PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del Bilag 230
Offentligt

PDF udgave (146 KB)

emmerne af Folketingets Europaudvalg

res stedfortrædere

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

21. november 2003

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljøministeriets grundnotat om

forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om visse fluorholdige drivhusgasser, KOM

(2003) 492 endelig, 2003/0189 (COD).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

MILJØ

ministeriet

EU-koordineringen

Den 5. november 2003

J. nr. M 1034-0004

OK/3

MIM 533

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG OM

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om visse fluorholdige drivhusgasser.

KOM(2003) 492 endelig, 2003/0189 (COD)

Resumé: Forordningen indeholder regler, der vil begrænse emissionen af visse fluorholdige

drivhusgasser (også kaldet industrielle drivhusgasser), nemlig stofgrupperne HFC’er og PFC’er samt

stoffet SF6 (svovlhexafluorid). Det overordnede politiske mål er ifølge Kommissionen gennem

omkostningseffektive afværgeforanstaltninger at yde et væsentligt bidrag til EU’s opfyldelse af

Kyoto-målene og at undgå den forvridning af det indre marked, som nationale foranstaltninger –

eksisterende og planlagte – kunne medføre.

1. Status

Kommissionen sendte den 11. august 2003 ovennævnte forslag til Rådet og Parlamentet.

Forslaget har hjemmel i artikel 95 i TEF og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter

proceduren om fælles beslutningstagen i artikel 251 i TEF.

Forslaget har sin oprindelse i ECCP (European Climate Change Programme) som en del af

Fællesskabets indsats i forbindelse med opfyldelsen af Kyoto-protokollen, hvor Fællesskabet har

forpligtiget sig til at reducere udslippet af drivhusgasser med i alt 8% i forhold til udslippet i 1990.

Forslaget blev oversendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den

16. oktober 2003 som del af samlenotat i forbindelse med samrådene den 22. oktober og 24. oktober

2003 forud for rådsmøde (miljø) den 27. oktober 2003.

Forslaget var på dagsordenen for Rådsmødet (miljø) den 27. oktober 2003 med henblik

på politisk debat men blev efterfølgende taget af dagsordenen.

2. Formål og indhold

Forordningen indeholder regler, der vil begrænse emissionen af visse fluorholdige drivhusgasser

(også kaldet industrielle drivhusgasser), nemlig stofgrupperne HFC’er og PFC’er samt stoffet SF6

(svovlhexafluorid).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det overordnede politiske mål er ifølge Kommissionen gennem omkostningseffektive

afværgeforanstaltninger at yde et væsentligt bidrag til EU’s opfyldelse af Kyoto-målene og at undgå

den forvridning af det indre marked, som nationale foranstaltninger – eksisterende og planlagte –

kunne medføre.

Forordningen indeholder tiltag på flere områder:

1. Indeslutning (lækage)

Der skal træffes alle teknisk og økonomisk mulige foranstaltninger for at forebygge og minimere

emissioner af industrielle drivhusgasser.

Der skal indføres obligatorisk kontrol for lækage på stationære køle-, luftkonditionerings- og

varmepumpeanlæg afhængig af anlæggenes fyldning: 1) Fyldning mellem 3 og 30 kg – kontrol 1 gang

årligt, 2) Fyldning mellem 30 og 300 kg – kontrol 4 gange årligt og 3) Fyldning over 300 kg – kontrol

hver måned.

Kontrolhyppigheden kan tilpasses af den kompetente myndighed, hvis der er installeret

lækagedetektorsystem.

For alle typer anlæg med fyldning over 300 kg skal der installeres lækagedetektorsystem

Der skal føres fortegnelse over mængder og typer installerede fluorholdige gasser over hvert enkelt

anlæg indeholdende mere end 3 kg industrielle drivhusgasser.

2. Genvinding

De fleste typer anlæg og beholdere vil blive omfattet af et krav om genvinding af industrielle

drivhusgasser med henblik på genanvendelse, regenerering eller destruktion. Det gælder for

køleanlæg, airconditionanlæg, varmepumper, brandslukningsudstyr, højspændingsanlæg,

genpåfyldelige beholdere og udstyr, der indeholder opløsningsmidler. Industrielle drivhusgasser i

andre typer udstyr skal ligeledes genvindes, såfremt det er teknisk/økonomisk muligt.

3. Uddannelses- og certificeringsprogrammer

Medlemstaterne skal udarbejde programmer for uddannelse og certificering for det personale, der

udfører aktiviteter i henhold til artiklerne 3 og 4, dvs. henholdsvis med indeslutning og genvinding

af fluorholdige gasser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Indberetning

Producenter og importører/eksportører skal indberette om importerede/eksporterede mængder til

Kommissionen.

5. Begrænsning i anvendelse

Der er foreslået forbud mod SF6 til hhv. oppumpning af bildæk hurtigst muligt og i

magnesiumstøbning fra 01.01.07, hvis der årligt anvendes mere end 500 kg SF6.

6. Luftkonditioneringsanlæg i nye person- og varebiler

Enhver, der markedsfører luftkonditioneringsanlæg (aircondition) til køretøjer med industrielle

drivhusgasser med et drivhuspotentiale (Global Warming Potential1) på over 150 skal fra 01.01.05

sikre sig, at udsivningen ikke er større end 40 g (1 fordamper) eller 50 g for anlæg med 2 fordampere

Fra 01.01.09 skal der ske en gradvis nedgang i markedsføringen af nye køretøjer med

luftkonditioneringsanlæg, der indeholder industrielle drivhusgasser med et drivhuspotentiale på over

150. Der vil blive tale om et sindrigt kvotesystem afhængig af den pågældendes markedsandel og

markedsføring af forbedrede systemer eller systemer uden industrielle drivhusgasser. Der kan ske

overdragelse af kvoter til andre kvoteindehavere.

7. Begrænsning i markedsføring

Der er foreslået følgende forbud mod markedsføring:

Engangsbeholdere (alle gasser) undtagen til laboratorie- og analyseformål samt i medicinske

dosisinhalatorer fra 1 år efter ikrafttrædelsesdato

Kølemidler (HFC og PFC) i ikke-indesluttede anlæg med direkte fordampning fra ikrafttrædelsesdato

Brandslukningsudstyr (PFC) fra ikrafttrædelsesdato

Ruder (alle) fra 2 år efter ikrafttrædelsesdato (SF6 anvendes til støjisolering i visse ruder)

Sko (SF6) fra ikrafttrædelsesdato samt HFC og PFC fra 1. juli 2006 (anvendes f.eks. visse skotyper til

stødabsorbering)

Enkomponent-skum (HFC) undtagen ved krav om at opfylde nationale sikkerhedsnormer fra 1 år efter

ikrafttrædelsesdato

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nye spraydåser (HFC) fra 3 år efter ikrafttrædelsesdato

3. Nærhedsprincippet & proportionalitetsprincippet

Kommissionen anfører, at der i forslaget er taget hensyn til nærhedsprincippet og

proportionalitetsprincippet. Der tages hensyn til, at forvridningen af det indre marked skal være mindst

mulig, således at alle berørte virksomheder stilles lige i konkurrencen.

Kommissionen anfører ligeledes, at bestemmelserne om indeslutning og genvinding i princippet kan

tilgodese målet om det indre marked, samtidig med at der sikres en høj grad af miljøbeskyttelse, men

ensartede restriktioner for markedsføring og brug er nødvendige, hvor indeslutning ikke fungerer, og

hvor brug af industrielle drivhusgasser anses for uhensigtsmæssig.

Desuden har medlemsstaterne brug for smidighed, så de kan indføre andre bestemmelser, f.eks. om

uddannelses- og certificeringsprogrammer, på baggrund af deres nationale situation.

Det er fastslået, at der er behov for lovgivning om reduktion af industrielle drivhusgasser, hvilket støttes

stærkt af alle implicerede parter.

Kommissionen har undersøgt forslagets økonomi, og det er påvist, at foranstaltningerne er

omkostningseffektive og står i rimeligt forhold til det forventede resultat.

Regeringen er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds- og prpportionalitetsprincippet.

4. Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige konsekvenser:

Der er tale om en forordning, der omfatter regler, der berører såvel miljø- som

arbejdsmiljøreguleringen. Forodningens bestemmelser vil blive indført i dansk lovgivning ved

udstedelse af bekendtgørelse herom.

Der eksisterer allerede en dansk bekendtgørelse, der omhandler forbud mod visse anvendelser af disse

gasser i en række produkter (Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 552 af 2. juli 2002 om regulering af

visse industrielle drivhusgasser).

Bestemmelserne heri vil blive sat ud af kraft af forordningen, hvis den vedtages i den forelagte form.

Arbejdstilsynet vurderer, at der for så vidt angår visse anlæg med fluorholdige gasser på over 30 kg –

på grund af de angivne terminer for kontrol af udsivning fra anlæggene - er behov for at foretage

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ændringer i det gældende regelsæt om trykbeholdere og rørsystemer, jf. bekendtgørelse nr. 746 af 26.

november 1987 med senere ændringer. Dette regelsæt er under revision, og Arbejdstilsynet har sendt

udkast til bekendtgørelse til notifikation til Kommissionen i juli måned 2003. Dette udkast til

bekendtgørelse vil skulle ændres, såfremt forslaget til forordning bliver vedtaget i den fremlagte form.

Økonomiske og administrative konsekvenser:

Da Forordningens regler om forbud mod visse anvendelser er langt mindre omfattende end de danske

regler vurderes det, at det ikke får negative økonomiske eller administrative konsekvenser for det

danske erhvervsliv. I lighed med den danske bekendtgørelse har udkastet til forordning ingen

konsekvenser for amter eller kommuner.

Dog vil implementering af Forordningen medføre behov for efteruddannelse af servicefolk p.g.a.

indførsel af øget kontrol med udsivningen fra visse anlæg indeholdende fluorholdige gasser over 30

kg. Der kan f.eks. blive tale om kortvarige kurser i lækagesøgning for maskinpassere m.fl.

Omkostningerne til ekstra kontrol vil givet skulle afholdes af ejerne af anlæggene.

Beskyttelsesniveau:

Ifølge forslag til forordning vil flere af forbudene træde i kraft umiddelbart efter vedtagelsen, mens

andre først træder i kraft senere. For de sidstnævnte forbud vil der være tale om en forringelse, mens

der for de førstnævnte er tale om status quo.

Dette skyldes, at alle forbudene allerede er trådt i kraft i Danmark via den danske bekendtgørelse om

regulering af visse industrielle drivhusgasser.

En række produkter og anvendelser er ikke omfattet af forslaget til forordning, men omfattet af forbud

i den danske bekendtgørelse. I bilag 1 er givet en sammenstilling mellem hvilke områder/anvendelser,

der er omfattet af hhv. forslaget til forordning samt den danske bekendtgørelse.

For de områder, som ikke reguleres i forordningen, men hvor forbudet allerede er trådt i kraft i

Danmark (f.eks. brug af HFC i brandslukningsudstyr), eller hvor forbudet træder i kraft senere

(anvendelse i nye større køleanlæg som f.eks. supermarkeder, brug af HFC i skumproduktion), vil der

være tale om en forringelse af beskyttelsesniveauet. Det største udslip af de industrielle drivhusgasser

forekommer i Danmark fra skumproduktion, større køle- og airconditionanlæg m.v.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er en enkelt markant undtagelse for dette i forordningen, idet det gradvise forbud mod visse

industrielle drivhusgasser i airconditionanlæg i biler fra 2009 ikke er omfattet af den danske

bekendtgørelse. Der vil derfor være en positiv effekt af denne regulering, idet der såvel i Danmark

som i resten af EU forventes en betydelig stigning i antallet af biler med aircondition.

Med hensyn til uddannelse og certificering er der tale om en skærpelse vedrørende kravet om

indførelse af fastsatte terminer for kontrol med udsivning for visse anlæg. Det vurderes, at

implementering af Forordningen medfører behov for efteruddannelse inden for den berørte branche.

Dette vurderes dog kun at give en mindre reduktion af emissionen fra køleanlæggene, idet der

allerede nu er stor fokus på dette område i den danske kølebranche, ikke mindst på baggrund af den

indførte afgift og branchens generelle holdning. Kravet om installation af lækagedetektorer for store

anlæg vil også bidrage til en mindre nedgang i emissionen af kølemiddel, da dette ikke er blevet

standard ved installation af større køleanlæg.

De samme forhold gør sig gældende for kravet om genvinding. Der vil dog være en del

anvendelsesområder, hvor genvinding endnu ikke er blevet fast standardprocedure. Kølebranchen har

dog via den frivillige ordning KMO (Kølebranchens Miljø Ordning) allerede krav om genvinding.

KMO-ordningen omfatter langt størstedelen af de danske kølefirmaer.

Indberetninger af påfyldning og aftapninger er også et gældende KMO-krav, men er ikke lovpligtigt.

Samlet set vurderes det, at de positive effekter af forslaget ikke opvejer de negative konsekvenser for

emissionen af drivhusgasser, som det fremlagte forslag til forordning vil indebære, idet udslippet fra

de større køleanlæg, airconditionanlæg m.v. er langt større end det forventede udslip fra

airconditionanlæg i biler og reduktionen af emissionerne fra de eksisterende større køleanlæg, der

søges opnået gennem hyppigere kontrol af udsivningen fra anlæggene.

Der vil derfor blive tale om en forringelse af beskyttelsesniveauet, hvis forslaget gennemføres i den

fremlagte form.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Såfremt den danske regulering bortfalder, vil det betyde en stigning Det skal dog bemærkes, at dette

tons CO2-ækvivalenter i den første forpligtigelsesperiode 2008-12. i størrelsesordenen 500-700.000

tal er behæftet med meget stor usikkerhed. Størstedelen af stigningen i udslippet vil komme fra

skumproduktion og større køle- og airconditionanlæg, varmepumper m.m; områder, der ikke er

omfattet af forslaget.

5. Høring

Forslaget til forordning blev den 4. september 2003 udsendt til over 80 høringsparter og lagt på

Miljøstyrelsens hjemmeside. Der er i alt modtaget 13 svar på høringen.

GTS, De Danske Bilimportører og Foreningen af Rådgivende Ingeniører har ingen bemærkninger.

Det samme gælder Mærsk Olie og Gas under forudsætning af, at kontrollen af anlæg kan udføres af

eget personale, uddannet efter fastlagte kompetencekrav.

Danmarks Automobilforhandler Forening (DAF) mener, at der bør være samme krav til uddannelse i

hele EU, således at konkurrenceforvridning undgås.

Dansk Metal støtter gennemførelsen af en regulering på europæisk plan, men udtrykker bekymring

for om Danmark kan leve op til forpligtigelserne om øget inspektion - set i lyset af den seneste

ændringer inde for det danske uddannelsessystem - idet dette bør gennemføres af veluddannet

arbejdskraft.

Københavns Kommune (Miljøkontrollen) er ikke tilfreds med, at den danske regulering vil bortfalde,

men ønsker en kombination af den danske regulering og forordningen. Derudover er der ønske om, at

forordningen udvides til - udover airconditionanlæg i biler – også at omfatte mobile køleanlæg. Det

ønskes ligeledes, at forordningens grænse på 3 kg for tilsyn nedsættes til 1 kg. Desuden anses

genvinding som problematisk, idet det er opfattelsen, at aftappet kølemiddel skal behandles som

farligt affald. Anvendelsesforbudene anses for alt for utilstrækkelige, og bør udvides til også at

omfatte andre anvendelser. Kvoterne for airconditionanlæg i biler bør udvides til også at omfattet

eksisterende køretøjer.

Teknologisk Institut mener ikke, at forslaget er ambitiøst nok i forhold til de forhold, der faktisk

eksisterer i dag. TI mener desuden mere konkret, at der mangler en definition af, hvad montøren skal

forholde sig til (hvornår er et anlæg tæt nok). Lækager kan være meget komplicerede at lokalisere,

specielt i større installationer p.g.a. skjult og isoleret rørføring. Det er opfattelsen, at der mangler

beskrivelse af den kontrol , der bør medfølge krav om genvinding. En mangel på indikation af

overvejelser om forbud på specifikke skæringsdatoer på nærmere specificerede anvendelsesområder

påtales også. Opmærksomheden henledes på manglen på forbud på f.eks. husholdningskøleskabe

m.v., da der i adskillige år er benyttet alternativer. Samlet vurderes det, at en fælles europæisk

regulering vil være en fordel for køleindustrien, men at det er et tilbageslag, hvis de danske (og andre)

reguleringer ikke kan bibeholdes. Dog ses det som positivt, at reglerne om kontrol m.v. ikke omfatter

HFC-fri køleanlæg, hvilket vil virke motiverende for at benyttet alternativerne.

Greenpeace er af den mening, at forslaget er uacceptabelt svagt uden forbud på en lang række

områder, hvor der i dag findes markedsmodne alternativer. Greenpeace finder det også særdeles

provokerende, at retsgrundlaget er Traktatens artikel 95, og at Danmark og andre dermed skal ophæve

nationale regler. Greenpeace mener, at forslaget bør strammes op med yderligere forbud, og at

retsgrundlaget eller formuleringer ændres, således at der i praksis bliver tale om minimumsregler, er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kan strammes af et område, hvor de enkelte medlemsstaterden forskellige byrder. ikke bør være

harmonisering i de enkelte medlemslande, bl.a. ud fra har betragtning, at der

Dansk Handel og Service har forståelse for intentionerne i forordningen, men mener ikke, at forslaget

vil føre til en reel nedbringelse af udslippet [i Danmark], idet de indførte afgifter sikrer incitament til

at nedbringe udslippet, og at øget kontrol derfor ikke er nødvendig. Forslaget vil derfor medføre

øgede og unødvendige omkostninger på økonomisk og administrativt på kontrolområdet. Dansk

Handel og Service kan derfor ikke støtte forslaget i sin nuværende form.

Dansk Industri er positivt indstillet over for en europæisk regulering og forordningens forslag om at

forhindre nationale tiltag, der kan virke som en hindring for den internationale handel, og DI er derfor

tilfredse med, at forordningen har ophæng i Traktatens artikel 95 [Indre Marked]. Selvom

forordningen vil have indflydelse på forbud, der allerede er trådt i kraft (og dermed på de

virksomheder, der har indstillet sig på dette), vurderer DI, at forordningen og det signal, der dermed

er sendt om anvendelsen af fluorerede drivhusgasser, samlet vil have en positiv effekt og være med til

et kommercielt grundlag for udviklingen af alternativer. DI fremhæver, at forudsætningen for, at en

hensigtsmæssig anvendelse og udfasning kan sikres er, massive investeringer i teknologiudvikling, at

uddannelseskapaciteten sikres, samt at den tilhørende regulering på f.eks. det sikkerhedsmæssige og

forsikringsmæssige område er på plads. DI anbefaler derfor, at regeringen arbejder for at fremme

forordningen med krav om totalharmonisering.

5 køleforeninger har givet et samlet svar. Det drejer sig om Autoriserede Kølefirmaers

Brancheforening (AKB), Varmepumpefabrikantforeningen, Kølebranchens Miljøordning (KMO),

Dansk Køleforening og Selskabet for Køleteknik, der samlet repræsenterer langt størstedelen af den

danske kølebranche. Branchen føler det uheldigt, at EU-regler undergraver nationale regler, som er

med til at reducere emissioner af fluorholdige gasser, og at der må forventes en opbremsning i

udviklingen af nye applikationer inden for kølebranchen. Mere specifikke kommentarer er bl.a., at

forslaget for kølemidler i køleanlæg skal omfatte anlæggenes samlede livsforløb, at lovpligtige

kontroller også bør udføres på anlæg mellem 1-3 kg (forslaget stiller kun krav om anlæg > 3 kg), at

der bør være en på forhånd fastsat reduktion i kontrolhyppigheden, når der er opsat

lækagedetektorsystem, at kravet om uddannelses- og certificeringsprogrammer bør omfatte alle, der

håndterer kølemidler (herunder også servicepersonale og personale, der håndterer airconditionanlæg

på biler), og at dette krav skal omfatte alle situationer fra opstilling til nedtagning. Desuden mener

foreningerne, at det er vigtigt, at der sikres et vist minimumsniveau for uddannelse i hele EU, og at

det skal være et krav, at nationale regler (om uddannelse) altid skal opfyldes, herunder især ved

arbejde i andre medlemsstater.

På specialudvalgsmøde (miljø) den 8. oktober 2003 fremkom følgende bemærkninger: Greenpeace

fandt forslaget til forordning utilfredsstillende svagere end den nugældende danske bekendtgørelse -

bl.a. med hensyn til datoerne for udfasning af forskellige stoffer til forskellig anvendelse. Endvidere

bemærkede Greenpeace, at Kommissionens forslag var en forordning og en vedtagelse heraf ville

sætte de danske regler ud af spillet og forespurgte hvilke muligheder Danmark havde for – i

overensstemmelse med indstillingen – at søge de danske regler opretholdt således af reduktionen af

drivhusgasser blev på det samme niveau som hidtil. Greenpeace henviste til, at der i EU var

forskellige mål fra land til land for reduktion af drivhusgasser og fandt det ulogisk at Kommissionen

på dette område søgte at harmonisere reglerne for udledning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Handel og Industri fandt, at der i forordningen foreslåede tilsynsbestemmelser med visse anlæg

var for strenge.

GWP eller Global Warming Potential er et udtryk for, hvor stort et drivhuspotentiale, den enkelte gas har i

forhold til CO2. F.eks. har en af de mest anvendte gasser HFC-134a en GWP på 1300, hvilket betyder, at 1 kg.

HFC-134a svarer til 1300 kg CO2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files