Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del Bilag 801
Offentligt
1465639_0001.png
s. 0/10
PDF udgave (106 KB)
Akl
AIC/Arbejdsret
19. april 2004
Sag nr. 6309-0001
Notat
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
Den danske regerings besvarelse af Kommissionens meddelelse vedrørende
evaluering af Direktiv 93/104/EF om visse aspekter i forbindelse med
tilrettelæggelse af arbejdstiden
Indledning
Kommissionens initiativ, der dels behandler overvejelser og mulige løsninger i
forhold til de vanskeligheder, de to afgørelser fra EF-Domstolen (SiMAP og
Jaeger) har skabt i medlemsstaterne, og som dels opfylder de forpligtelser til at
tage arbejdstidsdirektivet op til revision, der fremgår af direktivets artikel 17 og
artikel 18, hilses velkommen fra dansk side.
Set fra et dansk synspunkt er det afgørende, at det lykkes at nå en samlet og
holdbar løsning, hvor hensynene til lønmodtagernes sikkerhed og sundhed, til
samfundets behov for et velfungerende arbejdsmarked og til arbejdsgivernes
interesse i en på én gang smidig og forudberegnelig regulering alle er
tilgodeset.
Den danske regering ser med glæde på Kommissionens initiativ, herunder
anvendelsen af artikel 138. Såvel meddelelsen i sig selv som Kommissionens
behandling af problemstillingen på rådsmødet 4. marts 2004 viser, at
Kommissionen er helt på de rene med, hvilke betydelige problemer den
nuværende retstilstand skaber i medlemsstaterne, og at Kommissionen via
regelændringer er parat til at tilvejebringe en løsning.
De fem rejste spørgsmål i meddelelsen
Vedrørende referenceperioder
Selvom størstedelen af arbejdsstyrken i Danmark er dækket af kollektive
overenskomster, hvorved det i medfør af artikel 17 er muligt at forlænge
referenceperioden op til 12 måneder, er det den danske regerings opfattelse, at
en mulighed for ved lov at forlænge referenceperioden op til 12 måneder kan
vise sig nyttig. På visse dele af arbejdsmarkedet er der brug for mere
fleksibilitet end den nuværende lovgivning tillader, og en udvidelse af
referenceperioden op til 12 måneder vil i det hele taget give bedre muligheder
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465639_0002.png
for at tilrettelægge arbejdet, eksempelvis i forhold til lønmodtagere, som ikke er
omfattet af en kollektiv overenskomst.
Vedrørende domstolens fortolkning af arbejdstidsbegrebet i SiMAP- og
Jaegerdommene
De to afgørelser vil have betydning for arbejdstilrettelæggelsen i Danmark i
forhold til tilkaldevagter og afvikling af kompenserende hviletid
Tilkaldevagter i sundhedssektoren
Sundhedssektoren påvirkes som følge af den jævnlige brug af tilkaldevagter på
arbejdsstedet. Det er hovedsaligt læger, hvis arbejde er tilrettelagt på denne
måde. Hvis lægernes arbejdstid skal tilrettelægges i overensstemmelse med de
ovennævnte afgørelser, vurderes det, at omorganiseringen kræver rekruttering
af op til 80 yderligere læger, fortrinsvis overlæger. Dette vil være vanskeligt, da
Danmark har lægemangel.
Tilkaldevagter i andre sektorer
Omtrent 3000 lærere på efterskoler påvirkes, og en omorganisering af deres
arbejde er ikke tilstrækkeligt til at neutralisere virkningen af dommene. Det vil
således være nødvendigt at ansætte yderligere lærere, hvilket imidlertid vil
være vanskeligt.
Ifølge Kriminalforsorgen vil 655 fængselsbetjente mærke virkningerne af
dommene. Effekten af dommene vil måske kunne neutraliseres gennem
omorganisering af arbejdstilrettelæggelsen, hvilket dog er problematisk i denne
sektor.
I henhold til de oplysninger, den danske regering har modtaget, må der også
påregnes problemer indenfor IT-overvågning, telekommunikation samt vagt- og
sikkerhedsbranchen. Såvel servicesektoren som industrisektoren har desuden
særlige funktioner, hvor tilkaldevagter indgår i arbejdstilrettelæggelsen.
Endelig finder den danske regering, at det bør tilføjes, at nogle lønmodtagere
betragter en tilrettelæggelse af arbejdet, hvor tilkaldevagter indgår, som meget
attraktiv. Dette skyldes, at en fuldtidsansat lønmodtager i realiteten kun skal
være til stede på arbejdspladsen i et begrænset tidsrum, da lønmodtageren kan
samle arbejdet på forholdsvis få ugedage. Hvis det bliver nødvendigt at
omorganisere arbejdstilrettelæggelsen som følge af dommene, vil nogle
lønmodtagere opleve det som at miste et gode, der hidtil har givet dem
mulighed for at tilrettelægge deres dagligdag på en hensigtsmæssig måde.
Danmarks forslag til hvordan problemerne med tilkaldevagter kan løses
Det er den danske regerings opfattelse, at de problemer, der udspringer af
domstolens fortolkning af begrebet arbejdstid, må løses retligt. Regeringen
foreslår, at definitionen af arbejdstid i direktivet ændres, eksempelvis gennem
indførelse af begrebet ”inaktiv tid”.
Dette skulle muliggøre, at en del af den tid, lønmodtageren tilbringer på
arbejdspladsen, hverken tæller som arbejdstid eller hviletid, hvis lønmodtageren
ikke skal præstere en arbejdsindsats, men i stedet kan sove eller slappe af.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465639_0003.png
Afvikling af kompenserende hviletid i sundhedssektoren
Set fra et dansk synspunkt er den mest indgribende virkning af de to domme
Jaegerdommens begrænsning af muligheden for at udsætte afviklingen af
kompenserende hviletid. Princippet for, hvordan kompenserende hviletid skal
afvikles, fremgår af præmis 94: ”Sådanne hvileperioder skal derfor afvikles
umiddelbart efter den arbejdsperiode, som den kompenserende hviletid skal
gives for, for at modvirke træthed og følelsen af at være overbebyrdet hos
lønmodtageren som følge af, at flere arbejdsperioder afvikles i umiddelbar
forlængelse af hinanden”.
Ifølge de ansvarlige myndigheder på sundhedsområdet vil dommen give
anledning til problemer, da sundhedspersonellet i henhold til kollektive
overenskomster i vidt omfang udsætter afviklingen af en del (3 timer) af
hviletiden til senere, og det er ikke i overensstemmelse med det i dommen
fastsatte. Dette gælder læger, sygeplejersker, jordemødre og social- og
sundhedsassistenter.
Problemet med afvikling af hviletid kan kun delvist – alt efter hvilken
personalegruppe der er tale om – løses gennem omorganisering, og
nyansættelser bliver under alle omstændigheder nødvendige. Efter det oplyste
fra relevante myndigheder må problemerne i relation til afvikling af hviletid
betragtes som større end de problemer, der knytter sig til brugen af
tilkaldevagter på arbejdsstedet, som vurderes at kunne løses gennem ansættelse
af op til 80 læger mere. Desværre er det ikke muligt at fremkomme med mere
præcise tal. Som nævnt bliver det på grund af lægemangel svært at skaffe de
nødvendige ekstra læger.
Lignende rekrutteringsvanskeligheder må påregnes i forhold til sygeplejersker
og jordemødre, hvis det ikke bliver muligt fortsat at tilrettelægge arbejdet på
den måde, arbejdet i sundhedssektoren er tilrettelagt på i dag.
Afvikling af kompenserende hviletid i andre sektorer
Selvom de to domme omhandler læger og fokuseringen på dommenes
virkninger følgelig har været indenfor sundhedssektoren, ser den danske
regering med betydelig alvor på den effekt, dommene vil kunne få i andre
sektorer, hvor der arbejdes i skift, med tilkaldevagter og hvor et døgnberedskab
skal opretholdes.
Nedenstående eksempler belyser, at dommene har virkninger over en bred kam
samfundsmæssigt. Mens det i visse sektorer vil være muligt at løse de
problemer, domstolens restriktive opfattelse af arbejdstidsbegrebet udløser, er
det på grund af rekrutteringsvanskeligheder eller særlige behov for løbende,
personlig kontakt med den ansatte ikke muligt at løse problemerne i andre
sektorer.
Omtrent 1200 brandmænd vurderes at blive påvirket af dommene.
Pædagoger og skolelærere (55.000) vil i et eller andet omfang blive påvirket, da
de som en almindelig og væsentlig del af arbejdet og uddannelsesforløbet fx
holder forældremøder eller tager på lejrskoler eller ekskursioner.
Med hensyn til socialpædagoger vil det være muligt at tilrettelægge arbejdet på
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465639_0004.png
en anden måde, menpå den enkelte, der har hjælpomsorgssynspunkt vil det have
en negativ virkning ud fra et uddannelses- eller behov, idet vedkommende vil
skulle forholde sig til flere forskellige ansatte i løbet af en uge. Det vil kunne
have væsentlig betydning for den enkelte.
I plejesektoren vil personellets mulighed for at deltage i udflugter for de ældre
blive påvirket.
Danmarks forslag til hvordan problemerne med afvikling af kompenserende
hviletid kan løses
Efter den danske regerings opfattelse er der åbenlyst behov for, at den hidtidige
måde at tilrettelægge arbejdet på kan bibeholdes, så det på den enkelte
arbejdsplads fortsat vil være muligt at benytte tilkaldevagter i kombination med
ordinære arbejdsdage. En ændring af direktivet, så det bliver muligt at udsætte
afviklingen af kompenserende hviletid indenfor eksempelvis en periode på 72
timer fra det tidspunkt, hvor hviletiden oprindelig skulle være placeret, vil
kunne løse problemet.
En ændring af direktivet på en sådan måde skulle kunne sikre et overordnet
råderum og begrænse dommenes skadevirkning i forhold til mandskabsmangel
og ekstraomkostninger.
Vedrørende anvendelsen af direktivets artikel 18, 1, b, i (opt
out-bestemmelsen)
Direktivets opt out-mulighed er ikke gennemført ved lov i Danmark, men fra
dansk side er der fuld forståelse for, at andre medlemsstater kan have behov for
at have en sådan bestemmelse, og set i lyset af den restriktive fortolkningsstil,
EF-Domstolen har anlagt i forhold til arbejdstidsdirektivet, kan det ikke afvises,
at parterne på det danske arbejdsmarked ville have interesse i en sådan
mulighed.
Opt out-muligheden giver fleksibilitet til gavn for såvel arbejdsgiver som
lønmodtager. Bestemmelsen er vidtgående i og med, at lønmodtageren giver
afkald på den beskyttelse, der ligger i loftet over den ugentlige arbejdstid.
Årsagerne til, at en lønmodtager giver dette afkald, kan være mangeartede, men
beslutningen ligger hos den enkelte person, og den væsentligste udfordring
består derfor i at sikre, at lønmodtageren, der vælger at benytte opt
out-muligheden, beskyttes tilstrækkeligt. Den nuværende ordlyd af opt
out-bestemmelsen rummer ikke nogen betingelser, der skal være opfyldt for at
muligheden kan udnyttes af lønmodtageren.
Den danske regering foreslår følgende ændringer eller præciseringer af opt
out-bestemmelsen:
Indgåelsen af en aftale om opt out skal være skriftlig og adskilt fra
indgåelse af ansættelseskontrakten.
En opt out-aftale skal være tidsbegrænset.
En aftale om opt out skal indeholde adgang til opsigelse fra
lønmodtagers side. Opsigelsesvarslet må ikke være længere end
opsigelsesvarslet i ansættelsesaftalen.
I betragtning af, at kollektive overenskomster – ikke mindst indenfor
sundhedssektoren – anvendes i betydeligt omfang i medlemsstaterne,
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465639_0005.png
finder den danske regering, at der kunne være idé i at sammenkæde den
individuelle opt out med indgåelsen af en kollektiv overenskomst.
Vedrørende tiltag med henblik på at forene arbejds- og familieliv
Arbejdsmarkedets parter har en lang tradition for at finde løsninger, der
tilgodeser parternes forskellige interesser. På europæisk plan ses dette af
rammeaftalen om forældreorlov, der blev indgået mellem UNICE, CEEP og
ETUC, og som udmøntedes i direktiv 96/34/EF af 3. juni 1996, af rammeaftalen
om deltidsarbejde, der blev indgået mellem UNICE, CEEP og ETUC, og som
udmøntedes i direktiv 97/81/EF af 15. december 1997, og af rammeaftalen om
telearbejde.
På nationalt plan er arbejdsmarkedets parter også parate til at påtage sig
ansvaret for at forbedre sammenhængen mellem arbejds- og familieliv. Der er
mange eksempler på initiativer, parterne har taget i den forbindelse, og
følgende er illustrative:
På et barns første sygedag har lønmodtageren ret til fravær
Ved alvorlig sygdom i familien kan lønmodtager være fraværende i op
til 8 dage
Afhængigt af overenskomsten kan der holdes fra 2 til 10 omsorgsdage.
På sådanne dage kan lønmodtageren uden forudgående varsel blive
hjemme, hvilket navnlig giver lønmodtagere med mindre børn et
råderum
Afhængigt af overenskomsten barselsorlov med fuld løn i fra 14 uger og
op til 26 uger
5 ekstra fridage oveni ferien.
Ovennævnte eksempler viser, at arbejdsmarkedets parter gør en betydelig
indsats for at skabe en høj grad af sammenhæng mellem arbejds- og familieliv.
Den danske regering er af den klare overbevisning, at skabelsen af
sammenhæng mellem arbejds- og familieliv i videst muligt omfang skal
varetages af arbejdsmarkedets parter. Samtidig bør det dog understreges, at den
danske regering vedkender sig sit ansvar og er parat til om nødvendigt at tage
lovgivningsmæssige initiativer, der udvider lønmodtageres valgfrihed.
Ændringen af deltidsloven i september 2002, hvorefter en lønmodtager og en
arbejdsgiver indbyrdes kan aftale deltid, selvom overenskomsten forbyder
deltidsarbejde, er et eksempel herpå.
I dette forår har den danske regering nedsat et ministerielt udvalg, der skal
arbejde for at forbedre sammenhængen mellem arbejds- og familieliv. Der er
naturligvis forskel på de hindringer, familierne oplever, men med hensyn til
større fleksibilitet i arbejdslivet, mulighed for børnepasning og
hjemmearbejdspladser er der generelt mulighed for forbedringer til gavn for
mange.
De netop beskrevne eksempler viser, at arbejdsmarkedets parter er bevidste om
deres ansvar såvel nationalt som på europæisk plan. Som direktivet i dag er
udformet, er der spillerum for forskelle landene imellem. Efter den danske
regerings opfattelse bør direktivets fokus fortsat være at sikre lønmodtagernes
sikkerhed og sundhed gennem fastsættelse af regler om arbejdstid på
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465639_0006.png
arbejdspladsen, ikke at udvide anvendelsesområdet til arbejdsforhold generelt.
Vedrørende spørgsmålet om en samlet tilgang til problemstillingen vil
kunne tilvejebringe en bæredygtig løsning i overensstemmelse med de
anførte hensyn
På baggrund af danske erfaringer skulle det være muligt at formulere en
afbalanceret løsning, som på den ene side lægger vægt på hensynet til
lønmodtagernes sikkerhed og sundhed, og som samtidig på den anden side
lever op til kravene til et velfungerende arbejdsmarked, herunder hensynet til
patientsikkerhed og til andre brugere.
Den danske regering mener, at det er nødvendigt med en ændring af direktivet,
der både varetager lønmodtageres sikkerhed og sundhed, og som tillige tillader
en tilrettelæggelse af arbejdet, som tager højde for, at visse sektorers og
branchers brug af tilkaldevagter og udskydelse af afvikling af hviletid ikke er til
at komme udenom. Dette skyldes arbejdets art og formål, mangel på
kvalificeret arbejdskraft og økonomiske forhold. Den danske regering opfordrer
Kommissionen til at anerkende dette som et faktum. I visse sektorer er det
simpelthen ikke muligt at leve op til EF-domstolens afgørelser. Efter den
danske regerings opfattelse skal en ændring af direktivet tjene til at sikre en
passende beskyttelse, der er til gavn for alle berørte.
Besvarelse af spørgeskema om virkningen af EF-Domstolens praksis i
SiMAP- og Jaegersagerne
Den 26. februar 2004 fik den danske regering en mindre udsættelse med
besvarelsen af spørgeskemaet om SiMAP og Jaeger, idet det var meget svært at
fremskaffe præcise informationer herom i forhold til de enkelte sektorer på
arbejdsmarkedet.
Den danske regering sætter pris på Kommissionens langmodighed og beklager,
at det ikke har været muligt at fremsende mere nøjagtige oplysninger om
effekten af SiMAP og Jaeger end det, der fremgår af det følgende:
1. Retlig virkning
1.1. Har afgørelserne af SiMAP og Jaeger ført til ændringer af retsreglerne
eller kan sådanne ændringer imødeses?
SiMAP- og Jaegerdommene har ikke ført til ændringer af retsreglerne i
Danmark indtil nu. Visse ændringer i retsreglerne kan vise sig nødvendige at
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465639_0007.png
gennemføre, arbejdstidsdirektivet.
justeringer afhvis ikke virkningerne af SiMAP og Jaeger neutraliseres gennem
1.2. Har afgørelserne af SiMAP og Jaeger haft nogen effekt på kollektive
overenskomster eller andre aftaler mellem arbejdsmarkedets parter eller
på medlemsstatens praksis i relation til arbejdstid?
SiMAP- og Jaegerdommene har ikke hidtil sat sig spor i kollektive
overenskomster eller andre aftaler mellem arbejdsmarkedet parter. Hvis
afgørelserne har haft en virkning på praksis hidtil, er det alene på
arbejdspladsniveau.
Det må imidlertid antages, at et ikke ubetydeligt antal kollektive
overenskomster, der omfatter mange lønmodtagere indenfor adskillige sektorer,
vil skulle ændres, ikke mindst hvad angår afvikling af hviletid, hvis ikke
arbejdstidsdirektivet justeres i nødvendigt omfang. En sådan overenskomst, der
er indgået mellem de offentlige arbejdsgivere og en række fagforeninger,
omfatter omkring 300.000 ansatte i blandt andet sundheds- og plejesektoren.
1.3. Må det antages, at nævnte domme vil have betydning i andre sektorer
end sundhedssektoren?
SiMAP- og Jaegerdommene vil have betydning i flere andre sektorer end
sundhedssektoren, hvis arbejdstidsdirektivet ikke justeres. I nogle sektorer vil
virkningerne kunne afbødes gennem omorganisering, mens det i andre sektorer
vil vise sig nødvendigt med nyansættelser. Som eksempler på generelt berørte
sektorer eller brancher kan nævnes (med et eventuelt kendt antal af potentielt
berørte lønmodtagere anført i parentes):
Brandmænd
Redningsarbejdere
Plejesektoren
Dyrehold
Fængselsvæsenet (650 lønmodtagere)
Efterskoler (3000 lærere)
Det skal understreges, at der bestemt ikke er tale om en udtømmende liste af
sektorer eller brancher, der berøres.
Det skal endvidere nævnes, at nogle sektorer eller brancher vil blive berørt på
visse områder. Fx bliver det næsten umuligt at gennemføre længere lejrskoler
indenfor uddannelsessektoren, medmindre arbejdstidsdirektivet justeres.
2. Virkninger på arbejdsstyrken
2.1. Kræver de nævnte domme en forøgelse af arbejdsstyrken, hvis det
hidtidige serviceniveau skal opretholdes?
I nogle af de andre sektorer end pleje- og sundhedssektoren vil det nok kunne
lade sig gøre at tilrettelægge arbejdet på en måde, der lever op til SiMAP og
Jaeger, men eksempelvis på efterskoleområdet vil der blive brug for et
betragteligt antal ekstra lærere. Der vil også være behov for flere fodermestre.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465639_0008.png
I sundhedssektoren
Tilkaldevagter (ugemaksimummet på 48 timer)
I sundhedssektoren bliver der med sikkerhed brug for nyrekruttering. Med
hensyn til tilkaldevagter og maksimummet på 48 arbejdstimer ugentligt
vurderes behovet at være på 60-80 ekstra læger, fortrinsvis overlæger, hvis ikke
arbejdstidsdirektivet justeres.
Afvikling af kompenserende hviletid
Effekten af SiMAP og Jaeger betragtes som værende mere alvorlig i forhold til
afvikling af kompenserende hviletid, men et overslag over behovet for
yderligere arbejdskraft som følge heraf kan ikke gives på nuværende tidspunkt.
I sundhedssektoren er lokale aftaler, hvorefter hviletiden kan nedsættes fra 11
til 8 timer, almindelige, men hvor ofte hviletiden faktisk nedsættes på en måde,
der ikke er i overensstemmelse med Jaegerdommen, er uklart. Nedsættelsen af
hviletiden kan være et led i en vagtplan, men er også jævnligt forekommende i
tilfælde af sygdom eller stillingsvakancer, og der er ikke noget samlet overblik
over omfanget.
Disse lokalaftaler omfatter læger, sygeplejersker, jordemødre mv., og det vil
derfor være indenfor alle personalegrupper i sundhedssektoren, at nyansættelser
skal finde sted.
Nogen amter i Danmark vurderer, at problemet med afvikling af
kompenserende hviletid kan løses gennem omorganisering af arbejdet, mens
andre amter forudser, at der vil være akut behov for et betydeligt antal nye
medarbejdere i sundhedssektoren.
Tilsvarende overenskomstforhold gør sig gældende i plejesektoren og afvikling
af kompenserende hviletid i henhold til Jaegerdommen vil derfor fordre
nyansættelser.
2.2. Hvis nyansættelser er påkrævede, er den nødvendige arbejdskraft så
tilstede på medlemsstatens arbejdsmarked?
I nogle af sektorerne udover sundheds- og plejesektoren er den nødvendige
arbejdskraft ikke umiddelbart tilgængelig i Danmark. Vanskeligheder med at
rekruttere det nødvendige antal lærere til efterskoler, de ekstra fodermestre og
de yderligere brandmænd må eksempelvis påregnes.
I sundhedssektoren er der i Danmark generelt mangel på uddannet arbejdskraft,
i særdeleshed læger og sygeplejersker, og det ligger ikke lige for at få løst dette
problem. En mulig, men ikke tilfredsstillende måde at imødegå problemerne på
kunne være at øge brugen af de vikarbureauer, der allerede i dag spiller en
væsentlig rolle i forbindelse med akut mangel på især sygeplejersker. Forøget
anvendelse af vikarbureauer vil imidlertid på ingen måde være udtryk for, at de
sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold i sundhedssektoren er forbedret, idet
det overordnet vil være de samme sygeplejersker og læger, der blot arbejder for
en anden arbejdsgiver, men som ikke arbejder mindre eller har mere hviletid.
Hvis arbejdstidsdirektivet ikke justeres med hensyn til afvikling af
kompenserende hviletid, må det antages, at den forøgede brug af vikarbureauer
vil føre til, at allokeringen af resurser på sundhedsområdet både bliver mere
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465639_0009.png
uplanlagt og dyrere, hvilket uundgåeligt vil føre til et kvalitetsfald i sidste ende.
Også i plejesektoren må det antages, at den formodentligt forøgede brug af
vikarbureauer vil føre til højere udgifter og dårligere service uden at
lønmodtagernes forhold med hensyn til hviletid forbedres.
3. Økonomiske virkninger
3.1. Angiv venligst så præcist som muligt de forøgede udgifter, som direkte
kan henføres til SiMAP- og Jaegerdommene, for hver enkelt sektor eller
branche.
I sundhedssektoren vurderes udgifterne til de ekstra læger, der er nødvendige
for at leve op til dommenes effekt i forhold til tilkaldevagter på arbejdsstedet, at
andrage ca. 50 mio. danske kroner. De det ikke er muligt at angive det antal
nyansættelser, der bliver brug for i sundhedssektoren i forhold til spørgsmålet
om afvikling af kompenserende hviletid, er der heller ikke på nuværende
tidspunkt grundlag for en vurdering af de øgede udgifter, dette vil medføre. Det
må dog antages, at udgifterne vil være betydelige og højere end de ovenfor
anførte 50 mio. danske kroner.
Det samme gør sig gældende i plejesektoren.
De forøgede udgifter til brandvæsen vurderes at være omtrent 50 mio. danske
kroner. Betydeligt forøgede udgifter forudses også i forbindelse med dyrehold,
navnlig med hensyn til mindre arbejdsgivere.
Præcise oplysninger om yderligere udgifter i andre sektorer er desværre ikke
tilgængelige.
4. Diverse
Beklageligvis er der ikke yderligere tilgængelig information om virkningen af
SiMAP- og Jaegerdommene. Det må imidlertid understreges, at manglende
information ikke bør forveksles med manglende virkning.
Det må endvidere fremhæves, at rækkevidden af Jaegerdommens betydning i
relation til kompenserende hviletid ikke er ganske klarlagt, og information om
virkningen af dommen i denne henseende kan derfor ikke fremsendes uden et
forbehold herom.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465639_0010.png