PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del Bilag 483
Offentligt

PDF udgave (210 KB)

mmerne af Folketingets Europaudvalg

stedfortrædere

Journalnummer

Kontor

400.C.2-0

EUK

5. februar 2004

Vedlagt Integrationsministeriets aktuelle notat vedrørende rådsmødet (retlige og indre anliggender)

samt møde i Det Blandede Udvalg på ministerniveau med deltagelse af Norge og Island den 19.

februar 2004.

- 1 -

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udenrigsministeriet

Asiatisk Plads 2

1448 København K

Dato: 4. februar 2004

Kontor: Internationalt kontor

J. nr.: 2004/4050-472

Sagsbeh.:

tkr

Fil-navn:

Oversendelse FEU

INM0183

Med henblik på oversendelse til Folketingets Europaudvalg sendes bidrag til samlet aktuelt notat vedrørende

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. februar 2004 for så vidt angår Integrationsministeriets

område.

Med venlig hilsen

Bertel Haarder

/Dorit Hørlyck

MINISTERIET FOR FLYGTNINGE,

Dato:

2. februar

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

INDVANDRERE OG INTEGRATION

kontor

2004/4050-472

2004

Kontor:

Internationalt

nr.:

Bidrag til aktuelt notat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

samt mødet i det Blandede Udvalg med Norge og Island på ministerniveau den

19. februar 2004

Dagsordenspunkt 17): Rådets direktiv om fastsættelse af

minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere og

statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund har

behov for international beskyttelse (KOM (2001) 510 endelig)

Dagsordenspunkt 18): Rådets direktiv om minimumsstandarder for procedurer i

medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af flygtningestatus (KOM (2002) 326

endelig)

Dagsordenspunkt 19): Konklusioner om udviklingen af visuminformations-systemet

(VIS)

Dagsordenspunkt 17): Rådets direktiv om fastsættelse af

minimumsstandarder for anerkendelse af

tredjelandsstatsborgere og statsløse som flygtninge eller som

personer, der af anden grund har behov for international

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

beskyttelse

Revideret

(2001) 510 endelig)

(KOM

notat. Ændringer er markeret med kursiv.

1. Indledning

Kommissionen fremsatte den 31. oktober 2001 forslag til direktiv

om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af

tredjelandsstatsborgere og statsløse som flygtninge eller som

personer, der af anden grund har behov for international

beskyttelse.

Kommissionens direktivforslag er fremsat med hjemmel i afsnit

IV i Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

artikel 63, stk. 1, litra c, og stk. 2, litra a. Direktivet skal i henhold

til Traktatens artikel 67, nr. 1, vedtages med enstemmighed efter

høring af Europa-Parlamentet.

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager

Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der

foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge

protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er

vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder

anvendelse i Danmark.

Det fremgår af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i

Thessaloniki den 19. – 20. juni 2003, at Det Europæiske Råd

opfordrede Rådet til at vedtage direktivforslaget inden udgangen

af 2003.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. – 28. november 2003

konstaterede det italienske formandskab, at det ikke ville være muligt at

opnå politisk enighed om direktivet.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. februar 2003 ventes en

drøftelse af udestående spørgsmål.

2. Indhold

Direktivforslaget angiver, hvilke kriterier en person skal opfylde

for at kunne anerkendes som flygtning eller som en person, der

af anden grund behøver international beskyttelse.

Herudover indeholder direktivet en række kriterier, der indgår i

vurderingen af, hvorvidt den enkelte asylansøger kan anerkendes

som flygtning eller som en person, der af anden grund behøver

international beskyttelse, herunder bestemmelser om hvilke

aktører der kan udøve forfølgelse eller anden uberettiget overlast

samt nærmere kriterier for vurderingen af, om der foreligger et

internt flugtalternativ.

Direktivet angiver endvidere, hvilke rettigheder der ydes til de to

persongrupper, herunder bestemmelser vedrørende udstedelse af

opholdstilladelse, adgang til arbejdsmarkedet og adgang til

undervisning. Visse rettigheder er differentierede, således at

personer, der er ydet subsidiær beskyttelse, først får adgang til

den pågældende rettighed efter en vis periode.

3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget vedrørende

Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den

30. januar

2004.

Rådet for Etniske minoriteter støtter, at der fastsættes

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU-regler om opnåelse af flygtningestatus.

4. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet fremlagde den 22. oktober 2002 sin

udtalelse om direktivforslaget.

Europa-Parlamentet har tilsluttet sig grundlinierne i

direktivforslaget og har herudover blandt andet udtalt, at

direktivets udelukkelsesbestemmelser bør omfatte personer, i

forhold til hvem der er udstedt en europæisk

anholdelsesanmodning, og personer, der har været involveret i

terroristvirksomhed.

Disse betragtninger angår mistanke om krigsforbrydelser som

udelukkelsesgrund. De findes at indskrænke flygtningekonventionens

udelukkelsesgrunde og er derfor ikke efterkommet. Direktivets

udelukkelsesgrunde omfatter blandt andet personer, om hvem der er

alvorlig grund til at antage, at de har begået en alvorlig ikke-politisk

forbrydelse uden for asyllandet, eller at de har begået en forbrydelse mod

freden, en krigsforbrydelse eller en forbrydelse mod menneskeheden,

samt personer, hvor der er rimelig grund til at formode, at de udgør en

fare for sikkerheden i den EU-medlemsstat, de befinder sig i.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har i sit direktivforslag som begrundelse for at

indføre fællesskabsretlig regulering på området anført, at der

eksisterer divergerende beskyttelsesordninger i medlemsstaterne,

og at etableringen af ensartede beskyttelsesordninger vil reducere

de sekundære bevægelser. Kommissionen har endvidere anført,

at den fortsatte mangel på tilnærmede regler for anerkendelse af

flygtninge og personer, der af anden grund har brug for

international beskyttelse, vil have en negativ indvirkning på

andre asylinstrumenters effektivitet.

Forslaget vurderes på denne baggrund at være i

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget til direktiv om fastsættelse af minimumsstandarder for

anerkendelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse som

flygtninge, eller som personer, der af anden grund behøver

international beskyttelse, har hverken lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om

Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen.

Såfremt tilsvarende regler ønskes gennemført i dansk ret, antages

dette ikke at ville kræve ændringer i udlændingeloven eller at ville

medføre statsfinansielle konsekvenser.

7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets

Europaudvalg

Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik

og Folketingets Europaudvalg er blevet orienteret om sagen

forud for rådsmøderne den 14. – 15. oktober 2002, den 28. –

29. november 2002, den 27. – 28. februar8. 2003, den

maj

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2003, den 6. juni 2003,

den 27. – 28. november 2003

samt

Dagsordenspunkt 18): Rådets direktiv om minimumsstandarder for

procedurer i medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af

)

flygtningestatus (KOM (2002) 326 endelig

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

8. Indledning

Kommissionen fremsatte den 26. oktober 2000 forslag til

rådsdirektiv om minimumsstandarder for procedurer i

medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af flygtningestatus,

(KOM (2000) 578 endelig).

Kommissionens direktivforslag er fremsat med hjemmel i

afsnit IV i Traktaten om oprettelse af Det Europæiske

Fællesskab, artikel 63, stk. 1, nr. 1, litra d. Direktivet skal i

henhold til Traktatens artikel 67, nr. 1, vedtages med

enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget blev præsenteret af Kommissionen på rådsmødet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(retlige og indre anliggender) den 28. september 2000.

På baggrund af forhandlingssituationen opfordrede Det

Europæiske Råd på sit møde i Laeken den 14. - 15. december

2001 Kommissionen til senest den 30. april 2002 at fremsætte

et revideret direktivforslag om asylprocedurer.

Det Europæiske Råd opfordrede på sit møde i Sevilla i juni

2002 Rådet til at godkende det reviderede direktivforslag

inden december 2003.

Kommissionen fremsatte det reviderede forslag til Rådets

direktiv om asylprocedurer (KOM (2002) 326 endelig) den

19. juni 2002.

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager

Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der

foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge

protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er

vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder

anvendelse i Danmark.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5. – 6. juni

2003 blev der med få undtagelser opnået politisk enighed om

artiklerne 1 – 22.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2. – 3.

oktober 2003 var der politisk enighed om udarbejdelse af en

fællesminimums liste over sikre oprindelseslande.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. – 28. november 2003

konstaterede det italienske formandskab, at det ikke ville være muligt at

opnå politisk enighed om direktivet.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. februar 2003 ventes en

drøftelse af udestående spørgsmål.

9. Indhold

Direktivforslaget fastlægger blandt andet minimumsgarantier

for asylproceduren, herunder at afgørelser skal træffes

individuelt, objektivt og upartisk, og at negative afgørelser

skal begrundes. Herudover fastlægger direktivforslaget fælles

standarder for anvendelse af begreberne ”uantagelige

ansøgninger”, ”åbenbart grundløse ansøgninger” og ”første

asylland”. Endvidere indeholder direktivforslaget fælles

standarder for ”sikkert oprindelsesland” og ”sikkert

tredjeland”. Det er fakultativt for medlemsstaterne at anvende

de sidstnævnte begreber, men såfremt de vælger at anvende

dem, skal anvendelsen følge de fælles rammer.

Endvidere foreslås en

procedure for vedtagelse af en fælles

liste over sikre oprindelseslande. En forudsætning for at anse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

et land som sikkert oprindelsesland er, at landet opfylder en

række kriterier i direktivforslagets anneks III. Der må således

ikke generelt finde forfølgelse eller omstændigheder, der kan

begrunde subsidiær beskyttelse, sted i det pågældende land.

Ifølge forslaget skal en medlemsstat afslå en ansøgning,

såfremt ansøgeren er fra et land på den omtalte liste, og

såfremt landet findes sikkert for den pågældende ansøger.

Direktivforslaget indeholder herudover bestemmelser

vedrørende påklage. Ifølge forslaget skal der være ret til at

klage over afslag på asyl og afslag på en anmodning om at

genoptage asylsagen efter, at der er truffet afgørelse i sagen,

samt over en afgørelse om afvisning. Endvidere skal der være

klageadgang ved en afgørelse om inddragelse af status.

Direktivet fastsætter, at klageinstansen skal være et effektivt

retsmiddel, og kan således blandt andet være en domstol eller

et tribunal. Retningslinier for, hvilke organer, der ifølge

EU-retten kan karakteriseres som sådan, fremgår af

EF-domstolens praksis. Der lægges herefter vægt på, at

organet er stiftet ved lov, har permanent karakter, virker som

en obligatorisk retsinstans, anvender en kontradiktorisk

sagsbehandling, træffer afgørelse på grundlag af retsregler,

samt om det er uafhængigt af administrationen.

Direktivforslaget indeholder endelig bestemmelser om

opsættende virkning af en klage. Som udgangspunkt har en

klage opsættende virkning. Dog er der visse undtagelser,

herunder for klage over en afgørelse om afvisning og for en

anmodning om genoptagelse. I sådanne tilfælde kan ansøgeren

anmode klageinstansen om at tage stilling til, om han må blive

i medlemsstaten under klagesagen.

10. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet

Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet

(SPAIS) den 11. september 2000, den 5. september 2001, den 13. november 2001, den

24. september 2002, den 19. maj 2003, den 11. september 2003, den 16. oktober 2003,

den 10. november 2003,

samt den 30. januar 2004.

11. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet godkendte den 20. september 2001 med

en række ændringsforslag Kommissionens oprindelige forslag

til direktiv om asylprocedurer.

Europa-Parlamentet har oplyst, at de med ændringsforslagene

har ønsket at styrke asylansøgernes status og sikre

medlemsstaternes efterlevelse af Flygtningekonventionen og

den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslagene juridisk assistance under asylsagen, forbedret

adgang til indeholder bestemmelser vedrørende forbedret

information af asylansøgeren og dennes juridiske rådgiver,

krav på en personlig samtale om asylmotivet, en begrænsning

af kriterierne for at frihedsberøve asylansøgere, en

begrænsning af mulighederne for at afvise asylansøgninger

som ubegrundede, skærpede betingelser for at udpege et land

som et sikkert tredjeland samt en udvidelse af anvendelsen af

opsættende virkning af påklage.

På baggrund af blandt andet Europa-Parlamentets

ændringsforslag fastlægger det reviderede direktivforslag om

asylprocedurer på visse områder et højere niveau af

minimumsgarantier for asylproceduren.

Da det reviderede direktivforslag har taget

Europa-Parlamentets bemærkninger i betragtning, vil en

fornyet høring af Europa-Parlamentet ikke finde sted.

12. Nærhedsprincippet

Kommissionen har i det oprindelige direktivforslag som

begrundelse for at indføre fællesskabsretlig regulering på

området anført, at situationen med hensyn til

proceduregarantier for asylansøgere, kravene til

beslutningstagning og standarderne for anvendelse af begreber

og praksis, for eksempel fremskyndede procedurer, varierer

betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat. Fastsættelsen af

minimumsstandarder på fællesskabsplan vil være

medvirkende til at begrænse asylansøgeres sekundære

bevægelser som følge af forskellige procedurer i

medlemsstaterne.

Kommissionen har ikke gentaget begrundelsen for

fremsættelsen af forslaget i det reviderede direktivforslag,

hvorfor det antages, at ovennævnte begrundelse fortsat er

gældende.

Det skønnes, at direktivforslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

13. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Det reviderede forslag til direktiv om asylprocedurer har hverken lovgivningsmæssige

eller statsfinansielle konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling

ikke deltager i vedtagelsen.

Såfremt tilsvarende regler ønskes gennemført i dansk ret, vil det kræve ændringer i

udlændingeloven, ligesom en gennemførelse i dansk ret vil medføre visse

statsfinansielle konsekvenser som det dog på nuværende tidspunkt ikke er muligt at

skønne endeligt over.

14. Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalg

Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets

Europaudvalg er blevet orienteret om sagen forud for rådsmøderne (retlige og indre

anliggender) den 28. september 2000, den 27. – 28. september 2001 og 6. – 7.

december 2001, den 14. – 15. oktober 2002, den 5. – 6. juni 2003, den 2. – 3. oktober

2003, den 6. november 2003 og den 27. – 28. november 2004.

Grundnotat om Kommissionens oprindelige forslag til Rådet direktiv om

asylprocedurer blev sendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets

Retsudvalg den 18. juni 2001.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 19): Konklusioner om udviklingen af

visuminformationssystemet (VIS)

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

1. Indledning

Formandskabet har den 12. november 2003 fremlagt udkast til Rådets konklusioner

om udvikling af visuminformationssystemet (VIS).

Det Europæiske Råd i Laeken den 14. – 15. december 2001 anmodede Rådet

og medlemsstaterne om at træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre

et fælles visumidentifikationssystem (VIS).

Det Europæiske Råd bekræftede dermed opfordringen, som Rådet (retlige og

indre anliggender samt civilbeskyttelse) rettede til Kommissionen i punkt 26 i

konklusionerne af 20. september 2001 om at forelægge forslag med henblik på

etablering af et net til udveksling af oplysninger om udstedte visa.

Rådet (retlige og indre anliggender) vedtog den 5. – 6. juni 2003 et sæt

konklusioner, hvori vigtigheden af skabelsen af et fælles

visuminformationssystem (VIS) blev understreget, og hvorefter Rådet senest i

december 2003 vil forelægge de nødvendige politiske retningslinjer vedrørende

grundelementerne i visuminformationssystemet.

Det Europæiske Råd i Thessaloniki den 19. – 20. juni 2003 fandt det

nødvendigt, at der snarest muligt fastlægges retningslinjer vedrørende

planlægningen af systemets udvikling, retsgrundlaget for dets oprettelse og

tildelingen af de nødvendige finansielle midler inden for rammerne af de

finansielle overslag. Det blev tillige anført, at der i den forbindelse er brug for

en sammenhængende strategi i EU med hensyn til biometrisk identifikation og

biometriske data, idet målet må være harmoniserede løsninger for så vidt angår

tredjelandsstatsborgeres rejsedokumenter, EU-borgeres pas og

informationssystemerne (VIS og SIS II).

Det Europæiske Råd i Bruxelles den 16. – 17. oktober 2003 udtrykte

tilfredshed med, at Kommissionen hurtigt agter at fortsætte undersøgelserne af

den påtænkte bevilling for perioden 2004-2006 til dækning af blandt andet

udviklingen af visuminformationssystemet og opfordrede samtidig Rådet

(retlige og indre anliggender) til at træffe de nødvendige afgørelser om

udvikling af VIS og SIS II.

Konklusionerne har ikke form af en retsakt, og de skønnes ikke at have retligt

bindende virkning. På den baggrund kan konklusionerne ikke anses for omfattet af det

danske forbehold over for samarbejdet i søjle et vedrørende retlige og indre

anliggender.

Såfremt konkrete retsakter foreslås vedtaget med hjemmel i TEF afsnit IV som led i

gennemførelsen af rådskonklusionerne, vil det danske forbehold på området for retlige

og indre anliggender finde anvendelse.

I det omfang der er tale om en afgørelse om et forslag om eller initiativ til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i

EF-traktaten, træffer Danmark i henhold til artikel 5 i Protokollen om

Danmarks Stilling inden seks måneder efter Rådets vedtagelse af forslaget

afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale

lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en

folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. februar 2004 forventes konklusionerne ved

Forslaget skal endvidere drøftes i Det Blandede Udvalg med Norge og Island på ministerniveau

15. Indhold

På baggrund af Rådets (retlige og indre anliggender) konklusioner af 5. – 6. juni 2003

udarbejdede Kommissionen i juli 2003 en række spørgsmål om udformningen af VIS,

som er blevet besvaret af medlemsstaterne og de tiltrædende lande.

Udkastet til de foreliggende konklusioner er blevet sammensat på baggrund af

medlemsstaternes og de tiltrædende landes besvarelser.

Af konklusionerne fremgår, at VIS skal være et system til udveksling af oplysninger om

det ensartede Schengenvisum og nationalt begrænsede visa. VIS starter som et system,

hvor der udveksles alphanumeriske oplysninger (for eksempel oplysninger om

visumansøger, visumtyper, status på visa og standardbegrundelser for afslag og

forlængelser) og digitaliserede fotos.

I en senere fase vil også biometriske kendetegn fra visumansøgere blive lagt ind i VIS.

Valget af biometriske kendetegn i VIS skal være i fuld overensstemmelse med de valgte

biometriske kendetegn på den ensartede visumsticker. De biometriske kendetegn i VIS

vil give et væsentligt forbedret grundlag for verifikations- og identifikationsformål.

Det overvejes i en endnu senere fase at tilføje indskannede dokumenter.

Herudover lægges der i konklusionerne op til, at VIS skal baseres på en centraliseret

arkitektur og en fælles teknisk platform med SIS II (Schengeninformationssystemet).

Den centrale del af VIS skal via et nationalt interface, som sikrer kommunikationen

med VIS, forbindes til det nationale visumsystem. Etablerings- og driftsomkostninger

til det nationale visumsystem, inklusive netværksudgifter mellem det nationale interface

og det nationale visumsystem, dækkes af medlemsstaterne.

16. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet

Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet

(SPAIS)

den 30. januar 2004 og i skriftlig høring i udvalget den 2. februar 2004.

17. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

18. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet har ikke relevans for nærværende sag.

Det bemærkes, at der er tale om et fælles informationssystem for alle

medlemslandene, som alene kan oprettes i fællesskabsregi.

2. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Konklusionerne om udviklingen af VIS har hverken lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Når der på et senere tidspunkt fremsættes forslag til retsakter med henblik på

finansieringen og etableringen af VIS, vil disse have hverken

lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, da Danmark efter

protokollen om Danmarks stilling ikke deltager i vedtagelsen.

En eventuel tilknytning til retsakterne på mellemstatsligt grundlag skønnes at

have såvel lovgivningsmæssige som statsfinansielle konsekvenser.

EU-budgettet

Kommissionen har i sin gennemførlighedsundersøgelse oplyst, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

omkostningerne ved etableringen af den centrale enhed til

visuminformationssystemet skønnes at udgøre omkring 157 mio. euro (cirka

1,2 mia. kr.). Hertil kommer driftsomkostninger, der skønnes at udgøre

omkring 147 mio. euro (cirka 1,1 mia. kr.) over fem år frem til og med 2009.

De samlede udgifter skønnes således at udgøre omkring 300 mio. euro (cirka

2,3 mia. kr.). Kommissionen lægger op til, at disse udgifter er

fællesskabsfinansierede

Af de samlede udgifter på 300 mio. euro skønner Kommissionen, at første

fase i forbindelse med opbygningen af VIS uden biometri vil indebære en

udgift på 70 mio. euro (cirka 0,5 mia. kr.) til investerings- og

driftsomkostninger, mens udgiften skønnes at blive omkring 230 mio. euro

(cirka 1,7 mia. kr.) for anden fase i forbindelse med implementeringen af

biometri.

Det nationale budget

Etablerings- og driftsudgifterne til tilpasning af det nationale visumsystem

dækkes af de enkelte medlemsstater. Afhængig af den endelige udformning

af de tekniske kravspecifikationer mv. kan implementeringen og driften af

visuminformationssystemet medføre betydelige statsfinansielle

konsekvenser, som det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at fastlægge.

Så snart der foreligger tilstrækkelige oplysninger, vil der blive udarbejdet

en redegørelse for de forventede statsfinansielle udgifter i forbindelse med

implementeringen af VIS-systemet og finansieringen af disse. Redegørelsen

forelægges regeringen.

Der forventes at være behov for konsulentbistand i forbindelse med

gennemførelsen af VIS, herunder til beregningen af de statsfinansielle

konsekvenser.

På nuværende tidspunkt, hvor de tekniske krav ikke er kendt, er det derfor

alene muligt at give et varsel om, på hvilke områder VIS skønnes at

indebære statsfinansielle konsekvenser.

Det kan i den forbindelse nævnes, at VIS må forventes at indebære behov

for en betydelig udskiftning af PC-udstyr hos såvel Udenrigsministeriet som

hos Udlændingestyrelsen, Integrationsministeriet og Rigspolitiet. Hertil

kommer investeringer i teknologisk apparatur til optagelse og kontrol af

biometriske kendetegn på de danske repræsentationer i udlandet og i de

danske udlændingemyndigheder.

Der vil være behov for systemtilpasninger i det nationale visumsystem og

hos Rigspolitiet, og der kan forventes betydelige udgifter til nye og

kraftigere kommunikationslinjer. Herudover forventes udgifter til

bygningsmæssige ændringer på ambassader og konsulater med henblik på

optagelse af biometriske kendetegn.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig må der påregnes øgede driftsudgifter til sagsbehandling og

videreuddannelse af personale på ambassader, konsulater, i

Udlændingestyrelsen, Integrationsministeriet og Rigspolitiet samt øgede

driftsudgifter til kommunikation og vedligeholdelse.

19. Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets

Europaudvalg

Forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13. juni 2002 blev

Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets

Europaudvalg orienteret om Rådets retningslinjer til Kommissionen med

henblik på udarbejdelse af en rapport om indførelse af et

visuminformationssystem (VIS).

Forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5. – 6. juni 2003 blev

Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets

Europaudvalg orienteret om Kommissionens rapport om indførelse af et

visuminformationssystem (VIS).

Sagen har været forelagt for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik

Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16. – 19. december 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om

Danmarks Stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.

Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om

Danmarks Stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.