PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del Bilag 202
Offentligt

PDF udgave (677 KB)

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt.

fejl.

Europaudvalget

(Alm. del - bilag 202)

økonomi- og finansministerråd

(Offentligt)

_____________________________________________

FIU, Alm. del - bilag 29

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

18. november 2003

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 21. november 2003

– dagsordenspunkt rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 25. novem-

ber 2003 - vedlægges Finansministeriets notat om de punkter, der forventes

optaget på dagsordenen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

18.

12 NHB

Samlet aktuelt notat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 25. novem-

ber 2003

1) Finansielle tjenesteydelser

- Direktiv om oplysningsforpligtelser

- Handlingsplanen for risikovillig kapital

(a-punkt)

- Handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser

(a-punkt)

side 9

2) Skatte-/momsspørgsmål

- Adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning

side 12

side 2

side 5

- Direktiv om nedsat moms

side 14

- Vedtagelse af gennemførelsesbestemmelser

og proceduren for vedtagelse af undtagelser

side 18

- Momssærordningen for rejsebureauer

side 22

- Moder-/datterselskabsdirektivet

3) Strukturelle indikatorer

4) Forberedelse af Det Europæiske Råd i Bruxelles

side 26

side 29

- Vækstinitiativet

- TEN Finansforordningen

side 38

- Rapport om revision af EIB’s eksterne

lånemandat og garantifond

side 41

side 33

- Rapport om revision af EIB’s

middelhavs-investeringsfacilitet

5) Stabilitets- og vækstpagten

- Proceduren for uforholdsmæssigt store

underskud vedr. Frankrig

side 44

side 49

side 56

side 57

- Proceduren for uforholdsmæssigt store

underskud vedr. Tyskland

6) Prægning af euromønter

(a-punkt)

7) Rådsafgørelser om analyse og samarbejde vedr.

beskyttelse af euroen mod falskneri

(a-punkt)

side 58

(Løbenr. 3486)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt:

Finansielle tjenesteydelser: Direktiv om oplys-

ningsforpligtelser

Der ventes på rådsmødet (ECOFIN) den 25. november 2003 en drøf-

telse af forslaget til direktiv om oplysningsforpligtelse med henblik på

politisk enighed.

Baggrund og indhold

Forslag til direktiv om harmonisering af gennemsigtighedskrav til oplysninger om

udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked og om

ændring af direktiv 2001/34/EF (KOM(2003) 138 endelig) er fremsat d. 26. marts

2003. Herefter har forslaget været behandlet i Rådets arbejdsgruppe på en række

møder.

Baggrunden for direktivforslaget er, at udviklingen på værdipapirmarkederne i EU

gør, at bestemmelserne i det eksisterende direktiv på området, som vedrører udste-

deres periodiske oplysningsforpligtelser og regler om visse aktionærers oplysnings-

forpligtelser, ikke længere er tilstrækkelige. Dels stiller markedet i dag krav om flere

oplysninger, dels er der for store forskelle mellem kravene i medlemslandene.

Endelig er det nødvendigt at tilpasse reglerne om gennemsigtighed til de andre nye

regler, der vedtages på værdipapirområdet, jf. beslutningerne i Den Finansielle

Handlingsplan. Det eksisterende direktiv er Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2001/34/EF af 28. maj 2001 vedrørende betingelserne for værdipapirers optagelse

til officiel notering på en fondsbørs samt oplysninger, der skal offentliggøres om

disse værdipapirer.

Forslaget har hjemmel i artikel 44 og 95 i TEF (Traktaten om Oprettelse af Det

Europæiske Fællesskab). Der er således tale om en fælles beslutning med Europa-

Parlamentet.

Kommissionens forslag, der vedrører de virksomheder (udstedere), hvis værdipapi-

rer er noteret på et reguleret marked, lægger op til en række øgede krav til offentlig-

gørelse af oplysninger i forhold til de eksisterende bestemmelser på området, her-

under

Kortere frist for offentliggørelse af årsrapport (3 måneder).

Tilpasning af indholdet af halvårsrapporter, så disse følger internati ona-

le regnskabsstandarder.

Indførelse af obligatoriske halvårsrapporter for obligations udstedere.

Indførelse af obligatoriske kvartalsmeddelelser for aktieudstedere.

(Løbenr. 3486)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lavere grænser for offentliggørelse af store aktiebesiddelser. Grænsen

for, hvornår en investor skal offentliggøre, at denne er storaktionær, f o-

reslås sænket fra 10 pct. til 5 p ct. af kapitalen i et selskab.

Herudover indeholder direktivforslaget en række nye bestemmelser om elektronisk

afstemning og fuldmagtsbaseret afstemning ved generalforsamlinger.

Direktivet indeholder desuden en hensigtserklæring om, at der på sigt skal oprettes

en fælles national indberetningsmekanisme i form af et enkelt elektronisk netværk

eller en platform for elektroniske netværk på tværs af medlemsstaterne for at lette

offentlighedens adgang til regulerede oplysninger.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets Økonomiudvalg har leveret en foreløbig rapport om, hvilke

ændringsforslag Parlamentet kunne tænkes at fremsætte. Udvalget ventes at vedtage

ændringsforslag den 24. november 2003. Europa-Parlamentets Juridiske udvalg

ventes at vedtage ændringsforslag den 27. november. Det vides ikke hvornår Euro-

pa-Parlament vedtager sine ændringsforslag endeligt.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen anfører i forslaget, at de planlagte foranstaltningers mål, nemlig at

sikre investorernes tillid til markederne gennem ensartet gennemsigtighed i hele

EU, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne hver for sig, men på

grund af deres omfang og virkninger bedre kan gennemføres på fællesskabsplan, jf.

proportionalitetsprincippet i Traktatens artikel 5.

Gældende dansk ret

De gældende danske regler om offentliggørelse af information fremgår af kapitel 7

(§§ 27-30) om oplysningsforpligtelser i lov om værdipapirhandel m.v. samt i straffe-

bestemmelsen i § 93 i samme lov. I medfør af §§ 22, stk. 4, 26, stk. 5 og 93, stk. 3 i

værdipapirhandelsloven er betingelserne for optagelse på en fondsbørs fastsat i

bekendtgørelse nr. 331 af 23. april 1996 om betingelserne for optagelse til notering

af værdipapirer på en fondsbørs. Endvidere reguleres offentliggørelse af betydelige

andele af bekendtgørelse nr. 386 af 29. maj 2000 om opgørelse af, meddelelse om

og offentliggørelse af betydelige andele i selskaber, der har aktier optaget til note-

ring på en fondsbørs eller aktier optaget til handel på en autoriseret markedsplads.

I aktieselskabslovens § 65 b er der indsat en bestemmelse om, at generalforsamlin-

gen kan træffe beslutning om anvendelse af elektroniske dokumenter i stedet for

papirdokumenter. Bestemmelsen trådte i kraft den 1. oktober 2003.

Udarbejdelse og offentliggørelse af årsrapporten reguleres i årsregnskabsloven.

Høring

Direktivforslaget har været i høring, og er blevet drøftet i EF-specialudvalget vedr.

den finansielle sektor. Høringen viste generel opbakning til ønsket om større gen-

nemsigtighed på markedet. Høringen viste dog samtidig, at der ikke er fuld opbak-

ning til at pålægge udstedere af aktier optaget til handel på et reguleret marked at

offentliggøre obligatoriske kvartalsmeddelelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(Løbenr. 3486)

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Gennemførelsen af direktivforslaget forventes at medføre ændringer af værdipapir-

handelsloven, aktieselskabsloven og årsregnskabsloven. Der må forventes visse

økonomiske konsekvenser af skabelsen af en fælleseuropæisk platform til offentlig-

gørelse af informationer, samt skabelsen af en fælles national indberetningsmeka-

nisme. Det kan endnu ikke vurderes, hvor omfattende etableringen af disse mekanis-

mer og dermed de statsfinansielle konsekvenser bliver, men det må formodes, at æn-

dringerne i et endnu ukendt omfang vil medføre øgede tilsynsmæssige omkostninger.

Baggrunden for, at de statsfinansielle konsekvenser endnu ikke kan vurderes, er, at de

vil afhænge en del af den endelige udformning af direktivet og gennemførelsesforan-

staltningerne i medfør af direktivet. Arbejdet med sidstnævnte er endnu ikke påbe-

gyndt.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det forventes, at forslaget vil medføre virkninger i form af større gennemsigtighed

og troværdighed på værdipapirmarkedet. Velfungerende finansielle markeder er til

fordel for investeringer og produktivitet. De samfundsøkonomiske tilpasningsom-

kostninger vil formodentlig være begrænsede, da en stor del af de nye tiltag i direk-

tivet allerede er gældende lov i Danmark. Hvis de yderligere oplysningskrav om

kvartalsmeddelelser fra aktieudstedere og halvårsrapporter fra obligationsudstedere

gøres obligatoriske, vil dette medføre, at en mindre gruppe udstedere pålægges af

offentliggøre ny information, hvilket vil medføre omkostninger for disse.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev orienteret forud for ECOFIN den 7. marts og 4.

november 2003 samt ved grundnotat den 1. maj 2003.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(Løbenr. 3486)

Dagsordenspunkt:

Finansielle tjenesteydelser: Handlingsplanen for

risikovillig kapital

Rådet (ECOFIN) ventes den 25. november 2003 uden drøftelse at ved-

tage rådskonklusioner om kommissionens fremskridtsrapport vedrø-

rende risikovillig kapital [KOM(2003) 654].

1. Baggrund

Handlingsplanen for risikovillig kapital blev vedtaget på det Europæi-

ske Rådsmøde i Cardiff 1998. Baggrunden herfor var et ønske om at

styrke den økonomiske dynamik ved at fremme etableringen af nye og

innovative virksomheder. Handlingsplanen omtales derfor tit i sam-

menhæng med Lissabon-målsætningerne.

Handlingsplanen identificerede seks typer af barrierer for risikovillige

investeringer:

Markedsfragmentering

Institutionelle- og reguleringsmæssige barrierer

Skattemæssige barrierer

Knaphed på højteknologiske små virksomheder

Mangel på menneskelig ressourcer (f.eks. mangel på entrepre-

nører)

Kulturelle barrierer

Ansvaret for at tage hånd om disse barrierer deles af medlemslandene

og Kommissionen. Handlingsplanen har frist ved udgangen af 2003 og

denne fremskridtsrapport er derfor den sidste. Kommissionen vil lø-

bende følge udviklingen af markedet for risikovillig kapital i EU i rela-

tion til opfølgningen af Lissabon målsætningerne.

2. Indhold

Kommissionen fremlægger en gang årligt en fremskridtsrapport, der redegør for

markedsudviklingen og politiske initiativer til fremme af risikofinansiering.

2.1. Markedsudviklingen i 2002

Investeringer i risikovillig kapital (investeringer i unoterede aktier,

herunder venture kapital) udgjorde i 2002 0,29 pct. af BNP i EU-

landene, hvilket er lidt højere end i 2001. Men investeringerne er mar-

kant mindre end i rekordåret 2000. I forhold til 1998, hvor handlings-

planen blev sat i værk er der dog sket en markant vækst i risikovillige

investeringer i EU-landene.

Markedet er dog stadig er præget af udviklingen på aktiemarkedet og

de fortsat ugunstige konjunkturer i EU-landene. Aktiemarkeder og

venturemarkeder er tæt sammenknyttede, da det for investorerne er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(Løbenr. 3486)

overordentligt vigtigt at kunne realisere investeringen til en rimelig

kurs på aktiemarkedet.

I forhold til 2001 er der sket et skift fra venturekapital investeringer til

investeringer i såkaldte buy-out fonde, der hovedsageligt investerer i

mere modne virksomheder. Dette indikerer, at risikovilligheden blandt

investorerne er blevet mindre.

Investeringer i risikovillig kapital i tiltrædelseslandene har det seneste

år udvist kraftige fald i de enkelte lande, men der er samtidig store for-

skelle mellem landene. Investeringerne ligger dog generelt på et lavere

niveau end i EU-15. Markederne i disse lande er særligt følsomme for

globale tendenser og er for illikvide til, at investeringerne kan afhæn-

des tilfredsstillende.

Et hovedbudskab i rapporten er, at EU-landene stadig har et markant mindre mar-

ked for risikovillig kapital end i USA. Forskellen er dog blevet væsentlig mindre

gennem årene. I 2000 var markedet i USA fire gange større end i EU, i 2001 tre

gange større, og i 2002 to gange større. Indsnævringen i forhold til USA skyldes

hovedsageligt, at markedet i USA er faldet markant mere end i EU-landene.

2.2. Betydningen af et velfungerende aktiemarked

I det videre arbejde med at skabe et velfungerende marked for risiko-

villig kapital i EU-landene fremhæver Kommissionen betydningen af

velfungerende børsmarkeder for nynoteringer af teknologiintensive

virksomheder, der er finansieret med risikovillig kapital.

Her påpeges det, at EU-landenes alternative børser, for små og mel-

lemstore virksomheder, er markant mindre og mere fragmenterede end

tilsvarende alternative børser i USA. Den fragmenterede struktur i EU-

landene fører til lavere likviditet og dermed højere kapitalomkostnin-

ger for virksomhederne. Kommissionen opfordrer den finansielle sek-

tor til, at igangsætte strategiske initiativer, der forbedrer vilkårene for

børsnoteringer af teknologiintensive virksomheder.

2.3. Gennemgang af initiativerne på de enkelte indsatsområder

Fremskridtsrapporten indeholder et kort oprids af indsatsen på en

række områder, blandt andet regulering af institutionelle investorer,

skatteforhold, iværksættere, forskning og innovation samt offentlige

investeringer. På de enkelte indsatsområder fremhæver Kommissionen

en række konkrete indsatsområder, der kan gøre det mere attraktivt at

foretage risikovillige investeringer. Herunder kan særligt nævnes tre

konkrete områder:

Reguleringen af institutionelle investorers investeringsmuligheder.

Her opfordres medlemslandene til at implementere den såkaldte

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

'prudent-man' regulering, hvor investorerne ikke direkte er under-

(Løbenr. 3486)

lagt faste og dermed mindre fleksible investeringsregler, men i ste-

det investerer under hensyntagen til investorens samlede risiko i

investeringerne. Kommissionen anfører, at implementeringen af

sådanne regler vil kunne gavne investorernes muligheder for at fo-

retage risikovillige investeringer.

Betydningen af konkurslovgivningen for iværksættere. Kommissi-

onen opfordrer til at gøre det lettere at genstarte egen virksomhed

efter en tidligere konkurs.

Betydningen af, at risikovillige investeringer kan flyde over græn-

serne i EU uden barrierer i form af dobbelt beskatning som følge

af nationale forskelle i skattelovgivningen.

2.4. Konklusion og sammenfatning

Den generelle konklusion er, at markedet for risikovillige investeringer

i EU-landene har gennemgået en betydelig udvikling siden 1998. End-

videre påpeges det, at de fleste af målsætningerne vedrørende nedbry-

delse af barrierer som blev fremhævet i Kommissionens handlingsplan

i 1998 er blevet opfyldt.

Som en konsekvens af det voksende marked gennem årene med sti-

gende globale aktiviteter, øget modenhed og professionalisme bliver

risikovillige investeringer i flere lande nu anset som en aktivklasse for

sig selv. Kommissionen opfordrer til, at denne positive udvikling udvi-

des til alle EU-lande samt de nye medlemslande.

ECOFIN ventes på mødet den 25. november 2003 at vedtage

rådskonklusioner, der tager Kommissionens fremskridtsrapport til ef-

terretning og støtter Kommissionens generelle vurdering og konklusi-

oner. Endvidere opfordres FSC (Financial Services Committee) til at se

nærmere på Kommissionens fremskridtsrapport med henblik på at

rådgive ECOFIN. Dette skal specielt ses i lyset af, at Det Europæiske

Råd på forårsmødet i 2003 opfordrede Kommissionen og Rådet til at

arbejde mod at nedbringe barriererne for udvikling af et Europæisk

marked for risikovillig kapital og herunder undersøge forhindringer for

institutionelle investorers investering i venture kapital.

3. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Der er ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser af

fremskridtsrapporten.

4. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Handlingsplanen sigter både imod, at medlemslandene kan måle sig i forhold til

hinanden og på at fremme et fælles europæisk marked for risikovillig kapital. Dette

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kan bedst realiseres på fællesskabsniveau.

(Løbenr. 3486)

5. Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sidste års fremskridtsrapport blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for

drøftelsen på ECOFIN-mødet den 5. november 2002.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(Løbenr. 3486)

Dagsordenspunkt:

Finansielle tjenesteydelser: Handlingsplanen for

finansielle tjenesteydelser

Rådet (ECOFIN) ventes den 25. november 2003 at tage Kommissio-

nens 9. fremskridtsrapport om gennemførelsen af den finansielle hand-

lingsplan til efterretning.

Baggrund og indhold

Kommissionen udsender en fremskridtsrapport om gennemførelsen af den finan-

sielle handlingsplan i den sidste del af hver formandskabsperiode. Ved udsendelsen

af den 8. fremskridtsrapport i juni 2003 var 34 forslag gennemført på EU-plan. Der

var19 initiativer, der ikke var gennemført. Disse initiativer fordelte sig således:

fire forslag om finansielle tjenesteydelser som blev behandlet i Rådet og i Eu-

ropa-Parlamentet

to forslag om selskabsret som blev behandlet i Rådet og i Europa-Parlamentet

fem forslag blev forberedt i Kommissionen

fire initiativer drejede sig om opfølgning på vedtagne initiativer

ét initiativ om overvejelser om og behovet for nye initiativer

tre initiativer drejede sig om skattemæssige forhold

Siden juni er prospektdirektivet og forslaget om beskatning af renter vedtaget. På

mødet den 25. november 2003 forventes forslaget om investeringsservice vedtaget

som et a-punkt. Tallet for vedtagne initiativer er dermed steget til 37. Der arbejdes

intensivt med gennemførelse af så mange af forslagene som muligt inden udgangen

af 2004.

Status for direktivforslagene om finansielle tjenesteydelser:

Prospektdirektivet

Vedtaget den 15. juli 2003.

Investeringsservicedirektivet

Oplysningsforpligtelser

Politisk enighed forventes på ECOFIN den

25. november / i december

Europa-Parlamentets Økonomi- og Valuta-

udvalg ventes at afgive bemærkninger den 24.

november 2003 og det Juridiske udvalg den

27. november 2003.

ECOFIN: politisk enighed/fælles holdning

forventes i nærmeste fremtid

Drøftelse i Konkurrenceevnerådet 27. no-

vember 2003

Europa-Parlamentets udtalelse forventes

vedtaget den 17. november.

Overtagelsestilbud

Kommissionen har oplyst, at "Basel II forslaget" forventes fremsat i første halvdel

af 2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Alle forslag til direktiver skal være vedtaget senest i april 2004 i Rådet. Valget til

Europa-Parlamentet kan medføre, at parlamentets vedtagelse af udtalelser mv. kan

blive forsinket til slutningen af året, når det nyvalgte Europa-Parlament har nedsat

de forskellige udvalg, der er udpeget ordførere (rapportører m.v.).

(Løbenr. 3486)

Handlingsplanen udløber med udgangen af 2004. Der er imidlertid forslag i planen,

som ikke vil kunne vedtages inden dette tidspunkt. Der er også nye initiativer i

gang, som bør prioriteres. Arbejdet med udarbejdelsen af en ny handlingsplan er

derfor gået i gang.

Som noget nyt forventes Kommissionens rapport også at indeholde et afsnit om

arbejdet i Det Europæiske Værdipapirudvalg (European Securities Committee) og

Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (CESR) med udarbejdelsen af gennemfø-

relsesforanstaltninger i direktiverne om "markedsmisbrug" og om prospekter.

Vedr. udbredelsen

af Lamfalussy proceduren

til kreditinstitut- og forsikringssektorerne,

har Kommissionen den 5. november fremlagt et direktivforslag om ændring af ko-

mitebestemmelserne i kreditinstitutdirektivet og direktivet om oprettelse af en for-

sikringskomite. Endvidere har Kommissionen truffet beslutning om nedsættelse af

to nye "niveau 3" komiteer, for henholdsvis kreditinstitutter og forsikringsselskaber

og pensionsfonde.

Endvidere ventes rapporten at beskrive status for

dialogen mellem EU og USA

på det

finansielle område, og ventes at konstatere, at der har været fremskridt i drøftelser-

ne.

Vedr. udkastet til

handlingsplan om Corporate Governance

ventes det at Kommissionen

bemærker, at den i skriftlig høring har modtaget bemærkninger fra mere end 100

personer og virksomheder, og at den vurderer tendensen i bemærkningerne er posi-

tiv. Kommissionen forbereder et resumé af bemærkningerne, der forventes udsendt

i begyndelsen af november 2003.

Kommissionen ventes endvidere at bemærke, at den har udsendt en rapport om

finansielle analyser/analytikere.

Rapporten indeholder 31 anbefalinger til forebyggelse

af interessemodsætninger mellem analytikere og de virksomheder, hvis oplysninger

bliver analyseret. Kommissionen imødeser bemærkninger til rapporten inden ud-

gangen af november 2003.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet forventes at afgive en udtalelse om rapporten, 3-5 måneder

efter fremlæggelsen.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er tale om en rapport om gennemførelsen af direktiver og initiativer på fælles-

skabsplan.

Gældende dansk ret

Kommissionens fremskridtsrapport berører ikke i sig selv dansk ret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Der er tale om en redegørelse, der ikke sendes i høring.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens fremskridtsrapport har ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæs-

sige konsekvenser

(Løbenr. 3486)

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens fremskridtsrapport har ingen samfundsøkonomiske konsekvenser.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Den 9. fremskridtsrapport har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europa-

udvalg. Den 8. fremskridtsrapport blev forelagt for Folketingets Europaudvalg for-

ud for rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2003.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(Løbenr. 3486)

Dagsordenspunkt:

Skatte-/momsspørgsmål:

erhvervsbeskatning

Adfærdskodeksen

for

1. Indledning

Adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning - en del af EU’s skattepakke fra 1. de-

cember 1997 - er en politisk aftale mellem EU-landene om, at et land ikke må have

særordninger med nedsat beskatning på selskabsområdet, som er isoleret fra landets

egen økonomi, og som skal tiltrække udenlandske investeringer. Kodeksen har kri-

terier for, hvornår en skatteordning anses som skadelig. Hovedprincippet er, at en

ordning er skadelig, hvis den medfører et betydeligt lavere effektivt beskatningsni-

veau, f.eks. nulbeskatning, i forhold til de skatteregler, der normalt gælder i det på-

gældende land. EU-landene må ikke indføre nye ordninger i strid med kodeksen

(”stand-still”), og de skal ophæve deres nuværende skadelige ordninger eller ændre

dem, så de skadelige elementer fjernes (”roll-back”).

ECOFIN etablerede en særlig adfærdskodeks-gruppe til at overvåge, at EU-landene

overholder kodeksen.

Gruppen undersøgte omkring 270 skatteordninger og identificerede (ved flertalsbe-

slutninger) 66 ordninger som var i strid med kodeksen (40 ordninger i EU-lande og

26 i tilknyttede områder). Gruppen forelagde resultatet i en rapport fra november

1999 til ECOFIN. Rådet aftalte i november 2000 en tidsplan om trinvis afvikling af

skadelige ordninger, således at skadelige skatteordninger som hovedregel skulle

afvikles inden udløbet af 2005.

Gruppen gennemgik herefter oplysninger fra de berørte EU-lande om, hvad de

havde gjort eller ville gøre for at afvikle deres sortlistede ordninger, så ordningerne

ikke længere er i strid med kodeksen.

Som led i gennemførelsen af skattepakken den 3. juni 2003 godkendte ECOFIN en

rapport fra gruppen om gennemført eller planlagt afvikling af de skadelige ordnin-

ger. Rådet godkendte, at ændringerne - som beskrevet i rapporten - var tilstrækkeli-

ge til, at de pågældende ordninger ikke længere var i strid med kodeksen. Rådet gav

endvidere tilladelser til tidsbegrænsede forlængelser af visse ordninger efter 2005.

ECOFIN pålagde endvidere gruppen at fortsætte arbejdet med at overvåge, at EU-

landene gennemfører afviklingen, og at de ikke indfører ny skadelige ordninger,

samt at rapportere til Rådet inden årets udløb.

ECOFIN skal således den 25. november 2003 modtage en rapport fra adfærds-

gruppen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Rapportens indhold

Adfærdskodeks-gruppen har udarbejdet en rapport, som omtaler gruppens arbejde

med at overvåge afviklingen af skadelige skatteordninger (roll back) og overholdel-

sen af forpligtelsen til ikke at indføre nye skadelige ordninger (standstill).

Vedr. afvikling nævner rapporten, at gruppen har undersøgt de pågældende EU-

landes oplysninger om afvikling af de 66 skadelige ordninger.

(Løbenr. 3486)

Det fremgår af bilaget, at de berørte lande har ændret eller vil ændre deres skadelige

skatteordninger, så de afskaffes eller bringes i overensstemmelse med kodeksen på

den måde, de tidligere har oplyst. Det gælder også de danske regler for beskatning

af holding-selskaber, der som den eneste danske skatteordning blev vurderet til at

være i strid med kodeksen, og som derfor blev ændret, da Folketinget vedtog en

ændring af selskabsskatteloven med virkning fra 1. juli 2001 (lov nr. 282 af 25. april

2001 (L99 fra folketingsåret 2000-01)).

Vedr. standstill nævner rapporten, at gruppen anmodede alle EU-lande om at oply-

se, om de havde indført nye skatteordninger, som kan være i strid med kodeksen.

Alle EU-lande har svaret, at de ikke har indført sådanne ordninger.

Dog har Holland oplyst, at de Hollandske Antiller har indført en ny ordning, og at

det er endnu ikke afgjort, om denne ordning er skadelig. Rapporten nævner, at Hol-

land og Kommissionen vil udarbejde en redegørelse for denne ordning, således at

gruppen kan undersøge, om denne ordning potentielt er skadelig.

Rapporten refererer endvidere til to andre skadelige ordninger på de Hollandske

Antiller, som blev indført efter, at gruppen havde identificeret de 66 skadelige ord-

ninger. De Hollandske Antiller ventes snarest med bistand fra Holland at udarbejde

forslag m.h.p. at de to ordninger afvikles eller ændres, så de er i overensstemmelse

med kodeksen.

3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Arbejdet med at overvåge gennemførelsen af adfærdskodeksen på selskabsskatte-

området, herunder afviklingen af skadelige skatteordninger, vurderes bedst at kunne

ske på fællesskabsplan.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Rapporten har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle virkninger.

5. Tidligere forelæggelse for Folketinget

Rapporten fra Adfærdskodeksgruppen har ikke tidligere været forelagt Folketingets

Europaudvalg. Skattepakken, herunder adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning,

har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg, senest forud for

ECOFIN den 3. juni 2003.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(Løbenr. 3486)

Dagsordenspunkt:

Skatte-/momsspørgsmål:

moms

Direktiv om nedsat

Kommissionens forslag til ændret direktiv om nedsat moms [KOM(2003) 397] er

på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 25. november 2003 med henblik på

politisk enighed.

1. Baggrund for forslaget og problemer med gældende regler

Det gældende regelsæt for moms er baseret på to satser. En minimumssats på 15

pct., som gælder generelt for den ordinære momssats’ fastsættelse. Derudover gæl-

der der en minimumssats på 5 pct. for nedsatte momssatser. Medlemsstaterne har

mulighed for at anvende én eller to nedsatte satser på de i bilag H opregnede varer

eller ydelser. Bilaget er en del af 6. momsdirektiv. Derudover har medlemslandene

en række særordninger, som giver visse medlemslande mulighed for at anvende

nedsatte satser – i enkelte tilfælde 0-sats – på visse varer eller ydelser, som ikke er

nævnt bilag H.

Det nuværende regelsæt er således ugennemsigtigt, da det er præget af særordnin-

ger. Til eksempel kan nævnes, at to medlemslande har ret til at anvende nedsat

momssats for salg af børnetøj. Endvidere har fx 8 medlemslande ret til at anvende

en nedsat momssats på restaurationsydelser.

Kommissionens opfattelse er, at tiden nu er inde til at ophæve disse særordninger.

Formålet er at sikre en ensartet behandling af medlemsstaterne, herunder også de

nye tiltrædende lande. Endvidere vil Kommissionen sætte en stopper for de for-

vridninger, der er opstået på grund af særordningerne, hvor nogle – men ikke alle -

medlemslande kan anvende nedsatte satser inden for visse sektorer.

Dertil kommer, at 9 medlemslandes forsøgsordning med nedsat moms på arbejds-

kraftintensive tjenesteydelser udløber 31. december 2003, og der skal tages stilling

til, hvad der videre skal ske. Kommissionens rapport om forsøgsordningen konklu-

derer, at momsnedsættelsen kun i meget begrænset omfang har givet lavere priser

for de berørte ydelser i de deltagende lande. Dertil kommer, at den kun i meget

begrænset omfang har medvirket til at fremme beskæftigelsen, og Kommissionen

anfører derfor, at nedsat moms statsfinansielt er en dyr måde at skabe jobs på. Der-

for mener Kommissionen ikke, at forsøgsordningen skal videreføres og gøres per-

manent (Kommissionen foreslår dog, at visse af de ydelser, der er omfattet af for-

søgsordningen, indsættes i bilag H, jf. nedenfor under afsnit 2. Kommissionens

begrundelse herfor er ikke at fremme beskæftigelsen, men at de pågældende ydelser

ligger meget tæt på ydelser, der allerede står i bilag H).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Forslagets indhold

Forslagets hovedelementer er:

-Alle særordninger for enkelte medlemslande vedrørende ret til at anvende nedsat

moms for bestemte varer og tjenester ophæves. Det betyder, at bilag H til 6.

momsdirektiv bliver den eneste liste til at afgøre, for hvilke varer og tjenester lan-

dene kan vælge at anvende nedsat moms. Visse medlemslande mister således retten

til at have nedsatte momssatser på varer og ydelser, som ikke fremgår af den nye

liste H, fx børnetøj, alkoholholdige drikkevarer samt visse dæk og cykel- og motor-

cykelhjelme.

(Løbenr. 3486)

-Lande, der i dag anvender 0-satser eller stærkt reducerede satser (1-4%) på visse

varer og tjenester i kraft af særordninger, vil kunne fortsætte dermed, hvis det drejer

sig om en vare eller tjeneste, der er nævnt i bilag H.

-Visse medlemsstater kan opretholde særligt lave satser i visse områder (øer, fjernt

liggende områder – f.eks. Portugal for så vidt angår Madeira og Azorerne), men

ordningen begrænses til varer og ydelser, der forbruges i disse områder (ordningen

kan ikke mere anvendes på salg ud af områderne til forbrug uden for områderne).

-Reglerne om anvendelse af bilag H præciseres i overensstemmelse med EU-

Domstolens praksis. Det betyder, at et medlemsland ikke behøver at anvende ned-

sat moms for en hel kategori i bilag H, men kan begrænse det til dele heraf i det

omfang, dette ikke medfører konkurrenceforvridning.

-Der foreslås følgende indholdsmæssige ændringer i kategorierne i bilag H:

i kategori 4 (medicinsk udstyr m.v.) indsættes ”hjælpemidler til

handicappede”.

I kategori 10 (boliger) ophæves betingelsen om, at leverancerne

sker som led i en socialpolitik, idet betingelsen har vist sig vanske-

lig at anvende. Den gældende kategori omfatter ”levering, opførel-

se, renovering og ombygning” af boliger. Dette udvides med ”ud-

lejning”.

Endelig videreføres i denne kategori – fra forsøgsordningen vedrø-

rende arbejdskraftintensive tjenester – ”reparation og vedligehol-

delse samt rengøring” af boliger.

Som kategori 12 indsættes ”levende planter, blomstervarer (herun-

der løg, afskårne blomster og pyntegrønt) og træ til brændsel. Som

led i en særordning anvender 11 medlemslande i øjeblikket i varie-

rende udstrækning nedsat moms på disse vareområder.

Som kategori 14 indsættes ”restaurationsydelser”. 8 af de 15 med-

lemslande har i dag ifølge særordninger ret til at anvende nedsat

moms for restaurationsydelser.

Kategori 19 (renholdelse af gader, renovation og behandling af af-

fald) udvides med kloakarbejde og genbrug af affald.

Som kategori 20 indsættes ”levering af el, gas og varme”. Efter

gældende regler har alle lande ret til at anvende nedsat moms for el

og gas, men kun efter forudgående godkendelse fra Kommissio-

nen. Denne godkendelse bortfalder således. ”Varme” tilføjes, fordi

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dette er meget sammenligneligt med el- og gasleverancer.

Overordnet er det Kommissionens opfattelse, at bilag H i den foreslåede udform-

ning ikke vil medføre konkurrenceforvridning mellem medlemslandene. Derimod

mener Kommissionen, at de særregler om nedsat moms, som bortfalder ved forsla-

get, har givet anledning til konkurrenceforvridning.

3. Retsgrundlag

Forslaget har hjemmel i Traktatens artikel 93, som kræver vedtagelse med enstem-

mighed. Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse om forslaget.

4. Lovgivningsmæssige konsekvenser

(Løbenr. 3486)

Vedtagelse af forslaget vil ikke kræve ændring af momsloven, idet Danmark ifølge

det foreliggende forslag kan opretholde 0-satsen for aviser. Muligheden for at an-

vende nedsat moms vil fortsat være frivillig.

5. Samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget betyder, at det stadig er valgfrit for medlemslandene at anvende nedsat

moms. Endvidere vil Danmark ifølge forslaget kunne opretholde 0-satsen for avi-

ser. Den del af forslaget har derfor som udgangspunkt ingen samfundsøkonomiske,

administrative eller statsfinansielle konsekvenser.

Ophævelsen af muligheden for at sælge teleydelser med særlig lav moms fra visse

territorier i visse medlemslande til forbrugere bl.a. her i landet, ventes at ville mod-

virke risikoen for provenutab, som følge af et eventuelt stigende grænseoverskri-

dende salg.

Forslaget skønnes ikke at få administrative konsekvenser eller økonomiske omkost-

ninger for erhvervslivet.

6. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Forslaget skønnes ikke at påvirke medlemslandenes afgiftskompetence ud over,

hvad der er nødvendigt for det indre markeds funktion.

7. Høring

Høring blev iværksat efter Kommissionens fremsættelse af direktivforslaget i juli

2003.

Der er modtaget høringssvar fra Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

Dansk Industri, Håndværksrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, For-

eningen af Registrerede Revisorer, Center for Ligebehandling af Handicappede,

Kommunernes Landsforening, Dansk Energi, Danske Fjernvarmeværkers For-

ening, Horesta og Danske Dagblades Forening.

Det nævnes i flere af de indkomne høringssvar, at man generelt er positiv over for

direktivforslaget. Enkelte er kommet med forslag til varer og ydelser, der bør om-

fattes af listen. Det kan bl.a. nævnes, at Håndværksrådet ønsker forslaget udvidet

med anlægsgartnerarbejde og flere andre håndværksfag. Håndværksrådet skriver, at

nedsat moms kan bruges som et middel til at bekæmpe sort arbejde. Under alle

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

omstændigheder støtter Håndværksrådet direktivforslaget, uanset om Danmark

ønsker at anvende nedsatte satser.

Omvendt anfører Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i deres høringssvar, at for-

søgsordningen vedrørende nedsat moms på arbejdskraftintensive ydelser kun i be-

grænset omfang har resulteret i lavere priser, og at forsøgsordningen heller ikke har

givet nogen signifikant beskæftigelsesvirkning. Derfor mener Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd, at beskæftigelses-, sociale og andre formål bør fremmes med andre

virkemidler end momsen.

8. Tidligere forelæggelser

(Løbenr. 3486)

Grundnotat af 3. september 2003 er oversendt til Folketingets Europaudvalg. Sagen

blev endvidere forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (ECOFIN)

den 7. oktober 2003.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(Løbenr. 3486)

Dagsordenspunkt:

Skatte-/momsspørgsmål: Vedtagelse af gennemfø-

relsesbestemmelser og proceduren for vedtagelse

af undtagelser

Der ventes på rådsmødet (ECOFIN) den 25. november 2003 politisk enig-

hed om Kommissionens forslag til ændret direktiv om det fælles merværdiaf-

giftssystem for så vidt angår vedtagelse af gennemførelsesbestemmelser og

proceduren for vedtagelse af undtagelser [KOM(2003)335].

1. Baggrund for forslaget og eksisterende problemer

Det 6. momsdirektiv indeholder regler for et fælles merværdiafgiftssystem

indenfor EU, som medlemslandene skal anvende. Direktivet fastsætter de

formelle rammer, men indeholder ikke et redskab til sikring af en ensartet

anvendelse af reglerne. At to lande fortolker en regel forskelligt, kan f.eks. i

forbindelse med en handel mellem de to lande føre til, at der enten slet ikke

opkræves moms, eller at der opkræves moms i begge lande. Desuden kan det

give ulige konkurrencevilkår for erhvervslivet, hvis ét medlemsland mener, at

en aktivitet er momspligtig, mens et andet land mener, at samme aktivitet er

momsfri.

Et af Kommissionens hovedpunkter i momsstrategien fra 2000 er at forbedre funk-

tionen af det indre marked. Et led heri er at sikre en mere ensartet anvendelse af de

eksisterende EU-momsregler, hvilket kun er muligt, hvis reglerne gennemføres på

samme måde i hele fællesskabet.

6. momsdirektiv indeholder blandt andet regler om en Momskomité. I dag kan

denne Momskomité kun undersøge spørgsmål rejst på foranledning af et medlems-

land og evt. beslutte vejledende retningslinier på et givent område. Komitéen fun-

gerer kun som et konsulterende organ og kan ikke træffe bindende beslutninger.

Derfor fremsatte Kommissionen i 1997 et forslag, som gav Rådet kompetence til at

udstede bindende retningslinier efter vedtagelse i komitéprocedure med kvalificeret

flertal, men forslaget mødte ikke opbakning og har ikke været diskuteret i årevis.

Kommissionen trækker ikke sit forslag fra 1997 tilbage, men foreslår en midlertidig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

procedure for at forbedre den nuværende situation, som Kommissionen finder util-

fredsstillende, idet en uensartet anvendelse af momsreglerne i visse tilfælde kan føre

til dobbeltbeskatning i forbindelse med grænseoverskridende virksomhed.

2. Forslagets indhold

På denne baggrund har Kommissionen fremsat forslag om ændrede regler for

kompetencen til at gennemføre eksisterende lovgivning.

Derudover foreslår Kommissionen, at proceduren for vedtagelse af undtagelser fra

6. momsdirektiv ændres.

Kommissionen forslag om ændrede regler for kompetencen til at gennemføre

eksisterende lovgivning

Kommissionen foreslår, at kompetencen til at gennemføre eksisterende lovgivning

ændres, således at der kommer en mere ensartet anvendelse af eksisterende lovgiv-

(Løbenr. 3486)

ning. Det foreslås, at de retningslinier, der besluttes i Momskomitéen og som i dag

kun er vejledende for medlemslandene, gøres til juridisk bindende fællesskabsrets-

akter, som vedtages af Rådet med enstemmighed. Rådet bemyndiger således sig selv

– og ikke som normalt Kommissionen – til enstemmigt at vedtage juridisk binden-

de gennemførelsesbestemmelser.

Kommissionen forestiller sig, at i praksis rejses spørgsmålene fortsat i Momskomi-

téen, og denne vil så undersøge, om de retningslinier, der er opnået enighed om kan

konverteres til juridisk bindende fællesskabsretsakter. Kommissionen finder, at

Momskomitéen i alle tilfælde skal konsulteres, før Kommissionen fremsætter sit

forslag til gennemførelsesbestemmelser. Kommissionen forestiller sig, at forslaget

kan blive vedtaget uden høring af EU Parlamentet eller den Europæiske Økonomi-

ske og Sociale komité.

Rent teknisk indsættes en ny artikel 29a i 6. momsdirektiv, hvorefter Rådet en-

stemmigt på forslag fra Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser til 6.

momsdirektiv.

Kommissionens forslag til ændret procedure for vedtagelse af undtagelser fra 6. momsdirek

Rådet kan med hjemmel i 6. momsdirektivs art. 27 og 30 efter anmodning fra et

medlemsland give bemyndigelse til en undtagelse fra 6. momsdirektiv. Efter den

nuværende procedure godkendes undtagelsen stiltiende efter to måneder, såfremt

ingen lande eller Kommissionen gør indsigelser. Rådet vedtager således en undta-

gelse uden at den formelt har været forelagt Rådet. Kommissionen har i praksis

forsøgt at sætte undtagelserne på Rådets dagsorden inden udløbet af de to måneder,

men en del undtagelser er alligevel vedtaget uden egentlig forelæggelse for Rådet.

Kommissionen finder den stiltiende godkendelse uholdbar og foreslår en ændring

af proceduren, så den bliver mere simpel og transparent. Kommissionen anfører, at

det er vigtigt med en transparent procedure af hensyn til de erhvervsdrivende, så de

ved hvilke regler der vedtages hvornår.

Derfor foreslår Kommissionen, at proceduren for vedtagelse af undtagelser – dvs.

direktivets artikel 27 og 30 – ændres, således at der ikke længere sker en stiltiende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vedtagelse to måneder efter, at et medlemsland har anmodet Kommissionen om en

undtagelse fra 6. momsdirektiv. I stedet foreslås, at Kommissionen enten fremsæt-

ter et forslag eller en meddelelse for Rådet, som så kan behandle og evt. vedtage

undtagelsen med enstemmighed. Kan Kommissionen ikke tiltræde anmodningen,

fremlægger den en begrundet udtalelse for Rådet.

Derudover foreslås nogle mindre ændringer af proceduren for anmodning om und-

tagelser. Det foreslås, at Kommissionen i det indledende stadium, hvor den anmo-

der om supplerende oplysninger, underretter det anmodende medlemsland, når den

har alle relevante oplysninger.

Forslaget medfører endvidere, at det ikke længere er aktuelt at Kommissionen cir-

kulerer sine anmodninger om supplerende oplysninger til de øvrige medlemslande,

idet Kommissionen enten fremsætter et forslag eller en begrundet udtalelse, som vil

indeholde alle relevante oplysninger.

(Løbenr. 3486)

Endelig foreslås, at der indsættes en frist på 3 måneder fra underretningen af det

anmodende medlemsland til Kommissionen skal have fremsat et forslag eller en

begrundet udtalelse.

3. Retsgrundlag

Forslaget har hjemmel i Traktatens artikel 93, som kræver vedtagelse med enstem-

mighed. Europa-Parlamentet forventes at afgive udtalelse i december 2003.

4. Høring

Forslaget har været i høring hos diverse relevante organisationer og der er modtaget

høringssvar fra De Statsautoriserede Revisorer, Dansk Industri, Handel, Transport

og Serviceerhvervene (HTS), Advokatrådet og Dansk Handel & Service.

Høringssvarene var enten positive eller uden bemærkninger. De Statsautoriserede

Revisorer fremhævede vigtigheden af, at vedtagelse af gennemførelsesbestemmelser

i Rådet kommer til at ske effektivt, kompetent og hurtigt.

5. Samfundsøkonomiske, administrative og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at få samfundsøkonomiske eller statsfinansielle konsekven-

ser. For så vidt angår forslaget om vedtagelse af juridisk bindende gennemførelses-

bestemmelser vil dette betyde, at det fremover bliver muligt for Rådet at vedtage

juridisk bindende retsakter – dog kun i det omfang, der er enighed blandt alle med-

lemslandene om dem.

6. Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget skønnes ikke at få administrative konsekvenser for erhvervslivet. Ændre-

de kompetenceregler for gennemførelse af eksisterende lovgivning vil forbedre

funktionen af det indre marked, idet man i højere grad opnår en ensartet anvendel-

se af de eksisterende EU-momsregler. Man undgår herved bl.a. risiko for dobbelt-

beskatning ved grænseoverskridende virksomhed.

7. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget om gennemførelsesbestemmelser skønnes sikre en ensartet anvendelse

med disse principper, idet det anses for nødvendigt at at være i overensstemmelse

af de eksisterende EU-momsregler i medlemslandene af hensyn til det indre mar-

keds funktion. Forslaget vedrørende vedtagelse af undtagelser medfører ikke æn-

dring i balancen mellem Fællesskabet og medlemslandene.

8. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Vedtagelse af forslaget vil ikke kræve ændring af momsloven.

9. Tidligere forelæggelse for Folketinget

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaud-

valg. Grundnotat af 17. juni og supplerende grundnotat af 29. juli

2003 er oversendt til Folketingets Europaudvalg.

(Løbenr. 3486)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(Løbenr. 3486)

Dagsordenspunkt:

Skatte-/momsspørgsmål: Momssærordningen for

rejsebureauer

På ECOFIN den 25. november 2003 vil formandskabet bede Rådet tage stilling til

et kompromisforslag vedrørende Kommissionens forslag om ændring af momssær-

ordningen for rejsebureauer.

1. Baggrund

Da 6. momsdirektiv blev vedtaget i 1977, blev der indført en særlig (forenklet)

momsordning for rejsebureauer og –arrangører, der i eget navn og for egen regning

sælger pakkerejser, hvori der indgår ydelser indkøbt hos en tredjemand (hotelop-

hold, transport m.v.). Særreglen går i korte træk ud på, at rejsebureauet kun skal

momse bureauets fortjeneste (”margen”) og ikke som normalt hele salgsprisen. Til

gengæld kan bureauet så ikke fratrække momsen på de ydelser fra tredjemand, som

indgår i rejsepakken. På denne måde undgås, at rejsebureauerne momsregistreres i

de forskellige medlemsstater, hvor ydelserne præsteres og samtidig sikres, at mom-

sen på ydelserne i pakken betales i det land, hvor disse ydelser endeligt forbruges

(eksempel: hotelydelse i Spanien sælges af hotelejeren og momses af denne).

Danmark og Irland, som ikke før vedtagelsen af 6. momsdirektiv havde haft moms

på rejsebureauydelser, fik lov til at opretholde momsfritagelsen og skulle således

ikke anvende den særlige momsordning.

Med det indre marked og hele den teknologiske udvikling (internethandel m.v.) er

rejsebranchens strukturer og handelsmetoder imidlertid ændret. Både fordi den

gældende særregel af Kommissionen vurderes at være uhensigtsmæssig på flere

punkter, og fordi en ens momsmæssig behandling i branchen vil sikre mod konkur-

renceforvridning, foreslår Kommissionen, at særreglen ændres på en række punkter,

så den bedre passer til branchens forhold, og at de eksisterende undtagelsesmulig-

heder ophæves.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Forslagets indhold

Formålet med forslaget er for det første at sikre en mere ensartet anvendelse af

særordningen ved at udvide dens anvendelsesområde til at omfatte leverancer til

alle kunder, herunder andre rejsebureauer (dvs. ikke kun, som efter de gældende

regler, leverancer til rejsende) og for det andet at ophæve de forskellige undtagelser

i tilknytning til sådanne leverancer. Endelig – for det tredje – tager forslaget sigte på

at afskaffe konkurrencefordrejning til skade for rejsearrangører, der har etableret sig

i EU.

De 4 vigtigste elementer i forslaget er:

- Særordningen udvides til at omfatte salg af ydelser fra et rejsebureau til alle

kunder (herunder andre rejsebureauer);

- Bureauer uden for EU, der sælger til kunder i EU, skal afregne moms i EU.

Samtidig ophæves Danmarks og Irlands mulighed for at momsfritage rejse-

bureauer;

- Bureauerne kan vælge at anvende de normale momsregler i stedet for sær-

ordningen;

- Landene kan autorisere bureauer til at anvende én fast fortjenstmargen i en

fastsat periode.

(Løbenr. 3486)

Ad 1: Efter gældende regler gælder særordningen kun, når der i rejsepakken indgår

ydelser indkøbt fra tredjemand og rejsen sælges i eget navn direkte til den rejsende.

Imidlertid har rejsebureaubranchen udviklet sig på en sådan måde, at det oftere og

oftere sker, at bureauer sælger til andre bureauer (hvis et bureau f.eks. har indkøbt

en stor samlet mængde hotelophold, men kun har brug for en del af disse til egne

kunder, sælges de resterende ophold videre til et andet bureau). Efter gældende

regler kan sådanne ”bureau-til-bureau”-situationer ikke omfattes af særordningen,

hvilket skaber en del administrative problemer for bureauerne og desuden bevirker,

at en del ydelser ikke momses i forbrugslandet. Forslaget går derfor ud på at sær-

ordningen udvides til at omfatte salg til alle kunder uanset kundens karakteristika

(dvs. kunden kan være privatperson, momspligtig person, andet bureau o.s.v.).

Ad 2: Efter de gældende regler skal bureauer i tredjelande, der sælger til kunder i

EU, ikke betale moms i EU. Dette kan medføre, at specielt større bureauer vælger

at etablere sig uden for EU for derfra at sælge momsfrit til rejsende i EU. Dette

skaber konkurrencefordrejning overfor mindre bureauer, der ikke har ressourcer

nok til at etablere en virksomhed i et tredjeland og sælge derfra. Derfor foreslås det,

at bureauer i tredjelande i disse tilfælde skal afregne moms i EU (i det EU-land,

hvor kunden er bosat). I sammenhæng hermed foreslås der en ophævelse af bl.a.

Danmarks mulighed for at momsfritage rejsebureauer.

Ad 3: Momsregistrerede virksomheder kan efter de normale momsregler fratrække

momsen på deres indkøb. Under rejsebureau-momssærordningen (moms af for-

tjenstmargen) fremgår det ikke af regningen til virksomheden, hvor meget moms

der er på de enkelte dele af rejsen (hotel, transport m.v.) og moms for disse delele-

menter kan derfor ikke bringes til fradrag under særordningen. Under de normale

momsregler vil en momsregistreret virksomhed derimod have fradragsret for mom-

sen på de ydelser, der indgår i rejsepakken. Dette kan give erhvervsvirksomheder et

incitament til at kontakte de enkelte leverandører af ydelserne og købe dem separat

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

– for på et rejsebureau, dermomsfradragsret – i stedet for at købe ydelserne samlet

gennem denne måde at få anvender særordningen. Derfor foreslås det, at et bu-

reau altid kan vælge at anvende de almindelige momsregler i stedet for særordnin-

gen.

Ad 4: Med henblik på forenkling af særordningen foreslås det, at medlemslandene

kan autorisere bureauer til at anvende én fast fortjenstmargen i en given periode.

Det betyder, at alt køb og salg vedrørende rejser gøres op for en periode i stedet for

opgørelse af køb og salg rejse-for-rejse. Forslaget medfører en forenkling, fordi der

ofte er en tidsmæssig afstand mellem køb (f.eks. af hotelværelser) og salg af rejsen.

3. Retsgrundlag

Forslaget er baseret på Traktatens artikel 93, som kræver vedtagelse med enstem-

mighed.

4. Gældende ret

Den gældende særordning for rejsebureauer findes i 6. momsdirektiv artikel 26.

Den danske momsfritagelse for rejsebureauer findes i momsloven § 13, stk. 1, nr.

16. Den danske bestemmelse er baseret på undtagelsesbestemmelsen i 6. momsdi-

rektivs artikel 28, stk. 3, litra b, jf. direktivets bilag F, nr. 27.

5. Høring

(Løbenr. 3486)