes generelt for patentering af forretningsmetoder. DaFFo, DIP, og

Patentagentforeningen beklager, at der med forslaget ikke sker en tilnærmelse til den

amerikanske retsstilling, hvorefter forretningsmetoder kan patenteres. Dette vil efter disse

organisationers mening medføre, at europæiske virksomheder står svagt konkurrencemæssigt

i forhold til amerikanske virksomheder. Modsat mener SSLUG, DKUUG og Sparre, at der

med direktivforslaget sker en udvidelse af det patenterbare områder for software.

Koktvedgaard anfører, at der er et behov for en nærmere definition af softwarepatenters

beskyttelsesomfang, for at sikre en ensartet praksis.

Computer-implementerede opfindelser som teknologisk område (Artikel 3)

DIP ønsker, at den Europæiske Patentkonvention tilpasses TRIPS, så

undtagelsesbestemmelsen for softwareopfindelser i EPK artikel 52 (2) c

fjernes.

Betingelser for patenterbarhed

(

Artikel 4)

IT-Brancheforeningen og DI & ITEK anfører, at det høje krav til opfindelseshøjde bør

opretholdes. Dansk Patent- og Varemærkekonsulentforening og Giersing & Stellinger

anfører, at sagsbehandlingen af patentansøgninger på softwareområdet kræver kvalificerede

sagsbehandlere, for at opfylde kravene om undersøgelse af nyhed og opfindelseshøjde.

DI & ITEK og Koktvedgaard anfører, at artikel 4, stk. 3 ligesom artikel 2 a er

uhensigtsmæssigt formuleret med hensyn til sproglig klarhed, og kan give problemer ved

implementeringen i dansk ret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Patentkravets form (Artikel 5)

DI & ITEK, Patentagentforeningen, Patentgruppen, IT-Brancheforeningen og Dansk

Patent- og Varemærkekonsulentforening anfører, at afvigelsen fra gældende EPO praksis, og

den deraf følgende begrænsning af det patenterbare område er uhensigtsmæssig, og derfor

bør ændres. KLID ønsker at artiklen fjernes helt. SSLUG mener, at den Europæiske

Patentorganisations praksis er i strid med lovgivningen.

Forbindelse med direktiv 91/250/EØF (Artikel 6)

DI & ITEK påpeger vigtigheden af denne bestemmelse, som sikrer retten til dekompilation

og dermed adgangen til et programs grænseflader.

Overvågning og rapportering om direktivets virkninger (Artikel 7 og 8)

Dansk Handel & Service og Dansk Forening for Industriel Retsbeskyttelse mener, at det er

positivt, at Kommissionen vil overvåge og redegøre for direktivets effekt, idet man herved

kan imødekomme eventuelle negative konsekvenser heraf. Sparre mener derimod ikke, at

Kommissionen kan varetage denne opgave, idet Kommissionen er part i sagen.

Efterfølgende har direktivforslaget været drøftet i Specialudvalget for tekniske

handelshindringer den 30. september 2002.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Direktivforslaget vil medføre en ændring af patentloven.

Forslaget forventes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det er Kommissionens opfattelse, at Fællesskabet indtil videre ikke bør udvide

den patentbeskyttelse, der gives for computer-implementerede opfindelser, og

som følge heraf har Kommissionen valgt at fastholde kravet om teknisk

bidrag.

Direktivforslagets øgede gennemsigtighed og forudsigelighed i

patentreguleringen forventes at medføre en øget interesse for at patentere

softwareopfindelser.

Samlet set anses den samfundsøkonomiske effekt dog som værende begrænset

eller neutral i forhold til det nuværende niveau.

Tidligere forelæggelse i Europaudvalget

Europaudvalget er orienteret om sagen den 22. februar forud for rådsmødet (Indre marked)

den 1. marts 2002.

Notater fremsendt 14. februar 2002. Grundnotat er fremsendt den 3. april 2002 og

supplerende grundnotat den 18. juni 2002, samt 21. oktober 2002.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv på selskabsrettens

område vedrørende overtagelsestilbud, KOM (2002) 534

Revideret notat, ændringer markeret med kursiv

Resumé

Forslaget har en generel målsætning om integration af de europæiske finansielle markeder i

overensstemmelse med handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser og om harmonisering

til fremme af virksomhedsomstruktureringer. Herudover sigter forslaget dels på at styrke

retssikkerheden i forbindelse med grænseoverskridende overtagelsestilbud for alle parter,

dels på at sikre minoritetsaktionærer i forbindelse med sådanne tilbud.

Baggrund og indhold

Kommissionen har den 2. oktober 2002 fremsat sit forslag til direktiv om overtagelsestilbud.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF, art. 44, stk. 2, litra g, og foreslås gennemført i

overensstemmelse med traktatens art. 251 ved fælles beslutningsprocedure med

Europa-Parlamentet.

Det er tredje gang inden for de seneste godt

år, Kommissionen fremsætter et forslag til

regulering på området. Det første forslag blev trukket tilbage, og i 2001 forkastede

Europa-Parlamentet det andet forslag.

Kommissionens forslag dækker det samme anvendelsesområde og indeholder de samme

fundamentale principper som det foregående og tager højde for Europa-Parlamentets

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tidligere udtalelser. Kommissionens forslag fremstår derfor som en blanding af

bestemmelser, der er videreført i uændret form fra det tidligere forslag, og nye bestemmelser,

som er indsat på baggrund af anbefalinger fra en gruppe af selskabsretseksperter (den

såkaldte Winter-gruppe, der afgav rapport i januar 2002).

Forslaget har en generel målsætning om integration af de europæiske finansielle markeder i

overensstemmelse med handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser og om harmonisering

til fremme af virksomhedsomstruktureringer. Herudover sigter forslaget dels på at styrke

retssikkerheden i forbindelse med grænseoverskridende overtagelsestilbud for alle parter,

dels på at sikre minoritetsaktionærer i forbindelse med sådanne tilbud.

Forslaget er et rammedirektiv, der alene gælder for selskaber, som har deres

kapitalandele optaget til notering på en fondsbørs eller et reguleret marked

inden for EU. Dette gælder uanset, at selskabet ikke har alle sine

kapitalandele noteret, fx hvor et selskab med flere aktieklasser alene har en

aktieklasse noteret.

Obligatorisk tilbud og fastlæggelse af en ”rimelig pris” (artikel 5)

Forslaget indeholder i artikel 5 bestemmelser om den modydelse, som

aktionærer skal tilbydes for at afstå kapitalandele. Ifølge bestemmelsen kan

modydelsen bestå udelukkende af kapitalandele.

Forslaget er imidlertid

modificeret under forhandlingerne, således at modydelsen kan bestå af

kapitalandele, kontanter og en kombination af begge.

Dog skal tilbudsgiver

tilbyde kontant betaling - i det mindste som et alternativ -, hvis han i en

periode fra tre måneder før tilbuddets fremsættelse og til tilbudsperiodens

udløb mod kontant betaling har erhvervet over 5 % af kapitalandelen eller

stemmerettighederne i målselskabet.

Tilbudsdokumentet (artikel 6)

Forslagets artikel 6 indeholder de nærmere bestemmelser om indholdet i det

tilbudsdokument, tilbudsgiver skal udarbejde og offentliggøre. Det græske

formandskab har den 10. april 2003 fremsat et kompromisforslag, som bl.a.

udvider Kommissionens forslag således, at tilbudsdokumentet tillige skal

indeholde oplysninger om, hvordan aktionærerne kompenseres for tab af

rettigheder. Det er ikke nærmere fastsat hvem, der skal kompensere, og

hvorledes kompensationen udregnes.

Ledelsens pligter i forbindelse med overtagelsesforsøg (artikel 9)

På linie med anbefalingerne i ”Winter-rapporten” fastholder Kommissionens forslag det

princip (i artikel 9), at det er op til aktionærerne at træffe beslutning om

forsvarsforanstaltninger, når tilbuddet er gjort offentligt. Det betyder eksempelvis, at

selskabets ledelse ikke vil kunne benytte en stående bemyndigelse til at gennemføre en

kapitaludvidelse uden først at forelægge aktionærerne dette på en generalforsamling.

Offentliggørelse af særlige oplysninger (artikel 10)

Endvidere foreslås med Kommissionens forslag, at der skal være større gennemsigtighed i

forsvarsstrukturerne og forsvarsmekanismerne i de børsnoterede selskaber (artikel 10).

Restriktioner for overdragelse af kapitalandele og stemmerettigheder (artikel 11)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslagets artikel hensyn til såkaldte gennembrudsregel) fastsætter, at på

restriktioner med 11 (den overdragelse af kapitalandele (f.eks. ejerloft

aktieposter eller restriktioner for overdragelse af aktier) samt restriktioner i

stemmeretten (f.eks. stemmelofter), ikke kan gøres gældende overfor

tilbudsgiver, eller ophører med at have virkning i tilbudsperioden (artikel 11).

Dette gennembrud i ejer- og stemmelofter gælder endvidere på den

førstkommende generalforsamling efter tilbudsperioden udløb, hvis

tilbudsgiver, som følge af tilbuddet, har opnået tilstrækkeligt mange

kapitalandele til - i overensstemmelse med den nationale selskabslovgivning -

at kunne ændre selskabets vedtægter.

Det græske formandskab fremsatte den 7. marts 2003 et kompromisforslag,

der udvider artikel 11 til også at omfatte aktier med stemmemæssige forskelle

(dvs. A- og B-aktier). Forslaget betyder, at alle aktier - uanset aktieklasse - har

én stemme, når der træffes beslutning om forsvarsforanstaltninger i

tilbudsperioden, jf. artikel 9.

Dette gennembrud i A-aktiernes flerstemmerettigheder skal endvidere gælde

på den førstkommende generalforsamling efter tilbudsperioden udløb, hvis

tilbudsgiver, som følge af tilbuddet, opnår 75 % af kapitalandelene. Den

nævnte 75 %-grænse foreslås ligeledes at gælde for gennembrud i ejer- og

stemmelofter på den førstkommende generalforsamling.

Det græske formandskabs forslag til udvidelse af artikel 11 med A- og B-aktier

er i store træk i overensstemmelse med Winter-gruppens anbefaling. Modsat

indeholder det græske formandskabs forslag ikke ændringer, der berører andre

former for indflydelsesstrukturer (f.eks. pyramider og lignende

holdingstrukturer), selv om der i Winter-gruppens rapport er anbefalinger om

dette.

Valgfrihed (opt-in artikel 11A)

Det italienske formandskab har foreslået tilføjet en ny artikel 11 A, som tillader medlemsstaterne at vælge,

at deres selskaber ikke skal være omfattet af direktivets artikel 9 og/eller 11 (opt-out). I forlængelse heraf

får også selskaberne mulighed for at træffe beslutning om alligevel at være omfattet af artikel 9 og/11.

Forslaget betyder, at hvis medlemslandet har valgt "opt-out" fra fx artikel 11, vil selskabernes A- og

B-aktiesystem ikke blive tilsidesat i en overtagelsessituation, uanset om tilbudsgiveren selv er omfattet af

artikel 9 og 11, med mindre selskabet selv vælger at opte-in. Beslutningen træffes i overensstemmelse med

gældende national ret for vedtægtsændringer.

Indløsningsret (squeeze-out/sell-out - artikel 14-15)

På foranledning af Europa-Parlamentet og Winter-gruppens anbefalinger er

der i artikel 14 og 15 indsat bestemmelser om indløsningsret og -pligt. Det

betyder, at en tilbudsgiver, der som følge af et overtagelsestilbud, opnår

mindst 90 % af aktiekapitalen, kan tvangsindløse den resterende udestående

aktiekapital (artikel 14). Omvendt kan de tilbageværende aktionærer, hvor

tilbudsgiver - som følge af et overtagelsestilbud - har opnået mindst 90 % af

aktiekapitalen, hver især kræve, at tilbudsgiver indløser de udestående aktier

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(artikel 15).

Direktivet er et rammedirektiv, hvilket betyder, at der vil være behov for

detailudfyldning af enkelte bestemmelser. I direktivet foreslås indført såvel en

komitologi-procedure som et kontaktudvalg (henholdsvis artikel 17 og 17a)

som støttefunktion.

Europa-Parlamentets holdning

Sagen behandles formelt i to af Europa-Parlamentet underudvalg, dels

udvalget for indre marked (JURI), dels det økonomiske og monetære udvalg

(EMAC). Derudover har Parlamentets industriudvalg (ITRE) af egen drift

valgt at tage sagen op.

Europa-Parlamentet har endnu ikke givet udtryk for sin samlede holdning til