Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del Bilag 260
Offentligt
1465106_0001.png
PDF udgave (108 KB)
dlemmerne af Folketingets Europaudvalg
deres stedfortrædere
Journalnummer
Kontor
400.C.2-0
EUK
28. november 2003
KOMITÉSAG
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljøministeriets notat samt
grundnotat om udkast til Kommissionens forordning (EF) nr. ../.. af […] om indførelse af et
system til fastlæggelse og tildeling af entydige identifikatorer til genetisk modificerede
organismer, dokument ENV/03/19.
Der skal stemmes om udkastet den 4. december 2003 ved komitéprocedure (forskriftsudvalg).
Miljøministeriet
International enhed
Den 24. november 2003
J.nr.: M 1034-0006
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465106_0002.png
Skov- og Naturstyrelsen
Landbrugs- og bioteknologikontoret
bxj/gsp/bpc/SNS/12; lkj/MIM/3
MIM 541
NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Udkast til Kommissionens forordning (EF) nr. …/.. af […] om indførelse af et system til
fastlæggelse og tildeling af entydige identifikatorer til genetisk modificerede
organismer
Dok. Nr.: ENV/03/19
Kommissionen sendte den 30. oktober 2003 ovennævnte udkast til Kommissionens forordning til
medlemslandene.  Der  skal  stemmes  om  udkastet  den  4.  december  2003  ved  komitéprocedure
(forskriftsudvalg).
I henhold til forordningen om sporbarhed og mærkning af GMO’er (1830/2003) skal Kommissionen
indføre et system til udvikling og tildeling af entydige identifikatorer til GMO’er. Disse identifikatorer
skal anvendes af de virksomheder, som markedsfører produkter, der indeholder eller består af GMO’er.
Hensigten med at tildele hver GMO en entydig identifikator er, at en sådan fungerer som et middel til at
angive GMO’ens tilstedeværelse samtidig med, at den afspejler den specifikke ændring af organismen,
som er genstand for godkendelsen til markedsføring af denne GMO.
Forordningen finder både anvendelse på GMO’er, der er godkendt til markedsføring, og på ansøgninger
om godkendelse i henhold til fællesskabslovgivningen.
Det er efter regeringens opfattelse en afgørende forudsætning for at kunne give tilsagn til godkendelse af
konkrete ansøgninger om markedsføring af GMO’er, at systemet til udvikling og tildeling af entydige
identifikatorer gennemføres.
Regeringen  finder,  at  forordningsudkastet  opfylder  kravene  i  forordning  1830/2003,  samt  at  den
foreslåede model for entydige identifikatorer sikrer sammenhæng på både fællesskabs- og internationalt
plan.
Regeringen agter på denne baggrund at støtte forslaget.
Miljøministeriet
International enhed
Skov- og Naturstyrelsen
Landbrugs- og bioteknologikontoret
Den 24. november 2003
J.nr.: M 1034-0006
bxj/gsp/bpc/SNS/12; lkj/MIM/3
MIM 541
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465106_0003.png
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Udkast til Kommissionens forordning (EF) nr. …/.. af […] om indførelse af et system til
fastlæggelse og tildeling af entydige identifikatorer til genetisk modificerede
organismer
Dok. Nr.: ENV/03/19
1. Status
Kommissionen sendte den 30. oktober 2003 ovennævnte udkast til Kommissionens forordning til
medlemslandene.
Udkastet  har  hjemmel  i  Europa-Parlamentets  og  Rådets  forordning  (EF)  nr.  1830/2003  af  22.
september 2003 om sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer og sporbarhed af
fødevarer  og  foder  fremstillet  af  genetisk  modificerede  organismer  og  om  ændring  af  direktiv
2001/18/EF (udsætningsdirektivet).
Der skal stemmes om udkastet den 4. december 2003 ved komitéprocedure (forskriftsudvalg).
Forslaget er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.
2. Formål og indhold
I henhold til artikel 8 i forordning (EF) nr. 1830/2003 om sporbarhed og mærkning skal Kommissionen
efter proceduren i artikel 10, stk. 2, indføre et system til udvikling og tildeling af entydige identifikatorer
til GMO’er.
I henhold til artikel 10, stk. 1, bistås Kommissionen i dette arbejde af det ved artikel 30 i direktiv
2001/18/EF nedsatte udvalg (forskriftsudvalg).
Forordning (EF) nr. 1830/2003 opstiller rammebestemmelser for sporbarhed og mærkning af genetisk
modificerede organismer (GMO’er) og fødevarer og foder fremstillet af GMO’er. Ifølge forordningen
skal virksomhederne på hvert stadium i markedsføringen af produkter, der indeholder eller består af
GMO’er, videregive og opbevare relevante oplysninger herom. Ifølge den nævnte forordning skal en
virksomhed,  som  markedsfører  produkter,  der  indeholder  eller  består  af  GMO’er,  sikre,  at  disse
oplysninger omfatter den entydige identifikator, der er tildelt hver enkelt GMO.
Hensigten med at tildele hver GMO en entydig identifikator er, at en sådan fungerer som et middel til at
angive GMO’ens tilstedeværelse samtidig med, at den afspejler den specifikke ændring af organismen,
som er genstand for godkendelsen til markedsføring af denne GMO.
For at tilgodese udviklingen i internationale fora og sikre sammenhængen hermed har Kommissionen
taget hensyn til den model for entydige identifikatorer, som OECD har opstillet for sin Bio Track
Product Database. Systemet anvendes også i relation til Cartagena-protokollen om biosikkerhed, der er
knyttet til konventionen om biologisk mangfoldighed.
3
Den af Kommissionen foreslåede model for entydige identifikatorer består af tre komponenter, der i alt
omfatter 9 alfanumeriske tegn. Den første komponent repræsenterer ansøgeren/ tilladelsesindehaveren
og omfatter 2 eller 3 alfanumeriske tegn. Den anden komponent omfatter 5 eller 6 alfanumeriske tegn
og repræsenterer transformationsbegivenheden. Den tredje komponent tjener til verifikation og udgøres
af et afsluttende numerisk tegn. Som eksempel herpå kan nævnes, at en genmodificeret majs fra
Syngenta,  der  med  transformationsbegivenheden  Bt-11  er  gjort  tolerant  overfor  ukrudtsmidlet
glufosinat  ammonium  og  resistent  overfor  angreb  af  billelarver,  har  den  entydige  identifikator
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465106_0004.png
SYN-BTØ11-1.
Forordningen finder både anvendelse på GMO’er, der er godkendt til markedsføring, og på ansøgninger
om godkendelse i henhold til fællesskabslovgivningen.
For GMO’er, der endnu ikke er godkendt til markedsføring, skal ansøger – i overensstemmelse med
modellen - udvikle en entydig identifikator for hver af de pågældende GMO’er efter at have rådført sig
med den afdeling af OECD, der er ansvarlig for OECD BioTrack Product Database, og Clearingcentret
for Biosikkerhed (Biosafety Clearing House) for at konstatere, hvorvidt en entydig identifikator er i brug
af andre.
GMO’er, der allerede er godkendt til markedsføring, skal også tildeles entydige identifikatorer efter
principperne i modellen. Er der allerede fastlagt en entydig identifikator for den pågældende GMO, skal
tilladelsesindehaveren  inden  90  dage  efter  forordningens  ikrafttræden  skriftligt  meddele  dette  til
Kommissionen og gøre opmærksom på, at den er fastlagt efter modellen. Er der ikke allerede fastlagt en
entydig identifikator, skal tilladelsesindehaveren fastlægge en identifikator for den pågældende GMO,
som inden 90 dage meddeles til den kompetente myndighed, Kommissionen og den ansvarlige OECD
myndighed.
3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen har ikke særskilt redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet. Der er tale om
en forordning som gennemfører krav i den allerede vedtagne forordning om sporbarhed og mærkning.
Forordningen vurderes at være i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.
4. Konsekvenser for Danmark
Lovgivningsmæssige konsekvenser:
Af artikel 8 i forordning 1830/2003 om sporbarhed og mærkning fremgår det, at inden forordningens
artikel 1-7 om bl.a. krav til sporbarhed og mærkning finder anvendelse, skal Kommissionen indføre et
system til udvikling og tildeling af entydige identifikatorer til GMO’er. Der skal i den forbindelse tages
hensyn til udviklingen i internationale fora.
Nærværende forordningsudkast, der indfører et sådant system til udvikling og tildeling af entydige
identifikatorer til GMO’er, vil blive gennemført i dansk lovgivning i bekendtgørelsesform.
Økonomiske og administrative konsekvenser  :
Forordningsudkastet må ses som et supplement til forordning 1830/2003 og forventes ikke at få
særskilte  økonomiske  eller  administrative  konsekvenser  for  erhvervsliv,  forbrugere  eller  offentlige
myndigheder.
Beskyttelsesniveau:
4
Forordningsudkastet vurderes at have neutral effekt på beskyttelsesniveauet. Forordning 1830/2003
forventes som helhed at ville højne beskyttelsesniveauet.
5. Høring
Rammenotat  om  forordningsudkastet  har  været  i  høring  i  EU-specialudvalget  vedrørende
miljøspørgsmål, hvor der er kommet følgende høringssvar:
Landbrugsraadet  og  Dansk  Landbrug  kan  tilslutte  sig,  at  Danmark  støtter  forslaget  til  et
identifikatorsystem,  idet  organisationerne  lægger  vægt  på,  at  der  indføres  et  internationalt  bredt
anerkendt system, og at det bliver implementeret så hurtigt som muligt.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465106_0005.png
Forbrugerrådet er enig i, at det er enog tildeling forudsætning for godkendelse af GMO’er, at der
gennemføres et system til udvikling afgørende af entydige identifikatorer. Forbrugerrådet bemærker, at
det  kunne  være  hensigtsmæssigt,  hvis  arten  af  den  konkrete  GMO  (f.eks.  majs)  fremgik  af
identifikatoren.
Specialarbejderforbundet støtter forslaget til et GMO identifikatorsystem.