PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del Bilag 237
Offentligt

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

400.C.2-0

EUK

24. november 2003

Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af 31. oktober 2003 (Alm. del –

bilag 110) vedlægges Socialministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 7.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

AEC/ J.nr. 49-562

Folketingets Europaudvalg

Kopi til:

Folketingets Socialudvalg

Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Folketingets Sundhedsudvalg

Dato:

Under henvisning til Folketingets Europaudvalgs brev af 31. oktober 2003 følger

hermed – i 70 eksemplarer – socialministerens svar på spørgsmål nr. 7 (Alm. del

– bilag 110).

Spørgsmål nr. 7:

”Ministeren bedes oversende et notat, der indeholder en oversigt over, hvilke

ændringer reformen af forordning 1408/71 om koordinering af de sociale

sikringsordninger indebærer. Oversigten bedes indeholde en parallelopstilling af hhv.

gældende regler og de kommende regler, der forventes at gælde efter vedtagelse af

reformen. Samtidig bedes det i oversigten anført, om der er opnået politisk enighed om

de enkelte ændringer, samt hvilke af ændringerne regeringen mangler at forelægge

Europaudvalget et forhandlingsoplæg på.”

Svar:

Det ønskede notat vedlægges.

Henriette Kjær

/Eva Pedersen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag vedlagt.

Beskæftigelsesministeriet

(Arbejdsdirektoratet)

(Arbejdsskadestyrelsen)

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Socialministeriet

(Den Sociale Sikringsstyrelse)

21. november 2003

Notat

hvilke ændringer reformen af forordning 1408/71 om koordinering

af de sociale sikringsordninger indebærer.

I. Baggrunden for en reform af forordningen

Baggrunden for en reform af EF – forordning nr. 1408/71er et ønske om at forenkle

og modernisere de regler, der er fastsat i forordningen.

Forordningens regler har til hensigt at koordinere medlemslandenes sociale

sikringsordninger for arbejdstagere og selvstændigt erhvervsdrivende, som udnytter

retten til fri bevægelighed og derfor flytter mellem medlemslandene.

Der er tale om et sæt af koordineringsregler, som har til hensigt at sikre, at en

arbejdstager eller selvstændigt erhvervsdrivende, som udnytter retten til fri

bevægelighed ikke samtidigt bliver omfattet af de sociale sikringsordninger i to

medlemslande eller mister rettigheder, som er optjent i et andet medlemsland.

Endvidere sikrer reglerne, at de pågældende ikke kommer til at være uden social sikring

på grund af betingelser om nationalitet eller bopæl i medlemslandenes sociale

sikringsordninger. Der er således ikke tale om harmonisering af de sociale

sikringsordninger i medlemsstaterne.

Forordningens væsentligste principper omfatter ligebehandling og eksportabilitet af

sociale sikringsydelser. Ligebehandlingen indebærer, at statsborgere fra andre

medlemslande nyder samme rettigheder og har samme pligter under de sociale

sikringsordninger som landets egne borgere. Eksportabiliteten medfører, at en optjent

ydelse skal udbetales til den berettigede, uanset hvor denne bor eller opholder sig inden

for Fællesskabet. Endvidere gælder et sammenlægningsprincip, hvorefter

forsikringsperioder (beskæftigelsesperioder eller bopælsperioder) fra andre

medlemslande kan anvendes til at opfylde krav om mindsteforsikringsperioder for at

opnå ret til ydelser i et andet medlemsland.

Der er fastsat en række særlige regler, som udmønter de ovennævnte principper i

forhold til de forskellige sikringsordninger. I forordningen findes regler, hvorefter det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

afgøres hvilken stats lovgivning, der finder anvendelse ved flytning mellem

medlemslandene. Hovedreglen er, at beskæftigelseslandets lovgivning finder

anvendelse. Endvidere findes regler for udbetaling og beregning af de enkelte ydelser,

som er:

•

ydelser i anledning af sygdom og moderskab (sygehjælp og syge- og

barselsdagpenge),

•

ydelser ved invaliditet, herunder ydelser, der tager sigte på at bevare eller forbedre

erhvervsevnen (pension og revalidering),

•

ydelser ved alderdom (pension),

•

ydelser til efterladte (pension),

•

ydelser i anledning af arbejdsulykker og erhvervssygdomme,

•

ydelser ved dødsfald (begravelseshjælp),

•

ydelser ved arbejdsløshed og

•

familieydelser.

Det er præciseret, at forordningens regler ikke finder anvendelse for forsorgsydelser,

som tilkendes efter en skønsmæssig trangsvurdering, men finder anvendelse for en

række nærmere angivne særlige ikke-bidragspligtige blandede ydelser, som kan

udelukkes fra eksportabilitet. Hvad angår pensioner, skal det bemærkes, at disse

optjenes og beregnes efter et særligt princip, således at pensionen fra det enkelte

medlemsland fastsættes i forhold til forsikringsperioderne (bopæls- eller

beskæftigelsesperioder) i det enkelte medlemsland.

Som følge af en righoldig praksis fra EF- Domstolen og udviklingen i

medlemslandenes ordninger, er forordningens regler blevet særdeles komplicerede og

dermed vanskelige at administrere i praksis. På denne baggrund finder Kommissionen,

at der er behov for at forenkle regelsættet betydeligt. Det fremsatte forslag om

koordinering af de sociale sikringsordninger, er et forslag til en sådan forenkling.

II. Behandling af forslag til reform af forordningen

Kommissionen forelagde i 1998 et forslag til en ny forordning med henblik på at

forenkle og modernisere forordning nr. 1408/71. Dette forslag blev gennemgået under

det finske, portugisiske, franske og svenske formandskab. På grund af vanskelighederne

med at godkende forslaget i sin helhed gav Det Europæiske Råd på sit møde i

Stockholm den 23. og 24. marts 2001 Rådet mandat til at fastlægge en række parametre

med henblik på at modernisere forordning nr. 1408/71 og således gøre det muligt for

Rådet og Europa – Parlamentet at fremskynde vedtagelsen af forordningen.

Det belgiske formandskab udarbejdede en række parametre, der blev forelagt

Rådet ( Social – og beskæftigelse), som godkendte dem den 3. december 2001

(Forud for Rådsmødet den 3. december 2001 blev forslag til parametre forelagt Folketingets

Europaudvalg til forhandlingsoplæg).

Rådet opfordrede ligeledes det spanske formandskab

til at udarbejde en tekst, der indeholder de almindelige bestemmelser og bestemmelser

om, hvilken lovgivning, der skal anvendes (afsnit I og II i Kommissionens forslag), for

også at give de kommende formandskaber mulighed for at fortsætte arbejdet med

modernisering af forordningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Europæiske Råd anmodede på sit møde i Barcelona den 15. og 16.marts 2002 om,

at der arbejdes videre med reformen af forordning nr. 1408/71, således at den nye

forordning kan vedtages inden udgangen af 2003.

Rådet gav den 3. juni 2002 en generel tilslutning til afsnit I og II.

(Forud for Rådsmødet den 3. juni 2002 blev forslag til afsnit I og II forelagt Folketingets

Europaudvalg til orientering).

Under det danske formandskab blev forslaget om reform af afsnit III, kapitlerne 1 – 3

(ydelser ved sygdom, moderskab, arbejdsulykker og erhvervssygdomme og ydelser ved

dødsfald) behandlet, og Rådet gav den 3. december 2002 en generel tilslutning til afsnit

III, kapitlerne 1 – 3.

( Forud for Rådsmødet den 3. december 2002 blev forslaget til afsnit III, kapitlerne 1 – 3 forelagt

Folketingets Europaudvalg til orientering).

Under det græske formandskab blev forslaget om reform af afsnit III, kapitlerne 4 – 5

(ydelser ved invaliditet, alderspension og enkepension), samt en del af kapitel 8 (særlige

ikke – bidragspligtige kontantydelser) behandlet, og Rådet gav den 3. juni 2003 en

generel tilslutning til disse kapitler.

(Forud for Rådsmødet den 3. juni 2003 blev forslaget til afsnit III, kapitlerne 4 – 5 og 8 forelagt til

forhandlingsoplæg. Forslaget blev forelagt Europaudvalget til forhandlingsoplæg, da Europaudvalgets

mandat til at godkende parameteret om udvidelse af forordningens personkreds til ikke –

erhvervsaktive blev givet under forudsætning af, at forordningens personkreds kun udvides til at give

ikke – erhvervsaktive yderligere rettigheder, hvis der tages hensyn til de særlige forhold for

bopælsbaserede ordninger).

Under det italienske formandskab er forslaget til reform af afsnit III, kapitel 6 ( ydelser

ved arbejdsløshed), kapitel 7 (efterløn) og kapitel 8 (familieydelser) blevet behandlet, og

Rådet gav den 20. oktober 2003 en generel tilslutning til kapitlerne 6, 7 og 8.

(Forud for Rådsmødet den 20. oktober 2003 blev forslaget til afsnit III, kapitlerne 6, 7 og 8 forelagt

Folketingets Europaudvalg til orientering)

Under det italienske formandskab behandles også forslag til reform af de generelle,

administrative og afsluttende bestemmelser i forordningen, afsnittene IV, V og VI, som

også lægges op til Rådet den 1. december 2003.

Der er lagt op til, at der på Rådsmødet den 1. december 2003 kan opnås delvis politisk

enighed om den samlede reform af forordning 1408/71, idet bilagsoptagelserne først

forventes færdigbehandlet i løbet af december 2003.

Der er ikke opnået politisk enighed om de enkelte delforslag, men der er løbende

opnået generel tilslutning til de enkelte kapitler i delforslagene. På den baggrund er der

nu lagt op til, at der på Rådsmødet i december 2003 kan opnås delvis politisk enighed

om den samlede reform af forordning 1408/71.

Forud for Rådsmødet den 1. december 2003 vil det samlede forslag til reform af

forordning 1408/71 blive forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En vedtagelse vil ske med hjemmel i T.E.F. artiklerne 42 og 308 i fælles

beslutningstagen med Europa - Parlamentet, idet Rådet træffer afgørelse med

enstemmighed under hele den i artikel 251 omhandlede fremgangsmåde.

Reformen af forordning 1408/71 forventes først at træde i kraft i 2005/2006, idet der

også skal færdigbehandles og vedtages en gennemførelsesforordning, og begge

forordninger skal træde i kraft samtidig.

Når der foreligger et forslag til gennemførelsesforordning vil dette blive forelagt

Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg.

III. Forslagets indhold

Forslaget tager udgangspunkt i Kommissionens forslag, idet der ligeledes er indført

nogle ændringer som følge af de godkendte parametre.

Afsnit I:

Dette afsnit indeholder forslag til de almindelige bestemmelser (definitioner,

personkreds, sagligt anvendelsesområde, ligebehandling, ligestilling af indtægter, ydelser

og forhold, sammenlægning af perioder, ophævelse af bopælsbestemmelser, forholdet

mellem forordningen og andre koordineringsbestemmelser og forbud mod

dobbeltydelser). Forslaget indeholder en udvidelse af forordningens personkreds til

også at gælde ikke – erhvervsaktive personer.

Afsnit II:

Dette afsnit indeholder forslag til bestemmelser om, hvilken lovgivning, der skal finde

anvendelse (ved udstationering, udøvelse af beskæftigelse på flere medlemsstaters

område, regler om tjenestegørende personale ved diplomatiske missioner og konsulater

samt hjælpeansatte ved De Europæiske Fællesskaber), idet hovedregelen fortsat er, at

det er beskæftigelseslandets lovgivning der finder anvendelse.

Afsnit III:

Dette afsnit indeholder forslag til bestemmelser om koordinering af de sociale

sikringsordninger, der er omfattet af forordningen.

Forslaget omfatter sygdom (herunder ydelser ved plejebehov), moderskab og faderskab

(kapitel 1), arbejdsulykker og erhvervssygdomme (kapitel 2), og ydelser ved dødsfald

(kapitel 3).

De centrale ændringer i forslaget til kapitel 1( ydelser ved sygdom, moderskab og

faderskab), der bygger på parameter 8, indebærer

a) en udvidelse og ensretning af retten til sygehjælp under midlertidigt

ophold i et medlemsland for visse persongrupper. Efter de gældende

regler har alle sikrede ret til ”akut sygehjælp” under et midlertidigt

ophold i en medlemsstat. Personer, der midlertidigt opholder sig i et

medlemsland i erhvervsmæssig anledning (f.eks. internationale

transportarbejdere), arbejdssøgende, studerende og pensionister har

dog ret til ”behovsbestemte sygehjælpsydelser”. Det foreslås, at alle

sikrede får ret til de ydelser, der bliver lægeligt nødvendige under et

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ophold, idet der dog skal tages hensyn til ydelsernes karakter og

opholdets forventede varighed,

b) at alle pensionerede grænsearbejdere er berettiget til ”at fortsætte en

behandling” der er indledt i beskæftigelseslandet før pensioneringen,

men visse pensionerede grænsearbejdere er fortsat berettiget til alle

sygehjælpsydelser i det seneste beskæftigelsesland, såfremt dette land

og pensionistens bopælsland har erklæret sig enige heri via optegnelse i

et bilag til forordningen,

c) en omlægning af kompetencen for så vidt angår hvilket land, der skal

dække udgifter til sygehjælp, der ydes til pensionister under et

midlertidigt ophold i en medlemsstat. Disse udgifter har hidtil været

afholdt af pensionistens bopælsland. Forslaget indebærer, at disse

udgifter skal afholdes af det pensionsudbetalende land,

d) en aftalt stigning på 5%-point af de årlige gennemsnitsudgifter, der

afregnes mellem staterne ved sygeforsikring af personer, der modtager

pension fra ét medlemsland, men som er bosat i et andet medlemsland,

f.eks. danske pensionister bosat i Spanien.

Endvidere indebærer ligestillingen af efterlønsmodtagere med arbejdstagere, at danske

efterlønsmodtagere, der flytter til et andet medlemsland, fortsat er sygesikret i Danmark

og får ret til sygehjælp (sygeforsikres) i bopælslandet for dansk regning.

Afsnittet indeholder endvidere forslag til nyt pensionsafsnit om ydelser ved invaliditet

(kapitel 4) og alderspension og enkepension (kapitel 5) samt særlige ikke –

bidragsfinansierede kontantydelser (kapitel 8). Forslaget er hovedsageligt en

gennemskrivning og forenkling af den gældende forordnings pensionsafsnit. Samtidig

er der lagt op til en tekst, der er tydeliggjort i lyset af EF – Domstolens praksis.

Endelig indeholder dette afsnit forslag til bestemmelser om ydelser ved arbejdsløshed

(kapitel 6),efterløn ( kapitel 7) og familieydelser (kapitel 8)

Forslaget til kapitel 6 (ydelser ved arbejdsløshed) bygger på parameter 10 og ændrer

den gældende forordning på følgende punkter:

Medregning af forsikrings- og

beskæftigelsesperioder

udvides til også at omfatte personer, der har været

arbejdsløshedsforsikrede som selvstændige erhvervsdrivende,

udbetaling (direkte fra

hjemlandet) af dagpenge i 3 måneder, der af det enkelte medlemsland kan forlænges med yderligere op

til 3 måneder

(mod nu alene 3 måneder) til medlemmer, der søger arbejde i andre

medlemslande, og

helt ledige grænsearbejdere

skal stå til rådighed i og have dagpenge fra

deres bopælsland. Bopælslandet skal dog have udgifterne til dagpenge for de første 3

måneder refunderet af det hidtidige beskæftigelsesland.

Forslaget til kapitel 7 (efterløn) bygger på parameter 3 og giver efterlønsmodtagere ret

til at bosætte sig i et andet medlemsland uden at miste retten til efterløn. Forslaget går

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ikke videre end den gældende danske lovgivning. Der er ikke bestemmelser om efterløn

i den gældende forordning 1408/71.

Forslaget til kapitel 8 (familieydelser) bygger hovedsageligt på gældende ret med enkelte

udvidelser, og er på linie med parameter 11. Der er tale om en forenkling af enkelte

bestemmelser, og retspraksis er indarbejdet. På grund af udvidelsen af forordningens

personkreds til også at omfatte ikke - erhvervsaktive udvides den kreds af personer,

som omfattes af reglerne.

Det fremgår klart, at forskudsvis udbetaling af børnebidrag bliver undtaget fra

definitionen af familieydelser, og derfor ikke længere skal udbetales efter forordningens

bestemmelser.

I forhold til de gældende regler og praksis er der i forslaget til kapitel 8 for Danmarks

vedkommende ikke tale om væsentlige ændringer.

Afsnit IV:

Indeholder forslag til bestemmelser om Den Administrative Kommission for

vandrende arbejdstageres sociale sikring, dens opgaver og samarbejdet mellem

medlemslandene om social sikring, afklaring af fortolkningsspørgsmål mv.

Afsnit V:

Indeholder forslag til bestemmelser om samarbejdet mellem myndighederne,

beskyttelse af personoplysninger, databehandling, indgivelse af klager mv.

Afsnit VI:

Indeholder forslag til overgangsbestemmelser, ikrafttrædelsesbestemmelser, samt

bestemmelser om gennemførelsesforordningen. De nærmere regler for forordningens

gennemførelse fastsættes i en senere forordning (gennemførelsesforordningen).

Forslag til afsnittene IV, V og VI ligger tæt op ad den gældende forordnings

bestemmelser.

Bilagsoptagelser:

Ligesom i den gældende forordning vil der i reformen af forordningen være

bilagsoptagelser, der bl.a. omhandler særregler for anvendelsen af medlemsstaternes

lovgivning. For Danmarks vedkommende vil der bl.a. blive en bilagsoptagelse for så

vidt angår ikke – erhvervsaktive personers optjening af ret til dansk social pension, som

beskrevet under punkt IV.

IV. Beskrivelse af forslag til reform af forordningen set i forhold til de enkelte

sociale sikringsgrene

Ad sygehjælpsydelser, herunder ydelser ved graviditet og fødsel, jf. forslag til afsnit III, kapitel 1:

Alle, der bor i Danmark eller er dansk sygesikret ifølge reglerne i forordning (EØF) nr.

1408/71, er dækket af den offentlige rejsesygesikring under den første måned af en

ferie- eller studierejse i Europa. Generelt giver rejsesygesikringen en bedre dækning end

forordningen ved pludselig opstået sygdom eller skadestilfælde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Reglerne i forordningen om ret til sygehjælp under midlertidigt ophold i ét

medlemsland, er derfor hidtil i det væsentlige anvendt af sikrede, der skal opholde sig i

et andet medlemsland længere end rejsesygesikringens dækningsperiode. Dette anses

fortsat at ville være tilfældet, om end forslaget om ensretning af sygehjælpsrettigheder

kan føre til en stigning i antallet af sikrede, der måtte ønske at anvende reglerne i

forordningen, f.eks. sikrede med eksisterende/kronisk sygdom, som efter

forordningens regler kan få f.eks. kontrollerende behandling under et midlertidigt

ophold i et medlemsland, hvilket ikke er dækket af den offentlige rejsesygesikring.

Forslaget om pensionerede grænsearbejderes mulighed for at fortsætte en behandling,

som er indledt i beskæftigelseslandet, indebærer en begrænset udvidelse af

behandlingsrettighederne for den omfattede personkreds. Der skal fastsættes regler til

gennemførelse af forslaget og til gennemførelse af forslaget om, at medlemslandene

kan vælge at yde visse pensionerede grænsearbejder fortsat adgang til alle

sygehjælpsydelser i et tidligere beskæftigelsesland.

Forslaget om omlægning af kompetencen for så vidt angår hvilket land, der skal dække

udgifter til sygehjælp, der ydes til pensionister under et midlertidigt ophold i et

medlemsland har alene administrativ betydning. Forslaget vedrører den kreds af

pensionister, der bor i et andet medlemsland end det land, hvorfra de modtager

pension, f.eks. danske pensionister bosat i Spanien. Til disse pensionister skal

blanketten til dokumentation af deres sygehjælpsrettigheder (E 111, der erstattes af et

europæisk sygesikringsbevis) udstedes af det pensionsudbetalende land og ikke

bopælslandet. Forslaget vil medføre behov for en tilpasning af den danske

administration.

Den aftalte stigning i de årlige gennemsnitsudgifter til sygeforsikring af pensionister har

alene statsfinansiel betydning.

Forslaget om ligestilling af efterlønsmodtagere med arbejdstagere indebærer en meget

begrænset udvidelse af kredsen af personer, der er berettiget til et særligt

sygesikringslegitimationsbevis og til sygeforsikring i udlandet for dansk regning.

Ad dobbeltydelser ved plejebehov af ubegrænset varighed, som behandles som ydelser ved sygdom, jf.

afsnit III, kapitel 1:

EF – Domstolen har i to sager (C-215/99, Jauch, og C- 160/96, Molenaar) truffet

afgørelse om, at ydelser ved plejebehov skal karakteriseres som ydelser ved sygdom og

at disse ydelser omfattes af forordningens regler om ydelser ved sygdom. På denne

baggrund er der ved forslaget til reform af forordningen, lagt op til en regulering af

forbud mod dobbeltydelser ( antikumulationsbestemmelse) ved plejebehov af

ubegrænset varighed. Dobbeltydelser opstår i de tilfælde, hvor der foreligger samtidig

ret til en kontantydelse fra det kompetente land og en naturalydelse fra bopælslandet.

Der er lagt op til, at det bliver muligt at undgå, at ydelser, der gives til dækning af

samme risiko (plejebehov af ubegrænset varighed) samtidig ydes af to medlemslande.

I praksis vil det betyde, at det land, der i sidste ende er ansvarlig for udbetaling af

ydelser i givet fald skal refundere udgifterne for disse ydelser til det udbetalende

land/ydelseslandet, typisk bopælslandet. Det følger heraf, at der både vil være

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

situationer, hvor Danmark modtager refusion fra andre EU - medlemslande for ydede

naturalydelser, ligesom der vil være situationer, hvor Danmark skal refundere

udgifterne til naturalydelser, som andre EU – medlemslande har ydet for dansk

regning. Det betyder, at der vil være situationer, hvor det bliver nødvendigt at

prisfastsætte visse naturalydelser.

Eksempel:

En person, der bor i Danmark og som alene modtager social pension fra Tyskland har

ret til hjemmehjælp i Danmark. Hvis han samtidig har ret til en kontant plejeydelse fra

Tyskland, da han får pension derfra, vil den danske kommune, der yder

hjemmehjælpen, kunne få refunderet denne udgift til hjemmehjælp helt eller delvist fra

den tyske institution, der udbetaler den kontante plejeydelse.

Administrationen af denne bestemmelse skal fastlægges i gennemførelsesforordningen,

hvor det bl.a. også skal fastlægges, hvorledes et overskydende beløb udbetales til

borgeren og at borgeren kan få mulighed for at fravælge en naturalydelse for at kunne

beholde en kontantydelse. I gennemførelsesforordningen vil der også blive fastlagt

bestemmelser om de praktiske arbejdsgange mv. for myndighedernes afregning af

naturalydelser og opgørelse af refusionskrav.

Ad syge – og barseldagpenge, jf. afsnit III, kapitel 1:

Forslaget indebærer, at de regler, der vedrører beregning og udbetaling af syge – og

barseldagpenge til personer, der bor eller opholder sig i et andet EU – land, samles i én

bestemmelse. Der er alene tale om tekniske og sproglige forenklinger uden ændringer i

det materielle indhold i forhold til nugældende regler og praksis.

Ad arbejdsulykker og erhvervssygdomme, jf. afsnit III, kapitel 2:

Forslaget om udvidelse af forordningens personkreds til også at gælde ikke –

erhvervsaktive personer er ikke relevant for kapitlet om arbejdsulykker og

erhvervssygdomme.

Forslagets kapitel om arbejdsulykker og erhvervssygdomme er teknisk forenklet og

sprogligt moderniseret.

Ad social pension, jf. afsnit III, kapitlerne 4 og 5:

Ved udvidelsen af forordningens personkreds til også at gælde ikke - erhvervsaktive får

dette betydning for optjening af ret til dansk social pension.

Forslaget til reform har betydning for EU – statsborgere, der ikke er eller har været

erhvervsaktive i et EU – medlemsland og som ikke er familiemedlem til en person, der

er eller har været erhvervsaktiv i Danmark. Det skønnes, at der vil være tale om et

meget lille antal personer, som vil falde ind under denne beskrivelse.

For denne kategori af personer ændres bopælskravet for åbning af ret til dansk social

pension. Efter de gældende regler skal en sådan person have haft bopæl i Danmark i

mindst 10 år for at åbne ret til dansk social pension. Ved reformen af forordningen vil

bopælskravet blive ændret til 3 år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forslaget er der lagt op til en løsning, som tager hensyn til de særlige karakteristika,

der kendetegner bopælsbaserede ordninger, hvilket man fra dansk side betingede sig i

parametrene, som forudsætning for dansk tilslutning til udvidelsen af personkredsen til

også at gælde for ikke – erhvervsaktive personer.

Denne danske betingelse er i forslaget tilgodeset ved en bilagsoptagelse i forordningen

samt en tilsvarende henvisning i præamblen til forordningen. Bilagsoptagelsen

vedrørende Danmark omhandler åbningen af ret til dansk social pension. Det betyder,

at personer, der ikke har været erhvervsaktive i Danmark eller i et andet medlemsland

ikke kan medregne bopæls/forsikringsperioder fra et andet medlemsland til opfyldelse

af 3 års – kravet for åbning af ret til dansk social pension. Endvidere indgår det i denne

bilagsoptagelse, at ikke – erhvervsaktive personer ikke kan eksportere den danske

sociale pension efter forordningens eksportabilitetsregler, men alene efter den danske

pensionslovs regler om eksport af dansk pension. Det betyder, at disse personer kun

kan eksportere den tillagte danske pension efter pensionslovens gældende regler – dvs.

efter 10 års bopæl i Danmark

Disse skærpede krav gælder dog ikke for familiemedlemmer til personer, der er eller har

været erhvervsaktive i Danmark, da disse personer ligebehandles med erhvervsaktive

personer og gælder ej eller for studerende og deres familiemedlemmer.

Dansk social pension skal fortsat fastsættes på grundlag af bopælstiden i Danmark

mellem det fyldte 15. og 65. år sat i forhold til en fuld optjeningstid på 40 år.

Ad ydelser ved arbejdsløshed og efterløn, jf. afsnit III, kapitlerne 6 og 7:

Kredsen af arbejdsløshedsforsikrede, der kan opnå ret til dagpenge gennem

sammenlægning af forsikrings- og beskæftigelsesperioder udvides, således at personer,

der har været arbejdsløshedsforsikrede på grundlag af selvstændig erhvervsvirksomhed

i et andet medlemsland vil kunne medregne disse forsikrings- og beskæftigelsesperioder

til opfyldelse af det danske anciennitets- og beskæftigelseskrav. Ud over Danmark

arbejdsløshedsforsikrer Sverige, Finland og Island selvstændige erhvervsdrivende.

Bestemmelsen vil få betydning for personer, der har været arbejdsløshedsforsikrede

som selvstændige i et andet medlemsland, som derefter i en periode har været

arbejdsløshedsforsikrede på grundlag af beskæftigelse i Danmark, og som ved ledighed

endnu ikke opfylder de danske anciennitets eller beskæftigelseskrav med danske

perioder, eller med perioder hvor de har været arbejdsløshedsforsikrede som

lønmodtagere i et andet medlemsland.

Vedrørende arbejdssøgning med dagpenge i et andet medlemsland er der enighed om

at bevare den eksisterende arbejdssøgningsperiode på 3 måneder. Hvert enkelt

medlemsland kan dog vælge at forlænge perioden i op til yderligere 3 måneder. Der er

enighed om, at udbetalingen skal ske direkte til den arbejdssøgende fra det land, hvor

pågældende har ret til dagpenge.

Forslaget om grænsearbejderes ret til arbejdsløshedsdagpenge fastholder det gældende

princip om at den helt ledige grænsearbejder skal melde sig ledig, stille sig til rådighed i

og modtage arbejdsløshedsdagpenge fra bopælslandet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bestemmelsen giver ledige grænsearbejdere ret til at tilmelde sig arbejdsformidlingen i

det tidligere beskæftigelsesland ved siden af den nødvendige tilmelding til AF i det land,

hvor de skal stå til rådighed.

Bestemmelsen giver endvidere bopælslandet krav på refusion fra det seneste

beskæftigelsesland af sine udgifter til arbejdsløshedsdagpenge til den ledige

grænsearbejder i op til 3 måneder efter ledighedens indtræden.

Forslaget om, at efterløn skal omfattes af forordningen, går ikke videre end den

gældende danske lovgivning.

Ad familieydelser, jf. afsnit III, kapitel 8:

Forslaget om udvidelsen af forordningens personkreds til også at omfatte ikke –

erhvervsaktive betyder, at der er lagt op til, at der sker en udvidelse af den kreds af

personer, som omfattes af reglerne om familieydelser (børnetilskud og

børnefamilieydelse).

Ikke – erhvervsaktive, der har bopæl i Danmark, vil efter forslaget få ret til

børnetilskud fra tilflytningslandet uden ventetid, der er hhv. 1 år for ordinært – og

ekstra børnetilskud, samt flerbørnstilskud og adoptionstilskud og 3 år for særligt

børnetilskud.

Forslaget betyder også, at forskudsvis udbetaling af børnebidrag bliver undtaget fra

definitionen af familieydelser og derfor ikke længere skal udbetales efter forordningens

bestemmelser.

V. Tabelopstilling over de centrale ændringer i forslag til reform af forordning

1408/71

I nedennævnte tabel er anført de centrale ændringer i forslag til reform af forordning

1408/71 set i forhold til den gældende forordning 1408/71.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende EF – forordning 1408

Afsnit I

Almindelige bestemmelser

Personkreds

Arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende

og studerende, som er eller har været

omfattet af lovgivningen om social sikring i

en eller flere medlemsstater, og som er EU –

statsborger eller statsløse eller flygtninge

bosat i en medlemsstat, samt på deres

familiemedlemmer og efterladte

Forslag til reform af forordningen

– centrale ændringer

Afsnit I

Almindelige bestemmelser

Personkreds

Personkredsen udvides til også at gælde

ikke – erhvervsaktive personer.

Udvidelse af personkredsen får bl.a.

betydning for optjening af ret til dansk

social pension, idet bopælskravet for

optjening af ret til dansk social pension for

denne persongruppe ændres fra 10 år til 3

år, jf. nedenfor under afsnit III, kapitel 5

om pension.

Sagligt anvendelsesområde

Efterløn

bliver omfattet af forordningen.

Ligestilling af ydelser, indtægter og

forhold

Sagligt anvendelsesområde

De sociale sikringsgrene, der er omfattet af

forordningen er anført i artikel 4, stk.1

Ligestilling af ydelser, indtægter og

forhold

Princippet om ligestilling af ydelser, indtægter Dette er nu et generelt princip. Princippet

og forhold fremgår som specialbestemmelser går ud på, at forhold og begivenheder, der

i forordningens enkelte afsnit om ydelser.

er indtrådt på en anden medlemsstats

område, skal behandles, som om de er

indtrådt på den stats område, hvis

lovgivning aktuelt finder anvendelse.

Det fremgår af betragtningerne, at dette

princip ikke kan føre til, at forhold, der er

opstået i en medlemsstat bevirker, at en

anden medlemsstat bliver forpligtet til at

udbetale ydelserne, eller at den anden

medlemsstats lovgivning skal anvendes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sammenlægning af perioder

Princippet om sammenlægning af

forsikrings-, beskæftigelses – eller

bopælsperioder for ret til sociale

sikringsydelser

fremgår

som

specialbestemmelser i forordningens enkelte

afsnit om ydelser.

Sammenlægning af perioder

Princippet om sammenlægning af

forsikrings-, beskæftigelses- eller

bopælsperioder for ret til sociale

sikringsydelser er nu indsat som et generelt

princip.

Afsnit II

Regler om, hvilket lands lovgivning, der Regler om, hvilket lands lovgivning, der

skal anvendes

Afsnittet indeholder regler for, hvilket lands

lovgivning om social sikring en person er

omfattet af set i forhold til udøvelsen af

beskæftigelsen, samt undtagelser hertil.

Princippet om, at det er

beskæftigelseslandets lovgivning, der skal

anvendes, er opretholdt. Det er nu

præciseret, at modtagelse af dagpenge,

efterløn og lignende ydelser sidestilles med

beskæftigelse, således at modtagere af

sådanne ydelser er omfattet af lovgivningen i

det land, der udbetaler ydelsen.

For ikke – erhvervsaktive personer indføres

en generel bestemmelse om, at de er

omfattet af bopælslandets lovgivning.

Der er i øvrigt tale om en forenkling og

sammenskrivning af bestemmelserne.

Der er ikke tale om centrale

indholdsmæssige ændringer.

Afsnit III

Kapitel 1

Særlige bestemmelser om de enkelte

arter af ydelser

Sygdom, moderskab og faderskab

Afsnit III

Kapitel 1

Særlige bestemmelser om de enkelte

arter af ydelser

Sygdom og moderskab

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retten til sygehjælpsydelser ensrettes,

således at alle sikrede har ret til de

sygehjælpsydelser, der bliver lægeligt

nødvendige under et midlertidigt ophold i

et andet medlemsland, idet der tages hensyn

Pensionister, studerende, arbejdssøgende og til ydelsernes karakter og opholdets

personer på erhvervsmæssige ophold har

forventede varighed, jf. artikel 16 og 25.

imidlertid ret til de sygehjælpsydelser, der

opstår behov for under et midlertidigt

ophold i et andet medlemsland, dvs.

behovsbestemte sygehjælpsydelser, jf. artikel

22b, 25, 31, 34a og 34b.

Udgifterne til den sygehjælp, der gives til en Udgifterne til den sygehjælp, der gives til en

pensionist under et midlertidig ophold i et pensionist under et midlertidigt ophold i et

medlemsland, betales af pensionistens

andet medlemsland, end der hvor

bopælsland, jf. artikel 31.

pensionisten er bosat, betales af den

pensionsudbetalende stat, jf. artikel 25. Der

gælder særlige regler ved henvisning til

behandling i et andet medlemsland.

Grænsearbejdere, der arbejder og er socialt

sikret (sygesikret) i ét medlemsland men bor i

et andet medlemsland, har ret til sygehjælp

både i det land, hvor de arbejder og i det

land, hvor de bor, jf. artikel 19 og 20.

Grænsearbejdere kan således selv vælge i

hvilket af de to lande, de ønsker at søge

behandling.

Pensionerede grænsearbejdere har ret til

sygehjælp i bopælslandet og ret til den

sygehjælp, der opstår behov for under

midlertidige ophold i andre medlemslande, jf.

artiklerne 27 til 29 og 31.

Udover ovennævnte ret til

sygehjælpsydelser, der bliver lægeligt

nødvendige under midlertidige ophold i et

medlemsland, får en grænsearbejder, der går

på pension, ret til at fortsætte en

behandling, der er indledt i det land, hvor

han senest har arbejdet, jf. artikel 25 (0a),

stk. 1.

Endvidere fastsættes mulighed for at

medlemslande, der ønsker at give visse

pensionerede grænsearbejdere mulighed for

fortsat ret til alle sygehjælpsydelser i det

seneste beskæftigelsesland, kan gøre dette,

gennem optegnelse i et bilag til

forordningen.

Alle sygesikrede har under midlertidigt

ophold i et andet medlemsland ret til den

sygehjælp, der er øjeblikkelig påkrævet, dvs.

akut sygehjælp, jf. artikel 22 og 22a.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udgifter til sygehjælp til pensionister, der

modtager pension fra ét medlemsland men

bor i et andet medlemsland, f.eks. danske

pensionister bosat i Spanien, betales af det

land, hvorfra der udbetales pension. Det

pensionsudbetalende land betaler et fast

årligt beløb, der udgør 80 % af de beregnede

gennemsnitlige årlige udgifter til sygehjælp til

pensionister i bopælslandet, jf.

EF-forordning

574/72

(gennemførelsesforordningen) artikel 94, stk.

Efterløn er ikke omfattet af den gældende

forordning.

I forbindelse med den politiske tilslutning

til kapitlet om sygdom, moderskab og

faderskab er det forudsat, at det årlige faste

beløb fremover skal udgøre 85 % af de

gennemsnitlige årlige udgifter til sygehjælp

til pensionister i bopælslandet, og at dette

indarbejdes

den

nye

gennemførelsesforordning.

Indførelsen af regler om eksport af efterløn i

forordningen indebærer, at danske

efterlønsmodtagere, der bor i et andet

medlemsland, bevarer retten til

sundhedsydelser i Danmark og får ret til

sygehjælp i bopælslandet for dansk regning,

jf. artikel 14 og 15.

Dobbeltydelser ved plejebehov af ubegrænset Der er lagt op til en regulering af forbud

varighed er ikke reguleret i den gældende

mod dobbeltydelser ved plejebehov af

forordning.

ubegrænset varighed.

Ifølge EF – Domstolens praksis

karakteriseres ydelser ved plejebehov som

ydelser ved sygdom og er omfattet af

forordningens regler om ydelser ved

sygdom.

Dobbeltydelser opstår, når der samtidig er

ret til en kontantydelse fra det kompetente

(ansvarlig) land og en naturalydelse fra

bopælslandet. I praksis vil det betyde, at det

land, der i sidste ende er ansvarlig for

udbetaling af ydelsen i givet fald skal

refundere udgiften for denne ydelse til

ydelseslandet, typisk bopælslandet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

Arbejdsulykker og erhvervssygdomme

Kapitlet indeholder regler om ydelser i

tilfælde af en arbejdsulykke eller en

erhvervssygdom til arbejdstagere og

selvstændige erhvervsdrivende, der er bosat i

eller midlertidigt opholder sig i et andet

medlemsland, herunder ret til sygehjælp i et

andet medlemsland.

Kapitel 2

Arbejdsulykker og erhvervssygdomme

Sproglig forenkling af gældende tekst.

Herudover indeholder forslaget en

henvisning til at anvende

tilsvarende

bestemmelser i kapitlet om sygehjælp

frem for at gentage disse i dette kapitel.

Dette kapitel indeholder desuden en del

forenkling med henvisning til den

generelle

bestemmelse i forslagets artikel 3a om

ligestilling af ydelser, indtægter og

forhold.

Forslaget indeholder

ingen centrale

indholdsmæssige ændringer.

Kapitel 3

Ydelser ved dødsfald

Ingen centrale ændringer

Kapitel 4

Ydelser ved invaliditet

Kapitel 5

Ydelser ved dødsfald

Kapitel 4

Ydelser ved invaliditet

Kapitlet om ydelser ved invaliditet handler Ændringerne har ikke relevans for

udelukkende om ydelser der gives uafhængig Danmark

af optjening. Øvrige invalideydelser (pension)

tildeles efter reglerne i Kapitel 5.

Kapitlet har ikke relevans for Danmark

Kapitel 5

Alderdom og dødsfald (pensioner)

Kapitlet indeholder fælles reglerne for

Principper for tildeling af pension er

tildeling, beregning mv. af pension. I kapitlet opretholdt, herunder de særlige undtagelser.

findes dog en række særlige

undtagelsesregler, der medfører, at bl.a.

Danmark kan anvende national ret ved

fastsættelse af pensionens størrelse og

Danmark er det eneste medlemsland, der

indtægtsregulering af pension.

har betinget sig, at der tages hensyn til de

bopælsbaserede ordninger. Denne danske

betingelse er i forslaget tilgodeset ved en

bilagsoptagelse i forordningen samt en

tilsvarende henvisning i præamblen til

forordningen. Bilagsoptagelsen vedrørende

Danmark omhandler åbningen af ret til

dansk social pension. Det betyder, at

personer, der ikke har været erhvervsaktive

i Danmark eller i et andet medlemsland ikke

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

statsborgere (ikke nordiske statsborgere),

der ikke er eller har været erhvervsaktive i

et EU – medlemsland og som ikke er

familiemedlem til en person, der er eller har

været erhvervsaktiv i Danmark, eller som er

studerende i Danmark.

Afsnit I

Artikel 4, stk. 2a

Sagligt anvendelsesområde

Særlige ikke-bidragspligtige ydelser af blanket

karakter er omfattet af forordningens saglige

anvendelsesområde.

Kapitel X

Særlige

ikke-bidragspligtige

kontantydelser

Bestemmelserne om de særlige

ikke-bidragspligtige kontantydelser er

samlet i et særligt kapitel. Der er sket en

Artikel 10a

omformulering for at tage højde for

Særlige ikke bidragspligtige ydelser

domspraksis.

Ikke-bidragspligtige kontantydelser kan gøres Det antages at ændringerne ikke får

ikke-eksportable ved optagelse i bilag IIa til betydning i forhold til gældende ret.

forordningen

Kapitel 6

Ydelser ved Arbejdsløshed

Sammenlægning af forsikrings- eller

beskæftigelsesperioder

Arbejdstagere, der har arbejdet i et andet

medlemsland kan medregne forsikrings – og

beskæftigelsesperioder tilbagelagt i det andet

medlemsland

Beregning af ydelserne

Personer, der har medregnet forsikrings –

eller beskæftigelsesperioder fra et andet

medlemsland, men endnu ikke har opnået et

tilstrækkeligt beregningsgrundlag for at få

beregnet en dagpengesats i det kompetente

land, skal have en sats beregnet på baggrund

af 4 ugers arbejde i det kompetente land, eller

på baggrund af en løn, der svarer til det

arbejde, han senest har udøvet i et andet

medlemsland.

Kapitel 6

Ydelser ved arbejdsløshed

Bestemmelsen udvides til også at omfatte

personer, der har været

arbejdsløshedsforsikrede på baggrund af

selvstændig erhvervsvirksomhed.

Bestemmelsen sikrer, at personer, der har

været arbejdsløshedsforsikrede som

selvstændige erhvervsdrivende har

mulighed for at medregne disse forsikrings-

og beskæftigelsesperioder som selvstændige

erhvervsdrivende ved opfyldelse af

betingelserne for ret til dagpenge.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Arbejdsløse, der rejser til et andet medlemsland end

det kompetente land

Dagpengeberettigede ledige har mulighed for

at søge arbejde i et andet medlemsland i op

til 3 måneder med dagpenge fra det

kompetente land. Dagpengene udbetales af

myndighederne i det land, hvor den ledige

søger arbejde.

Bestemmelsen giver fortsat mulighed for at

søge arbejde i et andet medlemsland i op til

3 måneder. Hvert enkelt medlemsland kan

vælge at forlænge perioden med op til

yderligere 3 måneder.

Dagpengene skal udbetales direkte fra det

kompetente land til den arbejdssøgende.

Den arbejdssøgende skal tilmelde sig

arbejdsformidlingen i det land, hvor han

søger arbejde.

Bestemmelsen er udgået i den nye

forordning, da der fremover skal ske direkte

udbetaling fra hjemlandet til

arbejdssøgende efter den nye artikel 57.

Udbetaling af ydelser samt refusioner

Arbejdssøgende fra et andet medlemsland

skal have ydelserne i 3 – månedersperioden

udbetalt af myndighederne i det land, hvor

de søger arbejde.

Myndighederne i et medlemsland, som har

udbetalt ydelserne til arbejdssøgende fra et

andet medlemsland skal have udgifterne

refunderet af det kompetente land.

Arbejdsløse, som under deres seneste beskæftigelse var

bosat i et andet medlemsland end det kompetente

land

Grænsearbejderes og ”andre arbejdstagere

end grænsearbejderes” ret til dagpenge

afhænger af, om de er helt eller delvist ledige.

Bestemmelsen fastholder princippet om at

en helt ledig grænsearbejder skal melde sig

ledig, stå til rådighed i og modtage

dagpenge fra sit bopælsland.

Bestemmelsen giver den ledige

grænsearbejder ret til at tilmelde sig

Delvist ledige grænsearbejdere og ”andre arbejdsformidlingen i sit tidligere

arbejdstagere end grænsearbejdere” skal have beskæftigelsesland ved siden af tilmeldingen

dagpenge i deres seneste beskæftigelsesland til AF i bopælslandet, hvor han skal stå til

og stå til rådighed der.

rådighed.

Bestemmelsen giver som noget nyt

bopælslandet krav på refusion fra det

seneste beskæftigelsesland af udgifterne til

dagpenge til den ledige grænsearbejder i op

Helt ledige ”andre arbejdstagere end

til 3 måneder efter ledighedens indtræden.

grænsearbejdere” kan vælge at modtage

Refusionsbestemmelsen giver bopælslandet

dagpenge fra det tidligere beskæftigelsesland ret til refusion af de faktiske udgifter til

og stå til rådighed der, eller at modtage

dagpenge med bopælslandets satser i de tre

dagpenge fra bopælslandet og stå til rådighed første måneder, dog højest med

der.

dagpengeniveauet fra det tidligere

beskæftigelsesland.

Helt ledige grænsearbejdere skal have

dagpenge i bopælslandet og stå til rådighed

der.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Afsnit I

Sagligt anvendelsesområde

Efterløn er ikke omfattet af den gældende

forordning.

Kapitel 7

Efterløn

De indledende betragtninger slår fast, at

bestemmelsen om efterløn sikrer

ligebehandling og eksport af

efterlønsydelser samt adgang til

sundhedsydelser og evt. familieydelser. Det

slås samtidig fast, at det ikke er

hensigtsmæssigt at vedtage fælles regler for

sammenlægning af forsikrings- og

beskæftigelsesperioder for erhvervelse af ret

til efterløn.

Kapitel 8

Familieydelser

Forslaget indeholder fælles bestemmelser

for familieydelser til alle børn, dvs. skelnen

mellem børn af arbejdstagere, selvstændige,

arbejdsløse på den ene side og efterladte

børn og børn af pensionister på den anden

er ophævet.

Gældende prioriteringsregler er opretholdt

og retspraksis indarbejdet.

Som følge af udvidelse af personkredsen til

at omfattet ikke-erhvervsaktive er der

indført visse begrænsninger i retten til

eksport af ydelser der er opnået ret til alene

på grundlag af bopæl.

I forslaget er bidragsforskud udtrykkelig

undtaget

fra

forordningens

anvendelsesområde.

Kapitel 7

Familieydelser

Kapitlet indeholder regler for familieydelser

til

arbejdstagere,

selvstændige

erhvervsdrivende og arbejdsløse herunder ret

til eksport og prioriteringsregler ved samtidig

ret til ydelser fra mere end ét land.

Praksis fra EF-domstolen har medført, at

forordningens regler for familieydelser også

bliver anvendt i forhold til forskudsvis

udbetaling af børnebidrag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 8

Udgået

Ydelser til børn der forsørges af

pensionister eller rentemodtagere samt til

børn der har mistet begge forældre eller

en af dem

Efter forslaget skal der gælde fælles

principper for alle kategorier af børn, jf.

Kapitlet indeholder regler om børnetilskud, ovenfor. Regler om børnepension og

børnepension, børnetillæg til pension mv. til børnetillæg til pension er flyttet til

efterladte børn og til børn af pensionister, pensionskapitlet.

herunder regler for prioritering af ydelser, når

der er ret fra flere lande

Afsnit IV, V, VI og VII

Afsnit IV, V og VI

Den Administrative Kommission opgaver Den Administrative Kommissions

(IV), Det Rådgivende udvalg ( V),

opgaver (IV), Forskellige bestemmelser

Forskellige bestemmelser (VI) og

(V) og Overgangsbestemmelser (VI)

Overgangsbestemmelser (VII)

Der er tale om en række bestemmelser om

Den Administrative Kommission, Det

Rådgivende Udvalg, samt bestemmelser om

samarbejdet mellem medlemslandenes

myndigheder ved anvendelsen af

forordningens regelsæt samt ikrafttrædelses –

og overgangsbestemmelser.

Der er tale om en sammenskrivning og

forenkling af bestemmelserne.

Der er ikke tale om centrale ændringer i

forhold til den gældende forordning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU – Kommissionen har fremsat et særskilt forslag til ændring af den gældende EF – forordning 1408/71

omfattende den under a) nævnte ensretning af behandlingsrettigheder , idet ensretningen vil lette indførelsen af

det europæiske sygesikringsbevis. Forslaget er derfor fremmet, således at det kan vedtages og træde i kraft

samtidig med indførelsen af det europæiske sygesikringsbevis den 1. juni 2004. Folketingets Europaudvalg gav

tilslutning til forslaget forud for Rådsmødet den 20. oktober 2003, hvor der var politisk enighed om forslaget