Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del Bilag 710
Offentligt
1465554_0001.png
PDF udgave (91 KB)
edlemmerne af Folketingets Europaudvalg
deres stedfortrædere
ag
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
30. marts 2004
KOMITÉSAG
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljøministeriets notat samt
grundnotat om forslag til Kommissionens afgørelse om vedtagelse af Fællesskabets
importbeslutninger for bestemte kemikalier i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 304/2003, (dokument ENV/09-04)
Udvalget forventes at udtale sig om forslaget på et møde den 2. april 2003.
MILJØministeriet
25. marts 2004
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465554_0002.png
EUK
J. nr. D 017-0002
EUK/OK
MIM 568
NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG.
Forslag til Kommissionens afgørelse om vedtagelse af Fællesskabets
importbeslutninger for bestemte kemikalier i henhold til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 304/2003
(ENV/092-04)
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 12 i forordning (EF) nr. 304/2003 om eksport og import af
visse  farlige  kemikalier,  hvorefter  Kommissionen  træffer  importbeslutning  angående  import  til
Fællesskabet af visse kemikalier, der er reguleret under Rotterdam-konventionen.
Efter artikel 12 træffes beslutningerne efter reglerne om forskriftprocedure.
Udvalget forventes at udtale sig om forslaget på et møde den 2. april 2003.
Konventionen indebærer, at der løbende tages stilling til, om kemikalier, der er underlagt forbud eller
strenge restriktioner i to  eller flere af de lande, der  er parter til konventionen, skal  optages på
konventionens  bilag  III.  Når  optagelsen  er  sket,  skal  parterne  under  konventionen  fremsende
importbeslutning til PIC-sekretariatet, hvori det  oplyses, om man ønsker import af de pågældende
kemikalier, herunder evt. vilkår herfor.
Efter  forordningens  regler  fremsender  Kommissionen  på  Fællesskabets  vegne  et  definitivt  eller
midlertidigt  svar  angående  import  til  Fællesskabet  af  kemikalier,  der  er  opført  i  bilag  III  til
Rotterdam-konventionen. Beslutningen meddeles i lyset af fællesskabslovgivningen og Kommissionen
tager hensyn til forbud eller strenge restriktioner i medlemsstaterne.
Med forslaget afgiver Fællesskabet importbeslutning vedrørende en række kemikalier, der blev optaget
på konventionens bilag III i november 2003.
Regeringen agter at støtte forslaget.
2
MILJØstyrelsen
Kemikalieenheden
25. marts 2004
J. nr. D 017-0002
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465554_0003.png
Mst/KJM/EUK/OK
MIM 568
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG.
Forslag til Kommissionens afgørelse om vedtagelse af Fællesskabets
importbeslutninger for bestemte kemikalier i henhold til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 304/2003
(ENV/092-04)
1. Status
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 12 i forordning (EF) nr. 304/2003 om eksport og import af
visse  farlige  kemikalier,  hvorefter  Kommissionen  træffer  importbeslutning  angående  import  til
Fællesskabet af visse kemikalier, der er reguleret under Rotterdam-konventionen.
Efter artikel 12 træffes beslutningerne efter reglerne om forskriftprocedure, jf. artikel 5 i Rådets
afgørelse af 1999/468/EF. Forskriftprocedure indebærer bl.a., at Kommissionen forelægger et udkast
til de påtænkte foranstaltninger for et forskriftudvalg med repræsentanter fra alle medlemsstater,
hvorefter udvalget udtaler sig (stemmer) om forslaget med kvalificeret flertal.
Udvalget forventes at udtale sig om forslaget på et møde den 2. april 2003.
Folketinget er ikke tidligere blevet orienteret om forslaget.
2. Forslagets formål og indhold
Forordning 304/2003 indfører Rotterdam-konventionens regler om forudgående informeret samtykke
i forbindelse med international handel med visse farlige kemikalier (Prior Informed Consent; PIC) i
Fællesskabet.
Konventionen indebærer, at der løbende tages stilling til, om kemikalier, der er underlagt forbud eller
strenge restriktioner i to  eller flere af de lande, der  er parter til konventionen, skal  optages på
konventionens  bilag  III.  Når  optagelsen  er  sket,  skal  parterne  under  konventionen  fremsende
importbeslutning til PIC-sekretariatet, hvori det  oplyses, om man ønsker import af de pågældende
kemikalier, herunder evt. vilkår herfor.
Efter  forordningens  regler  fremsender  Kommissionen  på  Fællesskabets  vegne  et  definitivt  eller
midlertidigt  svar  angående  import  til  Fællesskabet  af  kemikalier,  der  er  opført  i  bilag  III  til
Rotterdam-konventionen. Beslutningen meddeles i lyset af fællesskabslovgivningen og Kommissionen
tager hensyn til forbud eller strenge restriktioner i medlemsstaterne.
Med forslaget afgiver Fællesskabet importbeslutning vedrørende en række kemikalier, der blev optaget
på konventionens bilag III i november 2003:
Asbestfibrene actionolite, amosite, anthophyllite, tremolite og crocidolite. De pågældende asbeststoffer
3
er på fællesskabsniveau blevet forbudt ved en række fællesskabsbeslutninger. Importbeslutningen
indebærer, at det meddeles PIC-sekretariatet, at fællesskabet ikke tillader import af disse asbeststoffer.
DNOC.  Det  pågældende  pesticid  er  nu  blevet  udelukket  fra  bilag  I  til  direktiv  91/414  om
markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (den såkaldte positivliste), og der er derfor grundlag for at
afgive  endelige importbeslutninger. I overensstemmelse med indholdet af reguleringen under 91/414
foreslås, at det nu meddeles PIC-sekretariatet, at fællesskabet ikke tillader import af det pågældende
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465554_0004.png
pesticid.
Der foreslås derudover en foreløbig importbeslutning, således at det meddeles PIC sekretariatet, at
fællesskabet ikke tillader import af en pesticidformulering bestående af aktivstofferne benomyl med et
indhold på 7% eller højere, carbofuran med et indhold på 10% eller højere og thiram med et indhold
på 15 % eller højere.
Af disse tre stoffer er benomyl som DNOC udelukket fra bilag I til direktiv 91/414, carbofuran er
under vurdering med hensyn til en optagelse på bilag I til direktiv 91/414, mens thiram er optaget på
bilag I til direktiv 91/414.
3. Nærheds- og proportionalitets princippet
Forslaget er en gennemførelsesforanstaltning ift. en allerede vedtagen retsakt.
4. Forslagets konsekvenser for Danmark
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Der er ingen økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner.
Der ses ikke at være selvstændige konsekvenser af forslaget for erhvervslivet. Det bemærkes hertil, at
de  restriktioner  mv.,  som  ligger  til  grund  for  de  foreslåede  importbeslutninger,  knytter  sig  til
EU-retsakter, hvis konsekvenser har været behandlet i forbindelse med disse retsakters vedtagelse.
Beskyttelsesniveau
Beskyttelsesniveauet i Danmark vil ikke blive påvirket af forslaget, idet det afspejler allerede vedtagne
EU-retsakter.
5. Høring
Forslaget har været sendt i høring i specialudvalget for miljø.
LO og Specialarbejderforbundet støtter forslaget.
Der er ikke indkommet yderligere høringssvar.