Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del Bilag 482
Offentligt
1465323_0001.png
PDF udgave (45 KB)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
g deres stedfortrædere
Bilag
Journalnummer
Kontor
400.C.2-0
EUK
4. februar  2004
Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af 15. januar 2004 (Alm. del – bilag 426)
vedlægges Udenrigsministeriets besvarelse af spørgsmål 40.
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465323_0002.png
UDENRIGSMINISTERIET
Den      februar 2004
Europaudvalgets    spørgsmål
nr. 40 af 15. januar 2004.
(Alm. del – bilag 426)
Spørgsmål 40:
I fortsættelse af Udenrigsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 23 (alm. del – bilag 418) udbeder
udvalget  sig  oplysning  om  det  demokratiske  grundlag  for  de  deltagende  parlamenter  fra
Middelhavspartnerlandene, herunder om landene lever op til EU’s principper om demokrati, frie valg
m.v.
Svar:
EU’s  middelhavspartnerlande er  Marokko,  Algeriet, Tunesien,  Egypten,  Israel, Jordan,  Libanon,
Syrien  og  Tyrkiet  samt  Det  Palæstinensiske  Selvstyre.  De  ti  middelhavspartnere  har  alle
parlamentariske  forsamlinger,  hvortil  der  afholdes  valg  med  regelmæssige  mellemrum.  De
parlamentariske forsamlingers indflydelse og rolle i forhold til regering og lovgivningsproces varierer
fra land til land, ligesom der er betydelige forskelle, når det gælder demokratiske standarder og
parlamenternes muligheder for frit at ytre sig og deltage i de politiske beslutningsprocesser.
Euro-Middelhavsforsamlingen er et samarbejde mellem partnernes parlamenter, det vil sige uden
indblanding   fra   regeringerne.   Et   formål   med   etableringen   af   den   nye   regionale
parlamentarikerforsamling er  at medvirke til  at sikre  øget opmærksomhed om  og transparens i
Euro-Middelhavssamarbejdet i forhold til befolkningerne i regionen. Forsamlingen ventes at få tre
stående udvalg, herunder et om politiske spørgsmål, sikkerhed og menneskerettigheder (jf. besvarelse
af Europaudvalgets spørgsmål nr. 23 af den 11. december 2003).
EU har indgået associeringsaftaler med alle landene og Det Palæstinensiske Selvstyre på nær Syrien.
Respekt for menneskerettigheder og demokrati er en fast del i alle associeringsaftalerne, ligesom alle
aftalerne  indeholder  bestemmelser  om  en  fortløbende  politisk  dialog.  Forhandlingerne  om  en
associeringsaftale med Syrien forventes afsluttet i år.