Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del Bilag 475
Offentligt
1465316_0001.png
PDF udgave (226 KB)
Skatteministeriet
Den
Til
Folketingets Skatteudvalg
J.nr. 2004-618-34
Spørgsmål 139 139
Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.139 af 9. januar 2004.
(Alm. del - bilag 182).
Svend Erik Hovmand
/Ivar Nordland
Spørgsmål:
Med henblik på det kommende halvårlige samråd med finansministeren og
skatteministeren bedes skatteministeren tilsende udvalget et statusnotat over fiskale
EU-forslag.
Svar:
Vedlagt er statusnotatet over fiskale EU-forslag for 1. halvår 2004.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465316_0002.png
2002-218-1655
Status over fiskale EU-forslag 1. halvår af 2004
Til udvalgets orientering følger hermed en kort beskrivelse af aktuelle fiskale EU-forslag
vedr. beskatning.
I. Direkte Beskatning
1. Skattepakken
Arbejdet med den skattepakke, som EU-landene indgik principaftale om den 1. december
1997, dvs.
direktivforslag om beskatning af opsparing,
direktivforslag om fælles ordning for beskatning af renter og royalties og
adfærdskodeks for erhvervsbeskatning
førte til, at ECOFIN den 3. juni 2003 vedtog de to direktivforslag og indgik en aftale
vedr. gennemførelse af kodeksen.
ECOFIN arbejder dog videre med direktivet om beskatning af opsparing og
adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning, jf. nedenfor.
Desuden har Kommissionen fremsat forslag til ændring af rente-/royaltydirektivet, jf.
nedenfor.
Beskatning af opsparing
ECOFIN vedtog den 3. juni 2003 rentebeskatningsdirektivet.
EU-landene skal gennemføre direktivet som national ret inden 1. januar 2004. De ny nationale regler skal
anvendes fra 1. januar 2005 under forudsætning af, at Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco og San
Marino fra samme dato sikrer beskatningen af rentebetalinger fra disse lande ved tilsvarende
foranstaltninger som direktivets efter aftaler, som landene har indgået med EU efter ECOFIN’s enstemmige
afgørelse. Desuden er det en betingelse, at en række af Hollands og UK’s tilknyttede områder fra samme
dato sikrer beskatningen af rentebetalinger fra disse områder ved
anvendelse af samme ordninger som
direktivets
(dvs. ved automatisk informations-udveksling eller ved kildeskat).
Senest 30. juni 2004 skal ECOFIN ved enstemmighed afgøre, om disse forudsætninger er opfyldt, og hvis
ikke, skal Rådet ved enstemmighed beslutte en ny dato for anvendelsen.
Kommissionen i tæt samarbejde med det irske formandskab fortsætter nu forhandlingerne med de fem
tredjelande med henblik på at indgå en aftale snarest muligt.
EU-landene undersøger desuden, hvorledes Hollands og UK’s tilknyttede områder skal opfylde
betingelsen om anvendelse af de samme ordninger som direktivets.
(Resumé:
Rentebeskatningsdirektivet skal medvirke til at sikre, at personer i samme land og samme økonomiske
situation beskattes ens, uanset om de har placeret deres opsparing i dette land eller i et andet land.
Beskatningen af opsparingsindkomst, som betales fra et EU-land til en person i et andet EU-land, skal
sikres ved indberetning og udveksling af information.
De enkelte EU-landes skattemyndigheder skal altså ved begyndelsen af hvert år indsamle oplysninger om
det foregående års rentebetalinger fra det pågældende land til personer i andre lande, og videregive
oplysningerne til myndighederne i disse lande, så de kan kontrollere, om rentemodtagerne har selvangivet
indkomsten.
Belgien, Luxembourg og Østrig skal dog i en overgangsperiode sikre beskatningen af rentebetalinger fra
disse lande ved at opkræve kildeskat af beløbet. Kildeskatten er på 15 pct. de første tre år, 20 pct. de næste
tre år og derefter 35 pct., og 75 pct. af provenuet skal overføres til rentemodtagers bopælsland.
Overgangsordningen løber, indtil Schweiz og andre vigtige 3.-lande vil give EU-landene oplysninger om
betaling af renter fra disse lande til personer i EU-landene, når de anmoder herom.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465316_0003.png
Aftalen med Schweiz ventes at medføre, at Schweiz skal sikre beskatningen af rentebetalinger fra
dette land ved at opkræve kildeskat med en sats på
15 pct. de første tre år, 20 pct. de næste tre år og
derefter 35 pct.,
og overføre 75 pct. af provenuet til rentemodtagers bopælsland.
Schweiz vil tillade
en procedure, hvor rentemodtager kan bemyndige den schweiziske betalingsagent til at indberette en
rentebetaling til myndighederne i rentemodtagers hjemland, så der ikke opkræves kildeskat af betalingen i
Schweiz.
Aftalen ventes desuden at medføre, at Schweiz efter anmodning vil give oplysninger i sager om
skattesvig og lignende, for så vidt angår renter, dog betinget af princippet om dobbelt
strafbarhed, så der i den pågældende sag også ville være tale om skattesvig efter schweizisk
strafferet.
Efter indgåelse af aftalen skal Schweiz og de enkelte EU-lande forhandle med henblik på at
ændre deres bilaterale dobbeltbeskatningsaftaler, så der indsættes regler om informationsudveksling efter
anmodning i sager om skattesvig, der vedrører andre indkomster end renter.
Parterne vil forhandle om eventuelle ændringer af aftalen - under hensyn til den internationale udvikling.
Liechtenstein, Monaco, Andorra og San Marino ventes at gå med til lignende aftaler
Hollands og UK’s tilknyttede områder ventes at sikre beskatningen af rentebetalinger fra disse
områder til personer i EU-lande efter nogenlunde samme foranstaltninger som Schweiz og de
andre 3.-lande .
Aktuelt notat senest den 23. maj 2003 forud for ECOFIN 3. juni 2003, jf. aktuelt notat af 13.
marts og 2. maj 2003.)
Adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning
ECOFIN drøftede den 3. juni 2003 den rapport, som den særlige adfærdskodeks-gruppe havde
afleveret til Rådets møde den 19. marts 2003. ECOFIN var enig i, at de planlagte eller
gennemførte ændringer af de 66 skatteordninger, som gruppen havde identificeret som skadelige,
var tilstrækkelige til at opnå afvikling af ordningerne.
ECOFIN godkendte, at EU-landene og deres tilknyttede områder kunne tillade, at fordelene ved
en række ordninger blev opretholdt efter den frist på 31. december 2005, som ECOFIN tidligere
har aftalt som principiel afviklingsfrist.
ECOFIN godkendte den 25. november 2003 adfærdskodeksgruppens rapport, hvorefter
EU-landene er ved med at gennemføre de planlagte ændringer af de skatteordninger, som endnu
ikke er afviklet og landene ikke har indført ny ordninger i strid med kodeksen.
Der er dog stadig problemer med
to skadelige ordninger på de Hollandske Antiller, som blev indført
efter, at gruppen havde identificeret de 66 skadelige ordninger. Gruppen har vurderet de to ordninger som i
strid med kodeksen. Antillerne ventes med assistance fra Holland at udarbejde forslag m.h.p. afvikling af
de to ordninger.
Desuden har Antillerne indført en ny ordning, som muligvis er i strid med
kodeksen. Adfærdskodeksen er ved at undersøge denne ordning.
I 1. halvår af 2004 skal adfærdskodeks-gruppen fortsætte arbejdet med at overvåge, at
EU-landene ikke indfører ny skatteordninger i strid med kodeksen, og at de fortsætter med at
afvikle de skadelige skatteordninger, som endnu ikke er afviklet. Desuden skal gruppen fortsætte
arbejdet med de tre ordninger på de Hollandske Antiller.
Adfærdsgruppen ventes at aflægge rapport til ECOFIN inden udløbet af det irske formandskab.
(Resumé:
Adfærdskodeksen er en politisk aftale mellem EU-landene om at undgå skadelig
skattekonkurrence vedr. erhvervsbeskatning.
En særlig adfærdskodeks-gruppe undersøgte 271 skatteordninger i forhold til kodeksen. I en
rapport fra november 1999 til ECOFIN vurderede gruppens flertal, at 40 ordninger i
EU-landene (og 26 ordninger i deres tilknyttede områder) var i strid med kodeksen og derfor
skulle afvikles (dvs. ophæves eller ændres, så de skadelige elementer blev fjernet).
ECOFIN vedtog den 26. november 2000 konklusioner, især om en tidsplan for afvikling af
skadelige skatteordninger inden udgangen af 2005, dog med mulighed for forlængelse.
Adfærdskodeksgruppen aflagde den 6. marts 2003 ny rapport om de ændringer af de 66
skadelige ordninger, som EU-landene og deres tilknyttede områder har gennemført eller planlagt
at gennemføre for at opfylde kodeksen, samt en række landes anmodninger om godkendelse af
forlængelse af fordele ved skadelige ordninger efter udgangen af 2005.
Aktuelt notat senest den 18. november 2003 forud for ECOFIN 25.november 2003.)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465316_0004.png
2.
Ændring af moder
-/datterselskabsdirektivet
ECOFIN nåede den 25. november 2003 politisk enighed om direktivforslaget om ændring af
moder-/datterselskabsdirektivet, hvorefter forslaget blev vedtaget den 22. december 2003.
Forslaget blev fremsat i forbindelse med Kommissionens meddelelse om et indre marked uden
skattemæssige hindringer - en strategi for at give selskaber et konsolideret beskatningsgrundlag for deres
aktiviteter i EU [KOM(2001)582 final].
(Resumé:
Ændringen af moder-/datterselskabsdirektivet går ud på:
At direktivet skal anvendes på et større antal juridiske personer m.v., herunder det europæiske
selskab (SE) og det europæiske andelsselskab (SCE).
At direktivet skal anvendes på udbytte modtaget gennem moderselskabets faste driftssted.
At kravet til den aktiebesiddelse, der kvalificerer til at være moderselskab eller datterselskab,
nedsættes gradvist fra 25 pct. til 10 pct.
At der, når dobbeltbeskatning af udbytte undgås ved anvendelse af creditmetoden, ikke blot gives
credit for den skat, der er betalt af datterselskabet, men også for den skat, der er betalt af
successive datterselskaber ”downstream” af det direkte datterselskab.
At overgangsreglerne for Grækenland, Tyskland og Portugal ophæves, da de ikke længere er
effektive.
Aktuelt notat
senest den 18. november 2003 forud for ECOFIN 25.november 2003
)
3. Ændring af fusionsskattedirektivet
Kommissionen præsenterede på ECOFIN den 6. november 2001 sin meddelelse om et indre marked uden
skattemæssige hindringer - en strategi for at give selskaber et konsolideret beskatningsgrundlag for deres
aktiviteter i EU [KOM(2001)582 final].
I fortsættelse heraf har Kommissionen den 17. oktober 2003 fremlagt et forslag til ændring af
fusionsdirektivet.
Det italienske formandskab har i efteråret 2003 afholdt en række møder vedrørende ændringsforslaget.
Arbejdet forventes at fortsætte under det irske formandskab.
(Resumé:
Forslaget indeholder forslag om:
At direktivet skal anvendes på et større antal juridiske personer og virksomheder, herunder det
europæiske selskab (SE) og det europæiske andelsselskab (SCE).
At direktivet skal omfatte omstruktureringer, hvor transparente selskaber indskydes.
At direktivet skal omfatte en ny type transaktion, der benævnes delvis spaltning.
At den andel, der kræves for at opnå fritagelse for beskatning af kapitalvinding i forbindelse med
annulleringen af ejerandele i det selskab, som indskyder aktiverne, fastsættes til 10 pct. af
aktiekapitalen i overensstemmelse med andelen i moder-/datterselskabsdirektivet.
At direktivet indfører særlige bestemmelser om omstilling af grene af virksomheden til
datterselskab.
At direktivet gør det klart, at de med direktivet forbundne fordele også anvendes på ombytning af
aktier, når flertallet af stemmer erhverves fra selskabsdeltagere, der er skattemæssigt
hjemmehørende uden for Den Europæiske Union.
At der ved direktivet indføres regler til afskaffelse af økonomisk dobbeltbeskatning i forbindelse
med ombytning af aktier.
At der ved direktivet indføres metoder til afskaffelse af økonomisk dobbeltbeskatning i forbindelse
med tilførsel af aktiver, ved at de modtagne aktier anses for anskaffet til handelsværdien af
aktiverne på ombytningstidspunktet.
At direktivet omfatter flytning af det europæiske selskabs (SE’s) og det europæiske andelsselskabs
(SCE’s) vedtægtsmæssige hjemsted
Der vil senere blive fremsendt et grundnotat.)
4. Meddelelse om pensioner
Kommissionens meddelelse om afskaffelse af skattemæssige hindringer for grænseoverskridende
ydelse af arbejdsmarkedsorienteret pension blev præsenteret på et rådsmøde i maj 2001.
Meddelelsen blev behandlet i Rådet i 2. halvår 2001, og ECOFIN vedtog på mødet den 16.
oktober 2001, at EU-landene i overensstemmelse med meddelelsen nærmere skulle drøfte
gennemførelsen af en ordning for informationsudveksling på pensionsområdet. Endvidere skulle
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465316_0005.png
spørgsmålet om, hvordan man kan undgå dobbeltbeskatning ikke er sammenhæng mellem
grænseoverskridende pensionsydelser i de tilfælde, hvor der eller ingen beskatning af
medlemslandenes forskellige skatteordninger, tages op.
Under det spanske formandskab drøftede man etablering af en informationsudvekslingsordning,
mens man under det danske formandskab drøftede undgåelse af dobbeltbeskatning og dobbelt
skattefritagelse.
Det danske formandskab fremlagde en fremskridtsrapport på ECOFIN-rådsmødet den 3.
december 2002.
EU-Kommissionen vedtog den 9. juli 2003 at anlægge sag mod Danmark ved EF-domstolen, da
pensionsbidrag, som indbetales til udenlandske pensionsinstitutter ikke er fradragsberettigede i
modsætning til bidrag til danske pensionsinstitutter. Kommissionens stævning er endnu ikke
modtaget af regeringen.
(Resumé:
Formålet med meddelelsen er
at lægge op til en vis koordinering, henset til forskellene i medlemslandenes
beskatningssystemer på pensionsområdet, frem for en harmonisering,
at afskaffe unødvendigt restriktive eller diskriminerende skatteregler,
at præsentere midler til sikring af medlemslandenes skatteprovenuer.
Meddelelsen skal bl.a. ses som en opfølgning på Kommissionens direktivforslag om
arbejdsmarkedsorienterede pensionskassers aktiviteter og skal overordnet sikre, at det indre
marked fungerer inden for dette område. Meddelelsen omfatter både vandrende arbejdstageres
pensionsordninger og muligheden for, at en borger generelt kan oprette en pensionsordning i et
andet medlemsland. Ifølge Kommissionen er medlemslandene ifølge traktaten forpligtet til
skattemæssigt at ligestille pensionsordninger, som en person opretter i en anden medlemsstat,
med pensionsordninger i den pågældende medlemsstat. En række medlemsstater, herunder
Danmark, giver ikke skattefradrag til indbetalinger til en pensionsordning, hvis den er oprettet i
udlandet. Kommissionen vil i givet fald inddrage Domstolen.
Kommissionen foreslår, at der for grænseoverskridende pensionsordninger etableres en
informationsudveksling mellem medlemslandene, samt at der, primært gennem
dobbeltbeskatningsoverenskomster, findes en løsning på problemer med dobbeltbeskatning eller
slet ingen beskatning i de tilfælde, hvor medlemslandenes forskellige skattesystemer ikke
umiddelbart hænger sammen.)
5. Ændring af rente-/royaltydirektivet
Kommissionen har den 6. januar 2004 fremsat forslag om ændring af rente-/royaltydirektivet
[KOM(2003)841].
Ændringsforslaget forventes drøftet under det irske formandskab.
(Resumè
Rente-/royaltydirektivet går ud på, at en medlemsstat ikke må beskatte rente og royalty, som et
selskab i denne stat betaler til et forbundet selskab i en anden medlemsstat. (Der er dog
overgangsordninger for Grækenland, Portugal og Spanien.) I et bilag til direktivet er opregnet
de selskaber, der er omfattet af direktivet.
Forslaget går ud på, at direktivet ændres
så det er en betingelse, at modtageren i den anden medlemsstat er omfattet af en effektiv
beskatning af renten, henholdsvis royaltyen, i denne anden stat,
så bilagets liste over omfattede selskaber ændres i overensstemmelse med den vedtagne
ændring af moder-/datterselskabsdirektivet, så det anvendes på et større antal juridiske
personer m.v., herunder det europæiske selskab (SE) og det europæiske andelsselskab
(SCE).
Der vil senere blive fremsendt grundnotat.)
II. Moms
1. Anvendelsesområdet for nedsat moms
Kommissionen har den 16. juli 2003, KOM (2003) 397, fremsat forslag til revision af de gældende
EU-regler om, på hvilke områder medlemslandene kan anvende en lavere momssats end det pågældende
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465316_0006.png
medlemslands normale momssats.
Forslaget præsenteres af Kommissionen som et rationaliseringsprojekt, hvor målet er en reduktion af
kompleksiteten i den eksisterende EU-lovgivning. De væsentligste elementer i forslaget er:
6. momsdirektivs bilag H, dvs. direktivets liste over de områder, hvor alle medlemsstater kan
anvende én eller to nedsatte momssatser, udvides med en række nye kategorier, som tidligere
alene var forbeholdt flere medlemsstater i kraft af særlige undtagelser. Det gælder
restaurationsydelser, levering af gas og elektricitet samt boligydelser (herunder reparationer m.v.,
som siden 1999 også i nogle medlemslande har været en del af forsøgsordningen vedrørende
nedsat moms på visse arbejdskraftintensive tjenesteydelser).
Muligheden for fortsat at anvende nul-sats eller stærkt nedsatte momssatser på 1-4% efter særlige
undtagelser gældende for enkelte lande begrænses nu til de varer og ydelser, som står i bilag H.
En række undtagelser til at anvende nedsatte momssatser for bestemte territorier internt i visse
medlemsstater (bl.a. Grækenland, Spanien og Portugal - i sidstnævnte bl.a. Madeira) bliver
indskrevet i direktivet. Det giver mulighed for at præcisere, at anvendelsesområdet er begrænset til
rent internt brug og ikke gælder ved salg over grænserne til andre medlemslande.
Forslaget har været behandlet meget intensivt under det italienske formandskab med henblik på mulig
ikrafttræden 31. december 2003 (dette skal ses i sammenhæng med, at forslaget som nævnt viderefører dele
af forsøgsordningen for nedsat moms på arbejdskraftintensive tjenesteydelser, som udløber denne dato).
Det har imidlertid ikke været muligt at nå til enighed. Rådet har i stedet den 22. december 2003 vedtaget
konklusioner angående politisk enighed om, at de 9 lande, der har haft forsøgsordningen, kan fortsætte
hermed i 2004 og 2005. Kommissionen har december 2003 samtidig fremsat forslag om en sådan 2-årig
forlængelse af forsøgsordningen, og dette forslag forventes vedtaget så hurtigt som muligt i 2004, når
Europa-Parlamentet har udtalt sig.
I øvrigt ventes ECOFIN i 2004 at fortsætte drøftelserne om Kommissionens forslag til revision af reglerne
vedrørende anvendelse af reduceret momssats.
(Resumé:
Kommissionen foreslår, at alle særlige undtagelser med tilladelser til medlemslandene til at anvende
nedsat momssatser bortfalder. Nedsat moms må herefter kun anvendes på varer og tjenester nævnt i 6.
momsdirektivs bilag H. Bilaget udvides i den forbindelse med restaurationsydelser, gas og elektricitet samt
boligydelser, herunder reparationer mv. Sidstnævnte er en del af visse medlemslandes forsøgsordning for
nedsat moms på arbejdskraftintensive tjenesteydelser. Denne ordning bortfalder også.
Der er ikke opnået enighed om forslaget under det italienske formandskab. Der er dog enighed om en
2-årig forlængelse af forsøgsordningen i 9 medlemslande med nedsat moms på arbejdskraftintensive
ydelser.
Grundnotat er oversendt 3. september 2003)
2. Ændring af særordningen for moms af rejsebureauers ydelser
Forslaget er fremsat den 8. februar 2002, KOM (2002) 64, og vedrører moms af rejsebureauydelser.
Da 6. momsdirektiv blev vedtaget i 1977, blev der indført en særlig ordning for rejsebureauer og -
arrangører, der i eget navn og for den rejsendes regning sælger pakkerejser, hvori der indgår ydelser
indkøbt hos en tredjemand (hotelophold, transport mv.). Særreglen går i korte træk ud på, at rejsebureauet
kun skal momse bureauets fortjeneste og ikke som normalt hele salgsprisen. Samtidig må bureauet så ikke
fratrække momsen på de ydelser fra tredjemand, som indgår i rejsepakken. På denne måde undgås, at
rejsebureauerne skal momsregistreres i de forskellige medlemsstater, hvor ydelserne præsteres og samtidig
sikres, at momsen på ydelserne i pakken betales i det land, hvor disse ydelser (f.eks. hotelophold)
forbruges. Visse lande, som ikke før vedtagelsen af 6. momsdirektiv havde moms på rejsebureauydelser,
fik lov til at opretholde momsfritagelsen og skulle således ikke anvende den særlige momsordning.
Med det Indre Marked i 1993 og hele den teknologiske udvikling (Internet) er rejsebranchens strukturer og
handelsmetoder imidlertid ændret. Kommissionen foreslår derfor, at særreglen ændres på en række punkter,
så den bedre passer til branchens forhold (modernisering). Herudover tager forslaget sigte på at afskaffe
den stigende konkurrenceforvridning, der er resultatet af, at visse rejsebureauer efter de gældende regler er
i stand til at sælge til hele det europæiske marked uden moms, så længe de er etableret i enten tredjelande
(og sælger via Internettet) eller i de medlemsstater (herunder Danmark), der har undtagelser. De 5 vigtigste
elementer i forslaget er:
Særordningen udvides til at omfatte salg af ydelser fra et rejsebureau til et andet.
Beskatningsstedet for moms flyttes til EU (kundens land), når rejsebureauydelser sælges fra et
tredjeland til forbrug inden for EU.
Der indføres mulighed for at autorisere bureauer til at anvende én samlet fortjenstmargen i en
fastsat periode.
Bureauerne kan i enkelte eller alle situationer vælge at anvende de almindelige momsregler.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465316_0007.png
5) De gældende undtagelser for medlemslandene vedrørende rejsebureaumoms ophæves.
Forslaget betyder således, at den gældende danske momsfritagelse for rejsebureauer ikke kan opretholdes.
Ved et ændringsforslag fremsat 21. februar 2003, KOM (2003) 78, har Kommissionen foreslået, at
rejsebureauer i tredjelande kan vælge at afregne moms i EU efter en forenklet procedure mage til den, der
gælder for virksomheder i tredjelande, der sælger digitale tjenester til private i EU.
Forslaget har været behandlet i Rådets Fiskalgruppe, men hidtil uden enighed. Forhandlingerne vil
eventuelt blive fortsat under det irske formandskab.
(Resumé:
Kommissionen foreslår ændringer i den særlige momsordning for salg af rejsetjenester, som medfører, at
der skal betales moms af tjenester vedrørende rejser i EU, der leveres til kunder i EU uanset hvor
rejsetjenesteyderen er hjemmehørende. Det betyder, at der også skal betales moms i EU af EU-rejseydelser
til EU-kunder leveret af bureauer i tredjelande, og at EU-lande, der har fritagelse for rejsebureaumoms,
skal indføre moms på dette område.
Forslaget har været drøftet siden februar 2002 men hidtil uden enighed.
Grundnotat og supplerende grundnotat er oversendt hhv. 26. marts og 4. november 2002.)
3. Gas og elektricitet
Kommissionen fremsatte den 5. december 2002, KOM (2002) 688, fremsat forslag om regler for
beskatningsstedet for moms, når elektricitet og naturgas handles grænseoverskridende.
Formålet med forslaget er at tilpasse momsreglerne til den fremadskridende liberalisering af markederne
for elektricitet og naturgas.
Baggrunden er således, at 6. momsdirektivs gældende regler om leveringssted (hvilket land, der skal
opkræve moms i forbindelse med en grænseoverskridende leverance) ikke godt nok tager højde for
grænseoverskridende handel med elektricitet og naturgas og transmissionsydelser i denne forbindelse.
Hvor elektricitets- og naturgasmarkederne tidligere var nationale, fungerer de nu i stigende grad på
europæisk niveau med grænseoverskridende handel og med nye aktører som f.eks. energibørser,
uafhængige energiproducenter og mæglere.
Hovedindholdet i forslaget er, at:
alle leverancer forud for slutleverancen skal momses i det land, hvor kunden har etableret sin
virksomhed eller hvor elektriciteten eller naturgassen leveres;
leverancer i slutleddet momses i det land, hvor forbruget rent faktisk sker, og
transmissionsydelser momses i det land, hvor kunden er etableret.
Forslaget blev vedtaget af Rådet den 7. oktober 2003 (direktiv nr. 2003/92/EF) med ikrafttræden 1. januar
2005.
(Resumé:
Kommissionens direktivforslag om regler for, hvilket medlemsland der skal opkræve moms i forbindelse
med grænseoverskridende leverancer af elektricitet og naturgas og transmissionsydelser i forbindelse
hermed blev vedtaget af Rådet den 7. oktober 2003. Det forventes, at lovforslag til gennemførelse af
direktivets bestemmelser i momsloven vil blive fremsat primo februar 2004 til ikrafttræden 1. januar 2005
Moms af grænseoverskridende handel med elektricitet og naturgas skal betales i det medlemsland, hvor
forbruget af energien sker.
Grundnotat og supplerende grundnotat er oversendt henholdsvis den 23. januar 2003 og 1. august 2003.)
4. Dobbeltforslag om:
Retligt bindende EU-fortolkningsafgørelser om 6. momsdirektiv, og
Ændring af proceduren for Rådets vedtagelse af landebemyndigelser til at fravige de
almindelige momsregler
Kommissionen har 10. juni 2003, KOM (2003) 335, fremsat et dobbeltforslag. For det første foreslås det, at
Rådet giver sig selv retten til at udstede fortolkningsafgørelser til 6. momsdirektiv, der så på dette område
skal vedtages af Rådet med enstemmighed. Det hedder i bemærkningerne, at når det fremgår af drøftelserne
i EU’s rådgivende Momskomité, at det er nødvendigt at stadfæste en fortolkning af det 6. momsdirektiv,
som der er enighed om i komiteen, så forelægger Kommissionen Rådet et forslag. Vedtagelse vil kunne ske
efter hurtig procedure, idet det ikke vil være nødvendigt at høre Europa-Parlamentet eller ECOSOC.
Grundlaget for dette forslag er traktatens art. 202, der ”i særlige og begrundede tilfælde” giver Rådet
mulighed for, at det selv (og ikke Kommissionen med komité-procedure) udøver
gennemførelsesbestemmelser.
Et af målene i Kommissionens momsstrategier gennem årene har således været en mere ensartet anvendelse
af momsreglerne i EU-landene, som vil lette forholdene for virksomheder, der opererer i det Indre Marked.
Dertil kommer, at en væsentlig del af den ”udfyldende virksomhed” vedrørende fortolkningen af 6.
momsdirektiv under de gældende vilkår sker hos EU-Domstolen, hvilket ikke i alle henseender er
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465316_0008.png
hensigtsmæssigt. Kommissionen fremsatte i 1997 forslag om at ændre status for EU’s rådgivende
Momskomité, så Kommissionen med tilslutning fra et kvalificeret flertal i komiteen kunne udstede
bindende gennemførelsesbestemmelser. Forslaget er imidlertid strandet i Rådet, fordi flere lande ikke kan
acceptere kvalificeret flertal under nogen form på momsområdet. Vedtagelse af
gennemførelsesbestemmelser på momsområdet med kvalificeret flertal (komitéprocedure) er stadig
Kommissionens langsigtede mål. 1997-forslaget trækkes derfor ikke tilbage.
For det andet foreslår Kommissionen ophævelse af muligheden for stiltiende godkendelse i Rådet af
”landebemyndigelser” til at fravige momsreglerne.
Ifølge 6. momsdirektivs art. 27 kan Rådet bemyndige en medlemsstat til at fravige reglerne i direktivet -
enten for at forenkle afgiftsopkrævningen eller for at imødegå visse former for svig. Tilsvarende kan Rådet
efter art. 30 bemyndige en medlemsstat til at indgå aftale med et tredjeland eller en international
organisation, som indeholder fravigelse af direktivets regler. Art. 27 og 30 forudsætter som udgangspunkt,
at Rådet træffer en formel beslutning på forslag af Kommissionen. Art. 27 og 30 giver dog også mulighed
for, at Rådets samtykke anses for opnået, hvis sagen inden for en frist på 2 måneder ikke forelægges Rådet
(stiltiende samtykke). Proceduren med stiltiende samtykke betyder, at Rådet vedtager en beslutning, som
det aldrig har fået forelagt (idet proceduren ikke kræver, at Kommissionen skal fremsætte et forslag). På
grund af den manglende gennemsigtighed ved proceduren har Kommissionen gennem mange år tilstræbt, at
2-måneders fristen ikke udløber uden en reaktion fra Kommissionens side - enten i form af et forslag til
Rådet eller en meddelelse til Rådet, hvis Kommissionen i det pågældende tilfælde er imod en
bemyndigelse.
På denne baggrund foreslår Kommissionen, at proceduren med stiltiende godkendelse ophæves. Samtidig
foreslås der indsat en forpligtelse for Kommissionen til at underrette den anmodende medlemsstat om eller
når den har modtaget alle relevante oplysninger. Endvidere foreslås en direktivfæstelse af gældende praksis
med fremsendelse af meddelelse til Rådet i tilfælde, hvor Kommissionen er imod en bemyndigelse.
Der blev den 25. november 2003 i Rådet opnået politisk enighed om forslaget. Europa-Parlamentet afgav
positiv udtalelse om forslaget den 16. december 2003 og forslaget forventes endelig vedtaget primo 2004
til ikrafttræden 20 dage efter vedtagelsen. Gennemførelse af direktivet vil ikke kræve dansk lovgivning.
(Resumé:
Kommissionen foreslår, at Rådet giver sig selv retten til at udstede retligt bindende afgørelser om
fortolkning af 6. momsdirektiv. Afgørelser skal vedtages med enstemmighed.
Endvidere foreslås proceduren for Rådets godkendelse af bemyndigelser til landene til at fravige de
almindelige momsregler ændret, så muligheden for stiltiende godkendelse i Rådet af sådanne
bemyndigelser bortfalder.
Der blev opnået politisk enighed i Rådet om forslaget den 25. november 2003 og det forventes vedtaget
primo 2004. Gennemførelse af direktivet kræver ikke dansk lovgivning.
Grundnotat og supplerende grundnotat er oversendt henholdsvis den 15. juli og den 1. august 2003.)
5. Momskomiteen
Kommissionen foreslog i 1997, KOM (97) 325, at gennemførelsesbestemmelser vedrørende anvendelsen af
6. momsdirektivs regler udstedes af Kommissionen med tilslutning fra et kvalificeret flertal i EU’s
Momskomité.
Forslaget har ikke været drøftet de senere år, idet det har mødt modstand fra flere medlemsstater.
Kommissionen har nu - jf. lige ovenfor punkt 4 - for at komme videre foreslået en ordning, hvor Rådet med
enstemmighed udsteder retligt bindende gennemførelsesbestemmelser til 6. momsdirektiv. Kommissionen
opretholder dog forslaget fra 1997, idet den ser det som et langsigtet mål.
(Resumé:
Kommissionens forslag fra 1997 om gennemførelsesbestemmelser til 6. momsdirektiv med kvalificeret
flertal har ikke nydt fremme i Rådet.
Kommissionen har i 2003 foreslået, at Rådet udsteder gennemførelsesbestemmelser til 6. momsdirektiv
med enstemmighed. Kommissionen fastholder dog samtidig forslaget fra 1997 som det endelige mål.
Grundnotat er oversendt den 3. oktober 1997.)
6. Harmonisering af fradragsregler og ændrede regler for tilbagebetaling af moms,
der er betalt i andre EU-lande
Kommissionens dobbeltforslag fra juni 1998, KOM(1998)377, om harmonisering af fradragsreglerne og
ændring af tilbagebetalingsproceduren for momsudgifter i andre EU-lande, har været drøftet ved flere
møder på embedsmandsplan. Forslaget har hjemmel i traktatens artikel 93, der kræver enstemmighed. Idet
der ikke var udsigt til enighed fremlagde det danske formandskab et kompromisforslag, som har været
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465316_0009.png
behandlet under såvel det danske som det græske formandskab.
Gennemgangen af forslaget i Fiskalgruppen (moms) har vist, at størstedelen af medlemslandene stiller sig
positivt overfor kompromisforslaget, som fortsat består af to dele:
I stedet for en harmonisering af fradragsreglerne på områderne personbiler, hotel- og restaurantydelser
(som i Kommissionens forslag), foreslås i kompromisforslaget, at man ophæver en ”stand-still” klausul i 6.
momsdirektiv, som har betydet, at medlemslandenes fradragsret har været ”låst”, således at fradragsretten
kun kunne sættes op, men ikke sænkes. Kompromisforslaget vil således indebære, at medlemslandene
opnår en øget fleksibilitet, når de skal fastsætte fradragsregler for personbiler, hotel- og restaurantydelser.
For så vidt angår anden del af Kommissionens forslag om ændrede regler for tilbagesøgning af moms betalt
i et andet EU-land, foreslås en edb-baseret løsning i stedet for den tidligere foreslåede papirbaserede
løsning.
Enkelte medlemslande har udtrykt forbehold overfor anden del af forslaget om ændring af reglerne for
momstilbagesøgning, idet de er nervøse for at forslaget 1) skaber øgede risiko for svig og kontrolproblemer
2) medfører administrative omkostninger og 3) påvirker budgetterne i negativ retning.
Under såvel dansk som græsk formandskab har der været afrapportering til ECOFIN. I forbindelse med den
seneste afrapportering i maj 2003, besluttede Rådet at berostille drøftelserne af forslaget, indtil
Kommissionens reviderede momsstrategi foreligger og forslaget om ændring af leveringssted for
tjenesteydelser (herunder billeasing) er fremsat. Endvidere besluttede ECOFIN at betinge en vedtagelse af
dobbeltforslaget af parallel vedtagelse af forslaget vedrørende leveringssted for tjenesteydelser (herunder
billeasing). - Se i denne forbindelse også nedenfor punkt 8 (Momsstrategi) og punkt 9
(Grænseoverskridende ydelser til erhvervskunder).
(Resume
Kommissionens oprindelige forslag på fradragsområdet indebar en vis harmonisering, således at moms af
udgifter vedrørende køretøjer inkl. personbiler skulle kunne fratrækkes fuldt ud, hvis køretøjet udelukkende
anvendtes erhvervsmæssigt. Anvendtes en personbil kun delvist erhvervsmæssigt, kunne medlemslandene
dog begrænse fradraget til 50 pct. Endvidere foresloges mulighed for 50 pct. fradrag for moms af
erhvervsmæssige udgifter til logi, mad og drikkevarer. Fradrag kunne ske både for så vidt angår udgifter i
eget land, dvs. det land, hvor virksomheden er etableret (og momsregistreret), og for udgifter afholdt i
andre EU-lande (hvor virksomheden ikke er momsregistreret).
Med forslaget om tilbagebetaling foreslås bortfald af den forholdsvis tunge procedure for tilbagebetaling
af momsudgifter i EU-lande, hvor virksomheden ikke er momsregistreret (8. momsdirektiv). I stedet for at
virksomheden skal ansøge om tilbagebetaling af moms i de lande, hvor momsen er erlagt, skal disse
momsudgifter i stedet for godtgøres over virksomhedens almindelige momsregnskab i hjemlandet med
efterfølgende udligning mellem medlemslandene.
ECOFIN har den 13. maj 2003 stillet drøftelserne af forslaget i bero).
Grundnotat er oversendt den 2. september 1998.)
7. Postmoms
Kommissionen har den 5. maj 2003, KOM (2003) 234, foreslået at der skal være moms på samtlige
postydelser. Direktivforslaget har to hovedelementer: 1) den gældende momsfritagelse for ”det offentlige
postvæsens ydelser” i 6. momsdirektiv ophæves, og 2) landene vil kunne vælge at anvende en nedsat
momssats (mindst 5%) for standardpostydelser (adresserede forsendelser op til 2 kg).
Forslaget følger ét af elementerne i Kommissionens momsstrategi fra 2000, nemlig modernisering af det
gældende momssystem. Tiden er løbet fra den gældende fritagelse for offentlige postydelser, da postydelser
set i EU som helhed ikke længere leveres af statsejede monopoler. Postydelserne er under liberalisering.
Udviklingen har også medført, at de 15 medlemslande anvender vidt forskellige momsregler for
postydelser. Eksempelvis har Storbritannien ikke moms på nogen postydelser, mens Sverige og Finland har
moms på alle postydelser. Danmark har ikke moms på de postydelser fra Post Danmark, der er omfattet af
eneret (breve under 100 gram) og kun moms på befordringspligtige ydelser, såfremt de leveres i
konkurrence (indsamling og omdeling af adresserede breve, pakker, dag-, uge og månedsblade og
tidsskrifter samt befordring af adresserede breve og pakker, der sendes rekommanderet eller med angiven
værdi).
I begrundelsen for forslaget henviser Kommissionen også til bl.a., at når postydelser er momsfritaget,
bringes momsen i de tidligere handelsled ikke til fradrag, hvilket giver konkurrenceforvridning til ugunst
for (momsfritagne) offentlige postvirksomheders leverancer til momsregistrerede kunder, der jo har
momsfradragsret. Da disse momsfritagne postvirksomheder heller ikke kan trække moms fra på indkøb,
tilskynder det dem også til at producere hjælpeydelser selv i stedet for at købe dem udefra (med moms).
Kommissionen mener ikke, at der er noget alternativ til at lægge moms på alle postydelser. Der er i
forvejen moms på e-post og transport af ”gods”. Postydelserne er i virkeligheden kun en variant heraf.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465316_0010.png
Lande,ned til 5%, således at disse postydelser ikke vil blive dyrere som følge af,vil der indføres moms.
moms der lægger vægt på sociale hensyn i forbindelse med basale postydelser, at kunne anvende nedsat
Rådets Fiskalgruppe har indledt behandlingen af forslaget under det italienske formandskab.
(Resumé:
Kommissionen foreslår, at alle postydelser skal pålægges moms. Landene får mulighed for at anvende
nedsat moms for adresserede forsendelser op til 2 kg.
Grundnotat og supplerende grundnotat er oversendt henholdsvis den 7. juli og den 11. august 2003.)
8. Momsstrategien
Kommissionen har den 20. oktober 2003 fremlagt en gennemgang og opdatering af sin 2000-momsstrategi,
dok. KOM (2003)614.
Kommissionen fremlagde i 1996 en momsstrategi, der bekræftede tidligere strategier om, at EU’s endelige
momssystem skulle være baseret på oprindelseslandsprincippet (alle varer og tjenester momses i sælgers
land med dette lands momssats. Der sker efterfølgende en overførsel af moms fra oprindelseslande til
forbrugslande på makroøkonomisk grundlag).
Bl.a. under indtryk af ringe fremdrift med at realisere denne strategi fremlagde Kommissionen i
2000 en ny strategi, hvor moms efter oprindelseslandsprincippet blev udskudt som et meget
langsigtet mål. Det var en pragmatisk strategi, som gik ud på at forbedre EU’s eksisterende
momssystem (hvor varehandel som hovedregel momses i forbrugslandet) under hensyn til det
Indre Markeds behov. Den pragmatiske strategi skulle tjene 4 hovedmål: 1) Forenkling af EU’s
gældende momssystem; 2) Modernisering af EU’s gældende momssystem; 3) Mere ensartet
anvendelse af EU’s gældende momssystem, og 4) Forbedret administrativt samarbejde mellem
medlemslandene.
Kommissionen anfører i sin opdaterede momsstrategi mener, at 2000-strategien skal fortsætte og udbygges.
Som noget meget væsentligt mener Kommissionen, at beskatningsstedsreglerne skal ændres, således at
hovedreglen bliver beskatning i forbrugslandet. Først for handel mellem momspligtige virksomheder (B2B)
- jf. dette notats punkt 9 - og derefter for salg fra virksomheder til private (B2C).
Den opdaterede momsstrategi har under italiensk formandskab været drøftet på embedsmandsplan.
(Resumé:
Kommissionen vil fortsat følge strategien fra 2000, og dermed arbejde for at forbedre EU’s eksisterende
momssystem (hvor varehandel som hovedregel momses i forbrugslandet) under hensyn til det Indre
Markeds behov. Som noget meget væsentligt mener Kommissionen, at beskatningsstedsreglerne for ydelser
skal ændres, således at hovedreglen bliver beskatning i forbrugslandet.
Grundnotat og supplerende grundnotat er oversendt henholdsvis den 29. oktober 2003 og den 5. december
2003.)
9. Moms af ydelser ved grænseoverskridende salg mellem momspligtige
I overensstemmelse med momsstrategien fra 2000, som er ajourført i 2003, har Kommissionen den 23.
december 2003 fremlagt det første led i moderniseringen af leveringsstedsstedsreglerne for ydelser, der
handles over grænserne i EU. Dette første led vil betyde, at hovedreglen for handel mellem afgiftspligtige
personer (B2B) ændres til beskatning i forbrugslandet i stedet for som nu i oprindelseslandet. At ændre
beskatningen til det sted, hvor kunden er etableret vil i højere grad afspejle situationen, som den er nu i
ydelsessektoren, og give større sikkerhed for alle berørte parter. Det vil stadig være nødvendigt med visse
undtagelser.
Kommissionen mener, at der er behov for de foreslåede EU-regler
idet de vil sikre at beskatning af ydelser i princippet finder sted, hvor det faktiske forbrug finder sted -
for eksempel vil langtidsudlejning af transportmidler ikke længere skulle momses i udlejers men i
lejers land,
idet de vil mindske mulighederne for dobbelt påligning af moms eller utilsigtet ikke-påligning af
moms ved grænseoverskridende handel med ydelser,
idet det løser en række sammenhængende spørgsmål, f.eks. i forbindelse med materielle og
immaterielle ydelser.
I tilknytning til, at momsen for en ydelse skal beskattes i købers land vil også reglerne for, hvem
der er ansvarlig for momsens betaling blive ændret, således at den afgiftspligtige køber bliver
ansvarlig gennem udvidet anvendelse af reglerne for omvendt betalingspligt (reverse charge).
Herved vil køber kunne fradrage momsen direkte i eget momsregnskab og besværlige
tilbagebetalinger efter 8. eller 13. momsdirektiv vil blive undgået.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465316_0011.png
Af kontrolhensyn foreslås det, at sælgervirksomhederne fra 1. januar 2008 skal indberette B2B salg til
myndighederne gennem det såkaldte momslistesystem (VIES), der i dag anvendes for B2B varehandler.
Rådets Fiskalgruppe har indledt behandlingen af forslaget.
(Resumé:
Kommissionen foreslår, at
hovedreglen for handel med tjenesteydelser mellem afgiftspligtige personer
(B2B) ændres til beskatning i forbrugslandet i stedet for som nu i oprindelseslandet.
Grundnotat er endnu ikke oversendt)
III. Punktafgifter
1. Energibeskatning
Kommissionen fremsatte i 1997 et forslag om nyt rammedirektiv for energibeskatning (Kom(1997)30).
EU's Økonomi- og Finansministre blev på deres uformelle møde den 20. marts 2003, enige om et
kompromisforslag strikket sammen under det danske formandskab. Direktivet blev vedtaget som A-punkt
under det italienske formandskab og trådte i kraft den 31. december 2003.
(Resumé:
Med direktivet er der skabt en ny EU-ramme og -minimumssatser for beskatning af energiprodukter, som
udover mineralolie nu også omfatter kul, gas og elektricitet.
Energibeskatning har senest været forelagt Europaudvalget til forhandlingsoplæg den 14. februar 2003
forud for mødet i ECOFIN den 18. februar 2003.
Grundnotat blev oversendt den 16. april 1997. Supplerende grundnotat blev oversendt den 18. december
2001.)
2. Biobrændsler
Kommissionen fremsatte i december 2001 et forslag til ændring af de eksisterende rammedirektiver for
beskatning af mineralolieprodukter med henblik på at give bedre mulighed for at anvende en reduceret
afgift for biobrændstoffer (Kom(2001)547).
Som led i den samlede aftale om energibeskatningsdirektivet (Kom(1997)30) blev EU’s Økonomi- og
Finansministre, på deres uformelle møde den 20. marts 2003, enige om en ordning for landenes anvendelse
af reduktioner for biobrændstoffer. Som følge heraf forventes der ikke at ske yderligere fremme af
biobrændstofforslaget.
(Resume:
Forslaget er en del af en pakke fra EU-kommissionen, som indeholder følgende 3 ting: Meddelelse om
alternative brændsler til vejtransport og om en række foranstaltninger til fremme af anvendelsen af
biobrændstoffer, Forslag til direktiv om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer til transport og Forslag
til direktiv om ændring af direktiv 92/81/EØF for så vidt angår muligheden for at anvende en reduceret
punktafgiftssats på biobrændstoffer og på visse mineralolier, der indeholder biobrændstoffer.
Mulighederne for forskellige afgiftsordninger for biobrændsler og fossile brændstoffer er i henhold til de
gældende Mineraloliedirektiv i et vist omfang begrænset.
I det nye energibeskatningsdirektiv, som skal træde i kraft den 31 december 2003, gives medlemsstaterne
bedre mulighed for at pålægge en reduceret afgift for visse mineralolieprodukter, der består af eller
indeholder biobrændsler.
Forslaget har senest været forelagt Europaudvalget til forhandlingsoplæg den 3. maj 2002.
Grundnotat blev oversendt 15. januar 2002, bilag 93. Supplerende grundnotat blev oversendt den 28.
februar 2002, bilag 208)
3. Diesel
Kommissionen har den 24. juli 2002 fremsat Forslag til en harmonisering af afgiften for diesel til
kommerciel anvendelse. Den harmoniserede afgift skal indføres over en årrække og være gennemført
senest i år 2010. Forslaget indeholder desuden et forslag om udligning af forskellen i afgiften på
ikke-kommerciel diesel og benzin. Ved kommerciel anvendelse forstås lastbiler over 16 tons og busser.
Som led i den samlede aftale om energibeskatningsdirektivet (Kom(1997)30) blev EU’s Økonomi- og
Finansministre, på deres uformelle møde den 20. marts 2003, enige om en ordning for landenes anvendelse
af reduktioner for afgifter på diesel til kommerciel anvendelse. Som følge heraf kan der ikke umiddelbart
forventes at ske fremme af dieselforslaget.
(Resume:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465316_0012.png
Direktivforslaget indeholder etmed tiden at afgiften på dieselitil kommerciel anvendelse skal holde sig
inden for et bånd. Båndet skal krav om, indsnævres. Senest 2010 skal afgiften været harmoniseret. Den
foreslåede sats for 2003 er 350 €
±
100 € pr. 1000 liter for diesel til kommerciel anvendelse.
Med energibeskatningsdirektivet gives medlemsstaterne nu, under visse betingelser, mulighed for at
anvende differentierede satser til fordel for diesel til erhvervsmæssig brug.
Grundnotat oversendt til Folketingets Skatteudvalg den 26. september 2002, bilag 514)
4.
Fjernsalg/distancesalg
Kommissionen forventes at fremlægge et forslag, hvori artikel 7-10 i cirkulationsdirektivet 92/12 forslås
ændret. Forslaget vil blandt andet give mulighed for køb af alkohol (ikke tobak) via internettet og pr.
telefon til oprindelseslandets afgifter, forudsat, at køber arrangerer transporten individuelt og uafhængigt af
sælger.
IV Bil- og vejafgifter
1. Bilafgifter
Kommissionen offentliggjorde den 6. september 2002 en meddelelse om bilbeskatningen i EU.
Kommissionens øget opmærksomhed på bilafgifterne og de problemer, der kan opstå i forholdet
til funktionen af det indre marked, skyldes bl.a. klager eller retssager rejst af private personer
eller virksomheder overfor enten Kommissionen eller Domstolen. Bl.a. modtager Kommissionen
ganske mange klager fra både indenlandske og udenlandske borgere over registreringsafgiften -
særligt i forbindelse med flytning. Men også problemer vedr. grænse-overskridende leasing og
udlejning samt udenlandske firmabiler har givet anledning til mange klager og retssager.
I et forsøg på at komme nogen af disse problemer til livs, fremsatte Kommissionen i 1998 et
direktiv vedr. den afgiftsmæssige behandling af private motorkøretøjer, som overføres permanent
til en anden medlemsstat i forbindelse med flytning, eller som benyttes midlertidigt i en anden
medlemsstat end den, hvori de er registreret (KOM(1998) 30 endelig udg.)
Forslaget har kun været behandlet én gang i Rådets arbejdsgruppe for finansielle spørgsmål, hvor
forslaget mødte meget stor modstand fra de fleste medlemslande. Efterfølgende har
Kommissionen i stedet forsøgt at imødekomme de mange klager fra borgerne ved, at iværksætte
retlige procedurer. En proces som er ressourcekrævende for både Kommissionen og
Medlemslandene.
Kommissionen har nu valgt at fremsætte en meddelelse, der indeholder en strategi for, hvordan
Kommissionen mener, at bilafgifterne fremtiden bør indrettes med det formål, at forpligte Rådet
til denne strategi.
Meddelelsen har været drøftet to gange under det græske formandskab i Rådets arbejdsgruppe for
fiskale spørgsmål. Det var ikke muligt at skabe enighed om et udkast til rådskonklusioner, der
kunne forelægges for ECOFIN-rådet. Det italienske formandskab har ikke fortsat arbejdet, og det
forventes heller ikke at ske under det irske formandskab.
Ifølge sit arbejdsprogram for 2004 vil Kommissionen i 2. halvår fremsætte et direktivforslag
vedrørende bilbeskatningen.
(Resumé:
Kommissionen fokuserer i meddelelsen på to hovedområder, nemlig 1) forholdet til det indre
marked, og 2) reduktion af CO2-udslip fra personbiler. Meddelelsen indeholder anbefalinger af,
hvorledes EU-landene i fremtiden bør indrette deres bilafgifter. Meddelelsen indeholder ingen
konkrete forslag til nye direktiver, men den lægger op til, at Kommissionen senere vil fremsætte
forslag, der understøtter anbefalingerne. Kommissionen henstiller derudover til medlemslandene,
at disse tager højde for anbefalingerne ved kommende revisioner eller omlægninger af
eksisterende afgifter. Endelig lægger den op til, at meddelelsen bør diskuteres på et rådsmøde.
Konkret anbefaler Kommissionen følgende:
På kort sigt :
at alle medlemslande med registreringsafgift hurtigst muligt gennemfører en ordning
med godtgørelse af registreringsafgift ved udførsel af biler for at undgå
dobbeltbeskatning;
at alle medlemslande for at undgå dobbeltbeskatning i forbindelse med flytning m.v.
indenfor EU ligeledes indfører en godtgørelsesordning for de løbende afgifter.
På langt sigt :
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465316_0013.png
at der sker en gradvis reduktion af registreringsafgiften over en periode på f.eks. 5-10 år
med henblik på at afskaffe afgiften;
at de løbende afgifter, som f.eks. vægtafgift og brændstofforbrugsafgift (grøn ejerafgift)
gradvis forhøjes;
at afgiften på diesel og benzin til privat brug harmoniseres og tilnærmes hinanden, samt
at satserne forhøjes, at grundlaget for beregning af de løbende afgifter harmoniseres, og
at der indføres et minimum og et maksimum for disse afgifter;
at eksisterende afgifter enten udskiftes med afgifter, der alene er baseret på
energiforbruget, eller at der indføres et CO2-afhængigt element i de eksisterende
afgifter.
Grundnotat er oversendt den 8.oktober 2002)
2. Vejafgifter
Kommissionen fremlagde den 23. juli 2003 forslag (KOM(2003)448) om ændring af det nugældende
direktiv (direktiv 1999/62/EF) om afgifter på tunge køretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer), det
såkaldte eurovignettedirektiv.
Det Europæiske Råd opfordrede den 12. december 2003 Rådet (Transport) til at nå til politisk aftale om
direktivforslaget i marts 2004. Det irske formandskab har prioriteret sagen højt, med ugentlige møder i
Rådets arbejdsgruppe for transportspørgsmål.
(Resumé:
Forslaget har til hensigt at gøre det nemmere for medlemsstaterne at indføre vejafgifter for lastbilers
kørsel på det overordnede vejnet i overensstemmelse med det indre marked. Dette ved at tilvejebringe et
mere harmoniseret regelsæt.
Da forslaget indeholder en række fiskale spørgsmål, diskuteres det, hvorvidt forslaget bør behandles i
henhold til traktatens artikel 93 om skatteharmonisering.
Eurovignettedirektivet har senest været forelagt Europaudvalget til forhandlingsoplæg den 28. november
2003 forud for mødet i Rådet den 5. december 2003.
V. Gensidig bistand samt bekæmpelse af svig
1. Administrativt samarbejde vedrørende moms og forsikringsafgifter
Kommissionen fremsatte 18. juni 2001, KOM (2001) 294 forslag om at ændre den retlige ramme for det
administrative momssamarbejde (forordning 218/92 og direktiv 77/799/EØF). Det foreslås således, at der i
stedet for de nuværende to regelsæt skabes én retlig ramme for det administrative samarbejde mellem
medlemslandene på momsområdet.
I øvrigt er det overordnede formål med forordningsforslaget at forbedre indsatsen mod momssvig ved at
udbygge samarbejdet mellem de administrationer, der er ansvarlige for momskontrollen, således at
embedsmændene i højere grad arbejder sammen som tilhørte de en og samme administration.
Forslaget indeholder bl.a. bestemmelser om mere decentraliseret samarbejde, mere bindende regler for
samarbejdet og regler, der gør det lettere og hurtigere at videregive oplysninger.
Ved direktivforslaget sker der det, at reglerne om momssamarbejde udgår. Samtidig foreslås det, at også
forsikringsafgifter bliver omfattet af det administrative samarbejde.
Forslaget blev i realiteten færdigbehandlet under det danske formandskab i 2002, men kunne som følge af
en forbindelse, som visse lande trak til enighed om skattepakken, først lægges til politisk vedtagelse i
ECOFIN 21. februar 2003. Da der i øvrigt i Rådet var enighed om at ændre traktatgrundlagt for
momsforordningen fra art. 95 (kvalificeret flertal) til art. 93 (enstemmighed), blev forslaget herefter sendt
til fornyet høring i Europa-Parlamentet. Efter afslutning heraf er retsakterne formelt vedtaget af ECOFIN
den 7. oktober 2003 med henblik på anvendelse fra 1. januar 2004.
(Resumé:
Der er i Rådet enighed om forslaget vedrørende administrativt samarbejde, der betyder, at
forsikringsafgifter bliver omfattet af administrativt samarbejde mellem medlemslandene, og at samarbejdet
på momsområdet bliver effektiviseret.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465316_0014.png
Rådet har nu vedtaget forslaget, og reglerne gælder fra 1. januar 2004.
Grundnotat er oversendt 25. juli 2001).
2.
Gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området
direkte skatter
og merværdiafgift.
ECOFIN vedtog den 4. november 2003 forslag til ændring af direktivet om gensidig bistand mellem
medlemsstaterne indenfor området direkte skatter.
Ændringen sker som opfølgning på en rapport i maj 2000 (Rådsdokument 8668/00) fra en ad hoc
arbejdsgruppe vedrørende skattesvig, som bl.a. undersøgte mulige svagheder i de eksisterende
fællesskabsregler vedrørende administrativt samarbejde og gensidig bistand i direkte skattesager.
(Resumé
Ændringen af bistandsdirektivet går ud på:
At direktivet skal sikre, at en medlemsstat skal indhente information, som skal videresendes til en
anden medlemsstat, på samme måde, som hvis staten skulle foretage informationsindhentningen
på egne vegne.
At en medlemsstat, der har modtaget informationer om en skatteyder fra en anden medlemsstat,
ikke skal anmode om tilladelse, for at benytte denne information i retssager eller i forbindelse med
forvaltningsafgørelser.
At en medlemsstat ikke har nogen pligt til at foretage undersøgelser på en anden medlemsstats
vegne, hvis den indsamlende medlemsstats lovmæssige eller administrative praksis ikke tillader
landets egne myndigheder at foretage sådanne undersøgelser eller indsamle sådanne
informationer.
At sikre, at det bliver muligt for en medlemsstat at afvise at give oplysninger eller give assistance,
hvis den anmodende medlemsstat ikke selv er i stand til at yde tilsvarende hjælp, det være sig pga.
faktuelle eller lovmæssige årsager.
At sikre, at de lovmæssige krav i visse medlemsstater om, at en skatteyder skal orienteres om
afgørelser og dokumenter vedrørende hans skattepligt, kan opfyldes i de tilfælde hvor
skatteyderen er flyttet til en anden medlemsstat. Det foreslås derfor, at skattemyndigheder bliver
givet mulighed for at anmode om assistance fra myndighederne i den stat, hvortil skatteyderen er
flyttet.
At sikre, at der kan foretages samtidig kontrol af virksomheder i de tilfælde, hvor virksomheden
er placeret i flere medlemsstater. På denne måde gøres det bl.a. lettere at bekræfte, at interne
handler er sket på arms længde vilkår, og det kan sikres, at skattepligten for hver enkelt enhed kan
ansættes korrekt.
Aktuelt notat af 23. oktober 2003 forud for ECOFIN den 4. november 2003.)
VI. Told - 1. søjle (primært Indre Marked)
1. Forslag om ændring af toldkodeks
Kommissionen har fremlagt forslag til ændring af toldkodeks, der indarbejder de ideer og tanker,
Kommissionen samtidig fremlagde i to meddelelser om henholdsvis e-told og toldkontrol på de
eksterne grænser. Desuden indeholder forslaget en række elementer, som Kommissionen mener,
er nødvendige for, at Fællesskabet vil kunne leve op til de øgede krav til sikkerhed m.v. der er
fulgt efter begivenhederne den 11. september 2001. Der foreslås således regler, der gør det muligt
at kræve forhåndsunderretninger om forsendelser m.v., således at toldvæsenet i importlandet vil
kunne foretage de nødvendige risikovurderinger m.v.
(Resumé
Forslaget danner den legale baggrund for såvel indførelsen af e-customs som de nødvendige
elementer for på EU-plan og i en standardiseret form f.eks. at kunne pålægge importører at
fremlægge oplysninger forud for importen til brug for bl.a. en sikkerhedsmæssig betinget
risikoanalyse. Også elementer, der er påkrævede for at kunne indføre et standardiseret
risikoanalyse-system på EU-plan, er indeholdt i forslaget.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465316_0015.png
Grundnotat oversendt 24. september 2003. Der forventes fortsat behandling af forslaget under
det irske formandskab)
2. Forslag om foranstaltninger mod hvidvaskning af penge
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forebyggende
toldsamarbejdsforanstaltninger mod hvidvaskning af penge, KOM(2002)328 samt revideret
forslag, KOM(2003)371.
Kommissionen oversendte den 27. juni 2002 dette forslag til Rådet og Parlamentet. Der har været
påbegyndt drøftelser i Rådets arbejdsgruppe for toldunionen. Rådets Juridiske Tjeneste finder
ikke, at det retsgrundlag (Traktatens artikel 135) som Kommissionen har anført, kan anvendes.
Kommissionen har hertil udfærdiget et notat, hvori man fastholder, at der er hjemmel i det anførte
retsgrundlag. Europa Parlamentet har ikke nogen klar holdning til spørgsmålet. På baggrund af
resultatet af Europa-Parlamentets 1. læsning af forslaget har Kommissionen 1. juli 2003 vedtaget
at revidere forslaget på en række punkter. Dette løser dog ikke spørgsmålet om retsgrundlaget,
hvorfor forslaget nu afventer møder mellem Rådets Juridiske Tjeneste og Kommissionens
Juridiske Tjeneste for at se, om der kan findes en løsning på dette problem.
(Resumé
På rådsmødet RIA-ECOFIN den 17. oktober 2000 blev det konkluderet, at “overvågning af
overførsler af kontante pengebeløb over grænserne kan styrke den daglige bekæmpelse af
hvidvaskning” og Kommissionen blev opfordret til at undersøge mulighederne for “at forelægge
et forslag om at skabe større sammenhæng mellem og styrke de gældende nationale
bestemmelser, således at medlemsstaterne kan indføre sådanne, samt tilrettelægge udveksling af
information”. På rådsmødet RIA/ECOFIN, den 16. oktober 2001 fremlagde Kommissionen en
mundtlig rapport.
Kommissionen har fremlagt rapporten til Rådet om kontrol med grænseoverskridende
overflytninger af likvide midler. En operation om kontrol af kontante pengebeløb (operation
“Monneypenny”), der blev gennemført af medlemslandes toldmyndigheder fra september 1999 til
februar 2000 viste, at der er tale om grænseoverskridende overflytning af betydelige likvide
midler, som kunne omfatte hvidvaskning af penge. Operationen viste endvidere, at der er store
forskelle mellem de forskellige medlemsstaters kontrolforanstaltninger. Forslaget supplerer
hvidvaskningsdirektivet med foranstaltninger, der har til formål at indføre kontrol med likvide
midler, der passerer Fællesskabets ydre grænse. Efter forslaget skal der iværksættes et system
med udveksling af oplysninger mellem de medlemsstater, der berøres af mistænkelige
penge-overflytninger.
Grundnotat er oversendt den 4. juli 2002 )
3. Grønbog om fremtidens præferenceregimer
EU-kommissionen offentliggjorde den 18. december 2003 den gennem lang tid varslede grønbog
om fremtiden for toldpræferenceregimerne - med særlig vægt på de såkaldte oprindelsesregler.
Grønbogen er ikke umiddelbart sat på dagsordenen under det irske formandskab.
Kommissionens formål med grønbogen er - med frist den 1. marts 2004 - at modtage reaktioner
fra især erhvervslivet og dets organisationer på, hvordan præferencereglerne virker, og hvilke
ønsker og ideer, der kunne være til ændringer.
På baggrund af disse inputs forventes Kommissionen at have en intern drøftelse med
efterfølgende fremlæggelse af eventuelle forslag til ændring af de eksisterende regler.
(Resumé
Meddelelsen indeholder en analyse af de gældende regler - og lægger via en lang række
spørgsmål op til, at især erhvervslivet og dets organisationer kommer med reaktioner og bud på
ønskede ændringer m.v. Der er således indledt en såkaldt konsultationsprocedure, der varer til
den 1. marts 2004. Der har fra dansk side (også fra folketingets side) været stor opmærksomhed
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465316_0016.png
omkring disse regler, idet de eksisterende regler flere gange har givet anledning til, at
EU-virksomheder - herunder en lang række danske virksomheder - har stået overfor
efteropkrævning af store beløb i for lidt indbetalt told, fordi præferencereglerne ikke var
overholdt.
Grundnotat er pt. under udarbejdelse)
VII. Retlige- og indre anliggender (told - 3.søjle)
EU-Konvention om gensidig bistand og samarbejde mellem toldmyndighederne (Napoli II)
Napoli II konventionen blev undertegnet i december 1997. Formålet med konventionerne er især
at styrke EU-toldmyndighedernes samarbejde på de områder, der ikke er omfattet af
Fællesskabets kompetence, for eksempel bekæmpelse af narkotika, våben og børnepornografi.
Danmark har ratificeret konventionen, der er trådt i kraft overfor de andre medlemsstater, som har
foretaget ratifikation og som også har afgivet erklæring herom.
Der mangler stadig nogle lande, men det forventes, at de fleste medlemsstater vil have ratificeret
konventionen i løbet af 2004.
Strategi for toldsamarbejdet under 3. søjle
Baggrunden for vedtagelse af en strategi for toldsamarbejdet er, at det Europæiske Råd i Laeken i
december 2001 pålagde Rådet og Kommissionen at fastlægge mekanismer for samarbejdet
mellem myndigheder med ansvar for kontrol med EU´s ydre grænser.
På denne baggrund er der udarbejdet en strategi for toldsamarbejdet. Den praktiske udmøntning
af toldsamarbejdsstrategien vil blive udarbejdet i løbet af 2004.
Fra dansk side lægges der stor vægt på, at der udarbejdes en strategi for toldsamarbejdet under 3.
søjle. Det er behov for at fastslå toldsamarbejdets rolle som en vigtig faktor i forbindelse med
beskyttelsen af Fællesskabets ydre grænser. En del af den grænseoverskridende kriminalitet
vedrører illegale varestrømme eller større kontante pengestrømme, der må befrygtes at hidrøre fra
begåede straffelovsovertrædelser eller må befrygtes senere at skulle anvendes i forbindelse med
straffelovsovertrædelser.
Program for fælles toldkontrolaktioner i 2004
Medlemsstaternes toldmyndigheder udfører hvert år en række fælles kontrolaktioner.
Toldkontrolaktionerne gennemføres på grundlag af bestemmelserne i Rådets resolution af 9. juni
1997 vedrørende en håndbog for fælles kontrolaktioner.
I programmet for 2004 er det foreslået at gennemføre 4 aktioner. De 4 aktioner er henholdsvis en
aktion rettet mod cigaretter og spiritus, der transporteres ad jernbane, en aktion rettet mod
smugleri af heroin ad Balkan-ruten, en aktion rettet mod smugleri af psykotrope stoffer fra
Europa til USA og Canada samt en aktion rettet mod smugling af kokain med flyfragt fra
Sydamerika til Europa.
Vi har fra dansk side godkendt programmet for de fælles toldaktioner for 2004.