Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del Bilag 758
Offentligt
1465598_0001.png
PDF udgave (739 KB)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
Journalnummer
1
400.C.2-0
Kontor
EUK
15. april 2004
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 23. april 2004 –
dagsordenspunkt rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26.-27. april 2004 –
vedlægges Fødevareministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på
dagsordenen.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
8. kontor
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465598_0002.png
15. april 2004
FVM 187
AKTUELT NOTAT
Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26.-27. april 2004
1.
Forslag til Rådets forordning om beskyttelse af dyr under transport
og   relaterede   foranstaltninger   og   ændring   af   direktiverne
64/432/EØF og 93/119/EØF.
KOM (2003) 425
Vedtagelse
side 4
Kommissionens arbejdsdokument om udkast til aftale mellem De
Europæiske  Fællesskaber  og  Rusland  angående  samarbejde  på
veterinærområdet
Status for forhandlingerne
side 4
Forslag  til  Rådets  beslutning  om  tilladelse  til  markedsføring  af
sukkermajs  af  genetisk  modificeret  Bt11-majs  som  et  nyt
levnedsmiddel  eller  en  ny  levnedsmiddelingrediens  i  henhold  til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97.
KOM (2004) 10
Vedtagelse
side 6
Forslag   til   Europa-Parlamentets   og   Rådets   forordning   om
maksimalgrænseværdier for pesticidrester i vegetabilske og animalske
produkter.
KOM(2003)117
Politisk enighed
side 10
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om krav til
foderstofhygiejne.
KOM (2003) 180
Politisk enighed
side 16
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om offentlig
foderstof- og fødevarekontrol.
KOM (2003) 52
Vedtagelse (formentlig a-punkt)
side 27
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om materialer
og genstande bestemt til at komme i berøring med fødevarer.
KOM (2003) 689
Vedtagelse (formentlig a-punkt)
side 34
2.
3.
4.
5.
6.
7.
2
8.
Forslag til Rådets direktiv om dyresundhedsbestemmelser for import
til og transit gennem Fællesskabet af visse levende hovdyr og om
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465598_0003.png
9.
10.
11.
ændring af 72/462/EØF.
af direktiv direktiv 90/426/EØF og 92/65/EØF og om ophævelse
KOM (2003) 570
Vedtagelse (formentlig a-punkt)
side 38
Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF)
nr. 2100/94 om EF-sortsbeskyttelse.
KOM (2003) 456
Vedtagelse (formentlig a-punkt)
side 40
Forslag til Rådets forordning om ændring af Forordning (EF) nr.
3069/95   om   en   EF-observatørordning   for   Fællesskabets
fiskerfartøjer,  som  fisker  i  det  område,  som  reguleres  af
Organisationen  for  Fiskeriet  i  Det  Nordvestlige  Atlanterhav
(NAFO).
KOM (2003) 611
Vedtagelse (formentlig a-punkt)
side 43
Forslag til Rådets forordning om fastlæggelse af den maksimale årlige
fiskeriindsats for så vidt angår visse fiskerizoner og visse fiskerier.
KOM (2004) 166
Vedtagelse (formentlig a-punkt)
side 44
12.
Forslag  om  ændring  af  forordning  (EF)  nr.  2287/2003  om
fastsættelse  for  2004  af  fiskerimuligheder  og  dertil  knyttede
betingelser  for  visse  fiskebestande  og  grupper  af  fiskebestande
gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som
er omfattet af fangstbegrænsninger
KOM (2004) 224
Vedtagelse (formentlig a-punkt)
side 46
3
NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)
den 26. – 27. april 2004
1.
Forslag til Rådets forordning om beskyttelse af dyr under
transport og tilhørende handlinger samt ændring af
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465598_0004.png
direktiverne 64/432/EØF og 93/119/EØF
KOM (2003) 425 endelig
Der henvises til særskilt aktuelt notat fra Justitsministeriet.
2.
Kommissionens arbejdsdokument om udkast til aftale mellem De
Europæiske Fællesskaber og Rusland angående samarbejde på
veterinærområdet
Nyt notat.
Baggrund
Kommissionen har i Potsdamgruppen (samarbejdsgruppe mellem Kommissionen og
medlemslandene  om  tredjelandeaftaler)  fremlagt  udkast  til  en  aftale  mellem  De
Europæiske Fællesskaber og Rusland angående samarbejde på veterinærområdet.
Kommissionen angiver sin partnerskabsaftale (PCA) med Rusland undertegnet den 24.
juni 1994 som grundlag for udkastet til aftalen.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26.-27. april 2004
med  henblik  på  orientering  om  status  for  forhandlingerne  med  de  russiske
myndigheder.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Det vurderes, at nærheds- og proportionalitetsprincippet er overholdt, idet en fælles
veterinæraftale  mellem  EU  og  Rusland  må  anses  for  ønskelig  som  grundlag  for
handelen mellem Rusland og de enkelte medlemsstater i EU.  
Formål og indhold
For  at  fremme  handelen  mellem  Rusland  og  De  Europæiske  Fællesskaber  har
Kommissionen  fremlagt  et  udkast  til  en  veterinæraftale  mellem  parterne.
Kommissionens udkast er udformet ud fra de erfaringer, som er indhentet gennem
ækvivalensaftaler med andre lande. Der er ikke tale om en egentlig ækvivalensaftale
(dvs. gensidig anerkendelse af hinandens lovgivning), men en aftale om fælles regler for
handel.
4
Det er håbet, at aftalen i vidt omfang vil komme til at omfatte såvel levende dyr, sæd,
æg og embryoner som fødevarer.
Udkastet indeholder blandt andet en forpligtigelse til gensidig anerkendelse af landenes
status for dyresygdomme og regionalisering samt krav om, at Rusland skal integreres i
Animal Disease Notification System (Informationssystemet for husdyrsygdomme) for
på  den  måde  gennem  løbende  information  at  undgå  unødvendige  afbrydelser  i
handelen.
Der  har  siden  efteråret  2003  været  en  række  møder  med  russerne  ledet  af
Kommissionen og bistået af den såkaldte Potsdamgruppe, hvor også Danmark er
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465598_0005.png
medlem. Forhandlingerne har især omfattet to forhold: 1) Indgåelse af en eller anden
form for veterinæraftale mellem EU og Rusland. 2) Aftale om et fælles importcertifikat
(fjerkrækød) mellem EU og Rusland som
følge af
EU´s udvidelse fra 1. maj 2004.
Dette var ment som en model for tilpasninger af andre certifikater.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
Gældende dansk ret
I dag bliver området i vidt omfang reguleret af en række bilaterale aftaler mellem
Danmark og Rusland. Aftalerne
indeholder de
betingelser, som varer eller dyr fra
Danmark skal opfylde i forbindelse med eksport til Rusland.
Konsekvenser
Der er ingen lovgivningsmæssige konsekvenser af aftalen.
Det  vurderes,  at  der  ikke  er  statsfinansielle  konsekvenser  af  aftalen.  Aftalen  kan
eventuelt medføre en langsigtet samfundsøkonomisk gevinst, hvis den medfører lettere
adgang til at eksportere danske fødevarer til Rusland.
Beskyttelsesniveauet skønnes ikke at blive
ændret, idet
betingelserne i aftalen vil yde
det samme beskyttelsesniveau som de allerede gældende betingelser.
Høring
Fødevaredirektoratet   har   afholdt   informationsmøder   med   berørte   centrale
brancheorganisationer.
Sagen  er  endvidere  drøftet  i  §2-udvalget  den  13.  april  2004.  Udvalget  udtrykte
bekymring for, at der ikke kunne indgås en aftale inden
1. maj, og lagde vægt på, at
man i givet fald kunne
fortsætte samhandlen på baggrund af eksisterende aftaler.
Tidligere
forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen er ikke tidligere blevet forelagt Folketingets Europaudvalg.
5
3.
Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af
sukkermajs af genetisk modificeret majs Bt11 som et nyt
levnedsmiddel eller en
ny
levnedsmiddelingrediens i henhold til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr.
258/97
KOM (2004) 10
Revideret  genoptryk  af  grundnotat  af  12.  marts  2004.  Ændringer  er  markeret  i
marginen.
Baggrund
Kommissionen har den 28. januar 2004 fremsendt forslag til Rådets beslutning om
tilladelse til markedsføring af sukkermajs af genetisk modificeret majs Bt11 som et nyt
levnedsmiddel eller en ny levnedsmiddelingrediens i henhold til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 258/97.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465598_0006.png
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 7 i forordning 258/97 om nye levnedsmidler
og nye levnedsmiddelingredienser.  Kommissionen forelagde den 8. december 2003 et
beslutningsudkast  for  Den  Stående  Komité  for  Fødevarekæden  og  Dyresundhed.
Komiteen afgav ikke udtalelse om beslutningsforslaget, da der ikke var et kvalificeret
flertal. Danmark stemte imod med den begrundelse, at det fremgår af forordningen om
sporbarhed og mærkning (1830/2003), at der skal udarbejdes regler om et system til
udvikling og tildeling af entydige identifikatorer samt tekniske retningslinier for
prøvetagning og analyse af GMO. På afstemningstidspunktet var sådanne regler
ikke gennemført.
I  overensstemmelse  med  proceduren  har  Kommissionen  derfor  nu  forelagt  et
beslutningsforslag for Rådet. Rådet kan træffe afgørelse om forslaget med kvalificeret
flertal inden for en frist på tre måneder. Har Rådet inden for fristen på tre måneder
med kvalificeret flertal tilkendegivet, at det er imod forslaget, behandler Kommissionen
forslaget på ny. Har Rådet ved udløbet af denne frist hverken vedtaget den foreslåede
beslutning
 eller  tilkendegivet,  at  det  er  imod  forslaget
 til  beslutning,  vedtager
Kommissionen den foreslåede beslutning.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der   er   ikke
   redegjort    nærmere
  herfor,   da   der   er   tale   om
gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt.
Formål og indhold
Virksomheden Syngenta, tidligere Novartis, indgav i februar 1999 en ansøgning til de
kompetente  myndigheder  i  Holland  om  tilladelse  til  markedsføring  af  genetisk
modificeret  majs  Bt11  (sukkermajs)  som  et  nyt  levnedsmiddel  eller  en  ny
levnedsmiddelingrediens. Majsen skal anvendes både som hele kerner og i forarbejdet
form som ingredienser.
Kommissionen videresendte den første vurderingsrapport til de øvrige medlemsstater,
6
hvorefter  medlemsstaterne  inden  for  en  frist  på  60  dage  kunne  fremsætte
bemærkninger eller begrundet indsigelse i forhold til ansøgningen. Der blev inden
fristens udløb fremsat begrundet indsigelse mod en godkendelse af Bt11-majs fra flere
medlemsstater.
Danmark gjorde i august 2000 indsigelse mod godkendelse af Bt11-majs i henhold til
novel food forordningen med henvisning til den vedtagne erklæring fra Danmark,
Frankrig, Italien, Grækenland og Luxemburg om suspension af nye GMO tilladelser
(moratorieerklæringen), der blev afgivet på rådsmødet (miljø) den 24.-25. juni 1999. I
indsigelsen  refereredes  til,  at  moratorielandene  i  afventning  af  vedtagelsen  af  en
regulering, der garanterer mærkning og en effektiv sporing af GMO’er og afledte
produkter, ville stoppe nye tilladelser til dyrkning og markedsføring af GMO.
Kommissionen  har  efterfølgende  anmodet  Den  Videnskabelige  Komité  for
Levnedsmidler (SCF) om en udtalelse i henhold til forordningens artikel 11. Ifølge
SCF’s udtalelse af 17. april 2002 er Bt11-sukkermajs et lige så sikkert levnedsmiddel
som konventionelle typer sukkermajs.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1829/2003 om genetisk modificerede
fødevarer og foder og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1830/2003 om
sporbarhed  og  mærkning  af  genetisk  modificerede  organismer  og  sporbarhed  af
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465598_0007.png
fødevarer og foder fremstillet af genetisk modificerede organismer og  forordningerne
direktiv  2001/18/EF  blev  offentliggjort  den  18.  oktober  2003.  I om ændring af
fastsættes nye regler for godkendelse, mærkning og sporbarhed af genmodificerede
fødevarer i EU.
Forordning  nr.  1829/2003  om  genetisk  modificerede  fødevarer  og  foder  finder
anvendelse 6 måneder efter offentliggørelsen, hvilket vil sige fra den 18. april 2004.
Med hensyn til forordning nr. 1830/2003 om sporbarhed og mærkning gælder, at
artikel 1-7 og artikel 9 (hvilket er de væsentligste artikler i forhold til sporbarhed og
mærkning) først finder anvendelse 90  dage efter offentliggørelsen af et system  til
udvikling  og  tildeling  af  entydige  identifikatorer  til  GMO’er,  jf.  artikel  13  i
forordningen.  Ligeledes  skal  Kommissionen  udarbejde  tekniske  retningslinier  for
prøveudtagning  og analyse,  jf.  artikel  9,  stk.  2  i  forordningen  om  sporbarhed  og
mærkning.
Kommissionen offentliggjorde den 16. januar 2004 forordning (EF) 65/2004 af 14.
januar 2004 om indførelse af et system til fastlæggelse af entydige identifikatorer til
genetisk  modificerede  organismer.  Forordning  1830/2003  om  sporbarhed  og
mærkning finder således fuld anvendelse fra den 15. april 2004.
Et udkast til Kommissionens henstilling om tekniske retningslinier for prøveudtagning
og påvisning af genetisk modificerede organismer (dokument ENV/04/04) er udsendt
til medlemsstaterne. Kommissionens målsætning er en snarlig offentliggørelse af disse
retningslinier.  I henhold til artikel 46, stk. 1 i forordning (EF) nr. 1829/2003 om
genetisk modificerede fødevarer og foder skal ansøgninger, som inden den dato, fra
hvilken nævnte  forordning  finder  anvendelse,  er indgivet  i  henhold  til  artikel  4 i
forordning (EF) nr. 258/97, behandles i overensstemmelse med forordning (EF) nr.
7
258/97, når den supplerende vurderingsrapport, der kræves i henhold til artikel 6, stk.
3,  i  forordning  (EF)  nr.  258/97,  er  blevet  fremsendt  til  Kommissionen,  inden
forordning (EF) nr. 1829/2003 er trådt i kraft. Da vurderingsrapporten for Bt11-majs
blev udarbejdet og fremsendt til Kommissionen den 12. maj 2000, skal ansøgningen
således behandles i henhold til forordning (EF) nr. 258/97.
Kommissionen fremlagde i henhold til artikel 7 i forordning 258/97/EF et forslag
(SANCO/ 4421/2003-rev4) om tilladelse til markedsføring af genetisk modificeret
Bt11-majs (sukkermajs) som et nyt levnedsmiddel eller en ny levnedsmiddelingrediens.
Forslaget var sat på dagsordenen til afstemning på mødet i Den Stående Komité for
Fødevarekæden og Dyresundhed den 8. december 2003, hvor der dog ikke blev opnået
kvalificeret flertal for forslaget. Danmark stemte imod med den begrundelse, at det
fremgår  af  forordningen  om  sporbarhed  og  mærkning  (1830/2003),  at  der  skal
udarbejdes regler om et system til udvikling og tildeling af entydige identifikatorer samt
tekniske retningslinier for prøvetagning og analyse af GMO. På afstemningstidspunktet
var sådanne regler ikke gennemført.
Herefter fremlagde Kommissionen i henhold til proceduren beskrevet i artikel 13 i
forordning 258/97/EF et forslag til Rådsbeslutning (KOM(2004) 10) om tilladelse til
markedsføring  af  sukkermajs  af  genetisk  modificeret  Bt11-majs  som  et  nyt
levnedsmiddel eller en ny levnedsmiddelingrediens i henhold til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 258/97.
Ifølge  forslaget  skal  genetisk  modificeret  sukkermajs  Bt11  og  levnedsmidler,  der
indeholder denne majs som ingrediens, mærkes i overensstemmelse med forordning
(EF) nr. 1829/2003 og underkastes de krav til sporbarhed, der er fastsat i forordning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465598_0008.png
(EF) nr. 1830/2003 om sporbarhed og mærkning. Markedsføringen af majsen kan
ifølge forslaget ske fra 18. april 2004 og  tilladelsen vil være gældende i 10 år.
I forslaget nævnes ingen begrænsninger i anvendelsen af Bt11-majs, hvilket betyder, at
anvendelsen vil kunne ske såvel i frisk som i forarbejdet tilstand.
Afledte produkter fremstillet af Bt11-majs blev i januar 1998 af Novartis Seeds
anmeldt
til fødevarebrug
i henhold til den forenklede procedure i forordning 258/97. Produktet
blev vurderet som substantially equivalent. Danmark kunne i sin tid tiltræde denne
vurdering.
Det kan desuden nævnes, at der med dansk støtte i april 1998 blev givet tilladelse til
import og forarbejdning af Bt11-majs i henhold til det daværende
udsætningsdirektiv (90/220/EØF).
En senere markedsføringsansøgning, der også omfatter dyrkning, er endnu ikke
afgjort. Ansøgningen blev indsendt under direktiv 90/220/EØF, hvor den ikke blev
færdigbehandlet, inden det nye udsætningsdirektiv (2001/18/EF) trådte i kraft i
oktober 2002. Ansøgningen er derfor efterfølgende blevet opdateret, så den opfylder
kravene i det nye direktiv. Vurderingsrapporten blev fremsendt til medlemsstaterne
den 29. juli 2003. Danmark gjorde i september 2003 indsigelse mod
8
markedsføringen. Ansøger har herefter fremsendt supplerende oplysninger til
medlemslandenes udtalelse. Danmark
fastholdt
i februar 2004 begrundede
indvendinger mod ansøgningen. Der
er endnu ikke
truffet afgørelse i sagen.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Gældende dansk ret
Området er overordnet reguleret af en forordning, og dermed er reglerne umiddelbart
anvendelige
i Danmark.
De enkelte beslutninger er rettet til bestemte virksomheder og
umiddelbart gældende for disse.
Konsekvenser
Bt11 er godkendt til import og forarbejdning til foder m.v. En vedtagelse af forslaget
vil betyde, at genmodificeret Bt11-sukkermajs også kan markedsføres i Danmark som
fødevare såvel i frisk, som i forarbejdet tilstand.
Fødevaredirektoratet  har  i  forbindelse  med  den  oprindelige  ansøgning  fra  1999
foretaget en sundhedsmæssig og ernæringsmæssig vurdering af Bt11-majsen anvendt
som fødevare. Ansøgningen omfatter anvendelse af Bt11-majsen såvel i frisk som i
forarbejdet tilstand.
Efter den faglige sundhedsmæssige vurdering er der ikke grundlag for indsigelser mod
ansøgningen.  Danmark  har  således  ikke  haft  sundhedsmæssige  indvendinger  ved
anvendelsen  af  Bt11-majs  som  fødevare.  Denne  vurdering  er  bekræftet  af  SCF’s
vurdering af 17. april 2002.
Vedtagelse af forslaget vil således ikke berøre beskyttelsesniveauet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465598_0009.png
Forslaget  kræver
 i kke
 implementering  og  har  hverken  lovgivningsmæssige,
statsfinansielle eller samfundsmæssige konsekvenser.
Høring
Forslaget har været i høring i Det Rådgivende Fødevareudvalg og § 2-udvalget.
Specialarbejderforbundet  finder,  at  der  blandt  såvel  befolkning  som  landbrug  og
forskere er en klar holdning om, at GMO-planter er en forkert strategi, og ser derfor
ingen grund til at tillade markedsføring af disse produkter. Efter forbundets opfattelse
er  der  ingen  hverken  sundheds-  eller  miljømæssig  gevinst  ved  dyrkning  af
GMO-afgrøder.  Forbundet  anbefaler  derfor,  at  der  ikke  gives  tilladelse  til
markedsføring i EU af genetisk modificeret majs Bt11.
De  Samvirkende  Købmænd  (DSK)  mener  på  basis  af  udtalelserne  fra  SCF  og
Fødevaredirektoratet,  at  den  pågældende  majs  bør  godkendes.
Forslaget blev endvidere forelagt § 2-udvalget på mødet 8. marts 2004.
9
Landbrugsraadet og FødevareIndustrien anbefalede, at Bt11-majs blev godkendt til såv
el fødevarebrug som til dyrkning i EU. Man fandt, at ansøgningen om tilladelse til
dyrkning burde kunne fremmes.
Danmarks Naturfredningsforening bemærkede, at man ikke fandt, at der burde åbnes
for dyrkning af Bt11-majs i EU.
Sagen har på ny været forelagt §2-udvalget (landbrug) den 13. april 2004 i forbindelse
med gennemgang af dagsorden for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26. – 27. april.
Økologisk Landsforening bemærkede i den forbinde
lse, at man er modstander af
anvendelsen af GMO i fødevarer.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der  er  oversendt  grundnotat  til  Folketingets  Europaudvalg  den  12.  marts  2004.
Endvidere  blev  der  oversendt  notat  den  5.  november  2003  til  Folketi
ngets
Europaudvalg om markedsføringstilladelsen forud for afstemningen
om komitésagen (Alm. del – bilag 133).
4.
Forslag til Europa-Parlamentets og Råd
e
t
s forordning om maksimalgrænseværdier
for pesticidrester i vegetabilske og animalske produkter.
KOM (2003)
117
Revideret genoptryk af aktuelt notat af 4. december 2003. Ændringer er markeret i
marginen.
Baggrund
Kommissionen  har   ved   KOM  (2003)   117   endelig  fremsendt   forslag   til
Europa-Parlamentets  og  Rådets  forordning  om  maksimalgrænseværdier  for
pesticidrester i vegetabilske og animalske produkter. Forslaget er oversendt til Rådet
den 14. marts 2003.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37
og artikel
152, stk. 4, litra b og skal
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465598_0010.png
behandles efter proceduren for fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.
Forsla
g
et er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug
og fiskeri) 26.-27. april
2004 med henblik på politisk enighed.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Forslagets  formål  er  at  forenkle  og  harmonisere  reguleringen  af  restindhold  af
pesticider i fødevarer og foderstoffer efter en overgangsperiode. Forslaget vurderes
generelt at være i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet
det vil lette samhandelen og samtidigt beskytte forbrugerne. Det findes principielt
hensigtsmæssigt
   at    fastsætte 
   harmoniserede    bestemmelser    om
maksimalgrænseværdier for vegetabilske og animalske produkter.
10
Formål og indhold
Beskrivelsen  af  forslaget  relaterer  sig  til  den  tekst,  der  forhandles  i  Rådets
arbejdsgruppe,  og  som  på  visse  punkter  er  ændret  i  forhold  til  Kommissionens
oprindelige forslag.
Forslaget  har  til  hensigt  at  ophæve  og  erstatte  de  fire  gældende  rammedirektiver,
76/895/EØF,  86/362/EØF,  86/363/EØF  og  90/642/EØF,  med  henblik  på
forenkling  i  form  af  en  enstrenget  procedure  for  derved  at  opnå  klarhed  på  et
kompliceret lovgivningsområde. Dette forslag har en nær tilknytning til Rådets direktiv
91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler.
Specifikke regler for foderstoffer, hvad angår de forbudte klorerede pesticider (DDT
o.l.) findes i direktiv 2002/32/EF om uønskede stoffer i foderstoffer. Heri findes
definitioner, hvad angår brug af foderstoffer. Dette direktiv påvirkes ikke ved denne
forordning. Det vil sige, at for de forbudte pesticider i foderstoffer gælder reglerne i
direktivet om
uønskede
stoffer  i foderstoffer.  Alle andre  pesticider i fødevarer  og
foderafgrøder,  som  også  anvendes  til  konsum,  reguleres  af  denne  forordning,  og
foderstoffer  beregnet  til  fødevareproducerende  dyr  vil  blive  omfattet  løbende.
Forordningen har til formål at øge beskyttelsen af folkesundheden, idet den skal sikre,
at pesticidrester ikke forekommer i mængder, der udgør en uacceptabel risiko for
menneskers  og  dyrs  sundhed.  Der  er  således  foreslået,  at  man  som  generel
foranstaltning introducerer en fast MRL (maksimalgrænseværdi) på  0,01 mg/kg for
samtlige  pesticidrester,  hvor  der  ikke  er  fastlagt  en  konkret  MRL  (baseret  på
videnskabelig vurdering og god landbrugsmæssig praksis). Grænsen på 0,01 mg/kg er
udtryk for den generelle detektionsgrænse for visse stoffer og får virkning som en
aktionsgrænse ved overskridelser.
I forbindelse med evaluering af gamle stoffer eller ved vurdering af nye stoffer, vil der
blive fastsat en detektionsgrænse fo det pågældende stof, der kan afvige fra 0,01
r
mg/kg, da disse kan have en anden detektionsgrænse end 0,01 mg/kg.
Til trods for, at området for fremtiden tilsigtes at være totalharmoniseret, er der i artikel
13 givet mulighed for, at man i undtagelsestilfælde kan tillade anvendelse af et aktivstof,
selv om grænseværdien ikke kan overholdes. Denne mulighed er forbeholdt særlige
tilfælde og begrænset til en kortvarig periode, forbeholdt efterfølgende godkendelse på
EU-niveau og underkastet markedsføringsbegrænsninger.  Undtagelsesreglen relaterer
sig til den allerede eksisterende mulighed i artikel 8, stk. 4 i direktiv 91/414/EØF.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465598_0011.png
For så vidt angår produkter fra tredjelande kan der fastsættes importtolerancer, dvs.
MRL’s for at hindre, at import af varerne forbydes pga. indførelse af den generelle
detektionsgrænse. Importtolerancer vil blive fastsat på baggrund af samme datakrav
som øvrige MRL’s.
Der kan i undtagelsestilfælde være behov for at fastsætte MRL’s efter en forenklet
procedure, f.eks. som følge af miljøforurening eller anden kontamination. MRL kan i
disse tilfælde være gældende i op til 10 år.
11
Fastsættelse af MRL kan ligeledes ske på baggrund af optagelse på bilag I til direktiv
91/414/ EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler. Forslaget fastlægger en
centraliseret procedure for fastlæggelse af MRL’s og rollerne for de forskellige aktører
på området, herunder Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA).
Som forslaget nu er udformet bliver medlemslandenes nationale institutter og EFSA
ansvarlige  for  risikovurderingen  i  forbindelse  med  fastsættelse  af  MRL’s,  og
Kommissionen  varetager  risikohåndteringen  i  samarbejde  med  medlemslandene.  I
Kommissionens oprindelige forslag til forordningen fremgik, at en ansøgning skulle
stiles til en medlemsstat, som efterfølgende skulle sende ansøgningen til vurdering i
EFSA. I dette system fungerede medlemsstaten udelukkende som en postkasse. Denne
løsningsmodel  havde  imidlertid  ikke  tilslutning  hos  medlemsstaterne,  bl.a.  fordi
fastsættelse   af   MRL´s   på   pesticidområdet   er   tæt   knyttet   til   selve
godkendelsesproceduren   for   sprøjtemidler.
Som forordningsforslaget ser ud nu, vil medlemsstaten i forbindelse med en ansøgning
om fastsættelse af MRL foretage en risikovurdering af ansøgningen, hvorefter den
indstiller et forslag til en MRL til EFSA. EFSA tager i sin vurdering  højde for diverse
variable indtag i medlemsstaterne. I forbindelse med behandling ved EFSA indeholder
forslaget to alternativer til sagsgang afhængig af forespørgslens tekniske karakter. EFSA
indstiller herefter forslag til en MRL til Kommissionen, som så udarbejder et udkast til
behandling  i  komitéprocedure.  Det  kan  imidlertid  ved  forordningen  besluttes,  at
evaluering  af  en  ansøgning  skal  udføres  af  en  rapporteurmedlemsstat  udpeget  i
komitéprocedure, jf. dir. 91/414.
Ansøger om fastsættelse af en MRL kan være et medlemsland, interesserede parter,
herunder importører og producenter eller alle parter. Ansøgningen sendes i tilfælde,
hvor den baseres på en anvendelse i en medlemsstat, til den pågældende medlemsstat
og i øvrige tilfælde, fx importtolerancer, til EFSA. Disse vurderer indsendte data og
fremkommer inden for fastsatte frister med indstillinger om MRL til Kommissionen.
Et  resumé  af  ansøgningen  sendes  til  medlemslandene,  som  har  mulighed  for  at
rekvirere dossieret. EFSA afgiver en begrundet udtalelse inden for en fastsat frist. Den
endelige MRL fastsættes på Kommissionens initiativ i en forskriftsprocedure.
Forslaget giver mulighed for, at medlemslandene kan opkræve gebyr for det udførte
arbejde  i  forbindelse  med  rapporteurarbejdet  udført  i  henhold  til  direktiv
91/414/EØF. Rapporteur-arbejdet bes tår i at vurdere og koordinere informationer
vedrørende de nationale godkendelser med henblik på at fastsætte MRL. Forslaget
giver endvidere medlemsstaterne mulighed for at opkræve et gebyr i  forbindelse med
risikovurdering af en ansøgning om fastsættelse af en MRL.  Medlemsstaterne kan
inddrive omkostningerne ved det arbejde, der er forbundet med at fastsætte, ændre
eller slette maksimalgrænseværdier eller importtolerancer, eller ved alt andet arbejde
som følge af forpligtelserne i denne forordning ved hjælp af et gebyr eller en afgift.
G
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465598_0012.png
ebyret skal fastlægges på en gennemsigtig måde og svare til de faktiske omkostninger
ved det pågældende arbejde.
Det oprindelige forslag udelukkede muligheden for fastsættelse af nationale MRL’s
12
efter 30. juni 2004. I det reviderede forslag er denne frist ændret  til at være senest ved
ikrafttrædelsen  af  bilag  1,  som  angiver  hvilke  produkter  forordningen  regulerer.
Nationale  MRL´s,  som  er  fastsat  inden  denne  frist,  vil  efter  endt vurdering  blive
harmoniseret med henblik på optagelse på forordningens bilag III ved forordningens
ikrafttrædelse.
Forslaget indeholder diverse bilag, der indeholder oplysninger om produktgrupper,
allerede eksisterende MRL’s, midlertidige MRL’s, oplysninger vedrørende fortyndings-
og tørringsfaktorer samt analysemetoder. I det foreliggende forslag er bilagene ikke
udfyldt, hvilket vil blive gjort i forskriftsprocedure.
MRL fastsættes bl.a. på baggrund af restkoncentrationsforsøg, som defineres ud fra
god  landbrugsmæssig  praksis  (GAP),  samt  ud  fra  en  vurdering  af  stoffets
toksikologiske  effekt.  Forslaget  åbner  herudover  op  for  fastsættelse  af  MRL  på
baggrund af overvågningsdata. Dette sker bl.a. med henblik på fastsættelse af MRL’s
for honning, hvor det ikke er muligt at udføre restkoncentrationsforsøg.
Forslaget  forpligter  EFSA  til  at  udvikle  og  vedligeholde  en  database,  som
Kommissionen og medlemslandenes ansvarlige myndigheder har adgang til, og som
indeholder  de  videnskabelige  oplysninger,  der  er  relevante  i  forbindelse  med
fastsættelse af MRL. Endvidere oprettes en database med EU-retsforskrifter for MRL’s
for pesticidrester, der skal gøres tilgængelige for offentligheden.  
Oprindeligt  indeholdt  forslaget  bestemmelser  om,  at  medlemslandene  hvert  år
tilrettelægger   nationale   overvågningsprogrammer   i   overensstemmelse   med
kontrolforordningen, der p.t. er under forhandling. Hertil kommer, at Kommissionen
og   EFSA   koordinerer   et   EF-overvågningsprogram,   der   vedtages   efter
komitéproceduren. Forordningsteksten er blevet ændret således, at den ikke specifikt
nævner overvågningsprogrammer, men i stedet opererer med kontrolprogrammer, der
ligeledes  kan  omfatte  overvågning.  Således  er  teksten  i  overensstemmelse  med
kontrolforordningen. Forslaget forpligter  medlemsstaterne til at  udarbejde flerårige
kontrolprogrammer. Pt. har Danmark kun etårige kontrolprogrammer.
Det foreslås, at medlemslandene fastsætter sanktioner, der ”skal være effektive, stå i
forhold  til  overtrædelsens  alvor  og  virke  afskrækkende”.  Dernæst  anføres,  at
Kommissionen  på  baggrund  af  EF-årsrapporten  om  resultater  af  kontrollen  kan
fremsætte  anbefalinger  vedrørende  nødvendige  foranstaltninger,  som  følge  af
overtrædelser af MRL’s.
Forslaget indeholder en række hjemler til, at Kommissionen kan fastsætte nærmere
bestemmelser efter forskriftsproceduren, jf. artikel 5 i Rådets afgørelse 1999/468/EF
om fastsæ
ttelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der
tillægges Kommissionen.
Udtalelser
Europa-Parlamentets
udtalelse
foreligger endnu ikke. Udtalelsen forventes vedtaget
på plenarsamlingen 19.-22. april 2004.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465598_0013.png
Gældende dansk ret
13
Den danske bekendtgørelse nr. 122 af 25. februar 2004 om pesticidrester i fødevarer og
foderstoffer implementerer de gældende rammedirektiver på området. Bekendtgørelsen
gengiver de fastsatte MRL’s i form af kodificerede bilag. Endvidere implementerer
denne  bekendtgørelse  reglerne  vedrørende  pesticidrester  i  babymad.  Udover
EU-maksimalgrænseværdier indeholder bekendtgørelsen bilag med ikke-harmoniserede
nationale  MRL’s.  Størsteindholdet  af  uønskede  produkter  i  foderstoffer  (bl.a.  de
forbudte klorerede pesticider) er implementeret i bekendtgørelse
nr.
448 af 25. juni
1998 om foderstoffer senest ændret ved bekendtgørelse nr. 115 af 24. februar 2003.
Konsekvenser
Forslaget skønnes at øge beskyttelsesniveauet i Danmark, især på grund af fastsættelse
af en generel detektionsgrænse for de pesticidrester, der endnu ikke er vurderede.
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da forslaget foreligger som en
forordning, der vil være umiddelbart gældende. En vedtagelse vil dog indebære, at den
nugældende bekendtgørelse nr. 122 af 25. februar 2004 om pesticidrester i fødevarer og
foderstoffer skal ophæves.
Forslagets overdragelse af kompetence til Kommissionen til at fastlægge detaljerede
prøveudtagningsprogrammer kan medføre merudgifter til kontrolsystemet.
Forslaget  vil  få  erhvervsøkonomiske  konsekvenser,  såfremt  muligheden  for
opkrævning af gebyr i forbindelse med rapporteurlandets vurdering ved optagelse på
bilag I til direktiv 91/414/EØF vedtages og yderligere, idet forslaget er udformet
således, at det giver medlemsstaterne mulighed for at opkræve et gebyr i  forbindelse
med risikovurdering af en ansøgning om fastsættelse af en MRL.  Medlemsstaterne kan
inddrive omkostningerne ved det arbejde, der er forbundet med at fastsætte, ændre
eller slette maksimalgrænseværdier eller importtolerancer, eller ved alt andet arbejde
som følge af forpligtelserne i denne forordning ved hjælp af et gebyr eller en afgift.
Gebyret skal fastlægges på en gennemsigtig måde og svare til de faktiske omkostninger
ved det pågældende arbejde. Det er således ikke længere et gebyr, der udelukkende er
knyttet til rapporteurlandets vurderinger, men omhandler medlemsstaternes mulighed
for at opkræve et gebyr i forbindelse med fastsættelse af MRL’s generelt.
I dag foretager Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning (DFVF) vurderinger af
ansøgninger   om   fastsættelse   af   MRL’s   som   led   i   Miljøstyrelsens
godkendelsesprocedure – dvs. for så vidt angår ansøgninger om godkendelse af et
sprøjtemiddel på det danske marked. Dette arbejde forestås pt. uden gebyrfinansiering.
Når forordningen træder i kraft, vil der kunne blive tale om, at DFVF ikke blot skal
vurdere fastsættelse af MRL’s på baggrund af anmodninger om godkendelse af et
sprøjtemiddel i Danmark. Alle med en interesse i fastsættelse af en MRL på EU-niveau
(for at undgå at blive klemt af den kommende generelle grænse på 0,01 mg/kg) vil være
frit stillet mht., hvor den pågældende ønsker at søge om fastsættelse af en MRL. Det vil
sige også udenlandske producenter kan vælge at ansøge i Danmark med henblik på
fastsættelse af en MRL, for derefter at ansøge om godkendelse af sprøjtemidlet på
normal  vis  i  det  konkrete  land,  hvori  det  ønskes  godkendt  jf.  dir.  91/414.  Ved
komitéprocedure
kan det dog i konkrete
tilfælde besluttes, at det jf. 91/414 udpegede
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465598_0014.png
14
rapporteurland skal behandle ansøgningen.
Høring
Forslaget har i medfør af fødevarelovens § 6, stk. 1, været sendt i høring til en bred
kreds af organisationer og myndigheder.  
Coop Danmark A/S hilser generelt forslaget velkomment. Dog ønsker Coop Danmark
A/S oplyst, om konsekvensen af forslaget medfører, at bilag 6 og 7 i pt. gældende
bekendtgørelse  nr.  184  af  20/3  2003  ophæves  (og  erstattes  af  provisoriske
EF-maksimalgrænseværdier), ligesom de ikke finder at kunne udtale sig endeligt om
forslaget,  førend  de  ikke  udfyldte  bilag  er  fremsendt,  herunder  de  specifikke
koncentrations- og fortyndingsfaktorer for tørrede og forarbejdede produkter.
Landbrugsraadet har meddelt, at dets medlemsorganisationer overordnet er positive
over for, at der sker en harmonisering af grænseværdierne for pesticidrester i
vegetabilske og animalske produkter. I den forbindelse pointeres imidlertid, at det er
opfattelsen, at den centrale godkendelsesproces ikke må give anledning til
forringelse eller forsinkelse af grænseværdifastsættelsen, herunder især for så vidt
angår a) udvidet anvendelse/provisorisk anvendelse og b) off-label brug.
Man har et forbehold i relation til artikel 13, der vedrører bestemmelsen om, at der
fastsættes en maksimalgrænseværdi svarende til detektionsgrænsen for samtlige
stoffer, der ikke er vurderet. Bestemmelsen kan efter organisationernes opfattelse
medføre et helt unødvendig dokumentationsbyrde for virksomhederne, og
Landbrugsraadet skal på denne baggrund anmode om, at der i de videre drøftelser på
arbejdsgruppeniveau tages behørigt højde herfor.
SiD har meddelt, at man støtter forslaget.
Økonomaforening en har meddelt, at man finder forslaget positivt; men at man i øvrigt
helst så fødevarer uden pesticidrester.
KVL har meddelt, at man ikke har bemærkninger til forslaget.  
Forslaget har endvidere været  sendt i høring i  § 2-udvalget og i  Det Rådgivende
Fødevareudvalg.  Coop  Danmark  A/S  og  Landbrugsraadet  (på  vegne  af  Dansk
Landbrug, Dansk Erhvervsgartnerforening, Det Danske Fjerkræråd, Danske Slagterier,
Kødbranchens Fællesråd og Mejeriforeningen) har i den forbindelse gentaget tidligere
afsendte høringssvar.
Sagen har på ny været forelagt §2-udvalget (landbrug) den 13. april 2004 i forbindelse
med gennemgang af dagsorden for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26. – 27.april
2004.  Landbrugsrådet  bemærkede  i  den  forbindelse,  at  man  finder  forslaget
grundlæggende fornuftigt, herunder at der sker en harmonisering af fastsættelsen af
grænseværdierne. Dog havde man et for behold for, hvorledes grænseværdifastsættelsen
skulle  fungere  i  overgangsperioden.  Danmarks  Naturfredningsforening  udtrykte
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465598_0015.png
bekymring for,
at det
kunne blive den laveste fællesnævner, der bliv
er anvendt som
grænseværdi, når der skete EU-harmonisering.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget er senest blevet forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. december 2003 i
forbindelse  med  rådsmøde  (landbrug  og  fiskeri)  den  17.-19.  december  2003,
 jf.
aktuelt notat oversendt den 4. december 2003.
Der er fremsendt grundnotat om forslaget den 10. apri
l
2003.
5.
Forslag
til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om krav til
foderstofhygiejne
KOM (2003) 180
Nyt notat.
Baggrund
Kommissionen  har  den  15.  april  2003  ved  dokument  KOM  (2003)  180  endelig
fremsendt  forslag  til  Europa-Parlamentets  og  Rådets  forordning  om  krav  til
foderstofhygiejne.
Forslaget  bygger  på  de  principper  for  fødevaresikkerhed,  der  er  beskrevet  i
Kommissionens Hvidbog om fødevaresikkerhed. Forslaget skal udfylde foranstaltning
nr. 25.
Forslaget skal erstatte Rådets direktiv 95/69/EF om godkendelse og registrering af
visse  foderstofvirksomheder  (godkendelsesdirektivet)  samt  Kommissionens  direktiv
98/51/EF om gennemførelsesbestemmelser til godkendelsesdirektivet samt udbygge
disse regelsæt.
Forslaget  er  fremsat  med  hjemmel  i
 TEF  artikel  37  og  152  (4)  (b)  og  skal
behandles efter proceduren for fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.
Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og
f
iskeri)
den 26.-27.
april med henblik på
opnåelse af politisk enighed efter Europa-Parlamentets
førstebehandling.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
BSE-krisen samt flere alvorlige tilfælde med forurening af foderstoffer med dioxin,
nitrofen, hormoner m.v. er baggrunden for, at Kommissionen har fremsat forslag om
en udbygning af de eksisterende regler, således at der opnås et højere niveau af foder-
og fødevaresikkerhed.
Regulering  på  EU-niveau  er  en  forudsætning  for  at  kunne  opnå  det  ønskede
sikkerhedsniveau for alle foderstoffer og for at kunne sikre sporbarheden.
16
Forslaget
vurderes således at være i overensstemmelse med nærheds- og
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465598_0016.png
proportionalitetsprincippet.
Formål og indhold
Nedenstående beskrivelse af forslaget bygger på Kommissionens oprindelige forslag
inklusive  de  ændringer,  der  er  foretaget  som  følge  af  forhandlingerne  og
Europa-Parlamentets  udtalelse,  og  som  nu  er  sammenskrevet  i  formandskabets
samlede kompromispakke. Hovedformålet med forslaget er at sikre en systematisk
gennemførelse  af  jord-til-bord-princippet,  som  omfatter  alle  led  i  foderstofkæden.
Dette skal ske ved bl.a. at kunne garantere sikkerheden for alle foderstoffer, ved at
sikre, at alle foderstofvirksomheder drives i overensstemmelse med harmoniserede
hygiejnekrav, og ved at sikre sporbarhed.
Forslage
t
 retter sig mod alle fodervirksomheder som defineret i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (Fødevareforordningen). Forslaget omfatter
herunder bedrifter, som producerer, tilvirker eller opbevarer foder til fodring af dyr på
egen bedrift, samt alle virksomheder, som med eller uden gevinst for øje udfører en
hvilken som helst aktivitet, der indgår som led i produktion, fremstilling, tilvirkning,
opbevaring, transport eller distribution af foder. Forslaget omfatter desuden import og
eksport af foder hhv. fra og til tredjelande og endvidere de bedrifter, der fodrer dyr,
som indgår i fødevareproduktionen.
Følgende  aktiviteter  er  undtaget  fra  forslaget:  1)  egenproduktion  af  foder  til
fødevareproducerende dyr, der anvendes til eget forbrug; 2) egenproduktion af foder til
ikke-fødevareproducerende dyr 3) fodring af fødevareproducerende dyr, der anvendes
til  eget  brug,  eller  som  i  små  mængder  leveres  fra  producenten  til  den  endelige
forbruger eller til en lokal detailforretning; 4) direkte leverancer af små mængder af
produkter fra primærproduktionen af foder, fra producenten til andre bedrifter lokalt
og til brug på disse bedrifter; 5) fodring af ikke-føde-vareproducerende dyr, og 6)
detailhandel med foder til selskabsdyr.
Forordningen tager udgangspunkt i Fødevareforordningens præcisering af, at det er
lederen af foderstofvirksomheden, der har det primære retlige ansvar for at garantere
sikkerheden af foderstofferne.
∝
( ).
∝
,
("
%
# &
$
∝
,
∝
! "#$$
$
(
&
kontrolpunkter))  svarende  til  Codex
Alimentarius’ principper for føde-varehygiejne.
Forslaget indeholder bl.a.:
17
(
∝
,
)
∝
r,  der  producerer,
håndterer eller anvender foderstoffer, samt forbud mod at drive virksomhed uden
registrering.
∝
, ∝
,
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465598_0017.png
∝
,
!
.
*
∝
∝
.
+!
*
∝
,
&
(
+ ! *
mité)  kan  ud  fra  en
risikoanalyse fastsætte regler om, at også andre aktiviteter skal udløse krav om
godkendelse.
Krav om, at foderstofvirksomheder og landbrugsbedrifter kun indkøber og
a
∝
,
∝∝
∝
ing.
Krav  om  fastlæggelse  af  mikrobiologiske  kriterier  for  foderstoffer  baseret  på
videnskabelig risikovurdering.
hos samtlige foderstofvirksomheder og landbrugsbedrifter, der
*
∝
producerer, håndterer eller anvender foderstoffer.
"#$$ )
&
*
∝
∝
∝
esuden landbrugsbedrifter, der anvender
tilsætningsstoffer eller forblandinger med indhold af tilsætningsstoffer.
∝
,
,
∝
∝
,
:
onale, produktion, kvalitetskontrol, oplagring,
,
&
,
transport, mærkning, dokumentation og tilbagekaldelsesprocedurer.
∝
∝
,
,
,∝
∝
,
∝:
∝
,
.
,
,
,
,
,
!
mod  skadedyr.
Der   er   krav   til   rengøring,   emballage,   mærkning,   dokumentation   og
opmærksomhed på analyseresultater.
Fo
, ∝
&
,
:
,
& .
,
,
!
∝
,
∝
,
,
af   vandingssystemer   og   personalets
&
,
kvalifikationer.
*
∝
led af foderkæden.
Krav om, at importeret foder lever op til fællesskabsstandarden eller en tilsvarende
standard.
Krav om, at foder, der eksporteres, lever op til relevante krav i EU-lovgivningen,
medmindre andet bestemmes af autoriteterne i importlandet eller i den lovgivning eller
den praksis, standard m.v., der måtte være gældende i importlandet.
18
Endvidere  præciseres  det,  at  foderstofvirksomhedslederen  er  ansvarlig  for  enhver
overtrædelse af den relevante lovgivning om fodersikkerhed. Virksomheder samt de
landbrugsbedrifter, der er forpligtet til at indføre HACCP- baseret kvalitetsstyring, skal
desuden fremlægge bevis for, at de er dækket af en finansiel garanti som krævet i
henhold til fællesskabslovgivningen. Sidstnævnte krav vil dog ikke være gældende før
vedtagelsen af et af Kommissionen fremsat forslag herom. Forslaget skal fremsættes
på baggrund af en rapport indeholdende en nærmere analyse af eksisterende nationale
bestemmelser og praksis vedrørende produktansvar i fodersektoren og tilknyttede
sektorer.  Kommissionen  skal  udarbejde  denne  rapport  og  herunder  komme  med
forslag  til,  hvorledes  et  garantisystem  hensigtsmæssigt  vil  kunne  indføres  i  EU.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465598_0018.png
Garantien skal dække de totale omkostninger, som en virksomhed kan holdes til
ansvar for som en direkte konsekvens af tilbagetrækning fra markedet, behandling
og/eller destruktion af ethvert foder samt dyr og fødevarer pro
.
*
∝∝
12 ∝
!
ådt i kraft.
Desuden stiller forordningen bl.a. krav om, at myndighederne i medlemslandene:
1
&
∝
∝
,
!
∝
∝
,
!
∝
95/69/1
(
)
98/51/1
(∝
∝∝
).
&
∝
,
∝
eles. Dette gælder dog ikke for virksomheder, som alene
forhandler foder uden at have foderet på egen virksomhed.
1
,
∝
∝
,
19
,
∝
.
&
!
∝
floven.
Fastsætter  de  sanktioner,  der  skal  anvendes  i  tilfælde  af  overtrædelse  af
bestemmelserne i forordningen.
Fastsætter  eventuelle  nationale  regler  for  de  aktiviteter,  der  ikke  er  omfattet  af
forordningen, herunder bl.a. fodring af fødevareproducerende dyr, der anvendes til
eget brug, eller som i små mængder leveres fra producenten til den endelige
r
forbruger eller til en lokal d
, ∝
af små mængder af foderstoffer fra primærproducenten til andre bedrifter lokalt og
til brug på disse bedrifter.
7
.
, ∝
.
&
$ 8 #
∝
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465598_0019.png
1) .
∝
.
∝∝
∝
.
∝
∝
le nationale vejledninger til Kommissionen, som
skal registrere dem og gøre dem tilgængelige for medlemsstaterne.
1
over  alle  registrerede  foderstofvirksomheder  og
landbrugsbedrifter og gør dette tilgængeligt for offentligheden.
1
∝
.
*
∝∝
!
!
.
∝
19
liste  tilgængelig  for
offentligheden.
Forslaget fastsætter, at bl.a. følgende kan vedtages i en komitéprocedure:
&
1) .
"#$$ )
&
Codex Alimentarius dokumenter og
efter konsultation af Fødevareautoriteten,
foder,
∝
kriterier for, hvornår virksomheder skal godkendes og ikke blot registreres,
rtifikater,
∝
foranstaltninger for at lette gennemførelsen af HACCP-principperne, herunder for
små virksomheder, og
tilpasning af forordningens bilag I-III under forudsætning af, at det ikke går ud over
forordningens mål om at sikre foderhygiejne.
Endeligt etableres der med forslaget et hurtigt varslingssystem (Rapid Alert System) i
lighed med det system, der blev indført med Fødevareforordningen om direkte eller
indirekte sundhedsrisiko for mennesker på grund af fødevarer eller foder. Med dette
forslag udvides systemet til også at omfatte foder til ikke-fødevareproducerende dyr.
Varslingssystemet  omfatter
 herefter  alt
 foder,  der  udgør  en  risiko,  ikke  kun  for
.
&
,
.
,
,
.
&
! 1) .
&
20
mennesker, men også for dyr generelt og for miljøet.
Udtalelser
Formandskabets kompromistekst har imødekommet Europa-Parlamentet på stort set
samtlige punkter.
Europa-Parlamentet
har derfo
r 
!
∝
31. ∝
1.
edtaget forslaget/kompro
m
    spakken.
Gældende dansk ret
F
derstofloven med tilhørende
oderstofbekendtgørelsen
T
lsætningsstofbekendtgørels
e
Registreringsbekendtgørelse
n
Indførselsb
e
endtgørelsen
l
Salmonel
bekendtgørelsen
Egenkontrolbekendtgørelsen
Foderbetalingsbekendtgørelsen
ekendtgørelser, herunder:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465598_0020.png
Økologiloven
Økologibekendtgørelsen
Rådets  Forordning  (EØF)  nr.  2092/91  af  24.  juni  1991  om  økologisk
produktionsmetode   for   landbrugsprodukter   og   om   angivelse   heraf   på
landbrugsprodukter og levnedsmidler, som senest ændret ved
Rådets forordning (EF)
nr. 392/2004 af 24. februar 2004 om ændring af forordning (EØF) nr. 2092/91.
Konsekvenser
Forordningen  træder  i  kraft  i  forbindelse  med  of
f
entliggørelsen,  men  skal  først
anvendes fra tidligst 1. januar 2006. Fra denne dato skal også kontrolforordningen
anvendes.  Disse  to  forordninger  repræsenterer  tilsammen  et  nyt  kontrolkoncept,
hvorefter  foderstofområdet  skal  reguleres  efter  de  samme  principper  som
fødevareområdet. Hvor foderhygiejneforordningen præciserer virksomhedernes ansvar,
er kontrolforordningen rettet mod myndighedernes opgaver. Foderstofkontrollen skal
således fra 2006 være struktureret efter disse to forordninger. Dette nye kontrolkoncept
vil medføre et radikalt skift i foderstofkontrollens karakter, og det vil desuden være
nødvendigt  at  øge  kontrolindsatsen  væsentligt  –  både  overfor  de  nuværende
virksomheder  og  en  række  andre  typer  virksomheder  (bl.a.  transport-  og
lagervirksomheder), som ikke tidligere er blevet kontrolleret.
Vedtagelse af forslaget vil kræve tilpasning på bekendtgørelsesniveau. Det skønnes
endvidere, at forslaget kan medføre behov for tilpasning på lovniveau.
∝
∝
,
∝
&
,
∝
∝
!
.
,
&
,
∝
,
∝
21
∝
!
∝
&
"#$$ )
.
,
&
..
.
edninger.
,
&
.
!
Der forventes omkostninger i forbindelse med forberedelse og iværksættelse af
forordningen, herunder:
9
!
∝
;<)
.
∝
,
der skal danne grundlag for den efterfølgende kontrol.
og udsendelse af ansøgningsskemaer.
7.
Uddannelse af personale, der skal føre tilsyn med virksomheder og bedrifter.
(
virksomheder,    der    er
godkendt/registreret i henhold til godkendelsesdirektivet med notifikation om aktiv
status.
Registrering   af   ansøgninger   og   registrering   af   øvrige   virksomheder   og
landbrugsbedrifter.
∝∝
∝
, ,
.
.
aget, bl.a. omfatter følgende opgaver:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465598_0021.png
Kontrol af virksomheders over godkendte og registrerede virksomheder og
Vedligeholdelse af registre og landbrugsbedrifters kvalitetsstyringssystemer. bedrifter.
Foderstofområdet er i dag stort set fuldt brugerfinansieret ved gebyrer. Beregningerne
af de økonomiske konsekvenser ved implementeringen af forordningen er behæftet
med en del usikkerhed, men er skønsmæssigt opgjort til ca. 15 mio. kr. Driftsudgifterne
ved gennemført implementering anslås at udgøre ca. 6-8 mio. kr. pr. år.
Foderstofvirksomheder,    herunder    navnlig    landbrugsbedrifter,    lager-    og
transportvirksomheder,  må  forvente  øgede  omkostninger  til  etablering  og
vedligeholdelse af programmer for ”god praksis” (GMP). Desuden må der for mange
foderstofvirksomheder og en del landbrugsbedrifter forventes øgede omkostninger til
iværksættelse  og  vedligeholdelse  af  HACCP-baseret  kvalitetsstyring.  Kravet  om
sporbarhed vil sandsynligvis medføre anlægsomkostninger til ombygning og eventuel
udvidelse af lagerfaciliteter, så det bliver muligt at holde de enkelte foderpartier adskilt.
Bestemmelsen om, at virksomhederne skal fremlægge bevis for, at de er dækket af en
finansiel   garanti,   som   krævet   i   henhold   fællesskabslovgivningen,   afventer
Kommissionens analyse samt forslag til, hvorledes et garantisystem hensigtsmæssigt vil
kunne  indføres  i  EU.  Det  er  derfor  ikke  muligt  at  beregne,  hvilke  økonomiske
konsekvenser denne bestemmelse vil få for foderstofsektoren.
Gennemførelse  af  forslaget  vil  øge  beskyttelsesniveauet  for  menneskers  og  dyrs
sundhed samt miljøet.
22
Høring
Forslaget KOM (2003) 180 endelig har været i høring i § 2-udvalget (landbrug) og Det
Rådgivende Fødevareudvalg 8. maj 2003.
DAKOFO nærer stor tvivl om, hvorvidt lande udenfor EU kan og vil følge alle de
krav,  som  findes  i  forslaget.  Efter  DAKOFO’s  opfattelse  vil  indførelsen  af
HACCP-systemet    medføre    en    ikke    ubetydelig    omkostning    for
foderstofvirksomhederne. Derfor finder man,
at det virker åbenlyst konkurrenceforvridende, at
primærproducenterne ikke kræves underlagt samme kontrol.
(Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at der i forhandlingerne har været intense drøftelser
grænsedragningen skal være mellem bedrifter, der skal følge GMP og bedrifter, der udover GM
skal etablere HACCP-baseret kvalitetsstyring. Fødevareministeriet kan oplyse, at der i
kompromisforslaget, når det gælder bedrifterne, kun er krav om, at de, der anvender til
ningsstoffer  eller  forblandinger  med  indhold  af  tilsætningsstoffer  skal  etablere
HACCP-baseret kvalitetsstyring.)
DAKOFO ser store problemer for foderstofvirksomhederne med at kunne stille en
finansiel  sikkerhed,  f.eks.  en  forsikring  til  at  dække  omkostningerne  ved  risici  i
forbindelse med deres virksomhed samt med omkostninger ved at trække produkter
tilbage fra  markedet  og/eller  destruere
 foder  og  fødevarer  fremstillet  heraf.  Om  en  sådan
forsikringsmulighed eksisterer, er ikke DAKOFO bekendt.
(Fødevareministeriet skal hertil
bemærke, at der i kompromisforslaget er foretaget en
radikal ændring af artikel 8, jf. det ovenfor beskrevne.)
DAKOFO mener ikke, at der bør udarbejdes nationale vejledninger, men derimod
EU-vejledninger,  således  at  alle  regler,  betingelser
og  vilkår  er  ens  for  alle  aktører  i
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465598_0022.png
medlemslandene, med henblik på at sikre den fri bevægelighed over grænserne.
(Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at der i kompromisforslaget er foretaget en ændring
artikel 21, således, at der som udgangspunkt skal udarbejdes EF-vejledninger, og kun hvor nød
ndigt nationale vejledninger. Det er dog frivilligt, om virksomheder og bedrifter vil
anvende disse vejledninger.)
DAKOFO forudser endvidere, at forslaget medfører øgede omkostninger i alle led. I
den forbindelse  finder  DAKOFO,  at  de  øgede  omkostninger  i kontrolleddet bør
finansieres af det offentlige, idet det bør anses for at være en samfundsopgave at udføre
denne kontrol.
Specialarbejderforbundet (SID) støtter forslaget, da det vurderes at medvirke til en øget
beskyttelse af mennesker og dyr. SID bemærker dog, at der under afsnittet personale
bør  tilføjes  en  sætning  om,  at  ansatte  får  en  form  for  uddannelse  vedrørende
håndtering af foderstofferne, således at der ikke kun foreligger skriftlige oplysninger
om  opgavens  art,  men  at  personalet  har  haft  mulighed  for  at  få  mere  detaljeret
oplysning om HACCP-principperne.
23
FødevareIndustrien   finder,   at   forslaget   også   burde   rette   fokus   på   de
kontamineringskilder, som består eksternt for fødevarekæden. Som eksempel nævnes
dioxin-/PCB-sagerne,  som  alle  havde  deres  egentlige  forureningskilder  uden  for
fødevarekædens aktører. Derfor finder FødevareIndustrien, at man i forbindelse med
udarbejdelsen  af  forslaget  burde  fremlægge  foranstaltninger,  som  med  tiden  vil
reducere de typer af emission/forureningsrisici, som udgør  de
væsentligste faktorer, og
dermed også er basis for de mest omkostningstunge forholdsregler i fødevarekæden.
(Fødevareministeriet finder, at foranstaltninger til reduktion af emission/forureningsrisici henh
nder  miljøforanstaltninger  og  derfor  ikke  skal  være  omfattet  af  forslaget  til
forordningen om foderstofhygiejne.)
FødevareIndustrien   finder,   at   undtagelsen   af   primærproducenterne   fra
HACCP-principperne  sandsynligvis  vil  vise  sig  at  være  uheldig  ud  fra  en
helhedsbetragtning,  fordi  mange  kontamineringssager  vil  kunne  have  basis  i
primærproduktionen    pga.    den    i    dette    led
    betydelige    produktion
(dyrkning/lagring/konservering  osv.)  af  de  fødevareproducerende  dyrs  foder.
Mykotoksiner  (svampegifte)  og  pesticidrester  kan  nævnes  som  risici,  der  kan
videreføres  fra  dette  led  og  op  gennem  fødevarekæden,  og  som  derfor  burde
”fejlsøges”  efter  samme  principper  som  de  øvrige  aktører  i  kæden,  dvs.  med
godkendelsesstandarder.
FødevareIndustrien finder endvidere, at kravet om, at virksomhedslederne skal kunne
stille finansielle garantier i den nuværende udformning, nærmest er at betragte som en
umulighed pga. problemer med afgrænsningen mellem de respektive aktører samt den
helt  ukalkulérbare  risiko,  idet  en  given  operatør  ikke  har  indflydelse  på
forædlingsgraden af de afledte produkter i de efterfølgende led.
Desuden har forsigtighedsprincippet ifølge FødevareIndustrien indført muligheden for
myndighedernes kassering af partier/produkter, uden at der i juridisk forstand behøver
at foreligge objektive indikationer såsom analyseresultater. I den forbindelse henvises
bl.a. til det kommende pesticidregelsæt, hvor mange pesticider udfases/forbydes, og
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465598_0023.png
hvor  maksimalgrænseværdien  for  nogles  vedkommende  reduceres  til  under
detektionsgrænsen  til  trods  for,  at  der  ikke  foreligger  en  EU-oversigt  over
analysemetoder, som kunne danne kontraktlig baggrund for importører af frø eller
foderstoffer fra tredjelande. Lovgivningen giver myndighederne mulighed for alene på
”antagelsen” at kassere et parti med krav om destruktion eller re-eksport. I værste
tilfælde får myndighederne først et advis, efter at produkterne er omsat til fødevarer, og
de kan fordre fødevarerne trukket tilbage fra markedet og destrueret - uden at der kan
kræves fremlæggelse af analytisk dokumentation for realiteterne.
Forslaget burde efter FødevareIndustriens vurdering gennemgås med eksperter fra den
internationale forsikringsbranche med henblik på at få ansvarsafgrænsninger i relation
til  forordningskravet  samt  økonomiske  implikationer  for  foderstofproducenterne
klarlagt.
Landbrugsraadet bakker op om jord-til-bord strategien for at forhindre omsætning og