PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del Bilag 470
Offentligt

PDF udgave (581 KB)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

2. februar 2004

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 6. februar 2004 –

dagsordenspunkt rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 10. februar 2004

– vedlægges Finansministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på

dagsordenen.

29. januar

12 NHB

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samlet aktuelt notat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. februar

2004

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd

den 25.-26. marts 2004

Kommissionens synteserapport

vedr. Lissabon-strategien

side 2

De overordnede økonomisk-politiske

retningslinier (BEPG): Kommissionens

implementeringsrapport og ’Key Issues’ papiret side 12

EPC’s årlige rapport om strukturreformer

side 18

2. Stabilitets- og Vækstpagten: Vurdering af opdaterede

stabilitets- og konvergensprogrammer

(Frankrig, Storbritannien, Italien, Holland,

Grækenland, Irland og Luxembourg)

3. Direktiv om nedsat moms

4. Direktiv om rentebeskatning

side 37

side 41

side 20

Dagsordenspunkt 1a:Forberedelse af DER: Kommissionens synteserapport

vedr. Lissabon-strategien

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Baggrund

Lissabon-strategien blev oprindeligt defineret på Det Europæiske Råds møde i marts

2000 i Lissabon. Siden er strategien blevet udbygget og evalueret, særligt på møderne i

Det Europæiske Råd om foråret. Som optakt til, og forberedelse af, forårstopmøderne

fremlægger Kommissionen hvert år den såkaldte synteserapport, hvor Kommissionen

evaluerer Unionens og medlemslandenes fremskridt i retning af at opfylde

Lissabon-strategiens målsætninger og kommer med forslag til særlige prioritetsområder

til det kommende forårstopmøde.

Kommissionen har tidligere forud for Det Europæiske Råds forårsmøder i 2001, 2002

og 2003 fremlagt synteserapporter: Forud for Det Europæiske Råds møde i Stockholm

den 23.-24. marts 2001 fremlagde Kommissionen rapporten "Realisering af Den

Europæiske Unions potentiale: Konsolidering og udvidelse af Lissabon-strategien".

Forud for Det Europæiske Råds møde i Barcelona den 15.-16. marts 2002 fremlagde

Kommissionen rapporten ”Lissabon-strategien – gennemføre forandringer”. Forud for

forårstopmødet i 2003 i Bruxelles fremlagde Kommissionen rapporten ”At vælge at

vokse: Viden, innovation og job i et sammenhængende samfund”.

2. Indhold

Synteserapporten redegør for fremskridtene i Lissabon-strategien i lyset af den seneste

økonomiske udvikling, hvor det opsving, der langsomt kom i gang i anden halvdel af

2003, forventes styrket hen over 2004.

Der er primært to faktorer, som kan spille positivt ind den kommende tid: 1) Det

begyndende opsving skal understøttes. 2) Udvidelsens potentialer skal udnyttes.

De nye medlemslande har et stort vækstpotentiale, hvilket Kommissionen forventer vil

hjælpe til at stimulere Unionens økonomi, lede til øget handel internt i EU og forbedre

investeringsmulighederne.

Kommissionen vurderer, at Lissabon-strategien ved at opstille fælles målsætninger vil

bidrage til konvergens og integration og dermed understøtte udvidelsen. Det påpeges

også, at de nye medlemslande har gennemført omfattende økonomiske reformer over

de seneste 10 år, og selvom de på en række områder endnu har en del at indhente i

forhold til de eksisterende medlemslande, så er deres reformerfaringer et godt

udgangspunkt for det videre arbejde med at implementere Lissabon-strategien.

Analyse af fremskridt i retning af at opfylde Lissabon-målsætningerne.

Kommissionen anfører, at der på en række områder er opnået gode fremskridt med

Lissabon-strategien:

Der er skabt mere end 6 millioner job siden 1999. Den samlede

beskæftigelsesfrekvens er øget fra 62,5 pct. til 64,3 pct. i 2002 og andelen af

langtidsarbejdsløse er faldet fra 4 pct. i 1999 til 3 pct. i 2002.

Adskillige nøglesektorer er blevet liberaliseret helt eller delvist. Det drejer sig fx om

telekommunikation, jernbanegods, postbefordring samt el- og gasmarkedet. Det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fælles europæiske luftrum vil endvidere blive etableret fra 2004.

Det videnbaserede samfund er ved at blive en realitet. Internettet benyttes mere og

mere af erhvervslivet, den offentlige administration, private og skolerne, hvor 93

pct. har adgang til internettet. Den gradvise skabelse af et europæisk forskningsrum

bidrager også til denne udvikling.

Bæredygtighed inddrages mere og mere i policy-formuleringen. Adskillige

medlemslande har igangsat reformer af deres pensionssystemer og andre ordninger

for at håndtere, at der vil blive flere ældre i fremtiden. Samtidig tager Unionens

aktiviteter i højere grad hensyn til beskyttelse af miljøet.

Det arbejde, der har været gjort over de sidste fire år, har muliggjort at mere end

100 forordninger, direktiver og programmer på forskellige områder er blevet

vedtaget med det formål at opfylde Lissabon-målsætningerne.

På trods af disse fremskridt, er der imidlertid væsentlige udeståender i forhold til at

opnå de mål, som Unionen har opstillet for 2010. Kommissionen identificerer her fire

områder, hvor der skal sættes ind:

Sikring af de offentlige finansers holdbarhed

Kommissionen anfører, at det er vigtigt at sikre en fortsat stabil makroøkonomisk

ramme for ikke at bringe det spirende opsving i fare. Finanspolitikken i Unionen skal

fortsat styres af stabilitets- og vækstpagten. Det gennemsnitlige budgetunderskud i EU

var i 2003 på 2,7 pct. af BNP, og mere bør gøres for at de offentlige finanser bliver

holdbare, således at man kan håndtere de fremtidige demografiske udfordringer.

Det bemærkes, at flere medlemslande har indledt reformer af pensionssystemer og

sundhedssystemer, og at dette arbejde bør fortsættes.

Beskæftigelsen og produktiviteten er ikke tilstrækkelig til at sikre vækst

Det gennemsnitlige BNP pr. indbygger er 72 pct. af niveauet i USA. I modsætning til

USA bidrager beskæftigelsen og produktiviteten ikke tilstrækkeligt til væksten.

En række lande har allerede en beskæftigelsesfrekvens på 70 pct. svarende til EU's

målsætning for 2010. Det drejer sig om Danmark, Holland, Sverige og UK. For alle

disse fire lande gælder, at produktiviteten er mellem 90 og 100 pct. af

EU-gennemsnittet, og dermed noget under niveauet i USA, hvor produktiviteten ligger

på 120 pct. af EU-gennemsnittet. For de øvrige EU-lande gælder, at de alle har

beskæftigelsesfrekvenser under 70 pct., mens deres produktivitet ligger mellem 65 pct.

(Portugal) og knap 120 pct. (Irland) af EU-gennemsnittet. Luxembourg er dog en

undtagelse med en produktivitet på knapt140 pct. af EU-gennemsnittet.

Beskæftigelsesvæksten er for lav

Kommissionen anfører, at medlemslandene bør gøre en ekstra indsats for at styrke

beskæftigelsen, hvis Unionen skal kunne leve op til sine egne målsætninger på

beskæftigelsesområdet:

Kommissionen påpeger, at det ikke vil være muligt at opfylde målsætningen om at

opnå en beskæftigelsesfrekvens på 67 pct. i 2005. Kommissionen vurderer dog, at

det fortsat vil være muligt at opfylde målsætningen om en beskæftigelsesfrekvens

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

på 70 pct. i 2010,at denvæksten bliver såbeskæftigelsesfrekvens i de nye

opmærksom på, hvis gennemsnitlige høj som i 90’erne. Kommissionen gør også

medlemslande er 57 pct. i 2001, hvilket naturligvis ikke vil gøre det nemmere for

den samlede union at opfylde målsætningen om en beskæftigelsesfrekvens på 70

pct. i 2010.

Beskæftigelsesfrekvensen for personer mellem 55 og 64 er steget med 3

procentenheder siden 1999, og er i 2001 på kun 40,1 pct. Dermed skal der ske en

vækst i arbejdsudbuddet og efterspørgslen efter arbejdskraft svarende til, at 7

millioner personer alene i denne aldersgruppe skal i arbejde for at opnå en

beskæftigelsesfrekvens på 50 pct. for denne aldersgruppe i 2010. Den

gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens for denne aldersgruppe er 30 pct. i de nye

medlemslande.

Beskæftigelsesfrekvensen for kvinder vokser hurtigere end den gennemsnitlige

beskæftigelsesfrekvens og er steget med 2,7 procentenheder i løbet af 3 år, således

at den i 2002 nåede op på 55,6 pct. Hvis væksten fortsætter i samme tempo er det

fortsat realistisk at nå op på 60 pct. i 2010. For de nye medlemslande var det

tilsvarende tal 50,1 pct. i 2001.

Produktiviteten er for lav

Produktivitetsvæksten (produktion pr beskæftiget) har været faldende siden midten af

1990’erne og ligger nu på mellem 0,5 og 1 pct. pr. år, mens den i USA er 2 pct. pr. år.

Produktiviteten pr. arbejdstime ligger i EU gennemsnitligt på knap 90 pct. af niveauet i

USA. Kommissionen anfører følgende årsager til den lave europæiske produktivitet:

Bidraget fra informations- og kommunikationsteknologi er for lavt

Kommissionen fremhæver en række sektorer og lande, hvor man er for dårlige til at

udnytte mulighederne i informations- og kommunikationsteknologien.

Investeringerne er for lave

Kommissionen anfører, at både de private og offentlige investeringer er faldet. Det

europæiske vækstinitiativ og quick-start programmet, som blev vedtaget under italiensk

formandskab, nævnes som et af de initiativer, der kan medvirke til at øge

investeringsniveauet i Unionen.

Kommissionen er specielt af den opfattelse, at omfanget af investeringer i forskning og

udvikling er for lavt. De samlede investeringer i forskning og udvikling i Unionen er på

2 pct. af BNP. Antallet af forskere i Unionen er steget fra 5,4 pct. af arbejdsstyrken i

1999 til 5,7 pct. i 2001, hvilket dog stadig er betydeligt under niveauet i USA (8,1 pct.)

og Japan (9,1 pct.).

Niveauet for investeringer i human kapital er også for lavt. Omfanget af offentlige

udgifter til uddannelse i EU er på niveau med omfanget i USA og Japan, men for den

private sektor er omfanget tre gange højere i USA og fem gange højere i Japan.

Der er svagheder i det indre marked

Kommissionen anfører en række områder, hvor det indre marked ikke fungerer godt

nok:

- Der er en nedgang i markedsintegrationen. Handelen med industriprodukter faldt i

2002, og priserne har ikke tilnærmet sig hinanden i de sidste fem-seks år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det indre marked i servicesektoren er stadigvæk fragmenteret. Særligt i

distributions- og detailleddet.

Markedsliberaliseringerne i netværksindustrierne er endnu ikke fuldt ud

implementeret

Der er adskillige lovgivningsmæssige udeståender i relation til det indre marked fx

EF-patentet, gensidig anerkendelse af kvalifikationer og beskyttelse af intellektuelle

rettigheder.

Endelig bliver direktiverne om det indre marked ikke gennemført tilstrækkeligt

hurtigt af medlemslandene. Andelen af direktiver, der er gennemført i

medlemslandene er faldet fra 98,2 pct. i maj 2002 til 97,3 pct. i november 2003.

Kun Danmark, Spanien, Finland Irland og UK opfylder målsætningen om at

gennemføre 98,5 pct. af direktiverne. Derudover er det kun Danmark, Finland og

Portugal, der ikke mangler at gennemføre nogen direktiver to år efter

gennemførelsesfristen.

Kommissionen anfører derudover, at for så vidt angår direktiver, der er knyttet til

Lissabon-strategien, er andelen af gennemførte direktiver på kun 58,3 pct. i

gennemsnit. Danmark, Spanien og Italien klarer sig bedst med

gennemførelsesprocenter mellem 85 og 75 pct.

Kommissionen nævner også en række områder, hvor det går forholdsvis godt med

gennemførelsen af Lissabon-strategien, og hvor man må fortsætte det gode arbejde:

- Integrationen af de finansielle markeder skrider planmæssigt frem på baggrund af

handlingsplanen for de finansielle markeder (FSAP).

- Eliminering af skattemæssige barrierer fx i kraft af at skattepakken er blevet

vedtaget.

- Sikring af bedre lovgivning, hvor den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning

vil sikre mere effektiv, mere fleksibel og simplere EU-regulering.

- Sikring af en stærk konkurrencepolitik, hvor niveauet for statsstøtte er blevet

reduceret, idet det dog har haft en tendens til at stabilisere sig på 0,7 pct. af BNP.

Væksten er fortsat ikke tilstrækkelig bæredygtig.

Under denne overskrift behandler Kommissionen Lissabon-strategiens målsætninger

på det sociale og miljømæssige område.

Vedrørende det sociale områder anfører Kommissionen at der er en reel risiko for

fattigdom i en række medlemslande. Ifølge Kommissionen er 55 millioner mennesker i

risiko for at blive fattige primært som følge af arbejdsløshed. Risikoen er størst i

Sydeuropa og Irland. Kommissionen understreger vigtigheden af at bekæmpe social

eksklusion.

På det miljømæssige område anfører Kommissionen, at medlemslandenes resultater

generelt er utilstrækkelige. Kommissionen nævner specielt følgende områder:

- Fem lande er på vej til at opfylde deres forpligtelser i henhold til Kyoto aftalen

(Luxembourg, Tyskland, UK, Frankrig og Sverige). Udviklingen i Irland, Spanien

og Portugal nævnes som bekymrende.

- Alle medlemslande har reduceret eller fastholdt deres energiintensitet i løbet af

1990’erne.

- Andelen af vedvarende energi er fortsat lav – omkring 6 pct., hvilket betyder, at det

uden ekstra tiltag vil blive vanskeligt at nå målsætningen om at andelen af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vedvarende energi skaltegnop på 12 pct. imellem vækst i BNP og mængden af

For 2002 er der ingen nå på afkobling 2010.

vejtransport.

Kommissionen anfører, at man på EU-niveau har gennemført en række initiativer for

at styrke synergien mellem politikkerne og den langsigtede bæredygtighed:

- Reform af den fælles landbrugspolitik, hvor man blandt andet dirigerer mere støtte

til at fremme bæredygtigt landbrug

- Vedtagelse af beskatningslovgivning på energiprodukter

- Gradvis gennemførelse af et system til at analysere effekter bl.a. på miljøet af alle

væsentlige forslag.

- Forslag om rammelovgivning vedrørende kemikalier

- Opstilling af kvantitative målsætninger for vedvarende energi (22 pct. for

”miljørigtig el” og 5,75 pct. for biobrændstof i 2010).

Status for gennemførelse af Lissabon-strategien

Kommissionen anfører i dette afsnit, at der kan skelnes mellem de lande, der samlet set

klarer sig relativt godt (Danmark, Luxembourg, Holland, Østrig, Sverige og UK) og

dem der klarer sig relativt dårligt (Grækenland, Spanien, Italien og Portugal).

Kommissionen vurderer samtidig, at fremskridtene i de sidste fire år, hvor

Lissabon-strategien har eksisteret, er størst i Belgien, Frankrig og Grækenland, mens

fremskridtene har været relativt svage i Tyskland, Luxembourg, Østrig og Portugal.

Dette afsnit skal ses i sammenhæng med rapportens annex 1 og 2. I annex 1 er en lang

række diagrammer, hvor et antal strukturelle indikatorer præsenteres for alle de 15

eksisterende medlemslande og de 10 tiltrædende lande. I de fleste diagrammer er også

medtaget oplysninger om USA og Japan.

I annex 2 har Kommissionen i skematisk form listet en række områder for de enkelte

lande, hvor de efter Kommissionens opfattelse dels klarer sig godt og dels klarer sig

dårligt. For Danmark har Kommissionen anført følgende positive forhold:

Reforminitiativer, incl. reduktion af beskatningen af arbejdskraft, med henblik på at

øge arbejdsudbuddet

Højeste samlede beskæftigelsesfrekvens i EU på 76 pct., højeste

beskæftigelsesfrekvens for kvinder i EU på godt 71 pct. og næsthøjeste

beskæftigelsesfrekvens for ældre arbejdstagere på 58 pct.

Laveste efterslæb i gennemførelse af direktiver og højeste gennemførelsesprocent

for Lissabon-direktiver (85 pct.) og ingen direktiver, der ikke er gennemført efter to

år.

Næsthøjeste stigning i bruttoudgifter til forskning og udvikling i 2001

Danmark klarer sig ifølge Kommissionen dårligt på følgende områder:

- Højeste prisniveau i EU med en betydelig stigning mellem 2000 og 2002.

- Den mellemfristede strategi for de offentlige finanser afhænger i betydelig grad af

udviklingen i det offentlige forbrug.

- Ringe resultater i relation til Kyoto-målsætningerne

- Skuffende antal unge opnår en uddannelse

Prioriteter for 2004

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Helt overordnet opfordrer Kommissionen til, at forårstopmødet 2004 koncentreres om

investeringer, konkurrenceevne og reformer.

Kommissionens oplæg til forårstopmødets prioriteter omfatter en indsats for at sikre

fremdriften i den reformproces, der allerede er på vej. Her peger Kommissionen især

på følgende delområder:

- Overholdelse af stabilitets- og vækstpagten, især for de lande, der har

uforholdsmæssigt store budgetunderskud.

- På beskæftigelsesområdet understøtter Unionens beskæftigelsesstrategi

medlemslandenes egen indsats. I den forbindelse har rapporten fra beskæftigelses

task-forcen under ledelse af den tidligere hollandske premierminister, Wim Kok,

også ydet et positivt bidrag. Medlemslandene bør nu implementere den europæiske

beskæftigelsesstrategi med fokus på tilpasningsevne for ansatte og virksomheder,

sikre større arbejdsudbud, investere mere og mere effektivt i human kapital og sikre

effektiv implementering af reformer.

- Medlemslandene bør definere og implementere nationale målsætninger for

bredbånd.

- Medlemslandene skal leve op til deres forpligtelser og gennemføre

fællesskabsretten.

- Der bør gives prioritet til en gennemførelse af handlingsplanen for

virksomhedslovgivning og virksomhedsledelse.

Begrænse statsstøtte.

Målsætningerne om social inklusion bør i højere grad inddrages i forbindelse med

den nationale udgiftsprioritering.

På miljøområdet skal man hurtigst muligt vedtage direktivet om udveksling af

kvoter for drivhusgasser.

Gøre en indsats for at sikre et succesfuldt resultat af Doha-runden og styrke ”den

positive dagsorden med USA”.

Til at understøtte de overordnede prioriteter og reformtiltagene nævner Kommissionen

følgende indsatsområder, der bør være i fokus på forårstopmødet:

Investeringer

Givet det lave niveau for investeringer bør offentlige og private investeringer

redistribueres, øget og brugt mere effektivt til at sikre økonomisk vækst:

Gennemførelse af quick-start programmet

Medlemslandene opfordres til gennemførelse af nationale planer for vækstinitiativet og

fjerne tekniske, juridiske og administrative forhindringer for offentlige-private

partnerskaber. EIB opfordres til at etablere passende finansielle instrumenter som kan

virke som løftestang for privat kapital. Rådet og Parlamentet opfordres til at vedtage

den 2. jernbanepakke inden forårstopmødet, før maj 2004 at vedtage revideret

retningslinier for transeuropæiske transport- og energinetværk og før marts 2005 at

vedtage eurovignette forslaget. Kommissionen vil studere nødvendigheden af at skabe

et garantiinstrument på fællesskabsniveau, at fremsætte forslag om 3. jernbanepakke i

første halvår af 2004, og at evaluere quick-start programmet som del af den årlige

synteserapport.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Styrke investeringer i viden.

Kommissionen opfordrer til hurtig gennemførelse handlingsplanen for

”investering i forskning”. Medlemslandene opfordres bl.a. til at forbedre

rammebetingelser og forskningsinvesteringer, fremme leverage effekten af

offentlig støtte til private investeringer og forbedre forskeres rekruttering og

karrierer gennem brug af den åbne koordinationsmetode. Lovgiverne opfordres

bl.a. til inden marts 2005 at vedtage direktivforslag om gensidig anerkendelse, og

inden udgangen af 2005 at vedtage forslag om rammeprogram for livslang

uddannelse. Kommissionen vil færdiggøre første serie af europæiske

teknologiplatforme, forberede revision af rammen for statsstøtte til R&D,

fremsætte forslag om ophold for tredjelandes landes forskere og en forslag til

harmoniseret legal struktur for fonde med risikovillig kapital.

Styrke konkurrenceevnen i en bæredygtig økonomi

Under denne overskrift nævner Kommissionen også en række indsatsområder bl.a.:

Færdigforhandling af ”lovpakke om konkurrenceevnen” før Parlamentet

træder tilbage i slutningen af maj (EF-patentet, anerkendelse af

professionelle kvalifikationer, handlingsplan om finansielle tjenesteydelser og

styrkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder) og påbegynde drøftelser af det

nyligt fremsatte rammedirektiv for service-sektoren, som repræsenterer de

største potentialer for det indre marked.

Styrke den industrielle konkurrenceevne. Kommissionen bemærker i denne

forbindelse, at der ikke er tegn på generel de-industrialisering i Unionen, og at det

tab af konkurrenceevne og jobs, der finder sted i en række sektorer bør håndteres

ved at anvende Lissabon-strategiens metoder, fx ved at investere i ny teknologi

med henblik på at hæve produktiviteten.

Styrke synergi mellem konkurrenceevne og bæredygtig udvikling.

Kommissionens forslag til en handlingsplan for miljøteknologi fremhæves i

den sammenhæng. Kommissionen opfordrer lovgiverne til at fastlægge

analyseinstrumentet til at kunne konsekvensvurdere alle væsentlige

ændringsforslag til direktivforslag, vedtager forslaget om miljøansvar før juni

i år, samt vedtager direktivet om kemiske produkter (REACH),

rammedirektivet om eco-design af energi-forbrugene produkter, og direktivet

om energi effektivitet og energi services før marts 2005.

Beskæftigelse/aktiv aldring

Under denne overskrift nævner kommissionen, at det større antal ældre i Unionen vil

stille store krav til de europæiske samfund, herunder arbejdsmarkedet, produktiviteten

og de offentlige finanser.

Kommissionen anbefaler på den baggrund en strategi, hvor der gennemføres reformer

med henblik på at få folk til at arbejde længere, modernisere pensionssystemer samt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forebyggelses- og – at sikre at folk bliver længere på arbejdsmarkedet bør gennemføres

- Aktiv aldring sundhedssystemer:

ved en strategi, der fjerner dis-incitamenter til at blive på arbejdsmarkedet, modgå

tidlig pensionering, stimulere livslang læring og undgå at folks kompetencer bliver

forældede.

I relation til modernisering af sundhedssystemerne lægger Kommissionen op til en

mere struktureret og formaliseret åben koordination, hvor man i tilknytning til den

eksisterende koordinationsproces vedrørende sociale forhold også inddrager

modernisering af sundhedssektoren. Desuden bør Rådet inden forårstopmødet vedtage

forslag om koordination af sociale sikringssystemer for at muliggøre et europæisk

sundhedsforsikringskort bliver taget i brug inden 1. juni.

Midtvejsevaluering af Lissabon-strategien

Afslutningsvis lægger Kommissionen op til en grundig forberedelse af den

midtvejsevaluering af Lissabon-strategien, der skal finde sted ved forårstopmødet i

2005. Kommissionen lægger således op til, at Kommissionen i samarbejde med

relevante rådsformationer frem til næste forårstopmøde skal evaluere fremskridt,

herunder metode mv. vedrørende Lissabon-strategien. Endvidere vil Kommissionen

præsentere et oplæg til, hvor hovedvægten skal lægges for strategien i 2005-2010

sammen med en køreplan for opfyldelse af udestående målsætninger. Kommissionen

foreslår til det formål at placere gennemførelsen af Lissabon-strategien i centrum af

Unionens aktioner for de kommende år, herunder i forbindelse med de finansielle

perspektiver for tiden efter 2006.

Kommissionen bemærker i den forbindelse også, at de første år under strategien er

blevet anvendt til formulering og præcisering af strategien. Den sidste halvdel af

perioden frem mod 2010 bør primært anvendes til at sikre, at målene opfyldes.

3. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Drøftelsen af Kommissionens synteserapport 2004 har ingen statsfinansielle eller

lovgivningsmæssige konsekvenser. Det kan ikke afvises, at synteserapporten vil bidrage

til, at der på et senere tidspunkt drages konklusioner om konkrete initiativer, som vil

have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

4. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionens synteserapport er i medfør af konklusionerne fra Det Europæiske

Råds møde i Lissabon et vigtigt grundlag for forårstopmødet i Det Europæiske Råd,

som skal bidrage til samarbejdet om økonomiske og sociale spørgsmål i EU.

Synteserapporten vedrører også en række samarbejdsområder under den åbne

koordinationsmetode, som skal hjælpe medlemslandene til gradvis at udvikle deres

egne politikker med henblik på opfyldelsen af medlemslandenes fælles mål.

5. Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedrørende Kommissionens synteserapport 2004 har ikke tidligere været forelagt

Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1b:

Forberedelse af DER: De overordnede

økonomisk-politiske retningslinier (BEPG) – Kommissionens

implementeringsrapport og ’Key Issues’ papiret

Baggrund

Efter vedtagelsen (i december 2002) om i højere grad at strømline det økonomiske

samarbejde fremlægges Kommissionens implementeringsrapport i sammenhæng med

Kommissionens forårsrapport (synteserapporten), Kommissionens

beskæftigelsesrapport samt rapporten om gennemførelsen af det Indre Marked.

Denne implementeringsrapport [KOM(2004) 20 final] er Kommissionens første

vurdering i det nye 3-årige perspektiv af medlemslandenes gennemførelse

retningslinierne for 2003-2005, og kan opfattes som en foreløbig vurdering af

efterlevelsen af EU’s mellemfristede økonomiske politik. Den endelige vurdering af

efterlevelsen af anbefalingerne kan først gives i 2006. Rapporten er en del af den

løbende multilaterale overvågning af samarbejdet om den økonomiske politik.

Det forventes, at ECOFIN på det kommende rådsmøde vil drøfte Kommissionens

implementeringsrapport samt vedtage rådskonklusioner herom.

Foruden implementeringsrapporten om de overordnede økonomisk-politiske

retningslinier forventes Rådet at have en orienterende drøftelse om de kommende

udfordringer for EU’s økonomiske politik. Denne drøftelse – der resulterer i

vedtagelsen af et såkaldt ”Key Issues Paper” på ECOFIN den 9. marts – forventes at

ske på basis af et diskussionspapir fra formandskabet.

Rådskonklusionerne om implementeringsrapporten og det endelige Key Issues Paper

vil indgå som en del af ECOFIN’s input til Det Europæiske Råds møde den 25.-26.

marts 2004.

Indhold

Implementeringsrapporten for de overordnede økonomisk-politiske

retningslinier for 2003-2005

I implementeringsrapporten vurderes EU’s foreløbige efterlevelse af anbefalingerne

vedr. især finanspolitik, arbejds-, produkt- og tjenesteydelsesmarkederne, de finansielle

markeder, erhvervslivets vilkår, den videnbaserede økonomi samt økonomisk,- social

og miljømæssig holdbarhed. Dertil kommer Kommissionens vurdering af de enkelte

landes foreløbige efterlevelse af de landespecifikke retningslinier.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen vurderer, at de den lave rente har de monetærehar understøttet den

økonomiske vækst. Grundet

makroøkonomiske politikker

generelt vilkår til trods for

stigningerne i eurokursen været gunstige. Samtidigt hermed vurderes, at den

finanspolitiske situation i 2003 var neutral hvor den strukturelle saldo var næsten

uændret ifht. 2002, mens de nominelle saldi grundet de automatiske stabilisatorer var

med til at stabilisere økonomierne.

Endvidere konstaterer Kommissionen (som i sidste års implementeringsrapport), at

den økonomiske situation har haft en negativ effekt på de

offentlige finanser

i EU. De

offentlige saldi er i EU gennemsnitligt faldet fra et overskud i 2000 på 1,0 pct. af BNP

til et underskud på 2,7 pct. i 2003. Forværringen på de offentlige finanser over de 3 år

skyldes også diskretionære tiltag. Således er det gennemsnitlige underskud på den

strukturelle budgetsaldo steget fra 1,2 pct. af BNP i 2000 til 2,2 pct. i 2003.

Kommissionen konstaterer, at fem medlemslande (Belgien, Danmark, Spanien, Finland

og Sverige) opretholdt en strukturel saldo i 2003, der var tæt på balance eller i

overskud. Kommissionen anbefaler de øvrige medlemslande at forbedre deres

strukturelle saldo – for eurolande med et underskud på den offentlige budgetsaldo på

under 3 pct. af BNP bør forbedringen være på mindst 0,5 pct. af BNP p.a., mens

forbedringen for lande, der overskrider 3 pct.-kravet, bør være større.

På

arbejdsmarkedet

konstaterer Kommissionen, at fremskridtet mod at nå

beskæftigelsesmålene har været for trægt. Det vurderes – grundet den manglende

stigning i beskæftigelsen i 2003 og den forventede beskedne fremgang i 2004 og 2005 –

at EU sandsynligvis ikke vil nå målet om en beskæftigelsesfrekvens på 67 pct. i 2005,

og at EU heller er ikke på rette spor fsva. 2010-målet om en beskæftigelsesfrekvens på

70 pct. Kommissionen konstaterer, at problemerne ikke er af cyklisk men af strukturel

karakter, og at der for at nå beskæftigelsessmålene er behov for en hurtig

implementering af gennemgribende arbejdsmarkedsreformer. Kommissionen vurderer,

at reformtempoet er øget en smule i 2003 med reformer gennemført i nogle

medlemslande, men at disses effekt endnu ikke er slået igennem.

Kommissionen konkluderer, at der – siden vedtagelsen af Lissabon-strategien – på

produkt- og tjenesteydelsesmarkederne

er vedtaget mere end 25 tiltag, mens der dog fortsat er

en række forslag, der afventer Rådets og Europa-Parlamentets behandling.

Gennemførelsesprocenten for direktiver vedr. det Indre Marked er faldet en smule fra

2002 til 2003, og der er fortsat kun fem lande (herunder Danmark), der efterlever målet

om en gennemførelsesprocent på 98,5.

På de

finansielle markeder

konstateres en betydelig fremgang fsva. gennemførelse af

tiltagene i Handlingsplanen for risikovillig kapital. For så vidt angår den

handlingsplanen om de finansielle markeder er 36 ud af i alt 42 tiltag nu gennemført,

mens der er en proces i gang mhp. gennemførelse af de sidste tiltag. Kommissionen

anfører, at den i forbindelse med afslutningen af arbejdet med den Finansielle

handlingsplan vil igangsætte et arbejde med tiltag inden for områderne selskabsret og

virksomhedsstyring. Endvidere har Kommissionen igangsat en vurdering af

integrationen af EU’s finansielle markeder for at identificere succeser og fiaskoer i

udarbejdelse af EU's juridiske rammer og for at lære af processen med den Finansielle

handlingsplan. Kommissionen vurderer endvidere, at det ville være nyttigt med en

debat om værdien af og behovet for fælles EU-tiltag på områderne for clearing og

settlement.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen mener, at tilliden til integriteten af de finansielle markeder er blevet

undermineret af virksomhedsskandaler i både USA og EU, hvilket skal have øget

opmærksomheden på behovet for at styrke de juridiske rammer for

virksomhedsstyring. Ud over Kommissionens egen handlingsplan for initiativer på

området har nogle medlemslande gennemført tiltag på dette område vedr. eksempelvis

virksomhedsstyring og revisorers uafhængighed. Der er endvidere sket en generel

styrkelse af det finansielle tilsyn.

Erhvervslivets

opfattelse af administrative byrder er ifølge Kommissionen meget negativ,

og andelen af iværksættere er fortsat lavere end i USA. Det vurderes dog, at visse

rammer for erhvervslivet er blevet forbedret, fx tidsforbrug og omkostninger ved start

af virksomhed, selskabsskattesystemet og antallet af virksomheder med internetadgang.

For så vidt angår

videnbaseret økonomi

påpeger Kommissionen, at der fortsat er et

betydeligt gab ifht. USA fsva. innovativ kapacitet, dvs. tilgængeligheden af venture

kapital, FoU-intensitet, antallet af ansøgninger om patenter samt udgifter til IT (som

andel af BNP). Det vurderes dog, at dannelsen af det Europæiske forskningsrum vil

hjælpe med til at nå målene i Lissabon-strategien. Kommissionen finder det endvidere

bekymrende, at en stor del af virksomhederne i særligt højteknologiske og

forskningsintensive sektorer i stigende grad foretager forskning uden for Europa, især i

USA, for at opnå fordele ved mere favorable rammer.

Vedrørende

økonomisk holdbarhed

konstaterer Kommissionen, at halvdelen af landene er

langt fra at opnå finanspolitisk holdbarhed. Gældsniveauet i visse lande er faldet i

perioden 2000-2003, mens det er steget i andre, en udvikling der har medført, at

gældsniveauet i EU som helhed ikke er faldet i perioden 2000-2003. Kommissionen

konstaterer, at den nuværende trend for gældsudviklingen ikke er tilfredsstillende fsva.

en nedbringelse af gældsniveauet til under 60 pct. af BNP. Det skal ses i sammenhæng

med effekten af de aldrende befolkninger, der gradvist slår igennem i løbet af de

kommende 15-20 år. Kommissionen konkluderer, at flere medlemslande i 2003 har

opnået tilfredsstillende fremskridt fsva. pensionsreformer. Endvidere har flere

medlemslande forsøgt at forbedre sammenhængen mellem pensionssystemet og

arbejdsmarkedet mhp. at opnå større incitament til at arbejde.

På området

konkluderer Kommissionen, at der fortsat eksisterer store

social bæredygtighed

regionale forskelle fsva. beskæftigelse og arbejdsløshed. Det vurderes, at der i 2003 ikke

er foretaget nogen større tiltag i de medlemslande, hvor det er mest nødvendigt, for at

opnå at lønforskelle afspejles i kvalifikationer og lokale arbejdsmarkedsforhold.

Kommissionen har taget skridt mod at øge effektiviteten af investeringsprogrammer

støttet af EU, herunder strukturfondene. Således bemærkes, at Kommissionen sammen

med medlemslandene efter 2005-midtvejsevalueringen vil tage stilling til eventuelle

omallokeringer af ressourcer fra ineffektive til mere effektive tiltag mhp. at øge

muligheden for at opnå Lissabon-målsætningerne.

Kommissionen vurderer, at den økonomiske situation har medført, at fokus i højere

grad er flyttet fra at sikre vækst på det kortere sigt frem for at sikre mellemlang og

langsigtet

miljømæssig bæredygtighed . Kommissionen

konstaterer, at det er vigtigt at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

eliminere forvridende foranstaltninger fsva. energipriser. For at forbedre konkurrencen

og den miljømæssige bæredygtighed har Rådet vedtaget diverse tiltag vedr. dels fælles

regler for prissætning af elektricitet og gas, dels fælles regler for beskatning af energi.

Kommissionen vurderer, at EU ikke når målet om at 22 pct. af el-forsyningen i 2010

skal komme fra vedvarende energi.

Kommissionens vurdering af Danmarks foreløbige efterlevelse af de

overordnede økonomisk-politiske retningslinier for 2003-2005

I de landespecifikke retningslinier for 2003-2005 anbefales Danmark – for at

imødekomme effekten af den aldrende befolkning og sikre den økonomiske vækst – at

fortsætte tiltagene mhp. at øge arbejdsstyrken, ved at forbedre incitamenterne til at

arbejde og til at udskyde tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet samt at sikre

udgiftskontrollen på alle niveauer i den offentlige sektor. Endvidere anbefales Danmark

at styrke indsatsen for øget konkurrence i sektorer, hvor konkurrencen ikke er

tilstrækkelig, såsom energi, boligmarkedet, ikke-konkurrenceudsatte tjenesteydelser,

samt at fortsætte indsatsen for at øge effektiviteten i den offentlige sektor.

I Kommissionens implementeringsrapport vurderes Danmark at have arbejdet for at

imødekomme disse anbefalinger.

For så vidt angår

arbejdsmarkedet

anerkender Kommissionen, at Danmark har

gennemført flere tiltag på området. Kommissionen vurderer, at tiltag som ”Flere i

arbejde” og sænkningen af indkomstskatter pr. 1. januar 2004 vil have en positiv effekt

på arbejdsudbuddet, men konstaterer endvidere, at det er for tidligt at evaluere

tiltagenes effekter nærmere. Kommissionen konkluderer (på linie med Danmarks

konvergensprogram og 2010-planen), at der er behov for yderligere tiltag for at nå

målet om på mellemlang sigt at øge arbejdsudbuddet.

Kommissionen vurderer, at Danmarks offentlige

finanser

er sunde. Kommissionen

vurderer endvidere, at målet om en maksimal vækst på 0,5 pct. i det offentlige forbrug

er ambitiøst, og at det vil kræve budgetdisciplin på alle niveauer i den offentlige sektor,

især det kommunale niveau da en stor del af det offentlige forbrug ligger her.

Kommissionen konkluderer, at hvis der ikke leves op til aftalerne om udviklingen i det

offentlige forbrug, da vil der være behov for at genoverveje instrumenterne for en

sikring af den nødvendige budgetdisciplin.

Kommissionen vurderer, at svag

konkurrence

i visse sektorer kan være medvirkende til,

at Danmark har det højeste prisniveau – inklusive indirekte skatter – i EU.

Kommissionen konkluderer, at de danske tiltag fsva. ændringer af

konkurrencelovgivningen, liberaliseringen af el-markedet samt visse tiltag inden for

andre sektorer vil medvirke til at øge konkurrencen.

Kommissionen konstaterer, at der i Danmark er gennemført tiltag for at øge

konkurrencen i og effektiviteten af den offentlige sektor.

Det vurderes, at hvis de forventede

resultater af reformerne (vedr. bl.a. det frie valg inden for ældrepleje, udvidelsen af det

frie hospitalsvalg til også at dække privathospitaler (efter to måneders ventetid),

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

folkeskolereformen og den kommende gymnasiereform) realiseres, da kan Danmark se

frem til en øget effektivitet i den offentlige sektor.

Det forventes, at ECOFIN på det kommende rådsmøde vil vedtage rådskonklusioner

vedr. den foreløbige implementering af anbefalingerne i de overordnede

økonomisk-politiske retningslinier for 2003-2005.

Rådet forventes at konkludere, at der er sket et fremskridt fsva. reformer, i nogle lande,

vedr. pensionssystemer, øget konkurrence og i nogen grad arbejdsmarkederne, men at

der fortsat er behov for forbedringer på disse områder, samt at der er sket mindre

fremskridt på områder som markedsintegration, investeringer mhp. videnbaseret

økonomi, social og miljømæssig bæredygtighed. Det ventes endvidere, at

rådskonklusionerne vil udtrykke bekymring over forværringen af de offentlige

budgetter, herunder de uforholdsmæssigt store budgetunderskud i visse medlemslande.

Det er endvidere forventningen, at Rådet vil konkludere, at der ikke er udsigt til at nå

2005-beskæftigelsesmålet (om en beskæftigelsesfrekvens på 67 pct.), samt at der er fare

for heller ikke at nå 2010-målet (om en beskæftigelsesfrekvens på 70 pct.), hvis ikke der

gennemføres yderligere og gennemgribende reformer.

Orienterende drøftelse mhp. senere vedtagelse af et Key Issues Paper

På basis af et diskussionspapir fra formandskabet forventes ministrene at have en

indledende drøftelse om indholdet af et kommende Key Issues Paper, der forventes at

skulle vedtages på ECOFIN den 9. marts 2004.

Formandskabet lægger op til en drøftelse af udfordringerne vedr. en række områder

såsom målet om holdbar økonomisk vækst, herunder i lyset af Lissabon-strategien,

finanspolitisk holdbarhed, beskæftigelse, investeringer, konkurrence og de tiltrædende

lande ifht. Lissabon-målene.

Vedtagelse af rådskonklusioner vedr. implementeringsrapporten

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionens rapport om implementeringen af de overordnede økonomisk-politiske

retningslinier for 2003-2005, vedtagelse af rådskonklusioner herom samt indledende

drøftelser vedr. et Key Issues Paper vurderes ikke at have statsfinansielle eller

lovgivningsmæssige konsekvenser.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

I henhold til traktaten skal medlemslandene betragte deres økonomisk politikker som

et spørgsmål af fælles interesse og samordne disse i rådsregi mhp. en gennemførelse af

Fællesskabets mål. De overordnede økonomisk-politiske retningslinier er et centralt

instrument i den økonomisk-politiske samordningen i EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere blevet forelagt Folketingets Europaudvalg.

Dagsordenspunkt 1c:Forberedelse af DER: EPC’s årlige rapport om

strukturreformer

1. Baggrund

Den Økonomiske-Politiske Komité (EPC) afholdt 15.-16. januar og 21.-23. januar

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2004 den årlige og tog landeeksaminationer. Eksaminationerne dækker strukturreformer

i bred forstand runde afsæt i medlemslandenes Cardiff-rapporter, der omhandler

reformer på produkt- og kapitalmarkederne (indsendt medio november 2003).

For første gang omhandler EPC-rapporten om strukturreformer også de 10 kommende

medlemslande.

Vedtagelsen af rapporten ventes at ske på rådsmødet (ECOFIN) den 10. februar 2004.

Herefter ventes rapporten fremsendt til Det Europæiske Råds møde den 25.-26. marts

2004.

Udkast til rapporten er cirkuleret til EPC-mødet 3. februar. Rapporten er således endnu

ikke drøftet færdig i EPC.

2. Indhold

Rapportens såkaldte ”Key Messages” identificerer de områder, hvor der er i særlig grad

er behov for strukturreformer for at realisere unionens udtrykte målsætninger på det

økonomiske område.

For de nuværende EU-lande er det generelle budskab, at der er sket fremskridt, men

der skal mere til for at opfylde Lissabon-målene. Der er især behov for reformer på

arbejdsmarkedet.

Det generelle budskab for de kommende medlemslande er, at udfordringerne ikke er

fundamentalt anderledes end for de nuværende EU-lande.

EPC-rapporten ventes at anbefale, at landene generelt bør arbejde for:

- Fremme en vækstorienteret økonomisk politik og samtidig sikre finanspolitisk

holdbarhed gennem reformer på arbejds- og produktmarkederne og gennem

effektiv overgang til vidensbaseret økonomi.

- Imødegå de strukturelle problemer på arbejdsmarkederne og øge

arbejdsudbuddet gennem større lønfleksibilitet, ændringer af afskedigelsesregler

og reformer af overførselssystemerne under sikring af både de offentlige

finanser, og at beskæftigelsen tilgodeses med de valgte tiltag.

- Fremme konkurrencen bla gennem færre barrierer i det indre marked, lavere

statsstøtte og handelsliberalisering.

- Enklere regulering for at skabe et bedre erhvervsklima og bedre brug af

informationsteknologi.

- Udvikle vidensøkonomien. Dels gennem større privat involvering i forskning

og udvikling, dels gennem bedre brug af offentlige midler på uddannelse og

forskning.

Bedre iværksætterklima og bedre muligheder for at små og mindre

virksomheder kan vokse.

Finanspolitikken er ikke holdbar på længere sigt i mange lande. Det skal sikres,

at den bliver holdbar gennem højere beskæftigelse, lavere offentlig gæld og

reformer af pensionssystemerne, herunder modvirke tidlig tilbagetrækning.

Yderligere integration og udvikling af de finansielle markeder, herunder

implementering af handlingsplanen om de finansielle markeder.

Forbedre kvaliteten og effektiviteten af den offentlige sektor, bla gennem brug

af IT, udlicitering og større brugerorientering i udbuddet af offentlige

serviceydelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For Danmarks vedkommende vurderer rapporten, at Danmark har gjort fremskridt

gennem:

- Fortsat liberalisering af energimarkederne.

- En skattereform, der øger arbejdsudbuddet.

- Større effektivitet i den offentlige sektor, herunder gennem handlingsplanen

”En mere virksomhedsnær offentlig sektor”.

- Større konkurrence på sodavands- og ølmarkedet.

Rapporten anbefaler endvidere, at Danmark:

- Øger arbejdsudbuddet gennem reformer af overførselssystemet.

- Implementerer reformer af den offentlige sektor.

- Styrker konkurrencen dels i sektorer, hvor prisniveauet er højere end i EU (især

i byggeriet og på bogmarkedet), dels i netværksindustrier.

3. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Rapporten har i sig selv ingen statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser.

4. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Arbejdet finder sted inden for rammerne af den åbne koordinationsmetode og bygger

dermed på en decentraliseret tilgang, der med udgangspunkt i en gensidig

erfaringsproces skal hjælpe medlemslandene til gradvis at udvikle deres egne politikker.

5. Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Denne rapport har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Dagsordenspunkt 2: Stabilitets- og Vækstpagten: Vurdering af opdaterede

stabilitets- og konvergensprogrammer (Frankrig, Storbritannien, Italien,

Holland, Grækenland, Irland og Luxembourg)

Baggrund

Med det formål at fremme samordningen og overvågningen af medlemslandenes

økonomiske politikker og budgetter fremlægger eurolandene og landene uden for

euroen henholdsvis stabilitetsprogrammer og konvergensprogrammer. Det sker som et

led i udmøntningen af stabilitets- og vækstpagten. Stabilitets- og

konvergensprogrammerne skal opdateres årligt.

Medlemslandenes programmer drøftes i Den Økonomiske og Finansielle Komité

(EFC), der afgiver en udtalelse til ECOFIN. ECOFIN afgiver på baggrund heraf en

udtalelse om hvert program.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ECOFIN afgav den 20. januar 2004 udtalelser om konvergens- og

stabilitetsprogrammerne for Danmark, Sverige, Finland og Østrig.

På ECOFIN den 10. februar 2004 behandles de opdaterede stabilitets- og

konvergensprogrammer for Frankrig, Storbritannien, Italien, Holland, Grækenland,

Irland og Luxembourg.

Indhold

Stabilitetsprogram for Frankrig

Det franske stabilitetsprogram indeholder en plan for nedbringelsen af underskuddet

på den offentlige budgetsaldo til under 3 pct. af BNP i løbet af 2005, samtidig med at

underskuddet på den strukturelle budgetsaldo skal nedbringes med 0,8 pct. af BNP i

2004 og 0,6 pct. af BNP i årene 2005-2007. Endvidere vil ekstraindtægter, som følge af

en mere gunstig økonomisk udvikling end forventet, blive benyttet til at nedbringe

gælden, mens strukturelle besparelser, som følge af større succes end forventet med at

tøjle de offentlige udgifter, vil blive brugt til yderligere nedbringelse af indkomstskatter

og obligatoriske bidragssatser (sociale bidrag).

Planerne om nedbringelse af underskuddet på henholdsvis den offentlige faktiske og

strukturelle saldo samt brugen af ekstraindtægter til nedbringelse af gæld er i

overensstemmelse med ECOFIN-Rådets anbefalinger i Rådets konklusioner af 25.

november 2003.

Nedbringelsen af det offentlige underskud og den strukturelle budgetsaldo bygger på et

– ifølge programmet – ”bevidst konservativt” gennemsnitligt BNP-vækstskøn på 2,5

pct. p.a. i perioden 2005-2007. Der beregnes endvidere et alternativ med et

BNP-vækstskøn på 3 pct. p.a. Med det alternative vækstskøn skønnes det offentlige

budgetunderskud at kunne blive nedbragt til 0,7 pct. af BNP i 2007 (mod 1,5 pct. med

det konservative skøn).

Forbedringen i de offentlige finanser skal især opnås ved en lav realvækst i udgifterne

for den offentlige sektor, 1,1 pct. p.a. i perioden 2005-2007, der indebærer en nulvækst

i udgifterne for den statslige sektor.

Væksten i udgifterne skal dæmpes vha. reformer. For det første henvises i programmet

til reformen af pensionssystemet, som angives at have sikret den langsigtede rentabilitet

af et system med løbende finansiering og den langsigtede holdbarhed af de offentlige

finanser. Reformen indebærer dels en længere standardbidragsperiode og en præmie for

senere tilbagetrækning. For det andet nævnes, at det er regeringens mål, i løbet af

sommeren, at fremsætte forslag til en reform af sundhedssystemet. De offentlige

udgifter til sundhedsvæsenet er steget 26 pct. i perioden 1999-2003. Sundhedsreformen

skal især have til formål at dæmpe udgifterne til sygesikring, således at disse i

programmets periode ikke stiger hurtigere end den potentielle økonomiske vækst (2,25

pct. p.a.). Det skal medvirke til, at de sociale sikringsfonde i 2007 skal vende tilbage til

en finansieringsligevægt.

For så vidt angår de offentlige indtægter forventes disse at blive påvirket af regeringens

planer om at fortsætte med reduktion af diverse sociale bidragssatser og

indkomstskattesatser, en indsats der specielt skal rettes mod lav-indkomster. Det er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forventningen, at tiltagene rettet mod lav-indkomster vil have en positiv effekt på

beskæftigelsen og på den potentielle vækst.

Tabel. 1.a. Makroøkonomiske nøgletal for Frankrig

2003

2004

Offentlige finanser,

pct. af BNP

Offentlige indtægter

50,3

50,4

Offentlige udgifter (inkl. renter)

54,3

53,9

Primær budgetsaldo

-0,9

-0,6

Budgetsaldo

-4,0

-3,6

Offentlig gæld

61,4

62,8

Tabel 1.b. Makroøkonomiske nøgletal for Frankrig

2003

2004

Øvrige nøgletal

Real BNP-vækst, pct.

0,5

1,7

Beskæftigelsesvækst, pct.1

n.a.

1,2.

Ledighed, pct. af arbejdsstyrken

n.a.

Inflation, pct. (ekskl. tobak)

1,7

1,5

Output gap

-2,5

-3,1

Konjunkturrenset

budgetsaldo

-2,8

-2,0

(Frankrigs stabilitetsprogram)

Konjunkturrenset

budgetsaldo2

-3,8

-3,2

(Kommissionens vurdering)

2005

50,2

53,0

0,1

-2,9

63,2

2006

50,3

52,4

0,9

-2,2

62,8

2007

50,3

51,8

1,6

-1,5

61,8

2005

2,5

0,6

n.a.

1,5

-2,8

-1,4

-2,6

2006

2,5

0,6

n.a.

1,5

-2,6

-0,8

-1,9

2007

2,5

0,6

n.a.

1,5

-2,3

-0,2

-1,3

Anm.: N.a. indikerer, at tallet ikke findes i stabilitetsprogrammet.

Noter: 1) Beskæftigelsesvæksten for 2005-2007 er opgivet som et gennemsnitstal. 2) Kommissionens

beregning er baseret på Frankrigs eget konservative vækstskøn.

Kommissionen finder, at data i Frankrigs stabilitetsprogram, fx en dis-aggregeret

fremstilling af det offentlige budget og arbejdsløshed mv. – der dog ikke er obligatorisk

iflg. kodeksen for stabilitets- og vækstprogrammer, havde været nyttige for at foretage

en mere gennemgribende analyse.

Kommissionen vurderer, at Frankrigs estimat for væksten i 2003 på 0,5 pct. er

forældet, og at det er mere realistisk at forvente en vækst på 0,1 pct. I lyset af en sådan

lavere vækst i 2003 vurderer Kommissionen, at et underskud på den offentlige saldo i

2003 på 4,2 pct. er mere realistisk.

Ifølge Frankrigs stabilitetsprogram forbedres den strukturelle saldo i 2004 med 0,8 pct.

på linie med anbefalingerne i ECOFIN-Rådets konklusioner af 25. november 2003.

Ifølge Kommissionen er Frankrigs beregningsmetode dog ikke konsistent med den i

Fællesskabet aftalte. Ifølge Kommissionen vil den aftalte metode for beregningen af

den strukturelle saldo medføre, at underskuddet herpå kun forbedres med 0,6 pct. af

BNP i 2004. Ifølge Kommissionens beregninger for resten af perioden vil

underskuddet på den strukturelle saldo i 2007 være nedbragt til 1,3 pct. af BNP, mod

Frankrigs forventning om en nedbringelse af underskuddet til 0,2 pct. af BNP.

Kommissionen vurderer, at Frankrigs tilgang til nedbringelse af underskuddet på den

offentlige saldo fsva. en fokusering på udgiftssiden frem for indtægtssiden er passende.

Kommissionen konstaterer dog i forlængelse heraf, at Frankrig ikke har tradition for

overholdelse af de udgiftspolitiske mål (siden 1999), hvilket bevirker, at Kommissionen

vurderer, at der er fare for, at Frankrig ikke kan efterleve sine egne ambitiøse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udgiftsmål endvidere, at udgiftsmålene større underskud på de offentlige finanser.ikke

bemærkes med deraf følgende endnu for perioden 2005-2007 bygger på endnu Det

besluttede eller implementerede tiltag. Kommissionen vurderer, at Frankrig for at sikre

troværdigheden af den mellemfristede budgetstrategi skal etablere en automatisk

udligning over årene af et eventuelt overforbrug i den offentlige sektor.

Kommissionen hilser Frankrigs budgetregel om, at højere end forventede indtægter

skal benyttes til at nedbringe gæld velkommen, men er bekymret over Frankrigs anden

budgetregel om at benytte uventede strukturelle besparelser på skattelettelser.

Da der over stabilitetsprogrammets periode ikke forventes at opnås tæt på balance eller

overskud på den strukturelle saldo efterspørger Kommissionen mere gennemgribende

tiltag for at opnå en balance på denne saldo. Kommissionen vurderer, at større indsats

fsva. de offentlige finanser i begyndelsen af programmets periode vil mindske risikoen

for at overskride 3 pct.-kravet i 2005.

Kommissionen hilser pensionsreformen velkommen, og vurderer, at landet nu er bedre

rustet til at imødekomme kommende pres på de offentlige finanser som følge af den

aldrende befolkning. Kommissionen frygter dog, at gælden på længere sigt igen vil

stige, når effekterne af den aldrende befolkning slår igennem for alvor.

Endeligt vurderer Kommissionen, at Frankrigs stabilitetsprogram – især fsva.

finanspolitiske tiltag – ikke er på linie med anbefalingerne i de overordnede

økonomisk-politiske retningslinier.

Konvergensprogram for Storbritannien

UK har klaret sig forholdsvist godt gennem den seneste internationale lavkonjunktur.

Væksten i 2003 skønnes til ca. 2,1 pct., jf.

tabel 2.a., og til

at ville ligge mellem 3 og 3�½

pct. i 2004 og 2005. Aktiviteten vurderes at falde tilbage til trendniveauet på ca. 2,5 - 3

pct. i 2006. I forhold til det forrige program svarer dette til en nedjustering på ca. 0,6

pct.enhed i 2003 og en opjustering på ca. 0,25 pct.enhed i 2005, idet den forventede

vækst i 2004 er uændret.

Tabel 2.a. Makroøkonomiske nøgletal for UK

2003

Real BNP-vækst, pct.

2,1

Ledighed, pct. af arbejdsstyrken

4,9

Inflation, pct.

1�½

Inflation, pct.

2,8

Output-gap

-1,4

2004

3-3�½

4,9

1,8

2,5

-0,7

2005

3-3�½

4,9

2,5

-0,2

2006

2�½-3

2,8

0,0

1) Fra Kommissionens efterårsprognose, 2003. Tal for 2006 foreligger ikke.

2) Ændring i forbrugerprisindekset (HICP).

3) Ændring i RPIX

Ledigheden er faldet til omtrent det strukturelle niveau på ca. 5 pct. og ventes at

forblive på dette niveau i prognoseperioden, jf. tabel 2.a. Endvidere forudses i

programmet en lukning af det negative output-gab i løbet af 2006, hvilket

Kommissionen vurderer er forholdsvist optimistisk.

I programmet skønnes inflationen, målt ved HICP, at stige gradvist fra ca. 1,5 pct. i

2003 til ca. 2 pct. i 2006, jf. tabel 2.a.

Til at vurdere mulighederne for en eventuel introduktion af euroen vurderede

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

regeringen i juni 2003 de såkaldte "fem tests", der viste sig ikke alle at være opfyldt.

Således vil det pengepolitiske regime - en inflationsmålsætning - formentlig ikke blive

ændret foreløbig. I december 2003 blev inflationsindekset, centralbanken sigter efter,

dog ændret fra det tidligere RPIX-mål (udviklingen i detailpriserne minus

rentebetalinger på huslån) til HICP (EU’s harmoniserede mål for forbrugerpriser).

Samtidigt blev målsætningen for inflationsudviklingen ændret fra 2�½ pct. til 2 pct. Den

nye målsætning svarer således tilnærmelsesvis til ECBs målsætning om en inflation tæt

på, men under 2 pct., målt ved den årlige stigning i euroområdets HICP.

Som en risikofaktor for den britiske økonomi nævnes de kraftigt stigende huspriser

gennem de seneste år, der betyder, at økonomien er sårbar overfor et pludseligt prisfald

på ejerboliger og en markant stigning i renten.

Programmet forventer i prognoseperioden svagt stigende offentlige udgifter og

indtægter i pct. af BNP, jf. tabel

2.b.

Det skyldes blandt andet omfattende

regeringsplaner om at forbedre offentlig service (inden for sundheds- og

uddannelsessektoren) og korrigere for tidligere perioder med et lavt investeringsniveau

i infrastruktur m.v.

Tabel 2.b. Makroøkonomiske nøgletal for UK

2002-03

Offentlige finanser,

pct. af BNP1)

Offentlige indtægter

37,3

Offentlige udgifter (inkl. renter)

38,5

Primær budgetsaldo

-1,1

Budgetsaldo (UK)2)

-2,1

Budgetsaldo (Komm)3)

-1,5

Konjunkturrenset budgetsaldo2)

-1,5

Offentlig gæld

37,9

1) UKs finansår løber fra april til marts

2) UK Treasurys definition

3) Kommissionens efterårsprognose, 2003

2003-04

37,7

40,2

-2,3

-3,3

-2,8

-2,4

39,3

2004-05

38,5

40,3

-1,5

-2,6

-2,7

-2,0

40,2

2005-06

39,2

40,7

-1,4

-2,4

-2,2

40,8

Programmets skøn for det offentlige budget er ændret markant i forhold til forrige

program fra 2002, der indeholdt et skøn for budgetsaldoen på -2,2 pct. af BNP for

finansåret 2003-04. I det nye program vurderes dette tal til -3,3 pct. af BNP, altså under

Stabilitets- og Vækstpagtens tre-procentsgrænse. Forværringen af det offentlige budget

er primært strukturel og kan blandt andet henføres til diskretionære udgifter til krigen i

Irak. I de efterfølgende to finansår 2004-05 og 2005-06 skønnes budgetsaldoen at

udvise et underskud på henholdsvis 2,6 og 2,4 pct., jf tabel 2.b.

Kommissionen vurderer det sandsynligt, at tre-procentsgrænsen blev overskredet i

kalenderåret 2003, og at der fortsat er risiko for, at den offentlige saldo i de følgende år

kan blive lavere end forventet i programmet. Således mener Kommissionen ikke, at

programmets konjunkturrensede saldo på omkring -2 pct. af BNP i 2004-05 giver

tilstrækkelig sikkerhedsmargin mod at bryde grænsen på 3 pct. af BNP. Ligeledes sikrer

programmet ikke i rimelig grad opfyldelse af Stabilitets- og Vækstpagtens

mellemfristede målsætning om et positivt eller tilnærmelsesvis balanceret budget.

Programmet forudser en mindre stigning i den offentlige gæld, der skønnes at vokse fra

39,3 pct. af BNP i 2003-04 til ca. 40,8 pct. af BNP i 2005-06. Stigningen begrundes

med øgede offentlige investeringer, jf. ovenfor.

For så vidt angår den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser, vurderer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen, at det - på baggrund af det nuværende underskud og det

prognosticerede forløb i programmet - ikke kan afvises, at der vil opstå problemer med

holdbarheden på det lange sigt. Dog vurderes der at eksistere et vist manøvrerum,

henset til det lave gældsniveau og skattetryk i UK.

Endeligt vurderer Kommissionen, at den økonomiske politik præsenteret i programmet

er i omtrent overensstemmelse med BEPG fra 2003.

Stabilitetsprogram for Italien

Ifølge Italiens stabilitetsprogram for 2003 forventes et underskud på den offentlige

saldo på godt 2 pct. om året frem til 2007,

jf. tabel 3.a.

Regeringen har imidlertid

ambition om, at gennemføre stramninger i de kommende år, således at

budgetunderskuddet elimineres i 2007. Disse budgetforbedringer er imidlertid

uspecificerede, hvilket gør det vanskeligt at vurdere udsigterne for de offentlige