PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del Bilag 226
Offentligt

PDF udgave (687 KB)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

20. november 2003

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 28. november 2003 –

dagsordenspunkt rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den 5.

december 2003 - vedlægges Økonomi- og Erhvervsministeriets og

Trafikministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen

fsva. Økonomi- og Erhvervsministeriets og Trafikministeriets ansvarsområde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20. november 2003

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg – rådsmøde (transport,

telekommunikation og energi) den 5. december 2003.

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forurening fra skibe og om

indførelse af sanktioner for ulovlig forurening. KOM(2003) 92.

- Generel

indstilling

Notat følger.

Side 3

2. Forslag til forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

nr. 1406/2002 af 27. juni 2002 om oprettelse af et europæisk agentur for

søfartssikkerhed KOM(2003)449

- Generel

indstilling/politisk enighed

Side 4

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om overflytning af fragt- og

passagerskibe mellem registrene i Fællesskabet. KOM(2003)478

- Generel indstilling/politisk enighed

Side 9

Transeuropæiske transportnet

a) Ændret forslag til beslutning om ændring af beslutning nr.

1692/96/EF om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det

transeuropæiske transportnet. KOM(2003) 564.

- Politisk enighed

b) Det europæiske vækstinitiativ

- Drøftelse

Side 12

Side 20

5. Ændret forslag til forordning om ændring af forordning om fælles regler for tildeling af

ankomst- og afgangstidspunkter i Fællesskabets lufthavne. KOM(2001) 335.

- Politisk enighed

Side 23

6. Eksterne relationer i luftfartssektoren

- Information fra Kommissionen

Side 29

7. Forslag til direktiv om udbredelse og kompatibilitet mellem automatiske

bompengesystemer i Fællesskabet. KOM (2003) 132.

- Fælles tilgang

Side 30

Forslag til ændring af direktiv 199/62/EF om afgifter på tunge godskøretøjer for

benyttelse af visse infrastrukturer (Eurovignetten). KOM(2003) 448.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- Politisk drøftelse

Side 37

9. Ændret forslag til direktiv vedrørende et gennemsigtigt, harmoniseret sæt regler for

kørselsrestriktioner for lastvogne på bestemte vejstrækninger. KOM (2000) 759 /

KOM (2003) 473.

- Politisk enighed

Side 48

Erklæring om færdselssikkerhed

- Rådskonklusioner

Side 53

Udkast til forhandlingsmandater vedrørende aftaler mellem

fællesskabet og henholdsvis Kroatien, Slovenien, Makedonien og

Schweiz

- Præsentation

Side 55

12. Vejtransportsikkerhed:

Kommissionens præsentation af:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kørekort (KOM

(2003) 621 af 21. oktober 2003)

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

minimumsbetingelser for gennemførelse af direktiv 2002/15/EF og af

Rådets forordninger 3820/85 og 3821/85 vedrørende visse sociale

bestemmelse inden for vejtransport (KOM (2003) 628)

Udkast til Kommissionens meddelelse om håndhævelse af reglerne om

færdselssikkerhed

- Præsentation

Notat følger.

Side 56

13. Det europæiske vækstinitiativ – energiinfrastrukturprojekter

- Drøftelse

Side 57

Dagsordenspunkt 1: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

om forurening fra skibe og om indførelse af sanktioner for ulovlig

forurening. KOM(2003) 92.

(eftersendes)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1406/2002 om oprettelse af

et europæisk agentur for søfartssikkerhed, KOM (2003) 449

Resumé

Forslagets primære sigte er at medtage følgende tre områder blandt agenturets

formål: 1) forureningsbekæmpelse, 2) forebyggelse af terrorhandlinger m.v. mod

skibe og havnefaciliteter (maritim sikring) og 3) anerkendelse af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sønæringsbeviser fra tredjelande.

Forslaget indeholder endvidere to konsekvensændringer samt en tilpasning

vedrørende betingelserne for tredjelande, der ønsker at deltage i agenturet.

Formandskabet har i lyset af forhandlingerne i Rådets maritime arbejdsgruppe

fremlagt et kompromisforslag, som på nogle punkter justerer Kommissionens

oprindelige forslag. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (transport,

telekommunikation og energi) den 4.-5. december 2003 med henblik på politisk

enighed om fælles indstilling.

Forslaget skønnes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser, man har dog betydning for tildelingen af midler til agenturet over

EU budgettet.

Baggrund og indhold

Forslaget er modtaget den 1. september 2003 og fremsat med hjemmel i

traktatens artikel 80, stk. 2. Forslaget kan vedtages med kvalificeret flertal efter

proceduren for fælles beslutningstagen i artikel 251.

Forordning nr. 1406/2002 om det europæiske agentur for søfartssikkerhed

(agenturet) trådte i kraft i august 2002. Agenturets primære opgave er at give

medlemsstaterne og Kommissionen teknisk og videnskabelig bistand inden for

Fællesskabets lovgivning for søfartssikkerhed og forebyggelse af forurening fra

skibe.

Forslaget indeholder tre hovedelementer, som omtales nedenfor. Forslaget

indeholder endvidere to konsekvensændringer samt en teknisk præget tilpasning

vedrørende betingelserne for tredjelande, der ønsker at deltage i agenturet.

1) Indførelse af forureningsbekæmpelse blandt agenturets formål

I lyset af de senere års forureningsulykker med olietanksskibe langs europæiske

kyster, herunder navnlig ERIKA i december 1999 samt PRESTIGE i november

2002, finder Kommissionen, at der bør træffes foranstaltninger på europæisk

plan, ikke blot for at forhindre forurening fra skibe, men også for at bekæmpe

den.

Agenturet er efter Kommissionens opfattelse et passende udgangspunkt for at

give Fællesskabets indsats i forbindelse med utilsigtet og forsætlig havforurening

og civilbeskyttelse øget værdi.

Med henblik på at give agenturet kompetence til og mulighed for at deltage i

sådanne aktiviteter foreslår Kommissionen, at forordning nr. 1406/2002 om

agenturet ændres, således at konkret forureningsbekæmpelse indgår blandt

agenturets formål.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er hensigten, at agenturet skal støtte og supplere medlemsstaternes indsats,

at medvirke til at forbedre medlemsstaternes evne til at reagere i ulykkestilfælde,

at underbygge betingelserne for gensidig bistand og samarbejde og at fremme

samarbejdet mellem medlemsstaterne for at sikre skadeserstatning efter det

princip, at forureneren skal betale.

Der lægges endvidere op til, at agenturet skal supplere medlemsstaternes

forureningsbekæmpelsesordninger med praktiske midler, herunder

specialfartøjer til forureningsbekæmpelse og udstyr til opsamling af olie og andre

giftige stoffer på havet.

Endelig er det hensigten, at agenturet skal give medlemsstaterne og

Kommissionen teknisk og videnskabelig bistand i forbindelse med utilsigtet og

forsætlig forurening fra skibe. I tilfælde af forureningsulykker skal agenturet

bistå den medlemsstat, der forestår oprensningsarbejdet.

Det fremgår af forslaget, at agenturets aktiviteter til at begynde med skal

finansieres af Fællesskabsbudgettet, men at Kommissionen på sigt overvejer at

fremlægge et forslag om en finansieringsmekanisme efter princippet om, at

forureneren betaler.

Med formandskabets kompromisforslag præciseres det, at agenturet alene skal

supplere medlemsstaternes forureningsbekæmpelsesordninger og altovervejende

have en koordinerende og rådgivende rolle. Endvidere fastslås det, at agenturet

alene agerer på medlemslandenes konkrete anmodning herom.

2) Indførelse af maritim sikring blandt agenturets formål

Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) vedtog den 12. december 2002 en

række ændringer til den internationale konvention om sikkerhed for

menneskeliv til søs (SOLAS konventionen) samt en ny international kode om

maritim sikring (ISPS koden), som fastsætter en række

sikkerhedsforanstaltninger for skibsfart og havne.

Kommissionen fremlagde den 7. maj 2003 et forordningsforslag om bedre

sikring af skibe og havneanlæg, KOM (2003) 229. Dette forslag lægger op til

harmoniseret gennemførelse af de nævnte internationale foranstaltninger i

Fællesskabet. Det samme forslag lægger op til en ordning, hvorefter

Kommissionen med bistand fra agenturet skal kontrollere, at medlemsstaterne

anvender reglerne om maritim sikring effektivt.

Med henblik på at give agenturet kompetence til og mulighed for at deltage i

sådanne aktiviteter foreslår Kommissionen, at forordning nr. 1406/2002 om

agenturet ændres, således at maritim sikring indgår blandt agenturets formål.

Med formandskabets kompromisforslag begrænses agenturets opgaver til de

koordinationsopgaver m.v., der følger af det nævnte forordningsforslag om

maritim sikring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3) Anerkendelse af sønæringsbeviser fra tredjelande blandt agenturets formål

I januar 2003 fremsatte Kommissionen et forslag om ændring af direktiv

2001/25/EF om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv, KOM

(2003) 1. Efter ændringsdirektivet, som blev vedtaget den 9. oktober 2003,

erstattes den eksisterende procedure for anerkendelse af sønæringsbeviser fra

tredjelande for officerer, der skal gøre tjeneste i handelsskibe registreret i en

medlemsstat, med en centraliseret og harmoniseret procedure.

Herefter skal Kommissionen med bistand af et særligt udvalg samt agenturet

fremover stå for at undersøge, hvorvidt sønæringsbeviser fra tredjelande

opfylder den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om

sønæring og om vagthold af 1978 (STCW-konventionen) – en opgave som hidtil

har været medlemsstaternes ansvar.

Agenturets opgaver omfatter allerede søfartsuddannelserne. Kommissionen

finder imidlertid, at en ændring af forordning nr. 1406/2003 om agenturet giver

mulighed for at lægge større vægt på dette område og tage hensyn til de øgede

krav i den foreslåede ændring af direktiv 2001/25/EF.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig i sagen.

Nærheds- og proportionalitets princippet

Kommissionen anfører, at forslagets væsentligste formål er at give agenturet

større kompetence i forbindelse med bekæmpelse af forurening fra skibe.

Desuden fastlægger forslaget agenturets rolle i forbindelse med maritim sikring

og uddannelse af søfolk i overensstemmelse med Kommissionens seneste

initiativer på dette område.

Kommissionen anfører endvidere, at agenturets indsats for

forureningsbekæmpelse er et oplagt udtryk for nærhedsprincippet, da

Fællesskabets foranstaltning vil give medlemsstaternes bestræbelser på dette

område øget værdi. Da de foreslåede foranstaltningers formål er at begrænse

følgerne af havforureningsulykker, har de ligeledes en positiv betydning for de

europæiske borgere og for miljøet.

Regeringen finder forslaget i overensstemmelse med nærheds- og

proportionalitetsprincippet og bemærker i den forbindelse, at alle EU lande er

repræsenteret med stemmeret i agenturets bestyrelse.

Gældende dansk ret

Det danske beredskab til bekæmpelse af olie- og kemikalieforurening af havet og

de kystnære dele af søterritoriet forestås af forsvaret i samarbejde med

redningsberedskabet og andre myndigheder, som forsvarsministeren bemyndiger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hertil ifølge lov nr. 476 af 30. juni 1993 om beskyttelse af havmiljøet som senest

ændret ved lov nr. 393 af 28. maj 2003 samt kongelig resolution af 11. juli 1999

og Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 922 af 6. november 2000.

SOLAS konventionens og ISPS kodens bestemmelser om maritim sikring blev

først for ganske nylig vedtaget i IMO. Der findes derfor ikke i dag specifikke

danske regler om maritim sikring, men der fremsættes i folketingssamlingen

2003/04 lovforslag herom.

Direktiv 2001/25/EF er gennemført ved lov nr. 15 af 13. januar 1997 om skibes

besætning med senere ændringer, lov nr. 226 af 22. april 2002 om de maritime

uddannelser, Sømandsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. september

1995, og lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 627 af 26. juli 2002.

Anerkendelse af udenlandske sønæringsbeviser sker efter bekendtgørelse nr. 71

af 1. februar 2001.

Høring

Forslaget har været i skriftlig høring hos EU-specialudvalget vedrørende

skibsfartspolitiske forhold, hvor søfartserhvervets parter er repræsenteret.

Danmarks Rederiforening finder ikke, at agenturets arbejdsområde på

nuværende tidspunkt bør udvides med så vigtigt arbejde som maritim sikring og

olieoprensning. Agenturet har i forvejen betydelige arbejdsopgaver, som det

endnu ikke er begyndt at løse endsige har vist, om det er velegnet til at løse. I

denne situation virker det efter foreningens opfattelse præmaturt at indlede

drøftelser om nye opgaver. Foreningen er i særlig grad betænkelig over for

forslaget om at medtage aktiv forureningsbekæmpelse blandt agenturets

arbejdsopgaver. Foreningen har på den anden side ikke indvendinger mod, at

agenturet får en koordinerende, videnskabelig rolle, hvor det for eksempel

kortlægger medlemslandenes beredskab og forestår kontakt mellem

medlemslandenes myndigheder. Endelig er foreningen stærkt bekymret over

Kommissionens tanker om senere etablering af en særlig europæisk

finansieringsmekanisme efter princippet om at forureneren skal betale.

Foreningen finder, at dette risikerer at underminere det i dag velfungerende

internationale erstatningssystem vedrørende olieforureningsskader.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser. Forslaget har dog betydning for tildelingen af midler til agenturet

over EU budgettet.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have samfundsøkonomiske konsekvenser.

Tidligere forelæggelse i Europaudvalget

Folketingets Europaudvalg modtog grundnotat om sagen den 23. oktober 2003.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om overflytning af fragt- og passagerskibe mellem registrene i

Fællesskabet, KOM 2003(478)

Resumé

Forslaget indebærer, at den eksisterende ordning vedrørende ubetinget overflytning af

større lastskibe mellem skibsregistre i Fællesskabet udvides til også at omfatte

passagerskibe.

Formandskabet har i lyset af forhandlingerne i Rådets maritime arbejdsgruppe fremlagt

et kompromisforslag, som er på dagsordenen for rådsmødet (transport,

telekommunikation og energi) den 4.-5. december 2003 med henblik på politisk

enighed om fælles indstilling.

Forslaget kræver ikke lovændring og skønnes ikke at få statsfinansielle eller

samfundsøkonomiske konsekvenser.

Baggrund og indhold

Med hjemmel i traktatens artikel 80, stk. 2, har Kommissionen den 5. august

2003 fremlagt et forslag til forordning om overflytning af fragt- og passagerskibe

mellem skibsregistre i Fællesskabet. Forordningen kan vedtages med kvalificeret

flertal efter proceduren for fælles beslutningstagen i artikel 251.

Skibe under fremmed flag kan i udgangspunktet kun registreres under dansk

flag, hvis de opfylder alle relevante danske krav, herunder også krav til skibenes

konstruktion og udstyr. Som led i gennemførelsen af det indre marked vedtog

Rådet i 1991 en forordning om fri overførsel mellem skibsregistre i Fællesskabet

. Den fratog medlemslandene retten til at afslå registrering af lastskibe med en

bruttotonnage på 500 eller derover, hvis de var køllagt 25. maj 1980 eller senere,

havde været registreret og certificeret i et andet medlemsland i mindst et halvt år

og opfyldte de relevante konventioner om sikkerhed og miljø

vedtaget af FN’s

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Internationale Maritime Organisation (IMO).

Ordningen omfattede også ældre lastskibe, der blev opgraderet, så de opfyldte

kravene til skibe køllagt på den nævnte dato. Forordningen gav det modtagende

land mulighed for at syne skibet, men var konventionernes krav opfyldt, skulle

det udstede nye certifikater på de oprindelige vilkår. Det betød, at det

modtagende land ikke længere kunne håndhæve nationale særregler vedrørende

skibenes konstruktion og udstyr på områder, der var omfattet af de nævnte

konventioner. Endelig skulle uoverensstemmelser mellem det afgivende og det

modtagende land vedrørende undtagelser eller fortolkninger af de internationale

regler afgøres af et særligt udvalg.

Det helt centrale i Kommissionens forslag går ud på at udvide

anvendelsesområdet til også at omfatte passagerskibe køllagt 1. juli 1998 eller

senere samt ældre passagerskibe, der er opgraderet, så de opfylder

konventionskravene til skibe køllagt på denne dato. Baggrunden for dette er

blandt andet, at indenrigspassagerskibe siden denne dato har været reguleret af

fællesskabslovgivningen.

Desuden foreslås det at skabe bedre sammenhæng med en række senere

vedtagne retsakter på søfartsområdet. F.eks. vil ordningen ikke komme til at

omfatte EU skibe, der i medfør af direktivet om havnestatskontrol bliver nægtet

adgang til EU havne på grund af deres dårlige sikkerhedsmæssige tilstand.

Endelig foreslås det, at kravet om, at skibet skal have været registreret og

certificeret i det afgivende medlemsland i mindst et halvt år, erstattes af et krav

om, at det afgivende land skal overlade det modtagende land alle relevante

oplysninger om skibet.

Forslaget skal blandt andet ses i lyset af EU's udvidelse, som både kvantitativt og

kvalitativt vil ændre Unionens samlede handelsflåde betydeligt.

Den eksisterende forordning omfatter som nævnt kun IMO konventionernes

krav vedrørende sikkerhed og miljø. Formandskabet har fremlagt en

kompromistekst, som tilføjer maritim sikring (forebyggelse af terrorhandlinger

m.v.) og i præamblen præciserer, at forordningen kun vedrører krav til skibets

konstruktion og udstyr. Formandskabet har ligeledes foreslået, at ordningen ikke

skal omfatte EU skibe, der i medfør af direktivet om havnestatskontrol har

været tilbageholdt mere end en gang de seneste tre år på grund af deres dårlige

sikkerhedsmæssige tilstand.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig i sagen.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen anfører, at det er hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med

nærheds- og proportionalitetsprincippet at vedtage en forordning, når en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

allerede eksisterende forordning skal ændres. Regeringen deler Kommissionens

synspunkt.

Gældende dansk ret

Området er i dansk ret reguleret af lov om sikkerhed til søs, jf.

lovbekendtgørelse nr. 627 af 26. juli 2002. Forordningen finder umiddelbart

anvendelse i dansk ret.

Høring

Forslaget har været i skriftlig høring hos EU-specialudvalget vedrørende

skibsfartspolitiske forhold, hvor søfartserhvervets parter er repræsenteret .

Danmarks Rederiforening, Bilfærgernes Rederiforening og Rederiforeningen for

Mindre Skibe støtter generelt forslaget og finder, at den deraf følgende

harmonisering af medlemslandenes regulering og administration i givet fald vil

gavne erhvervet. Foreningen er dog betænkelig ved to forhold. For det første vil

medlemslandene fortsat kunne besværliggøre overførsel mellem skibsregistre i

EU landene ved at håndhæve nationale særregler i henhold til andre

internationale konventioner, f.eks. ILO's. For det andet er foreningen bekymret

for, om de danske skibsregistres høje standard vil kunne opretholdes.

Kommissionen oplyser, at den har hørt den europæiske rederiforening, ECSA,

det europæiske transportarbejderforbund, ETF og klassifikationsselskabernes

internationale sammenslutning, IACS. Disse interessegrupper har angiveligt

givet udtryk for støtte til Kommissionens forslag, især til anvendelsesområdets

udvidelse til passagerskibe og afskaffelse af forpligtelsen til at have ført en

medlemsstats flag i et halvt år.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at få lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser. Søfartsstyrelsen tager i dag betaling for syn af passagerskibe og

større lastskibe, hvilket betyder, at eventuelle syn i forbindelse med registrering

af flere skibe under dansk flag ikke vil belaste statskassen.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vil formindske omkostninger og administrative procedurer for

rederier, hvis skibe skifter skibsregister. Forslaget forventes derfor at få positive

virkninger for disse rederiers konkurrenceevne. Derudover skønnes forslaget

ikke at få samfundsøkonomiske konsekvenser.

Tidligere forelæggelse i Europaudvalget

Folketingets Europaudvalg har modtaget grundnotat vedrørende

Kommissionens oprindelige forslag den 23. oktober 2003.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4 a): Ændret forslag til beslutning om ændring af

beslutning nr. 1692/96/EF om Fællesskabets retningslinjer for udvikling

af det transeuropæiske transportnet. KOM(2003) 564.

Genoptrykt grundnotat

1. Baggrund og indhold

Europa-Kommissionen har den 1. oktober 2003 fremlagt et ændringsforslag til det i

oktober 2001 fremlagte forslag (KOM(2001)544) til ændring af Europa-Parlamentets

og Rådets beslutning af 23. juli 1996 om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af

Fællesskabets transportnet.

Forslaget er fremlagt i henhold til art 156, stk. 1, i traktaten om oprettelse af Det

Europæiske Fællesskab og skal vedtages efter proceduren i traktatens art. 251 (fælles

beslutningstagen, kvalificeret flertal).

Formålet med at identificere og udvikle et transeuropæisk transportnet er at fremme

dynamikken i det indre marked og forbedre den territoriale samhørighed og som følge

heraf forbedre EU’s konkurrenceevne og vækstpotentiale.

Med henblik på at fremme udviklingen af et transeuropæisk transportnet foreslog

Kommissionen i 2001 en revision af Parlamentets og Rådets beslutning af 23. juli 1996

om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet, bl.a. i

form af en opdatering af den såkaldte ”Essenliste” bestående af specifikke projekter af

fælles interesse, som prioriteres højt af Fællesskabet. Blandt disse ”specifikke” projekter

i forslaget fra 2001 er en fast forbindelse over Femern Bælt.

Kommissionens ændringsforslag fra 2001 har i hovedsagen fundet tilslutning i

Europa-Parlamentet, mens der ikke har kunnet opnås enighed herom i Rådet.

I stedet har Kommissionen nu – blandt på grundlag af arbejdet i en highlevel-gruppe

under forsæde af den tidligere transportkommissær Karel van Miert, der havde til

opgave at identificere en række nye prioritetsprojekter inden for det transeuropæiske

transportnet i lyset af EU- udvidelsen – fremlagt en revideret forslag til ændring af

retningslinjerne for det transeuropæiske transportnet.

I forslaget er der foretaget en udbygning af listen over prioritetsprojekter i forhold til

2001-forslaget med Van-Miert-gruppens forslag, således at listen over

prioritetsprojekter i forslaget nu indeholder i alt 29 projekter i de nuværende og de

kommende medlemslande, som er af fælles europæisk interesse, herunder stadig en fast

forbindelse over Femern Bælt. I det seneste forslag er endvidere jernbanelandanlæg i

Danmark og Tyskland i relation til Femern-forbindelse medtaget på listen over

prioritetsprojekter. Samtidig er fristen for gennemførelse af prioritetsprojekterne

ændret fra 2010 til 2020.

På prioritetslisten er endvidere medtaget et nyt koncept for fremme af nærskibsfart i

form af støtte til udvikling af tværnationale projekter vedrørende ”motorveje til søs”.

Formålet med dette koncept er at tillægge nye tværnationale søveje samme betydning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

som motorveje eller jernbanelinjer og dermed forbedre forbindelserne med lande, der

er isoleret af naturlige barrierer, øriger og andre lande i randområderne. For at kunne

opnå betegnelsen projekt af fælles interesse skal et sømotorvejsprojekt foreslås af

mindst to medlemsstater, være rettet mod lanceringen af nye ruter til fast rutefart

mellem to medlemsstater, kun omfatte det strengt nødvendige antal havne og mindske

trafiktætheden i vejtrafikken på hovedtrafikruterne eller forbedre adgangen til

medlemsstater beliggende i randområder eller på øer. De berørte medlemsstater

iværksætter i fællesskab en udbudsprocedure (indkaldelser af forslag) med henblik på at

tildele offentlig støtte til pakker, som omfatter adgangsinfrastruktur, havneinfrastruktur

og elektroniske styresystemer eller servicesystemer, og som forbedrer disse nye ruters

økonomiske rentabilitet. Havnene udvælges på grundlag af forslag indgivet af

interesserede konsortier, hvorved søtransportvirksomheder og havnemyndigheder

bringes sammen. Projekterne af fælles interesse vedrører således udstyr og

infrastruktur, som indgår i nettet af søruter, og kan i givet fald omfatte

igangssætningsstøtte til rederier, der driver de omhandlede søruter.

Igangssætningsstøtte begrænses til to år og ydes kun, såfremt igangsætningen støder på

finansielle forhindringer.

I forslaget er indeholdt en ny bestemmelse om, at prioritetsprojekterne får status af

projekter af “europæisk interesse”. Anerkendelse af europæisk interesse for projekt

indebærer bl.a., at projektet gives forrang til de disponible fællesskabsresourcer inden

for rammerne af de gældende EF-finansieringsinstrumenter forbeholdt for europæiske

net. Denne betegnelse gør det bl.a. muligt for medlemsstaterne forud for udstedelsen af

projektgodkendelserne at benytte samordnede procedurer for evaluering og høring af

offentligheden eller en fælles tværnational undersøgelse for delstrækninger, som krydser

landegrænser. Med bestemmelsen gives Kommissionen samtidig en mulighed for i

tilfælde af forsinkelser vedr. prioritetsprojekterne at beslutte at tilbagekalde

anerkendelsen af et projekts europæiske betydning efter at have indhentet den

pågældende medlemsstats begrundelse for sådanne forsinkelser. Endvidere skal

medlemsstaterne efter afslutningen af hvert prioritetsprojekt evaluere projektet og

forelægge Kommissionen resultaterne af denne evaluering.

Forslaget indeholder tillige en bestemmelse om eventuel udpegelse af en ”europæisk

koordinator”, som er en mekanisme, der har til formål at styrke medlemsstaternes

operationelle og finansielle samordning i relation til givne grænseoverskridende

projekter, hvis der er behov for det. Den europæiske koordinator, som udpeges af

Kommissionen efter aftale med de berørte medlemsstater, udpeges i givet fald for hvert

projekt eller gruppe af projekter, med henblik på at fremme samarbejdet på tværs af

grænserne, promovere de pågældende projekter hos private investorer og

finansieringsinstitutioner, herunder Fællesskabet, og sikre den nødvendige opfølgning

med henblik på at informere Fællesskabet om fremskridt med henblik på i givet fald at

træffe foranstaltninger for at imødegå eventuelle vanskeligheder.

Forslaget skal ses i sammenhæng med det samtidig fremlagte forslag om ændring af

forordning 2236/95 om finansiering af de transeuropæiske net, som gør det muligt for

Fællesskabet af samfinansiere op til 30 % af projektomkostningerne for den

grænseoverskridende delstrækning af projekter, der er udpeget som værende af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

europæisk betydning. Sidstnævnte forslag behandles i ECOFIN-Rådet.

Begge disse forslag skal endvidere ses i sammenhæng med vækstinitiativet, som

Kommissionen lancerede i juli 2003. I forslaget om revision af retningslinjerne for de

transeuropæiske transportnet udpeges investeringer i projekter af europæisk betydning i

størrelsesordenen 220 mia. EURO, heraf 80 mia. EURO frem til 2006, som vil kunne

mobiliseres for at stimulere økonomien, hvis der træffes politisk beslutning herom.

2. Gældende dansk ret

Der findes ikke dansk lovgivning på området.

3. Høring

Følgende organisationer m.v. er blevet hørt i forbindelse med forslaget:

Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service (AHTS), Dansk

Arbejdsgiverforening, Dansk Transport og Logistik, Danske Busvognmænd,

International Transport Danmark, Jernbanetilsynet, Kommunernes Landsforening,

Landsorganisationen i Danmark, Specialarbejderforbundet i Danmark (SID), Dansk

Industri, De Danske Bilimportører, Det Danske Handelskammer, Danske Statsbaner

(DSB), Forenede Danske Motorejere (FDM), HK/STAT, Statsansattes Kartel, Dansk

Rederiforening, De Samvirkende Invalideorganisationer.

Sammenslutningen af Danske Havne (SDH)

stiller sig grundlæggende kritisk over for, at

visse projekter bliver udvalgt som prioriterede.

SDH

kan ikke støtte, at myndigheder

eller andre organer udvælger visse infrastrukturprojekter og dermed reelt fravælger

andre. Dette gælder specielt i det tilfælde, der er tale om at udvælge havne. Det bør

overlades til markedsmekanismerne at ”vælge” infrastruktur til overlevelse. I det

tilfælde at Europa-Kommissionens forslag skulle blive vedtaget med elementet om, at

prioriterede projekter skal udvælges ved hjælp af en metode, intakt, stiller SDH sig

positivt over den beskrevne to-fase metode til at udvælge projekter som prioriterede.

SDH

er positiv over for forslaget om at fremme udviklingen af one-stop

forvaltningsshopper i havne, såfremt der kan påvises et faktisk behov i den enkelte

havn, og såfremt

SDH

og ESPO får lejlighed til at give høringssvar eller lignende på

evt. konkrete forslag om dette fra Europa-Kommissionen.

SDH

kan ikke støtte, at der

udvælges projekter i sammenhæng med udviklingen af ”motorways of the sea”. Særligt

stiller

SDH

sig kritisk over for forslaget, i det tilfælde der er tale om at udvælge visse

havne og dermed reelt tale om at fravælge andre havne. Igen påpeges, at det bør

overlades til markedsmekanismerne at ”vælge” havne til overlevelse. Den situation kan

dog opstå, at markedsmekanismerne allerede påviseligt har valgt visse projekter, hvor

projekterne af forskellige grunde ikke har kunnet udvikles, så kunder og

samarbejdspartnere i havne kunne anvende dem til forretningsmæssig fordel. Her

finder

SDH, at

det kan overvejes nærmere, om disse projekter bør kunne udvælges til

at blive omfattet af ”motorways of the sea” programmet. I Danmark kunne sådanne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

projekter være infrastruktur i baglandet til havnene, som der er en påviselig

efterspørgsel på etableringen af fra havnens kunder og samarbejdspartnere.

TEN-T er målrettet en udvikling af den pan-europæiske transportkæde. Projekter

forbundet med sikring af havne vil påvirke udviklingen af den pan-europæiske

transportkæde, i kraft af reglerne i ISPS-koden, Europa-Kommissionens forordning og

Europa-Kommissionens kommende direktivforslag om sikring af havne i særdeleshed.

På den baggrund finder

SDH, at

det kan overvejes, om de sikringstiltag europæiske

havne gennemfører i dette og kommende år kan blive omfattet som projekter i TEN-T

programmet

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE)

konstaterer, at EU-landenes investeringer i

transportinfrastruktur generelt er faldet fra omkring 1,5 procent af BNP i 1980’erne til

nu knap 1 procent af BNP. Samtidig er der kun forholdsvis få projekter, herunder

Øresundsforbindelsen, fra listen over højt prioriterede transeuropæiske

transportprojekter, der er blevet gennemført. En række af disse projekter, herunder

grænseoverskridende projekter, der involverer flere EU-lande, venter på at blive

igangsat og/eller færdiggjort.

Det er AE´s vurdering, at en gennemførelse af disse projekter – både de hidtidige og de

nye projekter, Kommissionen foreslår – vil kunne bidrage til den økonomiske vækst.

Dels umiddelbart i kraft af den aktivitetsforøgelse, deres igangsættelse vil medføre, dels

ved den forbedring af EU-landenes konkurrenceevne, man opnår ved eliminering af

trafikale flaskehalse samt generelt bedre transportinfrastruktur.

Projekternes gennemførelse vil endvidere bidrage til at lette integrationen af de

kommende medlemslande i EU. De vil herudover medvirke til at fremme en mere

miljøvenlig transport, jf. også målsætning i Kommissionens Hvidbog om den fælles

europæiske transportpolitik frem til år 2010.

På den baggrund kan AE støtte Kommissionens forslag vedr. ændring af TEN

(Trans-Europæisk Netværk)-retningslinierne, der tilsigter at gøre det lettere at realisere

disse projekter. Dette skønnes at blive tilfældet – ikke mindst sammenholdt med

forslaget om at øge muligheden for EU´s støtte fra 10 procent til 30 procent for

grænseoverskridende projekter af europæisk interesse.

AE noterer med tilfredshed, at en fast Femern Bælt forbindelse er med i

Kommissionens liste over 29 højt prioriterede projekter, samt at Kommissionen

foreslår, at projektet udvides således, at en udbygning af jernbaneforbindelserne på land

både i Danmark og i Tyskland i tilslutning til Femern Bælt forbindelsen medtages på

listen over de højt prioriterede projekter.

Dansk Transport og Logistik (DTL)

finder overordnet set, at der er tale om et godt og

nødvendigt forslag.

DTL

peger særligt på projekt nr. 20, Femern Bælt – en fast forbindelse mellem

Tyskland og Danmark, jf. KOM(2001) 544. I rapporten fra High Level Group on the

Trans-European Transport Network (van Miert-rapporten) er projektet omtalt under

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

overskriften, ”Fixed link rail/road across the Fehmarn Belt”. I forbindelse med det

hørte forslag bemærker DTL, at projekt nr. 20 omtales under overskriften, ”Fehmarn

Belt railway line”.

DTL

finder det yderst fornuftigt, at medtage en opgradering af baneinfrastrukturen i

Danmark mellem Øresund og Femern Bælt og i Tyskland mellem Hannover

(Hamburg/Bremen) og Femern Bælt. Dette er en naturlig konsekvens af forslaget

fokus på synkronisering af investeringer og tiltag i øvrigt, der understøtter hinanden og

dermed øger den samlede rentabilitet og rentabiliteten i hvert enkelt projekt. I den

forbindelse burde også indgå udvidelsen af vejstrækningen Ønslev-Sakskøbing til

motorvejsstandard, ligesom at vejnettet på den tyske side (Puttgarten-Oldenburg)

burde udvides til motorvejsstandard.

DTL

kan også støtte forslaget om at udvide muligheden for tilskud fra EU på op til 30

procent.

DTL

mener, at det i den forbindelsen er særdeles opmuntrende, at

rentabiliteten i Femern Bælt projektet ifølge beregninger fra Sund og Bælt vil blive klart

tilfredsstillende, såfremt EU vil dække 30 procent af investeringen.

For så vidt angår søens motorveje peger DTL især på betydningen af

baglandsforbindelserne til havnene herunder faciliteter i havnene for

landtransportdelen.

I forhold til at undgå konkurrenceforvridning finder

DTL

det bekymrende, at der vil

kunne tillades egentlig driftsstøtte til bestemte skibsruter.

Desuden noterer DTL, at der nævnes projekter omhandlende elektroniske

ledelsessystemer (electronic management systems). I den forbindelse henleder

DTL

opmærksomheden på et projekt om standardiserede meddelelsestyper (ebXML) ved

intermodale transporter, som

i øjeblikket arbejder på at få igangsat i regi af Dansk

DTL

Standards Transportudvalg for eBusiness. Formålet med projektet er at udvikle et

elektronisk meddelelsessystem, som på en automatiseret måde kan videregive fælles

godstransportdata mellem alle transportformer (bil, bane, skib og fly).

For så vidt angår krydssubsidiering jf. KOM(2003) 448 om ændring af

Eurovignette-direktivet, finder

DTL, at

det principielt ikke er acceptabelt. I tilfælde af

krydssubsidiering skal der være fuld gennemskuelighed. DTL er dog tilfreds med

forslagets (KOM(2003) 448) oplæg til, at krydssubsidieringen i et vist omfang

begrænses, idet der i visse særligt følsomme områder højest kan opkræves en afgift, der

er 25 procent højere end omkostningerne

DTL

har bemærket, at en europæisk koordinator (The European Coordinator) skal

bidrage til dialogen med transportoperatører og -brugere.

I tilknytning til det videre arbejde med TEN-T er det DTLs opfattelse, at der i

Danmark bør opstilles en målsætning om og en strategi for Danmark som et

intermodalt, logistisk hub i Nordeuropa og Østersøregionen.

Danmarks Rederiforening

finder det positivt, at EU gennem støtte til relevante

havneinvesteringer, etablering af adgangsvej til havne, uddybning, udvikling af

informationssystemer, smidiggørelse af toldprocedurer etc. vil støtte udviklingen af “sømo

til fremme af mere intereuropæisk skibstransport især i EU-interne vækstområder som

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Østersøen, hvor en bedre integration mellem sø- og landtransport i begge ender af en søv

fremme søtransportens intermodale vækstmuligheder internt i EU.

Rederiforeningen er imidlertid imod, at der åbnes for at eksempelvis kommunale havne

kan drive deciderede skibsfartsruter, at international sejlads mellem havnepar udbydes i

licitation med deraf følgende lukning af normal adgang for andre rederier og i øvrigt

for, at denne åbning ikke medfører yderligere direkte subsidier til skibsfarten.

Derimod støtter Rederiforeningen en koncentration af den intermodale transport på

færre havne, som bør være en del af det eksisterende (eller planlagte) TEN-T

infrastrukturprogram uden dog at pege på enkelthavne. En integration af container og

Ro/Ro havnefaciliteter til intermodale knudepunkter vil i denne forbindelse være

naturligt og fremme skibsfartens konkurrenceevne både globalt og regionalt.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark, ligesom

udpegning af en fast forbindelse over Femern Bælt som prioritetsprojekt heller ikke i

sig selv har statsfinansielle konsekvenser.

5. Samfundsøkonomiske og andre konsekvenser

Kommissionen anfører, at de prioriterede projekter kan indebære store

samfundsmæssige fordele i form af reducerede (interne og eksterne) omkostninger,

samt forbedring af transportens kvalitet og arealanvendelsen. Inden for rammerne af en

konsekvensanalyse, som Kommissionen har foretaget, lader en undersøgelse formode,

at gennemførelsen af disse projekter, såfremt de koordineres med frivillige

foranstaltninger til fremme af intermodalitet og afgifter for brug af infrastruktur som

foreslået i hvidbogen fra 2001 om den europæiske transportpolitik, alene i de

interregionale trafikstrømme, ville skabe betydelige tidsbesparelser, navnlig i

kandidatlandene, der vil kunne beløbe sig til ca. 8 mia. EURO pr. år.

Med denne pakke af foranstaltninger kunne CO2-emissionerne i de interregionale

trafikstrømme ifølge Kommissionen nedbringes med 17 mio. ton pr. år i forhold til et

basisscenario, og emissioner af andre stoffer som f.eks. nitrogenoxider ville også blive

nedbragt.

Af andre fordele kan nævnes et fald i trafiktætheden på vejnettet, som forventes

nedbragt med 14 %, og en forbedring af sikkerheden i form af færre færdselsuheld.

6. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen nævner ikke nærheds- og proportionalitetsprincippet i forslaget. Det

ligger imidlertid i sagens natur, at en revision retningslinjerne for de transeuropæiske

transportnet alene kan ske på fællesskabsniveau.

7. Tidligere forelæggelser i Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg har modtaget grundnotat af 2. november 2001 vedr.

forslaget fra 2001 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr

1692/96 om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske

transportnet (KOM(2001)544). Europaudvalget har tillige modtaget aktuelt notat om

dette forslag forud for rådsmødet (transport og telekommunikation) den 3. oktober

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2002.

Folketingets Europaudvalg har den 13. november 2003 modtaget grundnotat vedr.

ændringsforslaget af 1. oktober 2003.

Endvidere har Folketingets Europaudvalg modtaget aktuelt notat vedrørende

rapporten fra high-levelgruppen under forsæde af Karel van Miert forud for rådsmødet

(transport, energi, telekommunikation) den 5. juni 2003.

Dagsordenspunkt 4 b): Det europæiske vækstinitiativ

Nyt notat.

1. Baggrund

På sit møde den 17. oktober 2003 støttede Det Europæiske Råd principperne i

formandskabets ’vækst-initiativ’ og konkluderede, at initiativet vil være konsistent med

stabilitets- og vækstpagten, de nuværende finansielle perspektiver samt de overordnede

økonomisk-politiske retningslinjer.

I forhold til det videre arbejde opfordrede Det Europæiske Råd til, at

Kommissionen, EIB og de relevante rådssammensætninger, etablerer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

et "quick start"-program, som indkredser en række projekter i et

udvidet EU, baseret på gennemsigtige kriterier, idet der samtidig

foretages en vurdering af projekternes betydning for gennemførelsen

af det indre marked i et udvidet Europa, deres økonomiske og

finansielle levedygtighed, deres indvirkning på væksten samt

løftestangseffekten i forhold til privat kapital

Kommissionen og EIB forelægger deres endelige rapporter om

vækstinitiativet i så god tid, at Det Økonomiske og Finansielle Udvalg

grundigt kan forberede ECOFIN den 25. november; disse rapporter

bør navnlig:

undersøge, hvordan den private sektors inddragelse i

projektfinansieringen bedst øges, herunder anvendelse af EIB's

facilitet for struktureret finansiering

udvikle instrumenter, der skal virke som en løftestang i forhold til

privat kapital, navnlig gennem securitisering (udstedelse af

værdipapirer med sikkerhed i forventede fremtidige betalingsstrømme

fra et underliggende aktiv) af eksisterende aktiver, og undersøge,

hvilke aktiver der kan anvendes til sådanne formål

tilvejebringe en bedre samordning af procedurerne mellem

EIB-midler, strukturfondene, TEN-budgettet og sjette

rammeprogram for forskning og udvikling

etablere rammer for en samlet evaluering af initiativet efter fem år.

Alle de relevante rådssammensætninger bidrager til denne evaluering.

Kommissionen rapporterer årligt til Det Europæiske Råd via

forårsrapporten.

Desuden opfordres Rådet til at afslutte arbejdet med de forslag, der skal fjerne

tekniske, lovmæssige og administrative hindringer for transeuropæiske net, navnlig

grænseoverskridende dele, og for offentlig-private partnerskaber, innovationsprojekter

og forsknings og udviklings-projekter. Kommissionen vil også klarlægge ESA

95-principper for, hvordan offentlig-private partnerskaber opstilles i nationalregnskabet

med henblik på at sikre øget gennemsigtighed, herunder statslige garantier i

nationalregnskaberne.

Kommissionens endelige rapport vedr. vækst-initiativet

Kommissionen har den 11. november 2003 offentliggjort sin endelige rapport vedr.

vækst-initiativet.

Rapporten understreger betydningen af at fjerne administrative hindringer og regler,

som står i vejen for investeringerne, herunder, at der i visse tilfælde er behov for at

fremskynde beslutninger om forestående reformer eller EU-lovgivning eller tage

praktiske skridt på en række områder.

Rapporten omhandler endvidere også Kommissionens forslag om et garantiinstrument

med henblik på dækning af risici, der ikke i tilstrækkelig grad dækkes af de finansielle

markeder.

Kommissionen opstiller et ”quick start”-program baseret på fire kriterier: (1)

modenhed, dvs. at projekter kan startes inden for de næste 3 år, (2)

grænseoverskridende dimension, (3) virkning på vækst og innovation og (4) positive

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

virkninger på miljøet.

På transportområdet omfatter ”quick start”-programmet en del af de 29 prioriterede

projekter på prioriteringslisten for de transeuropæiske transportnet, som

Kommissionen godkendte i oktober. Det bemærkes, at Femern Bælt forbindelsen er

nævnt i den samlede liste over prioritetsprojekter i Kommissionens rapport, men ikke

som en del af selve ”quick start”-programmet, da ”modenhedskriteriet” ikke skønnes

opfyldt.

Inden for EU's TEN-energiprogram fremhæves 10 grænseoverskridende gas- og

elforbindelser. Vedr. bredbånd fremhæves tre projekter der har til formål at udbrede og

øge brugen af høj-kapacitets kommunikationsforbindelser. Vedr. forskning, udvikling

og innovation har Kommissionen udpeget 5 områder, herunder nano-elektronik,

laserteknologi og brint som en energi- og elektricitetskilde. Derudover har

Kommissionen udvalgt to rum-projekter med henblik på at supplere Galileo.

ECOFIN’s rapport vedr. vækst-initiativet

ECOFIN forventes på sit møde den 25. november 2003 at opfordre Det Europæiske

Råd til at endossere en række konkrete initiativer.

I EIB-regi foreslås det konkret, at EIB vedr.

transeuropæiske net

forbedrer støtten til finansiering af TEN, ved at etablere en

TEN-lånefacilitet på op til 50 mia. euro

forbedrer viften af finansielle instrumenter der kan virke som

løftestang for privat finansiering til TEN gennem

lån af længere varighed, på op til 35 år

garantier for projekter i deres konstruktionsfase

Nationale bidrag

Det ventes endvidere, at ECOFIN vil opfordre medlemslandene til at fjerne tekniske,

lovmæssige og administrative barrierer for implementeringen af TEN-projekter,

navnlig for så vidt angår projekter på tværs af landegrænser. Initiativet vil stille krav til

medfinansiering af projekter fra de nationale budgetter, men det er ikke muligt at

vurdere dette konkret, da det vil afhænge af det ”quick-start”-program som Det

Europæiske Råd skal tage stilling til. Kommissionens udkast til ”quick-start”-program

på transport-området vil, jf. Kommissionens rapport, kræve investeringer på 38 mia.

euro frem til 2010. Kommissionen vurderer, at projekterne vil kunne få lån fra EIB på

12-13 mia. euro inden for de næste 3 år.

2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Vækst-initiativet tilsigter at øge og målrette investeringer mod transeuropæiske netværk

og forskning og udvikling for at styrke det langsigtede vækstpotentiale. Der sigtes på at

fremme grænseoverskridende projekter, til fremme af det indre marked. Dette må

nødvendigvis blandt andet ske EU-niveau.

3. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Initiativet har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Initiativet vil kunne have

statsfinansielle konsekvenser i form af medfinansiering af projekter fra de nationale

budgetter, men det er endnu ikke muligt at vurdere dette konkret, da det vil afhænge af

det Det Europæiske Råds konklusioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Vækstinitiativet har været nævnt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 7.

oktober 2003 og den 25. november 2003 samt den 15. juli 2003 i forbindelse med

fremlæggelsen af Formandskabets arbejdsprogram.

Dagsordenspunkt 5: Ændret forslag til forordning om ændring af

forordning om fælles regler for tildeling af ankomst- og

afgangstidspunkter i Fællesskabets lufthavne. KOM(2001) 335.

Revideret notat

1. Baggrund og indhold

Forslaget til forordning er modtaget i Rådssekretariatet den 22. juni 2001. Det er

fremsat under henvisning navnlig til Traktatens artikel 80, stk. 2, og skal vedtages efter

proceduren i artikel 251 (fælles beslutningstagen med Parlamentet).

Formålet med den gældende forordning (EØF) nr. 95/93 af 18. januar 1993 om fælles

regler for tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter i Fællesskabets lufthavne er at

sikre, at tildelingen af ”slots” i de overbelastede lufthavne baseres på neutrale og

gennemsigtige regler uden forskelsbehandling. Det er forudsat i forordningen, at Rådet

skal træffe afgørelse om revision af forordningen på forslag af Kommissionen.

Formålet med forordningsforslaget er at tilpasse og tydeliggøre slotsforordningen med

henblik på en mere fleksibel udnyttelse af den begrænsede kapacitet, der er til rådighed

i overbelastede lufthavne.

Kommissionen anfører, at et grundlæggende problem i det nuværende system har været

at finde den rigtige balance mellem nytilkomne luftfartsselskabers og ”eksisterende”

luftfartsselskabers interesser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Navnligpå hævdvundne rettigheder, de såkaldte ”grandfather rights”, vistomfang er

baseret for overbelastede lufthavne har de nuværende regler, som i vidt sig ikke at

være tilstrækkeligt fleksible til at sikre en effektiv udnyttelse af lufthavnskapaciteten.

Ifølge Kommissionen er de nuværende regler hverken gavnlige for mobiliteten eller

konkurrencen.

I praksis sker den indledende fordeling af slots ved globale konferencer mellem

selskaber og lufthavne, og fordelingen er i vid udstrækning baseret på et system, som

luftfartsselskaberne har udviklet via IATA (International Air Transport Association).

Kommissionen ønsker med forslaget at lette markedsadgangen, undgå

konkurrenceforvridning og klarificere den juridiske status af slots samt at sikre

gennemsigtighed, neutralitet og ikke-forskelsbehandling.

Kommissionen påpeger i den forbindelse vigtigheden af lufthavnskoordinatorens

uafhængighed.

Med forslaget tydeliggøres forordningens anvendelsesområde, og en række nye

definitioner samt ændringer i eksisterende definitioner kommer til. Desuden præciseres

bl.a. mulighederne for overførsel og bytning af slots, herunder for luftfartsselskaber,

der har indgået samarbejdsaftaler.

Endvidere får lufthavnskoordinatoren mere kompetence, herunder mulighed for at

inddrage tildelte slots ved misbrug. Samtidig skal medlemslandene sørge for, at klager

over koordinatorens afgørelser til koordineringsudvalget - som ikke forliges indenfor 3

måneder - skal kunne indbringes for domstolene eller anden uafhængig instans.

Endelig pålægger forslaget medlemslandene at indføre et bødesystem og/eller

”periodiske straffebetalinger” for gentagende og forsætligt misbrug af tildelte slots.

Kommissionen stiller eksplicit ikke forslag om fordelingsmekanismer baseret på handel

med slots eller på miljømæssige forhold. Kommissionen anfører, at den vil gennemføre

et studie herom og derefter eventuelt foreslå yderligere ændringer af slotsforordningen.

Kommissionen anfører desuden, at den vil udarbejde et dokument om optimering af

den eksisterende lufthavns-infrastruktur og om muligheden for udvidelser heraf.

Forslaget indeholder en komitéprocedure, idet Kommissionen – ved afgørelse af, om

en eller flere medlemsstater skal tage forholdsregler over for et luftfartsselskab fra et

tredjeland, som ved fordeling af slots ikke giver EU-luftfartsselskaber behandling på

basis af reciprocitet (forslagets artikel 12) – skal assisteres af et forskriftsudvalg.

Det italienske formandskab fremsatte den 17. oktober 2003 et kompromisforslag, hvor

nogle af elementerne i Kommissionens forslag er modereret i afventning af en mere

grundlæggende behandling af disse i en anden fase på basis af forslag fra

Kommissionen efter gennemførelsen af det ovenfor nævnte studie. Det gælder først og

fremmest reglerne vedr. status for luftfartsselskaber, der samarbejder med eller ejes af

andre luftfartsselskaber, samt reglerne for overførsel af slots mellem luftfartsselskaber.

Formandskabets kompromisforslag har således samlet set karakter af at være en teknisk

ajourføring af den eksisterende slotsforordning.

2. Gældende dansk ret

Rådets forordning (EØF) Nr. 95/93 af 18. januar 1993 om fælles regler for tildeling af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ankomst- og afgangstidspunkter i Fællesskabets lufthavne.

3. Høring

Kommissionens forslag KOM(2001) 335 har været sendt i høring hos følgende

virksomheder og organisationer:

Københavns Lufthavne A/S, Billund Lufthavn, Dansam, Airport Coordination

Denmark, Cimber Air, Maersk Air, Muk Air, Newair, Premiair, SAS, Sun-Air of

Scandinavia og Sterling European Airlines.

Af høringssvarene fremgår følgende:

Københavns Lufthavne A/S (KLH)

kan tilslutte sig, at handel med slots ikke er

tilladt i henhold til forslaget, og finder, at en sådan handel eventuelt først bør

tillades, når det er fastlagt, hvem der ”ejer” en slot, samt hvordan pengene, der

betales i sådanne handler, skal fordeles og anvendes.