Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del Bilag 762
Offentligt
1465609_0001.png
PDF udgave (868 KB)
merne af Folketingets Europaudvalg
stedfortrædere
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
15. april 2004
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 23. april 2004 – dagsordenspunkt
rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 29.-30. april 2004 – vedlægges Justitsministeriets notat
om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465609_0002.png
Oversigt over aktuelle notater vedrørende de sager inden for
Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet
(retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg på
ministerniveau med deltagelse af Norge og Island den 29. – 30. april 2004.
Side:
3-18
19-20
21-25
26-28
29-48
49-50
Dagsordenspunkt 1
Dagsordenspunkt 2
Dagsordenspunkt 3
Dagsordenspunkt 4
Dagsordenspunkt 5
Dagsordenspunkt 6
51-54
Dagsordenspunkt 7
55-58
59-60
61-63
Dagsordenspunkt 8
Dagsordenspunkt 9
Dagsordenspunkt 10
64-65
66-68
69-72
73-74
75-76
Dagsordenspunkt 11
Dagsordenspunkt 12
Dagsordenspunkt 13
Dagsordenspunkt 14
Dagsordenspunkt 15
Rammeafgørelse   om   fuldbyrdelse   i   Den
Europæiske Union af afgørelser om konfiskation.
Udnævnelse af ny direktør for Europol.
Placering, ledelse og finansiering af SIS II.
Opfølgning på Det Europæiske Råds erklæring om
bekæmpelse af terrorisme.
Forslag til Rådets direktiv om erstatning til ofre for
forbrydelser (KOM (2002) 562 endelig udgave af
21. oktober 2002).
Rådsresolution  om  etablering  af  partnerskaber  i
medlemsstaterne mellem den offentlige og private
sektor   med   henblik   på   at   begrænse
skadevirkningerne af organiseret kriminalitet.
Forslag til  Rådets afgørelse  om  Det Europæiske
Fællesskabs tiltrædelse af De Forenede Nationers
konvention om bekæmpelse af
grænseoverskridende  organiseret  kriminalitet  og
protokollerne hertil.
*
Rådets  afgørelse  om  delvis  gennemførelse  af
Schengen-acquis’et i Storbritannien.  
Eurojusts årsrapport for 2003.
Rådets    afgørelse    om    bemyndigelse    af
Kommissionen til på Det Europæiske Fællesskabs
vegne  at  indlede  forhandlinger  med  henblik  på
vedtagelse af en  konvention om  underholdspligt
inden  for  rammerne  af  Haagerkonferencen  om
International Privatret.
*
 (KOM (2003) 204 endelig
af 2. april 2003)
Ændring af Europols finansforordning.
Rådets  afgørelse  om  ændring  af  vedtægten  for
Europols personale.
Rådets  afgørelser  om  tilpasning  af  vederlag  og
tillæg for Europols ansatte.
Europols arbejdsprogram for 2005.
Redegørelse   for   mødet   i   Task   Forcen   af
Europæiske Politichefer den 22. - 23. marts 2004.
2
77-78
Dagsordenspunkt 16
Kollektiv   evaluering.   Temarapport   om   den
strafferetlige kapacitet i tiltrædelseslandene, særligt
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465609_0003.png
79-81
Dagsordenspunkt 17
med henblik på gennemførelsen af den europæiske
arrestordre.
Kollektiv    evaluering.    Temarapport    om
menneskehandel i tiltrædelses- og kandidatlandene.
3
Dagsordenspunkt 1: Rammeafgørelse om fuldbyrdelse i Den Europæiske Union
af afgørelser om konfiskation.
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
1. Baggrund.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465609_0004.png
På sit møde i december måned 1998 godkendte Det Europæiske Råd en
handlingsplan udarbejdet af Rådet og Kommissionen med henblik på gennemførelse
af Amsterdam-traktatens bestemmelser om et område med frihed, sikkerhed og
retfærdighed. Et af formålene med planen er, at der gennem fælles handling inden
for det politimæssige og strafferetlige samarbejde skal iværksættes en intensiveret
indsats for blandt andet at forebygge og bekæmpe organiseret kriminalitet, navnlig
terrorisme, menneskehandel, overgreb mod børn, ulovlig våbenhandel, korruption
samt svig.
Målet skal blandt andet nås gennem et tættere samarbejde mellem medlemslandenes
politimyndigheder og de retlige myndigheder. Det fremgår af handlingsplanen, at der
inden to år efter Amsterdam-traktatens ikrafttræden bør iværksættes en proces med
henblik på at forenkle procedurerne for gensidig anerkendelse af kendelser og domme i
straffesager.
I forbindelse med Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15. - 16. oktober 1999
blev rammerne for det fremtidige arbejde med henblik på gensidig anerkendelse af
kendelser og domme i straffesager fastlagt, jf. konklusionernes pkt. 33, 36 og 37, der
har følgende indhold:
”33. En øget gensidig anerkendelse af retsafgørelser og domme vil sammen
med den nødvendige indbyrdes tilnærmelse af lovgivningen kunne lette
samarbejdet mellem myndighederne og fremme den retlige beskyttelse af
den enkeltes rettigheder. Det Europæiske Råd støtter derfor princippet om
gensidig anerkendelse, der efter dets mening bør være hjørnestenen i det
retlige samarbejde inden for EU på både det civilretlige og det strafferetlige
område.  Princippet  bør  gælde  for  såvel  domme  som  andre  afgørelser
truffet af retlige myndigheder.”
”36. Princippet om gensidig anerkendelse bør også gælde kendelser, der
afsiges under straffesagens forberedelse, især når de giver de kompetente
myndigheder mulighed for hurtigt at sikre bevismateriale og beslaglægge
aktiver, der let kan flyttes; bevismateriale, der på lovlig vis er indsamlet af
myndighederne i en medlemsstat, bør kunne fremlægges for domstolene i
de øvrige medlemsstater under hensyn til de dér gældende regler.”
”37. Det Europæiske Råd anmoder Rådet og Kommissionen om inden december
2000 at vedtage et program med foranstaltninger med henblik på
4
gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse. I forbindelse med
dette program bør der også sættes et arbejde i gang med hensyn til et
europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument og de aspekter af retsplejen, som det
skønnes nødvendigt at vedtage fælles minimumsstandarder for, således at
princippet om gensidig anerkendelse lettere kan gennemføres under
overholdelse af medlemsstaternes grundlæggende retsprincipper.”
Rådet vedtog den 29. november 2000 i overensstemmelse med konklusionerne fra Det
Europæiske Råds møde i Tampere et program for foranstaltninger med henblik på
gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse af afgørelser i straffesager. Pkt.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465609_0005.png
3.3. i programmet har følgende ordlyd:
”Mål: Forbedre fuldbyrdelsen i en medlemsstat af en afgørelse, truffet i en
anden  medlemsstat,  om  konfiskation,  navnlig  med  henblik   på
tilbagelevering til offeret for en strafbar handling under hensyntagen til den
europæiske  konvention  af  8.  november  1990  om  hvidvaskning,
efterforskning samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbart
forhold.
Foranstaltning  nr.  18:  Undersøge  navnlig  hvorvidt  de  i  artikel  18  i
1990-konven-tionen  fastsatte  grunde  til  nægtelse  af  fuldbyrdelse  af  en
konfiskationsforanstaltning alle er forenelige med princippet om gensidig
anerkendelse,  og  hvordan  man,  uden  at  dette  berører  Fællesskabets
beføjelser,  kan  forbedre  mulighederne  for  anerkendelse  og  umiddelbar
fuldbyrdelse  i  en  medlemsstat  af  en  afgørelse  truffet  af  en  anden
medlemsstat med henblik på at beskytte offerets interesser, når en sådan
afgørelse følger af straffedommen.”
På rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 28. februar 2002
blev der opnået politisk enighed om et forslag til rammeafgørelse om fuldbyrdelse i
Den Europæiske Union af kendelser om indefrysning af formuegoder eller materiale.
Rammeafgørelsen er vedtaget den 22. juli 2003 og offentliggjort i EF-Tidende den 2.
august 2003 (EFT2002/C184/8). Rammeafgørelsen forpligter medlemsstaterne til at
fuldbyrde afgørelser om beslaglæggelse, der er truffet i en anden medlemsstat.
På denne baggrund har Danmark i forbindelse med det danske formandskab i 2. halvår
af 2002 fremsat et forslag til en rammeafgørelse om fuldbyrdelse i Den Europæiske
Union af afgørelser om konfiskation. Forslaget skal ses i sammenhæng med et andet
dansk  forslag  til  rammeafgørelse  om  konfiskation  af  udbytte,  redskaber  og
formuegoder fra strafbart forhold, som der blev opnået politisk enighed om den 19.
december  2002.  Forslaget  er  offentliggjort  i  EF-Tidende  den  2.  august  2002
(EFT2002/C184/8).
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. december 2002 drøftede Rådet
spørgsmålet om deling af konfiskerede aktiver.
5
På rådsmødet den 5. – 6. juni 2003 drøftede Rådet spørgsmålet om en definition af
formuegoder og spørgsmålet om dobbelt strafbarhed.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2. – 3. oktober 2003 drøftede Rådet
spørgsmålet om, hvorvidt fuldbyrdelse af en udenlandsk afgørelse om konfiskation skal
kunne  afslås  med  henvisning  til  manglende  overholdelse  af  grundlæggende
retsprincipper i domsstaten, samt spørgsmålet om deling af konfiskerede aktiver (”asset
sharing”).
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. februar 2004 drøftede Rådet på ny
spørgsmålet om en afvisningsgrund med henvisning til manglende overholdelse af
grundlæggende  retsprincipper  i  artikel  6  i  TEU.  Rådet  drøftede  endvidere
fuldbyrdelsesstatens mulighed for at afvise at fuldbyrde en konfiskationsafgørelse, som
er baseret på reglerne om udvidet konfiskation i rammeafgørelsen om konfiskation af
udbytte, redskaber og formuegoder fra strafbart forhold.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465609_0006.png
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. marts 2004 drøftede Rådet på ny spørgsmå
en afvisningsgrund med henvisning til manglende overholdelse af grundlæggende retsprincippe
6 i TEU. Desuden drøftede Rådet spørgsmålet om, hvorvidt begrebet ”genstand” bør medtage
rammeafgørelsen, samt spørgsmålet om hvornår og til hvem der ville kunne fremsendes
konfiskationsanmodninger. Endelig drøftedes muligheden for at give afslag på at fuldbyrd
konfiskationsafgørelse under henvisning til territorialprincippet.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 29. – 30. april 2004 forventes det, at Rådet på
skulle drøfte spørgsmålet om en afvisningsgrund med henvisning til manglende overholde
grundlæggende retsprincipper i artikel 6 i TEU og spørgsmålet om muligheden for at give afsla
fuldbyrde en konfiskationsafgørelse under henvisning til territorialprincippet med henblik på, a
kan opnås samlet politisk enighed om rammeafgørelsens tekst (artiklerne).
2. Indhold.
Forslaget, der er udarbejdet med hjemmel i artikel 31, litra a), og artikel 34, stk. 2, litra
b),  i  Traktaten  om  Den  Europæiske  Union  (TEU),  indebærer,  at  afgørelser  om
konfiskation  afsagt  i  en  medlemsstat  som  udgangspunkt  skal  anerkendes  af  den
medlemsstat,  der  skal  gennemføre  afgørelsen,  uden  yderligere  formaliteter  og
gennemføres omgående på samme måde, som hvis der havde været tale om en national
afgørelse. Herudover indeholder forslaget bestemmelser om deling af konfiskerede
aktiver.
Artikel  1   fastslår,   at  rammeafgørelsen   ikke  indebærer   nogen  ændring  af
medlemsstaternes  pligt  til  at  respektere  de  grundlæggende  rettigheder  og  de
grundlæggende retsprincipper, der er fastlagt i artikel 6 i TEU.
Forslagets artikel  2  indeholder  definitioner  af  de  begreber,  der  anvendes  i
rammeafgørelsen.
”Udstedelsesstaten” defineres som den medlemsstat, hvor en domstol har truffet en
6
afgørelse om konfiskation i forbindelse med en straffesag.
”Fuldbyrdelsesstaten” er den medlemsstat, hvor en afgørelse om konfiskation er sendt
til med henblik på fuldbyrdelse.  
”Afgørelse om konfiskation” defineres som en endelig sanktion eller foranstaltning
pålagt af en domstol efter en retssag vedrørende en eller flere forbrydelser, og som
medfører en endelig berøvelse af formuegoder.
Et ”formuegode” defineres som et formuegode af enhver art som fast ejendom, løsøre
samt juridiske dokumenter, der beviser adkomst til eller rettigheder over formuegoder,
som domstolen i udstedelsesstaten har besluttet udgør udbyttet af en lovovertrædelse
eller et aktiv, der helt eller delvist svarer til værdien af dette udbytte, eller redskaber
eller  genstande  anvendt  i  forbindelse  med  en  sådan  lovovertrædelse,  eller  som
domstolen  i  udstedelsesstaten  har  besluttet  skal  konfiskeres  med  hjemmel  i
bestemmelser om udvidet konfiskation som defineret i udkastet til rammeafgørelse om
konfiskation af udbytte, redskaber eller formuegoder fra strafbart forhold, eller skal
konfiskeres med hjemmel i andre bestemmelser om udvidet konfiskation.
”Udbytte” defineres som enhver økonomisk fordel, der kan bestå af alle former for
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465609_0007.png
formuegoder, som stammer fra lovovertrædelser.
”Redskaber” defineres som enhver form for formuegode, der anvendes eller påtænkes
anvendt til at begå en eller flere forbrydelser.
Endelig defineres ”Kulturgoder”, der er en del af medlemsstaternes nationale kulturarv,
i  overensstemmelse  med  Rådets  direktiv  93/7/EØF  af  15.  marts  1993  om
tiltagelevering af kulturgoder, som ulovligt fjernes fra en medlemsstats område.
Efter artikel  3  skal  medlemsstaterne  meddele  Rådssekretariatet,  hvilke  nationale
myndigheder, der er kompetente til at udstede og fuldbyrde afgørelser i medfør af
rammeafgørelsen.
Efter artikel 4 kan afgørelser om konfiskation vedrørende et pengebeløb fremsendes
direkte  fra  den  udstedende  myndighed  til  den  fuldbyrdende  myndighed  i  den
medlemsstat, hvor den udstedende myndighed har formodning om, at den fysiske eller
juridiske person, over for hvem afgørelsen er truffet, har ejendom eller indkomst.
Afgørelser om konfiskation vedrørende en bestemt løsøregenstand fremsendes til den
fuldbyrdende  myndighed  i  den  medlemsstat,  hvor  det  pågældende  formuegode
befinder sig. Ved fremsendelsen skal der vedlægges den i bilaget til rammeafgørelsen
optrykte  attest.  Den  kompetente  myndighed  i  udstedelsesstaten,  der  har  truffet
afgørelse om konfiskation, skal undertegne attesten og erklære, at oplysningerne er
korrekte.  Attesten  indeholder  blandt  andet  oplysninger  om  den  person  og  den
lovovertrædelse, som afgørelsen vedrører. 
I de tilfælde, hvor udstedelsesstaten ikke kan finde
frem til, hvor en person har ejendom eller indkomst (ved udbyttekonfiskation), eller hvor
pågældende genstand befinder sig (ved genstandskonfiskation), kan den pågældende medlemsst
konfiskationsanmodningen til det sted, hvor den pågældende person har fast bopæl eller hvor en
7
juridisk person har registreret hovedsæde.
Efter artikel 4a kan en konfiskationsanmodning som hovedregel alene sendes til en
fuldbyrdende  myndighed  af  gangen.  En  konfiskationsanmodning  vedrørende  en
specifik løsøregenstand kan dog bl.a. sendes til flere fuldbyrdelsesstater på samme tid,
hvis udstedelsesstaten har en formodning om, at løsøregenstande, som er omfattet af
konfiskationsanmodningen, befinder sig i forskellige medlemsstater, eller hvis der er
behov for handling i flere fuldbyrdende stater. For så vidt angår konfiskation af et
pengebeløb,  kan  en  konfiskationsanmodning  sendes  til  flere  fuldbyrdende
myndigheder,  hvis  det  f.eks.  ikke  har  været  muligt  at  beslaglægge  pengebeløbet  i
henhold  til  rammeafgørelsen  om  indefrysning,  eller  hvis  der  i  en  enkelt
fuldbyrdelsesstat ikke er mulighed for at konfiskere hele det beløb, som er omfattet af
den pågældende konfiskationsanmodning.
Artikel 5 fastlægger anvendelsesområdet for rammeafgørelsen. Anvendelsesområdet er
fastlagt  efter  de  samme  principper  som  i  rammeafgørelsen  om  den  europæiske
arrestordre  m.v.,  rammeafgørelsen  om  fuldbyrdelse  i  Den  Europæiske  Union  af
kendelser  om  indefrysning  af  formuegoder  eller  bevismateriale  og  udkastet  til
rammeafgørelse om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på bødestraffe.
Der sondres således for så vidt angår anvendelsesområdet mellem forbrydelser på en
såkaldt  positiv-liste  og  andre  forbrydelser.  Positiv-listen  omfatter  blandt  andet
terrorisme, menneskehandel, seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi, ulovlig
handel  med  narkotika,  ulovlig  handel  med  våben,  bestikkelse,  svig,  hvidvaskning,
falskmøntneri, miljøkriminalitet, menneskesmugling, manddrab, racisme, bortførelse og
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465609_0008.png
bedrageri.  Listen  er  udarbejdet  med  udgangspunkt  i  de  lovovertrædelser,  som  er
omfattet af Europol-konventionen og bilaget til denne konvention.
Hvis  afgørelsen  om  konfiskation  vedrører  en  forbrydelse  på  listen,  og  denne
forbrydelse kan medføre frihedsstraf inden for en strafferamme på mindst tre år i
domsstaten, gælder der ikke noget krav om dobbelt strafbarhed, d.v.s. at forholdet ikke
nødvendigvis skal være strafbart i fuldbyrdelsesstaten.
For så vidt angår forbrydelser, der ikke er omfattet af listen, vil kravet om dobbelt
strafbarhed fortsat finde anvendelse, men det understreges, at anvendelsen af kravet
om  dobbelt  strafbarhed  skal  anvendes  fleksibelt,  således  at  kravet  om  dobbelt
strafbarhed anses for opfyldt, hvis de handlinger, der er grundlag for afgørelsen om
konfiskation, helt eller delvist svarer til en lovovertrædelse i fuldbyrdelseslandet.
Rådet kan med enstemmighed beslutte at tilføje yderligere lovovertrædelser på listen.
Efter artikel 6 skal en afgørelse, der er fremsendt i overensstemmelse med artikel 4,
anerkendes  af  fuldbyrdelsesstatens  kompetente  myndigheder  uden  yderligere
formaliteter og gennemføres omgående, som hvis der havde været tale om en national
afgørelse. Hvis anmodningen om konfiskation vedrører et bestemt formuegode, kan
det aftales, at fuldbyrdelsesstaten kan fuldbyrde konfiskationen i form af et krav om at
betale et pengebeløb, der svarer til værdien af formuegodet. Vedrører anmodningen om
8
konfiskation et pengebeløb  skal fuldbyrdelsesstatens kompetente  myndighed, i  det
omfang  det  er  nødvendigt,  omregne  beløbet  til  den  valuta,  som  anvendes  i
fuldbyrdelsesstaten. Dette skal ske på grundlag af  valutakursen på tidspunktet for den
pågældende konfiskationsafgørelse.  
Fuldbyrdelsesstaten kan dog afslå anerkendelse og fuldbyrdelse, hvis der i medfør af
artikel 7 er grundlag for at afslå fuldbyrdelsen, jf. nedenfor.
Artikel 7 omhandler de tilfælde, hvor fuldbyrdelsesstaten kan beslutte ikke at fuldbyrde
en afgørelse om konfiskation.
Det gælder for det første tilfælde, hvor den i artikel 4 nævnte attest ikke er udarbejdet,
eller hvor der er alvorlige mangler ved attesten.
Dernæst kan fuldbyrdelsesstaten afslå fuldbyrdelsen, hvis det fastslås, at fuldbyrdelse vil
være i strid med forbuddet mod dobbelt strafforfølgning.
Fuldbyrdelse kan endvidere afslås, hvis den lovovertrædelse, som afgørelsen vedrører,
ikke   udgør   en   lovovertrædelse   efter   fuldbyrdelsesstatens   lovgivning,   og
lovovertrædelsen ikke er omfattet af positiv-listen i artikel 5.
Herudover kan fuldbyrdelsesstaten afslå at anerkende afgørelsen, hvis den person, som
afgørelsen  vedrører,  nyder  immunitet  eller  privilegier,  der  efter  lovgivningen  i
fuldbyrdelsesstaten gør det umuligt at fuldbyrde afgørelsen om konfiskation.
Fuldbyrdelse  kan  desuden  afslås,  hvis  tredjemands  rettigheder  gør  det  umuligt  at
fuldbyrde afgørelsen om konfiskation, eller hvis afgørelsen om konfiskation er truffet
som udeblivelsesdom, og den berørte person enten ikke har været tilsagt personligt
eller via en repræsentant til retssagen, eller ikke har tilkendegivet, at vedkommende er
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465609_0009.png
indforstået med, at der sker konfiskation.
Fuldbyrdelse kan endvidere afslås, hvis afgørelsen om konfiskation er en følge af en
lovovertrædelse, som efter fuldbyrdelsesstatens lovgivning helt eller delvist betragtes
som begået på dennes territorium, eller hvor lovovertrædelsen er begået uden for
udstedelsesstatens territorium, og fuldbyrdelsesstatens lovgivning ikke hjemler adgang
til  retsforfølgning  for  tilsvarende  lovovertrædelser,  når  de  er  begået  uden  for
fuldbyrdelsesstatens område.
Herudover kan fuldbyrdelse i visse tilfælde afslås, hvis afgørelsen om konfiskation er
truffet  i  henhold  til  bestemmelser  om  udvidet  konfiskation,  dog  således  at
fuldbyrdelsesstatens kompetente myndighed skal fuldbyrde konfiskationsanmodningen,
i  det  omfang  det  efter  national  ret  ville  være  muligt  at  foretage  konfiskation  i
tilsvarende nationale sager.
Endelig kan fuldbyrdelsesstaten afslå at anerkende og fuldbyrde afgørelsen, hvis der er
indtrådt  forældelse  i  fuldbyrdelsesstaten,   og  lovovertrædelsen  hører  under
fuldbyrdelsesstatens jurisdiktion.
9
Udstedelsesstaten  skal  som  udgangspunkt  høres,  inden  fuldbyrdelsesstaten  træffer
beslutning om ikke at fuldbyrde en afgørelse om konfiskation.
Efter artikel  8  skal  medlemsstaterne  gennemføre  regler,  der  gør  det  muligt  for
interesserede  parter,  herunder  tredjemand  i  god  tro,  at  råde  over  retsmidler  med
opsættende virkning i forbindelse med anerkendelse og fuldbyrdelse af en afgørelse om
konfiskation. Appel af anerkendelsen og fuldbyrdelsen skal ske i fuldbyrdelsesstaten.
Der er i den forbindelse ikke adgang til at appellere selve konfiskationsafgørelsens
substans. Indgivelse af klage kan have opsættende virkning i henhold til national ret i
fuldbyrdelsesstaten.
Artikel 9 vedrører de tilfælde, hvor fuldbyrdelsesstaten kan udsætte fuldbyrdelsen af en
afgørelse om konfiskation. Dette kan ske, hvis fuldbyrdelsesstaten ved konfiskation af
et pengebeløb anser det for sandsynligt, at fuldbyrdelsen vil føre til konfiskation af
mere end det samlede beløb, som er angivet i konfiskationsanmodningen, eller hvis
afgørelsen om konfiskation er påklaget, jf. artikel 8 ovenfor, eller hvis fuldbyrdelsen vil
skade en igangværende strafferetlig efterforskning i fuldbyrdelsesstaten, eller i tilfælde,
hvor  formuegodet  allerede  er  omfattet  af  en  påbegyndt  konfiskationssag  i
fuldbyrdelsesstaten. Herudover kan fuldbyrdelsen udsættes, hvis fuldbyrdelsesstaten
finder det nødvendigt at oversætte afgørelsen om konfiskation.
Udstedelsesstaten skal straks underrettes om en beslutning om at udsætte fuldbyrdelsen
af afgørelsen. Fuldbyrdelsesstaten skal – i overensstemmelse med national ret – sikre
den fortsatte tilstedeværelse af formuegodet med henblik på senere fuldbyrdelse af den
pågældende konfiskationsafgørelse samt sikre at fuldbyrdelsen straks finder sted, når
der ikke længere er grundlag for at udsætte fuldbyrdelsen.
Artikel  10  omhandler  den  situation,  hvor  fuldbyrdelsesstaten  modtager  flere
anmodninger om fuldbyrdelse af afgørelser om konfiskation, og den berørte person
ikke har tilstrækkelige midler til, at alle afgørelser om konfiskation kan fuldbyrdes. I
sådanne tilfælde skal fuldbyrdelsesstaten beslutte, hvilke afgørelser der skal fuldbyrdes.
Afgørelsen  skal  træffes  under  behørig  hensyntagen  til  alle  forhold,  herunder
lovovertrædelsernes grovhed, og om det konfiskerede beløb skal anvendes til dækning
af erstatningskrav.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465609_0010.png
Artikel 11 indebærer, at det som hovedregel er fuldbyrdelseslandets lovgivning, der
finder anvendelse på fuldbyrdelsen, dog således at afgørelser om konfiskation over for
juridiske  personer  skal  fuldbyrdes,  selv  om  fuldbyrdelsesstaten  ikke  kan  pålægge
juridiske  personer  strafferetligt  ansvar.  Herudover  kan  fuldbyrdelsesstaten  ikke
anvende forvandlingsstraf, medmindre udstedelsesstaten har givet samtykke hertil. Hvis
en del af beløbet i tilfælde af udbyttekonfiskation inddrives i en anden stat, skal dette
beløb fratrækkes det beløb, der konfiskeres i fuldbyrdelsesstaten.
Ifølge artikel 12 kan såvel fuldbyrdelsesstaten som udstedelsesstaten træffe afgørelse
om benådning eller amnesti, hvorimod alene udstedelsesstaten kan tage stilling til en
ansøgning om fornyet prøvelse af afgørelsen.
10
I henhold til artikel 12a vil fremsendelse af en konfiskationsanmodning til en eller flere
fuldbyrdelsesstater ikke være til hinder for, at udstedelsesstaten selv fuldbyrder den
pågældende  konfiskationsafgørelse.  I  de  tilfælde,  hvor  en  konfiskationsanmodning
sendes  til  flere  fuldbyrdelsesstater  på  samme  tid,  må  den  totale  værdi  af  det
konfiskerede ikke overstige beløbet i konfiskationsafgørelsen. Udstedelsesstaten skal i
den  forbindelse  sørge  for  at  holde  eventuelle  fuldbyrdelsesstater  underrettet  om
risikoen  for  ”overkonfiskation”  og  om,  hvorvidt  konfiskation  har  fundet  sted  i
udstedelsesstaten eller i en anden fuldbyrdelsesstat.   
Efter artikel 13 skal fuldbyrdelsesstaten straks afslutte fuldbyrdelsen af afgørelsen, hvis
der fra udstedelsesstaten modtages underretning om en beslutning eller foranstaltning,
der medfører, at dommen ikke længere kan fuldbyrdes, eller hvis anmodningen om
fuldbyrdelse af andre grunde trækkes tilbage.
Artikel  14  vedrører  fordelingen  af  konfiskerede  formuegoder.  I  de  tilfælde,  som
vedrører konfiskation af formuegoder af en værdi under 10.000 euro, vil hele beløbet
tilfalde fuldbyrdelsesstaten. I alle andre sager skal 50% af de konfiskerede formuegoder
overføres fra fuldbyrdelsesstaten til udstedelsesstaten.
Konfiskerede formuegoder, som vedrører andet end penge, skal enten sælges, hvorefter
provenuet   fordeles   efter   de   ovenfor   anførte   retningslinjer,   overføres   til
udstedelsesstaten eller afhændes efter de gældende nationale regler i fuldbyrdelsesstaten  
Konfiskerede formuegoder, som må anses som værende kulturgoder, som er del af
fuldbyrdelsesstatens nationale kulturarv, skal ikke overdrages til udstedelsesstaten.
I de tilfælde hvor fuldbyrdelsesstaten har omkostninger, som er ud over det sædvanlige,
kan denne anmode udstedelsesstaten om, at de skal deles om disse omkostninger.
Den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten skal efter artikel 15 straks underrette
udstedelsesstaten  om  en  række  forhold,  herunder  navnlig  når  fuldbyrdelsen  er
gennemført, eller når hele eller dele af afgørelsen ikke fuldbyrdes.
Artikel  15a  vedrører  spørgsmålet  om  refusion.  Bestemmelsen  fastslår,  at  hvis
fuldbyrdelsesstaten i henhold til sin lovgivning er ansvarlig for skade, der er forvoldt
over  for  berørte  parter  mv.  i  forbindelse  med  fuldbyrdelse  af  en  afgørelse  om
konfiskation,  refunderer  udstedelsesstaten  de  beløb,  fuldbyrdelsesstaten  har  ydet  i
erstatning,  medmindre  skaden  eller  en  del  af  skaden  udelukkende  skyldes
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465609_0011.png
fuldbyrdelsesstatens handlemåde. De nationale erstatningsregler berøres ikke heraf.
Attesten, der fremsendes sammen med afgørelsen om konfiskation, jf. artikel 4, skal
efter artikel 16 oversættes til fuldbyrdelsesstatens officielle sprog.
Artikel 17 indebærer, at fuldbyrdelsesstaten bortset fra de i artikel 14 nævnte tilfælde
ikke kan kræve omkostninger dækket af udstedelsesstaten.
Artikel  18  fastslår,  at  rammeafgørelsen  ikke  berører  anvendelsen  af  gunstigere
11
bestemmelser  om  fuldbyrdelse  af  afgørelser  om  konfiskation  i  andre  aftaler  eller
ordninger  mellem  medlemsstaterne.  Artikel  19  og  20  vedrører  rammeafgørelsens
gennemførelse og ikrafttræden.
3. Europa-Parlamentet.
Europa-Parlamentet  har  den  20.  november  2002  afgivet  udtalelse  om  forslaget.
Europa-Parlamentet har i den forbindelse fremsat enkelte ændringsforslag og i øvrigt
støttet forslaget til rammeafgørelse.
4. Høring.
Forslaget har været drøftet på møder med deltagelse af blandt andet Rigspolitichefen,
Rigsadvokaten og Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet.
Forslaget er sendt i høring hos Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for
Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten for Retten i
Århus, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i Roskilde,
Politidirektøren i København, Den danske Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af Politimestre i Danmark,
Landsforeningen af beskikkede advokater, Politifuldmægtigforeningen,
Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Amnesty International samt Det Danske
Center for Menneskerettigheder.
Justitsministeriet  har  modtaget  høringssvar  fra  Præsidenten  for  Vestre  Landsret,
Præsidenten for Københavns Byret, Rigspolitichefen, Politidirektøren i København,
Den  danske  Dommerforening,  Dommerfuldmægtigforeningen,  Landsforeningen  af
beskikkede advokater, Advokatrådet og Det Danske Center for Menneskerettigheder.
Præsidenten for Vestre Landsret og Præsidenten for Københavns Byret  har meddelt, at
man ikke finder anledning til at udtale sig om forslaget, Rigspolitichefen har oplyst, at
Rigspolitiet   ikke   har   politifaglige   bemærkninger   til   forslaget,   Den   danske
Dommerforening og  Dommerfuldmægtigforeningen  har  meddelt,  at  forslaget  ikke
giver anledning til bemærkninger. Det Danske Center for Menneskerettigheder  har
meddelt, at forslaget ikke giver Centret anledning til bemærkninger af menneskeretlig
art. Politidirektøren i København  har meddelt, at forslaget ikke giver anledning til
bemærkninger udover visse sproglige ændringsforslag. Landsforeningen af beskikkede
advokater har henledt opmærksomheden på, at forslaget vil medføre, at man for så vidt
angår en meget bred vifte af lovovertrædelser opgiver kravet om dobbelt strafbarhed, at
der  i  forhold  til  den  nuværende  konvention  om  straffedommes  internationale
retsvirkninger  er  flere  sikkerhedsgarantier,  som  vil  bortfalde  ved  forslagets
gennemførelse, og at der kan være afgørende betænkeligheder ved uden videre at
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465609_0012.png
acceptere afgørelser, der er afsagt af andre nationale domstole. Foreningen kan derfor
ikke anbefale forslaget.
Advokatrådet har  anført,  at  den  foreslåede  rammeafgørelse  indebærer,  at  danske
12
domstole i fremtiden vil være forpligtet til at fuldbyrde konfiskationsafgørelser truffet i
andre EU-lande uden nogen selvstændig  vurdering af sagen. Endvidere indebærer
rammeafgørelsen, at danske domstole vil være forpligtet til at gennemføre udenlandske
afgørelser om konfiskation i tilfælde, hvor der ikke efter dansk ret ville være hjemmel til
at foretage konfiskation, eller hvor det forhold, der danner grundlag for anmodningen,
ikke er strafbart i Danmark.
Advokatrådet finder,  at  kravet  om  dobbelt  strafbarhed  som  betingelse  for  at
imødekomme  udenlandske  anmodninger  om  konfiskation  m.v.,  fortsat  bør  finde
anvendelse. Baggrunden er, at der ikke er en sådan ensartethed i lovgivningerne i de
nuværende og kommende EU-lande, at danske domstole uden forudgående prøvelse af
forholdet bør have pligt til at udføre en udenlandsk beslutning. Advokatrådet finder
endvidere, at Danmark bør afvente de anbefalinger, som det Jurisdiktionsudvalg, der
blev nedsat af Justitsministeriet den 11. juli 2002, fremkommer med, før Danmark
tiltræder rammeafgørelsen.
Advokatrådet har anbefalet, at begrebet konfiskation, der i udkastet er defineret som
en ”sanktion eller foranstaltning” der pålægges af en domstol ændres, således at
ordet ”sanktion” udgår af definitionen. Baggrunden herfor er, at konfiskation efter
dansk ret ikke er en sanktion i betydningen straf. Advokatrådet bemærker
endvidere, at oplistningen i artikel 5 af den række af forbrydelser, der uden krav om
dobbelt strafbarhed skal kunne begrunde konfiskation, er for upræcis og foreslår, at
listen i artikel 5 udfyldes af samtlige medlemslande ved som bilag til
rammeafgørelsen at medtage en udtømmende liste for hver medlemsland over de
bestemmelser, der falder inden for de forbrydelsestyper, der opregnes i artikel 5.
Advokatrådet finder det endvidere af afgørende betydning, at såvel attesten som den
bagvedliggende afgørelse oversættes af hensyn til fuldbyrdelseslandets muligheder
for at prøve, om der er uoverensstemmelse mellem attesten og den bagvedliggende
afgørelse. Advokatrådet stiller endelig spørgsmålstegn ved bestemmelsen i artikel 7,
stk. 2, litra g, hvorefter anmodning om fuldbyrdelse kan afslås, hvis de judicielle
myndigheder i fuldbyrdelseslandet har besluttet enten ikke at indlede
retsforfølgning for den lovovertrædelse, der er grundlag for anmodningen, eller når
personen i en medlemsstat har været genstand for en endelig afgørelse for samme
forhold, som udelukker yderligere retsforfølgning, idet bestemmelsen efter
Advokatrådets opfattelse nok er rimelig, men skaber en situation, hvor personer der
i fuldbyrdelseslandet har været sigtet for strafbart forhold stilles bedre, end personer
der i fuldbyrdelseslandet ikke har været sigtet fordi forholdet der ligger til grund for
anmodningen, ikke er strafbart efter fuldbyrdelseslandets lovgivning.
5. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.
Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde den
13. april 2004.
6. Subsidiaritetsprincippet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465609_0013.png
13
Udkastet til rammeafgørelse er ikke i strid med subsidiaritetsprincippet.
7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
Efter § 1 i lov nr. 323 af 4. juni 1986, som ændret ved lov nr. 291 af 24. april 1996 og
lov  nr.  280  af  25.  april  2001,  om  international  fuldbyrdelse  af  straf  m.v.,  kan
udenlandske afgørelser om straf m.v. fuldbyrdes her i landet, og danske afgørelser om
straf m.v. fuldbyrdes i udlandet efter reglerne i loven.
Danmark ratificerede den 3. marts 1971 den europæiske konvention af 28. maj 1970
om straffedommens internationale retsvirkninger. Herudover har Danmark ratificeret
FN-konventionen  af  20.  december  1998  imod  ulovlig  handel  mod  narkotika  og
psykotrope  stoffer  samt  Europarådets  konvention  af  8.  december  1990  om
hvidvaskning,  efterforskning  samt  beslaglæggelse  og  konfiskation  af  udbyttet  fra
strafbart forhold.
Efter § 4 i lov om international fuldbyrdelse af straf kan afgørelser, som er omfattet af
den  europæiske  konvention  om  straffedommens  internationale  retsvirkninger,
fuldbyrdes  efter  reglerne  i  konventionens  afsnit  II,  jf.  afsnit  I.  Efter  artikel  2  i
konventionen finder afsnit II blandt andet anvendelse på afgørelser om konfiskation.
Herudover følger det af § 5a i lov om international fuldbyrdelse af straf, at afgørelser
om konfiskation, som er omfattet af FN-konventionen imod ulovlig narkotikahandel
og  psyketropiske  stoffer  eller  den  europæiske  konvention  om  hvidvaskning,
efterforskning samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbart forhold, kan
fuldbyrdes efter reglerne i lovens kapitel 3, når konventionens betingelser er opfyldt.
Henvisningen til kapitel 3 indebærer, at afgørelser om konfiskation, der er omfattet af
de to konventioner, kan fuldbyrdes på samme måde som afgørelser, der er omfattet af
den europæiske konvention om straffedommens internationale retsvirkninger.
I lovens kapitel 4 er der fastsat fælles regler om behandlingen af sager om fuldbyrdelse
af udenlandske afgørelser i Danmark. Det følger således af § 6, at sager, som skal
afgøres af en domstol her i landet, indbringes for byretten på det sted, hvor den
pågældende bor. I øvrigt gælder i henhold til lovens § 7 retsplejelovens regler om
straffesagers  behandling  for  retten,  i  det  omfang  konventionen  og  loven  ikke
indeholder modstående regler.
For så vidt angår fuldbyrdelse af afgørelser truffet i de øvrige nordiske lande finder lov
om samarbejde mellem Finland, Island, Norge eller Sverige angående fuldbyrdelse af
straf m.v. anvendelse, jf. lov nr. 214 af 31. maj 1963, som ændret ved lov nr. 322 af 4.
juni 1986, lov nr. 291 af 24. april 1996, lov nr. 433 af 31. maj 2000 samt lov nr. 280 af
25. april 2001.
Efter lovens § 1 kan afgørelser om konfiskation, som er truffet i Finland, Island, Norge
eller Sverige, fuldbyrdes her i landet, ligesom danske afgørelser om konfiskation kan
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465609_0014.png
14
fuldbyrdes i de øvrige nordiske lande.
I medfør af lovens § 17 finder fuldbyrdelse sted efter begæring fra vedkommende
myndighed i Finland, Island, Norge eller Sverige. Det er efter § 18 en betingelse for
fuldbyrdelse, at afgørelsen kan fuldbyrdes i det land, hvor afgørelsen er truffet.
Efter § 20 sker fuldbyrdelse af afgørelser om konfiskation i overensstemmelse med
dansk ret, herunder de danske regler om benådning. For så vidt angår forældelse af
adgangen  til  fuldbyrdelse  gælder  alene  reglerne  i  det  land,  hvor  afgørelsen  om
konfiskation er truffet.
Ved cirkulære nr. 220 af 16. december 1963, som ændret ved cirkulære nr. 148 af 3.
august 1994, er der i tilslutning til loven fastsat en række supplerende bestemmelser om
samarbejdet med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf m.v.
Efter § 12,  jf. § 6,  i cirkulæret  sker gennemførelse her  i landet af  afgørelser om
konfiskation truffet i Finland, Island, Norge og Sverige efter begæring fra de relevante
myndigheder i de nævnte lande. Politiet i den politikreds, hvor den pågældende har
bopæl eller ophold, afgør om begæringen bør imødekommes.
Formålet med forslaget til rammeafgørelse er at gennemføre princippet om gensidig
anerkendelse  på  afgørelser  om  konfiskation.  Hensigten  er,  at  en  afgørelse  om
konfiskation truffet i ét medlemsland skal anerkendes og fuldbyrdes på samme måde,
som fuldbyrdelsen af nationale afgørelser om konfiskation.
Herved  ligger  forslaget  i  forlængelse  af  rammeafgørelsen  om  den  europæiske
arrestordre  m.v.,  rammeafgørelsen  om  fuldbyrdelse  i  Den  Europæiske  Union  af
kendelser  om  indefrysning  af  formuegoder  eller  bevismateriale  og  udkastet  til
rammeafgørelse om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på bødestraffe.
Der vil efter forslaget til rammeafgørelse alene være begrænsede muligheder for at
efterprøve  en  afgørelse  om  konfiskation  truffet  i  en  anden  medlemsstat,  ligesom
fuldbyrdelse  alene  kan  afslås  under  henvisning  til  én  af  de  i  rammeafgørelsen
opregnede afslagsgrunde.
For  så  vidt  angår  afgørelser  truffet  uden  for  de  nordiske  lande  giver  de  danske
bestemmelser – sammenholdt med bestemmelserne i de tre ovennævnte konventioner
– imidlertid de danske myndigheder en række muligheder for at afslå fuldbyrdelsen af
en udenlandsk afgørelse om konfiskation. Det er således efter de gældende regler
blandt andet mulighed for at afslå en anmodning om fuldbyrdelse af en afgørelse om
konfiskation, hvis at det forhold, der ligger til grund for afgørelsen, ikke er strafbart her
i landet.
Derimod vil afgørelser om konfiskation truffet i Finland, Island, Norge og Sverige som
udgangspunkt automatisk blive anerkendt og fuldbyrdet, hvis betingelserne i lov om
samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf m.v.
er opfyldt.
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465609_0015.png
Efter forslaget til rammeafgørelse vil kravet om dobbelt strafbarhed alene kunne gøres
gældende, hvis den lovovertrædelse, som konfiskationen vedrører, ikke er omfattet af
listen over lovovertrædelser i forslagets artikel 5. De danske myndigheder vil således
ikke have mulighed for at efterprøve, om kravet om dobbelt strafbarhed er opfyldt,
hvis afgørelsen om konfiskation vedrører en lovovertrædelse, der er omfattet af listen.
Uanset listen over lovovertrædelser er begrænset til forbrydelser, der må antages at
være  strafbare  i  alle  medlemslande,  herunder  i  Danmark,  vil  gennemførelse  af
rammeafgørelsens  ordning,  herunder  gennemførelse  af  selve  proceduren  for
fuldbyrdelse af afgørelser om konfiskation, indebære, at der fastsættes særlige regler
herom i dansk ret.
For så vidt angår provenuet fra konfiskation tilfalder dette som udgangspunkt den
danske  statskasse  både  for  så  vidt  angår  danske  afgørelser  om  konfiskation  og  i
forbindelse med fuldbyrdelse af udenlandske afgørelser om konfiskation i Danmark.
Den  del  af  forslaget,  der  vedrører  fordeling  af  de  konfiskerede  midler,  og  som
indebærer, at det konfiskerede som udgangspunkt skal tilbageføres til domslandet, vil
derfor kræve lovændringer.
Rammeafgørelsen forventes gennemført i dansk ret ved et lovforslag om international
fuldbyrdelse af straf m.v., som tillige omfatter rammeafgørelsen om fuldbyrdelse i Den
Europæiske Union af kendelser om indefrysning af formuegoder eller bevismidler og
udkastet til rammeafgørelse om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på
bødestraffe.
Forslaget til rammeafgørelse skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser. Det
bemærkes, at pligten til overførelse af konfiskerede midler til domsstaten, modsvares af
en tilsvarende ret til modtagelse af sådanne midler i situationer, hvor afgørelser om
konfiskation er truffet i Danmark.
8. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.
Udkastet til rammeafgørelse tillige med et grundnotat om forslaget blev oversendt til
Folketingets Europaudvalg den 13. november 2002 og til Folketingets Retsudvalg den
21. november 2002.
Udkastet  til  rammeafgørelse  har  været  forelagt  for  Folketingets  Europaudvalg  og
Retsudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19.
december 2002. Aktuelle notater blev oversendt til udvalgene henholdsvis den 6. og
den  11.  december  2002.  Udkastet  har  endvidere  været  forelagt  for  Folketingets
Europaudvalg  og  Retsudvalg  til  orientering  forud  for  rådsmødet  (retlige  og  indre
anliggender) den 5. – 6. juni 2003. Aktuelle notater blev oversendt til udvalgene den 26.
maj 2003.
Udkastet  til  rammeafgørelse  været  forelagt  for  Folketingets  Europaudvalg  og
Retsudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2. – 3.
oktober  2003.  Aktuelle  notater  blev  oversendt  til  udvalgene  henholdsvis  den  25.
16
september 2003 og den 26. september 2003.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465609_0016.png
Udkastet  til  rammeafgørelse  har  været  forelagt  for  Folketingets  Europaudvalg  og
Retsudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. –
28. november 2003. Aktuelle notater blev oversendt til udvalgene den 24. oktober
2003.
Udkastet  til  rammeafgørelse  har  været  forelagt  for  Folketingets  Europaudvalg  og
Retsudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. –
28. november 2003. Aktuelle notater blev oversendt til udvalgene den 24. oktober
2003.
Udkastet  til  rammeafgørelse  har  endvidere  været  forelagt  for  Folketingets
Europaudvalg  og  Retsudvalg  til  orientering  forud  for  rådsmødet  (retlige  og  indre
anliggender) den 19. februar 2004.
Udkastet til rammeafgørelse har endvidere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Re
til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. marts 2004.
17
Dagsordenspunkt 2: Udnævnelse af ny direktør for Europol.
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
1. Baggrund.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465609_0017.png
I henhold til Europol-konventionens artikel 29 ledes Europol af en
direktør, der efter indstilling fra Europols Styrelsesråd udnævnes af
Rådet for en periode på fire år. Der er mulighed for én
genudnævnelsesperiode.
Direktørens opgaver er bl.a. at udføre de opgaver, som er tildelt Europol,
herunder varetage den løbende administration, personaleforvaltning,
sikre korrekt udarbejdelse og gennemførelse af Styrelsesrådets
afgørelser, udarbejde forslag til budget, stillingsfortegnelse og den
femårige finansplan samt gennemføre Europols budget, samt enhver
anden opgave, der tildeles direktøren ved Europol-konventionen.
Den nuværende direktør Jürgen Storbecks periode udløber i juni måned, hvorfor der
med virkning herfra skal udnævnes en ny direktør.
Spørgsmålet om udnævnelse af en ny direktør for Europol blev drøftet af Rådet
(retlige og indre anliggender) på mødet den 30. marts 2004.
Det forventes, at spørgsmålet på ny skal drøftes på rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 29. – 30. april 2004.   
2. Indhold.
Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke noget formelt forslag om, hvem der bør
udnævnes som ny direktør for Europol.
I alt 53 personer har søgt stillingen som direktør for Europol, og der har været afholdt
samtaler med nogle af disse ansøgere med henblik på at bedømme de pågældendes
kvalifikationer.
I lyset af indstillingerne fra det udvalg, der således har været nedsat til bedømmelse af
ansøgerne,  vil  Rådet  for  retlige  og  indre  anliggender  skulle  træffe  beslutning  om
udnævnelse af ny direktør for Europol.
3. Europa-Parlamentet.
Forslaget har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.
18
4.
Høring.
Forslaget har ikke været sendt i høring.
5.
Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.
Sagen  har  været  drøftet  på  et  møde  i  Specialudvalget  for  politimæssigt  og  retligt
samarbejde den 16. marts
2004.
og den 13. april
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465609_0018.png
6.
Subsidiaritetsprincippet.
Forslaget ses ikke at være i strid med subsidiaritetsprincippet.
7.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
Forslaget skønnes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser, ligesom forslaget
heller ikke har statsfinansielle konsekvenser.
8.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og
Retsudvalg.
Forslaget har været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg til orientering forud
rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. marts 2004.
19
Dagsordenspunkt 3: Placering, ledelse og finansiering af SIS II.
Nyt notat.
1.
Baggrund.
Som led i Schengen-samarbejdet er der oprettet et fælles informationssystem
(Schengen-informationssystemet), der ved hjælp af elektronisk søgning giver de
myndigheder, der er udpeget af Schengen-landene, adgang til indberetninger om
personer og genstande til brug for grænsekontrollen og for anden politi- og
toldkontrol i de enkelte lande samt for administrationen af udlændingelovgivningen.
Schengen-informationssystemet består af en national del i hvert medlemsland
(N.SIS) og en central teknisk støttefunktion (C.SIS), som er beliggende i
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465609_0019.png
Strasbourg.
Bestemmelserne vedrørende Schengen-informationssystemet (SIS) findes i
Schengen-konventionens afsnit IV (artikel 92 – 119).
Ved Amsterdam-traktatens ikrafttræden den 1. maj 1999 blev Schengen-reglerne
integreret i Den Europæiske Union. I den forbindelse blev der ikke taget stilling til
retsgrundlaget for Schengen-konventionens bestemmelser vedrørende
Schengen-informationssystemet. Disse bestemmelser betragtes derfor som retsakter
baseret på afsnit VI i Traktaten om Den Europæiske Union (TEU), jf. artikel 2, stk.
1, 2. afsnit, sidste punktum, i protokollen om integrationen af Schengen-reglerne i
Den Europæiske Union (Schengen-protokollen), der ved Amsterdam-traktaten er
knyttet som bilag til TEU og Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab
(TEF).
Det eksisterende Schengen-informationssystem (SIS) er dimensioneret til maksimalt
at indeholde oplysninger for så vidt angår 18 lande (de 15 nuværende medlemsstater
samt yderligere tre lande) og giver således ikke mulighed for at medtage
oplysninger fra yderligere lande i forbindelse med udvidelsen af Den Europæiske
Union.
Etableringen af et ændret og udvidet Schengen-informationssystem (SIS II) med
mulighed for tilslutning af yderligere lande er på denne baggrund en forudsætning
for kandidatlandenes aktive deltagelse i Schengen-samarbejdet. Etableringen af SIS
II vil endvidere give mulighed for at gennemføre forbedringer inden for en række
områder for så vidt angår anvendelsen af Schengen-informationssystemet.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) og mødet i Det
Blandede Udvalg den 28. - 29. maj 2001 blev det besluttet, at udgifter til udvikling
af SIS II i 2001 afholdes over anlægsbudgettet for C.SIS. Endvidere vedtog Rådet
en række konklusioner vedrørende udviklingen af SIS II, hvori det bl.a. anføres, at
udviklingen af SIS II bør have højeste prioritet, at der i Fællesskabets budget for
20
2002 bør afsættes de fornødne midler med henblik på udviklingen af SIS II, ligesom
der bør udarbejdes udkast til de fornødne retsakter med henblik på gennemførelsen
af udviklingsarbejdet.
På denne baggrund vedtog Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender samt
civilbeskyttelse) og mødet i Det Blandede Udvalg den 6. – 7. december 2001
henholdsvis en rådsforordning (2001/2424/EF,EFT L 328 af 13. 12 2001, s. 4) og en
rådsafgørelse (EFT L 328 af 13. 12 2001, s. 1) om udviklingen af den anden
generation af Schengen-informationssystemet (SIS II), og Kommissionen har på
denne baggrund indledt udviklingsarbejdet.
Danmark deltog ikke i vedtagelsen af ovennævnte forordning, jf. protokollen om
Danmarks stilling. Danmark meddelte ved skrivelse af 27. maj 2002, at Danmark i
henhold til artikel 5 i protokollen om Danmarks stilling havde truffet afgørelse om
at gennemføre forordningen i dansk ret. Forordningens gennemførelse krævede ikke
lovændringer i Danmark.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg på
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465609_0020.png
ministerniveau meden række rådskonklusioner vedrørende SIS juni 2002 blev der
opnået enighed om deltagelse af Norge og Island den 13.- 14. II. Konklusionerne
blev efterfølgende vedtaget af Rådet den 17. juni 2002.
Ligeledes blev der på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det
Blandede Udvalg på ministerniveau med deltagelse af Norge og Island den 5. – 6.
juni 2003 vedtaget yderligere en række rådskonklusioner vedrørende bl.a.
tilrettelæggelsen af det videre arbejde med SIS II. Af konklusionerne fremgår det, at
Rådets respektive arbejdsgrupper skal forberede Rådets konklusioner om placering,
forvaltning og finansiering af SIS II så hurtigt som muligt og tidsnok til, at Rådet
kan vedtage dem senest inden udgangen af maj 2004. Denne tidsplan er senere
bekræftet i erklæringen om bekæmpelse af terrorisme, der blev vedtaget af Det
Europæiske Råd den 25. marts 2004.
Formandskabets udkast til rådskonklusioner om placering, ledelse og finansiering af
SIS II forventes forelagt på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det
Blandede Udvalg på ministerniveau med deltagelse af Norge og Island den 29. – 30.
april 2004 med henblik på vedtagelse.
2.
Indhold.
Formandskabet har fremlagt et udkast til rådskonklusioner, der tager
stilling til spørgsmålet om placering og driftsmæssig ledelse i
udviklingsfasen af henholdsvis den centrale del af SIS II og et nødsystem.
Den nuværende centrale SIS-enhed er placeret i Strasbourg i en bygning,
21
der er indrettet til formålet. Frankrig er på nuværende tidspunkt
ansvarlig for den operationelle ledelse af systemet. I udkastet til
rådskonklusioner foreslås det, at den centrale del af SIS II (fortsat)
placeres i Strasbourg. Det foreslås endvidere, at ansvaret for den
driftsmæssige ledelse og forbindelsen med Kommissionen vedrørende
denne lokalitet placeres hos de franske myndigheder.
Rådet har tidligere besluttet, at SIS II skal have et nødsystem, der er
geografisk adskilt fra det primære system i Strasbourg. Østrig har
tilbudt en sikker placering i Salzburg. Denne lokalitet er i øjeblikket
genstand for en nærmere vurdering, der foretages af arbejdsgruppen for
Schengen-evaluering. I udkastet til rådskonklusioner foreslås det, at
nødsystemet placeres i Salzburg under forudsætning af et positivt udfald
af den igangværende evaluering. Det foreslås endvidere, at ansvaret for
den driftsmæssige ledelse og forbindelsen med Kommissionen
vedrørende denne lokalitet placeres hos de østrigske myndigheder.
Det foreslås, at der så hurtigt som muligt – og under alle
omstændigheder inden udførelsen af tilpasninger i forbindelse med de to
lokaliteter i Strasbourg og Salzburg – udarbejdes såkaldte
serviceniveauaftaler mellem Kommissionen på den ene side og
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465609_0021.png
myndighederne, der er ansvarlige for den driftsmæssige ledelse på den
anden side. Aftalerne har til formål at sikre, at der ikke opstår tvivl om
opgavefordelingen mellem Kommissionen og myndighederne, der er
ansvarlige for den driftsmæssige ledelse. Aftalerne skal endvidere
regulere adgangen til lokaliteterne for relevante organer og fastlægge de
krav, der stilles til henholdsvis Frankrig og Østrig for så vidt angår lokal
støtte til de to lokaliteter.
I udkastet foreslås det, at de beslutninger, der med de foreliggende
rådskonklusioner træffes vedrørende placering og ledelse af SIS II under
udviklingsarbejdet ikke skal præjudicere senere rådskonklusioner
vedrørende langsigtet ledelse, finansiering og placering af SIS II.
Endelig foreslås det at pålægge de relevante rådsarbejdsgrupper at
forberede rådskonklusioner vedrørende langsigtet ledelse, finansiering
og placering af SIS II inden juni 2005 efter at have foretaget en
vurdering af den relative værdi af forskellige muligheder, samt
omkostninger og juridiske spørgsmål forbundet med disse.
Det bemærkes, at Det Europæiske Råd i sin erklæring om bekæmpelse af
terrorisme, vedtaget den 25. marts 2004, har opfordret Kommissionen til
22
at undersøge mulighederne for at udnytte eventuelle synergieffekter
mellem eksisterende og kommende europæiske databaser – herunder SIS
II og Visa-informationssystemet (VIS). På denne baggrund vil
beslutningen om placering og ledelse af SIS II formentlig kunne få
betydning på længere sigt for en senere beslutning vedrørende placering
og ledelse af VIS.
3.
Europa-Parlamentet.
Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet til udtalelse.
4.
Høring.
Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.
5.
Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.
Sagen  har  været  drøftet  på  et  møde  i  Specialudvalget  for  politimæssigt  og  retligt
samarbejde den 13. april 2004.
6.
Subsidiaritetsprincippet.
Subsidiaritetsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.
7.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465609_0022.png
Lovgivningsmæssige konsekvenser:
Rådskonklusionerne vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige
konsekvenser. Konklusionerne kan dog – afhængigt at indholdet – føre
til udstedelse af bindende retsakter, der vil kunne indebære ændringer i
lov om Danmarks tiltrædelse af Schengen-konventionen.
Det kan i den forbindelse nævnes, at etableringen og placeringen af et
nødsystem i Salzburg i Østrig må forventes at kræve en ændring af
Schengen-konventionens artikel 92.
Statsfinansielle konsekvenser:
23
Etablering af et separat nødsystem i Salzburg i Østrig må forventes at
være forbundet med ikke ubetydelige omkostninger, idet det dog ikke på
det foreliggende grundlag er muligt at skønne nærmere herover.
8.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.
Rådsforordningen og rådsafgørelsen om udbygning af SIS II blev
forelagt for Folketingets partier forud for rådsmødet (retlige og indre
anliggender samt civilbeskyttelse) den 6. – 7. december 2001. Aktuelle
notater blev oversendt til Folketingets partier den 29. november 2001.
Aktuelle notater blev efterfølgende oversendt til Folketingets
Europaudvalg og Retsudvalg henholdsvis den 4. og 10. december 2001.
Rådets konklusioner vedrørende SIS II blev forelagt for Folketingets
Europaudvalg og Retsudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre
anliggender samt civilbeskyttelse) og mødet i Det Blandede Udvalg den
13. – 14. juni 2002.
Rådets konklusioner vedrørende SIS II blev forelagt for Folketingets
Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg forud for rådsmødet (retlige
og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg på ministerniveau
med deltagelse af Norge og Island den 5. – 6. juni 2003.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465609_0023.png