PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del Bilag 354
Offentligt

RÅDET FOR

DEN EUROPÆISKE UNION

Bruxelles, den 8. december 2003 (09.12)

(OR. en)

15895/03

PESC 787

NOTE

fra:

til:

Vedr.:

generalsekretæren/den højtstående repræsentant

Det Europæiske Råd

Europæisk sikkerhedsstrategi

I overensstemmelse med mandatet fra Thessaloniki og i fortsættelse af resultatet af samlingen i Rå-

det (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 8.-9. december 2003 forelægger general-

sekretæren/den højtstående repræsentant Javier SOLANA hermed den europæiske sikkerhedsstra-

tegi med henblik på vedtagelse i Det Europæiske Råd.

________________________

15895/03

ja/hm/MK/av/IO

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ET SIKKERT EUROPA I EN BEDRE VERDEN

EUROPÆISK SIKKERHEDSSTRATEGI

15895/03

ja/hm/MK/av/IO

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indledning

Europa har aldrig været så velstående, så sikkert og så frit som nu. Volden i første halvdel af det

20. århundrede er blevet afløst af en periode med fred og stabilitet, som aldrig er oplevet før i euro-

pæisk historie.

Oprettelsen af Den Europæiske Union har spillet en central rolle i denne udvikling. Den har ændret

de indbyrdes forbindelser mellem vore stater og tilværelsen for vore borgere. De europæiske lande

har forpligtet sig til at løse uoverensstemmelser på fredelig vis og til at samarbejde gennem fælles

institutioner. I løbet af denne periode med gradvis udbredelse af retsstatsforhold og demokrati er

autoritære styrer blevet til sikre, stabile og dynamiske demokratier. De successive udvidelser er med

til at virkeliggøre visionen om et forenet og fredeligt kontinent.

USA har spillet en afgørende rolle for den

Intet land er

europæiske integration og den europæiske

i stand til at løse nutidens

sikkerhed, navnlig gennem NATO. Efter

komplicerede problemer

afslutningen af den kolde krig indtager USA en

på egen hånd

dominerende stilling som militær aktør. Men intet land er i stand til at løse nutidens komplicerede

problemer på egen hånd.

Europa står stadig over for sikkerhedstrusler og -udfordringer. Udbruddet af konflikten i Balkan-

regionen var en påmindelse om, at krig ikke er forsvundet fra vort kontinent. I det seneste årti er der

ikke nogen region i verden, der ikke har været berørt af væbnet konflikt. De fleste af disse konflik-

ter har fundet sted inden for og ikke mellem stater, og de fleste af ofrene har været civile.

Som en Union med 25 stater med over 450 mio.

indbyggere og en produktion, der svarer til en

Som en Union med 25 stater med over

450 mio. indbyggere og en produktion, der

svarer til en fjerdedel af verdens

bruttonationalindkomst (BNI), er Den

Europæiske Union nødvendigvis en aktør på

verdensplan ... den bør være rede til at påtage

sig en del af ansvaret for sikkerheden i

verden og være med til at skabe en bedre

verden

fjerdedel af verdens bruttonationalindkomst

(BNI), og med en bred vifte af instrumenter til

sin rådighed er Den Europæiske Union

nødvendigvis en aktør på verdensplan. I det

seneste årti er der blevet udsendt europæiske

styrker til steder så langt væk som Afghanistan,

Østtimor og Den Demokratiske Republik Congo.

Den stadig større konvergens mellem europæiske interesser og styrkelsen af EU's gensidige solida-

ritet gør os til en mere troværdig og effektiv aktør. Europa må være rede til at påtage sig en del af

ansvaret for sikkerheden i verden og være med til at skabe en bedre verden.

15895/03

ja/hm/MK/av/IO

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIKKERHEDSMILJØET: GLOBALE UDFORDRINGER OG HOVEDTRUSLER

Globale udfordringer

Efter den kolde krig er grænserne blevet stadig mere åbne, og de interne og eksterne sikker-

hedsaspekter hænger uløseligt sammen. Handels- og investeringsstrømmene, den teknologiske ud-

vikling og udbredelsen af demokratiet har betydet frihed og velstand for mange mennesker. Andre

har opfattet globaliseringen som en kilde til frustration og uretfærdighed. Denne udvikling har også

givet ikke-statslige grupper større mulighed for at spille en rolle på internationalt plan. Og den har

øget Europas afhængighed - og dermed også dets sårbarhed - af en sammenkoblet infrastruktur in-

den for transport, energi og information og på andre områder.

Siden 1990 er næsten 4 mio. mennesker døde i krige, og 90% af dem har været civile. Over 18 mio.

mennesker i verden har forladt deres hjem på grund af konflikter.

I en stor del af den tredje verden er fattigdom og

sygdom årsag til ubeskrivelige lidelser og giver

anledning til presserende sikkerhedsmæssige

bekymringer. Næsten 3 mia. mennesker, dvs.

halvdelen af jordens befolkning, lever for min-

dre end 2 EUR om dagen. 45 mio. mennesker

dør hvert år af sult og underernæring. Aids er nu en af de mest ødelæggende pandemier i menne-

skehedens historie og er medvirkende til, at samfund bryder sammen. Nye sygdomme kan spredes

hurtigt og blive til globale trusler. Afrika syd for Sahara er fattigere nu end for 10 år siden. I mange

tilfælde hænger den dårlige økonomiske situation sammen med politiske problemer og voldelige

konflikter.

Sikkerhed er en forudsætning for udvikling. Konflikter ødelægger ikke kun infrastrukturerne, bl.a.

de sociale infrastrukturer, men de fremmer også kriminalitet, medfører, at der ikke foretages inve-

steringer, og gør normal økonomisk aktivitet umulig. En række lande og regioner risikerer at blive

fanget i en cirkel af konflikt, usikkerhed og fattigdom.

45 mio. mennesker dør hvert år af sult

og underernæring ... Aids er

medvirkende til, at samfund bryder

sammen ... Sikkerhed er en

forudsætning for udvikling

15895/03

ja/hm/MK/av/IO

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konkurrencen om naturressourcer, især vand, der på grund af den globale opvarmning vil blive for-

værret i de kommende årtier, vil sandsynligvis skabe yderligere uro og migrationsstrømme i for-

skellige regioner.

Energiafhængighed er et særligt problem for Europa. Europa er verdens største importør af olie og

gas. Importen udgør ca. 50% af energiforbruget i dag. Det vil vokse til 70% i 2030. Størstedelen af

den importerede energi kommer fra Golfen, Rusland og Nordafrika.

Hovedtrusler

Et angreb på en medlemsstat i større målestok er nu usandsynligt. I stedet står Europa over for nye

trusler, som er mere forskelligartede, mindre synlige og mindre forudsigelige.

Terrorisme:

terrorisme bringer liv i fare; den betyder store udgifter; den forsøger at undergrave

åbenheden og tolerancen i vore samfund og udgør en stadig større strategisk trussel for hele Europa.

Terrorbevægelserne har stadig flere midler til deres rådighed, benytter sig af elektroniske net og er

parate til at gøre brug af ubegrænset vold for at forårsage enorme tab.

Den seneste terrorbølge er global i sit sigte og er knyttet til voldelig religiøs ekstremisme. Årsa-

gerne hertil er komplekse. Blandt disse kan nævnes moderniseringspres, kulturelle, sociale og poli-

tiske kriser og fremmedgørelse af unge, der lever i fremmede samfund. Dette fænomen er også en

del af vort eget samfund.

Europa er både et mål og en base for sådan terrorisme: europæiske lande er et mål og er blevet an-

grebet. Logistiske baser for Al Qaeda-grupper er blevet afsløret i Det Forenede Kongerige, Italien,

Tyskland, Spanien og Belgien. En fælles europæisk indsats er

en uomgængelig nødvendighed.

Den seneste brug af

Spredning af masseødelæggelsesvåben

er potentielt den

største trussel mod vor sikkerhed. De internationale traktatsy-

stemer og eksportkontrolordninger har bremset spredningen af

masseødelæggelsesvåben og fremføringsmidler. Nu er vi

imidlertid på vej ind i en ny og farlig periode, hvor der er ri-

siko for et kapløb om masseødelæggelsesvåben, især i

Mellemøsten. Fremskridt inden for de biologiske videnskaber

vil kunne øge kraften

masseødelæggelsesvåben

fandt sted, da terrorsekten

Aum anvendte saringas i

Tokyos metro i 1995. Der

var 12 døde og flere

tusinde tilskadekomne. To

år tidligere havde Aum-

sekten spredt

miltbrandsporer i en gade

i Tokyo

15895/03

ja/hm/MK/av/IO

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af biologiske våben i de kommende år; angreb med kemiske og radiologiske materialer er også en

alvorlig risiko. Spredningen af missilteknologi medvirker yderligere til ustabilitet og kan betyde

større fare for Europa.

Det mest uhyggelige scenario er en situation, hvor terrorgrupper kommer i besiddelse af masse-

ødelæggelsesvåben. Hvis det sker, vil en lille gruppe være i stand til at påføre skade i en målestok,

der hidtil kun har været mulig for stater og hære.

Regionale konflikter:

problemer som dem i Kashmir og De Store Søers Område og på Den

Koreanske Halvø indvirker direkte eller indirekte på europæiske interesser ligesom konflikter tæt-

tere på Europa, især i Mellemøsten. Voldelige eller fastfrosne konflikter, som også stadig findes ved

vore grænser, truer den regionale stabilitet. De er ødelæggende for menneskers liv og for de sociale

og fysiske infrastrukturer; de er en trussel for mindretal, de grundlæggende frihedsrettigheder og

menneskerettighederne. Konflikter kan føre til ekstremisme, terrorisme og staters sammenbrud; de

giver grobund for organiseret kriminalitet. Regional usikkerhed kan få efterspørgslen efter masse-

ødelæggelsesvåben til at vokse. Den mest praktiske måde at tackle de nye og ofte udefinerbare

trusler på vil af og til være at løse de problemer af ældre dato, der er årsag til regionale konflikter.

Staters sammenbrud:

dårlig regeringsførelse - korruption, magtmisbrug, svage institutioner og

mangel på klare ansvarsforhold - samt civil konflikt undergraver stater indefra. I nogle tilfælde har

det ført til, at de statslige institutioner er brudt sammen. Somalia, Liberia og Afghanistan under

Taleban er de bedst kendte eksempler fra den seneste tid. Staters sammenbrud kan forbindes med

indlysende trusler, f.eks. organiseret kriminalitet eller terrorisme. Staters sammenbrud er et alarme-

rende fænomen, der undergraver global governance og øger den regionale ustabilitet.

Organiseret kriminalitet:

Europa er et af hovedmålene for organiseret kriminalitet. Denne indre

trussel mod vor sikkerhed har en vigtig ekstern dimension: grænseoverskridende handel med nar-

kotika, kvinder og våben og menneskesmugling udgør en stor del af kriminelle banders aktiviteter.

Der kan være forbindelse til terrorisme.

Sådanne kriminelle aktiviteter forbindes ofte med svage stater eller sammenbrudsstater. Indtægter

fra narkotika har været drivkraften bag svækkelsen af de statslige strukturer i flere

15895/03

ja/hm/MK/av/IO

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

narkotikaproducerende lande. Indtægterne fra handelen med ædelstene, tømmer og håndvåben er

drivkraften bag konflikter i andre dele af verden. Alle disse aktiviteter undergraver både retsstaten

og selve samfundsordenen. I ekstreme tilfælde kan organiseret kriminalitet komme til at dominere

staten. 90% af heroinen i Europa kommer fra valmuer, der dyrkes i Afghanistan, hvor narkotika-

handelen betaler for private hære. Størstedelen distribueres gennem kriminelle netværk på Balkan,

som også er ansvarlige for omkring 200 000 af de 700 000 kvinder, som er ofre for sexhandel på

verdensplan. En ny dimension af organiseret kriminalitet, der fortjener yderligere opmærksomhed,

er det stigende omfang af sørøveri.

Hvis alle disse forskellige elementer lægges sammen - terrorisme begået med maksimal anvendelse

af vold, tilstedeværelsen af masseødelæggelsesvåben, organiseret kriminalitet, statslige systemers

svækkelse og magt på private hænder - kan vi komme til at stå over for en yderst radikal trussel.

15895/03

ja/hm/MK/av/IO

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

II.

STRATEGISKE MÅL

Vi lever i en verden, der både rummer lysere udsigter, men også større trusler, end vi tidligere har

kendt. Fremtiden vil til dels afhænge af vor egen indsats. Vi er nødt til at tænke globalt og handle

lokalt. Med henblik på at forsvare sin sikkerhed og fremme sine værdier har EU sat sig tre strategi-

ske mål:

Imødegåelse af truslerne

Den Europæiske Union har gjort en aktiv indsats for at imødegå hovedtruslerne.

Efter den 11. september har EU reageret med en række foranstaltninger, bl.a. indførelse af en

europæisk arrestordre, foranstaltninger til bekæmpelse af finansiering af terrorisme og en af-

tale om gensidig retshjælp med USA. EU fortsætter med at udvikle samarbejdet på dette om-

råde og med at forbedre sine forsvarsmekanismer.

EU har ført en ikke-spredningspolitik i mange år. Det har netop vedtaget endnu et handlings-

program, der indeholder foranstaltninger til styrkelse af Den Internationale Atomenergiorga-

nisation og til skærpet eksportkontrol og bekæmpelse af ulovlige sendinger og ulovlige ind-

køb. EU er fast besluttet på at opnå universel tilslutning til multilaterale traktatsystemer og på

at styrke traktaterne og deres kontrolbestemmelser.

Den Europæiske Union og medlemsstaterne har grebet ind for at hjælpe med til at løse regio-

nale konflikter og få sammenbrudsstater på benene igen, bl.a. på Balkan og i Afghanistan og

Den Demokratiske Republik Congo. At genetablere god regeringsførelse på Balkan, at

fremme demokratiet og at sætte myndighederne dér i stand til at tackle organiseret kriminali-

tet er en af de mest effektive metoder til løsning af problemet med organiseret kriminalitet i

EU.

I en tid med globalisering kan fjerne trusler give

anledning til lige så stor bekymring som dem,

der er tæt på. Nuklear virksomhed i Nordkorea,

nukleare risici i Sydasien og våbenspredning i

Mellemøsten giver alle anledning til bekymring i

Europa.

Terrorister og kriminelle kan nu operere over

hele verden, og deres aktiviteter i Central- eller

I en tid med globalisering kan fjerne

trusler give anledning til lige så stor

bekymring som dem, der er tæt på ...

Den første forsvarslinje vil ofte være i

udlandet. De nye trusler er

dynamiske...

Konfliktforebyggelse og

trusselsforebyggelse kan ikke

påbegyndes for tidligt

15895/03

ja/hm/MK/av/IO

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sydøstasien kan være en trussel mod europæiske lande eller deres borgere. Samtidig øger den glo-

bale kommunikation Europas bevidsthed om regionale konflikter og humanitære tragedier overalt i

verden.

Vort selvforsvar har traditionelt - til og med den kolde krig - været baseret på truslen om invasion.

Med de nye trusler vil den første forsvarslinje ofte være i udlandet. De nye trusler er dynamiske.

Spredningsrisikoen vokser med tiden, og hvis man lader terrornetværk være i fred, bliver de stadig

farligere. Staters sammenbrud og organiseret kriminalitet breder sig, hvis de ignoreres - som vi har

set det i Vestafrika. Dette indebærer, at vi skal være klar til at handle, før en krise opstår. Konflikt-

forebyggelse og trusselsforebyggelse kan ikke påbegyndes for tidligt.

I modsætning til den massive, synlige trussel under den kolde krig er ingen af de nye trusler rent

militære, og de kan ikke klares med rent militære midler. De kræver hver især en kombination af

instrumenter. Våbenspredning kan bremses ved hjælp af eksportkontrol og angribes med politisk,

økonomisk og andre former for pres, samtidig med at de underliggende politiske årsager også tack-

les. Terrorismebekæmpelse kan kræve en kombination af efterretningsvirksomhed, politiarbejde

samt retlige, militære og andre midler. I sammenbrudsstater kan der være behov for militære in-

strumenter for at genoprette ro og orden og for humanitære midler til at klare den umiddelbare

krise. Regionale konflikter kræver politiske løsninger, men der kan være behov for militære aktiver

og en effektiv politiindsats i postkonfliktfasen. Økonomiske instrumenter bidrager til genopbyg-

ning, og civil krisestyring er med til at genetablere en civil regering. Den Europæiske Union er sær-

lig godt rustet til at klare de mange facetter af sådanne situationer.

Opbygning af sikkerhed i vore naboområder

Selv i en periode præget af globalisering er geografien fortsat vigtig. Det er i Europas interesse, at

landene ved vore grænser har god regeringsførelse. Nabolande, der er involveret i voldelige

konflikter, svage stater, hvor organiseret kriminalitet

trives, samfund, der fungerer dårligt, eller tilgrænsende

lande med en eksploderende befolkningsvækst er

faktorer, der alle skaber problemer for Europa.

Udvidelsen må ikke skabe nye

skillelinjer i

Europa.

Løsningen af den arabisk-

israelske konflikt er en

strategisk prioritet for Europa

15895/03

ja/hm/MK/av/IO

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Integrationen af de tiltrædende lande vil øge vor sikkerhed, men vil også bringe EU tættere på uro-

lige områder. Vor opgave er at arbejde for en ring af lande med god regeringsførelse øst for Den

Europæiske Union og ved Middelhavet, som vi kan pleje tætte forbindelser og samarbejde med.

Vigtigheden af dette ses bedst i Balkanregionen. Takket være vor fælles indsats sammen med USA,

Rusland, NATO og andre internationale partnere trues stabiliteten i regionen ikke længere af udbrud

af store konflikter. Vor udenrigspolitiks troværdighed afhænger af konsolideringen af vore resulta-

ter dér. Det europæiske perspektiv giver både et strategisk mål og et incitament til reform.

Vi har ikke interesse i, at udvidelsen skaber nye skillelinjer i Europa. Vi må lade fordelene ved det

økonomiske og politiske samarbejde omfatte vore naboer i øst, samtidig med at vi tackler politiske

problemer dér. Vi må nu interessere os stadig mere aktivt for problemerne i Sydkaukasus, der på et

tidspunkt også vil blive en naboregion.

Løsningen af den arabisk-israelske konflikt er en strategisk prioritet for Europa. Uden en sådan løs-

ning vil der kun være ringe udsigter til at få de øvrige problemer i Mellemøsten afklaret. EU skal

fortsat engagere sig og være rede til at afsætte ressourcer til dette problem, indtil det er løst. To-

stats-løsningen - som Europa længe har støttet - er nu bredt accepteret. Gennemførelsen heraf vil

kræve en forenet og fælles indsats af EU, USA, FN og Rusland og af landene i regionen, men i før-

ste række af israelerne og palæstinenserne selv.

Generelt har Middelhavsområdet fortsat alvorlige problemer i form af økonomisk stagnation, social

uro og uløste konflikter. Den Europæiske Unions interesser ligger i et fortsat engagement over for

partnerne i Middelhavsområdet gennem et mere effektivt økonomisk, sikkerhedsmæssigt og kultu-

relt samarbejde inden for rammerne af Barcelona-processen. Et bredere engagement over for den

arabiske verden må også overvejes.

15895/03

ja/hm/MK/av/IO

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EN INTERNATIONAL ORDEN BASERET PÅ EFFEKTIV MULTILATERALISME

I en verden med globale trusler, globale markeder og globale medier afhænger vor sikkerhed og vel-

færd i stigende grad af et effektivt multilateralt system. Vort mål er udvikling af et stærkere inter-

nationalt samfund, velfungerende internationale institutioner og en regelbaseret international orden.

Vi er fast besluttet på at værne om folkeretten og at videreudvikle den. Grundlaget for forholdet

mellem nationer er De Forenede Nationers pagt.

FN's Sikkerhedsråd har hovedansvaret for at

opretholde mellemfolkelig fred og sikkerhed. Det

er en europæisk prioritet at styrke De Forenede

Nationer ved at sætte organisationen i stand til at

leve op til sit ansvar og handle effektivt.

Vi ønsker, at internationale organisationer, arrangementer og traktater skal være effektive i bekæm-

pelsen af trusler mod international fred og sikkerhed, og vi må derfor være rede til at handle, når

deres regler overtrædes.

Vor sikkerhed og velfærd afhænger i

stigende grad af et effektivt

multilateralt system.

Vi er fast besluttet på at værne om

folkeretten

og at videreudvikle den.

Grundlaget for forholdet mellem

nationer er De Forenede Nationers

pagt

Centrale institutioner i det internationale system, f.eks. Verdenshandelsorganisationen (WTO) og de

internationale finansielle institutioner, har udvidet deres medlemskreds. Kina har tilsluttet sig WTO,

og Rusland forhandler om tiltrædelse. Det bør være et mål for os, at sådanne institutioner får flere

medlemmer, samtidig med at de opretholder deres høje standard.

Et centralt element i det internationale system er de transatlantiske forbindelser. Der er her ikke kun

tale om vor bilaterale interesse, idet disse forbindelser styrker det internationale samfund som hel-

hed. NATO er et vigtigt udtryk for disse forbindelser.

Regionale organisationer styrker også den globale governance. OSCE's og Europarådets styrke og

effektivitet er af særlig betydning for Den Europæiske Union. Andre regionale organisationer som

ASEAN, Mercosur og Den Afrikanske Union yder et vigtigt bidrag til en mere velordnet verden.

15895/03

ja/hm/MK/av/IO

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er en betingelse for en regelbaseret international orden, at lovene udvikler sig som reaktion på

nye forhold som f.eks. spredning af våben, terrorisme og global opvarmning. Vi har interesse i at

videreudvikle eksisterende institutioner som Verdenshandelsorganisationen og støtte nye institutio-

ner som Den Internationale Straffedomstol. Vor egen erfaring i Europa viser, at sikkerheden kan

øges gennem tillidsskabende foranstaltninger og våbenkontrolordninger. Sådanne instrumenter kan

også yde et vigtigt bidrag til sikkerheden og stabiliteten i vore naboområder og i fjernereliggende

områder.

Kvaliteten af det internationale samfund afhænger af kvaliteten af de regeringer, der er dets grund-

lag. Den bedste beskyttelse af vor sikkerhed er en verden bestående af demokratiske stater med god

regeringsførelse. At udbrede god regeringsførelse, støtte sociale og politiske reformer, bekæmpe

korruption og magtmisbrug, etablere retsstatsprincippet og beskytte menneskerettighederne er det

bedste middel til at styrke den internationale orden.

Handels- og udviklingspolitikker kan være magtfulde redskaber til at fremme reformer. Som ver-

dens største yder af offentlig bistand og verdens største handelsenhed har Den Europæiske Union og

dens medlemsstater gode muligheder for at forfølge disse mål.

At bidrage til bedre regeringsførelse gennem bistandsprogrammer, konditionalitet og målrettede

handelsforanstaltninger er fortsat et vigtigt karakteristisk træk ved vor politik, som vi bør styrke

yderligere. En verden, hvor der er en opfattelse af, at der er retfærdighed og muligheder for alle, vil

være mere sikker for Den Europæiske Union og dens borgere.

En række lande har sat sig uden for det internationale samfund. Nogle har søgt isolation; andre

overtræder konsekvent de internationale normer. Det er ønskeligt, at disse lande på ny tilslutter sig

det internationale samfund, og EU bør være rede til at yde bistand. De, der er uvillige hertil, må for-

stå, at det har sin pris, herunder i deres forbindelser med Den Europæiske Union.

15895/03

ja/hm/MK/av/IO

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

III. POLITISKE KONSEKVENSER FOR EUROPA

Den Europæiske Union har gjort fremskridt i retning af en sammenhængende udenrigspolitik og en

effektiv krisestyring. Vi har indført instrumenter, der kan anvendes effektivt, som vi har vist det på

Balkan og andre steder. Men hvis vi skal yde et bidrag, der svarer til vores potentiale, skal vi være

mere aktive og mere konsekvente og være i stand til at udrette mere. Og vi skal samarbejde med

andre.

Vi skal være mere aktive

i forfølgelsen af vore strategiske

Vi skal udvikle en

strategisk kultur, der

fremmer en tidlig, hurtig

og om nødvendigt

håndfast intervention

mål. Dette gælder for hele det spektrum af instrumenter til kri-

sestyring og konfliktforebyggelse, som står til vor rådighed,

herunder politiske, diplomatiske, militære og civile aktiviteter

samt aktiviteter i forbindelse med handel og udvikling. Der er

behov for aktive politikker for at imødegå de nye dynamiske

trusler. Vi skal udvikle en strategisk kultur, der fremmer en

tidlig, hurtig og om nødvendigt håndfast intervention.

Som en Union med 25 medlemsstater, der giver mere end 160 mia. EUR ud på forsvar, bør vi kunne

gennemføre flere operationer samtidig. Vi vil kunne bidrage med noget særligt ved at gennemføre

operationer, der både omfatter militære og civile kapaciteter.

EU bør støtte FN, når det reagerer på trusler mod den internationale fred og sikkerhed. EU er fast

besluttet på at styrke sit samarbejde med FN med henblik på at bistå lande, der netop har overstået

konflikter, og på at øge sin støtte til FN i situationer, der kræver krisestyring på kort sigt.

Vi skal være i stand til at handle, inden situationen i landene omkring os forværres, når der opdages

tegn på våbenspredning, og inden der opstår humanitære krisesituationer. En præventiv indsats kan

hindre mere alvorlige problemer i fremtiden. Et EU, der påtager sig et større ansvar og er mere ak-

tivt, vil være et EU, der har større politisk vægt.

15895/03

ja/hm/MK/av/IO

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vi skal udrette mere.

Et Europa, som er i stand til at udrette mere, er inden for rækkevidde, omend

det vil tage tid at realisere vort fulde potentiale. Igangværende foranstaltninger - navnlig oprettelsen

af et forsvarsagentur - fører os i den rigtige retning.

For at gøre vore militære styrker mere fleksible og mobile og for at sætte dem i stand til at imødegå

de nye trusler er der behov for flere ressourcer til forsvar og for en mere effektiv anvendelse af res-

sourcerne.

Systematisk brug af fælles samlede aktiver vil reducere overlapningen og udgifterne og på mellem-

langt sigt øge kapaciteten.

I næsten alle større interventioner er militær effektivitet blevet efterfulgt af civilt kaos. Vi har brug

for større kapacitet til at bidrage med alle de nødvendige civile ressourcer i krise- og postkrisesitua-

tioner.

Vi skal have stærkere diplomatisk kapacitet. Vi har behov for et system, der kombinerer medlems-

staternes ressourcer med EU-institutionernes. Det kræver bedre forståelse og kommunikation at

tackle problemer, der er fjernere og mere fremmede.

Fælles trusselsvurderinger er det bedste grundlag for fælles aktioner. Dette kræver større udveksling

af efterretninger mellem medlemsstaterne og deres partnere.

Efterhånden som vi øger kapaciteten på de forskellige områder, bør vi overveje et bredere spektrum

af opgaver. Dette kunne omfatte fælles afvæbningsoperationer, støtte til tredjelandes terrorismebe-

kæmpelse og sikkerhedssektorreformer. Sidstnævnte skulle indgå i en mere generel institutionsop-

bygning.

De permanente ordninger mellem EU og NATO, navnlig Berlin Plus, øger EU's operative kapacitet

og danner rammen om det strategiske partnerskab mellem de to organisationer i forbindelse med

krisestyring. Dette afspejler, at vi begge er fast besluttet på at tage udfordringerne i det nye århund-

rede op.

15895/03

ja/hm/MK/av/IO

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vi skal være mere konsekvente.

Idéen med den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og den

europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik er, at vi er stærkere, når vi står sammen. I de senere år har

vi indført en række forskellige instrumenter med hver sin struktur og målsætning.

Udfordringen er nu at forene de forskellige instrumenter og kapaciteter: europæiske bistandspro-

grammer og Den Europæiske Udviklingsfond, medlemsstaternes militære og civile kapaciteter og

andre instrumenter. Alle disse instrumenter kan have indvirkning på vor egen og tredjelandes sik-

kerhed. Sikkerhed er den første forudsætning for udvikling.

Den diplomatiske indsats og udviklings-, handels- og miljøpolitikkerne bør følge samme dagsorden.

I en krise er der ikke noget, der kan måle sig med en fælles kommando.

Bedre samordning af EU's optræden udadtil og politikkerne vedrørende retlige og indre anliggender

er af afgørende betydning i kampen mod både terrorisme og organiseret kriminalitet.

Der er behov for større konsekvens, ikke kun i EU-instrumenterne, men også i relation til de enkelte

medlemsstaters eksterne aktiviteter.

Der er også behov for konsekvente politikker regionalt, navnlig i forbindelse med konflikter. Det er

sjældent, at problemer løses på enkeltlandsbasis eller uden regional støtte, hvilket på forskellige

måder fremgår af erfaringerne fra både Balkan og Vestafrika.

Vi skal samarbejde med partnere.

Der er ikke mange problemer,

om nogen overhovedet, som vi kan klare alene. De trusler, der er

beskrevet ovenfor, er fælles trusler, som også berører alle vore

nærmeste partnere. Et internationalt samarbejde er nødvendigt. Vi

skal forfølge vore mål både gennem et multilateralt samarbejde i

internationale organisationer og gennem partnerskaber med

nøgleaktører.

De transatlantiske forbindelser er uundværlige. Sammen kan EU og USA udrette overordentlig

meget til gavn for verden. Vort mål bør være et effektivt og afbalanceret partnerskab med USA.

Dette er endnu en grund til, at EU skal opbygge sine kapaciteter yderligere og være mere

konsekvent.

Sammen kan

og USA

udrette overordentlig

meget til gavn

for verden.

15895/03

ja/hm/MK/av/IO

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vi bør fortsat arbejde for tættere forbindelser med Rusland, der er en afgørende faktor for vor sik-

kerhed og velfærd. Respekt for fælles værdier vil styrke fremskridtene i retning af et strategisk part-

nerskab.

Vor historie, vor geografi og vore kulturelle bånd forbinder os med alle dele af verden: vore naboer

i Mellemøsten og vore partnere i Afrika, Latinamerika og Asien. Disse forbindelser er et vigtigt ak-

tiv at bygge videre på. Vi bør navnlig søge at udvikle strategiske partnerskaber med Japan, Kina,

Canada og Indien og med alle dem, der deler vore mål og værdier og er rede til at støtte dem.

Konklusion

Vi lever i en verden med nye farer, men også med nye muligheder. Den Europæiske Union har po-

tentialet til at yde et vigtigt bidrag, både med hensyn til at imødegå truslerne og hjælpe med til at

realisere mulighederne. Et aktivt EU med den fornødne kapacitet ville have gennemslagskraft på

globalt plan. Dermed ville det kunne bidrage til et effektivt multilateralt system, der fører til en

mere retfærdig, mere sikker og mere forenet verden.

________________________

15895/03

ja/hm/MK/av/IO