PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del Bilag 822
Offentligt

PDF udgave (161 KB)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

5. maj 2004

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 6. maj 2004 –

dagsordenspunkt rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 11. maj 2004 –

vedlægges Finansministeriets supplerende notater vedrørende

dagsordenspunkterne 10a, 10b og 11.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. maj 2004

12 NHB

Supplerende aktuelt notat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 11. maj

2004

Dagsordenspunkt:

Stabilitets- og vækstpagten: Ophævelse af proceduren

for uforholdsmæssigt store underskud vedrørende

Portugal

Rådet (ECOFIN) den 11. maj 2004 ventes at træffe beslutning om at ophæve Rådet

(ECOFIN)’s afgørelse af 5. november 2002 om eksistensen af et uforholdsmæssigt

stort underskud i Portugal.

Baggrund og indhold

Portugals offentlige budgetunderskud udgjorde i 2001 4,4 pct. af BNP og dermed en

overskridelse af Stabilitets- og Vækstpagtens referenceværdi på 3 pct. af BNP.

Underskuddet var primært af strukturel karakter og skyldtes overskridelser af

budgetterede mål for både udgifts- og indtægtssiden. Endvidere vurderede

Kommissionen, at der var risiko for, at den offentlige budgetsaldo også i 2002 ville

overskride 3 pct. af BNP. På den baggrund vedtog Rådet (ECOFIN) den 5. november

2002 i overensstemmelse med Traktaten, artikel 104.6 og 104.7, afgørelse om

eksistensen af et uforholdsmæssigt stort budgetunderskud i Portugal samt henstilling til

Portugal om at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør

hurtigst muligt, i overensstemmelse med Rådets forordning 1467/97, artikel 3.4, og

senest i 2003.

Det følger af Traktaten, artikel 104.12, at Rådet ophæver sådanne afgørelser, i det

omfang det uforholdsmæssige store underskud i den pågældende medlemsstat efter

Rådets opfattelse er blevet korrigeret.

Rådet (ECOFIN) den 9. marts 2004 behandlede det opdaterede portugisiske

stabilitetsprogram. Baseret i vidt omfang på engangsindtægter faldt det portugisiske

budgetunderskud allerede i 2002 til 2,7 pct. af BNP og forventedes i det opdaterede

stabilitetsprogram at holde sig under 3. pct. i 2003. Kommissionen ville dog ikke

udelukke, at budgetunderskuddet i 2003 ville vise sig at overstige grænsen på 3 pct. af

BNP. Den endelige saldo ville fremgå i forbindelse med indrapporteringen af

underskud og gæld i marts 2004, hvor Kommissionen ville vurdere, om Portugal har

efterkommet henstillingen under Traktatens artikel 104.7. Ifølge det opdarede

stabilitetsprogram ventes underskuddet at blive 2,8 pct. af BNP i 2004, 2,2 pct. af BNP i

2005, 1,6 pct. af BNP i 2006 og 1,1 pct. af BNP i 2007. Den mellemfristede

budgetmæssige konsolideringsplan er foruden engangsindtægter baseret på planlagte

strukturreformer og begrænsning af de offentlige udgifter. Programmet vurderedes af

Kommissionen at være i rimelig overensstemmelse med anbefalingerne fra de

overordnede økonomisk-politiske retningslinier, navnlig for så vidt angår

budgetmæssige tiltag. Rådets udtalelse om det portugisiske stabilitetsprogram

konkluderede bl.a., at gennemførelsen af de planlagte udgiftsreduktioner i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stabilitetsprogrammet er afgørende for at opnå programmets målsætninger, og at

ubalancer på baggrund af den nuværende politik ikke kan udelukkes på lang sigt,

hvilket understreger behovet for finanspolitisk konsolidering.

Det er nu bekræftet, at den portugisiske budgetsaldo for 2003 viser et underskud på 2,8

pct. af BNP, det vil sige under referenceværdien på 3 pct. af BNP. Den offentlige gæld

i 2003 på 59,4 pct. af BNP blev endvidere holdt på den rigtige side af referenceværdien

på 60 pct. af BNP.

Kommissionen finder derfor, at Portugal har handlet i overensstemmelse med Rådets

henstilling under Traktatens artikel 104.7 af 5. november 2002, herunder om

genoprettelse af en holdbar budgetstilling hurtigst muligt og senest i 2003 samt rettidige

tiltag til dette formål. Endvidere noterer Kommissionen, at underskuddet på

budgetsaldoen allerede i 2002 blev nedbragt til under referenceværdien på 3 pct. af

BNP. På den baggrund har Kommissionen den 28. april 2004 vedtaget en henstilling til

Rådet om at træffe beslutning om at ophæve beslutningen af 5. november 2002 om

eksistensen af et uforholdsmæssigt stort underskud, idet situationen med et

uforholdsmæssigt stort underskud blev bragt til ophør i 2003, i overensstemmelse med

Rådets henstilling af 5. november 2002, jf. Traktatens artikel 104.7.

Imidlertid er underskuddet i 2003 på trods af planmæssig begrænsning af væksten i de

offentlige udgifter større end de tilsigtede 2,4 pct. af BNP fra det forrige

stabilitetsprogram fra januar 2003. Dette tilskriver Kommissionen den negative

BNP-vækst og deraf følgende lavere end forventede skatteindtægter, hvorfor en

begrænsning af underskuddet på budgetsaldoen til under referenceværdien på 3 pct. af

BNP har måttet sikres gennem engangsindtægter – af Kommissionen anslået at bidrage

til nedbringelsen af budgetunderskuddet med 2,1 pct. af BNP. I modsætning til

prognoserne i det opdaterede portugisiske stabilitetsprogram forudser Kommissionen i

sin forårsprognose for 2004 underskud på budgetsaldoen på 3,4 pct. af BNP i 2004 og

3,8 pct. af BNP i 2005, primært som følge af lavere end forventet BNP-vækst og

udfasningen af indtægterne fra de iværksatte engangstiltag. Endvidere forudses den

offentlige gæld at bryde grænsen på 60 pct. af BNP. Kommissionen finder derfor, at

der er behov for yderligere tiltag med henblik på at forhindre, at det offentlige

budgetunderskud igen i 2004 overskrider referenceværdien på 3 pct. af BNP, og finder

det afgørende, at Portugal iværksætter sådanne tiltag. Det anbefales i den forbindelse, at

planlagte engangstiltag gradvist erstattes af tiltag af mere permanent karakter for at

sikre holdbarheden af den finanspolitiske konsolidering i overensstemmelse med de

overordnede økonomisk-politiske retningslinier, samt at det underliggende

budgetunderskud reduceres med mindst 0,5 pct. af BNP om året. Kommissionen

henstiller, at dette indgår i Rådets afgørelse om ophævelse af beslutningen af 5.

november 2002 om eksistensen af et uforholdsmæssigt stort underskud.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Finanspolitik er det enkelte medlemslands eget ansvar inden for rammerne af de

overordnede økonomisk-politiske retningslinier, Traktatens bestemmelser om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

finanspolitik samt Stabilitets- landenes økonomier betragte deres skal på grundpolitik

gensidige påvirkning mellem og Vækstpagten. Medlemslandene økonomiske af den

som et spørgsmål af fælles interesse og samordne dem i ECOFIN. Medlemslandene

skal i henhold til Traktaten og Stabilitets- og Vækstpagten undgå uforholdsmæssigt

store underskud. Beslutninger vedrørende proceduren for uforholdsmæssigt store

underskud må nødvendigvis træffes på fællesskabsplan.

Sagen skønnes derfor at være i overensstemmelse med nærheds- og

proportionalitetsprincippet.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Iværksættelsen af proceduren for uforholdsmæssigt store underskud vedrørende

Portugal blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (ECOFIN) den

5. november 2002.

4. maj 2004

F12 /RDE

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Supplerende aktuelt notat vedrørende ECOFIN den 11. maj 2004

Dagsordenspunkt: Early warning procedure for Italien (Kommissionens

henstilling om en rådshenstilling m.h.p. at give Italien en advarsel for at

undgå fremkomsten af et uforholdsmæssigt stort underskud)

Baggrund

I henhold til stabilitets- og vækstpagten (forordning 1466/97, artikel 6) gælder

der, at hvis Rådet påviser en væsentlig afvigelse i et medlemslands budgetstilling

fra det mellemfristede mål om en budgetsaldo tæt på balance eller i overskud

eller fra den tilsigtede tilpasning i retning af dette, advarer Rådet det pågældende

medlemsland for at undgå fremkomsten af et uforholdsmæssigt stort

budgetunderskud, og retter i overensstemmelse med traktatens artikel 99 stk. 4,

en henstilling til medlemsstaten om at træffe de nødvendige

tilpasningsforanstaltninger (en ”early warning”). Rådet træffer afgørelse med

kvalificeret flertal på grundlag af en henstilling fra Kommissionen. Rådet, der

træffer afgørelse med kvalificeret flertal på grundlag af et forslag fra

Kommissionen, kan endvidere træffe beslutning om at offentliggøre

henstillingen.

Kommissionen baserer sin beslutning om at iværksætte ”early warning”-proceduren på

kriterier vedrørende især i) størrelsen af budgetoverskridelsen, det vil sige afvigelsen

mellem medlemslandets budgetposition og budgetmålet i landets stabilitetsprogram, ii)

grundene til budgetoverskridelsen, herunder om afvigelsen mellem budget og mål

skyldes konjunkturmæssige faktorer eller andet, især finanspolitik, samt iii) risikoen for

at bryde referenceværdien for budgetunderskuddet på 3 pct. af BNP.

Kommissionen har den 28. april 2004 vedtaget en henstilling til Rådet om at rette en

henstilling m.h.p. at give Italien en advarsel (”early warning”) for at undgå et

uforholdsmæssigt stort underskud i 2004, samt et forslag til en rådsbeslutning om at

offentliggøre denne henstilling. ECOFIN ventes på rådsmødet den 11. maj 2004 at

drøfte spørgsmålet om en advarsel til Italien.

Kommissionen har den 28. april 2004 offentliggjort dels en pressemeddelelse, hvor det

fremgår, at Kommissionen har henstillet til Rådet, at det retter en tidlig advarsel til

Italien, og som understreger, at ”systemet med at rette en tidlig advarsel til en

medlemsstat udgør stabilitets- og vækstpagtens forebyggende middel til at bistå det

pågældende land med at træffe passende nye budgetforanstaltninger og dermed undgå

at ende i en situation med et uforholdsmæssigt stort underskud”, og dels en vurdering

af de offentlige finanser i Italien.

Indhold

Italiens budgetmål for 2003 og 2004

Italiens stabilitetsprogram af november 2002 indeholdt skøn for det offentlige

budgetunderskud på 1,5 pct. af BNP i 2003 og 0,6 pct. af BNP i 2004, mens

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Italiens stabilitetsprogram af december 2003 – som følge af negativ udvikling i

realiserede budgettal og vækstskøn samt revurderinger af budgetmål – indeholdt

skøn for budgetunderskuddet på 2,5 pct. af BNP i 2003 og 2,2 pct. af BNP i

2004, jf. tabel 1. Kommissionen finder, at justeringerne i negativ retning af skøn

for vækst og budgetunderskud afspejler en generel tendens for Italien, der synes

løbende at have baseret sine budgetplaner på meget optimistiske vækstskøn,

som påpeget i bl.a. Rådets udtalelser om Italiens stabilitetsprogrammer i en

række år i træk.

Tabel 1. Italiens mål og skøn for budgetsaldoen samt Kommissionens skøn

BNP-væ

kst

200

Budget-

saldo

CAB1

BNP-væ

kst

200

Budget-

saldo

CAB

BNP-væ

kst

200

Budget-

saldo

CAB

Stabilitetsprogram

2,3

2,9

-0,5

-0,6

0,0

-1,5

2002 (nov. 2002)

Stabilitetsprogram

0,5

1,9

-2,5

-1,9

-1,6

-2,2

2003 (dec. 2003)

Italiens indberetning

-2,4

-2,2

(marts 2004)

Kommissionens

0,3

1,2

-1,9

-2,6

-2,4

-3,2

prognose, april 2004

1: Konjunkturrenset budgetsaldo (’cyclically adjusted balance’, CAB)

3,0

2,2

2,1

-0,2

-1,5

-4,0

0,0

-1,1

-3,6

Afvigelse fra budgetmål i 2003

Ifølge opgørelser fra Italien og Kommissionens forårsprognose udgjorde

budgetunderskuddet 2,4 pct. af BNP i 2003, en afvigelse fra

2002-stabilitetsprogrammets budgetmål for 2003 på knap

1 procentenhed

(knap 1,5

procentenhed målt på den konjunkturrensede saldo). Budgetunderskuddet ville have

udgjort over 4,5 pct. af BNP uden engangstiltag til midlertidig forbedring af budgettet

på ca. 2 pct. af BNP. Afvigelsen skyldes primære udgifter, der var ca. 1,7

procentenheder højere end planlagt, hvilket blev delvist opvejet af renteudgifter på den

offentlige gæld, der var ca. 0,7 procentenheder lavere end ventet.

Afvigelse fra budgetmål i 2004

Ifølge Kommissionens forårsprognose må budgetunderskuddet skønnes at ville udgøre

3,2 pct, af BNP i 2004, en afvigelse fra 2003-stabilitetsprogrammets budgetmålet for

2004 på ca.

1 procentenhed

(og 1 procentenhed målt på den konjunkturrensede

saldo). Budgetunderskuddet vil udgøre over 4,2 pct. af BNP uden de ventede

engangstiltag på ca. 1 pct. af BNP. Afvigelsen skyldes bl.a., at Kommissionen i forhold

til Italien venter lavere økonomisk vækst i 2004, højere lønstigninger i den offentlige

sektor og lavere indtægter ved salg af offentligt ejede aktiver.

Kommissionen skønner, at det konjunkturrensede underskud vil stige fra 1,9 pct. af

BNP i 2003 til 2,6 pct. af BNP i 2004 – en stigning på 0,7 procentenheder stort set

svarende til den ventede stigning i det faktiske budgetunderskud – et niveau, der klart

ikke sikrer en tilstrækkelig sikkerhedsmargin i forhold til 3-procentgrænsen for

budgetunderskuddet.

Italiens gældsudvikling

Italien planlagde i sit 2003-stabilitetsprogram at reducere den offentlige gæld fra 106

pct. af BNP i 2003 til 105 pct. af BNP i 2004 og 105 pct. af BNP i 2005.

Kommissionen skønner i sin forårsprognose, at den offentlige gæld i 2004 og 2005

fortsat vil ligge på ca. 106 pct. af BNP, ligesom i 2003. Uden ekstraordinære

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

operationer, såsom konvertering af gæld holdt af Banca d’Italia og salg af offentligt

ejede aktiver, ville gældskvoten stort set ikke være faldet siden 2001, hvor den udgjorde

ca. 111 pct. af BNP.

Kommissionen finder, at gældens niveau og manglende eller marginale fald er

problematisk, især som følge af udfordringerne med at sikre de offentlige finansers

langsigtede holdbarhed i lyset af det stigende antal ældre. Det primære offentlige

overskud (budgetsaldoen eksklusive renteudgifter) er faldet flere år i træk, fra 5,8 pct. af

BNP i 2000 til 2,9 pct. af BNP i 2003 og 1,8 pct. af BNP i 2004. Positive effekter fra

faldende renter er aftagende, gevinsterne fra refinansiering af gæld er næsten opbrugt,

og der er risiko for, at rentebyrden på gælden vil begynde at stige igen som følge af

stigende renter fra det historisk lave niveau i de seneste år. Mulighederne for

gældsreduktion hæmmes endvidere af den potentielle vækst i Italien, der fortsat må

ventes at være meget lav, medmindre Italien gennemfører omfattende

strukturreformer.

Kommissionens konklusion og henstilling

Kommissionen konkluderer, at udviklingen i de offentlige finanser i Italien indebærer,

at ”early warning”-systemet skal aktiveres.

Kommissionens henstilling om en rådshenstilling m.h.p. at give Italien en advarsel for

at undgå fremkomsten af et uforholdsmæssigt stort underskud ventes at indeholde

anbefalinger om flg.:

De italienske myndigheder bør iværksætte passende foranstaltninger for at sikre, at

det offentlige budgetunderskud ikke overstiger referenceværdien på 3 pct. af BNP i

2004; gennemførelse af yderligere tiltag med permanent effekt, svarende til mindst

0,5 procent af BNP i 2004, vil dels reducere risikoen for en overskridelse af

referenceværdien på 3 pct. af BNP i 2004 og dels bidrage til at genetablere den

finanspolitiske konsolidering.

Italien bør i de efterfølgende år planlægge at sikre en årlig forbedring af den

konjunkturrensede saldo på mindst 0,5 pct. af BNP indtil man har opnået et budget

tæt på balance eller i overskud og fortsætte med at udfase engangstiltag som

planlagt i 2003-stabilitetsprogrammet. Givet regeringens mål om gradvist at

reducere skattetrykket, vil det være afgørende at sikre kontrol med de primære

udgifter for at undgå de større underskud, der følger af ufinansierede skattelettelser.

Det kan bidrage til at sikre en varig budgetkonsolidering og styrke vækstpotentialet.

Italien bør iværksætte tiltag for at accelerere gældsreduktionen. Italien opfordres til

at forberede en rapport om udviklingen i den offentlige gæld i de senere år og på

mellemlang sigt, med særlig fokus på faktorer, der bidrager til ændringen i

gældsniveauet udover nettolåntagningen.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Finanspolitik er det enkelte medlemslands eget ansvar inden for rammerne af traktatens

bestemmelser om finanspolitik samt stabilitets- og vækstpagten. Medlemslandene skal

på grund af den gensidige påvirkning mellem landenes økonomier betragte deres

økonomiske politik som et spørgsmål af fælles interesse og samordne dem i ECOFIN.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemslandene skal ibudgetunderskud. Beslutninger vedrørende koordination af den

uforholdsmæssigt store henhold til traktaten og stabilitets- og vækstpagten undgå

økonomiske politik må nødvendigvis træffes på fællesskabsplan.

Sagen skønnes derfor at være i overensstemmelse med nærheds- og

proportionalitetsprincippet

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

4. maj 2004

12 NHB

Supplerende aktuelt notat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 11. maj

2004

Dagsordenspunkt:

Revision af EIB’s eksterne lånemandat

Rådet (ECOFIN) ventes den 11. maj 2004 i forlængelse af rådsmødet (ECOFIN) den

25. november 2003 at vedtage konklusioner vedrørende Den Europæiske

Investeringsbank (EIB)’s eksterne lånemandat.

Baggrund og indhold

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EIB’s eksterne lånemandat er den samlede betegnelse for EIB’s långivning til

tredjelande (lande uden for EU).

Mandatet løber fra 2000 til 2007, og det samlede udlånsloft i denne periode er på

20.060 mio. euro (149.046 mio. kr.). Det samlede lånemandat er delt op i

individuelle mandater, der består af

Central- og Østeuropa med et låneloft på 9.280 euro

Middelhavslandene med et låneloft på 6.425 euro

Asien og Latinamerika med et låneloft på 2.480 euro

Sydafrika med et låneloft på 825 euro

Specielle låneprogrammer til Tyrkiet, blandt andet genopbygning efter

jordskælv med et samlet låneloft på 1.050 euro.

Det samlede mandat er omfattet af en garanti fra EU-budgettet, hvorfor der er

afsat midler i en lånegarantifond. Garantien dækker al risiko på de enkelte udlån

op til en eventuel misligholdelse på 65% af hele udlånsporteføljen.

Pr. 1. maj 2004 er EU udvidet med ti lande fra hovedsageligt Central- og

Østeuropa. Disse nye medlemslande lande vil ikke længere høre under det

eksterne lånemandat. Idet loftet for det eksterne lånemandat på 20.060 mio.

euro er fastholdt, ”frigøres” midler på 2.180 mio. euro.

Rådet (ECOFIN) vedtog den 25. november 2003 en rapport om revision af

EIB’s eksterne lånemandat og garantifond. Endvidere vedtog Rådet

konklusioner, hvorefter de efter den kommende EU-udvidelse frigjorte midler

fra EIB’s eksterne lånemandat allokeres til långivning til middelhavsområdet,

samtidig med at der yderligere allokeres 500 mio. euro til långivning til Rusland

og WNIS (Western Newly Independent States - Ukraine, Hviderusland og

Moldavien) som en udvidelse af det eksisterende lånemandat for Rusland under

Den Nordlige Dimension. Spørgsmålet om en eventuel inklusion af Rusland og

WNIS i EIB’s generelle lånemandat for 2007-2013 vil blive vurderet i december

2006.

Kommissionen havde forud for rådsmødet (ECOFIN) den 25. november 2003

foreslået en allokering til långivning til Rusland og WNIS på 300 mio. euro, samt at

dette skulle ske gennem en inklusion af Rusland og WNIS i det generelle lånemandat

frem for gennem udvidelse af lånemandatet under Den Nordlige Dimension. En

udmøntning af Rådet (ECOFIN)’s konklusioner fra 25. november 2003 kræver derfor

Kommissionens fremsættelse af et revideret forslag til revision af EIB’s eksterne

lånemandat. Dette er imidlertid blevet forsinket.

På den baggrund har formandskabet fundet det hensigtsmæssigt, at Rådet (ECOFIN)

den 11. maj 2004 vedtager konklusioner, der bekræfter konklusionerne fra rådsmødet

(ECOFIN) den 25. november 2003.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Der vurderes ikke at være statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Det eksterne lånemandat er en del af EU’s politik vedrørende EU’s økonomiske

samarbejde med landene udenfor EU, og sagen vurderes derfor at være i

overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Revisionen af EIB’s eksterne lånemandat blev forelagt Folketingets

Europaudvalg til forhandlingsoplæg forud for rådsmødet (ECOFIN) den 25.

november 2003.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files