Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del Bilag 478
Offentligt
1465319_0001.png
PDF udgave (124 KB)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
Journalnummer
1
400.C.2-0
EUK
4. februar 2004
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges
Beskæftigelsesministeriets grundnotat om Kommissionens meddelelse om
”Modernisering af den sociale beskyttelse med henblik på skabelse af flere
og bedre job”.
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465319_0002.png
FKP
AICenter. Int. enhed
J.nr. 7104-0005
2. februar 2004
Notat
Grundnotat til Folketingets Europaudvalg
om
Kommissionens Meddelelse om "Modernisering af den sociale
beskyttelse med henblik på skabelse af flere og bedre job".
1. Baggrund
Kommissionen  har  fremlagt  en  meddelelse  om  "Modernisering  af  den
sociale beskyttelse med henblik på skabelse af flere og bedre job" med
undertitlen: en bred tilgang der bidrager til, at det betaler sig at arbejde
COM(2003) 842 final.  
Baggrunden for meddelelsen var konklusionerne fra Det Europæiske Råd i
marts 2003, hvor Kommissionen blev anmodet om at "rapportere i god tid
inden  Det  Europæiske  Råds  forårsmøde  i  2004  om  forbedringen  af
rammerne for den sociale beskyttelse i form af større vægt på effekten af
incitamenter (fx i ydelsessystemer, i samspillet mellem familie - og arbejdsliv
og i foranstaltninger for ældre) og fremlæggelse af gode eksempler herpå".
Kommissionen  fremhæver  på  den  baggrund,  at  hovedformålet  med
meddelelsen er at behandle hovedudfordringerne  vedrørende fremme  af
mere effektive incitamenter til at arbejde i de sociale beskyttelsessystemer.
Disse systemer skal samtidig dels forfølge deres centrale mål om at give et
højt niveau af social beskyttelse til alle, dels skal de moderniseres uden, at
det   bevirker   store   budgetmæssige   konsekvenser.   Kommissionen
2
understreger i den forbindelse, at det er vigtigt at fjerne den trussel, som den
demografiske  udvikling  repræsenterer  for  den  finansielle  og  sociale
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465319_0003.png
holdbarhed af de sociale beskyttelsessystemer.    
Temaet vedrørende modernisering af den sociale beskyttelse med henblik på
skabelse af flere og bedre job har været indbygget i retningslinierne for
beskæftigelse  fra  starten  (daværende  retningslinie  2)  og  indgår  i  den
reviderede  beskæftigelsesstrategi,  især  i  retningslinie  8,  der  omhandler
incitamenter, der skal gøre det økonomisk attraktivt at arbejde. Endvidere
indgår temaet i de overordende økonomisk politiske retningslinier. Både
Fællesrapporten     (fælles     for     Kommissionen     og     Rådet
(beskæftigelsesministre))  vedrørende  medlemslandenes  gennemførelse  af
beskæftigelsesretningslinierne og rapporten om landenes gennemførelse af
de  overordnede  økonomisk  politiske  retningslinier  analyserer  årligt
medlemslandenes bestræbelser på dette område.
Komiteen for social beskyttelse (SPC)  og beskæftigelseskomiteen (EMCO)
har for nyligt udarbejdet rapporter, der indeholder analyser af udfordringer
og  politikudvikling,  der  skal  gøre  de  sociale  beskyttelsessystemer  mere
beskæftigelsesvenlige.
2. Indhold
Kommissionen  fastslår,  at  den  sociale  beskyttelse  skal  sikre  en  rimelig
indkomst ved indkomstbortfald - en værdig levestandard - for personer, der
ikke kan få deres udkomme gennem en beskæftigelse. I forbindelse med
udfyldelsen  af  denne  funktion  kan  skatte-  og  ydelsessystemerne  give
potentielle effekter, der modvirker et effektivt fungerende arbejdsmarked.
Sådanne  effekter  beskrives  i  litteraturen  vanligvis  som  inaktivitets-,
ledigheds-  og  fattigdomsfælder.  Kommissionen  finder,  at  der  derfor  er
behov for at redesigne politikkerne vedrørende skat og sociale ydelser på en
måde, således at disse effekter mindskes.
Kommissionen  fastslår,  at  der  ikke  er  nogen  enkel  løsning  på  denne
problematik, da ændringsforslag, der skal fremme, at det kan betale sig at
arbejde, er ensbetydende med afvejning af mål på både skatteområdet og
vedrørende de sociale ydelser. Kommissionen fremhæver samtidig, at den
sociale  beskyttelse  må  gøres  mere  beskæftigelsesvenlig  for  at  fremme
beskæftigelsesfrekvensen  og  dermed  bidrage  til  at  gøre  det  sociale
beskyttelsessystem mere holdbart på langt sigt.
Meddelelsen  behandler  de  forskellige  typer  af  sociale  ydelser,  der  er
relevante  i  fem  forskellige  arbejdsmarkedssituationer.  Disse  situationer
består i
3
overgang fra ledighed til job,
forening af arbejds - og familieliv,  
overgang fra et job til et andet job,
overgang fra sygdom til arbejde og
forlængelse af arbejdsmarkedstilknytningen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465319_0004.png
Kommissionen  ser  på  de  relevante  sociale  ydelser  og  diskuterer  dem  i
nævnte sammenhænge og omtaler udvalgte nationale politikker. De sociale
ydelser, som Kommissionen behandler i denne sammehæng er: Dagpenge
og kontanthjælp, garanti for minimumsindkomst, beskæftigelsesrelaterede
ydelser, ydelser til familier/forældre (fx orlovsydelser), ydelser vedrørende
tidlig  tilbagetrækning  fra  arbejdsmarkedet  og  ydelser  i  forbindelse  med
sygdom og invaliditet. Kommissionen giver afsluttende policy-konklusioner
og  peger  herunder  på,  at  der  kan  skabes  en  markant  forbedring  af
situationen med hensyn til at gøre det mere attraktivt at arbejde gennem
ændringer i eksisterende politikker.
3. Gældende dansk ret
Der eksisterer ikke tilsvarende bestemmelser i dansk ret.
4. Nærheds - og proportionalitetsprincippet
Beskæftigelsesstrategien  og  herunder  moderniseringen  af  den  sociale
beskyttelse med henblik på skabelse af flere og bedre job sigter på at udnytte
de gevinster, der er ved at koordinere medlemsstaternes politikker, som
inden for rammerne af de overordnede økonomiske politiske retningslinjer
og stabilitets- og vækstpagten er de enkelte landes ansvar. Det vurderes på
den baggrund, at den givne sag er i overensstemmelse med nærheds- og
proportionalitetsprincippet.
5. Høring
Kommissionens meddelelse om "Modernisering af den sociale beskyttelse
med  henblik  på  skabelse  af  flere  og  bedre  job"  har  været  til  høring  i
EU-Specialudvalget vedrørende arbejdsmarkedet og sociale forhold. Der er
modtaget følgende høringssvar:
Amtsrådsforeningen
har ikke bemærkninger til meddelelsen.
Kommunernes Landsforening
finder, at meddelelsen ikke adskiller sig meget fra
den  linde  strøm  af  rapporter  om  beskæftigelsen,  som  Kommissionen
normalt fremsender. Men den politiske fokusering på, at man ikke får øget
beskæftigelse  med  de  nuværende  beskæftigelsespolitikker,  er  naturligvis
4
vigtig.
Desværre undlader rapporten at stille det vigtigste spørgsmål i debatten for
at komme videre nemlig: Hvorfor er det lykkedes for nogle lande at nå
Lissabon hovedmålet med en 70 pct. beskæftigelsesrate?
Som bekendt (Employment in Europe 2003, Recent trends and prospects
september  2003  p.29)  har  følgende  lande  nået  hovedmålet:  United
Kingdom, Sverige, Holland og Danmark. Østrig har næsten nået målet med
en beskæftigelsesrate på 69,3 pct.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465319_0005.png
Så længe dette spørgsmål og svarene herpå ikke indrages i rapporten, er det
mere  eller  mindre  luftige  overvejelser,  der  præsenteres.  Den  megen
fokusering på finske systemer, når Finland har så høj en arbejdsløshed,
understeger rapportens luftige karakter. Betydningen af denne rapport vil
kunne ses af omfanget af de ændringer, som rapporten vil få på den reelt
førte beskæftigelsespolitik i de enkelte EU lande.
Dansk Arbejdsgiverforening
finder, at meddelelsen behandler meget væsentlige
temaer, nemlig at ”det skal kunne betale sig at arbejde” og ”modernisering
af socialsystemerne”. Det vil i de kommende år i lyset af den demografiske
udvikling være af afgørende betydning for udbuddet af arbejdskraft i EU og
Danmark, at systemerne og især de sociale beskyttelsessystemer indrettes
således, at flere kommer ud af passiv forsørgelse og ind på arbejdsmarkedet.
Dansk Arbejdsgiverforening er derfor enig med EU-Kommissionen i, at der
skal skabes mere effektive incitamenter til, at flere, der opholder sig i de
sociale systemer, bringes i arbejde. Man er ligeledes enig i, at for at nå målet
skal  der  ses  på  såvel  skattesystemer,  ydelsessystemer  som  den
arbejdsmarkedspolitiske indsats, herunder indsatsen for at sikre mobiliteten
fra ledighed til job.
Dansk Arbejdsgiverforening er enig i en række af de politiske anbefalinger i
Kommissionens meddelelse, bl.a.:
At medlemsstaterne bør forny og modernisere deres sociale
beskyttelsessystemer for at gøre disse mere beskæftigelsesvenlige,
bl.a. ved at fjerne barrierer og hindringer på vejen mod et arbejde og
skabe de rigtige betingelser for at gøre beskæftigelse mere attraktivt.
At medlemsstaterne bør forfølge sammenhængende mål på
politikområderne skat, social sikkerhed og indkomstafhængige
ydelser, når man implementerer en politik, der skal gøre beskæftigelse
mere attraktivt.
At medlemsstaterne også bør se på de ikke-finansielle incitamenter
bl.a. passende børnepasningsmuligheder til alle, der muliggør
5
erhvervsdeltagelse, som kan forene arbejds- og familieliv.
At der i relationen mellem passive ydelser og det aktive mål –
beskæftigelse -  bør fokuseres på incitamenterne til jobsøgning, bl.a.
rådighedsregler og mulige ydelsesincitamenter, som modvirker
jobsøgning.
At omkostningseffektiviteten af de sociale ydelsessystemer bør
vurderes på mellemlang sigt, idet rigtigt udformede mål om at bringe
folk tilbage til beskæftigelse eller forlænge deres arbejdsliv, kan være
nyttige for både den enkelte og samfundet som helhed.
At medlemsstaterne bør fokusere mere på at fremme mobiliteten ind
på arbejdsmarkedet.
Dansk Arbejdsgiverforening skal afslutningsvis understrege vigtigheden af,
at temaet ”det skal kunne betale sig at arbejde” bliver et væsentlig element i
den europæiske og danske debat om beskæftigelsespolitikken.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465319_0006.png
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
har meddelt, at man ikke har bemærkninger
til meddelelsen.
6. Behandling i Rådsregi
Kommissionens  meddelelse  har  ikke  været  behandlet  i  rådsregi.  Den
forventes behandlet på Rådsmøde (beskæftigelsesministrene) den 4.-5. marts
2004.
7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Kommissionens  meddelelse har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller
statsfinansielle konsekvenser.
8. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Kommissionens  meddelelse  har  ikke  i  sig  selv  samfundsøkonomiske
konsekvenser.