Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del Bilag 634
Offentligt
1465477_0001.png
PDF udgave (27 KB)
Justitsministeriet
Lovafdelingen
Kontor:
Sagsnr.:
Dok.:
Menneskeretsenheden
2004-792-0838
DBO21385
Besvarelse af spørgsmål nr. 159 af 9. februar 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del –
bilag 471).
Spørgsmål nr. 159:
”Ministeren bedes redegøre for, efter hvilken procedure danske kandidater til
dommerembeder ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og De Europæiske
Fællesskabers Domstol udvælges, og hvordan disse procedurer adskiller sig fra
proceduren ved besættelse af nationale dommerembeder.”
Svar:
1.
For så vidt angår proceduren ved besættelse af danske dommerembeder fremgår det af
retsplejelovens § 42, stk. 1, at faste dommere ved rigets almindelige domstole beskikkes af kongen.
I 1998 blev der gennemført en reform af domstolenes forhold, hvorved Dommerudnævnelsesrådet
blev oprettet, og det blev lovfæstet, hvilke hensyn der skal lægges til grund ved udnævnelse af
dommere. Udnævnelse finder sted efter offentligt opslag.
Det fremgår af retsplejelovens § 43, at besættelsen af dommerstillinger skal ske ud fra en samlet
vurdering af ansøgernes kvalifikationer til den pågældende stilling, og der skal herved lægges
afgørende vægt på ansøgernes juridiske og personlige kvalifikationer. Bredden i ansøgernes
juridiske erfaringsgrundlag skal også tillægges vægt, ligesom det skal indgå i vurderingen, at der
ved domstolene bør være dommere med forskellig juridisk erhvervsbaggrund.
I henhold til retsplejelovens § 43 a skal der oprettes et dommerudnævnelsesråd, som afgiver
indstilling til justitsministeren om besættelse af alle faste dommerstillinger med undtagelse af
Justitsministeriet
Lovafdelingen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465477_0002.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K.
Dato:
Kontor:
Sagsnr.:
Dok.:
+ bilag
Menneskeretsenheden
2004-792-0838
DBO21386
stillingen som præsident for Højesteret. Rådet afgiver endvidere indstillinger vedrørende visse
midlertidige dommerstillinger (uddannelseskonstitutioner, korttidskonstitutioner for advokater og
puljedommerstillinger).
Dommerudnævnelsesrådet består af 6 medlemmer, en højesteretsdommer (formand), en
landsdommer, en byretsdommer, en advokat og to repræsentanter for offentligheden, der beskikkes
efter de i retsplejelovens § 43 b nærmere fastsatte regler.
Rådets indstillinger skal være begrundede, og der kan kun indstilles én ansøger til en ledig stilling.
Rådets indstillinger afgives til justitsministeren, der herefter sender en forestilling til dronningen,
hvis der er tale om en fast dommerstilling. Faste dommere udnævnes af dronningen, mens
konstitution meddeles af justitsministeren.
2.
Det følger af artikel 20 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, at Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol skal bestå af et antal dommere, der svarer til antallet af medlemsstater.
Efter artikel 21, stk. 1, skal dommerne nyde den højeste moralske anseelse og må ”enten besidde de
kvalifikationer, der kræves for udnævnelse til høje juridiske embeder, eller være retskyndige af
anerkendt sagkundskab.”
Hver medlemsstats dommer vælges af Den parlamentariske Forsamling ved flertal på grundlag af en
liste over tre kandidater, der er opstillet af medlemsstaten, jf. artikel 22, stk. 1.
Den nævnte liste udarbejdes af regeringen.
Den danske dommer udnævnes således hverken af dronningen eller af regeringen, men af Den
parlamentariske Forsamling, som ved flertal vælger en af de tre danske kandidater.
3.
Det følger af EF-Traktatens artikel 221, at EF-Domstolen består af en dommer fra hver
medlemsstat. Til dommere ved EF-Domstolen vælges personer, hvis uafhængighed er uomtvistelig,
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon: 33 92 33 40
Telefax: 33 93 35 10
E-post: [email protected]
Internet: http://www.jm.dk
Justitsministeriet
Lovafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
Dato:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465477_0003.png
1240 København K.
Kontor:
Sagsnr.:
Dok.:
+ bilag
Menneskeretsenheden
2004-792-0838
DBO21386
og som i deres hjemland opfylder betingelserne for at indtage de højeste dommerembeder, eller som
er jurister, hvis faglige kvalifikationer er almindeligt anerkendt. De udnævnes af medlemsstaternes
regeringer efter fælles overenskomst for et tidsrum af seks år, jf. EF-Traktatens artikel 223.
Retten i Første Instans består af mindst en dommer fra hver medlemsstat, og til medlemmer af
Retten i Første Instans vælges personer, hvis uafhængighed er uomtvistelig, og som har de
nødvendige kvalifikationer til at varetage høje retslige funktioner. Efter EF-Traktatens artikel 224
udnævnes dommerne af medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst, dvs. ved en
folkeretlig aftale mellem medlemsstaterne, for et tidsrum af seks år.
Den danske kandidat indstilles af regeringen.
Den danske dommer ved henholdsvis EF-Domstolen og Retten i Første Instans udnævnes således
hverken af dronningen eller af regeringen og heller ikke af Rådet, men af medlemsstaternes
regeringer efter en fælles overenskomst, dvs. ved en folkeretlig aftale mellem medlemsstaterne.
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon: 33 92 33 40
Telefax: 33 93 35 10
E-post: [email protected]
Internet: http://www.jm.dk
Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 159 af 9. februar 2004 fra
Folketingets Retsudvalg (Alm. del – bilag 471).
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465477_0004.png
/
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon: 33 92 33 40
Telefax: 33 93 35 10
E-post: [email protected]
Internet: http://www.jm.dk