PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del Bilag 575
Offentligt

PDF udgave (423 KB)

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt.

fejl.

Europaudvalget

(Alm. del - bilag 575)

økonomi- og finansministerråd

(Offentligt)

(Internt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

27. februar 2004

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg 3. marts 2004 – dagsor-

denspunkt rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 9. marts 2004 – ved-

lægges Finansministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på

dagsordenen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(Løbenr. 12029)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

27. februa

12 NHB

Samlet aktuelt notat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 9.

marts 2004

Forberedelse af Det Europæiske Råd

den 25.-26. marts 2004

’Key issues’ papiret vedr. de overordnede

økonomisk-politiske retningslinier (BEPG)

b) Opfølgning på det europæiske vækstinitiativ

Stabilitets- og vækstpagten: Vurdering af opdaterede

stabilitets- og konvergensprogrammer (Tyskland,

Spanien, Portugal og Belgien)

Direktiv om rentebeskatning

EU-budget:

Decharge-procedure vedr. gennemførelse

af budgettet for 2002

Rådets prioriteter for budgettet for 2005

side 2

side 4

side 9

side 22

side 26

side 31

Dagsordenspunkt 1 a):

Forberedelse af Det Europæiske Råd den 25.-26.

marts 2004: ’Key issues’ papiret vedr. de overord-

nede økonomisk-politiske retningslinier (BEPG)

(Løbenr. 12029)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrund

ECOFIN-Rådet vedtog på rådsmødet 10. februar 2004 konklusioner om Kommis-

sions implementeringsrapport vedrørende de overordnede økonomisk-politiske

retningslinier (BEPG), der kan betragtes som en midtvejsvurdering af medlemslan-

denes gennemførelse af de overordnede økonomisk-politiske retningslinier for

2003-2005 og dermed en midtvejsvurdering af efterlevelsen af EU’s mellemfristede

økonomiske politik i det nye 3-årige perspektiv.

På samme rådsmøde havde ministrene en indledende drøftelse af de kommende

udfordringer for EU’s økonomiske politik. Denne drøftelse skal til rådsmødet den

9. marts 2004 resultere i vedtagelsen af et såkaldt ”Key Issues Paper” (KIP). KIP’et

vil således skitsere behovene for økonomisk-politiske tiltag i EU-landene, herunder

strukturpolitiske tiltag.

KIP’et vil sammen med de nævnte rådskonklusioner om implementeringsrapporten

indgå som en del af ECOFIN’s input til Det Europæiske Råds møde den 25.-26.

marts 2004.

Indhold

Udkastet til KIP’et fokuserer på tre overordnede temaer 1) styrket vækst, 2) øget

fleksibilitet på arbejdsmarkederne og 3) sikring af holdbarheden af de offentlige

finanser.

For så vidt angår styrket vækst forventes papiret at lægge vægt på, at sunde offentli-

ge finanser og prisstabilitet er vigtige elementer i sikringen af stabile makroøkono-

miske rammer. Således skal medlemslandene leve op til løfterne om at konsolidere

de offentlige finanser for at opnå tæt på balance eller overskud på mellemlang sigt

og returnere til en trend med faldende gældsrate.

Det ventes, at papiret vil lægge op til, at EU’s vækst skal styrkes ved at fremme pri-

vate investeringer i forskning og udvikling, og et styrket samarbejde mellem offent-

lige forskningsinstitutioner og den private sektor.

Samtidig forventes KIP’et at bekræfte landenes ønske om en styrket konkurrence

gennem bl.a. bedre regulering, samt at landene finder det vigtigt, at der opnås enig-

hed om Kommissionens forslag til et direktiv for tjenesteydelser inden for tids-

rammerne angivet i forslaget.

For så vidt angår fleksibiliteten på arbejdsmarkederne skal denne øges ved en mo-

dernisering af jobsikkerhedsregler for at fokusere på ansættelsesmuligheder samt

ved reformer af både skatte- og overførselsområdet for at forbedre incitamentet til

at arbejde.

Med henblik på en imødekommelse af de finansielle effekter af de aldrende befolk-

ninger forventes KIP’et at opfordre medlemslandene til at konsolidere de offentlige

finanser samtidigt med at reforminitiativer på især områderne beskæftigelse, sund-

hed og pension styrkes. I denne henseende forventes, at man vil opfordre medlems-

landene til at arbejde for øgede incitamenter for medarbejdere til at forblive i arbej-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(Løbenr. 12029)

de, til at arbejdsgivere ansætter og beholder ældre medarbejdere, samt at øge den

gennemsnitlige tilbagetrækningsalder med fem år inden 2010.

Det forventes endvidere, at man overordnet set støtter den nuværende strategi og

de overordnede økonomisk-politiske retningslinier og støtter, at strategien også er

relevant for de nye medlemslande.

Det forventes, at man vil lægge vægt på implementering af de 3-årige retningslinier

og således ikke lægge op til yderligere mål. Rådet forventes derfor at opfordre til, at

Kommissionen benchmarker medlemslandenes fremskridt for så vidt angår Lissa-

bon-målsætningerne, at der fremover ydes information om ”best practice” med

identificerede landeeksempler, samt at der skal foretages en særlig midtvejs-

evaluering af Lissabon-strategien med henblik på at notere sig fremskridt opnået i

relation til Lissabon-strategien og med henblik på at identificere tiltag der skal gen-

nemføres, under hensyntagen til behovene identificeret i dette KIP.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

KIP’et for de overordnede økonomisk-politiske retningslinier vurderes ikke at have

statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

I henhold til traktaten skal medlemslandene betragte deres økonomiske politik som

et spørgsmål af fælles interesse og samordne denne i rådsregi med henblik på en

gennemførelse af Fællesskabets mål. De overordnede økonomisk-politiske retnings-

linier og fremlæggelsen af et Key Issues Paper er en central del af den økonomisk-

politiske samordning i EU. Sagen skønnes således at være i overensstemmelse med

nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 10. februar

2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(Løbenr. 12029)

Dagsordenspunkt 1 b): Forberedelse af Det Europæiske Råd den 25.-26.

marts 2004: Opfølgning på det europæiske vækstinitiativ

Kommissionen ventes på rådsmødet (ECOFIN) den 9. marts 2004 at fremlægge en

statusrapport om nationale tiltag som led i gennemførelsen af det europæiske vækst-

initiativ. Rådet (ECOFIN) ventes at vedtage rådskonklusioner om rapporten som

led i Rådet (ECOFIN)’s bidrag til forberedelsen af Det Europæiske Råd den 25.-26.

marts 2004.

Baggrund

Rådet (ECOFIN) vedtog den 25. november 2003 på baggrund af

Kommissionens meddelelse om vækstinitiativet, herunder udkastet til

et ”quick-start” program, og Den Europæiske Investeringsbank

(EIB)’s rapport sin endelige rapport om vækstinitiativet, der herefter

blev fremsendt til Det Europæiske Råd den 12.-13. december 2003.

I ECOFIN-rapporten opfordredes Det Europæiske Råd til at endossere en række

tiltag til at styrke rammevilkårene for gennemførelsen af konkrete initiativer og pro-

jekter inden for transeuropæiske netværk (TEN) samt forskning, udvikling og inno-

vation. Det blev bl.a. foreslået, at EIB forbedrer støtten til finansiering af transeu-

ropæiske net (TEN) ved at etablere en TEN-lånefacilitet på op til 50 mia. euro samt

forbedrer viften af finansielle instrumenter, der kan virke som løftestang for privat

finansiering til TEN, gennem lån af længere varighed op til 35 år og garantier for

projekter i deres konstruktionsfase.

Rådet opfordrede til, at Kommissionens forslag om en TEN-transport garantime-

kanisme inden for rammerne af EU’s budget, hvis formål skal være at fungere som

en mekanisme til dækning af manglende indtjening eller deling af risiko, undersøges

nærmere.

Endvidere blev det foreslået, at EIB stiller op til 40 mia. euro til rådighed i perioden

2003-2010 til forskning, udvikling og innovation indenfor EIB’s Innovation 2010

Initiativ (i2i), udvikler nye finansieringsmuligheder indenfor EIB med henblik på at

fremme nye teknologier samt tilfører flere midler til venture-kapital fra den Euro-

pæiske Investeringsfond (EIF) til innovative små og mellemstore virksomheder

gennem tildeling af ekstra 500 mio. euro fra EIB’s overskud.

Det blev fastslået, at udgifter for EU’s budget (gennem struktur-fondene, TEN-

forordningen, og det sjette-rammeprogram for forskning og udvikling) må holdes

indenfor de eksisterende rammer. For så vidt angår national medfinansiering af

konkrete projekter blev det understreget i rapporten, at finansieringen bør tilveje-

bringes gennem omprioritering af nationale offentlige udgifter, og at evt. forøgede

udgifter til fysisk kapital og human kapital bør overholde stabilitets- og vækstpag-

ten. Herudover fremhævedes væsentligheden af privat finansiering til projekter in-

denfor de prioriterede områder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(Løbenr. 12029)

Medlemslandene bidrager udover den nationale medfinansiering desuden ved at

fjerne tekniske, lovgivningsmæssige og administrative barrierer for implementerin-

gen af TEN-projekter.

”Quick start” programmet

identificerer en række konkrete projekter inden for de om-

råder, der er omfattet af vækstinitiativet – TEN-infrastruktur (transport, energi og

telekommunikation) samt forskning og udvikling og innovation. Disse projekter

vurderes at ville kunne iværksættes inden udgangen af 2006 og at ville kunne gen-

nemføres ved hjælp af ovennævnte midler og styrkede rammevilkår.

På grundlag af rapporterne fra Rådet (ECOFIN), Kommissionen og EIB endosse-

rede

Det Europæiske Råd

den 12.-13. december 2003 vækstinitiativet og hilste herun-

der den politiske enighed fra rådsmødet (ECOFIN) den 25. november 2003 vedrø-

rende TEN-finansforordningen og forøgelsen af den maksimale sats for EU-

medfinansiering af TEN-projekter velkommen.

Det Europæiske Råd hilste endvidere ”quick start” programmet og listen over pro-

jekter, der er klar til iværksættelse, velkomment, idet det blev fastslået, at hvis andre

projekter opfylder de samme kriterier, som har ligget til grund for udvælgelsen af

projekterne på den forelagte ”quick start” liste, jf. ECOFIN-rapporten, kan listen

blive udvidet med sådanne nye projekter inden for rammerne af den årlige rappor-

teringscyklus til forårstopmøderne.

I overensstemmelse med ECOFIN-rapporten, jf. ovenfor, opfordrede Det

Europæiske Råd EIB, Kommissionen og medlemslandene til at bidrage til at sikre

”quick start” programmets gennemførelse, idet man understregede væsentligheden

af mobilisering af privat finansiering og overensstemmelsen med de overordnede

økonomisk-politiske retningslinier, Stabilitets- og vækstpagten, de finansielle

perspektiver samt aftalen vedrørende EIB’s kapitalforhøjelse.

Endelig opfordrede Det Europæiske Råd Kommissionen og EIB til ved udgangen

af 2007 at udarbejde en midtvejsrapport, der vurderer væksteffekter, indvirkningen

på det indre marked og samhørigheden i et udvidet EU, mobiliseringen af privat

finansiering, fremskyndelsen af gennemførelsen af TEN og forsknings-, udviklings-

og innovationsprojekter, fremskridt i nedbringelsen af barrierer for projekternes

gennemførelse samt indvirkning på miljø og beskæftigelse.

Indhold

I overensstemmelse med opfordring fra ECOFIN-rapporten ventes Kommissionen

på rådsmødet (ECOFIN) den 9. marts 2004 at fremlægge en rapport, der gør fore-

løbig status over initiativer under forberedelse eller gennemførelse på nationalt plan

som led i gennemførelsen af det europæiske vækstinitiativ.

Rapporten gør en foreløbig status over medlemslandenes planlagte eller

gennemførte omprioriteringer i offentlige udgifter, offentlige investeringer, tiltag for

at tiltrække privat kapital samt tiltag for at fjerne tekniske, lovgivningsmæssige og

administrative barrierer med henblik på implementering af projekter inden for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vækstinitiativets udvikling - infrastruktur (transport, energi og telekommunikation)

samt forskning, område og innovation.

(Løbenr. 12029)

Det fastslås i rapporten, at vækstinitiativet skal gennemføres inden for rammerne af

holdbare offentlige finanser og strukturreformprocessen. Rapporten konkluderer, at

det er for tidligt fyldestgørende at rapportere om nationale tiltag så kort tid efter

Det Europæiske Råds endossering af vækstinitiativet i december 2003. Dette gælder

specielt for så vidt angår vækstinitiativets eventuelle påvirkning af investeringer i

forskning, udvikling og innovation. Endvidere peges på metodiske problemer med

at skelne mellem i forvejen planlagte nationale tiltag og tiltag, der planlægges som

led i vækstinitiativet. Det lader dog til, at vækstinitiativet har bidraget til en højere

grad af sammenfald af prioriteter.

Følgende udviklingstendenser fremhæves:

Flere medlemslande og tiltrædende lande har allerede iværksat omprioriteringer

inden for nationale budgetter med henblik på at fremme investeringer i fysisk

og human kapital, mens der for andre landes vedkommende ikke kan konstate-

res påvirkning af offentlige investeringsplaner.

Der er variationer i vækstinitiativets påvirkning af hhv. transport-, energi- og

telekommunikationsinfrastruktur. For så vidt angår transport-infrastruktur har

nogle lande allerede foretaget ændringer i investeringsplanlægning m.m. med

henblik på at fremme gennemførelsen af projekter. For så vidt angår energi-

infrastruktur kan der generelt ikke konstateres ændringer i de samlede offentli-

ge investeringer, men nok i prioriteter for de offentlige investeringer i retning

af vedvarende energi, energieffektivitet og forbindelse af energinetværk. For så

vidt angår telekommunikations-infrastruktur finder landene generelt, at områ-

det bør være markedsdrevet, hvorfor der ikke er nogen direkte påvirkning fra

initiativet.

Flere lande har allerede i 2003 gennemført tiltag med henblik på at fjerne tek-

niske, lovgivningsmæssige og administrative barrierer for offentlig-private

partnerskaber og tiltrække privat kapital.

Kommissionen bekræfter i rapporten, at man i samarbejde med EIB ved udgangen

af 2007 vil udarbejde en midtvejsevaluering, i overensstemmelse med opfordringen

fra Det Europæiske Råd. Endvidere vil Kommissionen indtil da overvåge gennem-

førelsen af vækstinitiativet og afrapportere herom til Det Europæiske Råd, Rådet og

Europa-Parlamentet.

Rådet (ECOFIN) ventes at vedtage rådskonklusioner om Kommissionens rapport.

I rådskonklusionerne ventes Kommissionens rapport hilst velkommen. Rapportens

konklusioner ventes opsummeret og fremhævet. Rådet ventes at opfordre

medlemslandene og de tiltrædende lande til fortsat at tage højde for vækstinitiativet

i den mellem- og langfristede budgetmæssige planlægning og til at bidrage til at sikre

overensstemmelse og komplementaritet mellem tiltag på nationalt- og fællesskabs-

plan samt vækstinitiativets prioriteter. Endvidere ventes Rådet at opfordre Kom-

missionen til fortsat at overvåge gennemførelsen af vækstinitiativet samt til, inden

for rammerne af den årlige rapporteringscyklus til forårstopmøderne og gennem

Rådet (ECOFIN), at rapportere til Det Europæiske Råds forårstopmøde i 2005 om

fremskridt. For så vidt angår midtvejsevalueringen af vækstinitiativet ved udgangen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af 2007, jf. opfordringen omfatterEuropæiske Råd, ventes Rådet påopfordre til, af de

denne evaluering også fra Det vækstinitiativets indvirkning at kvaliteten at

offentlige finanser.

(Løbenr. 12029)

Rapporten og rådskonklusionerne ventes fremsendt til Det Europæiske Råd den

25.-26. marts 2004.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Vækst-initiativet tilsigter at øge og målrette investeringer mod transeuropæiske net-

værk og forskning og udvikling for at styrke det langsigtede vækstpotentiale. Der

sigtes på at fremme grænseoverskridende projekter, til fremme af det indre marked.

Dette må nødvendigvis blandt andet ske på fællesskabsniveau.

For så vidt angår Kommissionens rapport om initiativer på nationalt plan samt

rådskonklusionerne herom er der alene tale om en statusopgørelse.

Sagen skønnes at være i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprin-

cippet.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionens rapport om initiativer på nationalt plan samt rådskonklusionerne

herom vil hverken medføre statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens rapport om initiativer på nationalt plan samt rådskonklusionerne

herom har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Vækstinitiativet blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet

(ECOFIN) den 15. juli 2003 i forbindelse med fremlæggelsen af formandskabets

arbejdsprogram, forud for rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 2003 samt til for-

handlingsoplæg forud for rådsmødet (ECOFIN) den 25. november 2003.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(Løbenr. 12029)

Dagsordenspunkt 2:

Stabilitets- og vækstpagten: Vurdering af opdatere-

de stabilitets- og konvergensprogrammer (Tyskland, Spanien, Portugal og

Belgien)

Baggrund

Med det formål at fremme samordningen og overvågningen af medlemslandenes

økonomiske politikker og budgetter fremlægger eurolandene og landene uden for

euroen henholdsvis stabilitetsprogrammer og konvergensprogrammer. Det sker

som et led i udmøntningen af stabilitets- og vækstpagten. Stabilitets- og konver-

gensprogrammerne skal opdateres årligt.

Medlemslandenes programmer drøftes i Den Økonomiske og Finansielle Komité

(EFC), der afgiver en udtalelse til ECOFIN. ECOFIN afgiver på baggrund heraf en

udtalelse om hvert program.

ECOFIN afgav den 20. januar 2004 udtalelser om konvergens- og stabilitetspro-

grammerne for Danmark, Sverige, Finland og Østrig og den 10. februar 2004 udta-

lelser om konvergens- og stabilitetsprogrammerne for Frankrig, Storbritannien,

Italien, Holland, Grækenland, Irland og Luxembourg.

På ECOFIN den 9. marts 2004 behandles de opdaterede stabilitetsprogrammer for

Tyskland, Spanien, Portugal og Belgien.

Indhold

Stabilitetsprogram for Tyskland

Tyskland fremlagde sit stabilitetsprogram den 5. december 2003. Tyskland fremlag-

de et supplement til programmet den 29. januar i lyset af det endelige kompromis

vedrørende budgettet for 2004 og reformpakken, der blev opnået i Forligsudvalget

og bekræftet i Forbundsdagen og Forbundsrådet den 17. december 2003.

Tyskland skønner, at

underskuddet på det offentlige budget

steg fra 3,5 pct. af BNP i 2002

til 4,0 pct. af BNP i 2003 og planlægger at reducere underskuddet til 3,25 pct. af

BNP i 2004 og 2,5 pct. af BNP i 2005. Det planlægges herefter at reducere under-

skuddet yderligere med 0,5 pct. af BNP årligt, således at det vil udgøre 1,5 pct. af

BNP i 2007.

Tysklands konsolideringsplaner, der i programperioden således skal nedbringe det

faktiske underskud med i alt 2,5 pct. af BNP fra 2003 til 2007, bygger på en samlet

reduktion i udgifterne med 4,5 pct. af BNP, der mere end opvejer et samlet fald i

indtægterne med 2 pct. af BNP: De

offentlige udgifter

skønnes at falde gradvist fra 49,0

pct. af BNP i 2003 til 44,5 pct. af BNP i 2007. Hovedparten af forbedringerne på

udgiftssiden vedrører udgifter til sociale overførsler, offentligt ansatte og subsidier.

offentlige indtægter

ventes at falde gradvist fra 45 pct. af BNP i 2003 til 43 pct. af

BNP i 2007. Faldet skyldes primært reduktioner i sociale bidrag, mens skattetrykket

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skønnes at ville være stort set konstant, idet skattelettelserne ventes opvejet af ef-

fekten fra opsvinget.

(Løbenr. 12029)

Den

offentlige gæld

ventes at stige fra 64 pct. af BNP i 2003 til 65,5 pct. af BNP i 2005

og 2006, hvorefter gælden som følge af mindre budgetunderskud og højere vækst

ventes at falde svagt til 65,0 pct. af BNP i 2007.

Stabilitetsprogrammets budgetplaner er baseret på den forudsætning, at

realvæksten i

BNP

vil stige fra –0,1 pct. i 2003 til 1,7 pct. i 2004 for herefter at stige yderligere til

2,25 pct. per år i perioden 2005-2007. Vækstfremgangen ventes båret af først øget

eksport og herefter øget indenlandsk efterspørgsel.

Tyskland refererer til, at man på ECOFIN den 25. november 2003 forpligtede sig

til at reducere

det konjunkturrensede underskud

med 0,6 og 0,5 pct. af BNP i hhv. 2004

og 2005 – det vil sige i alt med 1,1 pct. af BNP – eller med mere, hvis det viser sig

nødvendigt for at bringe det faktiske underskud ned under 3 pct. af BNP i 2005.

Man forpligtede sig endvidere til at fortsætte konsolideringen efter 2005 gennem en

reduktion af det konjunkturrensede underskud på mindst 0,5 pct. af BNP årligt (for

at sikre en budgetsaldo tæt på balance eller i overskud og en faldende gældskvote).

Tyskland planlægger, at det konjunkturrensede underskud skal reduceres med 0,7

og 0,4 pct. af BNP i hhv. 2004 og 2005 og yderligere med 0,5 pct. af BNP årligt i

2006 og 2007, og anfører, at man således vil realisere de budgetforbedringer, som

man fra tysk side gav tilsagn om på ECOFIN.

Ifølge supplementet af 29. januar 2004 er saldoen og forbedringen heraf lidt større i

2004 og lidt mindre i 2005, i forhold til, hvad der blev skønnet i selve programmet

af 5. december 2003. Det skyldes primært, at den tyske regering på tidspunktet for

fremlæggelsen af programmet havde planlagt at fremrykke et trin i skattereformen

fra 2005 til 2004, men at fremrykningen efterfølgende kun blev delvist gennemført i

forbindelse med budget- og reformkompromiset den 17. december 2003.

Den tyske forbundsregering har ifølge stabilitetsprogrammet foretaget en reoriente-

ring af sin

finanspolitiske strategi

i lyset af den økonomiske afmatning. Det er fortsat et

hovedprincip, at der skal opnås balance på både det føderale budget og den samle-

de offentlige sektors budget, og at konsolideringen skal støttes af tiltag for at styrke

væksten i form af strukturreformer inden for rammen af programmet Agenda 2010.

Herudover er det et nyt eksplicit element i strategien, at væksten skal støttes af fi-

nanspolitisk stimulans.

Programmet anfører, at forbundsregeringen uden reservationer støtter Stabilitets-

og Vækstpagten, der er grundlaget for finanspolitisk koordination i Europa og bi-

drager til at sikre stabile betingelser for vækst og beskæftigelse. Regeringen finder,

at det hverken er nødvendigt eller tilrådeligt at ændre Pagten, der i kraft af den mel-

lemfristede målsætning giver tilstrækkeligt manøvrerum til at kunne håndtere kon-

junkturudsving.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det sig nødvendigt for at sikre, at man vil gennemføre yderligere tiltag, hvis det

viserunderstreges endvidere, at Tysklandoverholder sine tilsagn på ECOFIN den

25. november 2003.

Stabilitetsprogrammet anfører, at den langsigtede holdbarhed af de offentlige finan-

ser skal sikres af dels budgetkonsolidering og dels strukturreformer inden for ram-

merne af ”Agenda 2010”-programmet for arbejdsmarkedsreformer samt pensions-

(Løbenr. 12029)

og sundhedsreformer. Det anføres, at Forbundsfinansministeriet vil fremlægge sin

første rapport om de offentlige finansers langsigtede holdbarhed i løbet af 2004.

Tabel. 1.a. Makroøkonomiske nøgletal for Tyskland

2003

2004

Offentlige finanser,

pct. af BNP

Offentlige indtægter

45,0

44,5

Offentlige udgifter (inkl. renter)

49,0

48,0

Primær budgetsaldo

-0,9

-0,25

Budgetsaldo

(Stabilitetsprogram, opdatering af januar

2004)

2005

44,0

46,5

0,5

-2,5

65,5

2006

43,5

45,5

1,0

-2,0

65,5

2007

43,0

44,5

1,5

-1,5

65,0

Offentlig gæld

-4,0

64,0

-3,25

65,0

Programmets afrundede skøn anvender fjerdedele af et procentpoint.

Tabel 1.b. Makroøkonomiske nøgletal for Tyskland

2003

2004

Øvrige nøgletal

Real BNP-vækst, pct.

-0,1

1,7

Beskæftigelsesvækst, pct.

-1,0

-0,1

9,4

9,6

Ledighed, pct. af arbejdsstyrken

pct.

Inflation,

1,0

gap

Output

-1,8

-1,6

Konjunkturrenset budgetsaldo (Stabili- -3,1

-2,5

tetsprogram, opdatering af januar

2004)

Konjunkturrenset budgetsaldo (Kom- -3,2

-2,5

missionens vurdering på basis af det

tyske stabilitetsprogram)

2005

2,25

0,75

9,5

1,0

-0,9

-2,0

-2,2

2006

2,25

0,75

n.a.

1,0

-0,4

-1,5

-1,6

2007

2,25

0,75

n.a.

1,0

0,2

-1,0

-1,4

Kommissionens skøn (efterårsprognosen)

BNP-deflator

Kommissionens skøn på basis af det tyske stabilitetsprogram

Programmet og supplementet anvender skøn afrundet til fjerdedele af et procentpoint. Supplementet

anfører dog, at den konjunkturrensede saldo ventes forbedret med 0,7 og 0,4 pct. af BNP i hhv. 2004

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og 2005

Kommissionen

vurderer, at

budgetunderskuddet for 2003

måske vil blive en anelse

lavere end de 4 pct. af BNP, som ventes fra tysk side (de tyske myndigheder har

efterfølgende den 19. februar 2004 selv opgjort underskuddet for 2003 til 3,9 pct. af

BNP).

(Løbenr. 12029)

Kommissionen noterer, at Tyskland bekræfter sine forpligtelser af 25. november

2003 qua dels planlagte reduktioner af det konjunkturrensede underskud på 0,7 og

0,4 pct. af BNP i hhv. 2004 og 2005 med henblik på at bringe det faktiske under-

skud ned under 3 pct. af BNP i 2005, og dels et tilsagn om at iværksætte yderligere

tiltag, hvis det viser sig nødvendigt for at nå dette mål.

Kommissionen vurderer overordnet, at der er en væsentlig risiko for, at budgetun-

derskuddet fortsat vil udgøre over 3 pct. af BNP i 2005, idet hovedrisiciene er knyt-

tet til Tysklands vækstforudsætninger og udgiftsmål :

For så vidt angår det skønnede

budgetunderskud for 2004

på 3,25 pct. af BNP konsta-

terer Kommissionen, at der fra tysk side er planlagt en væsentlig konsolidering, idet

skattelettelserne mere end opvejes af en række forbedringer på udgiftssiden, herun-

der tiltag under det tyske reformprogram rettet mod udgiftskontrol i de sociale sik-

ringssystemer, især vedrørende arbejdsløshedsunderstøttelse, sundhedsudgifter og

pensioner.

Kommissionen vurderer, at vækstskønnet for 2004 på 1,7 pct. synes realistisk, men

at der alligevel er en række risici i forhold til målet for budgetunderskuddet på 3,25

pct. af BNP. Det største strukturelle problem i forhold til realiseringen af budget-

målet er den fortsatte risiko for, at delstaterne og de lokale myndigheder – der

sammen kontrollerer et budget, der er 1,5 gange så stort som det føderale budget –

ikke kan holde deres budgetrammer i overensstemmelse med aftalen om, at delsta-

ternes udgifter højst må stige med 1 pct. nominelt årligt i 2003 og 2004. Det er

endvidere ikke afgjort, om denne aftale vil blive fornyet for årene efter 2004. Det

påpeges, at der mange år i træk har været en klar afvigelse mellem de ambitiøse mål

for udgiftsreduktioner og de faktisk gennemførte udgiftsreduktioner. Hertil kom-

mer risici på indtægtssiden knyttet til virkningen af især Tysklands amnesti for ulov-

lig skatteunddragelse og usikkerheden omkring planerne om motorvejsafgifter for

lastbiler.

For så vidt angår det skønnede

budgetunderskud for 2005

på 2,5 pct. af BNP og de

skønnede underskud i 2006-2007 vurderer Kommissionen, at den klart største risi-

kofaktor er knyttet til forventningen til den årlige BNP-vækst på 2,25 pct. i 2005-

2007, der er optimistisk. Hvis der alternativt antages en vækst på 1,8 pct. i 2005, på

linje med Kommissionens eget skøn, vil underskuddet alt andet lige kun falde til 2,8

pct. af BNP, hvilket indebærer en langt mindre sikkerhedsmargin i forhold til 3-

procentsgrænsen. Kommissionen påpeger, at en vækstrate på 2,25 pct. ligger væ-

sentligt over den skønnede potentielle vækstrate på ca. 1,5 pct. og den faktiske gen-

nemsnitlige vækstrate i Tyskland de seneste 10 år. Selv om de gennemførte og plan-

lagte strukturreformer kan ventes at have positive effekter på væksten og den po-

tentielle vækst, indeholder programmet ikke vurderinger af størrelsen og timingen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af reformernes effekter.

Kommissionen vurderer, at den tyske budgetudvikling er utilstrækkelig til at sikre,

at Stabilitets- og Vækstpagtens mellemfristede målsætning om et budget tæt på ba-

lance eller i overskud kan opfyldes inden for programperioden, og at en budget-

margin, der er tilstrækkelig til at sikre, at underskuddet ikke over-skrider 3 pct. af

BNP under normale konjunkturudsving, ikke vil blive opnået før 2007.

(Løbenr. 12029)

Kommissionen påpeger, at Tyskland i sit program fastholder, at det er et mål at

opnå et balanceret budget, men at programmet i modsætning til tidligere ikke angi-

ver et bestemt år, hvor målsætningen skal være opfyldt. Kommissionen påpeger

endvidere, at Tysklands udvidelse af sin finanspolitiske strategi med eksplicit vægt

på finanspolitisk stimulans indebærer risici, der især er knyttet til gennemførelsen af

skattelettelser. Effekterne af skattelettelser vil muligvis være begrænsede, da den

private sektor er klar over, at nettoindkomstgevinster som følge af skattelettelser

nødvendigvis skal kompenseres af stramninger i fremtiden, givet de stramme bud-

getforhold, hvilket bekræftes af den høje private opsparingskvote i Tyskland.

Kommissionen konstaterer, at Tysklands offentlige gældskvote er steget fra 40 pct.

af BNP i 1991 til et niveau væsentligt over 60-procentsgrænsen og ifølge program-

met først kan ventes at falde svagt til 64,5 pct. af BNP i 2007, og vurderer, at

gældskvoten kan udvikle sig mindre gunstigt, givet usikkerheden omkring vækst og

gennemførelsen af budgetplanerne.

For så vidt angår strukturreformer, der understøtter budgetkonsolidering, finder

Kommissionen, at Tyskland har gjort og er i gang med vigtige fremskridt inden for

rammerne af Agenda 2010, især i kraft af de pensions- og sundhedsreformer, der alt

andet lige reducerer udgifterne på disse områder, samt de arbejdsmarkedsreformer,

der styrker incitamenterne til at tage beskæftigelse, strammer rådighedskriterier og

varigheden af arbejdsløshedsunderstøttelse, styrker effektiviteten af arbejdsformid-

lingen og øger fleksibiliteten i jobbeskyttelsesreglerne for mindre virksomheder.

Der er ifølge Kommissionen en væsentlig risiko for, at Tysklands offentlige finanser

ikke er holdbare på lang sigt, også selv om planerne for budgetkonsolidering og

reformer gennemføres. På basis af nuværende politikker vurderer Kommissionen,

at den offentlige gældskvote som følge af den demografiske udvikling vil kunne

holde sig nogenlunde konstant de næste 20 år, men at den herefter vil stige væsent-

ligt.

Kommissionen finder, at Tysklands økonomiske politik kun delvis er i overens-

stemmelse med de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer, især for så vidt

angår anbefalingerne til finanspolitikken.

Stabilitetsprogram for Spanien

Den overordnede finanspolitiske strategi er ikke ændret i det opdaterede sta-

bilitetsprogram for Spanien i perioden 2003-2007. Der sigtes fortsat mod

makroøkonomisk stabilitet og offentlige finanser tæt på balance eller i over-

skud gennem stram styring af de offentlige finanser. Bl.a. har man vedtaget en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ny lov omdet generelle budget skalmed virkning fra 2003, hvorefter alle del-

sektorer i budgetmæssig stabilitet udvise balance eller overskud. Generelt

ligger det opdaterede program tæt på forrige års program for så vidt angår

både antagelser, prognoser og målsætninger.

Den internationale økonomiske afmatning har dog været mere vedholdende end

tidligere forventet, og skønnet for BNP-væksten er nedjusteret til 2,3 pct. i 2003

mod de forventede 3 pct. i forrige års program. Herefter baseres det opdaterede

stabilitetsprogram på antagelser om årlig BNP-vækst på 3 pct.

(Løbenr. 12029)

En nævneværdig positiv afvigelse i det opdaterede stabilitetsprogram i forhold til

forrige års program angår budgetsaldoen for 2003, hvor målsætningen fra forrige

års program om balance blev mere end opnået, idet der nu ventes et overskud på

0,5 pct. af BNP. Dette tilskrives primært højere end forventet vækst i beskæftigel-

sen med afledte positive effekter i forhold til skatteindtægter og udgifter til sociale

overførsler samt indenlandsk efterspørgsel. I resten af programperioden forventes

først balance og herefter et lille overskud på de offentlige finanser stigende til 0,3

pct. i 2007. På den primære budgetsaldo forventes et overskud på mellem 2,5 pct.

og 3 pct. i hele programperioden.

På baggrund af en offentlig budgetsaldo tæt på balance eller i overskud og den for-

udsatte vækst i BNP ventes den offentlige gæld i forhold til BNP at fortsætte sit

forholdsvist markante fald fra 54,5 pct. af BNP i 2002 over 51,8 pct. af BNP i 2003

til under 44 pct. af BNP i 2007.

Tabel 2.a. Makroøkonomiske nøgletal for Spanien

2002

2003

Offentlige finanser,

pct. af BNP

Offentlige indtægter

39,8

40,0

Offentlige udgifter (inkl. renter)

39,7

39,6

Primær budgetsaldo

2,8

3,0

0,1

0,5

2004

40,0

2,6

0,0

49,6

2005

40,0

39,9

2,5

0,1

47,7

2006

40,0

39,8

2,6

0,2

45,7

Budgetsaldo

Offentlig gæld

54,5

51,8

Beskæftigelsesvæksten er fortsat og ventes efter et svagt fald i 2002 på grund af den

generelle økonomiske afmatning igen at have stigende tendens med rater på over 2

pct. i sidste del af programperioden. Tilsvarende ventes ledigheden efter en svag

stigning i 2002 til det forholdsvist høje nuværende niveau på over 11 pct. af ar-

bejdsstyrken at falde fra 2003 og frem, først svagt og siden accelererende til knap 8

pct. mod slutningen af programperioden.

Inflationen ventes at fortsætte sit fald fra 4,0 pct. i 2003 over 2,9 pct. i 2004 til an-

slået 2,6 pct. i den sidste del af programperioden. I forrige års program ventedes

inflationen dog allerede at være faldet til under 3 pct. i 2003.

Tabel 2.b. Makroøkonomiske nøgletal for Spanien

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Øvrige nøgletal

Real BNP-vækst, pct.

Beskæftigelsesvækst, pct.

Ledighed, pct. af arbejdsstyrken

Inflation, pct. (BNP deflator)

Output gap (Hodrick-Prescott filter)

Konjunkturrenset budgetsaldo

2002

2,0

1,5

11,4

4,4

2003

2,3

1,8

11,3

4,0

-0,2

0,6

2004

3,0

1,9

11,0

2,9

-0,1

0,1

2005

3,0

2,1

10,0

2,6

-0,1

0,1

2006

3,0

2,1

8,9

2,6

0,0

0,2

(Løbenr. 12029)

Kommissionen vurderer, at det spanske stabilitetsprogram er i overensstemmelse

med stabilitets- og vækstpagten og med adfærdskodeksen for stabilitets- og konver-

gensprogrammerne.

Kommissionen vurderer endvidere, at de indeholdte antagelser og prognoser i det

opdaterede spanske stabilitetsprogram overordnet er realistiske og i overensstem-

melse med Kommissionens prognose fra efteråret 2003, om end programmets for-

ventede inflationsudvikling findes en anelse optimistisk, specielt for så vidt angår

det skarpe fald i 2004, og under alle omstændigheder forudsætter løntilbageholden-

hed. De finanspolitiske målsætninger vurderes at være fornuftige og med rigelig

sikkerhedsmargin i forhold til 3 pct.-målsætningen for den offentlige sektors saldo

også under en mindre positiv end forventet økonomisk udvikling. Kommissionen

vurderer endda, at den forventede budgetbalance i 2004 meget muligt vil blive bed-

re end opnået i lyset af det ventede internationale økonomiske opsving.

På denne baggrund konkluderer Kommissionen, at den planlagte finanspolitik er

tilstrækkelig til at sikre opfyldelse af Stabilitets- og vækstpagtens mellemfristede

målsætning om offentlige finanser i balance eller overskud.

For så vidt angår den langsigtede finanspolitiske holdbarhed vurderer Kom-

missionen, at Spanien i lyset af den forventede mellemfristede finanspolitiske

udvikling og betydelige gældsnedbringelse og programmets langfristede prog-

noser for aldersrelaterede udgifter er forholdsvist vel rustet til at håndtere de

budgetmæssige udfordringer ved befolkningens aldring. Dette styrkes af for-

skellige planlagte og iværksatte tiltag, herunder etablering af pensionsfonde til

fremtidige udbetalinger og strukturreformer på arbejdsmarkedet med henblik

på at øge arbejdsstyrken. Kommissionen tager dog forbehold for usikkerhe-

den forbundet med de underliggende demografiske antagelser, herunder im-

migrationseffekter der er særligt vanskelige at forudsige. Hertil kommer de

forventet betydeligt øgede pensionsudgifter på lang sigt – den ventede for-

øgelse er blandt de højeste i EU – hvorfor Kommissionen finder behov for

gennemførelse af tiltag, herunder specielt omfattende reformer af pensionssy-

stemet, med henblik på at forhindre uholdbare offentlige udgiftsstigninger.

Idet der endnu ikke er taget skridt til gennemførelse af en sådan pensionsre-

form eller fastlagt en tidsplan for en kulegravning af pensionssystemet, finder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen, at stabilitetsprogrammet kun delvist er i overensstemmelse

med anbefalingerne fra de overordnede økonomisk-politiske retningslinier.

Stabilitetsprogram for Portugal

I 2001 havde Portugal et budgetunderskud på 4,4 pct. af BNP. På den baggrund

besluttede Rådet (ECOFIN) den 5. november 2002, at der forelå et uforholdsmæs-

sigt stort underskud og opfordrede Portugal til bringe forholdet i orden senest in-

den udgangen af 2003.

Allerede i 2002 var underskuddet faldet til 2,7 pct. af BNP. Forbedringen af saldoen

skyldtes imidlertid i høj grad engangseffekter, der bidrog med 1,5 pct.enheder. Den

finanspolitiske konsolidering har skullet finde sted i en lavkonjunktur (recession),

(Løbenr. 12029)

idet BNP-væksten i 2002 og 2003 var henholdsvis 0,4 og -0,8 pct., jf. tabel

3a.

Med

henblik på at skulle undgå at skulle stramme kraftigt under ugunstige konjunktur-

forhold valgte regeringen - igen i 2003 - at benytte engangsforbedringer svarende til

2 pct.enheder af BNP for at holde budgetsaldoen over 3-procentsgrænsen.

Tabel 3.a. Makroøkonomiske nøgletal

Offentlige finanser, pct. af

2002

BNP

Offentlige indtægter

43,3

Offentlige udgifter

46,1

Primær budgetsaldo

N.A.

Renteudgifter (netto)

3,0

-2,7

Budgetsaldo

58,1

Offentlig gæld

2003

44,1

47,0

-0,1

2,9

-2,9

59,5

2004

43,7

46,6

0,1

2,9

-2,8

60,0

2005

43,2

45,4

0,9

3,1

-2,2

59,7

2006

42,9

44,5

1,5

3,0

-1,6

60,2

2007

42,5

43,5

2,0

3,0

-1,1

58,6

Både Kommissionen og regeringen forventer et underskud på ca. 2,9 pct. af BNP i

2003, men ifølge seneste data er det muligt, at underskuddet viser sig at bryde græn-

sen på 3 pct. i 2003. Den endelige saldo vil fremgå i forbindelse med indrapporte-

ringen af underskud og gæld i marts 2004, hvor Kommissionen vil vurdere, om

Portugal har efterkommet henstillingen under artikel 104(7), jf. ovenfor.

I 2004 ventes underskuddet at falde til 2,8 pct. af BNP, idet bidraget fra engangs-

indtægter ventes at være ca. 1,1 pct.enhed. Underskuddet ventes at nå ca. 1,1 pct. af

BNP i 2007, jf. tabel 3a. Strategien bag den mellemfristede budgetmæssige konsoli-

dering er identisk med den i det forrige program og er baseret på tre elementer: 1)

En ambitiøs plan for strukturreformer med fokus på udgiftstunge områder, herun-

der offentlig administration, sundhedsvæsenet, uddannelsessektoren og pensions-

området, 2) en begrænsning af de offentlige udgifter via tilbageholdenhed mht. of-

fentlige lønninger og et delvist ansættelsesstop og 3) (i modsat retning) en nedsæt-

telse af selskabsskatterne mhp. forbedring af konkurrenceevnen. Herudover forven-

tes den i 2002 vedtagne lov, "Budgetary framework Law", at have forstærket koor-

dinationen af budgetpolitikken på tværs af alle niveauer i den offentlige sektor.

På baggrund af det store budgetunderskud og den generelle lavkonjunktur vurderes

den offentlige gæld i pct. af BNP i programmet at ville stige med ca. 7 pct.enheder

fra 2000-2004. Herved når gælden et niveau på 60 pct. af BNP i 2004, hvorefter

den ventes af aftage og nå 57 pct. af BNP i 2007, jf. tabel 3a.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Portugal venter at væksten stiger fra ca. 1 pct. i 2004 til ca. 2,8 pct. i 2006, jf. tabel

3b,

og for så vidt angår inflationen vurderes den at aftage fra ca. 3,3 pct. i 2003 til

ca. 2,0 pct. i 2004-2006.

Tabel 3.b. Makroøkonomiske nøgletal

Øvrige nøgletal

BNP-vækst, pct.

Ledighed, pct. af arbejdsstyrken

Beskæftigelsesvækst

Inflation, pct. (HICP)

Output gap (Kommissionen), pct. af BNP

2002

0,4

5,1

0,2

3,7

0,2

2003

-0,8

6,4

-0,8

3,3

-2,3

2004

1,0

6,7

0,4

2,0

-3,0

2005

2,5

6,1

1,2

2,0

-2,6

2006

2,8

5,4

1,3

2,0

-1,9

(Løbenr. 12029)

Output gap (PRTs egen metode), pct. af

BNP

Konjunkturrenset budgetsaldo (Kommis-

sionen), pct. af BNP

N.A

-2,8

-2,3

-2,1

-3,5

-1,7

-3,7

-1,3

-3,7

-0,9

Kommissionen anfører, at de sociale overførsler, herunder pensioner, er vokset

betragteligt i de seneste år. I programmet er implicit forudsat en kraftig nedgang i

væksten i overførslerne fra en årlig vækst på 10 pct. i perioden 2000 - 2003 til ca.

4,5 pct. i perioden 2004-2007. Kommissionen påpeger, at Programmet ikke nævner

de konkrete strukturelle tiltag, der vil skulle tilvejebringe denne afdæmpning. Speci-

elt nævnes ikke tiltag, der skal sikre færdiggørelsen af den igangværende pensionsre-

form fra 2001.

På baggrund af den indeværende udskydelse af målet om et balanceret budget op-

fordres Portugal af Kommissionen til at tilstræbe, at de planlagte udgiftsreduktioner

i Programmet

overholdes, og at

administrationen af skatter gøres mere effektiv. Dette

vil på sigt reducere behovet for at gøre brug af engangsindtægter som kompensati-

on for nødvendige strukturelle reformer.

Kommissionen vurderer, at det på baggrund af den nuværende økonomiske politik

ikke kan udelukkes, at der vil opstå problemer med den finanspolitiske holdbarhed

på det lange sigt. Såfremt den i Programmet planlagte konsolidering ikke finder sted

tids nok, kan budgetunderskuddet føre til et for højt gældsniveau i betragtning af

det kommende aldringsproblem.

Programmet vurderes af Kommissionen til at være i rimelig overensstemmelse med

BEPG-anbefalingerne, navnlig for så vidt angår budgetmæssige tiltag.

Stabilitetsprogram for Belgien

Belgiens stabilitetsprogram for perioden 2004-2007 er det første program siden den

nuværende regering tiltrådte (i juli 2003 efter valget den 18. maj). Det vurderes i

programmet, at regeringen i den kommende tid står overfor især tre udfordringer:

1) at efterleve kravene i Stabilitets- og Vækstpagten, 2) nedbringe den offentlige

gæld og 3) øget beskæftigelse inden for rammerne af sunde offentlige finanser.

I forlængelse heraf nævnes tre regler, der skal gælde for de nye budgetrammer: 1)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

opnå balance i 2004 og 2005 med efterfølgende overskud på 0,3 pct. af BNP i 2007,

så gælden bringes ned til under 90 pct. af BNP ved udgangen af 2007, 2) fastholde

finansiel balance i de sociale sikringssystemer, og 3) en reduktion af den offentlige

sektor som andel af BNP.

Det forventes således, at de offentlige budgetter vil være i balance frem mod slut-

ningen af programperioden, hvor man i 2007 forventer et mindre overskud. Grun-

det den høje offentlige gæld (over 100 pct. af BNP i 2003) er de belgiske udgifter til

rentebetalinger forholdsvis høje – mellem 5,4 pct. af BNP i 2003 og 4,5 pct. i 2007

– hvilket også ses ved det relativt høje overskud på den primære budgetsaldo.

Fraregnet reinvesteringer i offentlige virksomheder er målet for den reale vækst i de

statslige (føderale) primære udgifter 1,2 pct. p.a. (nogenlunde tilsvarende målet for

(Løbenr. 12029)

2003). Prioriteringerne er bl.a. investeringerne i jernbane-net, modernisering af det

belgiske postsystem samt udgifter til retssystemet og politiet.

De offentlige indtægter forventes også at falde som andel af BNP. Denne udvikling

kan især henføres tiltag på skatteområdet. Fra 2004 ikrafttræder en række justeringer

for så vidt angår indirekte skatter, mens en (person)skattereform, der vil være fuldt

implementeret fra 2005, og sænkning af sociale bidrag også spiller ind i denne pro-

gramperiode.

Skattereformen vil indebære en justering af mellemskattesatser, en reduktion af

forskelsbehandlingen af gifte og samboende par samt etablering af et skattekreditsy-

stem for lavindkomster. For så vidt angår arbejdsmarkedet sænkes sociale bidrag for

visse grupper. Endvidere gennemførtes i 2003 tiltag for at forlænge arbejdslivet,

mens arbejdsgivere og fagforeninger påtog sig at arbejde for, at 60.000 arbejdere

årligt (mellem 2004-2010) skal modtage en form for (efter)uddannelse. Målgruppen

er her risikogrupper som ældre, ufaglærte mv.

Med henblik på at finansiere de stigende udgifter til pensioner i perioden 2010-2030

som følge af den aldrende befolkning etableredes i 2001 en Ageing Fund, der finan-

sieres af offentlige overskud. Det forventes, at fonden ved udgangen af 2004 vil

være i størrelsesordenen 3,4 pct. af BNP.

Tabel. 4.a. Makroøkonomiske nøgletal for Belgien

2003 2004

Offentlige finanser, pct. af BNP

Offentlige indtægter

50,5

49,7

Offentlige udgifter (inkl. renter)

50,2

49,6

Primær budgetsaldo

5,6

5,1

Budgetsaldo

0,2

0,0

Offentlig gæld

102,3

97,6

Tabel 4.b. Makroøkonomiske nøgletal for Belgien

2003

2004

Øvrige nøgletal, pct. af BNP

Real BNP-vækst, pct.

0,9

1,8

Beskæftigelsesvækst, pct.

-0,1

0,7

Ledighed, pct. af arbejdsstyrken

8,0

8,2

2005

49,0

4,8

0,0

93,6

2005

2,8

0,9

8,0

2006

48,4

4,7

0,0

90,1

2006

2,5

0,9

7,9

2007

48,2

47,9

4,8

0,3

87,0

2007

2,1

0,6

7,9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Inflation, pct. (HICP)

Output gap

Konjunkturrenset budgetsaldo (Bel-

giens stabilitetsprogram)

Konjunkturrenset

budgetsaldo

(Kommissionens vurdering)

1,6

-0,9

0,8

1,4

-0,9

0,6

1,4

-0,1

0,1

0,2

1,4

0,2

-0,1

0,0

1,4

0,1

0,2

0,3

Kommissionen vurderer, at de makroøkonomiske rammer i Belgiens stabilitetspro-

gram er realistiske, om end Kommissionen forventer en smule lavere økonomiske

vækst i 2005 end de i programmet forudsete 2,8 pct. Kommissionens beregninger

for den strukturelle budgetsaldo afviger endvidere meget lidt fra resultaterne i pro-

grammet.

(Løbenr. 12029)

Med den forventede udvikling i Belgiens offentlige finanser vurderer Kommissio-

nen, at der er en tilstrækkelig margen i forhold 3 pct.-kravet i Stabilitets- og Vækst-

pagten.

På trods af at budgetstrategien skitseret i programmet er på linie med en forbedring

af holdbarheden af de offentlige finanser, vurderer Kommissionen fortsat ikke, at

holdbarheden af de offentlige finanser er sikret. Således vurderer Kommissionen, at

det er nødvendigt at nedbringe gælden, øge tilbagetrækningsalderen, styrke finansie-

ringen af den etablerede Ageing Fund og foretage en reform af pensionssystemet

for at forberede de offentlige budgetter på effekterne af en aldrende befolkning.

Kommissionen finder, at stabilitetsprogrammet mangler informationer om, hvor-

dan den i de overordnede økonomisk-politiske retningslinier anbefalede begræns-

ning af den reale vækst – på 1,5 pct. – i de statslige udgifter og social sikring skal

opnås.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Proceduren vedrørende medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer

har ikke statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Finanspolitik er det enkelte medlemslands eget ansvar inden for rammerne af de

overordnede økonomisk-politiske retningslinier, traktatens bestemmelser om fi-

nanspolitik samt stabilitets- og vækstpagten. Medlemslandene skal på grund af den

gensidige påvirkning mellem landenes økonomier betragte deres økonomiske poli-

tikker som et spørgsmål af fælles interesse og samordne dem i ECOFIN. Eurolan-

dene fremlægger stabilitetsprogrammer og de øvrige lande fremlægger konvergens-

programmer som et led i den multilaterale overvågning og koordination af den

økonomiske politik, der gennemføres på fællesskabsplan. Sagen skønnes at være i

overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget notater om dette års opdate-

rede stabilitetsprogrammer for Tyskland, Spanien, Portugal og Belgien. Stabilitets-

og konvergensprogrammerne for Danmark, Sverige, Finland og Østrig blev forelagt

Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (ECOFIN) den 20. januar 2004.

Stabilitets- og konvergensprogrammer for Frankrig, Storbritannien, Italien, Hol-

land, Grækenland, Irland og Luxembourg blev forelagt Folketingets Europaudvalg

forud for rådsmødet (ECOFIN) den 10. februar 2004. Selve konvergensprogram-

met for Danmark blev fremsendt til Europaudvalget den 28. november 2003 [alm.

del bilag 270].

(Løbenr. 12029)

Dagsordenspunkt 3: Direktiv om rentebeskatning

1. Baggrund og indhold

ECOFIN ventes at skulle drøfte skattepakken og forhandlingerne med

tredjelandene og tilknyttede områder vedr. rentebeskatning i opfølgning på

drøftelsen på ECOFIN den 10. februar 2004.

Rentebeskatningsdirektivet blev sammen med den samlede skattepakke ved-

taget den 3. juni 2003. Direktivets gennemførelse forudsætter, at visse tredje-

lande og tilknyttede områder indfører foranstaltninger for at sikre beskatnin-

gen af rentebetalinger fra disse lande og områder til personer, der er bosat i

EU-lande.

Rentebeskatningsdirektivets artikel 17 medfører, at EU-landene skulle vedta-

ge de nødvendige love m.v. senest den 1. januar 2004 for at efterkomme di-

rektivet, og at disse bestemmelser skal have virkning, således at direktivet

træder i kraft fra og med 1. januar 2005, forudsat

at Schweiz, Andorra, Liechtenstein, Monaco og San Marino fra samme dato

anvender foranstaltninger svarende til direktivets foranstaltninger i overens-

stemmelse med aftaler, som de har indgået med EU efter enstemmig afgø-

relse i Rådet, og

at der er indgået aftaler eller andre ordninger med alle relevante afhængige

eller associerede territorier (Kanaløerne, Isle of Man og afhængige eller as-

socierede territorier i Caribien) om, at de fra samme dato indfører automa-

tisk udveksling af renteoplysninger efter direktivets regler, idet de dog - lige-

som Belgien, Luxembourg og Østrig - kan opkræve kildeskat med provenu-

deling i en overgangsperiode.

Senest den 1. juli 2004 skal ECOFIN med enstemmighed træffe beslutning om,

hvorvidt disse betingelser vedrørende tredjelande og tilknyttede områder er opfyldt,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

således at direktivet kan træde i kraft den 1. januar 2005. Hvis dette ikke er tilfældet,

skal ECOFIN med enstemmighed beslutte en ny dato for direktivets ikrafttrædelse.

Der er stort set enighed mellem EU og Schweiz, idet substansen i skatte-aftalen er

forhandlet på plads.

ECOFIN godkendte den 19. marts og 3. juni 2003 et aftaleudkast med Schweiz,

baseret på fire nøglepunkter vedrørende rentebeskatning:

en kildeskat med provenudeling:

Schweiz opkræver kildeskat af rentebetalinger

fra Schweiz til personer i EU-lande – med en sats på 15 pct. de første tre år

efter ikrafttrædelsen af aftalen, 20 pct. de næste tre år og derefter 35 pct. –

og overfører 75 pct. af provenuet fra kildeskatten til rentemodtagers bo-

pælsland (svarende til ordningen for Østrig, Luxembourg og Belgien).

frivillig indberetning og udlevering af information:

Schweiz vil tillade en procedure

som tillader skatteyderen at undgå kildeskat ved at give betalingsagenten

fuldmagt til at indberette rentebetalingen til myndighederne, så der kan

gennemføres beskatning i bopælslandet.

(Løbenr. 12029)

informationsudveksling

vedrørende renter efter anmodning i sager, der omfat-

ter

skattesvig eller lignende

det land, der anmodes om oplysninger.

revisionsklausul

om, at aftalen skal revideres i lyset af den internationale ud-

vikling.

Schweiz får opfyldt et krav om, at EU-lande ikke må beskatte udbytte-, rente- og

royalty-beløb, som selskaber i disse lande betaler til schweiziske selskaber, ligesom

Schweiz ikke må beskatte modsatrettede betalinger, i overensstemmelse med mo-

der/datterselskabsdirektivet og rente/royaltydirektivet.

Schweiz vil ikke underskrive skatte-aftalen, før alle andre forhandlinger mellem EU

og Schweiz på andre områder er afsluttet. De udestående spørgsmål vedrører

Schweiz’ deltagelse i Schengen/Dublin-acquiset og samarbejde om svigbekæmpelse

i relation til handel mellem EU og Schweiz.

ECOFIN besluttede endvidere den 3. juni 2003, at de samme fire punkter vedr.

rentebeskatning skal danne basis for aftaler med Andorra, Liechtenstein, Monaco

og San Marino.

Ved de efterfølgende forhandlinger har Andorra, Liechtenstein, Monaco og San

Marino fremsat en række krav om modydelser som betingelse for at indføre foran-

staltninger svarende til direktivets foranstaltninger for at sikre beskatningen af ren-

tebetalinger fra disse lande til personer i EU-lande. De fire landes krav vedrører

både beskatning og andre områder:

Andorra: Monetær aftale om indførelse af euroen og ret til at udstede euromønter,

samme fordele efter moder/datterselskabsdirektivet og rente-/royaltydirektivet som

Schweiz, ophævelse af kildeskat på betalinger vedr. transaktioner for finansielle

tjenesteydelser m.v. ydet af personer og organisationer i Andorra, fjernelse af An-

dorra fra EU-landes lister over skattely-lande, indgåelse af samarbejdsaftaler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Liechtenstein: SammeSchweiz. efter moder/datterselskabsdirektivet og rente-

/royaltydirektivet som fordele

Monaco: Fjernelse af Monaco fra EU-landes lister over skattely-lande og ophævelse

af kildeskat på rentebetalinger fra EU-lande til personer i Monaco, adgang for Mo-

naco til EU’s indre marked for finansielle tjenesteydelser.

San Marino: Adgang for San Marino til EU’s indre marked for finansielle tjeneste-

ydelser, deltagelse i EU’s forsknings-programmer, dobbeltbeskatningsaftaler med

EU-landene, samme fordele efter moder/datterselskabsdirektivet og rente-

/royaltydirektivet som Schweiz, aftale vedr. moms med EU. San Marino har endvi-

dere ikke accepteret de kildeskattesatser, som indgår i rentebeskatningsdirektivet og

Schweiz-aftalen.

De tilknyttede områder

UK’s kronbesiddelser, d.v.s. Jersey, Guernsey og Isle of Man, er – i et samarbejde

med Kommissionen og formandskabet – i gang med at udarbejde en modelaftale,

som kan danne grundlag for bilaterale aftaler mellem de respektive individuelle om-

råder og individuelle EU-lande.

(Løbenr. 12029)

UK har oplyst, at aftaler i lighed med aftalerne med Kronbesiddelserne forventes at

kunne indgås med UK’s caribiske territorier, d.v.s. Anguilla, Jomfruøerne, Montser-

rat og Turk and Caicos Islands. Cayman Islands har endnu ikke givet tilsagn om at

ville indgå aftaler.

Holland har oplyst, at Aruba og Antillerne har givet tilsagn om at medvirke til sik-

ring af rentebeskatning på grundlag af modelaftaler.

På

ECOFIN den 10. februar 2004

modtog Rådet en rapport om situationen i

forhold til Schweiz og forhandlingerne om rentebeskatning med Andorra,

Liechtenstein, Monaco og San Marino samt UK’s og Hollands tilknyttede

områder.

Rådet støttede enstemmigt Kommissionens forhandlingsposition og var enige om

ikke at acceptere indrømmelser til tredjelandene. Med hensyn til aftalen med

Schweiz vedtog Rådet enstemmigt, at aftalen i sig selv er et afbalanceret resultat

for begge parter, og at den b r afsluttes uden yderligere forsinkelse og uafh ngigt

af de igangv rende forhandlinger p andre omr der. R det understregede, at der i

rette tid skal indg s aftaler med b de tredjelandene og UK’s og Hollands tilknyt-

tede omr der, s rentebeskatningsdirektivet som planlagt kan tr de i kraft fra den

1. januar 2005.

2. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Drøftelsen vedrørende forhandlingerne med tredjelande og tilknyttede områder om

rentebeskatning har i sig selv ikke nogen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser. Fuld gennemførelse af rentebeskatningsdirektivet og –aftalerne

skønnes at have en gunstig virkning på statsfinanserne.

En imødekommelse af krav, som ville indebære afskaffelse af kildeskat på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udbytte-, rente- og royalty-betalinger til de pågældende lande samt fjernelse

fra lister over skattely-lande, ville have lovgivningsmæssige konsekvenser og

statsfinansielle konsekvenser i form af mindre skatteprovenu, helt afhængig af

de præcise tiltag.

3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Forhandlinger om indgåelse af aftaler vedrørende rentebeskatning med tredjelande

og tilknyttede områder i overensstemmelse med EU's rentebeskatningsdirektiv va-

retages på fællesskabsniveau, hvorfor sagen er i overensstemmelse med nærheds- og

proportionalitetsprincippet.

4. Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Skattepakken har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg, herunder se-

nest til forhandlingsoplæg forud for ECOFIN den 19. marts 2003 og endvidere

forud for vedtagelsen af skattepakken på ECOFIN den 3. juni 2003, mens spørgs-

målet om rentebeskatningsaftaler med tredjelande og tilknyttede områder blev fore-

lagt forud for ECOFIN den 10. februar 2004.

(Løbenr. 12029)

Dagsordenspunkt 4 a): EU-budget: Decharge-procedure vedr. gennemfø-

relse af budgettet for 2002

Baggrund og indhold

På ECOFIN den 24. november 2003 præsenterede Revisionsretten sin årsberetning

for regnskabsåret 2002. ECOFIN tog Revisionsrettens præsentation af årsberetnin-

gen til efterretning og anmodede Coreper om at gennemgå beretningen med hen-

blik på udarbejdelse af Rådets henstilling til Europa-Parlamentet om meddelelse af

decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet, jf. artikel 276, stk. 1 i

EF-traktaten. På denne baggrund forventes ECOFIN den 9. marts 2004 at vedtage

henstilling om meddelelse af decharge for regnskabsåret 2002.

Det er Europa-Parlamentet, der træffer afgørelse om decharge til Kommissionen

for gennemførelsen af budgettet, jf. artikel 276, stk. 2 i EF-traktaten. Kommissio-

nen skal efterfølgende træffe alle egnede foranstaltninger til at efterkomme be-

mærkningerne i såvel Parlamentets afgørelse som Rådets henstilling om decharge,

jf. artikel 276, stk. 3 i EF-traktaten.

Revisionsrettens årsberetning

Generelt om årsberetningen

Revisionsrettens årsberetning, der omhandler samtlige indtægter og udgifter i Fæl-

lesskabet, offentliggøres efter hvert regnskabsårs afslutning. Beretningen har forin-

den været oversendt til Fællesskabets øvrige institutioner med henblik på indhent-

ning af besvarelser til Revisionsrettens bemærkninger, jf. artikel 248, stk. 4 i EF-

traktaten.

Som en vigtig del af beretningsarbejdet afgiver Revisionsretten en revisionserklæ-

ring til Europa-Parlamentet og Rådet om henholdsvis regnskabernes

rigtighed

og de

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed

(den såkaldte Décla

d’Assurance eller blot DAS), jf. artikel 248, stk. 1 i EF-traktaten.

Regnskabernes rigtighed

I årsberetningen anfører Revisionsretten, at regnskabet for 2002 - med visse reser-

vationer grundet svagheder ved Kommissionens regnskabsførelse - generelt giver et

retvisende billede af Fællesskabets indtægter og udgifter samt dets finansielle stilling

ved årets udgang.

Rettens forbehold skyldes, at Kommissionens regnskabssystem ikke giver fuld sik-

kerhed for en fuldstændig opgørelse af Fællesskabernes aktiver og passiver. Retten

noterer sig, at Kommissionen har vedtaget en handlingsplan for modernisering af

sit regnskabssystem, der imødekommer mange af Rettens tidligere kritikpunkter.

Handlingsplanen forventes at give resultater fra 2005, hvilket Retten dog finder for

optimistisk henset til, hvor dybtgående en reform af regnskabssystemet, der er tale

om.

De underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed

På grundlag af resultaterne af revisionen mener Retten, at de transaktioner, der lig-

ger til grund for regnskabet for 2002, som helhed betragtet er lovlige og formelt

(Løbenr. 12029)