Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del Bilag 215
Offentligt
1465069_0001.png
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 215)
økonomi- og finansministerråd
(Offentligt)
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg, den 19. november 2003
I et kommende samråd ønskes en drøftelse af følgende spørgsmål:
F. Vil finansministeren redegøre for følgende forhold i forbindelse med det uformelle ØKOFIN rådsmøde i Stresa den
12.-13. september 2003:
- Hvornår stod det klart for ministeren, at den italienske formand for ØKOFIN fremsendte en række ændringsforslag til
forfatningstraktaten, selv om der på ØKOFIN-mødet ikke var blevet truffet beslutning herom?
- Har ministeren reageret overfor den italienske formand på fremsendelsen af de ikke-besluttede forslag?
- Har ministeren meddelt den italienske formand, at forslaget om at svække Europa-Parlamentets indflydelse på EU's
budget ikke kan støttes af Danmark?
- Synes ministeren, det er tilfredsstillende, at medlem- merne af Folketingets Europaudvalg er henvist til at erfare om de
fremsendte ændringsforslag fra dagspressen?
- Vil ministeren kommentere den kritik af regeringens håndtering af sagen om Ecofin-Rådets behandling af spørgsmålet
om traktatændringer - herunder spørgsmålet om mangelfuld orientering af Folketingets Europaudvalg - som flere
folketingsmedlemmer har fremført, bl.a. i spørge- tiden og spørgetimen?
G. I følge finansministerens svar på udvalgsspørgsmål nr. 10 til Europaudvalget (alm. del. bilag 184) indgik de
ændringsforslag, der blev fremsendt fra det uformelle ØKOFIN-rådsmøde i drøftelserne på udenrigsministermødet den
27. oktober 2003. I den forbindelse bedes udenrigsministeren redegøre for følgende:
- Var ministeren orienteret om, at de fra ØKOFIN formanden fremsendte forslag stammede fra et møde, hvor der ikke
var blevet truffet nogen beslutninger?
- Hvorledes harmonerer forslaget om at begrænse Europa-Parlamentets indflydelse på budgettet med det
forhandlingsgrundlag, som et bredt flertal i Folketinget har tiltrådt?
- Hvorledes blev Danmarks stilling til dette forslag tilkendegivet på mødet den 27. oktober 2003?
Det bemærkes, at samrådsspørgsmålene ønske besvaret samtidigt.
P.u.v.
Claus Larsen-Jensen,
formand.
Til
finansministeren og udenrigsministeren
Kopi til Ombudsmanden (Løbenr. 3597)